Like I promised

[Deleted]

Det var ved at være hen på aftenen, da Indira tog turen op af floden på nyt. Det var efterhånden ved at være lang tid siden.. for lang tid siden, hun havde set Tom, og hun havde jo lovet ham, at hun ville kigge forbi igen hurtigt, men det havde hun ikke været i stand til. Hun var blevet opholdt, og det var en tanke, som faktisk irriterede hende lidt. Hendes blå hale, slog let i vandet.. Det var stadig en smule koldt i vejret, men det blev varmere, og det var det, som hun virkelig godt kunne lide. Hun havde hovedet over vande, når hun følte sig tryg, ellers var hun under, og tog de små og rolige svømmetag, så hun stort set ikke var i stand til at blive set af nogen, for hun ønskede da slet ikke, at nogen skulle se hende på den måde, hvis det ikke var noget som hun kunne lide.. den eneste, som skulle have lov til at se hendes sande jeg, var Tom, for han havde aldrig gjort hende noget, også selvom han havde haft rig med chance og mulighed for at gøre det mange gange efterhånden, så det passede hende virkelig fantastisk, hvis hun selv skulle sige det. Igen fik hun hovedet over vande.. hun var på vej ned mod den lille bugt, som han havde vist hende, da de havde gået hvert til sit sidste gang.
Håret strøg hun væk fra sit ansigt, og så sig omkring. Han ville vel være her? Og hvor langt han mon var kommet med byggeriet? ”Tom?” kaldte hun forsigtigt, da hun endelig så sig omkring. Mon han var her et sted?

[Deleted]

til at stade med hørte tom hinde ikke han hadet fortalv med at si hvor langtid det ville tage og få bykket d et grunden var skam i orden igen der eget det og risset for huset vat i gang sadt Tom vaglet at gå ned til floden han vidste ikke hvort lang tid han ikke hadet set Indira hun var jo hav folk og han var efter hånden vand til at der gik noget tid før de kom igen og igen vis indiras folk ikke kunde lide hun var på land jorden kunde han h også forstå at hun måske holde lidt på afstand vad ville de ikke gøre ved dem vis de fandt ud af indira hadet en ærfer med en land mand som ham han stoppet rolige da han noget vand kanten for at få noget vand i hovdet men han kunde se e n e lille risse i vandet som mennske og med en hale " indira elskede er det dig " sagde han stille mens han kom rolige frem det var sjovt at sådan tå væsner som ham og hinde kunde blive så stærkt knytte rolige satte han sig ned på huk for at nå hinden det enste Problem med hans enven var han ikke kunde skemle hvor langt der var i de forskelige længter

[Deleted]

Indiras problem, var at hun ikke kunne tage af sted igen, før mistankerne faldt. Hun var jo væk for lang tid af gangen, og hun ønskede virkelig ikke at sætte Tom i en situation, som han ikke kunne komme ud af. Havfolket var uden tvivl et folkefærd, som man skulle passe utrolig godt på, og hun ønskede på ingen måder, at han skulle komme galt af sted. Her i floden, var det jo så derimod hende, som havde problemerne, for hun havde ingen steder at søge ly eller skjul i tilfælde af, at nogen nu skulle få øje på hende, selvom det var et sats som hun måtte lave.. Et sats i blinde, kunne man nok snarere kalde det. Hun kaldte på ham i håbet om at han ville svare.. og ganske rigtigt. Stemmen som for hende, var så genkendelig, at hun følte hvordan hendes muskler nærmest slappede af med det samme. ”Det er mig,” kaldte hun igen med en rolig stemme, inden hun søgte hen til bredden, da hun så hvordan han rakte ud efter hende. Hun havde endelig fundet ham igen. Han havde uden tvivl haft ret. Det havde været så meget nemmere på et sted som det her, så hun ikke skulle søge alle steder, for at finde ham, hvor hun sikkert slet ikke kunne gøre det. Han var vigtig for hende, og det var noget, som hun uden tvivl ville gøre hvad hun kunne for at passe på. Tungen strøg hun kort over sine læber, inden hun lod sin hånd berøre hans, da hun endelig var kommet ham i møde. Det var så rart for hende, at se ham igen.

[Deleted]

Tom bliv forskeret over hindens våde hånd først " Hu dine hænder er kolde skat " svaret han med et gin mens han kikket ned og tog hindens hånd op til sig mens han Sturdert hinden hun virkede Andspænds over et eller andet rolige lage tom sin hånd ned mod hindens kind " du virker andspændt " svaret han rolige mens han kysset hinden på kinden " er alt oki ?" svaret han stille og prøvet på at få hinden til at slappe lidt af Tom tog stille armen om hinden og hev hinden rolige op på land så de kunde sede sammen igen han vidste ikke hvad han skulde stille op med sig selv lige nu han var gald for hun var kommet og det hadet gjordt det nemmer for dem at han hadet sloget sig ned der " vi er begyndte med huset så jeg renger med vi kan flytte ind om to månder " sagde han glad og lod hånden vile om hindens mave det var rat han elskede de her minuter bare sammen med hinde

[Deleted]

For Indira, så var det uden tvivl rart at finde muligheden for at opsøge Tom igen. Det var ikke fordi at hun fik den mulighed særlig ofte, men når den endelig kom, så ville hun da naturligvis nyde at få den mulighed. Hun smilede til ham, da han tog omkring hendes hånd. ”Naturligvis er jeg kold.. Vandet er jo ikke ligefrem varmt,” forklarede hun morende, idet hun lod ham tage hende helt tæt, og trak hende op på land, hvor hun satte sig godt ind til ham. Hun var anspændt? Det vidste hun ikke.. Det kunne være, fordi at hun var bange for at blive set, og specielt så lang tid, at hun sad der med halen og var dyngvåd. ”Jeg har det fint nu hvor jeg er sammen med dig igen.. Jeg skal bare.. slappe af.. Det har været en lang svømmetur,” forklarede hun roligt. At han så igen gav sig til at stryge hende over maven, var noget som kun fik hende til at smile. Han var åbenbart glad for at røre ved den, men hun kunne jo så derimod også rigtig godt lide, når han gjorde det. At han allerede var så vidt i hans planlægning, at huset skulle rejses, var noget som kun fik hende til at smile, for hun kunne da slet ikke lade være! ”Jeg synes godt nok det er gået hurtigt,” sagde hun overrasket. Han var åbenbart meget indstillet på, at få det hus rejst og så hurtigt som muligt.

[Deleted]

Tom smilet stille og kikket mod Indira men ryste på hovdet let " nej det går faktis rat langsomt mens på grund af det et Stort hus og bare rolige du ville være i blandt venner " sagde han stille og lage hvodet helt ind til hinden da hun lage sig ind til ham Tom kikket " hvordan har det gået i underverden " som tom kaldte det da han ikke vidste noget om det han vidste ikke hvad han ellers skulde kalde det så han ville lyde lidt sjov i undertone mens Tom to Indiras hænder og gemte dem i hans Tom ville høre alt og vide alt om hindens folk hvordan de levet og hvordan deres sprog var og om de hadet Poltik som ham selv han kunde ikke forstille sig helt at der fandes en verden som tom ville godt vise hinden stede mens det stade var lyst men de kunde få tiden til at gå med snak de skulde jo også i at Indira skulde kunde gå så hun ikke var så af henige af ham i sær nu hvor de skulde have et hus som hun komme til

[Deleted]

For Indira var det vigtigt at være blandt venner, for den eneste landlevende som hun stolede på, foruden Dominico, var faktisk Tom.. Han havde været der for hende, han havde vist hende, at hun kunne stole på ham, og det var alt sammen noget, som faktisk betød utrolig meget for hende. Hun nikkede roligt til hans ord, og lagde sig roligt tæt ind mod hans skikkelse. Hun sukkede dæmpet. "Det er jeg glad for at du siger.. så lang tid, det går fremad, så er jeg glad.. Jeg er bare.. nødt til at sikre mig, at folk ikke ser mig, og dem som gør, ikke er ude på at gøre mig noget.." forklarede hun dæmpet. Der var ikke særlig mange som hun følte, at hun kunne stole på, og tildels, så var det noget, som nærmest gjorde hende direkte paranoid. Hun vendte blikket op mod ham endnu en gang, og med et stille smil på læben. Underverdenen ligefrem.. Det var jo ikke livet efter døden, kunne man jo sige. Hun smilede let for sig selv. "Det forløber sig, som det altid har gjort dernede, Tom.. Det er smukt.. Jeg ville ønske, at jeg kunne vise dig det," sagde hun med en ærlig stemme, da hun roligt lagde hovedet ved hans skulder. Det kunne godt være, at hun var våd og det hele, men det var ikke fordi, at det gjorde noget som sådan. Han havde i hvert fald ikke sagt noget til det. Hun slog en smule med halen og vendte blikket ned mod den. Så lang tid, at han kunne leve med hende, som hun var, så var hun glad. Hånden strøg hun roligt over hans bryst.. Hun kunne heller ikke lade være. "Min far er begyndt at holde øje med mig.. Så tilgiv mig for den lange ventetid, hvor vi ikke ser hinanden," undskyldte hun.

[Deleted]

Tom kunde høre det var en af disse ord som han ikke skulde bruge så meget af at hun vente sig om mod ham fik ham til at rømde lidt over det hun hadet ikke fortalt så meget om hvem hun var der nede men det gjord ikke tom noget han kunde lige hinden for den hun var rolige kom der et smil over læberne da Indira sagde hun ville ønkse at han kunde se hindens verden rolige lage Tom en hånd mod hindens kind "det sker nok en dag når jeg har foget bygget huset til os så tror jeg mit næste trin skal være at undersøge hvordan jeg kan komme ned og se dit hjem land " svaret han mens blikket vildet på hinden men han stoppet rolige op da han hørte noget i busken " gem dig om bag mig " han tog sin frakke af og lage den hen over hindens hale og rejste sig stille op " HVEM DER !?" kom det stille fra ham han vidste ikke helt hvad han skulde stille op men så kom et hovdet frem af et dyr det var hans ven tom tog sig lidt på hjerte " når det dig der gjord du mig bange en søde ven " svaret han stille og vente sig mod Indira "det oki det en ven " han smilet rolige og satte sig ned igen mens han rolige studret sin kronhjort ven " det var ham jeg redet fra at drukne første gang jeg så sig " svaret han rolige dyret kom stille hen og lage sin hånd ned mod Toms hoved og tom gengældte det rolige med en hånd på dens muge "dette er konge over de vilde dyr der lever her " svaret han rolige mens han lokket sine øjne i det var en rag følse af den blæs den vente hovdet da den så Indira og bukket hovdet for hinden der efter gik der ikke lang tid før den lage sig tæt på dem og drak lidt af vanden den lage sig ved siden Indira

[Deleted]

Der var rigtig mange ting, som Indira ikke havde delt med Tom, også fordi at hun var bange for, hvad det ville gøre med det indtryk, som han havde af hende i forvejen, og det var bestemt heller ikke noget, som man kunne sige, at hun ønskede skulle ske. Hun slog en smule med halen, og med et let og stille smil på læben. Hun vidste, at der var en måde, for hun havde trods alt også selv valgt at introducere Dominico til det samme, dengang de havde været sammen, selvom det nu heller ikke var noget, som hun kunne gøre noget ved nu. ”For os, som er vant til at se hvordan verdenen er under vand, så er den virkelig ikke noget særligt.. Ikke i forhold til den, som faktisk er heroppe,” forklarede hun sandfærdigt. Sandt at sige at selv hendes slags, var afhængig af land, selvom de bestemt ikke ville være ved det, så kunne hun jo heller ikke ligefrem gøre alverdens ved det af den grund. At han hørte noget, fik hende hurtigt til at trække sig en smule, hvor hun direkte gemte sig bag ham. Med et hjerte, som fast begyndte at hamre mod hendes bryst, for tænk nu hvis det var en, som faktisk ønskede at gøre hende ondt?!
Det smukke væsen, som alligevel kom ud i lysningen, var noget som lettede hende, men uden tvivl også fascinerede hende frygtelig meget, for det var uden tvivl et rigtig smukt væsen, som stod foran hende i øjeblikket. Hun blinkede med øjnene, da hun endelig turde, at komme lidt frem igen. Ikke fordi at hun var bange af sig eller noget i den stil, for det var hun bestemt ikke.. men lige det her, var ikke noget, som man kunne sige, at hun havde regnet med. Hun smilede let for sig selv. ”Så han er konge her på land?” spurgte hun videre. Det var noget, som hun slet ikke kunne forstå. I hendes optik, gav det jo slet ikke mening!

[Deleted]

Tom kikket rolige på hinden og hævet et øjne bryn " nej ikke helt det kun elver kongen der er skovens konge mens ham her er er dyrens forstå du " svar tom mens blikekt gled ned af åen han gapte let det hadet været nogle håre dage og det var Faktis hans enste dag hvor han har kunde slappe af uden at tænke over at huset snart stod færde eller den lilel gå som man også kunde kalde det Tom kikket lidt ned af søen igen mens han tænke " jeg tænker tit på om jeg har mere fammile der ude nolge der måske kunde give mig nolge svar på hvorfor jeg har den her even " svaret han stille med et smil " det både en forbanlse og en gave på sammen tide den bringer både gav og Uhel " Tom smilte igen og stak hovdet helt ned i vandet det var skønt med den dejlgie kulde der var lige der det ned køldt ham og det kunde Tom godt lide efter et minut kom han op igen og rusket let med håret så det kunde blvie tørte Kronhjorten kikket på tom og rysted på hovdet " hey vær nu ikke så kedlige du det bare vandt " tom tog hånden ned og lavet en hånd mens han stille heldte lidt over dens næse den puste og loveret med den hale det hadet mens den nøs den gik hen mod tom igen og kikket ned i vandet og så skuppet Kronhjorten sin snude så tom faldt ( PLASKK") kom det fra søen Kronhjortne hopet gald som lidt hån mod tom som hurit kom op igen og sputte vandet ud " hov det var ikke fir " grindet han mens han stille prøvet at komme op mod kandten igen det tog ham flere minuter og man kunde se jam var gem blødt af vand " hmme når ja jeg bad vist også selv om den

[Deleted]

Lige nu var det vigtigste for Indira, havde hun havde muligheden for at tilbringe tiden sammen med Tom. Selvom det måske ikke var sådan det lød til, eller virkede som, for den sags skyld, så kunne hun heler ikke rigtigt gøre noget ved det. At han knoklede for deres skyld, var ikke noget, som hun havde noget imod, for hun kunne virkelig godt lide det. Hun skulle bare lige vænne sig til tanken om det. ”Det forstår jeg ikke.. Er der virkelig flere som bestemmer her..?” spurgte hun med en dæmpet stemme. Det var virkelig svært for hende, at forstå, men ikke desto mindre, så var det jo bare sådan at det var. Hun rystede let på hovedet, også selvom hun trak sig en smule væk fra ham, da han pludselig begyndte at vise hjorten en opmærksomhed. Ikke fordi, at det var noget som gjorde hende det mindste, for hun kunne godt lide at se den side af ham. Han havde et godt forhold til dyrene her, og det var noget, som hun uden tvivl rigtig godt kunne lide. Svagt smilede hun for sig selv. Hun grinede faktisk. Hvilket var noget, som hun stort set aldrig gjorde.. Det faldt hende dog bare mere naturligt, når hun var omkring ham, og det føles uden tvivl rigtig, rigtig godt. ”I virker til at kende hinanden frygtelig godt,” bemærkede hun endeligt, idet hun trak sig op på kanten og satte sig, kun med blikket vendt mod ham. At vandet var koldt, forundrede hende ikke, også selvom det slet ikke var sådan at hun følte det – overhovedet ikke, for hende så føles det lunken og lunt. Hun slog armene let omkring sig selv. ”Jeg kan nu bare godt lide, at du holder om mig,” sagde hun endeligt. Hvorfor lyve om det?

[Deleted]

Tom stoppet rolige op og Smilte han gik hen mod Indira og satte sig med spredte ben hen over hindens hale og bøje sig rolige ned over indira for at give hinden et varmt kys stille brød han den " jeg elsker også dig " visket Tom stille mens han Smilte rolige det var godt nok svært at forstille sig hun var en havfrue men han skulde nok finde ud af det sener hen Tom kysset indira og han lod hånden køre ned af hindens ene side og bryst kasse han hadet sanvet hinden meget og det kunde vel også mærkes han glæde sig til at få et lidt mere passne liv med hinden så de ikke skulde tænke på at holde det så hemliget for hindens folk han tænkte let alle de her Problemer som hun på stod var der mere i det ind tom vidste noget om han slog hurtit tanken væk igen lige nu var det bare dem og så måtte det andet komme sener

[Deleted]

Det var ikke noget nyt, at Tom nærmest forhastede sig med tingene, men det indebar skam ikke, at hun havde tænkt sig at trække sig. Hun markerede bare grænserne for ham. Hans ord derimod, var ikke lige af den slags, som hun havde regnet med at høre fra ham. ”J-jeg..” Hun tav, da han kyssede hende, og gengældte det. Det var virkelig store ord at give hende, og ord, som hun slet ikke havde regnet med, eller havde været forberedt på! Det var jo heller ikke ligefrem de ord, som hun selv gik rundt og fortalte til alle og enhver! At han berørte hende over det hele, var noget som hun et sted kunne sige, at hun var blevet vant til, for det føles faktisk.. utrolig godt. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, uden at hun egentlig så væk.. hvorfor skulle hun? Hun var jo blevet rigtig glad for ham, og det var skam også derfor, at hun heller ikke ønskede at gå forhastet frem, for det ville da kun for alvor ødelægge det hele! ”Det er virkelig.. store ord, Tom,” sagde hun varsomt i frygten for, at han faktisk ville blive sur over det, for det var slet ikke noget, som hun var ude på. Hun var bare glad for ham.. for glad til, at hun ønskede at ødelægge det hele.

[Deleted]

Tom kikket let da hun stoppet hvad var der nu galt i man elskede den man holdte af eller sagde det rolige trak han sig stille tilbage " er det store ord " gentog han for at se hvad hun ville svage til det vis det var store ord hvad var det her så de headet gang i han rejste sig stille mens tom satte sig på en trastup nær hinden han skulde lige have lov til at tænke lidt over den her hvorfor den gjord som den gjord Rolige trak han en en instrument op af sin lomme den var lavet af ler og malte blå med gylden skrif på det var en han mor hadet gidet ham da Tom var minder han vente lidt på Indira for at se hvad hun ville svage til det kvinder var ikke helt nemt at forstå syntes han men han måtte vel lære det * store ord * gentog han inden i sit hovde men han holdte jo af hinden bare de her dage de hadet haft sammen kunde han ikke holde op med at tænke på Hinden rolige kikket han stille ned af sig selv der var blå arura over det helle

[Deleted]

Det havde slet ikke været Indiras hensigt, at gøre Tom ked af det, men for hende, så var det virkelig store ord, når hun end ikke vidste, hvad de var. Det var jo ikke rigtigt noget, som havde været på tale, kunne man vel sige. Hun bed sig let i læben, da han alligevel valgte at trække sig væk fra hende, for det havde slet ikke været hendes intention i det hele taget! Hun lod blikket falde til gulvet. Det var svært det hele.. det var virkelig svært, og de to forskellige verdner, som de kom fra, gjorde det jo ikke meget nemmere, kunne man jo tydeligt sige. Hun vendte blikket igen stille i retningen af ham. ”Det er bare.. forhastet, Tom.. Jeg ved jo ikke engang hvad vi er..” sagde hun med en dæmpet og sigende mine. Hun slog armene let omkring sig selv. At give hende de ord, midt ude i den blå luft, var uden tvivl rigtig stort, når hun ikke havde været forberedt på det, på nogen måde i det hele taget. ”Det er.. intimt, det vi laver, Tom.. Det vi er.. ja, hvad er vi? Jeg kan lide, det som du gør ved mig.. De følelser du sætter i mig.. Jeg.. vil bare have lov til at finde ud af det hele.. sammen med dig,” forsøgte hun, også i håbet om at få lettet stemningen bare en smule. Hun kunne slet ikke lide, når han trak sig sådan.