I need sleep

[Aya Keena]

Aya kunne godt lide at sidde sådan her med ham. Det føltes bare virkelig rart at have en tæt på sig på denne måde. Hun var slet ikke generet af hans kulde på nogen som helst måde men et sted så fandt hun det behageligt, meget behageligt faktisk for selv var hun nok mere varm end normalt fordi hun var så træt efterhånden. "Det er synd at du har levet uden denne form for omsorg, Carlisle. Ingen burde gå igennem livet uden den, bare det at sidde en anden nær kan være noget af det bedste i verdenen. Det må du aldrig glemme" sagde hun blidt og løftede den ene arm og strøg ham blidt over kinden. Han var nu meget sød og hun ønskede ham virkelig det bedste for det fortjente han meget mere end nogen som helst anden. Hun sendte ham et blidt smil og nappede sig selv i læben. "Jeg sidder fantastisk lige her, sammen med dig." Det var jo sandheden så hvorfor lyve? Det var der jo virkelig ingen grund til.

Det var på tide at komme i seng, på tide at finde ro og så hun kunne klare dagens pligter. Hun strakte sig en gang og gabte igen som hun rejste sig. Hun havde virkelig brug for hvilen også fordi hun var ør i hovedet efter denne diskussion med Carlisle om hvor vidt hun betød noget eller ej. Det var virkelig bare ikke noget hun kunne rumme. "Jeg kan sagtens selv finde tilbage, ellers tak. Gå ud og få noget søvn. Det lader til at vi begge kunne bruge det" sagde hun smilende. En sidste gang søgte hun ind i hans favn, den ene arm søge om ham og den anden søgte hans kind og hun stilte sig en smule på tær og plantede et lille kys på hans kind. "Tak fordi du er dig og fordi du fik mig til at smile i nat." Hendes ord var ikke meget mere end en hvisken. Hun slap ham, sendte ham et blidt smil og forlod så lokalet og søgte tilbage mod sit værelse. Hun havde brug for søvnen kunne hun mærke. Virkelig meget.

//OUT

[Deleted]

Carlisle havde mistet sin mor allerede i en frygtelig tidlig alder, og det var lidt den effekt som hvilede endnu. Det havde aldrig ligget til hans far at give udtryk for den slags, så det var nu bare sådan at det nu måtte være i den anden ende. Tungen strøg han ganske let over læberne, som han betagtede hende med en rolig mine. "Jeg havde min mor længe nok til at det har påvirket mig.. Min far har gjort hvad han kunne, med de midler som han nu har haft ved sig. Det er desværre ikke alle der er lige heldige hvad det angår," sagde han med en rolig stemme, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Hånden mod hans kind, satte en mindre sitren i hans krop. Det føles virkelig godt, og han vidste jo alligevel, at han burde være langt mere påpasselig med hvad han gjorde, for han var bange for, at han kom til at nyde det lidt for meget. "Godt.." endte han med en rolig stemme. Så lang tid, at det var noget som hun selv kunne nyde, så kunne han gøre det samme, og det var uden tvivl noget, som han virkelig var glad for, når det nu endelig var sagt.

Det var måske på tide, at de fandt deres senge, også selvom det ikke rigtigt var noget som Carlisle havde særlig meget lyst til lige nu, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han blev stående lige ved hende. "Jamen så går jeg bare ud fra, at vi går hvert til vores nu. Jeg bor i kælderen.. Spooky, jeg ved det godt," sagde han med en rolig stemme, som han sendte hende et let og stille smil. Han lagde forsigtigt armene om hende, inden han tog imod hendes kys og ord som blev hvisket mod hans øre. Han sitrede ganske let. "I lige måde, Aya.. Vi ses nok forhåbentlig snart igen. Sov godt," sagde han roligt. Selv gik han den stik modsatte vej, af hvad hun selv havde gået, for at komme til kælderen. Det havde uden tvivl været.. en rigtig god aften for en gangs skyld.

//Out