Starting over..

[Deleted]

Brysk var Chryseis’ nye modstander, hvilket på sin vis kunne virke intimiderende. Skræmt følte hun sig dog ikke af, at han var hendes modstander. Hun anså det nærmere for at være en nødvendig udfordring i sit træningsforløb. Selv var hun nemlig ikke nogen skrøbelig lille kvinde, som hun var mindst ligeså hårdfør som ham. Det var også der, at hun kunne snyde folk, da mænd til tider kunne fejlbedømme hende grundet, at hun var kvinde. Det var dog deres egen fejltagelse, og det var en fejl, som hun selv kunne styrke sig på og føre til sin egen fordel. Slaget han forsøgte at fyre mod hendes ansigt, afveg hun med sin egen hurtighed, hvilket fik hans hånd til at ramme jorden fremfor hendes ansigt. Ganske heldigt for hendes vedkommende! En stor og kraftfuld mand måtte han nemlig være. Selv skulle hun til at lange ud efter hans hals med den ene dolk, inden hun måtte brøle op, som han fik fat i hendes lange hår. Direkte smertefuld var det som kvinde at blive revet i håret! Manden her benyttede sig uden tvivl af uretfærdige taktikker, så hvis det var beskidt han ønskede at lege, så skulle det nok også blive beskidt! ”Så det er sådan, at du ønsker at lege?” hvislede hun, som hun røg ind i ham. Beskidte taktikker.. Dem kunne hun sagtens benytte sig af, hvis det skulle komme så vidt! Ej heller syntes deres herskerinde at have noget imod dette, og derfor kørte det vel også videre? Ringe so! Hun ville højst sandsynligt ikke være så stor igen, hvis ikke det havde været for hendes magi. Et uærligt trick! Blikket vendte hun mod manden, som hun hårdt måtte banke sin knyttede næve direkte mod hans strube. Mindre end ham måske, men hun vidste, hvordan man skulle slå for at paralysere en mand. Endvidere gjorde hun sit slag hårdere ved at have en genstand i hånden, alt imens hun slog.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Abraham var uden tvivl en stor og meget mere robust mand end hans kvindelige modstander. I det store og hele, anså han dette for at være en fabelagtig fordel, som han uden tvivl havde tænkt sig at udnytte. Selvom han ikke var helt så hurtig som hun var, så havde han uden tvivl styrken i kroppen til at slå kraftigt fra sig - om han kunne ramme om ikke andet. Hånden hamrede han direkte ned i jorden, da hun havde flyttet sig, inden han fik muligheden for at ramme. "Din lille..!" endte han med en fast tone, inden han valgte at gribe ud efter hendes hår, som han brutalt rev i. Hendes skrig og brøl var som sød musik i hans ører, hvor selv han vidste hvad han i øjeblikket måtte kæmpe for, og det var det som var den klare og tydelige fremdrift ved ham. Han ønskede lige så Tiyannas accept som en gladiator, og selv han var en af de mere kreative af slagsen.
Chryseis var dog af en lidt anden kaliber, end det typiske som Abraham plejede at stå overfor. Det slag som ramte ham direkte i struben, slog ham direkte baglæns, hvor han måtte gispe efter vejret. Han slap hende, kun for at tage sig til struben igen, da det pludselig føles som paralyceret, og det var uden tvivl forbandet ubehageligt! Han vendte blikket direkte mod hende endnu en gang, hvor hans øjne direkte lynede af den rene had og foragt! Han endte direkte med at brede armene ud, som havde han været en kæmpe gorilla, og med et kraftigt brøl, for at hamre direkte ud efter hende endnu en gang. "Kom her..!" endte han med en fast tone.

Tiyanna blev stående og selv uden så meget som at fortrække så meget som en eneste mine, for hvorfor skulle hun da gøre det? Selv følte hun sig.. underholdt. Havde hun virkelig fundet en værdig modstander til Chryseis? Det var uden tvivl en tanke som faktisk behagede hende, for hun kunne godt lide at se kvinden kæmpe lidt for sine privilegier!

[Deleted]

Et direkte uretfærdigt og beskidt trick var det at rive en kvinde i håret! Heldigvis var Chryseis ikke bleg af sig, og derfor besvarede hun også uretfærdigt med uretfærdigt, og beskidt med beskidt. Slaget hun fyrede imod ham gik derfor direkte efter hans strubehoved! Smertefuldt var det, som man kunne ende med at miste vejret og ende ganske paralyseret. Det var også tydeligvis sådan, at det forløb sig, som han øjeblikket gav slip på hende for i stedet at tage sig til halsen. Det var også disse sekunder, som måtte betyde alt for hende! Hurtigt fattede hun sig, som hendes smerte også kun havde været i øjeblikket. Hænderne førte hun om bag sig, så hun ganske behændigt kunne kravle baglæns og væk fra ham. Hurtigt var hun nemlig tvunget til at tænke og handle, da hun allerede havde aflæst, at han ville fortsætte med at kaste sin råstyrke over hende. Hårde og kraftfulde var hans slag, når de endelig kom, men indtil nu måtte hun alligevel vurdere deres taktik for at være fifty-fifty. Indtil nu havde de i hvert fald begge fået ramt den anden. Hårene i hendes nakke rejste sig, som han arrigt og brutalt brølede op. Ej lod hun sig dog hæmme af det, som hun derimod hurtigt lokaliserede hans nye stilling. Han var en anelse oppe, samtidig med, at han fuldkommen blottede sin krop for hende. Om han ville agere hurtigere end hende i dette forsøg, vidste hun selvfølgelig ikke, men hun havde intet andet valg end at prøve. Ligeså håbede hun også, at han endnu var lettere desorienteret grundet strube-slaget. Ryggen lagde hun næsten mod jorden, som hun brugte sine arme til at lade den svæve over overfladen. Det ene ben trak hun helt til sig, så det helt lagde sig på hendes mave, inden hun bare … sparkede ud. Den flade fod sigtede hun direkte efter hans ubeskyttede ansigt, som hun ønskede at plante et solidt spark i hans fjæs.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Abraham var voldsom, og da særligt, når det foregik på denne måde, for han fandt sig bestemt ikke i, at en kvinde skulle komme her og tro, at hun var noget! Det var måske et usselt og beskidt trick at rive en kvinde i håret, men for at få pestilensen af sig, så var man jo for pokker nødt til at gøre noget! Og da særligt nu hvor deres frue stod og kiggede på, som var de ren underholdning. Tanken irriterede ham, og gav ham kun yderligere grund til at handle som han gjorde lige nu. Han ville vise at han var den stærkeste, så han muligvis på et senere tidspunkt kunne få sin fribillet ud herfra!
Slaget mod struben havde uden tvivl lammet ham for et øjeblik, hvor alt synes at være sort for hans blik og vejrtrækning havde været.. stort set umulig. Nu rød i hovedet, og hvor han så rødt for alvor, så handlede han stort set mere på instinkt end hvad han gjorde på kreativitet og fornuft, og derfor var det bare alt det andet der slog ind. Han ville skade hende så meget, som det var ham overhovedet muligt! Selvom hendes handling på dette kom bag på ham, så nåede han ikke at stoppe op, før det var for sent. Det spark som hun satte direkte mod hans hoved og mod hans næse, som uden tvivl brækkede.
Abraham bakkede fast og røg direkte på enden, hvor han tog sig til næsen. Den blødte.. også selvom det ikke var det som han kunne tage sig af lige nu.
"Elendige lille mide..!" endte han med en fast tone, inden han kravlede hen mod hende, hvor han brutalt valgte at rive hende ned under sig, hvor han kunne holde hende fast - om han fik fat selvfølgelig, hvor han låste grebet omkring hende med sin egen krop.. hvor han bare begyndte at klemme.. klemme luften ud af hende, hvor han bestemt heller ikke havde i sinde at skulle stoppe på noget tidspunkt! Han var vred..og tanken om at hendes sejr skulle og kunne gå hen og blive hans død, var da slet ikke noget som ville komme på tale for ham!

[Deleted]

Drevet til det drastiske var Chryseis endnu ikke. Skønt hun var tvunget til at tænke hurtigt, var hun endnu i stand til at tænke kreativt. Det var blot en af de egenskaber, som man var nødt til at besidde som gladiator eller gladiatrix. De kampe der foregik i arenaen, var nemlig ikke normale kampe, som dem soldater deltog i. Nej, i arenaen var det alle for dem selv. Arenaen kunne derudover være fuld af forhindringer, våbnene kunne være ukendte for en, og modstanderen kunne både være mand eller dyr, eller en eller mange. Sparket plantede hun direkte i sin modstanders ansigt, hvilket resulterede i, at hun hørte, hvordan det lille stykke brækkede. Et sted var det em af de mere humane knogler at brække, da næsen var forholdsvist let at sætte på plads igen. Alligevel skulle man ikke tage fejl af, at det skam gjorde ondt og kunne forekomme ganske distraherende. Smerte var dog blot en del af livet, som en gladiator måtte vænne sig til. En lang pause kom der dog ikke mellem hendes spark og ham, som trak sig tilbage. Automatisk forsøgte hun at presse håndfladerne mod jorden, for at holde sin krop stille, men stærk var han, og derfor gik der ej heller langt tid, før hun lå under ham.. ”Giv slip..” gispede hun, som hans stærke krop komplet omslugte hende. Tung var hans krop over hendes, hvilket helt i sig selv betød, at hendes lunger tømtes for luft under ham. Værre gjorde han det også kun, fordi han tilmed valgte at klemme om hendes krop! Det føltes jo helt som om, at han ønskede at knække hver en knogle på hende! Hendes øjne fandt hans.. Komplet drænet for fornuft, syntes de at være, og af den grund syntes hendes egen krop at agere for sig selv.. Hendes øjne søgte i. Nærmest som om, at hun skulle til at besvime. En skælven gik igennem hendes krop.. Langsomt, men sikkert, begyndte hendes anatomi fuldstændigt at skifte. Hvor der før havde været solbrunt hud, var der nu en gylden pels. Kraftigere syntes hendes krop at blive, hvor der nu også var fire ben og fire store poter med skarpe kløer. Bredere og længere blev hendes ansigt ligeså, som der var den store snude, de skarpe tænder, der var parat til at dræbe og de nu helt mørke øjne, fremfor de klare blå. Ja, det var i sandhed nu, at han skulle stikke af! En dyb og brummende knurren lød fra dybet af hendes hals, som det ikke længere var Chryseis, men løvinden der lå under ham. Dens første optræden hos hendes nye herskerinde. Et farligt bæst der ej stoppede ved sit udsete bytte! Den store mund snerrede hun op, så et arrigt og rungende brøl lød, inden det stærke tandsæt lukkede sig om mandens skulder.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Abraham fik langt om længe fat i Chryseis, hvilket uden tvivl var ham selv en direkte glædelig tanke. Det blev bestemt heller ikke bedre end hvad det var allerede nu. Han trak let på smilebåndet og låste grebet direkte omkring hendes krop, kun for at holde hende fast, udelukkende fordi at han ikke ville have at hun skulle have lov til at slå ham. Han grinede koldt. "Sig farvel.." Selv var han ikke kendt med hendes evne som en formskifter. Det eneste som han jo faktisk vidste, var at hun var dygtig.. og til nu, måtte han jo ikke ligefrem sige, at han var videre imponeret over hvad hun viste ham at hun kunne.. eller ikke kunne, for det var svært at finde ud af det faktisk. Han klemte til... også selvom det hen af tiden, så ud som om at hun skulle til at besvime.. Han tog bare så voldsomt fejl.
Den kat som hun pludselig forvandlede sig til, var uden tvivl noget som kom bag på selv Abraham. "Hvad i...!" Han slap hende, kun for at vende blikket direkte mod hende. Den store løve... den kunne han i hvert fald ikke ligefrem knuse livet ud af, som han kunne hvis hun var i den anden skikkelse! Det her var jo snyd! Det store og massive tandsæt som satte sig direkte i hans skulder, fik ham direkte til at bryde ud i et skrig, hvor han kollapsede under hende istedet for. Han knyttede næven, inden han hamrede ud mod hende. Hun skulle bare ikke have lov!

Synet af det pludselig store kattedyr var uden tvivl noget som kom en smule bag på Tiyanna, hvor hun alligevel blev stående ganske rolig. Selv tvivlede hun på at hun kunne finde på at gøre hende noget, og det var også derfor at hun handlede og reagerede på den måde, som hun nu gjorde det.. hun fandt det morende.. i den grad. Det her var uden tvivl hvad man kunne kalde for ren og skær underholdning, og det var også det, som i hendes øjne, var det vigtigste. Smilet bredte sig betragteligt på hendes læber. Hun var imponeret... Selv ved lyden af Abrahams skrig, og så se ham nærmest helt febrilsk slå ud efter hende, for at få hende til at slippe, var næsten det som morede hende mest. "Det er nok..!" endte hun med en ganske bestemt tone. Hun var imponeret.. hun var uden tvivl imponeret over dem begge og deres indsats i dette!

[Deleted]

Ved at have set ind i øjnene på Abraham, havde Chryseis automatisk slået over i sine dybeste instinkter. Han havde nærmest ønsket hende død, og det havde fået hendes psyke til at gå i selvforsvar. Ej var forvandlingen til løvinden nemlig en forvandling, som hun kunne kontrollere. Den kom blot frem af sig selv i hendes kampe, når hun følte sig tilstrækkeligt presset. Ganske udmærket for hendes vedkommende, da det indtil nu havde holdt hende i live. Det var nemlig ej mange der vidste, hvad de skulle stille op, når de ikke længere stod overfor et menneske, men en løvinde. Hendes egen samvittighed syntes også at flyve sig en tur, når det kom så vidt, da det vitterligt bare var bæstet, der kom frem i hende.
Den mandlige krop der kollapsede ved Chryseis, ænsede hun knapt nok. Den var nemlig så let og skrøbelig ved siden af hendes stærke og muskuløse løvekrop. De høje toner, som kom fra Abrahams strube, ænsede hun, men Tiyannas ord? Intet.. De syntes fuldstændigt at prelle af på hende, som hun overgav sig til de dyriske instinkter. Det var udelukket bæstet i hende, som var tilbage. De mægtige forpoter lagde hun mod mandens brystkasse, som hun så let som ingenting fik vendt dem, så hendes store og tunge krop nu stod på hans liggende. Tandsættet forlod på intet tidspunkt hans skulder, som den stærke kæbe syntes permanent at have lukket sig om hans kød.
Chryseis smagte, hvordan blodet fyldte hendes mund, som hendes tænder let havde søgt ned i mandens kød. Slaget som manden panisk fyrede af, ramte hendes mægtige hoved. Et klonk syntes hun kun at høre, som hans slag fuldstændigt prellede af på hendes store krop. Et irritationsmoment var det dog alligevel for hende, og derfor svarede hun tilbage ved at ryste brutalt på hovedet, uden at hendes tænder slap hans skulder. Selv følte hun, hvordan sener blev flået op, og måske også led? Intet gjorde det hende dog, som løvinden kun ønskede at skade.. Den ønskede at dræbe.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Abraham forsøgte virkelig at hamre løs på Chryseis, som havde sat sig i hans skulder, for det gjorde ondt og det brændt uden tvivl også, hvilket han heller ikke kunne fortsætte med at se bort fra. Det blødte voldsomt fra hans skulder, og hans arm var stort set ubrugelig, for han kunne slet ikke mærke den mere! "Kælling..!" udbrød han med en fast tone, og tydeligt sammenbidt. Han havde virkelig ondt, men han havde så sandelig heller ikke tænkt sig, at tabe af den grund, selvom det uden tvivl gjorde det langt mere besværligt at holde det ud at være til! At hun så tog ham og begyndte at ruske i ham, fik hans pupiller til at trække sig voldsomt sammen. For det første, var løven jo langt større end hvad han selv var, og han kunne jo ikke rigtigt gøre alverdens ved det. Som hun begyndte at ruske i ham, som var han intet andet end en sølle marionetdukke for hende. Han skreg.. denne gang var smerten virkelig så ulidelig, at han slet ikke kunne holde det i sig igen. Det føles som bed hun igennem marv og ben og bare ikke ville slippe.. Lige der kunne hans egen store og massive, samt robuste krop slet ikke gøre noget!

Tiyanna blev stående, også selvom dette var noget som begyndte at gøre hende irritabel. Ganske vidst havde hun vidst, at der havde ligget noget ved denne kvinde, som hun endnu ikke havde gennemskuet, men ligefrem en løvinde? Det var ikke lige hvad hun havde forventet af dette! Naturligvis glædede det hende at se, at der var andet ved det end det som øjet lige kunne se.. Et fabelagtigt træk i krig og strid og da særligt for en gladiatrix, som uden tvivl skulle holdes i Arenaen til den dag hun virkelig ikke kunne mere.. Denne gang hævede hun pisken og svang den direkte over løvindens krop. "Det er nok!" gentog hun endnu en gang og med en meget fast tone, for hun fandt sig bestemt heller ikke i det andet! Da slet ikke! Med den anden hånd, gjorde hun en let bevægelse, hvor lænken som holdt om det som nu måtte være hendes bagben, og låste det sammen med det andet.. og klemte voldsomt. Hun skulle nok få den kvinde til at slippe!

[Deleted]

Kommandoer syntes irrelevante, som Chryseis indtog løvindens skikkelse. Ej heller var hun vant til at skulle reagere på omverdenen, når hun røg ind i denne tilstand. Når hun indtog løvindens skikkelse, var hun ret og sagt vant til at dræbe. Derfor var det også øjeblikkeligt den position, som hun røg ind i på trods af, at hendes herskerinde beordrede hende til at stoppe. Dog hørte hun intet.. Hun så kun den mand, som havde forsøgt at ende hendes liv.. Første gang var det også, at hun indtog skikkelsen under en træningslektion, men det var også den første gang, at hendes træningsmodstander havde ønsket hende død. Derfor havde hendes instinkter taget over, og der gjaldt kun en ting. Overlevelse.
Arrigt ruskede løvinden i ham, alt imens kløerne sank ind i hans brystkasse. Pisken smældede over løvindes ryg, hvilket fik hende til at give slip på mandens skulder for i stedet at slippe en dyb knurren. Sig selv havde hun med at tabe, når hun befandt sig på dette stadie, og det var også af den årsag, at hun påbegyndte et mere dumt træk. De mørke øjne fandt Tiyannas. Tanken om, at kvinden var hendes herskerinde glippede fuldstændigt. Hun gjorde hende fortræd, og for det måtte hun angribe først. Lænkerne der pludselig forbandt begge hendes bagben, fik hende til at slippe et rungende brøl. Stille måtte der være på pladsen rundt omkring dem, som al kamp syntes at være standset ved synet af løvinden, der gjorde oprør. Hvorvidt Chryseis vidste, hvad hun gjorde, måtte være tvivlsomt.. Klogt syntes det dog ikke at være. Ikke i denne sammenhæng om end.
Sin bevægelsesfrihed havde løvinden mistet, og for det måtte tankerne falde i andre baner. Tiyanna havde pisket hende, samt forvoldt smerte til hendes bagben, og for det måtte hun være den nye fjende. Sådan fungerede bæstets logik blot.. Ej kunne løvinden gå længere, og for det trak hun sin krop sammen, inden hun satte af og sprang direkte mod Tiyanna i stedet.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det var hurtigt gået op for Tiyanna, at Chryseis ikke lystrede hende i denne skikkelse. Ikke fordi at det gjorde hende ondt.. tanken glædede hende faktisk. Den modvillighed.. og alligevel den kamp for at få lov til at leve sit liv.. kampen for overlevelse. Var det underligt, at det var noget som påvirkede hende? Et sted kunne man vel sige, at den trang til at overleve, uden tvivl var noget som nærmest tændte hende.. Hun ville se hvad der gemte sig i Chryseis, og nu hvor løven stod foran hende, var det uden tvivl et godt sted at starte.
Manden blev sluppet, også selvom han knapt rørte sig. Hans krop dirrede let, som han lå og gispede for vejret. Uden tvivl en værdig modstander, og det var noget som Tiyanna selv værdsatte. Smilet bredte sig på hendes læber, da hun lod lænket om løvens bagben stramme og låse sig sammen med det andet ben, for at holde hende fast. At det så ikke var noget der behagede den kære løvinde, var hun ganske enkelt ligeglad med, for her var det hende som bestemte. Om hun havde været sig selv, havde hun nok reageret på en lidt anden måde end hvad hun gjorde her, men hun var ganske enkelt ligeglad. Hun stillede sig klar med pisken. "Kom an!" kaldte hun med en fast tone. Lænken smøget sig længere og længere op af hendes bagben for at holde hende fast, så da hun gjorde et udfald mod hende, så kom hun heller ikke særlig langt. Manden som hun havde været oppe at slås med opgav at bevæge sig og pustede tungt ud en sidste gang. Tiyanna kneb øjnene let sammen. Gode slaver og gladiatorere var uden tvivl svære for hende at opdrive.. Chryseis var dygtig, men selv hun skulle da kende sin plads i alt dette! "Kend din plads!" Hun svang piske direkte hårdt mod hende i et kraftigt smæld for at få hende til at trække sig. Om det skulle blive nødvendigt, så brugte hun magi, for at få hende på plads!

[Deleted]

Fyrig, blodtørstig og ustyrlig. Det var, hvad løvinden måtte være. Rødt så de mørke øjne, når de faldt over de menneskelige skikkelser. Især de skikkelser som direkte vovede på at angribe hende! Hun ønskede at smage deres blod.. Flænse deres hud.. Mærke hvordan det sidste liv pulserede ud af dem. Ja, inde i selve arenaen måtte løvinden i sandhed være et pragtfuldt våben. Inde i selve træningssalen? Knap så meget.. Dette måtte også være den første gang, at hun kom frem, og derfor var der intet at sige til, at hun agerede så ustyrligt, som hun gjorde. Hun dræbte altid, når hun indtog denne skikkelse.
Brutalt og helt dyrisk valgte løvinden at indsætte sit angreb mod Tiyanna. Op i luften sprang hun, som hun ikke længere kunne løbe hen over jorden. Ydmygende kort nåede hun dog, som hun midt i sit spring blev kløvet ned i jorden igen. Forbandede være den lænke! Særdeles utilfredst lød en dyb knurren i hendes hals, som den mægtige krop skrabede mod jorden i et ’klonk’. Videre hårdt havde faldet ikke været for den standhaftige løvinde, men for Chryseis’ vedkommende.. Ja, hun ville mærke det hele så snart, at hun fik forvandlet sig tilbage. Smertefuldt og arrigt brølede løvinden, som piskeslaget denne her gang smældede over dets kraftige hoved. Sjovt var det bestemt ikke, som det nærmere gjorde hende vred, men de forbandede lænker.. Som den mægtige og gyldne krop lå på jorden, vendte hun forkroppen for, at hun aggressivt kunne sætte tænderne i lænkerne. Voldsomt klemte de nu om bagbenene, hvilket nærmest måtte efterlade dem følelsesløse, skønt hun stadig forsøgte at sparke ud med dem. Fri ønskede hun at blive! Fri.. De store poter placerede hun på de kolde lænker, som hun aggressivt rev i dem og helt snoede i sin krop i et håb om, at de i så fald ville give slip.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Løvekvinden.. Det var præcist hvad Tiyanna ønskede at kalde denne kvinde, og hun måtte i sandhed erkende, at hun elskede at se hende på denne måde. Vide at overlevelsesinstinktet var så stærkt og tydeligt, at hun ikke kunne forestille sig, at hun ville noget andet. Glæden ved dette syn var stor.. Ingen tvivl om det, og det var det, som hun lige så måtte stille sig ganske tilfredst med. At se kvinden direkte kæmpe for at komme fri og samtidig nå til hende, var noget som hun helt klart nød at se.
Lænken ville være svær at bryde, og der skulle langt mere end fysiske kræfter til for at få disse brudt, hvilket uden tvivl var noget som passede hende ganske fint. At se det store dyr falde til jorden, og knurre og brøle, var noget som hurtigt fangede de andres interesse, som stoppede deres gøren. Ej var det noget som bifaldt Tiyanna, men hendes fokus i øjeblikket hvilede på dette væsen foran hende, for hun havde bestemt ikke tænkt sig at ende op som foder for en løve, hvis hun kunne blive fri for det! Nej! Hun havde en forretning som hun skulle have op at køre, og det var så sandelig også hvad hun havde tænkt sig at gøre! "Du har bare at makke ret, når din Frue taler til dig..!" hvæsede hun med en fast tone. Igen hævede hun pisken som hun smældede over det store og smukke væsen endnu en gang. At hun havde været formskifter og at dette var formen, var hun ikke lige blevet informeret om. Ikke fordi at det gjorde hende noget, for hun fandt det uden tvivl yderst interessant. Hun elskede det! Hun trådte denne gang tættere på. Dyret tyggede på kæden som var det et tyggedyr. Det ville tage hende tid.. hvis hun ikke ødelagde sine tænder inden. Hun dannede en kugle i sin hånd. Hun stod klar med den om ikke andet. Chryseis var hendes stærkeste kort på hånden.. go hun havde bestemt ikke tænkt sig at lade hende slippe.. selv ikke nu hvor hun vidste at der virkelig var mere i denne kvinde, end det som hun til nu havde givet udtryk for! Det var jo helt fantastisk!

[Deleted]

Tæmmet kunne man ikke just sige, at Chryseis var. Hverken kvinden eller løvinden. Ganske vidst havde hun været i lænker i mange år, men alligevel kæmpede hun endnu for sin frie vilje. Det var vel, hvad der holdt hende i gang, og hvad der gjorde hende til denne stærke kvinde. Tiyanna ville måske føle, at hun kæmpede for hendes ære. Publikum følte, at hun kæmpede for deres underholdning. Selv ville hun mene, at hun kæmpede for sit eget liv.
Prøvende bed løvinden i lænkerne, samt forsøgte at skille dem ad med de mægtige poter. Udmattende var det dog, som hun både forsøgte at få dem op, mens de blot syntes at stramme endnu mere om hendes stakkels bagben. Ligeså skulle hun tage sig af den pisk, der syntes at blive ved med at smælde over hendes krop. Frustrerende var det. Arrig og udmattet gjorde det hende. Hvorfor havde hun fortjent alt dette? En dyb knurren lød fra hendes hals, som pisken igen slangede sig over hendes krop. Det måtte også være her, at hun måtte sande, at hun havde tabt denne kamp. De mørke øjne søgte i, som tænderne slap lænken, og Chryseis’ egen krop langsomt begyndte at tage form igen. Den gyldne pels forsvandt og blev erstattet med solbrun hud. Hud der var blevet revet op og viste blod på de punkter, hvor Tiyanna havde svunget pisken over hende. Nu kunne man ligeså også se blå mærker, der hvor Abraham havde haft fat i hende. Hendes hænder søgte til lænkerne om sine ben, alt imens hendes ansigt fortrak sig i smerte. De strammede endnu! Krampede gjorde de fra hendes liggende stilling, hvilket gjorde, at hun vidste, at hun umuligt kunne rejse sig. ”Få dem til at løsne sig,” bad hun, som var det helt en bøn. Men det gjorde jo også vanvittigt ondt! Hun måtte helt frygte, at hun ville miste evnen til at bruge sine ben, hvis det fortsatte i denne dur.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tanken om at kæmpe for sit liv, var alt for kendt for Tiyanna, og det var nok også derfor, at hun reagerede på denne måde. Hun ville se hvad denne kvinde duede til. Det var jo slet ikke fordi at hun var ude på at tage liv eller noget lignende. Hvorfor skulle hun? Det var hende, som ville blive hendes stjerne i Arenaen, og det var det som var det vigtigste for hende lige nu. Det kunne godt være, at hun tænkte i helt andre baner, end hvad hun ville have gjort normalt, men hvad fanden.. enhver blev udsat for de forandringer igennem hendes liv, hvor hele hendes tid med Sephiran for eksempelvis var revet brutalt fra hende ved hjælp af magi.
Løvinden forsvandt til fordel for Chryseis' egen skikkelse igen, hvilket skam også var noget som passede Tiyanna ganske udmærket. Selvom hun i denne skikkelse bar præg af ar og mærker forårsaget af den hamrende pisk som hun havde hamret mod hende for at få hende til at makke ret, så var det jo uden tvivl et sted at starte. Hun kneb øjnene let sammen. Lænkerne klemte. De klemte en hel del og hun vidste det. Hun knyttede næven og kuglen forsvandt i hendes hånd på samme måde, som den var opstået. "Forsøg aldrig på at gøre det der igen, Chryseis..." advarede hun med en fast og yderst intens stemme. Hun svang let med hånden, hvor lænken faldt slapt til jorden, som var den ganske normal igen. Selv måtte hendes ben uden tvivl været præget af at de havde strammet, men selv dette måtte Tiyanna synes at være ganske ligeglad med. Hvorfor skulle hun dog være andet? Hun sænkede hånden igen og med en tydelig dirren i kroppen. Hun havde bestemt ikke været forberedt på dette, så det var uden tvivl en glædelig overraskelse, selv set i hendes øjne. At høre hende bede om denne slags.. det måtte da næsten være et slag på kvindens egen stolthed, og det var bestemt ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste. "Jeg slår hårdt, hvis man ikke makker ret.. det vil du tidsnok finde ud af," endte hun med en ganske fast tone.

[Deleted]

Tungt trak Chryseis vejret, som hele oplevelsen havde krævet meget af hende. Først de to træningskampe i sin egen skikkelse.. Dernæst den pludselige forvandling til løvinden, der ligeså havde fået sine slag.. Ej kunne hun kontrollere denne side af sig, og muligt ville det formentligt ej heller blive. Ikke med den hektiske livsstil, som hun led under. Hun var under konstant pres, og når presset syntes at blive for meget, tog hendes krop helt automatisk overhånd og forvandlede sig. Det var blot sådan, at det var for hende.. Til dels rundforvirret måtte hun være nu, som hun var endt i sin menneskelige form igen. Let var det ej heller at samle sig, når blot smerten fortsatte, som lænkerne bestemt ikke havde stoppet med at stramme i takt med, at hun havde forvandlet sig tilbage! Tænderne bed hun sammen. Forsøg aldrig at gøre det her igen? Hun kunne for helvede ikke kontrollere det! Ej heller kunne hun love, at hun ikke ville gøre det igen.. for hvis hun nogensinde skulle få muligheden for at tage sin herskerindes liv, hvorfor skulle hun så stoppe? Det behøvede hun selvfølgelig ikke at høre mere om.. En lettet gispen forlod hendes læber, som lænkerne endelig løsnede sig og tillod, at der strømmede blod til hendes ben igen. Masserende gnubbede hun let sine ben, der nu var helt blålige i det. ”..Og jeg vil lære at slå hårdere,” sagde hun sigende med sin evigt oprørske person. Hendes herskerinde slog muligvis hårdt, men selv ønskede hun at være bedre.. Ganske vidst havde hun ikke muligheden for at stå overfor hende i en reel kamp, men man havde vel lov til at fantasere? Fair ville en kamp mellem dem dog aldrig blive, som hendes herskerinde blot ville søge til den kujonagtige magi, fremfor den egentlige råstyrke, som hun selv besad.