sammen igen

[Deleted]

Tom sad stille i vand kanten han tænkte tit på sin haf frue ig længtes efter hinden men som hun også hadet sagt det ville blive vansklige men tom hadet holdt sit ord og var vend tilbage til vad stede han smilte Sammen med Krun hjorten den spiste gras mens den anden slikked sig om munden han sukket rolige og kikket rundt for at være sikker på at tingen var regtit Sadt sammen han hadet lavet telte som de hadet over natted i han smilte og kikket lidt hen mod kron hjorten hvad pokker lavet kron hjorten skrubbed sin horn op af træstammen men til sidste satten den sig fast " nej dit fjols du skal jo ikke komme til skade igen lad mig nu se på den " svadte han rolige mens han kikket rundt og på den igen han hadet sin stav ikke så langr væk her fra tom hadet en gave til Inda som han ikke helt vidste om den var god nok til hidnen i nu men nu måtte de jo se eller jam se om hun kunde lide den stille smilte han rolige " i dag kommer hun igen min ven hinden jeg fortalte dig om " stille kikket han ned mod vandet

[Deleted]

Tilværelsen i vandet, var og blev Indiras liv, for hun vidste, at hun ikke kunne leve på land. Naturligvis var det jo det, som vakte hendes tydelige frustration, når det var livet på land, som hun havde den tydelige nysgerrighed for, og det var ikke ligefrem, noget som hun kunne gøre noget ved. Længe havde hun søgt langs bredderne i håbet om at skulle støde på denne Tom igen, for hun havde ikke set skyggen af ham siden dengang de havde mødtes og faktisk havde tilbragt rigtig lang tid sammen, og det havde faktisk også været utrolig rart for hendes vedkommende. Igen slog hun med halen, for at søge mod en af de breder, som hun endnu ikke havde fået undersøgt. Hun synes at se noget i det fjerne, og det var det som gjorde hende direkte nysgerrig, så det i sig selv, var bestemt ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende.
Med rolige og direkte lydløse svømmetag, søgte hun mod bredden, for at finde ud af hvem der var derinde, for der var nogen, det kunne hun da tydeligt se. Hun nåede helt ind til kanten og stoppede op. Synet af manden genkendte hun med det samme, hvilket var noget som for alvor fik smilet til at brede sig på hendes læber. ”TOM!” udbrød hun direkte glad, da hun tog fat om jorden, for at trække sig op. Det var faktisk tungt!

[Deleted]

Tom vente sig stille om da han hørte en velkendt stmme han smilte da han så hvem det var " Indira " svadte han og løb hen til hinden for at hjælpe hinden op " jeg sagde jeg ville komme tilbage " svadte han rolige og grinte mens han lage sig på siden godt nok lidt våd rundt om kring også hans hår som var sadt op i en heste hale og hadet foget lidt over skæk han smilte roige mens han stog hinden over kinden " jeg har virklige sanvet dig " svaret hn blidt og kysset hindens pande rolige og kikket over på kron hjorten han tænkte stille og kikket sig rolige om kring og så på hinde igen " det godt af se dig igen " han smilte rolige og Rejste sig stille og vendte lidt til hun bliv tør men det ville sikkert gå en masse tid han hadet virklige savnet hinde hvad skulde han ellers " jeg ahr næsten været overalt i håb om at du kom tilbage til mig " svadte han så stille med et varmt smil over læben

[Deleted]

Tom grinte lidt af denne elver " såd kender du ikke dyr lige så godt som mig trode i elver kunde forstå dyr " svadte han så med et grin men stoppet så da han spurte om han kunde bruge hans hjælp tænke han lidt over det og tog sig til det skæk han nu hadet stille smilte han rolige " tjoo hvorfor ikke jeg kender ikke så godt de her kandter så længe vi ikke møder nogle varmpyr " svardet han stille mens han tog sin hænder ned i nogle lommer og hodlte staven i den ærmet han smilte gald "såå du elver hvor længe kan i level ?? " svaret tom stille og nysgerie han hadet jo kun hørt historie om elveren og vidste de var store natur elsker stille lendte han sig til bage han ville godt lære deres sprog fuldt ud men han ville have en lære som kunde sproget stille tænkte han sig om igen han ville dog lige lære ham at kende tænk vis det var en ond sidte person han hadet med at gøre så ville han ikkke kunde til give sig selv for det han sukket rolige mens hans blik stille ratte sig mod det andet sted hvor folk gik

[Deleted]

Indira vidste udmærket godt, at hun havde været meget og længe væk, men det var ikke fordi, at hun havde haft noget andet alternativ, og det vidste hun udmærket godt. Det var mere om.. det var noget, som han faktisk forstod sig på. At se ham reagere sådan, fik hende til at smile stort, da hun endelig trak sig op på bredden, for at komme tættere på ham. Hun trak sig hen til ham, hvor hun tog imod hans strøg over hendes kind og kysset mod hendes pande, for det føles virkelig rart. Det var ikke sådan noget, som man oplevede særlig meget af ude i havet, hvis hun skulle være helt ærlig. Det var en menneskelig skik, som hun faktisk rigtig godt kunne lide, og det fik hende til at glemme Domenico for bare en stund om ikke andet. ”Jeg beklager virkelig, at jeg har været så længe væk,” sagde hun endeligt, da hun igen vendte blikket mod hans skikkelse. Det var faktisk noget, som hun virkelig var blevet ked af. Hun hævede hånden og lagde den mod hans overarm, så hun kunne komme ordentlig op at sidde. Det var jo heller ikke ligefrem nogen nem opgave med den store hale, og den fyldte jo faktisk en hel del! ”Jeg søgte og jeg søgte. Jeg.. turde bare ikke søge til land selv.. Jeg stoler ikke på de landlevende.. hvis du forstår,” sagde hun endeligt. Hun havde været så uheldig mange gange, og det ville hun ikke udsætte sig selv for igen. Sidst havde det nær kostet hende livet.

[Deleted]

tom lage sig stile ind mod hidnens mave også hindens skellet hale han nusset den lige så blidt det var så rat det her " jeg forstå dig godt jeg møtte en elver der spurte vad jeg skulde ved vandet men sagde ikke noget tror ikke verden er klar til at se at din race findes i nu " svardet han stille og kysset hindens mave lige så stille mens han kikket i hindens øjne dubt han ville beskytte hinden så godt han kunde men han vidste også at der var ikke noget der kunde holde dem ad skelt stille smilte han og kikket lidt på hindens hale han kunde altid blive fortrylet over det tom kunde dog kun se hindens arua af skel han kikket " hvad fave skel har du enlige " kom han i tanke om han kunde jo ikke se faveren på stede hvad skulde han gøre han sukkt det var noget han godt kunde blive ked af tom hadet op levelt meget " jeg kun glad for at du er her nu jeg har følte mig så af lene " visket han blidt

[Deleted]

Indira havde virkelig været bange for at Tom havde fundet andre veje at gå, for hun vidste udmærket godt, at hun havde været væk i rigtig lang tid, men det var jo heller ikke fordi at det var noget som hun kunne gøre for. Hun smilede let for sig selv, da han lagde sig ind mod hende, for det var ikke noget som hun havde noget imod. At han havde holdt hemmeligheden, glædede hende naturligvis også. ”Jeg er glad for, at du værner om det.. Der er mange, som ikke kan klare at høre om os.. Og jeg vil helst ikke jages igen,” fortalte hun med en dæmpet stemme. Det var meget af det, som hun havde oplevet sammen med Domenico, og det var slet ikke noget som hun kunne lide i det hele taget! Hun vendte blikket mod ham, da han strøg hende over hendes skæl. Så lang tid, at han gjorde det den rigtige vej, så var det faktisk ikke slemt, men meget.. behageligt, og det var noget som hun godt kunne lide. ”De er blå,” fortalte hun med en rolig stemme. Hun lagde hånden roligt mod hans overarm, som hun strøg meget forsigtigt. ”D ved godt, at jeg ikke har alverdens med tid, men.. nyd det, mens vi har den,” sagde hun endeligt. Det var jo omstændighederne for hende, nu hvor hun var et væsen, som var direkte afhængig af at være i nærheden af vand hele tiden.

[Deleted]

Tom vidste ikke hvad han skulde det siges da hun sagde de ikke hadet alt med tid han smilte lidt han rejste sig stille op han kikket ned mod hinde og " nu skal jeg følge dig hjem min enge " svardet han rolige mens han tog hinden om skulderen og hindens hale hvor hindens ben ville være de kunde ikke blive her så meget sp meget vidste han da godt de ikke hadet så meget tid " jeg ved det og det er også der for jeg ville nyde denne dag så meget jeg kan sammen med Dig " svaret han rolige mens han kikket ned og mod hindens øjne han vidste ikke helt hvad han skulde sige og så mod hinden der var så meget han ville nå med hinden men så let tid det var en svær forhold de hadet sammen men han kudne lide hinden forden hun var

[Deleted]

Man kunne jo lige så godt være ærlig fra start af, og forklare hvordan tingene hang sammen, for Indira vidste udmærket godt, at det ikke var særlig lang tid at de havde, for det var jo ikke altid lige til at sige, når det kom til hendes slags, for de var slet ikke ment til at gå og være på jorden, og det var jo det som hun vidste, og det var det, som tydeligt måtte skræmme hende også.. For hun ville jo virkelig gerne. Det var jo ikke fordi at hun brød sig om, ikke at kunne gøre noget som helst. ”Der er desværre ikke ret så mange andre alternativer, kan man sige.. Jeg vil virkelig gerne nyde den med dig, nu hvor jeg endelig har muligheden for det,” forklarede hun stille. At han rejste sig op, for at hæve hende i sine arme, fik det til at gibbe fuldstændig i hende. ”Tom, jeg..” Hun tav. Han ville bære hende hjem? Jamen hendes hjem var jo havet, og det var slet ikke noget, som hun ønskede at tage tilbage til endnu! Hun var jo lige kommet, for at se ham igen, og det var noget som hun ønskede at understrege for ham. Ville han da ikke være sammen med hende? Hun sukkede dæmpet og lagde hovedet mod hans skulder. ”Jeg vil altså ikke hjem endnu,” fortalte hun med en dæmpet stemme.

[Deleted]

TOm smilte rolige og kunde ikke lade være med at grine lidt " jeg snakket nu om telte skat " svaret han stille med et grin og smilte det var rat for ham at mærke hinden så tæt på sig igen hindens nønge krop var om bart stade våd for han kunde mærke sit tøj blive hal vårdt stille kysset han hinden på læben og gik ind i telte med hinden han hadet igen problemer med at finde ud af hvad de skulde bruge noget af deres tid på stille satte han sig for and kamine og lage en tæppe om hinden han vedtede bare lidt på hun skulde blive tør stille nusset han hindens mave og kikket lidt rundt mens han kikket ned mod indra hvad skulde de hitte på skulde de bare bare side her og nyden den

[Deleted]

Indira kunne slet ikke lade være med at smile, nu hvor hun var sammen med ham igen. Han var en kærlig mand, og det var sådan noget, som hun virkelig godt kunne lide, også selvom det stadig var rigtig mange ting, som hun skulle vænne sig til, for han var bestemt ikke, som Domenico havde været overfor hende, men det var vel på tide, at selv hun kom videre. ”Oh.. telte? Det.. det kunne du jo bare have sagt,” sagde hun med et stille smil på læben, inden hun tog imod hans kys. Det var faktisk noget so hun kunne lide, selvom det stadig var svært for hende, at skulle give ham sådan noget, for det var heller ikke noget, som hun havde skænket nogen andre, så det var faktisk meget grænseoverskridende for hende. At de kom indenfor og han lagde et tæppe om hende, gjorde hende temmelig hurtig tør, og halen forsvandt til fordel for hendes ben. Hun smilede let for sig selv. ”Så.. nu er jeg som dig igen,” sagde hun roligt, inden hun møvede sig godt på plads ved ham. Hun kunne jo godt lide at sidde der sammen med ham, for hun vidste, at han passede godt på hende.

[Deleted]

Tom kikket ned på hinden og smilte roligen tom mærkede godt at indira kom tætter på ham han smilte rolige og lage bar hånden om hinden han ville blot nyde at være sammen med hinden igen de arura blå øjne kikket stille ned langst af hinden han rømdet let og kikket rundt"Tror du der er en mulgie hed for du kan komme på land i længer tid jeg mener mere ind en dag ?"? " tom kikket ind i ilden igen mens han kørte sin hånd undet tæppeto g nusset hindens mave lige så stille men stoppet så og lage den faldt ned rolige kunde han mærke træt heden kommer over sig på den måde det var rat han knipset med fingeren og der kom to glas ud og et en vin god vin han helte lidt op til den bække to og gav indira et gals" her samg men pas på det stærke sager " svaret han han Drak lidt af det og nød glasset når han var sammen med hinden glemte han alle bekyminger stille kikket han rundt igen og tænkte det ville været rat vis hun kunde blive i flere dage i stede for kun en stille lage han hovdet ned mod Indira og kysset hindens pande blidt

[Deleted]

Tom stillede hende det samme spørgsmål, som Domenico havde stillet hende i sin tid, hvilket var noget som gjorde hende trist. Hun lod blikket falde en smule. Med den race som hun havde, så var der faktisk ikke særlig meget at gøre ved det, og det vidste hun godt. ”Jeg.. jeg beklager virkelig Tom, men.. med den race som jeg er, så er jeg bange for at det ikke er en mulighed. Jeg ved ikke om.. i landlevende har muligheder for at gøre noget ved det, men i havet.. så er der ikke noget,” undskyldte hun med en dæmpet stemme. Det gav et helt sus i maven, da han sneg hånden under tæppet og nussede hende på maven. Det føles faktisk utrolig rart, hvis hun endelig selv skulle sige det, og det var noget, som hun virkelig godt kunne lide. Hun smilede let og lagde hovedet roligt mod hans skuldrer, for det var noget som faktisk gjorde hende rolig, og ikke mindst tryg, og det var uden tvivl en dejlig fornemmelse, at sidde igen med. At han fremtryllede noget at drikke, fik hende til at vende sig mod det. Stærke sager? For hende, så lignede det jo nærmest bare vand. Hun satte sig en anelse op og tog imod det. ”Det kan da ikke være så slemt?” spurgte hun, inden hun tog en god tår. Hun fortrød det dog straks, hvorefter hun spyttede det hele ud. ”Det her er da ikke vand!” udbrød hun næsten overrasket. Hun var jo slet ikke vant til den slags!

[Deleted]

Tom kunde ikke lade vær med at grine da hun spytted det ud igen " nej det er det ikke " han tog sig lidt på maven da det gjor ondt han kunde godt lide hindens Ansiget udtryk det så lidt sjovt ud " jeg sagde jo til dig det var lidt stærke sager men tro mig det samger beder når man venner sig til samge " sagde han og og gav Indira en stykke stof så hun kunde tøre sin mund med der var vist rat mange ting hun skulde lære her oppe på land jorden stille smilte tomigen og kørte en finger over hindens fugtit læber hun var smuk og sød og kærlige stille lage han panden mod hinden og sagde stille " jeg elsker dig virklige " Tom kysset hindens læbe en ænkel gang han håbet ingen ville finde ud af hvad hun virkligeheden var for de ville helt sikkert blive jaget af ander mend der ville have hinden noget tom ikke kunde lide ved tanken om han ville ønkse han kunde se hinden regtit med fave hud og hår og alt det gode hvad skulde han gøre det var en ned avet even han kikket rolige i hindens øjne igen det var rat at kunde føle at han var noget og ikke bare en lille slave Dreng der skulde gøre rent efter en varmpyr

[Deleted]

Indira havde slet ikke været forberedt på sådan en kraftig smag, som det hun havde fået ved at drikke dette, når hun var vant til.. vand. Hun havde aldrig fået andet trods alt! Hun tog imod det stykke stof, som han gav hende, så hun kunne tørre munden i det. Det hjalp da i det mindste en smule. ”Det smager altså slet ikke særlig godt,” påpegede hun med en ganske sigende mine, for hun kunne bestemt ikke lide det særlig godt! Som han strøg fingeren over hendes læber, måtte hun smile. Hun kunne godt lide, når han gjorde sådan noget. Han var af den type, som kun beviste, at hendes far ikke havde helt ret; Det var ikke alle landlevende, som var farlige for dem, for Tom var ikke, og det havde Domenico heller ikke været. De ord, som han skænkede hende var dog ord, som direkte kom bag på hende, for det var ikke den slags, som hun var blevet skænket af nogen, men derimod var hun klar over betydningen af dem. Hun vidste, at det virkelig var stort, men så godt, følte hun jo slet ikke, at hun kendte ham endnu. ”… Hvorfor fortæller du mig det, Tom?” spurgte hun dæmpet. Desuden vidste hun jo godt, at de aldrig ville kunne være som.. et par af hendes, eller hans slags, for før eller siden skulle hun tilbage til vandet, og de igen ville være adskilt. Hun bed sig let i læben og vendte blikket ned af sig i stedet for. ”Så godt kender du mig jo heller ikke..” sagde hun endeligt. Det gjorde ondt, men.. det var jo sandt.