0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 23, 2014 21:17:55 GMT 1
Tom kom med et stille smil på læben og vidste ikke regtit hvad han skulde sige han håbet både på at der var noget håb om de kunde få en Fimmalle stille tog han om Indiras hånd og kysset den blidt " jeg ville gøre alt for at vi kan blive en Familie " svaret han stille og ærlige han lod sin Tomlefinger nusses hindens hånd hvad skulde han ellers gøre " men de er svære at finde der findes hudret vis ikke tysner af dem men jeg tror jeg kender en som måske kan hjælpe os med det her men jeg må først finde Hinden " svaret han rolige og kikket let ned og spiste så noget af sit brød han kunde jo lige så godt gøre det hvad skulde han ellers stille op med det tom smilet igen han kikket lidt ud men det var svært at se noget han kunde også mærke indiras Hånd var ved at blive godt tør han sukket rolige og rejste sig stille op for at gå hen og vasket sin talærken op igen
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 24, 2014 12:21:26 GMT 1
Indira håbede selvfølgelig på, at det hele skulle vise sig at blive en realitet på et eller andet tidspunkt, for det var noget som de begge så tydeligt havde brug for. Det var nemlig en frustration uden lige, at hun skulle søge til vandet, også fordi at hun slet ikke havde lyst til at gøre det. Hun ønskede jo at være der sammen med ham, når hun endelig havde muligheden for at gøre det, kunne man jo sige. Hun vendte blikket mod ham. ”Jeg håber virkelig..” sagde hun dæmpet. Om de skulle blive en familie, måtte tiden jo vise, for det var stadig ikke til at sige, om sådan noget overhovedet kom på banen, også fordi at de stadig ikke kendte hinanden så frygtelig godt i hvert fald. Desuden havde hun heller ikke travlt med at skabe sig en familie, det var da helt sikkert. Hun sendte ham et smil. Hende? Hun ville meget gerne vide hvor og hvem han havde kendskab til, som besad disse evner. ”Jeg ved ikke hvem det er, men jeg håber at vedkommende kan hjælpe… Vil du hjælpe mig tilbage til vandet igen? Det er ved at være tid,” sagde hun med en dæmpet stemme. Det var vel også tydeligt, at det ej heller var noget, som hun egentlig havde lyst til, når det nu endelig skulle være? For det havde hun virkelig ikke.. Hun hadede, at hun var tvunget til at søge tilbage til vandet på denne her måde.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 25, 2014 18:29:17 GMT 1
Tom kikket rolige over mod Indira og kikket rolige ned mens han nikket " ja det ville jeg godt " svaret han stille og tog stille hindens hånd mens han løfte hinden rolige op med den han sukket rolige det var altid svært når hun skulde af sted " næste gang du kommer har jeg en bryk det lover jeg " svaret han rolige mens han åbnet døren for at gå ud af den lille stig man kunde se førte ned til søen hvad skulde han ellers gøre hve det det var jo ikke just forde han vidste hvor han skulde begynde rolige så han ned i vandet da de and kom der ned han vidste det var svære tider de hadet men han måtte holde modet oppe i sær for Indiras skyld dhan rysted tanken væk og vente blikket på dem " jeg ville ønske jeg kunde komme med dig men som tingen ser ud nu er det nok bedst det er som det er nu " svaret han stille og kysset hindens finger og lage den stille op mod hans kind
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 25, 2014 18:43:48 GMT 1
Indira vidste godt, at det her var svært for dem begge to, og det var en tanke som faktisk gjorde hende lidt trist til mode, for hun kunne jo både se og mærke på ham, at han slet ikke ønskede at gøre det, men at han var nødt til det… Hun var nødt til at komme ned til vandet igen, for hun var direkte afhængig af det, for sin egen overlevelse. Tungen strøg hun let over sine læber, idet hun tog omkring ham, for at komme ordentlig op igen. Det var uden tvivl det, som hun havde brug for lige nu. ”Det vil jeg værdsætte,” sagde hun stille, men dog med en taknemmelig stemme. Hun skulle i hvert fald forsøge at komme så hurtigt igen som det var hende overhovedet muligt, for det var slet ikke fordi, at hun ville sidde her og trække tiderne ud. Slet ikke. Hun nikkede stille. ”Det ville gøre tingene langt nemmere..” sagde hun dæmpet, da hun lod ham føre hende ned til vandet, hvor hun lod sig sænkes ned i det. Halen dukkede endnu en gang op, idet hun roligt vendte sig mod hans skikkelse. Hun var virkelig blevet glad for ham, hun… elskede ham.. Det var efterhånden ved at gå op for hende, hvad betydningen af ordene var, og det var et sted, en tanke, som hun faktisk fandt skræmmende. Hun strøg hånden over hans kind og med et smil. ”Jeg håber ikke, at der går for lang tid.. Til vi ses igen, kære..” endte hun dæmpet, inden hun trak sig væk fra ham og søgte ud mod det åbne og store vand.
//Out
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 25, 2014 19:05:20 GMT 1
Tom trak sig stille væk fra hinden og smilte rolige da hun forsvandt ud i den åbne vand han kikket en gang tilbage og smilte rolige inden han vendte om for at pakke sine ting han skulde finde ud af hvad om der var nogle Elikser og det enste sted man kunde finde det var i en stor by tom kikket roligep å sin ting låste døren og skrev en selde
( er hjemme om 3 dag til 4 dage er rejst for at finde en Elisker )
/OUT
|
|