Mirror, Mirror on the Wall...

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Det var virkelig rart for Mattheus, at han bare kunne åbne op og snakke med Aliyah om tingene, på en måde, som han ikke rigtigt følte, at han kunne gøre med andre. Disse små ting, som et ungt individ skulle slås med. Enrico forstod sig slet ikke på dem, og det var bestemt heller ikke ting, som han ønskede at dele med sin mor, for der var ingen forståelse fra hendes side, og så var det virkelig rart at have en som Aliyah omkring sig, som han bare.. kunne åbne op for, for det var virkelig tiltrængt. Han smilede let for sig selv. #Jeg skal nok finde noget andet, jeg kan true med,# påpegede han sigende, og med en tydeligt morende stemme, inden han roligt vendte sig mod hende. De agerede som et par, selvom det nu heller ikke rigtigt var noget som han tænkte over som sådan, for det var slet ikke i de baner, at han gik rundt og tænkte i. Han sukkede. Han vidste jo at hun havde ret. #Skal jeg være helt ærlig, så ved jeg ikke i hvilken af de kategorier jeg skal placere hende. Jeg ved godt, at jeg har delt rigtig mange stunder med hende, men aldrig med følelser i billedet.. I Hvert fald ikke fra min side,# fortalte han sigende. Han havde aldrig skænket de ord til andre hvor han var i stand til at mene dem, og om den dag kom.. det vidste han ikke. Den eneste, som han faktisk i princippet kunne se sig give dem til.. var Aliyah. Han vendte blikket ganske stille mod hende igen, da hun rejste sig, for at hente olien. Han selv hoppede glædeligt ud af tøjet, inden han lagde sig til rette ved hende. Han vendte blikket mod hende, da hun kom tilbage med en olie der duftede tydeligt af appelsin. #Så fortæl mig det,# opfordrede han roligt, da hun tog pladsen over ham. Han foldede armene foran sig, og lod hovedet hvile på dem. Bare at hun satte sig, skar i ryggen, så han kunne mærke det. Det ville uden tvivl blive en smertefuld omgang! Han trak vejret dybt, inden hun gik i gang. Bare at hun tog fat, fik ham til at spænde, for det gjorde ondt! Han prustede ganske let. Han havde glemt hvor ondt det her kunne gøre!

[Cressida Marvalo]

Mattheus havde mange problemer som Aliyah aldrig så meget som havde tænkt over. Han vidste at han altid kunne komme til hende, og at hun gerne forsøgte at rådgive ham så godt som hun nu kunne, også selvom hun halvdelen af tiden ikke anede hvad det handlede om, det vigtigste var at det hjalp ham. #Jeg glæder mig til at se hvad du kan finde på,# svarede hun bare uden frygt. Selvom han havde tortureret hende gennem flere måneder, så stolede hun på at han ville hende det bedste, så hun tog gerne udfordringen op. Olien strøg hun ud over hans stærke ryg. Pludselig var hun glad for at han ikke kunne se hende, for hans ord fik hende til at smile, det var underligt lettende at høre at han havde gjort det uden følelser.#Måske du ikke har haft hjertet med i det, men jeg er overbevist om at hun har, ellers ville hun ikke hoppe ind i det på den måde og give dig de store ord. Når det er sagt så har hun ikke sparet på luksussen,# erkendte hun sigende. Hun så hende hver dag i smukke kjole i dyrt stof, smukt opsat hår og en fin attitude selvom det ikke havde været hendes indstilling fra start. Det var næsten morsomt at se hvor meget hun havde prøvet for at få Mattheus til at lægge mærke til hende. Hænderne strøg roligt op over hans ryg også selvom hun næsten kunne mærke ham spænde med det samme. #Du ved godt at det kræver at du slapper af,# påpegede hun og lod tomlerne bearbejde de hårde muskler, hvilket i sig selv krævede lidt kræfter, han var hård som sten. Hendes kinder blussede i en rødmen da han opfordrede hende til at fortælle om sine ønsker.. hun overvejede hun burde være ærlig men at lyve ville ikke gavne overhovedet. #Meget vel.. som lige nu, der ville jeg ønske at du ville mærke varmen fra mine hænder og forestille dig dem vandre videre, berøre dig over det hele, og længes efter at røre mig bare en enkelt gang, ikke fordi du kan, ikke på grund af magt, men fordi du virkelig har lyst,# fortalte hun med lukkede øjne. Det lignede slet ikke hende at sige sådan noget, men han ville høre hvad hun ønskede, så det skulle han selvfølgelig få lov til, dog uden at hun på noget tidspunkt stoppede sin massage.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus brugte Aliyah betydeligt mere, end han gjorde brug af Enrico, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen. Hun kunne måske ikke rådføre ham med alt, men der var rigtig mange ting, som hun kunne gøre det med, og det var det som han naturligvis bed sig fast i som noget af det første. #Jeg kan finde på rigtig mange ting,# påpegede han morende. Denne gang vidste han, at de kunne lave lidt sjov med hinanden, og det var uden tvivl noget som selv han havde brug for til tider. Selvom hun nu gik i gang med massagen, så kunne han da tydeligt mærke på sig selv, hvor stiv han egentlig var! Han forsøgte virkelig at slappe af, men det var bestemt heller ikke fordi at man kunne sige, at det var særlig nemt for ham, selvom han virkelig forsøgte! #Det kan godt være, det bare er mig, der tænker for meget over tingene, men jeg gør det virkelig ikke med min gode vilje. Jeg hader selv, at skulle gøre mig de tanker. Hun hoppede bare lidt for villigt ind i det,# fortalte han ærligt. At give en ordene bare sådan uden videre, det var slet ikke noget, som han forstod. Han smilede let for sig selv. #Som sidst, så forsøger jeg virkelig,# påpegede han med en sigende mine. Han trak vejret dybt, og forsøgte endnu en gang at slappe godt af. Ved hendes ord, så var det slet ikke noget, som forvoldte ham noget problem, at skulle se eller forestille sig, så det gjorde naturligvis også sit for hans vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han lukkede øjnene roligt i, mens han bare forestillede sig, hvordan hendes hænder berørte ham på de steder, hvor han ønskede, at de skulle gøre det – med andre ord, så over det hele. #I-ikke fordi at det er særlig besværligt.# Næsten automatisk, så var det noget, som faktisk gjorde ham langt mere rolig, end det som han havde været til nu, og det føles.. godt. Det føles alligevel utrolig rart, at han havde en, som han faktisk kunne åbne op for og bare være.. Mattheus, og ikke konge af Dvasias, overfor.

[Cressida Marvalo]

Det var ikke rigtigt gået op for Aliyah at Mattheus mere eller mindre brugte hende som en rådgiver, hun var hans ven og hun lyttede gerne til hvad han havde at sige, også selvom det var ting som plagede ham. Det var ikke altid hun kunne rådgive men lytte, det kunne hun trods alt altid. #Som sagt glæder jeg mig til at se hvad dit kreative sind kan finde på,# svarede hun kækt med en undertone af sarkasme. Han var ganske vidst kreativ, det havde han i hvert fald været med henblik på torturmetoder, men hun gik ikke ud fra han havde tænkt sig at straffe hende. De hårde muskler gjorde hendes tomler ømme ret hurtigt, men hun bed smerten i sig og fortsatte som altid, for hun ønskede faktisk at få ham til at slappe lidt af. Bevidst varmede hun sine hænder en smule op så det om ikke andet var lidt lettere at løsne op. #Jeg forstår godt du er skeptisk, Matt men jeg tror ærlig talt at tøsen elsker dig, det er ret.. menneskeligt og når I nu har delt disse stunder sammen så har du vel været med til at udvikle det. Jeg tror på at hun vil gøre sit bedste for dig, selvom jeg ikke har udvist videre begejstring for dit kommende ægteskab,# endte hun dæmpet. Hun havde reageret kraftigt på hans lugt af Mallorie, og det var en kamp om at holde det i skak hver gang, hvilket ville blive en enorm udfordring for hende i fremtiden. Blikket faldt på birdemærket på hans hals.. han var stadig hendes et eller andet sted, selvom han nok ikke selv så det som sådan. Hun rystede på hovedet og mærkede ham falde til ro under hendes hænder. Havde så.. sigende ord gjort ham i stand til at slappe af? Hun hævede et slankt øjenbryn og overvejede med sig selv om hun burde køre den videre, hvis det hjalp ham så.. med bankende hjerte sløvede hun sine strøg og massagen, så hun ordnede musklerne med dybe, langsomme tag. Hun lænede sig lidt ind over ham så de blonde hår lokker kildede ham hen over ryggen samtidig. #Så langt så godt… forestil dig de varme strøg ned over dit bryst, forestil dig de dvælende, langsomme kys ned over din hals,# fortsatte hun fuldstændig rød i hovedet. Hun kyssede blidt hans hals der hvor arrene fra hendes tænder var, før hun igen trak sig og fortsatte sin massage. Det lod til at hjælpe, han lå roligt under hende, hvilket morede hende lidt.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus var slet ikke ude på, at skulle straffe Aliyah for noget som helst. I øjeblikket, var det hende, som han kunne dele de mere personlige ting med. Det var ikke det politiske han rådførte sig med hende om, og det var der skam også mange grunde til. Han ville bare gerne have.. en veninde. En som han kunne dele de ting med, uden at det skulle gå udover hans ry og rygte som landets konge, for han vidste jo godt, at det var der han stod. #Så må vi jo se, om det lever op til forventningerne,# påpegede han morende. At straffe hende var han slet ikke ude på, for det var jo heller ikke fordi at hun direkte havde gjort noget, som han ikke ville have. Han havde jo bedt hende om at tage dragten af, af en grund. Det var Aliyah, som han ønskede sig i aften, og ikke en elitesoldat. Selvom han i øjeblikket, lå temmelig anspændt under hende, så forsøgte han virkelig at slappe af. #Det kan godt være, at jeg selv er delvist skyld i det, men alligevel.. Jeg er ikke nær så præget af de følelser som et menneske er. Jeg.. er et dyr inderst inde.. Det er det som jeg følger.. Jeg erkender gerne, at jeg havde mere lyst til at vække Leonardo igen. Den mand kunne i det mindste forstå mig,# påpegede han tydeligt frustreret.
Med de billeder som Aliyah plantede i hans hoved, så slappede han næsten automatisk af, og det føles virkelig.. fantastisk, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han prustede tungt ud, hvor han virkelig slappede af, alene ved de billeder af, at de lå front mod front.. Strøg hinandens kroppe, skænkede hinanden kys og det som var bedre. Han begyndte at smile. Det sitrede i ham, da hun lænede sig over ham og plantede et kys mod hans hals. Det mærke, som hun havde skænket ham, som han aldrig havde givet hende i gengæld. Den tanke frustrerede ham stadig! #Pas på med det der..# endte han med et let smil på læben, da han åbnede øjnene igen. Det gav ham jo.. virkelig lyst!

[Cressida Marvalo]

Aliyah var opfostret med politik, hun kom fra et hjem hvor det havde været nok det mest diksuterede emne i alle tider, men det betød ikke at det havde hendes interesse. Med tiden havde hun fanget essensen, særligt ved at være så tæt på Mattheus også for at kunne give udtryk for uro og læse hans forhandlingsmænds intentioner, før de endte med at få skovlen under hende. Faktisk kunne hun godt lide at fungerer som en rådgiver, men det var vel heller ikke underligt taget i betragtning af at hun havde tilbragt mange af sine timer med Nathaniel og Enrico? #Det er jo så det,# svarede hun kækt og lød tomlerne bearbejde de hårde muskler. De blev ret hurtigt ømme, men hun bed det stadig i sig og forsøgte at løsne op i de knuder han havde fået skabt, guderne måtte vide hvordan, men det var ret anstrengende. #Du behøver ikke at forklare mig hvad du føler Mattheus, jeg ved det, jeg er selv et dyr. Da jeg var yngre var jeg mere menneskelig derfor kan jeg muligvis forholde mig lidt til Mallories tanker, og derfor er jeg sikker på at hun faktisk elsker dig, men som dyr.. generer det mig af en eller anden grund,# erkendte hun og rynkede en smule på næsen. Dyret var kommet så sent så hun endnu ikke havde den fulde forståelse af det, men de kunne være ærlige overfor hinanden, hvilket hun nu valgte at være. Hendes ansigt lyste op med et triumferende smil da hun mærkede ham falde til ro, hvilket langt hurtigere fik løst op i de ømme muskler. Billederne dansede på hendes egen nethinde, men at hun faktisk satte et lyst i hende var ikke rigtigt gået op for hende. For et øjeblik stirrede hun bare på de to mærker på hans hals, og følte sig som den stærkeste og kvinde, det var en mærkværdig tanke og følelse.. hun ejede ham! Hans ord fik hende til at trække sig en smule igen. Hun lagde hovedet på sned. #Undskyld.. men du bad mig nu engang om at fortælle mig hvad jeg ønskede,# påpegede hun lidt drilsk #Det er ikke min skyld at du ikke kan klare mosten,# tilføjede hun og trak på skuldrene. Uanset havde hun jo allerede lovet sig selv ved sin ansættelse at hun ikke ville komme så tæt på ham.. den plan var nok i virkeligheden allerede gået lidt i vasken, og det ville nok svide til hende selv men hun kunne ikke lade være!

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Aliyah agerede som hans rådgiver, og det var egentlig ikke fordi at det var noget som gjorde Mattheus noget. Han vidste, at Enrico såvel som hans mor, så tronen som noget af det første, og ikke rigtigt tænkte på ham, som den mand han var, og det var frustrerende. Han smilede let for sig selv, også selvom han virkelig forsøgte at slappe af, så var det altså ikke særlig nemt! #Du leger med ilden, Aliyah,# påpegede han tydeligt morende, for det glædede ham faktisk, at de kunne være sådan her omkring hinanden. Han forsøgte virkelig at slappe af, men jo mere han tænkte over tingene, jo mere anspændt, endte han jo faktisk med at blive, og det var direkte ubehageligt, at det var sådan, at det skulle være. Han sukkede opgivende. Han vidste virkelig ikke hvor han havde Mallorie, og det var faktisk.. frustrerende! #Mit problem, er at jeg slet ikke kan forholde mig til det. Jeg synes virkelig det er forvirrende.. Jeg ved ikke om hun mener det, eller om det er noget, som hun slynger om sig til højre og venstre. Jeg er et dyr.. og det har jeg altid været.. Følelser har aldrig sagt mig noget..# Det var ham naturligvis en glæde, at Aliyah kunne sætte sig lidt i begge steder, for det andet frustrerede ham virkelig, og sådan som hun havde ageret overfor det hele, så var det bestemt heller ikke noget, som havde gjort sagen meget bedre for hans vedkommende. Han vendte blikket roligt over sin ene skulder mod hende. Det var bestemt ikke bare i hende, at lysten måtte sidde, men så sandelig også i ham, og det var ene og alene hendes fortjeneste! Han trak let på smilebåndet. Det var virkelig ikke Mallorie, som han ønskede at tænke på lige nu, da det i hans øjne, kun var noget, som gjorde ondt værre. Han sukkede tungt. #Hvad så hvis jeg siger, at jeg ønsker det samme..?# Han hævede sig en anelse i sengen, inden han vendte sig om og mod hende. Han flyttede sig kun, så hun ikke havde behov for at flytte sig, så hun i stedet for, sad på hans mave. Det var jo.. hende, som han oprigtigt ville have. Hænderne lagde han roligt mod hendes lår. #Hvem kan ikke klare mosten.. dig eller mig?# fortsatte han lettere kækt.

[Cressida Marvalo]

Aliyah kunne måske rådgive og vejlede ham på en anden måde end Enrico, netop fordi hun efterhånden kendte ham så godt og vidste hvad han stof for som mand, og det var de ting hun også ønskede at se ham holde fast i som konge, det var hans principper som formede ham og formede landet. Hun smilede for sig selv og fik løsnet op i to temmelig støre knuder ved hans skulderblade. #Jeg må desværre erkende at det er Dem som tager fejl Deres Højhed.. det er dig der leger mig ilden,# svarede hun lidt kækt, hun var trods alt den med flammen i sig, det var han ikke. Hun nikkede forstående og blev tavs et øjeblik for at få muligheden for at tænke det en smule igennem. #Jeg tror hun har lettere til de ord end så mange andre, men det betyder ikke at hun ikke mener dem. Jeg synes blot du skal være dig selv tro, føler du ikke for hende, så lad være med at gengælde dem, gem dem til en dag du møder en kvinde som vil få den betydning for dig,# svarede hun roligt. Nej hun forventede ikke at hun nogensinde ville blive den kvinde, men guderne måtte vide hvor meget hun håbede det. De grønne øjne gled ned mod ham idet han forsøgte at vende blikket mod hende. Hun smilede blot også selvom hendes hjerte hurtigt begyndte med hårdere slag ved hans ord. Hun blev tavs.. dengang hun var kommet hertil havde hun lovet sig selv at hun ikke ville komme så tæt på ham, men nu..? For at gøre det nemmere for ham, hævede hun sig en smule så han kunne vendte sig med fronten til hende i stedet for. Hun så ned på hænderne der endte på hendes lår og øjeblikkeligt tændte varmen i hende, vækkede en dyrisk hunger. Hun sank en klump. #Det er jo blot tåbelige drømme, Mattheus.. jeg ved intet om hvordan man tilfredsstiller en mand,# erkendte hun og forsøgte at skjule sin forlegenhed. Aldrig havde hun været så tæt på nogen og selvom hun ønskede et brændende med ham, så gjorde det hene lidt utrolig at han at var så erfaren. Hun lænede sig stille ind over ham, ligeglad med at hun sad der fuldkommen blottet på hans mave. #Jeg er ikke bange for dig,# hviskede hun i hans ører og plantede endnu et kys på hans hals.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Skulle Mattheus være helt ærlig, så havde han virkelig ikke noget at bruge Enrico til. Det eneste som den mand så, var en trone, og det var bestemt ikke den, som skulle have lov til at form ham, for det var slet ikke noget som han fandt sig i. Slet ikke! Han sukkede indædt og rystede så endeligt på hovedet. #Pas på deroppe,# påpegede han morende. Han kunne tage imod råd og guide fra Aliyah, uden at det direkte behøvede at være fremstillet, som noget belærende, og det var noget som han uden tvivl rigtig godt kunne lide. Han følte sig tryg omkring hende, og mere end tryg nok til at han kunne dele præcist disse ting sammen med hende. Med henblik på de store ord, så var det slet ikke noget, som han kunne give bare sådan uden videre, og det var slet ikke noget, som han havde lyst til bare at give sådan uden videre. I det store og hele, så var han en mand, som tog det hele i stiv arm, og derfor ville han vente med at give dem til.. ja.. han en dag ville kunne få Aliyah. #Og det er præcist det som jeg har tænkt mig at gøre, min kære. Jeg kan og vil ikke bare give dem til alle og enhver.. Og slet ikke når jeg ved, at jeg står i en situation, hvor jeg ikke kan gengælde dem, og ikke har intentioner om at skulle gøre det,# fortalte han ganske ærligt. Han sukkede dæmpet, inden han vendte sig, og derved lå med fronten mod hende. Selvom hun nu var en smuk og nu nøgen kvinde, så var det slet ikke det som han så, men derved hendes ansigt i stedet for. #Det er jo noget, som du kan lære,# påpegede han roligt, mens han lod hænderne let vandre over hendes varme lår. Selv han følte hvordan hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, og hans gjorde præcist det samme. Kysset mod hans hals, fik ham til at sitre. Det var lige mod det mærke, som hun selv havde valgt at skænke ham i udgangspunktet. Tænderne blotlagde han let.. Det var dyret i ham, som så kraftigt reagerede på det. #Og sådan der, så er du umådelig godt på vej,# påpegede han sigende, idet han roligt strøg hende over lårene. Hun gav ham virkelig kuldegysen, og et ønske.. så brændende ønske, om at få lov til at opleve mere af hende!

[Cressida Marvalo]

Det var slet ikke Aliyahs mening at stjæle Enricos arbejde, og hun tænkte trods alt heller ikke over det. Mattheus valgte at dele ting med hende som han ikke delte med gud og hver mand, han vidste at han kunne stole på hend,e og at hun ville vejlede ham efter bedste vis også selvom hun ikke som sådan havde den egentlig erfaring. #Det har du sagt den sidste time kæreste, og der sker ikke rigtigt noget vel?# påpegede hun lidt kækt. Som hun allerede havde pointeret, så var hun ikke bange for ham. Hun så ned på ham nu hvor han var endt med fronten mod hende. De blonde lokker faldt ned over hendes bryst, skjulte hende lidt selvom hun ikke ligefrem gjorde noget for det, han havde set det hele og hun stolede på ham som han stolede på hende. #Så lad være.. gemt de ord til en der fortjener det, om det så bliver Mallorie en dag. Du er en mand af mange principper, principper som jeg værdsætter og dem synes jeg du skal holde fast i, den sidste du må miste er dig selv,# svarede hun ærligt. Hendes hænder lagde sig lidt forsigtigt over hans hænder der begge hvilede på hendes lår, hun kunne mærke dem sætte hendes hjertebanken i gang med hårde slag. Forsigtigt lænede hun sig ind over ham, kyssede mærket på hans hals. Det var aldrig blevet gengældt som han havde lovet, og nu havde hun ikke længere retten til at bede om det mindste. #Så lær mig det.. lær mig hvordan jeg tilfredstiller min konge,# bad hun endeligt og fortsatte lidt forsigtigt med en mindre række af kys ned over hans blege hud. Næsten automatisk blottede hun tænderne ved følelsen af hans bankende hjerte mod sine læber. Han duftede så godt! Det forskrækkede hende lidt at tanden kom i vejen og gjorde det umuligt blot at kysse ham, så hun trak sig næsten undskyldende fra ham, det sidste hun ønskede var at gøre ham ondt, det gik imod alt hun stod for. Hun satte sig op igen og lod hænderne glide ned over hans for at fortsætte op over hans krop.. hun havde lyst til at berøre ham og udforske hver lille del, kende ham bedre end nogen anden også selvom hun var ret sikker på at det var noget som allerede var opnået.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus tænkte egentlig ikke rigtigt over, at han gav Enricos arbejde til Aliyah, men det var kun fordi, at han vidste, at hun ikke tænkte på tronens bedste, men også hans personlige. Han smilede let for sig selv. #Jeg er ved at udtænke min mesterplan.. Så ikke forstyr mig,# påpegede han tydeligt morende, for det var virkelig morende for hans vedkommende. Han kunne jo bare ligge der og slappe af, og det var virkelig utrolig dejligt, selv for hans del. Han lod hænderne roligt stryge over hendes lår, hvor selv han valgte at blotlægge halsen for hende, hvilket var noget som skete med en tydelig sitren, for han kunne uden tvivl mærke det, som aldrig nogensinde før! Selv hans tænder måtte han blotlægge. Bare det at vide, at hun var så tæt på ham, var virkelig det bedste, som han vidste, og noget som for alvor kunne få ham til at slappe af. #Det er det jeg er bange for, når det kommer til Mallorie.. Jeg ved virkelig ikke hvor jeg har hende henne, og hun er så flyvsk og.. ung..” påpegede han med en sigende mine. Det var mange ting, som han måtte tænke over, og det var bestemt heller ikke fordi at det gjorde sagerne meget nemmere for hans vedkommende. At hun så derimod gerne ville lære det, var ikke ord, som hun skulle fortælle ham to gange, det var da helt sikkert. Han tog fat om hende, kun for at tvinge hende om i sengen, da han vendte dem, så hun endte med at ligge under ham. Hun var.. gudeskøn. Hun duftede fantastisk, og selv han kunne ikke forestille sig en tilværelse uden hende. Der var måske noget om det? Han vidste det bare ikke. Alt det der med mage og den slags, forvirrede ham kun mere end hvad godt var, og han kunne slet ikke have med den tanke at gøre! Han strøg hende roligt over siden. Det var måske ikke første gang, at han gjorde dette med en kvinde, men det ville om ikke andet, så være første gang, han kunne gøre det, hvor han ville kunne nyde det i dette omfang. #Er du sikker på, at du tør, lade mig vise dig det? Sådan noget kan ej forklares, men blot vises,# tilføjede han sigende. Han lænede sig roligt nedover hende, hvor han kyssede hendes smukke hals.

[Cressida Marvalo]

Måske tronen var vigtig, men Aliyah synes at han som person var vigtigere. Hvis han mistede sig selv eller blev for stresset, ville han uanset ikke være i stand til at tage sig af den, så selvfølgelig ønskede hun at hjælpe ham. #Du tænker lidt sløvt min kære,# drillede hun og blinkede til ham. Det var ikke fordi hun ville tænke på Mallorie nu hvor han faktisk berørte hende på den måde, det tog hendes fokus lidt væk, men hun forstod skam udmærket hans frustrationer. Hun lod læberne bearbejde hans varme hud og følte hans årer pulserer od hendes læber, hvilket næsten automatisk vækkede dyret i hende og fik hende til at blotlægge tænderne.. det var så fristende at bide ham igen, demonstrerer at hun ejede ham også selvom det, desværre ikke var tilfældet. Hendes øjne gled i, hans duft sad i hendes næse tog hende med i en helt anden verden som blev brudt ved hans ord. Hun åbnede øjnene igen og trak sig en smule væk, næsten forlegen over at det var med blottede tænder. #Jeg troede du kunne lide ungt kød, Deres Højhed,# svarede hun kækt men lod smilet falme en smule. #Jeg vil holde øje med hende, sikre sig at hun er hvor hun bør være, hvis det gør dig mere rolig,# tilbød hun og lod hænderne stryge let op over den muskuløse overkrop.
Idet han greb fat om hende og vendte dem om, slap hun et lille gisp uden selv at være klar over det. Hun faldt dog hurtigt til ro i den bløde madras med ham over sig. #Du dufter så godt,# endte hun og lod hænderne stryge hen over de stærke skuldrer. Det sitrede på en dejlig velkendt måde ved hans berøringer. Under træningen var de kommet lidt tætte, men slet ikke som nu. Hun så op i hans blik uden usikkerhed. #Jeg har før overladet min krop og sjæl i din varetægt, det skræmmer mig ikke, Mattheus.. vis mig det,# opfordrede hun igen og kørte fingrene gennem, det lange mørke hår. Halsen blottede hun for hans søde kys som kun vækkede en voldsom sitren i hende. Hun sukkede dæmpet og lukkede øjnene.. et sted ønskede hun næsten at han ville bide hende og langt om længe færdiggøre den opgave som han ikke havde formået før i tiden.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus havde virkelig svært ved at samle sig om tingene efterhånden. Leonardo var væk, og den mand havde virkelig været fantastisk til at gøre det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han sukkede tungt. Det hele var en belastning for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han vendte blikket mod hende. #Det skal være så grumt, som overhovedet muligt,# påpegede han morende. Det var en glæde, at han kunne fokusere lidt på andre ting end det som egentlig plagede ham, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Det gjorde ham faktisk ked af det når det var sådan, og han havde virkelig brug for at slappe af nu! #Det er jeg da.. Jeg mænger mig med de smukkeste unge piger,# påpegede han morende. At hun tilbød at skulle holde øje med Mallorie, ønskede han ikke, da det heller ikke var hendes opgave at gøre den slags. Hendes opgave var selv i hans øjne, langt vigtigere. #Du har en langt vigtigere opgave, end at lege barnepige for den pige, jeg skal giftes med, Aliyah,# afviste han med en rolig stemme, inden han let vendte blikket mod hende.
Mattheus vendte dem i sengen, også selvom det glædede ham, at hun reagerede på den måde. Hun virkede ikke til at være skræmt af det eller noget lignende, og det var noget som faktisk passede ham selv ganske glimrende. Han hævede hånden, som han strøg mod hendes kind. Hendes ord, var noget som kun fik ham til at smile for sig selv. Han kunne godt lide at have den effekt på hende.. Det var også noget, som faktisk gik hen og gjorde ham direkte tryg, og det kunne han godt lide. #Det vælger jeg at tage som et kompliment,# endte han med en rolig stemme, inden han igen vendte blikket mod hende. At hun gerne ville have, at han skulle vise hende det, fik ham til at smile bredere. Han havde desuden et bid, som han aldrig havde skænket hende, og måske at han ville få den endelige mulighed for at gøre det nu? Han trak sig ned mod hende, hvor han let kyssede hende mod hendes hals. #Ønsker du virkelig, at jeg skal vise dig det? Vise dig og tage fra dig det særlige, som enhver mand ønsker at få skænket af en kvinde? Den uskyld, som du besidder..?# Det hele lå i hendes duft.. Hun havde ikke været i nærheden af andre, og han kunne lide det!

[Cressida Marvalo]

Det var ærgerligt at Leonardo var afgået ved døden, selv hun havde været glad for ham til sidst, desuden havde han ikke været en trussel i forhold til Mattheus, hvilket havde gjort det en del nemmere at acceptere det ægteskab de havde haft. Hun himlede med øjnene men kunne ikke lade være med at grine, en latter som hun aldrig set havde hørt. #Du har ladet flydende sølv passerer gennem mine vener min kære, jeg tror du har opbrugt din kvote af grusomhed,# påpegede hun roligt, og lod fingrene glide gennem hans halvlange lokker. Det var fantastisk endeligt at kunne få lov til at røre ham, desuden lod det til at gøre ham langt mere afslappet, og han havde brug for at slappe af og abstrahere lidt efterhånden. #Det må man sige,# medgav hun og skjulte sin utilfredshed lige ved den tanke. Hun kunne ikke følge med på det punkt, ikke så vansiret og arret som hun var, desuden havde han vel aldrig regnet hende for en af dem? #Jeg gør det gerne for dig.. når jeg ikke er ved din side vel og mærke, måske jeg ikke bryder mig om Mallorie, men du betyder noget for mig, og kan jeg tage den byrde fra dine skuldre, så gør jeg det gerne,# tilføjede hun hastigt og sendte ham et varmt smil.
Aliyah reagerede ikke synderligt på at ligge der under ham, tværtimod så havde hun drømt om dette øjeblik i frygtelig lang tid. Hun lod hænderne løbe ned over hans endnu olierede ryg, med næsten forsigtige strøg. Hun blottede halsen og lukkede øjnene for en stund, for at nyde følelsen af hans varme ru læber hen over hendes hals. Det føltes helt fantastisk! Alligevel vendte hun blikket mod ham og nægtede ham derfor adgangen pludselig. En kende mere bestemt lagde hun hånden på hans kind og førte hans blik til hendes. #Du får mig ikke til at fortryde.. jeg har vogtet om min krop, gemt min uskyld i håb om at du en dag ville være der til at tage den,# svarede hun ærligt og følte sine kinder blusse i en rødmen ved ordene. Hun burde gemme sig til en mand der agtede at ægte hende.. en mand som elskede hende, frem for at tillade sig selv at blive.. endnu en af hans kvinder, men hun kunne ikke lade være.. #Jeg er din,# endte hun og hævede sig en smule for at skænke hans læber et næsten ømt kys.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Leonardo var uden tvivl en savnet mand. Mattheus havde længe gået med overvejelsen, at skulle vække ham, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som han havde fået sig selv til at gøre, for han vidste, at den mand ville blive rasende. Han havde jo heller ikke ligefrem haft det særlig godt til sidst, selvom det var noget, som faktisk gjorde ham selv trist. Han følte jo selv, at han ikke havde passet godt nok på ham. Han smilede let for sig selv. Det var nu ikke det, som han ønskede at tænke for meget over. #Præcis.. Derfor er jeg jo nødt til at tænke det rigtig godt igennem, ikke sandt?# påpegede han morende endnu en gang. Det gjorde ham afslappet, når hun rørte ved ham, for han kunne virkelig godt lide det, og det føles virkelig, virkelig godt, når hun gjorde det! Han sukkede dæmpet og lukkede øjnene roligt. Selvom hun havde været meget igennem bar frygtelig mange ar med sig, så gjorde det ingen forskel for hans del. Hun var stadig det smukkeste, som han nogensinde havde set. #Jeg kan ikke gøre for det. Det.. appellere blot mere til mig,# endte han ganske sigende. Han ville ikke have, at hun skulle bryde sit hoved med Mallorie. Faktisk, så ønskede han knapt at skulle tænke på hende lige nu. Det var Aliyah som fyldte det hele ved ham lige nu! #Jeg vil ikke have, at du skal bruge din allerede sparsommelige fritid på at skulle rende rundt og.. lege barnepige for hende. Hun er intet officielt endnu, og derfor ikke noget som folk ved af.. Jeg vil bare gerne nyde tiden med dig nu.. og det er det vigtigste for mig,# fastholdt han.
Eftersom han havde fået vendt dem i sengen, så var det vel også tydeligt, hvad det egentlig lå og lagde op til i øjeblikket? Det var ikke fordi, at han kunne gøre noget ved det, men fordi at han virkelig ønskede at mærke hende tæt på! At se den mere faste side af hende, tændte ham kun. Han kunne virkelig godt lide det! Han trak hovedet til sig roligt, inden han hørte hendes ord. Hun havde sparet sig? Til ham? Smilet bredte sig let på hans læber, for selv han havde længe gået med drømmen om at mærke hende tæt på. #Længe har jeg gået med drømmen om at være tæt på dig, Aliyah.. Den aften du bed mig, satte det sig for alvor i mig.. Kunne jeg ægte dig, så havde jeg gjort det.. for længst.# At hun gerne ville have at han skulle vise hende det, passede ham uden tvivl fint! Han mødte hendes læber i et kys, som han glædeligt gengældte. Han skulle nok vise hende! Hånden strøg roligt over hendes lår ganske tæt på hendes skød. Han var ikke en mand, som sparede på tiden.