Like I promised

[Deleted]

Tom kikket let på hinden med en tænke mine og rejste sig stille op og kikket ud på søen han foldete hænderen bag sig og tænkte sig let om " jeg ville ikkke miste dig " svaret han rolige og kikket stille ned mens han vente sig og så på Indira hun så Smuk ud han sukket rolige igen og rystede på hovdet " du har rat vi må finde ud af det sammen men så må vi også fortælle alt om hinaden " svartet han stille og tog om hinens hånd mens et svagt og varmt smil bredte sig over hans læber nolge små lys stråler kom fra skyren som gem borete det som guddomlige lys tom mærkedet varmen og han nød det roliget stille lukket han øjne da varmen kom på hans kolde hud det var varmt " nu begynder sommeren sanrt " visket han stile til sig selv varmen var som et kys for det over liggne næsten lige så godt som Indiras læber værgang han hun gav ham et på hans kind det bliv næsten for varmt så tom semd over tøjen og lage det på en sten de kunde lige så godt gøre noget mens de vente på at indra skulde blive tør vilked nok ikke vare særlige længe igen tom åbnet stille sine øjne rolige og kikketg på hinden og lige så stille lage han sit hovde mod indras bryste og krammet hinden ind til sig " jeg holder så meget af dig " visket han rolige til hinden

[Deleted]

Indira var slet ikke ude på at skulle gøre Tom ked af det, for det her, var uden tvivl noget, som de var nødt til at finde ud af sammen, for ellers ville det da for alvor ende med at gå helt galt, og det var slet ikke noget, som man kunne sige, at hun var det mindste ude på. Men at give en så store ord, når de heller ikke havde tilbragt mere tid sammen, end hvad de havde, var at trække den for langt på for kort tid, og det vidste hun ikke, om hun kunne være med til. ”Dig har jeg heller ikke lyst til at miste, Tom,” forsikrede hun sig, idet han roligt rejste sig op og så sig om. Umiddelbart virkede det til, at der var roligt rundt omkring. Det var ved at blive varmere i vejret, og hun var ved at være tør.. hun kunne i hvert fald godt mærke det nu. ”Det er vi jo nødt til,” sagde hun roligt. Selv strøg hun hånden over hendes hale. Hun smilede let. Det var denne tid på året, som hun faktisk bedst kunne lide, hvis hun nu endelig skulle sige det, og det var bestemt heller ikke noget, som hun ville lægge skjul på, for hans vedkommende. ”Jeg elsker denne her tid på året. Er det ikke nu, hvor tingene begynder at springe ud..?” Ubevidst lod hun blikket glide om sig. Det var begyndt at blive grønt.. hun elskede synet, også fordi, at det var så sjældent, at man fik lov til at se det. At han kom hende i møde igen og lagde hovedet mod hendes bryst, fik hendes hjerte til at banke. Hun var jo trods alt også et levende væsen. Hun strøg ham let over håret. Det var en sjov fornemmelse, men hun kunne derimod rigtig godt lide det. ”Hold fast i den tanke,” bad hun endeligt. I takt med at det var varmt og det blæste en smule, så blev hun tør.. Ganske kort efter, sad hun der med ben og en laset kjole til at dække sig med. Hun smilede let. Så langt så godt vel?

[Deleted]

ToTom kunde godt lide det Indra gjord i mod ham det mindet om hans mor da han bliv skelt ud for at smader et elller andet i hans tidlige Hrr eller herres hjem han sukket rolige han ønsket at han ikke ville finde ham for vis han gjord ville han sikkert slå hans herre ihjel vis han fik den frihed til at gøre det men sikker heden var der ikke og det var tom også gald for for hvad skuld var tom så beder ind ham det kunde han ikke tro rolige kysset Tom Indras hals og så hinden i øjne igen han smilte rolige " du minder mig om min mor blød forstånde og godthumør " svaret han sødt og lod hånden glide ned af hindens side mens de raura blå øjne glødet mere ind de plejlet det var nok på grund af glæde han hadet inden i sig andet kunde Tom ikke forstille sig

[Deleted]

Indira ønskede naturligvis at være god ved Tom, for det var hvad han fortjente, når det var sådan her, at han også var overfor hende. Hun nød det, og hun var uden tvivl også rigtig, rigtig glad for det. Det gjorde hende tryg selv i helt nye omgivelser, og det gjorde hende.. behageligt og godt til mode. Hun strøg ham over hovedet, selv da han kyssede hendes hals, hvilket satte en voldsom sitren i hende, som hun slet ikke kunne undgå at lægge mærke til. Hun grinede let til hans ord. Hvorvidt om det var en god ting at blive sammenlignet med hans mor, vidste hun ikke helt. ”Jeg ved ikke helt, om det er en god ting, at blive sammenlignet med din mor,” pointerede hun med en morende stemme. Også selvom hun uden tvivl kunne stå ved, at det var nogen virkelig gode kvaliteter hans mor havde i sin besiddelse, hvis det var det, som han mindes hende som. Hun smilede let for sig selv, inden hun roligt trak hovedet til sig igen og vendte blikket mod ham. Så god en mand og med tilværelsen som en slave.. Hun forstod det virkelig ikke. Hun strøg roligt og kort hendes hånd over hans kind, inden hun gjorde sig et forsøg på at komme op på benene, selvom det var meget vaklende, og stort set uden balance. ”Hvis det er hvad du mindes om din mor.. Så er det gode ting,” sagde hun endeligt, idet hun igen vendte sig mod ham.

[Deleted]

Tom kunde ikke lade være med at smile over det Indira sagde og grinte lidt tom rejste sig stille fra hinde " kom jeg ville vise dig det nye sted " svaret han og rejste sig mens han tog hindes hånd selv kronhjort rejste sig mens han puste lidt da han hadet foget lidt ind i næsen så gik den stille ved siden af Indira mens den skubber hindens hånd ind under dens snyde " jeg tror godt den ville have du ridder på ham " grinte han stille mens han lage hovedet let på skrå " du har vist foget dig en beundre mere " tom kom med et rolige smil på læben mens han kikket rundt der var nu meget smuk her selv om vingetern han ville i den grad søger for at tingen vile forblive som det var her måske var det hans nye job det ville elveren skikekrt blive glade for han sukket rolige mens han kikket ned vis hans mor ikke var død af feber så kunde hun ha set ham nu rolige smilte han igen og tog om sin hals kede som han hadet det sidste minde om sin forælder

[Deleted]

Indira kunne slet ikke lade være med at smile, når hun tilbragte tiden sammen med Tom, for det var uden tvivl befriende for hende, at der var nogen, som faktisk viste hende den personlig interesse, og det var uden tvivl også derfor, at hun var glad for ham. ”Et nyt sted?” gentog hun tydeligt nysgerrigt. Selv tog hun roligt omkring Toms hænder, for at komme op at stå, selvom kronhjorten hurtigt fangede hendes opmærksomhed, da den kom hende i møde. Den var stor.. virkelig stor i hendes øjne, og det var faktisk skræmmende et sted, for hun havde jo kun været vant til havets dyr, og aldrig nogen så.. store og fine som det her. ”Rider på den..?” Det kunne man da ikke, kunne man? Det havde hun i hvert fald ikke hørt noget om før! En beundrer mere? Ikke fordi at tanken gjorde hende noget. ”Så er det jo godt, at det smukke dyr, ikke er nogen konkurrent for dig,” påpegede hun drillende, inden hun vendte sig mod ham, da han stod med sin halskæde i hånden. Smilet falmede i takt med det. Han tænkte, det kunne hun da se. Hun slap stille dyret, og søgte forsigtigt mod ham. Hun støttede af med sin hånd mod hans skulder, da hun kom tæt nok på. ”Hun ville være stolt af, hvad du har opnået, Tom,” sagde hun sigende. Hun kunne næsten forestille sig, at det var hans forældre, som han gik og tænkte på.

[Deleted]

Tom kikket lidt ned og smilte rolige mens hans blik famlet lidt hans hænder ryste let og han måtte selv tag om den får at få det til at holde op han var vred inden i men også glad på sammen tid at han hadet fundet sig en som kunde forstå sig på ham Tom skulde nok For tælle Indira hvad der skete med dem en dag han bed det i sig " det håber jeg " svaret han stille og støj sin hånd ned af hindens ryk han smilte rolige mens hagen lage sig over hindens hvode "jeg er så glad får jeg har dig hos mig " Tom vidste ikke hvad han ellers skulde sige får det var jo sandt det helle jo hvorfor så lyve om det han skubbet hinden blidt til siden får at kysset Indira på munden " vi er der lige om lidt det middatildige hus er godt skjult fra altting det er sikker får tyve og bander at finde det vis det skulde ske

[Deleted]

Indira kunne slet ikke lide, at se Tom på denne her måde, og det var hun heller ikke bange for at understrege. Han fortjente bestemt heller ikke, at skulle rende rundt og være ked af det og tænke sådan.. Nej, han havde jo hende ved sig, så burde han smile og være glad i stedet for at dvæle ved den fortid, som var noget, som tilsyneladende nagede ham rigtig meget. ”Du har jo opnået meget med de få muligheder du har haft. Jeg er sikker på, at hun ville være stolt..” Selv stillede hun sig tæt ind til ham, så hun også havde han at støtte sig op af. En tanke og følelse, som hun jo faktisk godt kunne lide. Hun smilede let, inden hun vendte blikket mod ham, og mødte ham i hans kys, som hun glædeligt besvarede. Hånden lod hun kort stryge over hans bryst.. Lidt prøvende.. Selv for hende, var det her jo meget intimt, for hun havde aldrig rigtigt gjort den slags før. Ikke før hun havde mødt ham om ikke andet. ”Jeg vil rigtig gerne se det,” sagde hun endeligt, da hun igen vendte blikket mod ham. Hvis det var et hus så sikkert, så.. mon ikke, at de kunne finde ud af det hele en dag? Det ville bestemt heller ikke gøre hende noget, for hun hadede, at hun hele tiden, og så igen, skulle søge til vandet.. bare fordi at hun var nødt til det.

[Deleted]

Tom smilte rolige og gik vider han måtte prøve at glemme forttiden men han vidste at det også kunde være gode Tegn på vej ikke forde han sukket rolige rolige mens de så gik vider ind i skoven efter ti minuter kunde man se at tingen begyndte at gro lidt tætter sammen " det er lige der over " svaret tom og peget med sin stav hen over mod et stor bakke top eller det lidte det " inden under ligger det første hus til lige nu og sol kommer ikke lige pt igemmen han smilte varmt og lage armen om Indira hun var det bedste der var sket får ham lige pt stille slap han Kronhjorten han kunde ikke finde ud af hvorfor folk var så forbløffet over at man rad på sådan en men det var vel nok forde de ikke var vand til at se folk ridde på den Tom fjernte nogle slår som tærne Dannet så man regtit kunde se det hemlige sted " jaa så er vi her så " tom tog en nøgle frem og åbnet huset sol lysete som kastede sine midags lys ind gemmen døren fik det til at se himlske ud

[Deleted]

Det ville uden tvivl være godt, selv for Indira at se Tom komme videre, for han havde da slet ikke fortjent, at stå stille på det punkt som han gjord, og mindes hvad han havde mistet. Det gjorde jo kun mere skade, end hvad det gjorde gavn, og det kunne hun da slet ikke forholde sig til. Hånden strøg hun kort over hans bryst og med det rolige smil på læben, simpelthen fordi at det jo var hende.. og hun kunne ikke lade være, for hun var generelt en meget smilende person. At han lagde armen om hende og førte hende med, sagde hun ikke noget til, for hun var nysgerrig, og hun ønskede jo at se hvordan tingene egentlig hang sammen. ”Bare du viser mig det,” sagde hun roligt. Hun stolede på ham, også selvom hun ikke følte sig så komfortabel med at komme så langt væk fra vandet.. Det var jo det, som var hendes beskyttelse, og det var langt væk nu. Svagt bed hun sig i læben, som hun alligevel valgte at følge med ham. Hvis han ville vise hende noget, så ville hun altså gerne se det. Det hus som han førte hende op til, tog hun meget nøje i blik. Det var skjult.. Utrolig godt skjult, måtte man sige. Hun smilede let for sig selv. ”Her er virkelig fantastisk, Tom,” sagde hun med en glad stemme.

[Deleted]

Tom smilte rolige og vente sig rolige om " jeg håber i værfald du kan lig det " svaret han rolige mens han lage sin over kappe over knagen og lage sin stav lidt fra sig " der er mad inden i køkket jeg håber du er sulten skat " svart han rolige og peget hen mod en anden dør " tingen er ikke helt sadt på plas i nu men jeg er sikker på at det nok skal komme på Plads i løbet af nogle dage men lige nu fokuser jeg lige på det her men jeg håber vi kan finde ud af sove værelset og stuen sammen " han sukket rolige og kikket stille ned hvad skulde han lave nu rolige vente tom sig om mod Indira og prøvet at se hvad hun tænkte " jeg håber du kan lide det lige nu " Tom tog en flaks mjød frem til hinden og to glas " nu skal du se det her er mjød det lidt stærke sager men jeg tror du ville kunde lide det " svaret han rolige og h helte lidt op i et glas " det lavet på hoinge så tror du ville kunde lide det "

[Deleted]

Indira så sig om. Lige hvor hun var henne, havde hun faktisk ikke nogen anelse om, og for hende, så var det faktisk utrolig svært, hvis hun selv skulle sige det. I det store og hele, så var det bare det faktum, at han gjorde det for hendes skyld, virkelig overvældende for hende, for det var da uden tvivl en stor ting, men selv hun måtte da mene, at det faktisk lå et godt stykke fra vandet.. Hvilket hun ikke videre var begejstret for. ”Her er smukt..” istemte hun sigende. Hun håbede på et eller andet tidspunkt, at det ville gå op for Tom, at det ville blive besværligt for dem i det hele taget at bo sammen, også fordi at de ikke var et par, men at hun kom fra de strøg, som hun gjorde, ikke just var noget som gjorde det meget nemmere for dem af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun skulle være med til at indrette det. ”Du vil have mig med til at indrette..? Jamen..” Det kunne godt være, at det i hans optik, var meget små ting, men det var ikke noget som hun var vant til. Den drikkelse, som han pludselig fandt frem, fik hurtigt hendes opmærksomhed. Sidst han havde præsenteret hende for noget, havde det slet ikke været drikbart for hende. Hun tog imod glasset og skævede mistroisk til det. ”Det lugter altså underligt..” pointerede hun endeligt.

[Deleted]

Tom gik rolige hen til et andet bor og kikket ud af vinduet mens han drak lidt af det " bare rolige det smager beder ind det lugter " grinte han lidt skævt mens han kikket ud af vinduet igen der irriter ham når man kom lidt over i det hjørne han kikket rolige " de turde ikke bygge det få tæt på vandet da huset nok ville synke i mosen så ville det være spil af arbejde " svaret han stille og rolige igen mens hans hoved hang lidt og kikket lidt drømme ud igen Tom kunde jo heller ikke andet da hans syn jo var hal mørkt lagt stille vente han sig om og gik over for at tænde nogle tringenlys så det gav noget lys og liv i rummet så gik han stile hen for at smide Brande ind i pajsen så ilden kunde varme op det var nu et rat sted det her han ønsket det kunde blive sådan for altid men han vidste det ville være en løgn at han sukket rolige mens han kikket rolige og satte sig så i en stol

[Deleted]

Indira vidste ikke rigtigt, om hun turde drikke det stads, som Tom netop havde serveret for hende, for hun vidste jo ikke hvad det var for noget. Mjød? Det var ikke noget, som hun havde hørt om før, det var helt sikkert, og naturligvis, var det også noget, som gjorde sit selv for hendes vedkommende. Hun fandt det tankevækkende, hvor stor forskel der egentlig var på det at leve på land og det at leve i vandet. ”Jeg synes ikke det lugter særlig godt,” pointerede hun dæmpet, inden hun alligevel satte kruset fra sig. Det mod havde hun ikke ligefrem. Det som nagede hende mest, var hvor langt de egentlig var fra vandet, for det var jo aldrig til at vide, hvornår hun havde brug for, at det skulle være lige i nærheden.. Den tanke, gjorde faktisk temmelig ondt på hende, så det var bestemt heller ikke noget, som sagde så lidt igen, hvis hun endelig selv skulle sige det. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang. ”Det.. ved jeg godt.. Men jeg har brug for at have vandet tæt på,” sagde hun. Hun havde brug for at kunne dykke ned.. igen føle sig som hel og det var noget, som vandet gav hende. Det andet kunne meget vel komme til at tage hendes liv i den anden ende, og det var hun slet ikke interesseret i! Hun blev siddende, hvor hun var.. han havde trukket sig væk fra hende. ”Uanset, er det virkelig et smukt sted, du har skaffet dig,” roste hun ham.

[Deleted]

Tom svaret ikke regtit på det lige nu han satte sig hen for and vindudet og så ned over skoven han smilte rolige det var virklige et kønt sted det her og der var ikke ander der kunde forstyre dem med minder de kom med u fred safølige han sukket stille og rolige mens han drak lidt af Mjøden han ville ikke tænke for meget over tinge vilke han hadet en ting af gøre og det kunde gøre ham syg Tom lukket rolige øjne mens han nød solen sidste varme sker det fik det til at line guld hav fulen fløjte og man kunde høre dyr i fra skoven så meget liv på et sted og han hadet Drømt om dette øje blik i virklige langtid hvor længe kunde han ikke huske Tom stille rolige flasken fra sig og lod blikke glide hen over mod Indira " Du ser smuk ud min enge " sagde han stille mens blikket bliv vendt mod sol lyset igen han kunde jo kun se arua blå Ansiget så han kunde ikke fortelle hvad hindens hud fave var eller hvordan væggen så ud om kring hinden