0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 1, 2014 21:55:32 GMT 1
Elijah betragtede hende roligt. Hun så virkelig ikke ud til at have haft det nemt sådan som hun prøvede at søge i alkoholen. Selv havde Elijah aldrig faldet til sådan noget og hans fortid var en af de værste som han havde hørt. Ikke fordi han satte andres smerte lavere end sin egen for han havde mødt folk som havde haft det værre end ham men hans var heller ikke lige frem en dans på roser. Han sendte hende et roligt smil. "Det er godt. Det er vigtigt at man passer på sig selv. Er der ikke også nogen som ville komme til at savne dig hvis du forsvandt?" spurgte han roligt og betragtede hende. Hun virkede nu som en sød nok pige så nogen måtte da savne hende et eller andet sted i verdenen.
han tog roligt imod flasken som han drak lidt af og rakte hende den tilbage. Så længe at han havde magisk energi tilbage så kunne han holde alkoholden ude af blodet og så ville han da kunne drikke med hende. Han ønskede dog langt fra at blive beruset som hun var det, han turde simpelthen ikke længere så tæt på grænsen, ikke nu hvor han havde så meget at miste. Hans blik fulgte hvor hun pegede hen og han nikkede roligt. "Selv har jeg aldrig sovet i en lade tror jeg ikke. Så hellere under åben himmel. Dog er dette hvis ikke en sikker måde at overnatte på for dig vil jeg gå ud fra" sagde han roligt og smilede lidt. Selv havde han intet imod hendes race, han dømte virkelig ikke på den måde. Hendes spørgsmål fik ham til at mindes Myrina. Hvor han egentlig savnede hende frygtelig meget selvom han virkelig vidste at han ikke burde give sig så meget hen til sine følelser. Han kunne jo virkelig ikke give hende hvad hun ønskede og havde brug for. "På min sidste rejse møde jeg en ung pige som nok er noget af det mest hjælpeløse jeg nogensinde har mødt. I forhold til mig er hun ufattelig ung og uvidende. Et sted så tog jeg hende vel under min vinge og lovede at lære hende hvordan hun skal passe på sig selv. Jeg ønsker ikke at der skal ske hende noget ondt og derfor prøver jeg at krydse den farlige mur." Han afsluttede og vendte blikket mod hende igen. Han havde det desværre efter sin mor, han havde et behov for at hjælpe andre som han ønskede at hjælpe Myrina.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 2, 2014 10:31:59 GMT 1
Hans Kommentar fik hende til at fnyse, åh Gud han var en af de der godtroende mennesker, der mente at der bare var noget godt og varmt i alle? Det skulle ikke undre hende. Hun rystede på hovedet ved hans kommentar: "Overhovedet ikke!" sagde hun i et lille grin som om at det bare var ligegyldigt, nej der var ikke nogen som ville komme til at savne hende, hun havde jo ingen familie og kun meget få venner. Hun brugte det meste af tiden på at rejse rundt alene og lede, udforske og bare forsøge at få livet til at give en lille smule mening, eller det var jo nok nærmere døden hun prøvede at finde en smule mening i...
Hun kiggede i mod ham som han talte videre: "Det er sødt af dig at bekymre dig om min døde sjæl, men det behøver du virkeligt ikke" sagde hun en smule hårdere end hvad hun måske ønskede det lød som, og hun tog så en tår af flasken, ingen bekymrede sig om hende og det passede hende fint, desuden ønskede hun heller ikke at der var nogen der gjorde, for det ville bare gøre alt meget mere indviklet og hun ønskede ikke at såre nogen, det havde hun allerede gjort en gang for meget.: "Arh så du leger all good guy?" sagde hun og rullede kort med øjnene, som hun rakte ham flasken igen, som et lille skævt smil kom frem på hendes læber og et næsten flirtende blik i sine øjne: "Der er jeg nok mere.. Bad girl" drillede hun og blinkede til ham. Han kunne da også bare lade være med at sidde der og være så lækker.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 2, 2014 18:30:29 GMT 1
Han sukkede lidt og rystede på hovedet af hende. Sandt at sige havde han siddet i samme situation for ikke så lang tid siden men hans syn på tingene havde ændret sig siden han havde mødt Myrina og set Nathaniel og Elmyra igen. Elmyras reaktion havde været uventet og han tog sig en smule til kinden mens han tænkte. Hun havde svunget ham sådan en lussing så det havde ringet for hans øre. Han vendte opmærksomheden mod Ophira igen. "Jeg var af samme opfattelse som du før. Ingen ville savne mig hvis jeg ikke længere var på denne jord men jeg tog grueligt fejl i den anden ende. Og jeg er glad for at jeg tog fejl. Det er mere behageligt at gå dette liv igennem hvis man ikke er alene" sagde han roligt og lod hovedet søge let på sned.
hendes hårde ord tog han ikke så tungt. Han rettede sig op og lænede sig lidt hen mod hende mens han blot stirrede hende ind i øjnene. "Blot fordi din krop er død betyder det ej at din sjæl er det. Den måde du er på og den måde du opføre dig på er ikke tegn på en død sjæl, kære Ophira" påpegede han roligt og satte sig tilbage på plads. Et sted var det synd at hun havde sådan et syn på tingene men han kunne jo ikke rigtig gøre så meget ved det, kunne han? Han grinede mildt ved hendes ord og vendte blikket mod ilden. "Jeg har lært meget af mine plejeforældre selvom jeg kun var med den kort tid. De lærte mig at man altid skal hjælpe andre som har brug for det." Han trak roligt på skuldrene, det var der vel intet galt i? Han ville bare gerne hjælpe. At hun så var en bad girl kunne han godt et sted forstille sig og så alligevel ikke. "Nåe så det er du? Du har fanget min interesse. Hvordan er du en bad girl?" spurgte han en smule drillende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 2, 2014 21:06:05 GMT 1
Hun trak på skuldrende: "Jeg har prøvet ikke at være alene... Det er ikke sjovt når man mister hvad man har" sagde hun blot og kiggede i mod ham, hun havde faktisk ikke helt lyst til at sidde og snakke om alle disse ting lige nu, hun havde mere bare lyst til at drikke sig fuld og glemme det hele, men det var svært at ignorere sine følelser når han nu lige havde valgt at åbne for den dør, som det fremmede menneske han nu engang var: "Desuden har jeg et fint liv..." sagde hun og lagde et hårdt tryk på 'fint'... Ja det var jo korrekt. Hendes liv var ikke dårligt, det var ikke fantastisk, det var ikke sjovt, anderledes, specielt eller usselt, nej hendes liv var fint og hun overlevede da, hun spiste, hun sov og hun tjente penge på at finde de folk der blev efterlyst rundt i de forskellige lande og byer, alt i alt så var alt bare - fint.
Hans ord var.. Rammende, og irriterende, hvorfor skulle han dog sidde der og være så hellig? Kunne han ikk bare drikke sig stiv, grine, og falde død om sammen med hende når de ikke længere kunne gå eller opfatte omverdenen, det var langt bedre end alt det andet der foregik i hendes hoved lige nu, alkohol var vejen væk - den billigeste vej ihvertfald. Hans spørgsmål fik hende til at smile, se nu begyndte han at tale om noget som hun faldt spændende: "Det kunne du tænke dig at finde ud af?" spurgte hun drillende og lod en hånd hvile i mod hans lår imens hun tog en tår mere af flasken og lod sin hånd glide opad. Hun havde mange mærkelige kvaliteter og havde mange sider af sig selv, og den side der nød mænd tæt på, var bestemt ikke at forglemme.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 2, 2014 21:29:42 GMT 1
Elijah var virkelig en person som åbnede sig til en hvis grad overfor fremmede. Han havde endnu ikke fortalt en sjæl om hvad der var hændt ham i sit liv og sådan havde han tænkt sig at det skulle forblive. Han bar så meget præg af at det hele og alligevel formåede han at holde sig selv i skak på en måde. Hendes ord var rigtige og dog var de triste. Nej det var aldrig sjovt at miste men man levede videre alligevel! "I denne verden er intet let. Alt er svært og alt er en kamp. Måske er det ikke sjovt at miste og det er derfor at man gør alt for at holde fast på dem man har. Jeg opgav min familie da jeg var lille, jeg forlod dem fordi jeg regnede med at de ville blive lykkeligere hvis de kunne være sammen men det er en fejl. Det er altid en fejl at tro at man har det bedre alene, og at andre har det bedre ved ikke at kende en" sagde han selv lidt hårdt tilbage til hende. Hun havde måske opgivet livet og det var en tanke som han ikke kunne lide. Livet var værd at leve ligegyldigt hvor dårligt man havde det.
Elijah havde ingen intentioner om at blive fuld på denne nat. Han var faktisk aldrig rigtig fuld, han kunne ikke lide at miste den lille smule kontrol som han havde når han var ædru. Han betragede hende roligt, det var tydeligt at hun fandt hans ord irriterende men han kunne ikke gøre så meget ved det. Han var som han var, der var ikke så meget andet i det. Hendes ord fik ham til at smile. Han mærkede hendes hånd mod hans lår som hun lod hvile til at starte med. Dette gjorde ham ikke så meget men så snart hun begyndte at føre den længere opad kunne han mærke kvalmen melde sig i hans indre. Samuel havde virkelig lavet en nummer på ham da han var mindre. Han tog roligt fat i hendes hånd og løftede den fra hans lår. "jeg er vidst slet ikke fuld nok til det der?" påpegede han med et lille grin for at få hende på andre tanker. Han var virkelig ikke sådan en mand!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 2, 2014 22:13:14 GMT 1
Ophira kiggede roligt på ham, men uden at vide hvad hun skulle sige: "Du tror meget mere på denne verden end jeg gør" konstaterede hun alvorligt, nej hun havde ikke tillid til verden længere, hun troede ikke på at den ville hende noget godt og hun havde ikke lyst til at give den en chance igen, verden havde fået lidt for mange chancer i hendes hoved. Hvor var han dog sentimental, han havde været lidt mere lækker hvis han i det mindste bare havde været lidt badboy agtig: "Det er fint at du har regnet hele verden ud..." sagde hun blot en smule hårdt: "Men det har jeg ikke, og jeg ønsker heller ikke at regne noget som helst ud mere" sagde hun og kiggede direkte på ham, det var mange år siden at Ophira havde været sød og følsom, hvad skulle man dog bruge det til.
Som han flyttede hende hånd, kiggede hun i mod ham, næsten en smule undrende: "Hvem siger man skal være fuld" sagde hun og lod en finger berøre hans kind i en sensuel bevægelse. Det var ingen hemmelighed at Ophira var et meget sensuelt væsen og hun havde svært ved at holde fingrene fra en mand som Elijah der så så fandens godt ud som han nu engang gjorde, desuden så duftede hans blod fantastisk og hun ville bare gerne tættere på ham, bare en liiiille bitte smule tættere: "Nu ikke være så kedelig..." sagde hun i et lille smil og lod sin finger glide nedover hans hals, hun ville nogengange ønske hun havde evner der kunne tvinge mænd hun fandt interessante, men sådan var det jo desværre ikke altid.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 2, 2014 22:23:07 GMT 1
Elijah rystede på hovedet. "Det har ikke noget med at tro på verdenen at gøre, det har noget med at tro på sig selv" sagde han blot og betragtede hende. Dette var endt mere i en diskution end han havde regnet med men han brød sig bare ikke om at nogen smed deres liv væk på den måde som hun havde gang i. Han rystede på hovedet af hende igen. Det var virkelig synd at hun så sådan på livet men han kunne ikke gøre noget ved det og et sted havde han vel heller ikke lysten til at skændes med en halv fuld kvinde som virkelig ikke virkede som om hun ønskede at leve. "Jeg har ikke fundet ud af verdenen. Havde jeg det sad jeg ikke her men i det mindste giver jeg ikke op. Men nu, ikke mere skændes. Det har min rejse været for lang til." Han vendte blikket mod ilden. Han magtede ikke at skændes mere med hende lige nu. Hans tur fra Imandra havde taget det meste af hans dag.
Den måde som hun rørte ham på kunne han virkelig slet ikke lide. Det var hun alt for fremmed til endnu. Han greb hendes hånd igen for at stoppe hendes kærtegn. Han kunne virkelig ikke have det, det bragte så ubehagelige minder frem, normalt var det ikke så slemt men hun bragte dem mere frem i ham nu fordi hun stadig var så fremmed og et sted havde hun ikke helt vundet hans tillid helt. "Ophira ...." Han nåede ikke at sige mere før han måtte bide sig i læben. Han kunne mærke at hun rev lidt i hans lyster men hans hoved var stadig i mod. Alt for meget imod faktisk. Det at hun strøg ham over halsen fik virkelig glasset til at flyde over og han endte hurtig på benene og hoppede væk fra hende. "Stop det!" sagde han fast. Man kunne se på ham at han havde det dårligt. Hans krop rystede, svedperlerne lå så fint på hans ansigt og hans trak vejret en smule i stød. Dette var virkelig ubehageligt!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 3, 2014 20:44:59 GMT 1
Hun smilede let i mod ham: "Jeg vil ikke skændes..." sagde hun roligt, hun var ikke typen der som sådan gad at råbe af folk, men det var klart at hun til tider kunne have et ret stort temprement: "Jeg beundre bare din positive holdning" sagde hun i et lille grin og blinkede til ham, den eneste grund til at Ophira følte sig positiv lige nu var da at hun havde drukket, det var skønt at drikke og hun kunne mærke at det nedsatte hendes sult i takt med at hendes humør kom op, det var jo ren win-win? Desværre kunne hun ikke være fuld så længe af gangen, for efter hendes næste måltid, ville hun være fuldkommen ædru igen, til tider var det virkeligt en forbandelse.
Hans reaktion var en del voldsommere end hvad hun lige havde forventet: "Hvad... Sker der?" spurgt ehun usikkert, hun anede ikke helt hvorfor han reagerede som han gjorde, normaltvis så ville mænd jo bare bede hende stoppe eller noget i den stil, men at han direkte hoppede væk og lignede en der så småt var til at gå i panik: "Fint fint jeg holder fingrene for mig selv" sagde hun og holde den ene hånd op, afværgende, inden hun tog en tår mere af flasken: "Du er bare du ved... Du er lækker, og jeg er fuld" sagde hun i et grin og trak på skuldrende, desuden så plejede mænd at være ret så nemme, men hun kunne godt fornemme det ikke var tilfældet i hans sag.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 3, 2014 21:16:39 GMT 1
Elijah nikkede anerkendende, det hjalp virkelig ingen af dem hvis de skændes ud over at skabe dårlig stemning og det ønskede han absolut ikke. Han sendte hende et roligt smil og lod hovedet søge let på sned. "Det hjælper i hvert fald intet at skændes" medgav han roligt og kørte hånden igennem det mørke hår. De grønne øjne vendte sig mod hendes skikkelse, han kæmpede ikke længere for sig selv hvilket var hvorfor han virkede så positiv. Han havde familie igen, en som ventede på ham på den anden side af muren. Han kunne ikke tillade sig at være selvisk. "Tak, dog må jeg indrømme at den ikke har været positiv i meget mindre end en uge eller to. Jeg genfandt min plejemor selvom hun var i slem forfatning. Det gav mig en vilje til at leve igen." Han kunne kun være så positiv på grund af hende, hans moder var i live og endelig havde han fået taget sig sammen til at finde hende. Hun havde ikke smidt ham væk men der imod bandet og svovlet af ham over at han var blevet væk så længe. Hans reaktion virkede måske som en overraktion men hvis hun vidste hvad han havde været igennem så kunne man vel heller ikke bebrejde ham noget? Han sukkede stille og fik sat sig ned i græsset igen med ansigtet begravet i sine hænder. han sad der lidt før han løftede hovedet og vendte blikket mod hende. "Undskyld, det var ikke min mening at reagere på den måde. Jeg ved at du ej havde nogle dårlig mening med dine kærtegn men det er meget få som har den ret ved mig og du er mig stadig meget fremmed" undskyldte han stille. Han havde jo ikke ment at reagere så kraftigt men ...... han var bare så ødelagt indvendig og sådan en opførsel bragte ham virkelig tilbage til de dårlige minder. han kunne slet ikke have det.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 4, 2014 9:50:15 GMT 1
Ophira var egentligt ret ligeglad med hans livshistorie lige nu, nok fordi at hun var fuld og generelt bare var et menneske der prøvede at være ligeglad med hele verden, det var bare så meget nemmere end at gå og tage sig af alle mennesker, hun mente ikke selv der var noget sødt eller kærligt tilbage i hende: "Jamen tillykke med det da..." fik hun sagt med en hvor-er-jeg-ligeglad attitude, som hun sukkede og tog en tår mere af sin flaske: "Det er da godt nogen kan være glade i denne verden" sagde hun igen en smule ironisk, og dog så var det vel fint nok, folk kunne være glade hvis de havde lyst til det, men Ophira... Nej det der med glæde, det orkede hun sjældent, det var bare så pisse ligegyldigt at rende rundt og være glad, for verden ville jo stadig være lort.
"Så drik noget mere og lad os lære hinanden at kende" sagde hun udfordrende og rakte ham flasken, hun var en meget direkte person og lige nu, tjah der gad hun da godt prøve at mærke hvordan det ville være at kysse hans hals eller hans læber: "Og undskyld hvis jeg er en nar, jeg er bare født sådan" fik hun sagt, nu hvor han undskyldte så kunne hun jo også, hun var en nar og hun vidste det - ja måske en direkte idiot. Men altså... Hvis man nu levede bedst på den måde, så måtte man jo leve sådan, om ikke andet for at beskytte sig selv.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 5, 2014 18:34:26 GMT 1
Elijah sukkede og kunne ikke lade være med at grine af hende en smule. "Du ved, det ville være ret meget lettere at komme i bukserne på mig hvis du bare virkede en smule interesseret i mig" sagde han mildt og dog en smule drillende. Selv så var han ikke en mand som lå i med kvinder, han holdt sig på afstand af sådan noget men det var jo tydeligt at hun ville ham selvom hun virkelig ikke gjorde et specielt godt arbejde når hun var på den måde. Hun var alt for, ligeglad med verdenen og alt for mørk og dyster til at han kunne tage hende alt for seriøst. Alles liv så mørk ud på et tidspunkt men i hans øjne tog hun det til ekstremerne.
Han tog imod flasken og tog en ordenlig slurk. Stadig lod han sine evner tage sig af alkoholen men han kunne vel godt spille med lidt endnu, så viste hun måske også en smule mere velvilje. "Det synes jeg lyder som en fantastisk ide" medgav ham roligt og tog en tår til før han rakte hende flasken igen sådan så hun kunne drikke noget mere. Hovedet lod han søge let på sned ved hendes ord og han rystede let på hovedet. "Du er ikke en nar. Du kender mig jo ikke så hvordan skulle du kunne vide hvordan jeg havde det med sådan noget? Er du måske tankelæser?" spurgte han drillende og betragtede hende. Hun var utrolig køn, det kunne han ikke benægte men hendes lidt direkte og mørke tilgang til livet var ikke noget som han selv kunne forholde sig til. I hans øjne var han bare nød til at se positiv på det hele ellers så ville han da ligge død et eller andet sted lige nu.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 6, 2014 9:50:44 GMT 1
Hun smilede kort: "Sorry, jeg er ikke rigtigt interesseret i nogen" sagde hun ærligt: "For mange heartbreaks" sagde hun blot og kiggede kort ned i sit eget skød: "Men jeg har da sagt du er lækker" forsøgte hun sig og blinkede kort i hans retning. Ophira havde følelser, og endda mange af dem. Men hun viste dem virkeligt sjældent og satte ofte bare den hårde attitude op i stedet, det var langt nemmere. Desuden var hun vant til at få hvad hun pegede på og havde hun ikke været i det halvdårlige og melankolske humør de her dage, så havde hun sikkert bare angrebet når hun havde fået en afvisning, men det havde hun faktisk ikke lyst til lige nu, hun havde lyst til at drikke sig fuld og det var da også derfor hun tog en tår mere af flasken, som efterhånden var begyndt at nå bunden.
"Måske! Hvem ved!" sagde hun udfordrende og åbnede øjnene op så de blev en smule større et par sekunder, som stirrede hun på ham: "Du er jo en lys hurra race, jeg er en mørk... Lad-os-slå-hende-ihjel race, som har mistet alt. Så det er faktisk en smuuuuule svært at være positiv hele tiden" sagde hun og kiggede i mod ham med et lettere flabet smil, hun fattede slet ikke at hun havde denne her samtale med ham, det måtte virkeligt være alkohollen der snakkede, for det kunne da umuligt være hendes fornuft lige nu: "Så ja..." sagde hun i et suk og tømte så det sidste der var i flasken inden hun lod den falde til jorden, hun var vidst også ved at være ganske ganske beruset.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 9, 2014 9:08:22 GMT 1
Elijah lod roligt hovedet søge let på sned. Han kunne virkelig ikke lade være med at smile af hende. Hun var meget ærlig hvilket var noget han værtsatte selvom hun også var utrolig ligefrem. "Tro mig, jeg er ej interesseret i at smadre dit hjerte eller få dig til at falde for mig. Sandt at sige er jeg bare ikke så interesseret i kroppens fysiske aspekter selvom, jeg må indrømme at du ser ret godt ud" sagde han roligt og Studerede hende en smule. Hvad skulle han da ellers sige? Han var ikke synderligt interesseret i hende fysisk, det var han ikke i nogen fordi han simpelthen ikke kunne komme ud over den følelse som han havde haft da han var lille. Det var virkelig forfærdeligt. Han betragtede hende som hun næsten tømte flasken, hun måtte da virkelig have brug for at drikke nogle ting væk sådan som hun gik til den.
Han lyttede roligt og smilede blot. At lære hinanden ville da være en god ide hvis hun altså havde lyst men lige nu så virkede det virkelig ikke som om at dette var en ide hun fandt interessant. "I mig har jeg både lyset og mørket, hverken mindre eller mere af nogen af dem. Jeg har blot besluttet mig for at jeg ikke vil hade mig selv og verdenen længere. Det er ikke ..... profitabelt i længden" endte han sigende og betragtede hende. Hun kunne være som hun fandt bedst, det var han ligeglad med men han gad ikke være så negativ hele tiden, så ville han da først opgive livet.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 9, 2014 12:40:34 GMT 1
Ophira kiggede udfordrende på ham, hun var faktisk overrasket over at han ikke var mere frisk end han var, han slog hende ellers ikke som typen der ville sige sådan noget ting: "Det er kun fordi du ikke har været sammen med mig" sagde hun og blinkede til ham, som han påpegede han ikke var interesseret i kroppens fysiske aspekter: "Men godt så er vi på samme side" pointerede hun, hun var heller ikke interesseret i kærlighed eller noget i den stil, hun var interesseret i et stille og roligt liv, hvor at hun passede sit arbejde og fik action for alle pengene når hun havde brug for det.
Han snakkede lidt, ligesom en sørgelig præst, og det var faktisk en smule irriterende, nok var han køn at kigge på, men han skulle lære at vide hvornår han skulle holde mund: "Drik noget mere, hold en fest... " sagde hun og grinede let, hun havde godt nok ikke mere alkohol, men det kunne hun da skaffe om ikke andet: "Lige nu handler det ikke om lys eller mørk, det handler om at jeg er fuld, du burde være det samme, også bare give den lidt gas. Slap af, løsen op!" sagde hun og smilede skævt til ham, hendes stemme var hele tiden en smule alvorlig, næsten en smule truende, hun var ikke ligefrem en humørbombe.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 9, 2014 14:05:35 GMT 1
Elijah kunne virkelig ikke lade være med at grine. Når hun sådan gav sig lidt hen og løsnede op så gjorde han det samme. Hendes lille udfordrende tone kunne han mægtigt godt lide og hovedet søgte let på sned mens han betragtede hende. "Nå så det mener du? Du er da godt nok selvsikker må jeg ærligt indrømme" sagde han drillende og kørte en hånd igennem håret. At de var på samme side var kun en god ting. Han ønskede intet af hende og hun ønskede vidst ikke meget andet af ham end at få nogle lyster styret selvom han ikke ligefrem kunne gøre dette for hende. Hvis han var i stand til at give sig hen til nogen så havde en fremmed nok stadig ikke været først på hans liste.
Han sukkede og vendte blikket mod hende. Det irriterede ham en smule at hun var så dyster og mørk. Han vidste ikke hvad der var sket i hendes liv men det var synd for hun var faktisk utrolig køn og for ham ville hun være en del mere attraktiv hvis hun var lidt mere munter. "Der er ikke mere alkohol" pointerede han roligt og betragtede hende. Hendes kommentar om at han bare skulle slå sig løs fik ham til at smile en smule skævt. "Tænkt på at du måske ikke er i selskab med en som gider fest og det at slå sig løs. Det er jeg for gammel til." Han havde egentlig aldrig givet, da han var yngre var det bedre men efter de sidste mange mange år så gad han ikke sådan noget.
|
|