Mirror, Mirror on the Wall...

[Cressida Marvalo]

Aliyah havde aldrig været den der frydede sig mest ved at såre andre, men lige i Mallories tilfælde, så nød hun og frydede hun sig ved tanken om at Mattheus fortrak hende, for nu havde hun gået i så mange år og været overbevist om andet. Hun smilede for sig selv og kunne ikke lade være med at rødme. Hendes blege kinder efterlod det aldrig som en hemmelighed. #Det har du allerede gjort i aften,# påpegede hun og skænkede hans kind et uskyldigt kys. Det var kun i hendes drømme hun havde forestillet dem ligge i samme seng på den måde, med de ord. På trods af at hun ikke kunne høre hans brummen, så følte hun den under sine fingre fra hans bryst, hvilket kun fik smilet til at brede sig. Sammen med ham var det ikke svært at være dyr, tværtimod så var det på mange måder befriende. Hun lod ham trække hende tæt ind til sig i kysset, hvor hun som svar nærmest kravlede over ham, så hun kunne kysse ham dybt og længselsfuldt. Hun kunne fornemme ham smile i kysset, hvilket fik hende til at gøre det samme. #Jeg ved ikke hvad du gør ved mig, Deres Majestæt,# endte hun lidt opgivende. Hun brød kysset og lod de grønne øjne falde i hans. De rødblonde lokker faldt om hende, hun strøg lidt irriteret væk, så hun kunne komme til at stryge hans kind i stedet for. Blikket gled over de oldgamle bidemærker, hun glædede sig virkelig til at se det løfte der fulgte med dem blive opretholdt som det var meningen at de skulle. #Godt,# svarede hun tilfredst og lænede sig en smule ned over ham så deres næsetippe mødtes og hun let kunne gnide sin mod hans. Sammen med ham så var der ikke meget menneskeligt i hende, men det skræmte hende virkelig ikke. #Du har ingen idé om hvor mange år jeg har ventet på at kunne ligge her med dig,# hun smilede næsten genert… ikke fordi hun ville skjule noget for ham, men det føltes virkelig som tusinder af sten faldet fra brystet!

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus erkendte glædeligt, at han ikke rigtigt skænkede Mallorie så meget som en eneste tanke lige nu. Det var Aliyah, som optog det hele ved ham, og han måtte glædeligt erkende, at han først nu for alvor havde fundet en ro, som han længe havde søgt efter, og det var virkelig, virkelig rart. Det var som om at en del af ham, endelig havde fået hvad han længe havde søgt, ved at give sig hen til Aliyah, hvilket han uden tvivl var rigtig glad for. #Fantastisk,# endte han ganske sigende, idet han vendte blikket i retningen af hende igen. Han kunne slet ikke lade være, nu hvor han var så heldig, at have hende liggende der ved sig. Han behøvede ikke lægge bånd på sig slev, og han kunne slippe det dyr fri, som nu var blevet en del af ham – også på grund af hende. Fuldmånen var jo også noget, som de delte med hinanden nu, og det var slet ikke fordi, at det var en tanke som gjorde ham noget – tvært imod. Kysset bevarede han så længe, at det nu var ham muligt, hvor han samtidig også lod hende tage pladsen over ham, hvor han villigt lagde sig til under hende i stedet for. Smilet i kysset, var fordi at han ikke kunne lade være.. hun bragte bare de ting frem i ham, og han kunne virkelig, virkelig godt lide det! At hun så strøg hans kind efterfølgende, var slet ikke noget, som han havde noget imod, for det føles virkelig godt. Han sukkede dæmpet og med blikket hvilende i retningen af hende. Han mødte glædeligt hendes næse og strøg sin egen mod den. Det var jo dyret igen, som trådte så tydeligt frem som intet andet. #Jeg lige så, har ventet i frygtelig mange år på det her.. Jeg er glad for, at det blev med dig.. Nu, overvej hvad jeg har sagt dig, min kære,# bad han roligt, inden han selv hævede hånden og strøg den mod hendes kind. Med hende, så var han ej en konge, men en mand.. som alle andre, og han kunne lægge ansvaret lidt til side, hvilket var noget, som han uden tvivl godt kunne lide.

[Cressida Marvalo]

Det var ikke rigtigt gået op for Aliyah hvor meget hun faktisk havde lagt bånd på sig selv gennem de sidste par år.. ikke før nu vel og mærke. Det var som om ti sten var lettet fra hendes skuldre, hun skulle ikke holde sig tilbage, ikke overveje hvad hun kunne tillade sig eller ej, hun var fuldkommen hengiven, og det var ikke så skræmmende som hun havde frygtet. På sit vis fortrød hun ikke engang at hun havde bidt ham, selvom det selvfølgelig ikke havde været i orden overhovedet! Hun smilede for sig selv og plantede et flygtigt kys på hans læber. Hun gjorde ikke andet at overveje hans tilbud, velvidende om at hvis hun sagde nej nu, så ville hun aldrig få ham helt. #Jeg overvejer hvert et ord du har sagt til mig Mattheus. Jeg ønsker at være din, og du ved jeg vil gøre hvad som helst for dig, det har jeg altid villet. Jeg er bare nødt til at kende mine muligheder for det her.. det er som sagt den jeg er,# svarede hun dæmpet og gned næsen mod hans med en tilfreds brummen. Hun lænede kinden mod hans hånd, duften af ham beroligede hende. #Vi burde sove.. det er aldrig til at vide hvornår din mor river dig op,# påpegede hun lidt morende. Jaqia havde de mest ubelejlige tidspunkter at dukke op på, desværre følte Aliyah sig ikke nær så træt som hun burde. Hun havde lyst til at røre ved ham, markerer ham.. faktisk var hun ret sikker på at hun nemt kunne få en hel aften til at gå med det. Alligevel trillede hun igen ned ved hans side og lod armen glide omkring ham i stedet for. Det eneste der omgav sengen var duften af ham og hende, hvilket var sådan hun altid havde forestillet sig det skulle være. #Matt jeg… ved at det er lidt vovet at bringe på banen og tag det nu ikke forkert men.. hvis jeg gifter mig med dig.. ville du kunne nøjes med mig eller ville du stadig have brug for.. natteligt selskab i form af andre?# spurgte hun og rødmede. Det var åndssvagt, det var hun klar over, men hun ville jo bare gerne vide hvad hun gik ind til!

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus var rolig, som han aldrig nogensinde havde været det før, og det var udelukkende Aliyahs fortjeneste, hvilket han uden tvivl var rigtig, rigtig glad for. De rødlige øjne hvilede på hendes skikkelse. De bånd, som han havde lagt på sig selv igennem de sidste mange år, kunne han endelig slippe, og det havde været særdeles fantastisk at gøre det sammen med hende! Han kunne slet ikke forestille sig, at skulle gøre det med nogen anden kvinde. Så lang tid hun ville overveje det hele, så var det noget som faktisk passede ham udmærket, for det var den mulighed hvorpå at de kunne få hinanden til fulde, og det vigtigste var vel også efterhånden, at han fik en ved sin side, som han vidste, hvor han havde henne? For det havde han ikke oplevet frem til nu. Han havde altid valgt tronen først.. nu var det på tide, at han tog et personligt valg, og med den styrke, som han vidste hun besad, var han ikke i tvivl om, at hun kunne gøre det. #Du ved, at du er mere end god nok, og det er noget som nok meget snart også skal gå op for folket omkring os, min kære.. Du har en styrke, som ingen anden nogensinde kunne måle sig med, og ved min side, vil vi blive et stærkt regentpar.. Jeg er selv sikker på, at en som min mor vil kunne forstå,# sagde han med en rolig stemme. At det måske var på tide, at lægge sig til at sove, kunne han kun være enig i, for hans mor havde en forbandet dårlig timing når det kom til den slags, og det var noget som han virkelig var træt af, ingen tvivl om det! #Du har ret,# sagde han morende, inden han selv lod hende glide af ham og lægge sig ned ved hans side, hvor han selv uden at tøve, lagde sig om på siden ,og med fronten mod hende i stedet for. Han kunne virkelig godt lide at ligge der med hende. Hendes forespørgsel, fik kun det mere brede smil til at brede sig på hans læber. #Hvad skulle jeg med andre, når jeg har dig, min kære?# spurgte han. Igen hævede han hånden og lod den stryge mod hendes kind, for at føre lokken af hår om bag hendes øre. Han strøg kort næsen mod hendes, inden han skænkede hende et kys. #Sov min kære..# bad han roligt, inden han selv lagde sig til i sengen og med hende trygt i fronten. Selv på trods af manglende træthed, faldt han hurtigt i søvn. Han var tryg med hende liggende ved sig.

//Out

[Cressida Marvalo]

Aliyah plantede et blidt kys på hans kind. Hun følte sig lettet mest fordi hun ikke længere behøvede at bekymre sig om hvilken duft han havde på sig når hun mødte ham tilfældigt på gangene, var det den forkerte måtte hun stå mod fristelsen til at bide ham hvilket kunne gøre hende så frustreret at hun havde lyst til at angribe alle andre.. ikke mere. Hun trillede ned ved hans side i stedet og lagde hånden på hans bryst. #Jeg er ikke svag som de siger, og jeg er glad for at du ser hvad der ligger bag. Vi er stærke sammen, det beviste træningen jeg tror på at vi kan regerer et land, selvom jeg kun er interesseret i at gøre det for at være sammen med dig,# erkendte hun ærligt. Han var det værd uden tvivl, men det ville sætte hende langt mere i fokus end hun havde været til nu, hvilket hun ikke brød sig særlig meget om. Hun lod ham vende sig så de lå med fronten mod hinanden i stedet for. Stille hævede hun hånden og strøg den hen over hans kind, inden den igen faldt og gled til hans bryst. Hans svar fik smilet til at brede sig. Det havde måske været frækt at spørge en konge om, men hun var ikke villig til at dele ham, hun var glad for at han ikke ville sætte hende i den situation. #Det var lige det jeg ville høre,# svarede hun tilfredst og gengældte glædeligt det søde kys. Det var på tide at sove, nu hvor hun mærkede efter så var hun i virkeligheden også langt mere træt end hun umiddelbart havde regnet med. #Sov godt,# svarede hun dæmpet. Der gik ikke lang tid før han faldt i søvn, men Aliyah blev liggende og bertragtede ham til hun kunne mærke at han mere eller mindre var væk. Først derefter lagde hun sig på den anden side, dog endnu med hans arm solidt plantet omkring hende og med et lille smil på læben endte hun selv med at glide ind i søvnen.

//Out