Or just leave my lying here..

[Myia Destiny Flancker]

Myia bed sig svagt i læben. Hun kunne ikke lide, at han var så hård ved sig selv. Hun tvivlede nemlig stærkt på, at han havde gjort så groteske ting, at han oprigtigt fortjente det som han udsatte sig selv for. "Jeg ved godt, at du ikke vil gøre mig noget.. Men du gør dig selv så meget.. det fortjener du altså ikke.." forklarede hun stille. Naturligvis kendte hun ham ikke.. Ikke andet end hvad han havde valgt at dele med hende, men hun synes virkelig at det var en trist udvikling, og særligt med så god og varmhjertet en mand som han var. Han havde jo heller ikke tøvet med at hjælpe hende, uden egentlig at kende til hende.

Værelset var uden tvivl langt mere og med en langt højere standard end hvad hun var vant til. For hende, følte hun jo næsten at hun blev behandlet som en kongelig, og det havde hun faktisk svært ved. "Det.. det er virkelig alt for meget.." Hun rystede på hovedet af sig selv. Selv havde hun aldrig sat sig selv særlig højt, så det kunne hun jo heller ikke ligefrem gøre noget ved, kunne man jo sige. Tungen strøg hun let over sine læber, inden hun forsigtigt søgte tilbage til ham. Kunne hun tillade sig at gøre det? Forsigtigt hævede hun hånden, som hun strøg over hans kind. "Jeg værdsætter virkelig hvad du har gjort for mig.. Den dag jeg kan tilbagebetale hvad du har givet mig.. sig til ikke?" bad hun. Hun stillede sig let på tå og plantede et taknemmeligt kys på hans kind, inden hun igen trak sig.

[Deleted]

Et lille smil kom frem på hans læber, som han nikkede: "Oh jo, det gør jeg... Men det er pænt af dig at sige" sagde han blot, i en venlig tone. Han mente bestemt at han fortjente alt hvad han gjorde ved sig selv lige nu. Efter hans forældre, hans kæreste, hans plejesøn... Efter at han havde været en idiot i mod så mange, efter alt det alkohol, alle de vilde nætter, alt det... Vold. Der var så mange ting i hans fortid, som godt nok lå mange mange år tilbage, men som alligevel var noget der lå tæt på hans hjerte og i hans sjæl, alt sammen oplevelse, der gjorde at han levede som han gjorde lige nu, og som gjorde at han havde lukket ned.

Han nikkede roligt, og kunne mærke en let varme ved kysset på hans kind, han stod derfor bare et øjeblik, sådan noget kærtegn havde han ikke haft glæde af meget meget længe, han var ikke typen der tog i mod hverken kys eller kram, han var bare glad for at han kunne hjælpe hende: "Sov godt... Bank på hvis der er noget" sagde han med et roligt smil, og gik så roligt ud af døren, han var bare glad for at vide hun havde det godt, og at hun sikkert var i sikkerhed nu. Han gik ind på sit eget værelse, og smed sig i sin seng, det var alligevel en mærkelig aften, ikke som han havde forventet.

//Out

[Myia Destiny Flancker]

Myia forstod det slet ikke.. At nogen kunne gøre sig de tanker om sig selv, var slet ikke noget som gav nogen mening for hende. "Det er der virkelig ikke nogen der gør. Der er ingen der fortjener at være alene," fastholdt hun denne gang. Det var så sjældent at hun var så stålfast som hun følte sig lige nu, men selv det ville hun erkende, at der ikke var nogen som fortjente! Uanset hvad han havde gjort, var det noget som man altid ville kunne gøre op for igen. Hvorfor skulle det da forholde sig anderledes? 

Selvfølgelig var Myia ganske tilfreds med at hun havde fået denne mulighed. Faktisk var hun overlykkelig for at hun havde fået den, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Kysset tilfaldt hans kind ganske forsigtigt. Det var skam ikke fordi at der lå andet i det, end den taknemmelighed som hun følte i sindet.. og som hun virkelig ønskede at give udtryk for, overfor ham. Hun sendte ham et smil. "Det skal jeg nok.. sov godt, Elias," endte hun roligt. Selv låste hun dog ikke døren. Hun havde ikke nogen grund til at skulle låse den, og det var slet ikke noget som lå hende til vane på nogen måde. Med et stille smil for sig selv, satte hun sig på sengekanten. Det var underligt.. Det var virkelig underligt for hende, at skulle være her.

//Out