I do not like this..

[Athena Maloya Mathimæus]

Evan var den der kendte hende bedst, sådan havde det altid været for det var ham hun hele livet havde betroet sig til og ham hun altid havde næret respekt for netop fordi han mange gange havde behandlet hende som den unge kvinde hun var, fuld af fejl og uden den erfaring som hendes far havde krævet af hende men som hun ikke havde haft en jordisk chance for at leve op til. ”Du ved at jeg normalt ville dele det med dig, jeg er ked af at de løb af med mig,” svarede hun roligt. Han havde haft ret til at vide det, men hun havde også ventet længeree end hvad godt var i frygt for at han ville bede hende om at få det fjernet, noget som var mere eller mindre umuligt nu. Hun blev siddende hen over hans ben og strøg kærligt hen over brystet, de havde ikke haft kvalitetstid sammen i to måneder eller noget der lignede det nu, hun havde savnet ham selvom de havde været tæt på hinanden. Hun sukkede dæmpet. ”Jeg tror desværre du har ret,” erkendte hu opgivende og rejste sig. Hendes hånd fandt hans, hun var langt mere rolig nu hvor hendes hjerte endelig var blevet lettet.. de skulle være forældre.. tanken var stadig ikke helt klar. Kysset gengældte hun glædeligt inden hun roligt trak ham med sig til deres private badeværelse som ikke var halvt så overdådigt som det fælles, men det var godt nok. ”Jeg er glad.. du gør mig glad og jeg vil end ikke bekymre mig om hvad han ville tænke, jeg brugte en hel barndom på at leve op til hans krav og det kunne jeg ikke, det her er en beslutning jeg har taget for mig selv, og for dig, ikke for ham,” sagde hun en kende bestemt. Måske en egoistisk handling, men hun havde aldrig været mere lykkelig. 2Vil du hjælpe mig?” spurgte hun og slap hans hånd for i stedet at vende ryggen til. Korsettet i ryggen kunne hun ikke selv løsne.

[Deleted]

Det var uden tvivl svært for Evan at finde ud af, hvad der var galt, når Athena ikke snakket med ham. Derfor passede det ham faktisk særdeles udmærket, at hun havde valgt at fortælle ham det, da han havde opfordret hende til det, i stedet for alt det andet, for det var kun noget, som gjorde ham frustreret og sur et sted. ”Jeg ved godt, at det til tider, kan være svært for dig, Athena, og derfor ønsker jeg virkelig, at vi skal finde ud af det hele – sammen. Jeg magter ikke det andet længere,” sagde han roligt. De havde nu fået det lagt på is igen, og det var noget som faktisk passede ganske fint. Badeværelset ville de bestemt ikke få som det stod lige nu, og det var nu noget som han ikke havde noget imod, såfremt, at det betød, at han ville få tid sammen med hende, hvilket var det vigtigste for ham i øjeblikket. Han smilede let for sig selv, mens han bare blev siddende på sengekanten sammen med hende. ”Du kender hende. Hun kan bruge timer derude,” påpegede han halvirriteret. Det var nu sådan det var med unge tøser i huset. Han havde jo selv oplevet det dengang med Lisa, så det kunne egentlig ikke rigtigt komme bag på ham som sådan, for det måtte da være en generel ting. Han vendte blikket roligt mod hende. Han havde netop trænet.. et bad ville uden tvivl gøre rigtig godt. ”Til tider, må du lære, at det er okay at være egoistisk.. Man kan ikke gå de veje, som ens forældre altid vil synes vi skal gå.. Desuden tvivler jeg stærkt på, at dine kære forældre ville være enig om ønsket af skæbne for dig og din bror..Vi er glad, jeg er glad og vi venter os nu.. Vi skal have en familie.. Det må selv han være stolt af, et eller andet sted,” sagde han roligt. At hun ville have hjælp til korsettet, var skam ikke noget som gjorde ham det mindste. Desuden ønskede han at mærke hende.. at se maven og føle hendes kærtegn igen. Han nikkede. ”Naturligvis,” sagde han roligt. Han var roligt henne ved hende, hvor han strøg hende over ryggen, alt imens han løsnede hendes korset. Han lagde armene roligt om hende, da han fik det fjernet, kun for at stryge over maven. Han kyssede hende i nakken. ”Vi skal have et barn,” hviskede han mod hendes øre.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena kunne nemt have forsøgt at benægte alt selv på trods af at han havde opfordret hende til at fortælle hvad som plagede hende, men hun vidste også at det ville lede til et skænderi hvilket var det sidste hun kunne overskue lige i disse dage. Graviditeten var begyndt at sætte sine spor særligt om morgenen hvor kvalmen trængte sig på, det var langt fra den bedste start på dagen desuden var hendes sanser og følelser skarpere end de plejede at være, så der skulle ikke meget til at påvirke hende. ”Jeg prøver, Evan. Jeg vil gerne have at vi skal være sammen om det og finde fælles løsninger, men jeg har været vant til altid bare at være.. mig. Når jeg glemmer at vi er ’os’ nu så mind mig gerne på det, jeg ønsker det skal være sådan,” sagde hun roligt og gav hans hånd et lille klem efterfulgt af et prøvende smil. Det var jo slet ikke fordi hun ikke ville! Soveværelset forlod de til fordel for det ”lille” badeværelse der hørte med. Jacqueline ville ikke efterlade det andet til dem lige foreløbig alligevel. Den irriterede tone fik hende bare til at smile en smule overbærende. ”Sådan er det med unge kvinder i hus min skat, væn dig hellere til det,” påpegede hun ligefrem morende. Hun vidste at Evan havde erfaring fra før, på sit vis var det rart men på den anden side var hun bange for ikke at kunne leve op til det som mor også selvom hun virkelig forsøgte at overbevise sig selv om andet. Hun lukkede døren efter dem. ”Jeg troede aldrig nogensinde at du ville føle for mig hvad du føler Evan, på trods af at jeg har elsket dig i lange tider. Havde jeg vidst det, så havde jeg taget dette valg længe før min far fik mulighed for at gifte mig bort til et andet, og uanset så fortryder jeg intet, hverken at give mig hen til dig eller nu dette, om han er stolt af det eller ej,” tilføjede hun sandfærdigt og vendte ryggen til så han kunne hjælpe til med korsettet. De blide strøg over hendes ryg sendte varme jag igennem hende. Kjolen faldt til gulvet og blottede hendes krop, dermed også bulen som var større end den umiddelbart føltes over kjolen. De varme arme som lagde sig omkring hende fik hende til at smile. Hun gøs ved kysset i nakken. ”Vi skal have et barn,” gentog hun med en lille latter og lagde armene over hans.

[Deleted]

Evan var langt mere afslappet nu, selvom han stadig lige skulle finde ud af det faktum, at han skulle til at være far igen. Ikke fordi, at han ikke brød sig om den tanke, for han kunne virkelig godt lide det! Her stod hun ikke alene.. Selvom der måske ikke var nogen ring på fingeren – endnu, så ønskede han jo stadig, at det her, var noget som de kunne og skulle være fælles om, i stedet for alt det andet, for det var jo slet ikke noget som gavnede nogen af dem, og det stod han da hellere end gerne ved, hvis det endelig skulle være i den anden ende. ”Du er ikke alene om det, Athena, og det vil du aldrig være mere. Vi er fælles om det.. vi finder fælles løsninger, og det er sådan det skal være. Og hvis du glemmer, at vi er to om tingene nu, så skal jeg glædeligt minde dig om det,” sagde han roligt og med et smil på læben. Han ville ikke stå og skælde hende ud på baggrund af den usikkerhed, som han vidste, at Jared havde fodret hende med igennem hendes barndom, hvor hun konstant havde fået at vide, at hun ikke var god nok, men det var hun for ham. Han kunne ikke forestille sig, at skulle undvære hende. Det lille badeværelse var skam hyggeligt nok, selvom det ikke var det andet, som han kunne lide. Han vendte sig mod hende igen, nu hvor han havde taget pladsen bagved hende. ”Det må du nok sige.. Jeg har to af slagsen..” påpegede han morende, inden han roligt skænkede hendes hals et kys. Korsettet lod han falde, kun for at lade armene søge omkring hendes skikkelse i stedet for. Han kunne virkelig godt lide, at have hende tæt på sig på den her måde, og det stod han gerne fast på, hvis det endelig skulle være. Han smilede let. Det var ikke hendes far, som hun skulle stå der og tænke på lige nu. Det ville han slet ikke have. ”Du troede måske ikke, at det ville ende her.. Jeg har ageret som din far igennem rigtig mange år, kære Athena.. Jeg regnede heller ikke med det.. Du har berørt noget i mig, som længe har været dødt, for omverdenen. Jeg lovede din far, at sørge for at du havde det godt, og atter fik dig til at smile.. Og det har jeg i sinde at gøre,” hviskede han roligt, som han strøg hænderne over hendes mave. Han kunne slet ikke lade være. Hun var gudeskøn og bare tanken om mave.. tiltalte ham bedre end det andet.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena havde altid fået at vide at hun ikke var god nok, ikke kontrolleret nok, ikke kvindelig nok, for stædig, for hidsig for alt muligt og det var svært for hende at vænne sig af med de tanker nu om dage selvom Evan var utrolig god til at bekræfte hende. Hun vidste godt at de var to om tingene nu, til tider skulle hun bare mindes om det, for hun var vant til at tage sine egne beslutninger. ”Vi er to om det og glemmer jeg det skal du være mere end velkommen til at minde mig om det,” forsikrede hun roligt. Kjolen lod hun falde så han igen fik frit udsyn til hendes krop.. for første gang i lange tider. Kjolerne havde skjult maven ret godt, det var kun ved berøring mn ville ane den, men uden så var den større end man skulle tro. ”Ja du har det sandelig hårdt,” drillede hun morende. ”Snart har du to unge kvinder og en skrigende unge,” påpegede hun med et lille smil. Hun så frem til at blive mor, mest fordi hun vidste at han kunne guide hende – hun var ikke selv om det. Halsen blottede hun for det søde kys som kun vækkede en sitren i hende. Det var lang tid siden hun var blevet mættet og eliksir kunne ikke gøre det i længden, og så stod han der og pirrede hende, hun turde dog ikke at reagere på det, det var sjældent han mente noget med det. I lange minutter lod hun ham stå og kærtegne maven, det var en kæmpe anerkendelse i hendes øjne. Roligt vendte hun sig i hans favn og lod hænderne falde på hans bryst, kun for at knappe hans skjorte op igen. ”Jeg tror ingen havde set det komme.. det var bare en ung piges naive ønske, og her står vi, klar til at give liv til et barn,” hun smilede og så ned hvor bulen berørte hans mave, den var større end umiddelbart ventet. Skjorten fik hun løsnet og skubbede den af hans muskuløse skuldre ved et blidt strøg, så hun for alvor kunne mærke ham hud mod hud.

[Deleted]

For Evan havde Athena altid været god nok. Det var bare noget, som han var nødt til at overbevise selv hende om, for det virkede jo heller ikke ligefrem til, at det var noget, som hun havde troen på som sådan, selvom hun vel et sted, var klar over det? ”Og jeg skal nok minde dig om det,” sagde han endeligt, som han blinkede til hende. Han ønskede slet ikke at se hende tage de valg selv, når de var to om det, og dette uden tvivl var noget som berørte dem begge to. Det var jo trods alt et barn, og et langvarigt ansvar, som han faktisk ønskede, også fordi, at det var noget fælles alene med hende, hvilket uden tvivl var en tanke, som han virkelig godt kunne lide. To kvinder i hus, sammen med en skrigende lille unge.. Ja, det ville uden tvivl gå hen og blive en udfordring, men han stod gerne inde ved, at det var noget som han nu godt kunne lide, hvis det endelig skulle være i den anden ende. Tungen strøg han let over sine læber. ”Hvad snakker du om? Jeg kommer til at leve i et helvede på denne jord,” påpegede han sigende. At stå og berøre hendes mave, var slet ikke noget som han kunne lade være med. Hun var ikke længere et barn, men.. en kvinde.. Som skulle give et liv til et barn, og han kunne virkelig ikke undgå at nyde af den tanke! Hendes far ønskede han derimod slet ikke at tænke på i denne stund, hvad end om det var noget, som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Ingen havde måske set det komme, men nu var det sket, og de havde tilbragt faktisk mange fine år sammen, og han kunne ikke lade være med at nyde godt af det, hvis han selv skulle sige det. Han lod hende vende sig, så hun kunne knappe hans skjorte op. Hun var i det mindste blevet modig nok til at gøre det af sig selv, i stedet for at han skulle opfordre hende til at gøre det, så det var uden tvivl også noget, som passede ham særdeles fint. ”Der tillod jeg mig, at være egoistisk for min egen skyld.. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at skulle undvære dig..” Han lod hende fjerne skjorten, mens hans eget blik hvilede på hendes mave. Den klædte hende uden tvivl!

[Athena Maloya Mathimæus]

Evan havde aldrig givet udtryk for at hun ikke skulle være nok for ham, hun stolede på ham uden tøven, stolede på at han ikke ville bedrage hende og at han altid ville være der, for det havde han altid været. På trods af hendes usikkerhed stolede hun virkelig på ham. ”Godt,” hviskede hun med et lille smil. Hendes far var væk, hvilket hun på sit vis var glad for, hun tvivlede på at dette havde været muligt ellers, det var også lige meget for de havde hinanden. Kærligt daskede hun ham ved den lidt kække kommentar. Muligvis bare en ung pige, men selv hun følte at hun snart gik i en overgang fra pige til kvinde og særligt nu hvor hun skulle give liv til et andet, fantastisk lille væsen, hun glædede sig faktisk. ”Alligevel ville du med garanti ikke undvære nogle af os,” påpegede hun sigende. De fleste ville se det som en forbandelse, to unge kvinder for hun var ikke selv særlig gammel, plus en lille unge som ville påkræve sig opmærksomhed. Normalt var han ikke sådan en pilfinger, hun havde næsten en følelse af at han.. ikke kunne holde fingrene væk fra hende? Det plejede at være omvendt, men Athena nød at have hans blik hvilende på sig hele tiden og føle hans kærtegn mere eller mindre over det hele. Skjorten fjernede hun roligt velvidende om at hans blik igen hvilede på hendes mave. Hun var ikke længere så usikker at hun ikke turde røre ham uden at han bad hende om at gøre det først, det var hendes ret. ”Hvad er der med dig?” spurgte hun med et lille grin. Det var jo en helt anden mand som stod foran hende! Hænderne fandt vej til det markerede bryst for hvile, hun kunne ikke lade være, selvom den lille bule allerede lagde en lille afstand mellem dem, hun turde ikke tænke på hvordan det ville blive om nogle måneder. ”Du plejer ikke at være så.. opsøgende,” forklarede hun dog uden at lyde bebrejdende, hun nød det virkelig.. hun kunne bare ønske at det ville fortsætte selv efter graviditeten, at det ikke kun var den som gjorde forskellen.

[Deleted]

Evan gik meget op i at Athena skulle vide hvor hun havde ham. Det var vigtigt for ham, at hun vidste det, for det i hans verden, var grundlæggende, at de kunne stole på hinanden, hvis de ville have det til at fungere, og naturligvis, var det noget, som han meget gerne ville! Som det nu var sagt, så var det uden tvivl rigtig vigtigt, at hun fandt det komfortabelt med den situation, som hun nu var ’fanget i’, hvis man kunne sige det sådan. Han nikkede til hende og med et let smil på læben, inden han let lod hovedet søge på sned. Armene gled omkring hendes skikkelse. Det tændte ham mere, at vide, at hun var i overgangen til at blive en ordentlig kvinde, og det var noget, som faktisk passede ham selv ganske fint i den anden ende. Han smilede let. ”Selvfølgelig vil jeg ikke kunne undvære nogen af jer..” sagde han ærligt, som han let lod hovedet søge på sned igen. At hun så skulle kommentere, at han ikke kunne lade hende være, var noget som uden tvivl morede ham selv en hel del, men ikke noget, som han sagde noget til som sådan, hvis han endelig skulle være ærlig. ”Hvad der er med mig..? Der er da ikke noget. Jeg kan bare godt lide tanken om det hele,” sagde han ærligt. Denne gang hævede han blikket i retningen af hendes øjne i stedet. Han følte sig virkelig, virkelig heldig, at have en kvinde som hende ved sin side. Han blev stående med en blottet overkrop, hvor han efterfølgende kort vendte blikket mod karret som stod der. Inden længe, var det fyldt op med varmt vand. Han så på hende endnu en gang. ”Tag det ikke som en skidt ting.. Men tanken om at du venter dig, finder jeg langt mere.. tiltalende, end hvad jeg har gjort med det andet. Det gør dig til en kvinde.. Og det kan jeg virkelig godt lide,” sagde han med en rolig og sigende mine. Han hævede hånden og strøg den roligt over hendes kind.

[Athena Maloya Mathimæus]

Det var langt nemmere for Athena at håndtere nu hvor hun vidste at Evan ikke havde et problem med situationen, at han faktisk ønskede sig det barn mindst ligeså meget som hun gjorde. Et lille smil listede sig over hendes læber, hun kunne ikke lade være med den fascination han udviste overfor hendes mave og for hende generelt, det lignede ham ikke, ikke på den måde i hvert fald. ”Som vi ikke kunne undvære dig,” tilføjede hun sandfærdigt og plantede et lille kys mod hans mundvige. Hun kunne virkelig godt lide dne pludselige forandring, der var noget i hans blik som havde ændret sig når han så på hende fra det ene øjeblik til det andet, hun frygtede bare at det kun var en midlertidig fornøjelse. ”Det kan jeg fornemme og jeg er virkelig glad for at du tager det på den måde,” svarede hun med et næsten genert smil. Maven ville blive større og hun ville muligvis ikke finde den nær så charmerende, hun kunne mærke sin krop forandre sig med hastige skridt, og det skræmte hende lidt. Brystet blev tungere og langt mere følsomt, hun var meget mere sensitiv end hun havde været ellers, hvert kys og hver kærtegn vækkede alle nerveender under huden, og desværre også det sultne væsen hun nu engang var, dog var hun ikke særlig god til at sige til, mest fordi det ikke skulle foregå på baggrund af et sultent væsens principper men af den kærlighed der lå mellem dem. Athena trykkede sig ind til ham og lagde panden mod hans bryst. ”Med andre ord.. tænder du på at jeg er gravid?” spurgte hun lidt forundret, bare for at være sikker på at hun havde forstået det rigtigt. Hun rødmede ind mod hans bryst men det kunne han selvfølgelig ikke se! ”Jeg håber sandelig at jeg har været i stand til at vække det i dig før.. og at jeg vil kunne blive ved med at gøre det selv når maven er væk,” hviskede hun og forsøgte at skjule den snert af usikkerhed der pludselig rumsterede i hende. Forsigtigt kyssede hun hans nøgne bryst engang, det var ikke til at lade være!

[Deleted]

Det var slet ikke fordi at Evan var ude på at gøre noget ved hende, som hun ikke ville have, men tanken om at hun nu gik igennem den overgang, som skulle til, for at blive en rigtig kvinde, var virkelig noget som tændte ham, og det var han skam heller ikke bange for at fortælle hende. Hun var og ville altid være det mest dyrebare, som han havde, også selvom han havde en pige til i huset, som han kunne kalde for sin datter, selvom det dog ej var af kød og blod. I det store og hele, så var han ikke et sekund i tvivl om, at de nok skulle vise sig, at blive en lykkelig lille familie. ”Jeg ved, at I ikke kan undvære mig,” påpegede han sigende. Der skulle jo trods alt være en mand til at passe på dem, og det var noget, som han uden tvivl agtet at gøre så godt, som det nu var ham menneskelig muligt! Han nikkede. ”Du virker også langt mere rolig nu..” Armene søgte igen om hende, da hun trykkede sig mere ind mod hans favn. Han kunne godt lide at have hende der, også fordi, at det jo var halvanden måned eller noget i den stil, siden han havde fået lov til at mærke hende på den måde sidst, så det gjorde naturligvis også sit for hans vedkommende. Han smilede let. Det var skam ikke kun fordi at hun var gravid, selvom det uden tvivl havde noget at gøre med, at det var vækket i ham. Han nød en sand kvinde.. Og det var hun uden tvivl ved at blive til, og det var noget, som han virkelig godt kunne lide. ”Ikke på at du er gravid.. men tanken på, at hvad du bærer for os begge, og skal sætte liv til, er med til at gøre dig til en sand kvinde..” forklarede han roligt. Han strøg hånden roligt over hendes kind og videre over hendes hår. Tanken om et bad, var noget som efterhånden, selv for ham, virkede yderst tiltalende, og han kunne virkelig godt lide det. Han kyssede roligt hendes pande. ”Selvfølgelig har du det. Du vil altid kunne vække det i mig.. Og det har du altid gjort..” Denne gang førte han hånden under hendes hage, for at vende det mod sig, så han kunne skænke hende læber et blidt, dog dybt kys.

[Athena Maloya Mathimæus]

Graviditeten var måske uventet men bestemt ikke uønsket, om ikke andet så ikke fra hendes side. Hun havde affundet sig med at han ikke ville have børn, og hun havde accepteret det til fulde og derfor ikke gjort noget for at få det, men de havde trods alt været… intime ret ofte og hun var ung og frugtbar, de burde have sagt det dem selv. ”Det kan vi ikke,” medgav hun ærligt. Måske for korte perioder og de ville sagtens kunne klare sig, men det ville aldrig være det samme uden hans beskyttende favntag. Hænderne strøg hun roligt hen over hans bryst op over de stærke skuldre for til sidst at lukke grebet om hans nakke så de kom helt tæt, det var alt for lang tid siden de havde været omkring hinanden på den måde. ”Jeg er bare rolig nu hvor jeg ved at dette er noget vi begge gå ind i med hjertet. Jeg frygtede at det ville blive mig alene og jeg kan ikke gøre det uden dig,” hviskede hun dæmpet, og lænede kinden kælent mod hans hånd idet han strøg den. Hun nikkede forstående. Det kunne næppe forundre nogle at han tændte på en kvinde frem for en pige, det var jo noget af det hun faktisk havde frygtet i sin tid, han havde heller aldrig set på hende som han gjorde nu, selvom hun virkelig aldrig havde betvivlet hans kærlighed. De mørkblonde lokker snoede hun roligt om sine fingre, nussede ham kærligt i nakken mens de alligevel ventede på at badet ville fyldes med varmt vand. For en stund lukkede hun øjnene og tog imod kysset på hendes pande. ”I så fald så er det fint for mig. Jeg nyder at du er over mig,” erkendte hun ærligt og lod de grønne øjne finde vejs til hans vej det blide strøg under hends hage. Hun strakte sig en smule og gengældte kysset næsten med længsel, hun følte jo faktisk at det var måneder siden hun sidst havde smagt ham. Det tog hende ikke lang tid at lade sig rive lidt med og intensiverer det, til det gik op for hende at hun var ved at miste sin selvkontrol. Hun trak sig med et lidt undskyldende smil, det var lang tid siden så der skulle ikke så meget til.

[Deleted]

Det var skam ikke fordi at Evan ikke ville være der med hende, men nu hvor de havde fået løst det lille problem, som det havde været, så var det ikke noget, som nogen af dem, havde behov for at tænke yderligere over, hvilket uden tvivl, var utrolig lettende for hans vedkommende. Han havde været bange for, at det ville koste ham hende i det lange forløb, og det var slet ikke en tanke, som han kunne have med at gøre, hvis han selv endelig skulle sige det. Han strøg roligt over hendes kind. De kunne ikke undvære hinanden. Det var der pointen jo lå. ”Og derfor, er vi nødt til at hjælpe hinanden lidt på vej, ikke?” sagde han roligt. De var nødt til at være der for hinanden, og derfor forventede han faktisk, at hun åbnede munden og fortalte ham tingene, når der var noget som plagede hende, i stedet for det andet her, for det kom da slet ikke nogen til gavn. Han sukkede dæmpet. Han tændte på Athena. Det var slet ikke det, men nu hvor overgangen gik fra at være en pige, til at blive en rigtig kvinde, så var det bare noget, som satte lidt andre følelser i ham, og det var på ingen måder en skidt ting, hvilket han selvfølgelig ønskede at bekræfte for hende. ”Og du får ikke lov til at gøre det uden mig,” fastholdt han en anelse bestemt. Det var skam ikke fordi, at han ikke ville understrege det for hende, men det var bare vigtigt for ham, at selv hun måtte være klar over, hvordan det egentlig forholdt sig i den anden ende. Han vidste at hun var skrøbelig, men han var heller ikke en mand, som løb fra sit ansvar, når han vidste, at han lige så meget som hende, var ansvarlig for det som skete. Han smilede let og kyssede hende. Han kunne ikke lade være. Det var lang tid siden, at han havde været tæt ved hende, og derfor, var det vel heller ikke underligt, at han selv var fuldstændig grebet af det som skete for øjnene af ham? Det var først da hun trak sig, at det gik op for ham, hvad der egentlig skete. Han blinkede let med øjnene. ”Skal vi? Mens det stadig er varmt?” spurgte han sigende, inden hånden igen faldt til hendes mave. Han kunne jo heller ikke lade være!

[Athena Maloya Mathimæus]

De havde hat trukket sig fra hinanden.. eller rettere var det nok hende som havde haft trukket sig fra ham, velvidende om at det meget vel kunne have kostet hende den ene ting der gav hende noget at stå op for. Hun var lykkelig for at det ikke var tilfældet, men at de havde fået snakket ud om det og at han havde taget det så pænt som han havde. Kinden gned hun kælent mod den ru hånd og nærmest spandt ved ethvert kærtegn han skænkede hende. Hun nikkede. ”Jo selvfølgelig,” bekræftede hun dæmpet. Det var ikke fordi hun havde tænkt sig at begå den samme fejl igen og da slet ikke nu hvor de skulle til at have et fælles barn. Det eneste hun pludselig blev usikker på, var om hun havde været i stand til at vække lysten i ham før eller om han havde gjort det for hendes sults skyld, hvilket jo netop var det hun forsøgte at undgå! Hendes mave kludrede sig en smule sammen, men lettede straks da han bekræftede andet for hende. Hun sendte ham et stille smil og lod hænderne falde til hans skuldre. ”Jeg vil ikke gøre det uden dig,” svarede hun ærligt og så ham i øjnene. Fysisk var hun stærk men mentalt var hun skrøbelig, uden ham til at holde hende på benene, så ville dagligdagen bryde sammen, hvilket Athena var vel klar over. Hun kyssede ham glædeligt og dybt, også selvom det lidt for hurtigt tog kontrol over hende.. og desværre også over ham, hun havde erfaret at det var blevet næsten sværere for ham at stå imod når først det sensuelle meldte sig i hendes blik som nu, og det var ikke sådan det skulle være! ”Lad os det, svarede hun roligt og lod blikket falde på sin mave hvor hans hånd igen hvilede. Selvom det ikke var særlig fristende når de stod sådan, så bakkede hun mod karret og trådte forsigtigt op i det varme vand. ”Se det her.. er fantastisk,” mumlede hun og gled ned i det varme kar. Det fik enhver muskel til at afspændes, hvilket hun i den grad havde behov for efterhånden!

[Deleted]

Evan var lettet over, at de faktisk alligevel havde formået at finde ud af det, selv på trods af det hele, hvilket uden tvivl, var noget som passede ham ganske fint. Det var gået op for ham, at det ikke var ham, som havde gjort noget forkert, men derimod hende, som havde været for usikker, til at tage den samtale op med ham, og derfor var det lettende uden lige, at skulle finde ud af det, og faktisk.. se frem til at de kunne og skulle blive forældre. Han smilede let for sig selv. Nu var hun rolig igen, også fordi at han ikke havde skældt hende ud. Det havde han gjort under normale omstændigheder, men vidste og kendte Athena godt nok til at vide, at det ville have ødelagt hende. Han var nødt til at udvise en lidt anden tålmodighed hvad hende angik, og det synes han egentlig også, at han gjorde ganske udmærket. ”Du får ikke lov til at gøre det uden mig,” påpegede han med en kende bestemt tone. Han kyssede hendes pande. Det sensuelle over hende, påvirkede så sandelig også ham, og han vidste jo, at det var ved at være lang tid siden, at hun var mættet, og selv det var jo noget som bekymrede ham. Han lod hovedet søge let på sned. Det var på tide, at de kom op i vandet, mens det stadig var varmt. Det ville bestemt heller ikke gøre ham noget. Han så til, som hun trak sig, for at komme op i vandet, mens han blev stående tilbage – stadig i bukser og det hele. Han smilede let for sig selv, inden han fik dem løsnet og lod dem falde. Træningsbukser, var jo ikke ligefrem det sværeste at få af igen. Selv stående i absolut ingenting, søgte han hen til karret, som han roligt kom op i. Han tog pladsen henne ved hende. ”Det er ikke det store badeværelse.. Men det går an,” sagde han roligt. Han lagde roligt armen om hende, så hun kunne møves helt ind i hans favn i stedet for – det var jo der han ville have hende. ”Men for en gangs skyld.. så er det bare dig og mig nu.” Igen lod han hånden stryge over hendes mave. Han nød virkelig tanken om, at hun ventede for dem begge!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena vidste godt at hendes usikkerhed var slående og kunne koste hende meget når alt kom til alt, men Evan havde heldigvis altid kendt hende ret godt, han vidste hvordan det skulle håndteres. Hun havde altid været så bange for at gøre ham vred eller skuffet, men det at han roligt havde bekræftet for hende at de nok skulle finde en løsning sammen, det var alt hun havde behov for. ”Det bliver vores lille prins eller prinsesse,” medgav hun roligt og slap ham for i stedet at søge til karet. Når der var gået for lang tid siden de sidst havde været intime, så begyndte hendes muskler at spændes, så at komme ned i det varme vand var så vidunderligt befriende. Hun sukkede dæmpet og dannede en lille skål med hånden, så hun kunne fører vandet op over sin hals. De grønne øjne faldt på hans skikkelse idet han klædte sig fuldstændigt af. ”Se det der er et syn jeg kan vænne mig til,” afslørede hun og blussede i en rødmen. Det lignede hende måske ikke at sige sådan, men ja.. man levede kun en gang og han ville næppe skælde hende ud. Hun skubbede sig en smule frem så han krybe om bag hende. ”Det betyder ikke noget om det er stort eller småt, vi har det.. og det er hyggeligt,” tilføjede hun sigende og lænede sig godt ind til ham så vandet dækkede hendes kraveben. ”Bare dig og mig,” gentog hun og lod ham glædeligt lægge hænderne på hendes mave igen. For første gang i uger kunne hun for alvor slappe af, give lidt slip på smerten og på bekymringerne og bare være sammen med ham som de ikke havde været sammen længe. Igen lagde hun hænderne over hans og strøg blidt den ene tommel over hans håndryg. ”Den er større end man skulle tro, Jeg frygter lidt hvordan jeg ser ud om et par måneder,” mumlede hun med et lille grin. Hun ville jo rende rundt som noget der mest af alt mindede om en hval!