Life is just an option.

[Deleted]

@elijah

Ophira vågnede som natten roligt forsvandt, hun havde sovet i en gammel halmlade, og havde fået lov at låne den af en af de mange der støttede hendes færden rundt i denne verden. Hun havde egentligt været på vej hjem for en stund, men som hun på vejen havde set en plakat af endnu en efterlysning og endnu en stor dusør, var hun endt med at vende om. Der ville sikkert være mange på samme tur, der var tale om mange penge og for en ung sjæl som hende kunne disse penge, som altid være forskellen på husly, natten og sollys. Hun var roligt gået ud i natten, den sorte nederdel hang som altid roligt over hendes ben, og den sorte bluse, med halsudskæring af små sten, der lignede diamanter, men som var lige så falske som mange af de folk hun mødte.

Hun havde placeret sig ikke så langt fra et stort bål, hun havde brug for lidt varme, men turde som altid ikke gå for tæt på i frygt for at blive brændt. Hun stod med en flaske whiskey i sin ene hånd, som hang afslappet ned langs siden og som nu cirka manglede en tredjedel. Det var snart ved at være årsdagen for hendes brors forsvinden og som altid havde hun brug for noget til at dulme tankerne og neverne. Hun stod derfor nu med blikket, fast rettet i mod bålet som hendes ikke eksiterende vejrtrækning, fik hende til blidt at sukke.

[Deleted]

Elijah var endelig langt om længe på vej mod Procias. Han havde jo lovet Myrina at han ville prøve at finde hende der når alt det rod med hans mor endelig var overstået. Det kunne man vel et sted godt sige at det var nu. Det havde virkelig været et besynderligt møde, først havde han mødt Demian, en lille møgunge som han absolut ikke synes skulle være i nærheden af Elmyra og ikke nok med det så viste det sig at de var halvbrødre i den forstand at de begge var adopteret af den samme mand. Det hele var bare utrolig forvirrende og oven i det hele så dukkede Nathaniel op med sin nye kæreste som var Demians mor. Det gav jo næsten hovedpine det hele! Som han kom tættere på den Procianske grænsemur valgte han dog alligevel at forvandle sig til den hvide sneræv. Det ville være sikre for ham at rejse over muren i denne mundering end det ville være i hans menneskeform. Det var ikke nogen hemmelighed at sikkerheden i Procias var blevet skærpet siden angrebet på Castle of Darkness og at de især ikke lukkede dæmoner ind hvilket han sjovt nok også var. Han sukkede lysløst og rystede pelsen lidt. Han havde jo lovet hende det men var det virkelig værd at miste livet for at se hende? Det var det vel et sted, han skulle holde hvad han lovede. hans skridt førte ham tættere på men dog måtte noget fange hans blik lidt ude til siden. Den knitrende ild kunne han tydeligt se og han listede nysgerrigt tættere på. Den lille ræv var stadig god til at gemme sig selvom han var hvid.

[Deleted]

Ophira stod i sine egne tanker, det gjorde hun så ofte når denne tid på året begyndte at nærme sig, og det var som om at hendes hjerne stoppede med at fungere. Hun elskede sin bror, det troede hun ihvertfald at hun gjorde, også selvom det var svært at holde kærligheden oppe efter hundrede år. Hun anede jo ej om han var død eller levende. Sidst hun så ham havde han været et ganske almindeligt og levende menneske, hvilket jo betød at han ville være død af alderdom nu, hvis ingen havde frelst hans sjæl i himlen, eller forvandlet ham. Hun håbede nu ikke ligefrem på det sidste, at være forvandlet var ikke en gave, det var en forbandelse og hun havde i mange år bandet den langt væk og endda overvejet at gøre sig selv af dage, men hun levede endnu og hun kæmpede.

Hun kiggede bagud som hun så en lille sneræv komme nærmere, et lille smil kom frem på hendes læber, som hun førte whiskyen op og tog en tår direkte fra flasken: "Og hvem er så du?" spurgte hun og skuede ned til det lille dyr, fuldt opmærksom på at det ikke var et dyr, men nok nærmere en der var på udgik, måske endda en der ønskede at til intetgøre hende. Hun vidste jo ganske udemærket godt at hendes race og form ikke altid var velset, alt efter hvem man spurgte naturligvis. Hun sukkede kort, hvorfor skulle denne verden altid være så indviklet?

[Deleted]

Elijah nærmede sig nysgerrigt bålet. Hvem der mon ville våre ude i det åbne på denne tid og så med så meget lys anede han virkelig ikke og derfor skulle det også undersøges. Nysgerrig var han af natur selvom dette kunne være en farlig ting dog ønskede han ikke ballade, det var også derfor han holdt sig så lille som muligt selvom dette ikke hjalp det mindste. Han søgte roligt ud mod ilden ved hendes spørgsmål og satte sig et godt stykke fra hende. Den mørke race lyste ud af hende men han kunne ej bestemme hvilken en af dem hun måtte tilhøre. Rævens hoved søgte let på sned og han betragtede hende lidt mens han blot forholdt sig tavs. Han ønskede ikke nogen ballade, selv havde han intet imod de mørke racer, der kunne jo være noget godt i alle, det havde han jo set med sine egne øjne. #Hvem spørg?# hans stemme lød i hendes hoved og de isblå øjne vendte sig i hendes retning. Han var ikke ret farlig i denne her form man man skulle ej komme ham på tværs i hans menneskelige skikkelse. Hans rå styrke overgik de fleste andre racers på grund af jord dæmonen i hans blanding. Dog bar hans personlighed allermest af englen i ham. Han var en healer af hjerte selvom han ikke var helt så stærk i disse magier som han måske kunne have ønsket. Hans opmærksomhed vendte sig mod den fremmede kvinde igen.

[Deleted]

Hun smilede let, som hun hørte ham kommunikere, en dygtig en af slagsen. Hans spørgsmål fik hende til at sætte så på hug, så hun bedre kunne se på det lille dyr. Hun tog en tår mere af sin whiskey, hun var faktisk ved at være ret så beruset efterhånden, men der var jo heller intet bedre end bare at drikke sorgerne væk når livet blev for meget og man havde brug for ro. Når man nu engang havde mistet alt som man havde kært, ja så var der jo ikke meget tilbage at leve for. Hun bildte sig selv ind at hun havde lukket ned for alle sine følelser, men hvis hun virkeligt havde det, ja så ville hun nok ikke stå her med en flaske whiskey og bare forsøge at drikke det hele væk. Hun løj altid overfor sig selv, det var nu engang bare langt nemmere, end at se sandheden i øjnene.

"En nysgerrig, halvfuld kvinde... Som syntes at din hvide pels er noget så fin" sagde hun og lod en hånd stryge henover den hvide pels, hun orkede sjældent at snakke med nogen og da slet ikke når hun var i denne by, men der var nu alligevel noget over det lille dyr, som jo nok gemte et menneske indeni, der gjorde hende interesseret. Hun kunne næsten fornemme bloden i dens krop, men heldigvis havde hun lært at styre sig med årene, selvom det kunne være svært. Især når hun nu primært drak fra dyr, små uskyldige dyr som denne lille hvide en.

[Deleted]

Elmyra havde trænet med ham som lille og lært ham at kommunikere i hans dyreform. Det havde hjulpet ham meget igennem årene især når man skulle snige sig rundt og dog var det ikke altid det lykkes som denne gang. Hovedet søgte let på sned og han betragtede hende stille. Der var få racer hun kunne være hvis hun havde opfanget ham så hurtigt som hun havde gjort det. Han var vant til at kunne gemme sig og dog var hun ligeglad og havde bare opdaget ham med det samme. Et sted ville han skyde på Varulv eller Vampyr, det var næsten altid dem som opdagede en først på grund af deres styrkede sanser. Elijah rynkede let på næsen og vendte blikket mod hendes flaske. Alkohol og enlig kvinde uden for i mørket var aldrig en god blanding i hans øjne.

Hendes ord fik ham til at sukke en smule lydløst. Halvfuld, enlig kvinde, alene i mørket? Det kunne da kun ende i en katastrofe så det ville noget. Han lod hendes røre ved sig og tydeligt mærkede han kulden fra hendes døde krop, vampyr var hun altså. Han var en smule på vagt men flyttede sig ikke fra hende. Han skulle jo nødig blive spist, især ikke nu hvor han havde fundet Elmyra igen. Det var da sikkert. #Du burde ikke drikke alene herude i mørket. Det kan være farligt, selv for en som dig# sagde han roligt. Dum var han ikke. Vampyrer havde en ekstrem styrke som faktisk kun blev overgået af jord dæmonerne så han vidste at hun ville være i stand til at passe på sig selv, dog ikke hvis hun drag alt for meget mere. Hun virkede allerede en smule påvirket af hvad der lugtede som Whiskey eller brændevin.

[Deleted]

Ophira var ikke på jagt og hun var ikke ude på noget, hun var ude på at drikke og måske besvime et eller andet sted når solen stod op, inden hun skulle rejse videre. Hun smilede kort til ham: "Har du tænkt dig at være et dyr hele aftenen?" spurgte hun en smule flabet og rullede med øjnene, som hun gjorde tegn til at han kunne drikke en smule af whiskey'en, dog vidste hun godt at det måske var dumt i sådan en lille dyre krop, han ville jo blive fuld på ingentid. Desuden ville hun gerne se hvem hun talte med, han kunne jo være 80 år og han kunne være 15. Desuden så kunne han jo også være hvad som helst, selvom han jo tydeligt kunne skifte form.

"Du er ikke fanget vel?" spurgte hun kort og blev et øjeblik helt itvivl. Bare han da ikke havde fået en forbandelse over sig, som gjorde at han var forbundet til at være dette dyr forevig tid. Det var ikke rart og hun havde før mødt en hjort der havde måtte lide den skæbne. Ophira var endt med at slå den ihjel, og hun mente selv at hun havde gjort den en tjeneste, hvem ville dog give at leve som et simpelt dyr resten af sit liv? Ja hvis det engang blev i den form hun gik rundt, så håbede hun ihvertfald at nogen ville slå hende ihjel, inden hun blev sindsyg: "Desuden drikker jeg ikke alene... Du kunne jo joine festen" sagde hun en smule flabet, og tog så igen en tår af flasken.

[Deleted]

Elijah fornemmede ingen far ved denne kvinde lige med det samme. Hans blik søgte hendes øjne da det var almindelig kendt at vampyrers øjne blev ild røde når de var sultne og blod røde når de havde spist. At han ikke så disse farver var kun positivt. Hans hoved søgte let på sned ved hendes spørgsmål, han havde vel ikke tænkt sig at være i denne form hele natten men ..... så tæt på muren kunne det kun være en fordel. Hans dyr gjorde at folk havde svære ved at bedømme de andre racer og det havde han brug for hvis han skulle til Procias. #Måske. Det afhænger af hvad jeg får ud af at forvandle mig. Lige nu er det mig klart en fordel at forblive så lille som mulig# påpegede han roligt selvom han regnede med at det ville gå hende for døve øre i den tilstand som hun var i.

Elijah rystede let på hendes hoved. Nej han var ikke fanget i denne form, ikke det mindste. Han kunne sagtens forvandle sig men om han ville var en anden side af sagen. Hans blik gled rundt en gang, de var stadig et stykke fra muren så han kunne sikkert godt forvandle sig tilbage her? Det ville vidst ikke gøre så meget. Han hoppede lidt væk fra hende hvor han så valgte at forvandle sig tilbage til sin oprindelige skikkelse. Han var høj og muskuløs, hans hår sad en smule pjusket men det var vel heller ikke så underligt når nu han havde været på sådan en lang rejse som han havde. Han rodede let i det og vendte blikket mod kvinden. De grønne øjne var milde og blide og i denne form var det vidsat tydeligt for en hver at han havde engle blod i årene. Han var iført et par lyse bukser, en hvid skjorte som stod åben og om halsen havde han en amulet som han aldrig tog af. "Jeg vil med glæde holde dig med selskab, dog drikker jeg ikke Whiskey inden jeg skal over muren" påpegede han roligt og sendte hende et roligt smil.

[Deleted]

Hun betragtde roligt det lille dyr, og et kort smil kom frem på hendes læber. Hun vidste ikke hvorfor, men dette dyr virkede helt sødt, måske fordi den så ud som den gjorde og måske fordi at hun vidste der var et menneske inde bag, men et øjeblik fik det hende til at tænke tilbage på hendes barndom og de mange timer hun brugte med dyrene i skoven. Hun elskede virkeligt dyr, men efter hun var blevet forvandlet og hendes trang til blod var blevet så stor, så var det svært for hende at opretholde det gode forhold, fordi at lysten til at slå ihjel var så stor. Med årene var hun dog blevet bedre til at styre det, og hun spiste ikke længere alt hvad der rørte sig, hun kunne kontrollere det, men lugten af blod gjorde hende stadig opstemt.

Som han hoppede væk, lod hun sit blik følge ham og som han vendte tilbage til hans menneskelige skikkelse, måtte hun synke en enkelt gang. Wow... Han var... Lækker! Et kort smil kom frem på hendes læber, som han gik tilbage til hende: "Hvorfor ikke? Intet er bedre end en lille fest" sagde hun og blinkede til ham. Ophira var alvorlig når hun havde brug for det, hun flirtede når hun havde lyst og hun var en kælling når man pissede hende af, hun havde mange personligheder, men lige nu følte hun sig ret så betaget af hans udseende, også selvom hun overhovedet ikke kendte ham: "Ophira" præsenterede hun venligt og rakte hånden i mod ham.

[Deleted]

Elijah kunne godt lide at være forvandlet og sandt at sige var ikke det ikke ofte at han fik muligheden for dette. Han nød at han for det meste kunne være uset selvom en sneræv heller ikke ligefrem var normal i denne del af landet. Han havde selv intet problem med vampyrer så længe de holdt sig i skindet, han havde hørt at det ville være umådeligt behageligt at blive bidt men han havde aldrig haft lysten til at prøve dette. han havde ikke meget lyst til at folk rørte ved ham efter at Samuel havde haft fat i ham. Indtil nu var det faktisk kun Myrina som havde været så heldig at komme ham nær.

han forvandlede sig, han var ikke i tvivl om at han nok så bedre ud end de fleste og selv var hun da heller ikke helt grim men han var bare ikke en mand som tænkte meget i disse tanker. På den måde var han meget skadet og der skulle virkelig en speciel person til at løsne op for ham på den måde. "Måske har du ret og dog vil det være meget farligt hvis jeg skal over muren at indtage alkohol. Jeg ved ikke om du er klar over det men sikkerheden er ekstra slem på den mur i øjeblikket og folk af dæmonisk afstamning er blevet forbudt adgang hvilket gør min tur ekstra farlig" forklarede han roligt og sendte hende et blidt smil. Han tog roligt imod hendes hånd og trykkede den let hvorefter han slap den igen. "Elijah. En glæde at møde dig, Ophira" sagde han høfligt. De grønne øjne hvilede roligt på hendes skikkelse. Stadig bemærkede han ikke noget ondt fra hende men man vidste aldrig. Det var kendt at engleblod som ekstra behageligt for disse væsner og han ønskede ikke at blive et offer så han var påpasselig.

[Deleted]

Ophira sukkede kort, verden var ikke ligefrem god mod hende for tiden, og hun havde brug for alkohol til at dulme nerverne en smule, især fordi at hun jo helst ikke ville ende med bare at æde de næste 10 mennesker hun så, hvilket også kunne være alternativet når hun havde det dårligt. Livet var bare ikke som det var engang, og selvom hun havde levet på denne måde i mange år, så kom dagene til tider, hvor at hun havde brug for at drikke sig en fjer på og bare glemme både fortid og især fremtid. Det var jo et faktum at hun var bundet til jorden, og desuden så vidste hun jo også at livet nok aldrig ville ændre sig, for der var mange ting hun ikke nogensinde ønskede at gøre mere. Hun rullede kort øjne af ham, mest fordi at hun lige nu mest bare tænkte på den gode fest: "Du må drikke rusen ud, også tage afsted" sagde hun og rakte ham igen whiskey flasken, nu skulle han ikke være en kedelig fisk.

Ophira havde ganske fint styr på hvad der skete i landende for tiden, hun rejste jo trods alt meget imellem dem, men som han sagde hendes navn, glemte hun pludseligt alt andet, og hun studerede roligt hans ansigt, ihh det var lidt uretfærdigt pæn og desuden kunne hun næsten fornemme hans blod pumpe rundt. Heldigvis så gjorde alkohollen hende en smule mere afslappet på det punkt, lige nu ville hun hellere være sulten og fuld, end mæt og ædru: "Så... Hvorfor stikker du over muren?" spurgte hun i et lille charmerende smil, om ikke andet i et forsøg på at skabe samtale.

[Deleted]

Hvad Ophira gik igennem anede Elijah jo intet om men et sted så kunne hendes liv vel ikke være ret fantastisk hvis hun brugte tiden udendørs, nær den Procianske grænsemur, alene på at drikke alkohol. Han betragtede hende let og lod hovedet søge let på sned. Hans liv havde heller ikke ligefrem været en dans på roser og dog så det hele ud til at være ved at lysne nu? Han havde fundet sin mor og ... sin far vel også? Han vidste virkelig ikke om han kunne kalde Nathaniel for far endnu. Det var stadig utrolig forvirrende det hele. At denne kvinde så kun tænkte på at feste og drikke var ham dog tydelig. Han sukkede stille med et lille smil og rystede på hovedet af hende men tog dog alligevel imod flasken og tog en slurk og rakte den så tilbage til hende. Han havde en høj tolerance over for alkohol så lidt kunne han vel godt føje hende uden at det ville komme til at påvirke ham. "Hvad briger dig på disse kanter, Ophira?" spurgte han roligt og med et lille smil.

Elijah var måske pæn at kigge på for det kvindelige køn men han holdt sig egentlig fra nærkontakt med dem. Indtil nu var det kun Myrina som han havde kunnet holde ud at have tæt på sig selvom det da ikke var sjældent at han fik tilbud. Han sendte hende et roligt smil og lod hovedet søge let på sned. Hun så ikke selv dårligt ud. "Jeg har en bekendt på den anden side af muren som jeg er nød til at opsøge. Man er jo nød til at holde hvad man lover" sagde han blot og slog sig ned i nærheden af ilden og vendte blikket mod hende. Selv nød han godt af varmen for det var begyndt at blive mere køligt i vejret.

[Deleted]

Det var faktisk en smule svært ikke at stå og kigge på ham, han var en utrolig flot fyr, flottere end noget hun havde set i lang tid, også duftede han... Levende. Ting der gav plus i hendes bog, og det fik hende til at sukke, trods hendes ikke eksiterende vejrtrækning, men i hendes verden var det sådan en fin nonverbal kommunikation og hun brugte den endda ret så ofte: "Jeg er på vej for at besøge fortiden" sagde hun blot og kiggede i mod ham. Hun var på vej hjem til det sted hvor hun havde boet for mange år siden, for at se om hun kunne finde nogen nye spor efter sin bror. Det var faktisk det eneste hun levede for pt. Kærligheden havde røvrendt hende, hendes forældre var døde og nå ja så var der jo hendes bror som måske var et sted derude. Hun ville bruge resten af forevigt på at finde ham.

"Korrekt... Men jeg syntes stadig godt du kunne drikke sammen med mig ingen" sagde hun og rullede drillende med øjnene, som et smil kom frem på hendes læber, hun havde ihvertfald brug for at drikke dagene op til denne årsdag for hendes brors forsvinden: "Man skal drikke sorgerne væk, ved du nok!" sagde hun med et kort smil, hun var allerede ret så beruset, men slet ikke så fuld som hun havde planer om at blive. Verden og livet kunne da også bare holde op med at være så idiotisk, besværligt og indviklet. Hun havde brug for ro i sit hoved.

[Deleted]

Hendes svar var ikke hvad han havde forventet og dog var det et som han havde hørt før. Mange levede i fortiden, søgte tilbage for at finde folk de havde mistet. Han havde mødt en engel på sin vej en gang som stadig elskede og savnede en kvinde som havde været død i mange år og som ikke havde elsket ham i den sidste ende. Selv synes han at det var synd at være så fanget men det var han vel også selv? Bare på en lidt anden måde. Han sendte hende et lille smil. "Fortiden kan være en grum ting at besøge. Pas på dig selv" sagde han roligt. Han var en meget sød og kærlig person, han kunne godt lide at passe på andre, også fremmede og derfor synes han vel også et sted at hun skulle være forsigtig. Hun kunne jo ende med at blive opslugt af fortiden.

Elijah var måske kedelig i hendes øjne når han ikke ønskede at drikke men han kendte til farene, han vidste at det var farligt for ham at rejse mens han var beruset og især når han skulle til Procias. Dæmonerne havde fået forbud mod at nærme sig grænsen efter at en dæmon havde smadret det meste af Castle of Darkness og Kongen af Procias frygtede at det samme ville ske i deres land. Han sukkede stille og betragtede hende. "Lige nu har jeg ingen sorger at drikke væk men jeg vil gerne drikke med dig men så skal du sætte dig ned og række mig flasken igen" sagde han roligt og gjorde plads så hun kunne sætte sig. Han brød sig faktisk ikke om at hun rendte beruset rundt i nærheden af åben ild. Det var en uhyggelig tanke når man tænkte på hvad der kunne gå galt.

[Deleted]

Hun sukkede og nikkede så roligt ved hans kommentar, en grum ting? Det var en direkte forfærdelig ting og Ophira vidste godt at hun skulle være glad for at hun overhovedet var i live, selvom det til tider kunne være meget svært at være taknemmelig for, alt var bare så indviklet og hun følte slet ikke at hun kom nogen vegne, selvom hun hele tiden rejste rundt og selvom hun hele tiden gjorde et ihærdigt forsøg på at fikse de ting som stadig jagtede hende: "Jeg gør mit bedste..." sagde hun og smilede skævt til ham, inden hun blinkede i hans retning. Hun kunne ikke lade være. Ophira var en flirtende type og var til tider også lidt af en kælling når hun kom ud af kontrol.

Hun sukkede roligt og satte sig så ved hans side for at give ham flasken: "Jeg har mere over i laden" sagde hun og pegede i mod en gammel faldefærdig lade man lige præcist kunne se taget af: "Jeg har sovet der de sidste par dage, det er virkeligt skønt" sagde hun i et kort grin, man kunne jo ikke sove ret meget bedre end i noget halv og da slet ikke når nu at man igen gik i mod koldere tider. Hun elskede vinter, mange flere mørke timer at blotre sig i: "Hvad skal du på den anden side?" spurgte hun nysgerrigt og betragtede ham så igen, det var ret svært ikke at sidde og stirre på ham, selvom det nok var en smule upassende. Men nu havde Ophira aldrig gået så meget op i at være.. Passende.