Mirror, Mirror on the Wall...

[Cressida Marvalo]

Leonardo havde ikke haft det godt til sidst, Aliyah vidste det for hun havde været de til at passe og pleje ham. Nu ønskede hun at være der for Mattheus, og hjælpe med at forhindre ham i at ende på samme sted, han havde en stor betydning for hende, det måtte hun erkende. #Jeg troede du havde folk til at tænke for dig,# svarede hun drilsk. Lige når hun ikke var iklædt dragten, turde hun godt at være kæk, han havde jo aldrig straffet hende for at være sig selv, tværtimod bad han som regel selv om det. Nu hvor han lå over hende, strøg hun ham langsomt ned langs ryggen, fulgte den stærke muskulatur under den varme, olierede hud, hvilket var en følelse der i sig selv fik hendes hjerte til at banke hurtigere. Hun ville ikke tænke på Mallorie.. eller de andre unge piger som havde besøgt hans seng, ikke nu hvor hun endelig var den der fik chancen for at komme ham så tæt. #Du forstår dig sandelig på romantik hva?# endte hun morende og lagde ikke skjul på ironien. Af en eller anden grund kunne han lægge der og berøre hende mens han talte om sine smukke, unge kvinder, uden at hun egentlig mistede lysten til ham, også selvom det selvfølgelig ikke var en behagelig tanke. Næsentippen gned hun let mod hans som havde de været dyr. #Endnu nej. Jeg er ligeglad med hvad hun føler eller ikke føler for dig, så lang tid du ikke kommer galt afsted. Du kan bede mig eller ej, men jeg vil holde et lille øje på hende,# svarede hun lettere bestemt. Det var trods alt en del af hendes job.
De grønne øjne så i hans.. hun så tilfredsheden og kunne ikke lade være med at føle sig en kende lettet. Dog blev hun ret overrasket ved hans ord. Han ville have ægtet hende? Tja måske hun ikke var den store kærlighed, men han vidste da hvor han havde hende. #Jeg havde ikke tøvet med at give dig et ja,# svarede hun ærligt. #Reelt set tilhøre du mig.. vores dyriske love siger det, men du.. opfyldte aldrig dit løfte,# påpegede hun og lod fingrene løbe hen over de fine, røde mærker på hans hals. Jo tættere hånden bevægede sig på hendes skød, des mere varm følte hun sig. Langsomt spredte hun benene og gav ham adgang til hendes mest hellige. Det var sandt at hun havde gemt sig til ham, og måske dette var frygtelig ufornuftigt, men uden planer om et ægteskab, kunne det næppe være slemt.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus var måske ikke vant til at tænke selv, men han kunne faktisk godt. Den behandling og tortur, som han havde tvunget Aliyah igennem, havde han faktisk selv gennemtænkt, og det var uden tvivl noget, som han faktisk var utrolig stolt af, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Nu som det var sagt, så følte han for alvor, at han kunne slappe af, og det var virkelig, virkelig rart. #Du vil blive overrasket over hvad jeg kan gøre selv,# påpegede han morende. Hendes strøg over hans ryg, var noget som han virkelig godt kunne lide, hvor han lod hånden stryge mod hendes side. Smuk var hun virkelig, og han ønskede selv at nyde tiden, så meget som han nu havde muligheden for det. Romantik havde måske ikke ligefrem været hans stærkeste side, men han kunne faktisk godt. #Se, den har jeg jo så til gode,# påpegede han morende, inden han let blinkede til hende. Hvad angik Mallorie, så ville han slet ikke have, at hun skulle rende rundt og tænke på den, eller gøre den slags, når det jo i princippet var hans bord, og det var noget, som han uden tvivl også stod fuldkommen fast på i den anden ende. #Du kan ikke tales fra det, kan du? Jeg vil ikke have, du skal rende rundt og holde øje med hende,# fastholdt han med en ganske sigende mine.
Det var mange sandheder som kom på bordet i denne stund, og det var heller ikke fordi at han som sådan havde noget imod det, for det var.. rart at kunne snakke åbent om tingene. Hvis han havde haft muligheden for det, så var det uden tvivl hende, som han havde valgt at ægte og tage til sig som sin, og det stod han uden tvivl fast på. Han hævede hånden og strøg den mod hendes kind. #Jeg ville elske, at kunne kalde dig for min hustru, Aliyah..# Det dyriske var meget fremme i ham i øjeblikket. Og det var frustrerende, at der var denne ene ting, som faktisk forhindrede ham i at skulle ægte hende som sin dronning. Han smilede let for sig selv. #Hvad kan man sige? Jaceluck kom i vejen den aften.. Så lad mig gøre op for det..# Han søgte roligt ned mod hendes hals, som han kyssede let, inden han let blottede tænderne. Han strøg tungen let over hendes hals, inden hånden nåede hendes skød og tænderne gled direkte i hendes hals. Han kunne slet ikke dy sig!

[Cressida Marvalo]

Mattheus var ikke dum, det vidste hun udmærket godt, han kunne tænke selv også selvom han uden tvivl havde folk til at gøre det for ham. #Det er jeg ikke i tvivl om.. du overrasker mig altid,# erkendte hun og trak let på smilebåndet. De blide strøg hen over siden gjorde hende fuldkommen rolig. Ja hendes hjerte lavede sit eget oprørske liv, men hun var ikke nervøs eller bange for hans berøringer på nogen måde, tværtimod. Hovedet lagde hun tilbage på puden, dog uden at slippe ham, for hun kunne virkelig godt lide at være så tæt på. #Det vil jeg glæde mig,# svarede hun i stilhed. For dem var det naturligt at kommunikerer på den måde, men det kunne meget vel se ud som de ikke sagde et ord til hinanden hvis de så det udefra. Hånden gled til hans kind, hvor hun lod tomlen stryge hen over det lettere skæggede område, som i hendes øjne gjorde ham til en mand. Hun rystede på hovedet. #Du kan muligvis afholde mig når jeger iklædt dragten, kære, men det her er mit valg. Jeg ønsker at passe på dig og det indebære andet end blot at gå tre skridt bg dig gennem en hel dag,# svarede hun med et beslutsomt glimt i øjet, med andre ord kunne han ikke begynde at sige hende imod. Tanken om at det var hende han ønskede at ægte, havde overvældet hende en lille smule, hun kunne ikke lade være med at se det for sig.. hende som hans dronning. Titlen sagde hende intet, men tanken om at være hans menneskeligt og dyrisk. #Det er muligvis en ringe trøst. Men bryllup eller ej, jeg er din,# påpegede hun ærligt og skænkede hans læber endnu et kys, næsten et krævende et af slagsen. Den krybende hånd, gjorde hende opmærksom på en pludselig dunken der opstod i hendes nedre, en underlig længsel efter at føle hans hånd. Hun blottede igen halsen med et tilfredst smil på læberne. Blikket gled i, hun ville nyde det.. nyde at mærke ham. Idet tænderne gled i hendes kød som havde det været blødt smør, strammede hun grebet om ham. Neglene borede sig ind i hans skuldre, hun trykkede sig tæt på ham uvidende om at hun faktisk lå og stønnede på grund af den intense leg i hendes skød, blandet med bidet, det var virkelig det mest fantastiske hun nogensinde havde prøvet!

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus var ikke dum, og han havde taget rigtig mange valg, som han havde taget rigtig mange beslutninger, og det var nogen, som han faktisk var nok så god til, hvis han selv skulle sige det. Han havde bestemt ikke tænkt sig at lade hende slippe så nemt, men der var jo mange måder at straffe på, og det behøvede jo trods alt heller ikke at gøre ondt hver eneste gang. Han smilede let for sig selv. #Netop.. Og denne gang, skal ikke være et undtag,# sagde han endeligt og med en rolig stemme, for han mente det jo trods alt, og det var noget som han gerne ville stå fuldkommen fast på i den anden ende. Nu som det var sagt, så ville han bare gerne have lov til at nyde stunderne, nu hvor han endelig havde dem. Selvom han måske ikke kunne fraholde hende i at skulle opsøge Mallorie og passe på hende også, så var det noget som faktisk måtte irritere ham ganske voldsomt, så det i sig selv, var heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. #Jeg vil da hellere ligge her sammen med dig, end at du skal bruge din sparsommelige tid på at rende rundt efter hende.. Hun er et simpelt menneske, Aliyah, og jeg vil ikke have, at du skal spilde din tid på hende.. Det er nok at jeg skal gøre det,# fastholdt han sigende, også mest for at stoppe den der, for han ville slet ikke snakke mere om det. Med alle de hemmeligheder og ting, som nu var kommet på bordet, så måtte Mattheus erkende, at det virkelig frustrerede ham, at han ikke kunne vælge hende i stedet for. #Du var mit førstevalg.. et valg, som jeg ikke kan tage, selvom jeg virkelig ønskede jeg kunne,# endte han med en dæmpet stemme, også fordi, at det var ord, som han mente. Så lang tid hun kunne stå ved, at hun var hans, så skulle han bestemt ikke brokke sig. #Som jeg vil være din.# Det var måske frygtelig store ord at skulle give, men han mente dem. Det var en følelse som han var helt sikker på i sig selv. Hånden nåede hendes skød, som han strøg ganske let, og med tænderne som han satte direkte i hendes hals. Han selv var fuldstændig grebet af situationen, og han ønskede jo så brændende at give hende en rigtig god oplevelse! Han brummede og trykkede sig tæt ind mod hende. Han kunne slet ikke lade være! Han bed godt til, inden han roligt slap og slikkede blodet i sig. #Lad mig mærke dig..# afsluttede han næsten hviskende.

[Cressida Marvalo]

Det kunne godt være at Mattheus var i stand til at tænke selv, men det gik lidt sløvt for sig til tider og det var der hvor hun selv, hans mor og Enrico kom ind i billedet.. Lillith nok også engang imellem, men hun vidste at han selv havde stået for hendes træning, hvilket han havde gjort godt, dog var hun begyndt at forbinde alle former for afstraffelse eller hævn med smerte, så hun forventede egentlig at han var ved at udtænke en form for afstraffelse. #Jeg er spændt på hvad du finder på denne gang,# erkendte hun også selvom hun.. ikke havde mest lyst til at tænke på smerte lige nu, ikke når det faktisk ar et voldsomt behag han satte i hende. #Jeg vil også hellere ligge her sammen med dig, Matt, og det kommer vi til.. jeg må bare sikre mig engang imellem at hun ikke gør noget der kan blive farligt for dig, sølle menneske eller ej.. en fejl og jeg kunne komme til at gå ind i hende med agielen først, alt for din sikkerhed,# svarede hun og skjulte ikke sin fryd ved tanken om at gøre Mallorie ondt. Hun var for tæt på den mand hun følte at hun ejede, og det kunne hun trods alt ikke tillade. De havde i den grad fået smidt alle kortene på bordet, og selvom Aliyah var.. forvirret og en smule overvældet, så nød hun tanken om at have været hans første valg. #Jeg kan muligvis ikke regere landet ved din side, Mattheus, men titlen betyder intet for mig. Den eneste grund til jeg ville takke ja til et sådanne ægteskab, ville være for din skyld.. for at blive din,# erkendte hun ærligt. Det generede hende ikke at hun ikke kunne blive dronning, men nærmere at hun ikke kunne få ham også selvom det vel ikke var af kærlighed han ønskede hende tæt på sig.
Tænderne i halsen skabte en frygtelig intens sitren, som hun aldrig før hun havde oplevet. Det fyldte hende med varme og længsel, og et frygteligt ønske om at blive forenet med ham for alvor. Følelsen forsvandt ikke meget selv da han trak sig og lukkede sårene. Hun vendte blikket til hans, rød i kinderne og med et inderligt intenst glimt i blikket. Næsten lydigt spredte hun benene så han kunne være der. #Gør det.. tag mig tæt,# bad hun dæmpet og hævede hovedet en smule for at plante en perlerække af lokkende kys mod hans hals.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus kunne ikke andet end at slappe af, og det var virkelig, virkelig rart, at det var sådan at han havde det med tingene. Han smilede let for sig selv. #Tro mig.. Det bliver virkelig grusomt..# endte han morende, inden han let blinkede til hende. Uanset hvad, så ville han slet ikke have, at hun skulle rende rundt og tage sig af Mallorie, for det var noget, som han kunne få så mange andre til i det store og hele! At hun frydede sig ved tanken om at gøre hans kommende hustru ondt, var han i princippet ligeglad med, for han nærede slet ikke de følelser eller den tilgang til det, som han havde for Aliyah. Det havde gjort mindst lige så ondt på ham, som det havde for hende, da han skulle gøre hende ondt. #Jeg vil ikke have, at du skal bryde din tid, tanker og dit sind med hende, Aliyah. Jeg kan få en anden til at gøre det, i stedet for,# påpegede han ganske sigende, for han ønskede slet ikke at hun skulle bruge noget af den ellers så sparsommelige tid, som hun havde når hun endelig kunne sige, at have fri, for det var jo et fuldtidsarbejde, som hin havde fået. Han strøg hånden let over hendes kind. Kunne han, så havde han taget hende til ægte, i stedet for det andet her, selvom han vidste, at det jo desværre ikke lige var en mulighed for ham. #Det er virkelig frustrerende, at det er tale om den ene lille ting, som står i vejen for det.. Ellers havde du stået som min dronning nu,# påpegede han sigende.
Bidet som han skænkede hende, var uden tvivl noget, som selv rev voldsomt i hans eget dyr, og det kom mere og mere til udtryk! Han slap bidet og fjernede roligt hånden fra hendes skød, inden han selv lod blikket glide til hendes igen. Han ønskede at mærke hende.. markere hende som sin for alvor, og lade alle vide, at dette var en kvinde, som de slet ikke skulle komme i nærheden af! Tænderne var synlig i hans mundviger.. Han var et dyr i øjeblikket, og han kunne slet ikke styre det ellers! Roligt lagde han sig mellem hendes ben.. Selv så præget af dyret, så var det med følelsen af, at hun vendte.. den forkerte vej. Han tog fat om hende, kun for at tvinge hende om på maven i stedet for, inden han nærmest stillede sig på alle fire over hende. Bukserne røg hurtigt samme vej som alt det andet. Han kunne slet ikke lade være. #Du er min, Aliyah..# endte han nærmest hæst, idet han trykkede sig på plads, ganske roligt, og blidt. Det skulle være en god oplevelse, også for hende.

[Cressida Marvalo]

Aliyah var slet ikke i tvivl om, at uanset hvad han udtænkte så ville det blive grumt.. sådan havde det altid været. Dog var hun ikke bange, ikke efter han før havde udsat hende for sølv i alle former, vansiret hendes krop og ansigt, det kunne nærmest ikke blive værre. #Det er jeg ikke i tvivl om,# svarede hun blod og lod hånden løbe så langt ned over hans bryst som hun kunne komme. Det var ikke fordi hun ønskede at bryde sit hoved med Mallorie, men hun bekymrede sig virkelig omkring ham, og hun stolede bestemt ikke på hans kommende hustru, hun var ung og flyvsk og ville med garanti ende med at rode ham ud i problemer. #Jeg stoler ikke på andre end mig selv når det kommer til din sikkerhed, end ikke din mor# erklærede hun muligvis lidt modigt, for det var rent alment kendt at de som sværgede illoyalitet mod en Anglerax fik hovedet hugget af, men hun var nu ikke bange for det. Hun lod kinden falde mod hans hånd idet han kærtegnede hende og kunne ikke lade være med at smile. #Jeg ved det Matt, og jeg ved at det kan laves om på men jeg.. jeg er som jeg er og jeg har været døv alle tider. Du har gjort mig stærk og jeg kommunikerer med dig som havde jeg haft en stemme, jeg har det fint som det er,# svarede hun nærmest forsigtigt, og lod tomlen stryge hen over hans bryst.
Biddet havde i allerhøjeste grad vækket dyret i hende. Hun sukkede dæmpet og tvang blikket op idet han trak sig og hun følte ømheden i halsen, der kun var et tegn på det ejerskab han netop havde taget over hende. Med et lidt gisp lod hun sig overrasket vende, det generede hende ikke, tværtimod så føltes det lagt mere rigtigt. Benene spredte hun atter og følte ham tage plads bag hende. Hun modsagde sig ej hans erklæring om ejerskab og lod ham mere end glædeligt forene deres kroppe, glad for hans forsigtighed. Det nev en smule, men der var ingen smerte tværtimod. Et støn brød hendes læber, ikke at hun selv bed sig fast i det og nærmest længselfuldt hævede hun sig en smule og gned panden mod hans kind, for at nyde det nærvær de pludselig havde.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus var slet ikke ude på at gøre nogen skade, eller forvolde noget ondt på Aliyah i denne omgang. Han kunne godt lide, at hun i det mindste, turde give udtryk for hendes tanker og følelser, da det uden tvivl var noget, som virkelig betød meget for ham. #Det bliver skræmmende.. det bliver frygteligt..# påpegede han med en morende stemme, og uden, at han kunne undgå at skulle bide sig fast i det. Nu som det var sagt, så ville han jo heller ikke have, at hun skulle ligge der og tænke på Mallorie, for det ville han heller ikke. Nej, det var ikke ligefrem nogen hemmelighed, at han på stående fod, slet ikke havde nogen tro på Mallorie, for han vidste jo slet ikke hvor han havde hende, og det var slet ikke noget som han brød sig om. Han hævede hånden og strøg hendes kind. Selvom det var et kæmpe dis, så sagde han ikke noget til det. #Og præcis derfor, er det dig, der står for min beskyttelse, ikke sandt# påpegede han roligt. Det var den ene ting, som kom i vejen for, at han kunne tage hende tæt, og lade hende være hans hustru, og det var noget som han faktisk havde det lidt svært ved. Han ville ikke bede hende om at ændre det for ham, selvom det virkelig lå på hans tunge at skulle gøre det, og det var en temmelig frustrerende tanke et eller andet sted. #Jeg ved det godt. Jeg ser styrken i dig, men folket kan have svært ved at se det samme som jeg,# endte han ganske sigende.
Dyret var uden tvivl fremme i Mattheus, efter bidet og den behandling. Han brummede, da han fik hende vendt og indtaget positionen bag hende. Dette føles langt mere rigtigt end det andet, men det var også kun fordi, at han selv var så præget af dyret, som det han var nu. Han kom på plads og startede tempoet roligt, selvom det tog mere til, som han lod hende vænne sig til følelsen. Han gned hovedet mod hendes, idet han satte tempoet op…

… Med tiden og i takt med at det hele nærmede sig, låste Mattheus grebet mere om hende. Han brummede kraftigt mod hendes øre, selvom han vidste, at hun ikke kunne høre ham. Han gjorde det endelige stød, inden han trykkede sig tæt ind mod hende. Et dybt støn brød hans læber, inden han roligt steg ned af hende igen og lagde sig ned i sengen. Det var noget som uden tvivl kørte selv en stor og stærk mand frygtelig, frygtelig træt. Han trak Aliyah med sig ned i sengen og lagde armen om hende. Det havde været.. det mest fantastiske som han længe havde oplevet!

[Cressida Marvalo]

Havde han ønsket at gøre hende ondt, så havde han nok gjort det for længst, det var om ikke andet, hendes måske naive teori, men han havde ikke tøvet med at gøre det under træningen så hvorfor gøre det nu? #Pas nu på med at skabe større forventninger end du kan udfri,# svarede hun med et lidt kækt glimt i øjet. Ikke nok med at han var hendes herre og hendes mage, han var også hendes bedste ven og hun kunne slappe af i hans selskab hvilket var det vigtigste. Kælent strøg hun kinden mod hans hånd og kunne ikke lade være med at smile. #Lige præcis,# svarede hun i hans hoved og kunne ikke skjule stoltheden. Af alle så var hun den der stod for Dvasias’ vigtigste persons beskyttelse, hun var ansvarlig og hun ville ofre både krop og sjæl for at han ville kunne leve. Aliyah trykkede sig ind til ham og smilet falmede en smule. Hun var ikke perfekt og mange havde forsøgt at gøre det af med hende, dog uden held.. hun ville ikke ændre sig for nogen end ikke for Mattheus selvom hun havde overvejet det mange gange, blot i håb om at han ville kunne lære at elske hende. Hun lo en halvhjertet og dog blød latter. ”Folket har mere end én gang forsøgt at gøre det af med mig, Mattheus, de ville næppe acceptere mig på tronen, døv eller ej,” påpegede hun sigende. Hans mange berøringer og det lystne dyr han havde vækket i hende, fik hurtigt bekymringerne til at glide i glemmebogen.. det eneste hun kunne tænke på var ham, den varme hud, hans lidenskabelige kys og på at han var hendes såvel som hun var hans. Det tog hende ikke lang tid at vende sig til den fantastiske følelse at være forenet med ham, hun følte ingen smerte som sådan men kun ren og skær behag. Hovedet gned hun blidt mod hans og fulgte hans bevægelser selv da han satte tempoet op…

…. Aliyah stønnede hæst idet han strammede grebet om hende og stødte dybt i hende. Hele hendes krop blev fyldt af en overvældende varme og en ubeskrivelig sitren som satte sig i hele kroppen. Hun havde ingen anelse om hvor højlydt hun faktisk var, men hun havde ikke lagt skjul på hvor meget hun nød ham. Da han trak sig faldt hun nærmest sammen i madrassen endnu med fingrene begravet i den bløde pude hvor hun smilede lidt for sig selv, inden hun vendte sig og vovede sig tæt ind til ham. Hånden fandt næsten automatisk det nøgne bryst, som hun begyndte at stryge blidt hen over. #Det var.. en virkelig fantastisk oplevelse.. tak,# nærmest hviskede hun og kyssede hans kind. Det var så fristende at give ham de store ord nu hvor hun havde givet ham sin krop og sjæl, men hvis han ikke kunne gengælde Mallories, så ville han vel ej heller kunne gengælde hendes?

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus ønskede slet ikke at skulle gøre hende noget ondt. Ikke bare fordi at hun ikke var i dragten, og derfor havde fri, hun kunne være Aliyah, hun kunne være kæk, hun kunne sige ham imod, og hun kunne få lov til at være sig selv, hvilket selv for ham, var utrolig rart, og noget som han gerne ville understrege for hende. Han kuklo ganske let. Det var rart for selv ham, at han kunne slappe af, og hun kunne gøre det samme, og det var det, som han var ude på. #Giv mig et øjeblik til at tænke i!# endte han morende. Hånden strøg han roligt mod hendes kind. Selv han kunne jo ikke lade være med at røre ved hende, nu hvor han endelig havde fået muligheden for det, og det var uden tvivl noget af det bedste af det hele. Han ville ikke tænke på Mallorie, og selv han vidste, at rigtig mange havde forsøgt at tage hendes liv igennem stort set hele hendes levetid, og selv måtte han jo erkende, at han virkelig var glad for, at det ikke var lykkes dem, for han kunne slet ikke forestille sig, at skulle mangle hende. Han smilede let for sig selv. Hun ville ikke ændre sig, og det var skam også noget, som han havde respekten for, det var slet ikke det, også selvom det virkelig var underligt, at det ikke var der, som det burde.. De burde være sammen. Det var alt i hans krop og sind, der nærmest skreg, at det var sådan, at det burde være, selvom det i øjeblikket, slet ikke var tilfældet. #Kender du den fornemmelse, at man føler man skal være sammen med en, som man ikke kan få? Det er sådan, jeg har det omkring dig.# Havde hun haft sin hørelse, så havde der ikke været et problem, og det var uden tvivl en frustrerende tanke for ham at gøre sig.

Nu hvor det hele var ved at gå mod sin ende, så følte Mattheus for alvor, at han kunne slappe af. Det morede ham at vide at Aliyah slet ikke var den tavse type, men den som bare sprang direkte ind i det med hjerte, sind og sjæl. Han var temmelig sikker på, at selv dem i fangekælderen, havde været i stand til at høre hende! Armene søgte roligt omkring hende, da hun lagde hånden mod hans bryst. For alvor følte han at han var præget af træthed, selvom det slet ikke var noget som han ønskede at give efter for, da han ønskede at tilbringe den tid med hende. #Nej Aliyah… Du var den fantastiske,# rettede han hende. Han lænede sig istedet frem, for at kysse hendes læber. Han kunne slet ikke få nok af hende!

[Cressida Marvalo]

Aliyah bar ikke dragten og kunne derfor være sig selv. Hun kunne svare ham imod og udfordre ham uden at risikerer at blive straffet, hvilket var noget som hun selv havde brug for en gang imellem.. bare at være sig selv, sammen med ham. #Det er ikke for det kæreste, men du har efterhånden haft et par timer,# svarede hun drillende. Han havde bedt om tid til at tænke i frygtelig lang tid, og det morede hende lidt. Mallorie havde hun mere eller mindre glemt for nu, hvorfor snakke om noget som kun irriterede dem begge, når de bare kunne ligge der? Hun lagde sig trygt og godt ind til ham, med hånden på hans bryst og nød følelsen af hans stærke arm omkring sig. Næsetippen lod hun blidt løbe hen over hans side, for at indånde den fantastiske duft, for han havde virkelig aldrig duftet bedre end han gjorde. Ved hans ord hævede hun langsomt blikket til hans med et stille smil. Det måtte være en drøm.. hun havde drømt at høre ham sige det mere end én gang, dog var hun påpasselig med ikke at lægge for meget i det. #Det er sådan jeg har haft det omkring dig i.. ja det må nærme sig 200-300 år nu. Jeg har længtes efter dig hver eneste dag velvidende om at du aldrig ville blive min,# hun nærmest i en hvisken og gned hovedet forsigtigt mod hans. Dyret var ret fremtrædende endnu, og nu bød han til ærlighed så skulle han også få det. Hun strøg stille hans bryst. Selvom kroppen var udmattet efter deres gøren, så følte hun sig ikke træt som sådan, hun ville snakke med ham og bare ligge der, nyde hans kærtegn. Eftersom hun var ny og han havde haft et hav af kvinder i denne seng før hende, så var hans ord kun en kæmpe bekræftelse. Smilet bredte sig på hendes læber, og idet han lagde sig over hende, sneg hun langsomt hånden til hans nakke, for at holde ham fast så hun kunne gengælde hans kys. Til tider var det upraktisk at være døv, hun havde vitterligt ingen idé om at nok hele slottet havde hørt hvad de havde lavet, et sted var hun sådan set også ligeglad.. de store ord hvilede på hendes læber idet hun igen trak sig en lille smil #Betyder det at det er noget vi kan gentage?” spurgte hun vovet. Han var jo ikke ligefrem kendt for at være sammen med en kvinde mere end én gang.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Selvom det hele nu var overstået, så var Mattheus slet ikke den, som ønskede at trække sig eller noget lignende. Nej, han ønskede at ligge der sammen med hende, tilbringe tiden sammen med hende, og vide, at hun også tænkte på ham som det eneste. Han himlede med øjnene og med et smil på læben. Lige nu kunne hun også være sig selv, og det var noget som faktisk passede ham fint. #Du frarøver mig jo alt mit fokus, så jeg er jo slet ikke begyndt endnu,# påpegede han sigende. Mallorie var ikke den kvinde, som han ønskede at tænke på lige nu, da der var mange andre ting, som han langt hellere ønskede at tænke på. Han følte sig som enhver anden mand lige nu.. Og han behøvede ikke at tænke på tronen, hvilket var noget af det bedste for hans vedkommende, for det var betryggende ikke mindst. At vide, at hun havde haft det på præcist samme måde, var uden tvivl noget som faktisk passede ham fint, og et sted var det.. lettende, at det ikke bare var ham, som havde gjort sig de tanker om de ting, som de nu havde været igennem. Han hævede hånden, som han roligt strøg over hendes kind ganske roligt, og ganske blidt. #Kunne jeg, så var du blevet min permanent.. Jeg ønsker dig som min, Aliyah..# Det var måske ord, som han under normale omstændigheder, aldrig nogensinde ville give hende, så et sted kunne man nok godt sige, at det var dyret, som talte for ham, og det var noget som uden tvivl også gjorde sit for hans vedkommende. Han blev liggende og med et stille smil. Han havde gjort dette med rigtig mange kvinder før, men det var slet ikke fordi, at det var noget som gjorde nogen forskel for hans vedkommende. Han ville elske at nyde det sammen med hende, også igen på et senere tidspunkt. Han vendte blikket mod hendes smukke ansigt. #Jeg nød det virkelig.. Jeg vil elske at gøre det med dig igen, min kære..# Han lagde armene godt om hende og trykkede hende denne gang tættere ind mod sin egen favn. Han tog fat om dynen, som han i stedet for, roligt lagde om dem, så han kunne skjule hende lidt. Det skulle være et syn udelukkende for hans beskuelse.

[Cressida Marvalo]

Et sted havde Aliyah været bange for at han ville sende hende tilbage i sin egen seng, men det lod ikke til at være tilfældet heldigvis. Hun havde ikke lyst til at trække sig selvom de nu havde afsluttet den intime stund, ikke når de kunne bruge tiden sammen og snakke det hele igennem. #Multitasking har aldrig været din stærke side,# konkluderede hun morende, og kørte fingrene gennem hans halvlange mørke hår, før hun atter lod den falde til hans bryst. Hun kunne ikke få nok af at røre ham og markerer ham som sin, nu hvor han endelig gav hende muligheden. Måske han skulle giftes med Mallorie, men inderst inde ville han altid tilhøre hende, det var det mærket beviste. Det blide kærtegn over hendes kind, fik hende for et øjeblik til at lukke øjnene. Hun elskede når han berørte hende på den måde. #Du kan måske ikke ægte mig Mattheus, men inderst inde vil jeg altid være din og nu har jeg endda et mærke som bekræfter det,# påpegede hun med et lille smil og kunne ikke modstå fristelsen til kort at lade fingrene løbe hen over sin ømme hals. Hun var stolt af det. Det kom dog lidt bag på hende at han fortalte hende det nu, når de havde haft det bånd i frygtelig mange år, dog gik hun stadig ikke ud fra at han følte for hende på den måde som hun et sted ville ønske. Blidt kyssede hun hans skulder og smilte for sig selv ved hans bekræftelse af at han gerne ville gentage det en dag. Så kunne hun vel ikke have været så ringe på trods af at hun var uerfaren? #Jeg nød det ligeså.. rigtig meget,# svarede hun sandfærdigt og lagde hovedet mod hans skulder. #Du dufter fantastisk,# komplimenterede hun næsten forlegent. Dyret stod virkelig stærkt i hende, men hun forsøgte heller ikke at skjule det og slet ikke når hans lod til at være ligeså tydeligt. Måske hun kunne blive et godt bud på en ny kongelig elskerinde? Ikke at hun ville forslå det, hendes familie ville gå amok, men hvis det var det tætteste hun komme, hvilket det desværre lod til, så måtte hun jo nøjes med det i denne omgang.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Det hele ville i Mattheus’ øjne, bare være nemmere, om Aliyah bare havde ladet ham gøre hende.. normal i den forstand, at hun kunne høre som alle andre, og så han kunne tage hende som sin egen, og gøre det offentlig og det hele, i stedet for alt det andet her, for det var noget som faktisk frustrerede ham virkelig. Multitaskning havde aldrig været hans stærkeste side, men hvilken mand kunne overhovedet det? Det kunne han i hvert fald ikke! Nu havde hun måske et mærke men det var ikke altid noget, som gjorde noget ved det. Måske igennem det dyriske, men ikke igennem det, som folk kunne se, eller måtte se for den sags skyld, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. #Du har nu det mærke, som jeg ikke havde muligheden for at give dig sidst, hvilket jeg er rigtig ked af.. Kunne jeg, så havde jeg taget dig permanent og offentlig som min.. Den mulighed har jeg dog ikke.# Hans stemme var præget af en mindre frustration, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Nu som det var sagt, så ville han bare gerne nyde den mulig for bare at være sammen med hende, for det var det, som han havde brug for lige nu, og ikke alt det andet.. Ikke alle de kongelige pligter, som han vidste, at han burde tage sig af, for det var slet ikke noget, som han havde nogen intentioner om at skulle bruge sin tid på. Slet ikke! Han havde virkelig nydt det, og det var virkelig rart for ham, at vide, at selv hun havde haft en rigtig god førstegang, og det var nu heller ikke ligefrem noget, som gjorde ham det mindste. Han lænede sig roligt frem og kyssede hendes pande. Han kunne slet ikke lade være! #Du dufter lige så fantastisk, min kære.. Jeg ville virkelig ønske, at du kunne blive min..# Han strøg hende roligt over siden, og holdt hende helt tæt ind mod sig. Han var virkelig frustreret over tanken ved, at han intet kunne gøre ved det, andet end at sige det.. Frustrerende!

[Cressida Marvalo]

Aliyah vidste godt at hendes handicap var det eneste der var i vejen for at hun kunne f Mattheus og nu hvor han direkte gav udtryk for at ville have hende, så overvejede hun i sit stille sind at lade ham gøre det bare for ikke at skulle se ham takke ja til en anden kvinde igen. Hun skammede sig ikke over at være hvem hun var, det at hun var døv havde på mange områder gjort hende stærkere, og med den ville hun bare være.. normal. På den anden side ville hun kunne ligge og hviske ham i øret når de lå som nu, hvilket helt sikkert ville være en bonus. Hun sukkede dæmpet og slog tanken fra sig. Hun var som hun nu engang var. Mørket var måske ikke det samme, men hun ønskede jo slet ikke at blive dronning, hun ville bare gerne have ham. #Det er en kæmpe bekræftelse at høre dig sige det, Mattheus. Til tider har jeg følt at det mærke jeg gav dig var af ringe betydning, selvom jeg var stolt af det. Inderst inde vil jeg altid være din, selv hvis jeg aldrig bliver det officielt,# svarede hun ærligt og kyssede hans kind. Tanken om at skulle se ham med en anden var dræbende og hvem vidste om hun selv en dag ville få en familie? #Jeg ønsker uanset ikke at stå som landets dronning, det eneste jeg vil have er dig og jeg vil vejlede dig og støtte dig så meget jeg nu engang kan, men jeg nyder ikke at være i søgelyset,# påpegede hun. De gange hun havde været det, havde det været så tæt på at koste hende livet og det ønskede hun slet ikke! Aliyah smilede en smule for sig selv ved det stille kys. Det havde været en fantastisk oplevelse, og hun fortrød slet ikke at hun havde givet sig selv til ham som den første, og det var uden tvivl noget hun ville se tilbage på som en god ting! ”Selvfølgelig.. jeg dufter af dig,# svarede hun lidt morende. Det var sådan hun fortrak det. #Jeg ville gøre alt for dig, Mattheus. Jeg har ikke lyst til at ændre mig og jeg er slet ikke sikker på at jeg har lyst til at få hørelsen, men hvis du beder mig om det, så gør jeg det,# endte hun med bankende hjerte og hævede blikket til hans.