Varyl
Mental/Sensuel D?mon og Magiker
555
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Athena Maloya Mathimæus on Feb 23, 2014 18:07:35 GMT 1
Athena vidste hvordan det var at være sammen med en mand ikke elskede. Efter snakken med Evan havde hun virkelig forsøgt at se gennem fingre med Valerios uacceptable behandling af hende. Det var først på bryllupsnatten hun havde fået nok og desperat havde valgt at kontakte den eneste mand som nogensinde havde betydet noget, nemlig ham. Hun så op på ham og kunne ikke lade være med at smile, han fyldte hende med ro, og glæde samtidig og i særdeleshed nu hvor de skulle til at have deres lille. ”Fortæl mig dem,” opfordrede hun dæmpet. Hun kunne ikke se hvilke oplevelser hun havde givet ham ud over muligheden for denne, han var trods alt langt ældre end hende, han havde været igennem både ægteskab, børn og forretning af alle arter. Hun nød idéen om at de kunne have noget sammen, og at alle skulle se deres lille familie, se dem lykkelige. Hun kyssede ham glædeligt og hævede sig en smule i det varme vand så han havde fri udsigt til stort set hele hendes krop, uden at hun forsøgte at skjule det eller noget som helst. Sammen med ham fandt hun rytmen og satte akten i gang…
… Vandet gjorde det bestemt ikke nemt for dem at fortsætte deres gøren til trods for at de begge ihærdigt havde prøvet. Langt det meste af karets indhold flød nu på gulvet mens resten var blevet til bølger i karet. Hendes støn blev mere tiltagende des tættere hun kom på enden. For at gøre det lidt lettere hjalp hun selv selv og vuggede frem og tilbage i hans skød til han til sidst nåede enden. På trods af det, fortsatte hun selv en smule længere til hun selv gjorde sig færdig og blev fyldt varme hvorefter hun kollapsede over ham. Først nu gik det for alvor op for hende hvor meget sulten havde tynget hende. Hun åndede lettet op og trak sig en smule så han kunne trække sig ud af hende. Hovedet lagde hun på hans bryst. ”Jeg elsker også dig,” hviskede hun blidt og så op for at kysse ham.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 23, 2014 18:28:24 GMT 1
Evan sukkede dæmpet. At Athena gjorde sig færdig, havde han bestemt ikke noget imod, for selv hun skulle have lov til at sidde med den samme følelse, som det han gjorde. Han lagde hovedet tungt tilbage mod karrets kant. Hvis det ikke var fordi at han var træt efter alt den træning med Jacqueline, så var han da træt nu! Han smilede let for sig selv, inden han roligt lagde armene omkring hendes skikkelse og bød hende tæt ind mod sin egen skikkelse. Han gengældte glædeligt hendes kys. Hvad hun havde skænket ham af oplevelser, som han ikke havde oplevet før? Han smilede let for sig selv, og gav sig roligt til at stryge hende over ryggen. ”Mange ting.. Jeg har aldrig været sammen med en kvinde, jeg har kunne skænke de store ord, og så mene dem. Jeg har aldrig været med til en fødsel.. der bliver vores barn den første jeg kommer til at se tage det første pust af liv.. Du får mig til at kæmpe for hvad jeg vil have.. Det har jeg aldrig været ude for før. Desuden smiler jeg.. Og mange har bemærket det,” sagde han med en rolig stemme. Han bed sig først nu fast i, at vandet var ved at være koldt, men det var ikke noget, som han gjorde noget større ved, for det var der vel heller ikke nogen grund til, var der? Han elskede virkelig Athena, og det ønskede han bare at understrege for hende.. Selvom han var så meget ældre end hende, så gjorde det ingen forskel for hans vedkommende. Han kyssede roligt hendes pande og lagde roligt hovedet ind mod hendes. Han smilede let for sig selv. Han kunne simpelthen ikke lade være, nu hvor han lå der sammen med hende. Han lukkede øjnene roligt, inden han igen vendte blikket mod hende. ”Vandet er ved at blive koldt.. Jeg ved ikke, om du vil med i seng?” spurgte han videre med den samme rolige stemme. Vandet var virkelig ved at blive lunken og derved også koldt, og han var træt.. Lige komme ind i seng, og ligge lidt med hende, inden de krøb til køjs for alvor, ville uden tvivl gøre rigtig godt.
|
|
Varyl
Mental/Sensuel D?mon og Magiker
555
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Athena Maloya Mathimæus on Mar 8, 2014 20:40:40 GMT 1
Athena åndede tungt ud og lænede sig ind mod ham. Okay nu var hun træt, det havde hun hele tiden været, men fandtes der en mere perfekt måde at afslutte dagen på? Hun smilede for sig selv, og hævede sig så han kunne trække sig ud inden hun igen gled tilbage i hans skød, stadig en smule forpustet. Blidt strøg hun ham gennem det halvlange våde hår, nu hvor han lå med hovedet på kanten og lignede en der kunne falde i søvn hvilket øjeblik det skulle være. Hendes læber skilte si et om muligt større smil ved hans ord. Hun lænede sig frem og skænkede hans læber et flygtigt kys. ”Jeg elsker at kunne give dig alt det Evan.. jeg glæder mig til at give dig en lille prins eller prinsesse, og jeg fryder mig hver gang jeg ser det smil og ved at det er min fortjeneste,” hviskede hun blidt. Hun var en ung kvinde.. hun havde været hans lærling gennem hele livet, på mange områder som den datter han mistede for mange år siden, ingen havde forestillet sig at hun kunne give ham alt det, end ikke hende selv og her sad de.. i et halvfyldt badekar med iskoldt vand, men det gjorde ikke noget for han var der. Hun rettede sig en smule op og nikkede medgivende. En varm seng lød mere fristende end det kolde vand, desuden var hun træt, og det var ubehageligt at sidde på den måde i længere tid, nok på grund af maven der så småt var begyndt at komme lidt i vejen. ”Jo lad os finde sengen, der lyder mere komfortabelt,” medgav hun og slap ham stille for i stedet at rejse sig. Vandet dryppede ned over hendes krop, faldt over den tydelige bule idet hun rejste sig og trådte ud af karet med forsigtighed, hun ville jo næppe falde og derved gøre skade på deres lille mirakel. Hendes hånd faldt næsten automatisk vej til den endnu engang, det var langt nemmere at acceptere og elske den nu hvor hun vidste at Evan gjorde det samme.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 11, 2014 16:56:08 GMT 1
Det kunne godt være, at Athena var en ung kvinde, men for Evan, så gjorde det ingen forskel. Hans hjerte havde udvalgt hende, som sin udkårne, og det var præcis, sådan som han ville have det. Han lod hende lægge sig ind til ham. At fortælle hende, hvordan han havde det med tingene, var egentlig for at fortælle hende hvor unik og særlig, hun egentlig var for ham. Han smilede let for sig selv. Han kunne ikke lade være. Alt var godt igen.. Han vidste nu, at han intet havde gjort forkert, og det var uden tvivl dejligt, selv for ham at vide det. ”Alt sammen, er det din fortjeneste, Athena,” sagde han med en dæmpet stemme, idet han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Hun fik ham virkelig til at kæmpe.. Kæmpe for de ting, som han gerne ville have, og det var rart. Et barn var på vej.. De skulle være forældre, og de havde skabt det sammen. Det var alt sammen noget som faktisk betød meget for ham. Han var dog en traditionsbundet mand.. Og det satte dem så i endnu en situation, som han måtte få afklaret med manden i familien. Det som jo nu, måtte være Zacharias. Vandet var ved at være koldt, så det ville gøre godt, at komme ind i sengen i stedet for. I takt med at hun rejste sig op, blev han siddende for en stund.. bare for at få lov til at se maven, og se hende kærtegne den. Ja, han glædede sig uden tvivl! Han rejste sig efterfølgende op, hvor han med et vift med hånden, fik skaffet to håndklæder. Han rakte hende det ene, idet han selv begyndte at tørre sig med sit eget. Ikke videre grundigt, for det ville være godt, bare at komme ned og ligge i sengen nu. Og det var det, som han faktisk var ude på. Tungen strøg han let over læberne, inden han igen trådte om bag hende. ”Jeg har nemlig en ting mere, som jeg er nødt til at drøfte med dig.. Nu hvor vi står i den her situation,” sagde han roligt. Han lod hånden roligt stryge over hendes mave. Han elskede den allerede, også selvom den ikke var så stor.. Så var det bare tanken om det. Han elskede det!
|
|
Varyl
Mental/Sensuel D?mon og Magiker
555
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Athena Maloya Mathimæus on Apr 20, 2014 8:25:12 GMT 1
De sidste par uger havde været hårde fordi Athena bevidst havde valgt at tage afstand til ham, så han ikke skulle finde ud af hendes lille, beskidte hemmelighed. Hun havde virkelig været bange for at han hverken ville have hende eller barnet, han var trods alt en haård og respekteret mand der havde sit at leve op til og en lille unge var næppe en del af billede. "Den tanke kan jeg godt lide," indrømmede hun og smilede lidt for sig selv. Hun stod i et øjeblik og strøg sin våde mave med en blid tommel som kunne barnet allerede mærke det. Når hun stod sådan var det ret tydeligt at der var kommet en lille bule som nok ret hurtigt ville begynde at vokse sig større. Hun vendte blikket mod ham og rødmede lidt da det gik op for hende at han havde stået og set sådan på hende i længere tid, før han selv kom op af vandet og rakte hende det ene håndklæde som hun glædeligt tog imod. Hun tørrede sig roligt og bandt til sidst klædet om sit liv bare for at holde lidt på varmen, det var underligt koldt at komme op efter at have siddet i vandet. Hun hævede et slankt øjenbryn og så lidt forundret på ham. "En ting mere at drøfte? Hvad er det?" spurgte hun og kendte egentlig allerede svaret. Et barn uden for ægteskab kunne han ikke have hængende på sig, men han ville vel heller ikke foreslå et bryllup bare sådan? Hun sank en klump og fulgte ham med ind på det store soveværelse, hvor den mere end indbydende seng, ventede dem.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 20, 2014 11:16:22 GMT 1
Nu forstod Evan da til gengæld godt hvorfor Athena havde valgt at trække sig væk fra ham. Det gav ham alligevel en ro.. Han havde måske sit ry og rygte og rolle som en handelsmand at tænke på, men ikke desto mindre, kunne han godt lide tanken om at der nu skulle være et barn i billedet.. noget som han havde alene og fælles med hende, hvilket uden tvivl var noget af det bedste af det hele. Han sendte hende et let smil. ”Det er rart. Det erkender jeg gerne,” sagde han med en sandfærdig mine, inden han kom op af vandet og begyndte at tørre sig i håndklædet. Ikke fordi at han skjulte sig, for han havde da heller ikke nogen grund til at skjule sig for hende, havde han det? Selv nu hvor han havde afsløret at han havde endnu en ting at drøfte med hende, så var det kun fordi at han var gammeldags og ikke mindst ekstremt traditionel, at han slet ikke ønskede at have et uægte barn rendende i hans eget hjem, og så kalde det for sin. Det var de nødt til at gøre noget ved, og det håbede han skam også at hun havde forståelsen for. Sengen var særdeles indbydende, og nu hvor han vidste, at han igen kunne komme til at ligge der ved siden af hende, og vide, at det måtte være hans fulde ret, så passede det ham særdeles udmærket hvis han selv skulle sige det. Han gled roligt ned i sengen og lagde sig, inden han klappede på sengepladsen ved siden af sig, som tegn til at hun nu kunne tage plads. ”Barnet skal være ægte, Athena… Vi er nødt til at snakke bryllup,” fortalte han ærligt. Det var skam ikke kun fordi at hun var gravid, at han gjorde dette, men også fordi at det var noget som han virkelig havde lyst til. Og det håbede han selvfølgelig at hun forstod. Han elskede hende jo, men et uægte barn, kom altså slet ikke på tale fra hans side af.
|
|
Varyl
Mental/Sensuel D?mon og Magiker
555
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Athena Maloya Mathimæus on Apr 22, 2014 14:12:39 GMT 1
Det lod ikke til at nyheden om et kommende barn havde været altødelæggende for ham, som Athena måske havde været lidt for hurtig til at konkluderer at det ville være. Hun var lettet nu hvor hun vidste at de skulle have barnet uden nogle bebrejdelser eller andet. Hun viklede håndklædet omkring sig og fulgte ham ind på soveværelset. Det lod stadig ikke til at Jacqueline var færdig på det andet badeværelse, de kunne høre hende nynne selv herinde fra, hvilket fik hende til at smile lidt. Måske hun var ung, men hun havde virkelig en fantastisk lille familie. Hun lagde håndklæddet fra sig igen idet han bød hende ned i sengen ved at klappe på den anden side. Ligeglad med at være blottet - der var trods alt ikke noget som han ikke havde set før, lagde hun sig ned ved siden af og rykkede sig ind mod hans skikkelse. Hendes hånd fandt ret hurtigt tilbage til den lille mave. Det kunne godt være at han aldrig lagde fingre i mellem noget, og hun var slet ikke forundret over at han ville snakke bryllup, alligevel kunne hun ikke holde et lidt opgivende suk tilbage. "Jeg regnede ikke med at du ville have et uægte barn på dig, Evan, men det der er godt nok det værste frieri jeg nogensinde har været ude for," påpegede hun med en lille latter. Det var jo ikke fordi hun ikke ville gifte sig med ham, men hun ville heller ikke gerne gøre det alene for et barn. Hun så ned på sin mave og bed sig lidt i læben. "Men okay. Jeg er temmelig langt henne så der skal ikke gå lang tid, jeg gider ikke ligne en hval på min bryllupsdag," hun så op på ham med et blik der sagde at hun ikke gik på kompromis der, hun ville gerne kunne passe en kjole og kunne holde ud at gå op at gulvet.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 23, 2014 9:05:36 GMT 1
Nyheden om et kommende barn, var uden tvivl noget af det sidste Evan havde regnet med, men det gav ham en ro, at vide, at det ikke var fordi at der var andet galt, at hun havde trukket sig væk fra ham. Han vendte blikket sigende mod hendes skikkelse endnu en gang, idet han selv havde taget pladsen på sengen. Jacqueline kunne e høre.. En smuk ung kvinde, var hun da blevet, og han var da uden tvivl stolt over den lille familie, som han havde, og som han uden tvivl ønskede at passe på. Hånden gled til hendes mave, da hun lagde sig ned ved hans side, hvor hans anden arm roligt gled omkring hende, så han kunne trykke hende godt ind mod sig. Han trak let på smilebåndet. Han kunne jo ikke lade være, når han lå der sammen med hende. ”Jeg skal nok gøre op på den skade min egen.. når du mindst venter det,” påpegede han morende, inden han roligt kyssede hendes pande. Først og fremmest, så skulle han snakke med Zacharias om det. Som manden i familien, så var det jo trods alt også ham, som han skulle snakke med, om at få Athenas hånd, selvom han slet ikke regnede med, at det skulle vise sig at blive et problem på nogen måde, så var det slet ikke noget som gjorde ham noget. Han nikkede. Det passede ham fint, at det skulle blive hurtigt, for så var det overstået.. Han var ikke den store festtype, og ønskede det egentlig kun overstået, selvom det naturligvis skulle være ordentligt. ”Glimrende.. Jeg skal se hvad jeg kan finde ud af.. Jeg har allerede den perfekte beliggnhed,” fortalte han sandfærdigt. Han sukkede tungt. Han var ved at være træt, men nu hvor han havde fået den glædelige nyhed, om at han igen skulle være far.. som uden tvivl var noget som kom bag på ham, så gjorde det ham uden tvivl også glad. ”Jeg glæder mig,” sagde han ærligt, idet han igen vendte blikket mod hende. Han skænkede hendes læber et kys. Nu kunne han jo igen!
|
|