Post by Tiyanna Direshade Acheron on May 12, 2014 14:49:05 GMT 1
Tiyanna ville sagtens kunne leve med det faktum at Sephiran ingen sjæl måtte have, men det at han havde fået det forhold til sin far, som var en mand, som havde gjort ham så meget ondt, og hende med, var det som hun faktisk havde det sværest ved, ingen tvivl om det. I det store og hele, så var det jo faktisk det, som gjorde det hele langt værre for hendes vedkommende. Hun vendte blikket væk fra ham igen og bed tænderne så tydeligt sammen. Det gjorde hende faktisk hidsig, at vide, at det var sådan at tingene måtte forholde sig. ”Jamen hvad pokker er det han giver dig, Sephiran? I mine øjne gør han ikke andet end at holde os to fra hinanden, gøre dig ondt og frarøve dig alt det som du har kæmpet for i alle disse år, at få opbygget,” påpegede hun med en ganske kortfattet stemme, for det andet, var da slet ikke noget, som hun ville snakke med ham om. Arven skulle uden tvivl videreføres, og det var skam også noget som hun havde forståelsen for, hvad ham og familien angik. ”Børn skal til, for at videreføre arven, Sephiran, men behøver det at resultere i en manglende sjæl? Det har jo aldrig været hensigten ved noget af det her..!” endte hun denne gang med en mere bestemt tone. At han så end ikke ønskede at bringe hende med sig hjem, var noget af det som hun hurtigst måtte bide sig fast i.. Hun skulle være her? ”De skal beskyttes og passes på.. ikke gøres sjæleløse..” påpegede hun kortfattet, da hun viklede sig ind i håndklædet og fulgtes med ham tilbage til værelset, hvor hun tog om kjole på vejen. At han ville gøre plads til hende på hans kontor.. på bordellet var bestemt ikke en tanke som hun bifaldt på nogen måde. Hun himlede med øjnene og rystede på hovedet. Hun var virkelig spændt på, hvordan det ville forløbe sig i den anden ende. Da han forsvandt fra stedet, fik hun tøjet på. Det var uden tvivl en meget usikker grund de nu bevægede sig ud på af en fremtid.
//Out
//Out
