Just waiting for the one day..

[Deleted]

Marcell kunne godt lide at Syrena faldt til ro, for det var selv beroligende for ham at sidde sammen med hende og mærke bekymringerne forsvinde fra hans bryst. Han glædede sig til at fortælle Gabriel om hans valg i morgen og blive introduceret i stalden til denne Dafnir, for han syntes det var spændende at han skulle til at tage ansvar for sit eget liv med et rigtigt arbejde. Han ville ikke være en snydepels i dette liv, det hele skulle gå til ærligt og redeligt. Han så roligt på hende hvor han fint kunne se hende i mørket nu hvor øjet havde vænnet sig til det mørke efter at han var kommet ude fra lyset og ind på hendes mørke værelse. Det var rart, at han havde en der faktisk troede på ham og ønskede at være sammen med ham, for det havde han aldrig turde sætte forhåbninger op for i sit tidligere liv. Han vædede let sine læber og tog en dyb vejrtrækning, mens hun svarede. Han holdt armen godt omkring hende og drejede let fronten mod hende, så han endnu sad behageligt, men stadigvæk holdt om hende med sin arm på en tryg måde. "Det skal vi nok finde ud af sammen," sagde han roligt. Han ville gerne være der for hende på alle måder. Hendes hånd mod hans bryst satte en hjertebanken i hans bryst, men han kunne faktisk virkelig godt lige følelsen. Hendes strøg satte et direkte behag i ham og det fik ham helt til at sitre af behag, for han var slet ikke vant til sådan et kærtegn. Han smilede varmt og holdt stadig hovedet mod hendes, mens han trak vejret roligt. "Godt. Så kan jeg jo fortsætte den vej," sagde han. Det var rart at få bekræftelse og hendes mening betød faktisk virkelig meget; han vidste, at hun var ærlig overfor ham. Han smilede, for han ønskede jo faktisk at se hende meget oftere, ellers var han jo ikke flyttet ind her! "Jeg tager det job for at se dig. Jeg vil se dig hver dag, det er mit mål," sagde han lovende og trak hende lidt tættere, for det var virkelig rart dette. Resten af dagen sad de faktisk bare her og snakkede om alt og intet, så at hun kunne være helt roligt.

//Out.

[Deleted]

Syrena var allerede faldet tydeligt mere til ro, og nok til at hun faktisk kunne sidde og se sig omkring, selvom det var ting, som hun slet ikke vidste hvad var for noget. Ganske vidst havde hun rørt ved tingene, som var omkring hende, men det var skræmmende nu hvor hun faktisk kunne se på det. Nu havde Marcell endelig fået en mulighed for at age styr på sit eget liv, og sørge for at udrette noget godt med det, og det var faktisk noget af det, som hun ønskede for ham, for det var naturligvis vigtigt for hende, at han også havde det godt, nu hvor han sørgede for så meget for hendes vedkommende. Hånden lod hun hvile mod hans bryst, og med hovedet mod hans skulder. Hun kunne næsten falde i søvn, sådan som hun sad der op af ham, og han faktisk lod hende gøre det. ”Det håber jeg virkelig..” sagde hun med en dæmpet stemme. Dette var jo bare klare tegn på, at han godt kunne handle rigtigt, og kunne få et godt liv, og han kunne være omkring hende, hvilket uden tvivl, var noget af det bedste i hendes øjne, selvom det nu heller ikke var noget, som hun sagde højt. Hun lukkede øjnene ganske let. Han kunne gøre det rette, og det var selvfølgelig noget, som hun ønskede, at han skulle vide. ”Det kan du uden tvivl, Marcell… Du.. Du har virkelig gjort det rigtig godt. Og.. og det ville være en skam, at spilde chancen, nu hvor du har fået den,” forklarede hun med en dæmpet og sigende mine, inden hun igen vendte blikket i retningen af ham. Han gjorde godt for mange, ved at tage de valg, som han nu tog, og det var noget som hun meget gerne ville understrege for ham, da det var noget, som faktisk selv for hende, var frygtelig vigtigt. Hans bankende hjerte, var en fornemmelse som hun godt kunne lide, og så det faktum, at hun nu kunne se frem til at skulle se ham hver eneste dag, for det var noget som hun uden tvivl ville se frygtelig frem til! Hun smilede let for sig selv. ”Det er måske store ord, men jeg ser virkelig frem til det,” sagde hun sigende. Det var stort for hende, for det var ikke sådan noget, som hun turde gøre sig nogle forhåbninger om i det hele taget. Selv blev hun siddende og snakket med ham. Det viste sig faktisk at blive en rigtig god dag alligevel.

//Out