sammen igen

[Deleted]

Indira nikkede roligt til hans ord. Hun kunne jo godt se, at det ville gøre det hele langt nemmere for dem alle sammen, også fordi at det lå lige ud til vandet. ”Så lang tid, at du har det godt, så er jeg glad, Tom.. Det kan være farligt, når man… ikke er i stand til at se,” forklarede hun med en rolig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke i den anden ende. Hun smilede let for sig selv og lagde sig mere ind mod ham. At han begyndte at kysse hende over det hele, var noget som kun fik hende til at smile, for det føles virkelig godt, at han gjorde det. Det var ikke noget, som hun havde oplevet før, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Hun smilede let for sig selv. ”Jeg kan i hvert fald stå inde for, at du er rigtig god til at bruge hænderne,” påpegede hun morende, inden hun spiste sit æble op og smed skroget fra sig.. Hun havde en fornemmelse af, at det ikke var noget, som hun skulle spise. Hun vendte blikket mod ham, da han kyssede hendes mave. Det var da noget af en afsked, måtte hun da sige. Hun smilede let for sig selv. Det gav hende en følelse og en lyst til at ville have mere.. Men hun vidste, at det nok ikke var den rette tid at gøre det på. ”Jeg må snart af sted, Tom,” undskyldte hun med en dæmpet stemme. Det var tæt på han kom nu, og hun vidste ikke om det var tid for det endnu.

[Deleted]

selv om det hadet været i nærheden af hianden en gang denne nat så kunde han godt se på hinden at der ikke var tid til en nummer to omgan den måtte han vente med til sener han kysset hinden på munden igen og fik noget tøj på " jeg ville vise dig stede man skal bare følge floden så kan man komme til den " Tom hjap hinden stille op af stå så de kunde gå ud til vandet igen han hadet glæde i sig meget ind dag og så det at hun sagde han var god til bruge sine hænder fik ham til at rømde "jaaaa det ved du sikkert alt om ikke skat " svaret han stille mens han tog sin stav og kikket mod hinden og ragte en hånd frem det var en gave det de to hadet sammen og det kunde han føle helt inden i men nu måtte han også se og få gjort det særlige hus i gang men han måtte vise hinden stede

[Deleted]

Det havde været en rigtig god nat, og en rigtig god omgang, det måtte Indira alligevel give ham, men det ville være for meget af det gode, hvis de fortsatte, også fordi at hun vidste, at hun i øjeblikket, hvilede på de sidste minutter, inden det ville begynde at blive en nødvendighed for hende, at komme ned i vandet igen, for det var efterhånden ved at være derude, hvor det var tiltrængt, og hun kunne jo godt mærke det. ”O-okay..” sagde hun dæmpet, inden hun lod ham hjælpe hende op at stå igen. Hun var tydeligt ustabil, men var det ikke for ham, så ville hun heller aldrig lære dette, for det var da efterhånden ved at blive en nødvendighed kunne man jo sige. Hun trak vejret dybt. Hun var ved at blive svimmel, men det var nu heller ikke noget som hun ville sige til ham, for han skulle jo nødigt ende med at blive bekymret for hende, for hun skulle jo bare i vandet, så ville det hele jo være fint. ”Jeg har jo oplevet det på egen krop, ikke sandt? Nu.. vis mig hvad du vil vise mig,” opfordrede hun roligt, for hun ville jo meget gerne se det.

[Deleted]

tja du kan lige så godt hoppe i hvadet for du kan svømme helle vejen der op " tom tog og slog med sin stav en gang så telte forsvandt ind i hans stav mens han rolige vente sig tom ville godt se sin ven igen hjorten som han hadet redet på han hygget sig nok i skoven sammen med de ander han hadet sin frihed som Tom hadet hans Rolige kikket han mod indira " jeg glæder mig til at vise dig det jeg tro det ville blive et godt sted men nu må vi jo se " tom gik rolige ned af floden mens han kunde se vanders blå sker i hans øjne men han kunde dog ikke se sten og kradt der var for meget enagie lige pt men han ville lære at sture det igen og det skulde han nok efter noget tid kom han til stede hvor åen var der "er du her i nu Indira " sagde han stille mens han kikket sig om kræng og søgte ned i vandet hun måtte ikke ud skyde det længer så han håbet da let på hun var der nede

[Deleted]

Indira ønskede slet ikke at tage derfra, men det var vel bare at begynde at erkende, at det var ved at være på tide, at gøre det? Hun vendte blikket mod ham. Hvis hun kunne søge til vandet og fortsætte sådan ved siden af ham, så var det slet ikke så slemt igen. Hun nikkede. ”Okay… jeg følger med ved siden af,” sagde hun med en rolig stemme, inden hun forsigtigt og tydeligt vaklende, søgte ned til vandet og ned i det. Næsten med det samme, kom den blå hale til syne, og hendes ben forsvandt. Hun dukkede op igen. Selvom vandet var koldt for dem som levede på land, så var det slet ikke sådan at hun tog det, for det for hendes vedkommende, ikke føles anderledes. Hun slog lette slag med halen og svømmede langs kanten og ved siden af Tom, for at finde ud af, hvad det var han ville vise hende, for selv hun var jo nysgerrig på at finde ud af, hvad det var. Hun så sig omkring. Det var uden tvivl et utrolig flot område, som han havde ført hende ud i, men selv hun var ikke helt klar over, hvad han ville med det.. Og hvorfor han ville vise hende det. Tungen strøg hun let over sine læber, inden hun strøg håret væk fra sit ansigt. Hun vendte blikket roligt mod Tom, da han kaldte efter hende. ”Jeg er lige her,” sagde hun roligt. Hun søgte hen til kanten, hvor hun tog fat om kanten, for at rive sig op. Det var uden tvivl et rigtig smukt område, og hun kunne lide det.. Hun kunne lide, at det lå så afsides. ”Det er et rigtig flot område, Tom.. Hvorfor ville du vise mig det?” spurgte hun nysgerrigt.

[Deleted]

Tom bed tenderen lidt sammen og satte sig ved siden af hinden og tog om indias hånd og lage den rolige om hindens mave samtid med " tja næste gang du kommer forbi så ligger der et hus der lige der det ville nok tag nogle månder at bygge " svaret han rolige og smitle stolt " prøv at forstille dig et lille land hus ligge der hvor man kan foder få og heste og så nogle æbler og bær " tom rømdet lidt og vidste ikke helt hvad han skal sige " og så vis hm hm der kommer flere " svaret han svagt og nusset hidnens mave rolige og bliv lidt varm " sååå kan børne lege og bade i søgen sammen med os " tom kysset rolige hindens hals lidt tænden måske og kikket rolige rundt og så ind i hindens øjne hun var nok våd men det gjord ham ikke regtiti noget som helst

[Deleted]

Indira ønskede selvfølgelig at Tom havde det godt, og nu hvor han søgte hende, så kom hun naturligvis. Tungen strøg hun let over læberne, da hun lagde sig ind mod ham og han lagde sig med armene omkring hende. Selv kunne hun jo godt se, at det var et utrolig smukt og ikke mindst flot sted han havde fundet.. Hvordan kunne han se det? Var det omridset igen? Som han bad hende om at forestille sig landhus og det hele, så forsøgte hun virkelig, at gøre det så godt, som hun nu kunne. Hun smilede let. ”Du har åbenbart gjort dig rigtig mange tanker om den slags,” sagde hun roligt. Hun kunne forestille sig et hus lige ned til vandet.. Træer rundt forbi, heste som græssede.. Egentlig bare fantastisk familieidyl. Hun smilede let for sig selv. Hvis der kom flere? Ja, det var jo ikke en tanke, som kunne udelukkes kunne man jo sige. Tungen strøg hun let over sine læber. ”Ja, når den dag kommer,” sagde hun med et let smil. Hun tog imod kysset til halsen, inden hun vendte sig en anelse, så hun kunne se ham i øjnene. ”Jeg glæder mig til at se det, når det er færdigbygget, Tom. Virkelig,” sagde hun glædeligt.

[Deleted]

Tom smilte glad da hun sagde det og krammet hinden let ekser ind til sig " det gør jeg også Elskede men det blive en hår ting at skulde lave alt det der af lene " svaret han rolige og fjnerte noget af sit våde hår mens han kikket rundt for at få en for nemles af stede han ville ikke give sine børn eller hinde det samme liv som han hadet måtte gem gå selv om han var halv blin ville han ikke slå sig tilbage på nogle måde for noget måtte de jo level på rolige stog han sin hånd ned af hindens finde og der hvor hindens ben hadet været han kunde Simbelhen ikke forstå hvordan det kunde lade sig gøre det der og det føltes rat og rolige hvad var hun ude på lige nu vis hun hadet lyst til en tur nummer to skulde hun bage sige til for det gjord ham ikke noget selv om det var svært for tom at forstille sig hvor pokker hvordna man gjord det som hav væsen

[Deleted]

Der var rigtig mange ting i denne her verden som Tom ikke forstod sig på, som der også var ting, som hun slet ikke forstod sig på. En havfrue gjorde det på præcis samme måde, som menneskene gjorde.. Der var de afhængig af land til både at gøre det, og til at bringe til verden, og efterfølgende søge til havet igen. Hun lagde hovedet ind mod hans favn. At sidde der med ham føles virkelig godt, også fordi at hun vidste, at han gjorde det for at passe på hende, hvilket var en tanke, som hun uden tvivl rigtig godt kunne lide. Tungen strøg hun let over sine læber. ”Jeg kunne godt forestille mig, at det bliver svært for dig, Tom, men mon ikke, det går alligevel? Jeg kan desværre ikke være til megen hjælp,” sagde hun med en dæmpet stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Hun vendte blikket ned af vandet. Hun burde snart søge hjemover.. Tiderne gik jo, og hun kunne jo heller ikke blive væk hjemmefra for tid og evighed, selvom det var noget, som hun havde lyst til, men så ville de lede.. og det ville gå udover Tom, og det ville hun ikke have. ”Jeg.. er bange for, at jeg er nødt til at tage hjem nu,” sagde hun dæmpet, idet hun vendte blikket roligt op mod hans skikkelse igen. Hun var virkelig ikke meget for tanken om det, men hun havde intet valg.

[Deleted]

Tom smilet rolige og lage hovedet stille ind til hinden " hvornår tor du vi ikke behøvs at gemmes os mere skat jeg kommer virklige til at sanve dig " han sukket rolige mens han søgte den Trøst han var så glad for og den han kendte så godt hvad skulde han gøre at komme væk fra sin elskede igen han sukket rolige mens han lage hovedet tæt ind til hinde det var svært at give slip på hinde " jeg ville ønkse vi hadet tid nok til en omgang mere " visket han rolige i hindens øre inden han sukket dupt igen dette var safølige noget som irterete ham virklige meget og han vidste ikke helt hvad han skulde stille op med sig selv lige pt og han var lidt skramt og tanken om at lade hinden være af lenne der ned i sær nu hvor hun måske bar noget vigtit for dem han sukket rolige men ryste let på hovdet for at få den væk igen det hadet jo gået de sidste par gange så hvorfor ville det ikke gåre det den her gang

[Deleted]

Indira havde allerede nu været længe væk hjemmefra, og hun vidste, at det kun var et spørgsmål om tid, inden de ville sende folk ud efter hende. De var ikke mange havfruer tilbage derude, og derfor var hun bange for konsekvenserne, hvis de fandt ud af, at hun gik rundt sammen med en fra land.. En magiker endda. Hun rystede på hovedet. ”Det vil nok aldrig stoppe.. Du er ikke en af os.. De vil ikke acceptere dig, Tom.. Jeg gør det her for din skyld..” Hun vendte sig mod ham med en næsten sørgmodig mine. Svagt trak hun på smilebåndet. Han havde været hendes første.. Og hun kunne virkelig godt lide den tanke.. Det havde været behageligt.. Ondt.. men behageligt. Hun hævede hånden og strøg hans kind. ”Den må vi gemme til næste gang vi ses.. Og nu ved jeg hvor jeg kan finde dig, hvis du bliver i området her,” påpegede hun sigende. Hun strakte sig en anelse, for at skænke ham et kys. Hun ville så gerne blive der, men det var bare ikke noget, som hun havde muligheden for at gøre, uanset hvor meget hun ville ønske, at hun kunne. ”Til vi ses igen.. Jeg lover, at der denne gang, ikke vil gå lang tid,” sagde hun endeligt. Hun slap ham roligt, kun for at søge længere ud i vandet. Hun nød virkelig de tider hun havde sammen med ham, men selv hun måtte jo drage videre før eller siden. Hun vendte om og søgte under vandet, kun for at søge mod det store og åbne hav.

//Out