Summer is comming!

[Deleted]

Det var først nu, at det for alvor var gået op for Syrena hvor negativ hendes tankegang egentlig havde været, uden at hun kunne gøre noget ved det. Modet ved at søge herud..? Ja, det var jo egentlig først nu, hvor han fortalte det, at det egentlig gik op for hende, hvor modigt det egentlig var. Hun var heldig at have mødt ham, hvilket hun meget gerne erkendte. En mere varmhjertet mand, skulle man godt nok lede længe efter, så derfor kunne hun skam også godt forstå, at det var en mand, som hendes mor kunne være glad for. hun mindes jo at have hørt ham før, og hun mindes hvor god han havde været ved hendes mor, selvom minderne var yderst fra den tid, hvilket næsten var det som gjorde hende mest trist. ”Vil du virkelig det...?” påpegede hun med en ganske sigende og næsten forsigtig mine. Det gik frygtelig hurtigt, men hun følte virkelig, at hun kunne stole på denne mand. hvad angik hendes brødre og hendes far, så vidste hun, at de alle sammen havde travlt, og det jo så var noget som gik lidt ud over hende. Hun brokkede sig ikke, men gik i stedet for, med alle tankerne alene. Hun nikkede. ”Jeg mindes hun var glad omkring dig,” fortalte hun. Hun var virkelig glad for alt hvad han kunne fortælle om hende, for det var virkelig ikke meget hun kunne huske. Hans sidste ord, var noget som fik hende til at rødme. For der var ikke nogen, som havde snakket sådan om hende før. ”… Mener du virkelig alt det du siger..?” spurgte hun usikkert. Det havde hun jo aldrig hørt noget om før.
Det var slet ikke ofte, at Syrena følte sig komfortabel omkring andre på denne måde, også fordi at hun ikke rigtigt kendte ham, men det var bare en mavefornemmelse som bad hende om at… lade paraderne falde, og bare være sig selv, uden at det behøvede at være en svaghed, hvilket var noget som hun faktisk fandt utrolig.. lettende et sted, og mere end hvad hun havde regnet med. ”Jeg tror ikke, at nogen vil kunne finde sammen med en som mig.. Jeg kan jo intet gøre af mig selv, og skal hjælpes i gang med så mange ting.. Er det ikke at være en byrde?” spurgte hun. Det var jo rigtigt nok, og det vidste hun, for hun gjorde jo nøjagtigt det samme, selvom han stort set havde set lige igennem hende, som havde hun været lavet af glas. At han nussede hende på ryggen, fandt hun betryggende, også selvom hun vidste, at hun et sted slet ikke burde, for hun kendte ham jo slet ikke. Hovedet lod hun ganske forsigtigt hvile mod hans skulder og stirrede frem for sig selv, selvom hun intet kunne se. ”Jeg kender dig ikke, jeg ved ikke hvad du vil, eller hvad dit formål er, men jeg har en stærk mavefornemmelse om, at jeg kan og burde stole på dig.. Og det er rart,” sagde hun med et roligt smil på læben, inden hun igen vendte sig i retningen af ham, dog selvom hun intet kunne se. Hånden hævede hun varsomt, og lod den let glide over hans kind. Hun kunne godt lide at røre ved ham.

[Deleted]

Derek havde set lige fra starten at Syrena var ret så negativ anlagt når det kom til hendes tanker om sig selv. Hun var en fantastisk modig pige og han mente virkelig alt det han sagde. Han så ikke en pige som var en byrde for folk omkring hende men snare som et dejligt væsen som kunne sprede liv og glæde til verdenen omkring hende. Han smilede let ved hendes ord da han tydeligt kunne mærke at hun var forsigtig. han betragtede hende lidt og lagde så hovedet på sned. "Jeg har ingen grund til at lyve overfor dig min kære Syrena. Jeg ønsker at fortælle dig sandheden og kun den for det er den du fortjener." svarede han roligt og smilede stille. Hun fortjente sandheden så hvorfor skulle han lyve for hende? Det ville han ikke få noget ud af. At Syrena så skiftede over og snakkede om Lisa fik ham til at lukke øjnene og tænke roligt tilbage til fortiden. Han smilede stille ved tankerne om Lisa som bredte sig i hans krop og gjorde ham helt varm inden i. Hendes ord gjorde det heller ikke bedre. Han forholdt blikket lukket mens hun blot talte. "Det håber jeg hun var. Jeg håber da at jeg bragte lidt glæde til hendes liv" svarede han sagte og åbnede øjnene igen for at betragte hende endnu en gang. Han kunne ikke lade være med at smile stort over hendes usikkerhed, det var sødt et sted. Han gav hende et let klem og nussede hende på ryggen igen. "Jeg mener det."
Derek vidste at det var en underlig situation at stå i for dem begge. Derek var vant til bare at lukke alle ind, han sagde sin mening og var øm og kærlig overfor alle på hans vej men der var noget andet over Syrena. Noget som fil ham til at ønske at væpre tættere på hende, mere sammen med hende og beskytte hende. Han vidste virkelig ikke hvorfor men det var sådan det nu en gang var og han ønskede ikke at bekæmpe følelserne. Hendes ord var igen negative og roligt førte han en hånd ned under hendes hage for blidt at løfte hendes hoved sådan så hun kiggede ham i øjnene selvom hun jo ikke kunne se noget. "Hvor mange gange skal jeg sige det til dig? Du er en dejlig kvinde, du er sød, ærlig og et fantastisk menneske. Du skal nok finde en derude som vil sætte ligeså meget pris på dig som en hver anden kvinde og det vil han gøre fordi du er dig. Okay?" afsluttede han roligt men dog fast. Han ville virkelig ikke have at hun tænkte sådan få han vidste at hun nok skulle finde en. Han ville være lykkelig over at have en som hende ved sin side, det lys og den lykke som han fik i hendes nærhed var ikke til at beskrive og han vidste at han ikke kunne være den eneste som ville have det sådan omkring hende. Hendes næste ord forundrede Derek en smule men da hun var færdig kunne han intet andet end at smile stort. Han gav hende et lille klem igen og legede let med en tot af hendes hår. "Jeg vil intet ud over at være der for dig og holde af dig, mit formål er at du har det godt og at du er glad og kende mig, det skal nok komme med tiden hvis du er villig til at bruge den" sagde han blidt. Han mærkede hendes hånd mod hans kind og det sitrede helt i ham og varmen steg ham næsten til hovedet. Han lagde let hovedet mod hendes hånd mens han bare nød at stå der sammen med hende. Det var dejligt.

[Deleted]

Syrena brød sig slet ikke om at være så usikker som hun følte sig, og derfor var hun glad for, at der var en mand, som kunne vise hende noget andet end det, for det var noget som faktisk betød meget for hende. Hun havde brug for at vide, at hun var god nok, og når en fremmed kunne komme og bare gøre det, så var der vel også noget om det? Og det var noget som uden tvivl styrkede den lille selvtillid som hun havde, for i hendes situation, så var det svært at undgå at sammenligne sig med sine søskende, for de var kommet til verden, under de samme omstændigheder. Hun havde bare været forbandet uheldig, og det var så bare en forbandelse som hun måtte lære at leve med. ”Det betyder virkelig meget for mig.. Jeg har brug for at nogen i det mindste er ærlige overfor mig,” fortalte hun med en ærlig stemme, for det i sig selv, var der faktisk ikke mange som var.. og hun var en engel.. Hun kunne høre når folk fortalte hende en løgn, og det var næsten det som var hende det værste af det hele. At snakke om hendes mor, var ikke for at komme tilbage til det, men fordi at det var en tanke som slog hende ind, og en som hun var nødt til at dele med ham. Hun nikkede. ”Det ved jeg du gjorde. Jeg kunne høre det på hendes stemme, og det er nok det som jeg husker mest.. Du gjorde hende glad,” fortalte hun med en ærlig stemme. At han klemte hende ind mod sig, fandt hun betryggende, frem for ubehageligt nu, og det var virkelig noget af det bedste. Han var ærlig, og hun kunne høre det. Kunne hun gøre andet end at stole på ham?
Tankerne omkring sig selv i et forhold, var frygtelig lille for Syrena, og det var næsten ubehageligt, selv for hende, at det forholdt sig sådan, men kunne hun gøre noget som helst ved det? Hånden som han lagde under hendes hage, fik hende til at sitre noget voldsomt, idet hun vendte blikket mod ham, selvom det var ganske varsomt. Hun kunne jo ikke se noget alligevel. Hans ord var noget som uden tvivl måtte sætte en varme i hende, for det var noget som selv hun havde brug for at høre, for.. han talte vel sandt, som han havde gjort helt til nu? Igen overbeviste han, eller forsøgte han at overbevise hende om andet, og det var noget som hun havde brug for. Hun bed sig svagt i læben. ”Der er bare ikke nogen, som ser sådan på mig.. De ved jeg er blind, men vil have mig på grund af et navn.. Jeg er en Nimanhra, og jeg er en Strife.. Folk ved min familie har penge.. Det vil være den eneste grund. Jeg kan ikke se hvad der skulle være held i at have en som mig, Derek.. Det bringer jo kun ulykke,” sagde hun med en dæmpet stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Hun blev stående tæt ved ham, også fordi at det virkelig var rart. ”Det håber jeg virkelig, for det her, er virkelig ikke rart for mig.. Det gør ondt,” sagde hun dæmpet. At bede om hjælp, var stort for hende, for det gjorde hun som regel aldrig.. men lige overfor ham.. så følte hun sig ikke svar, ved at gøre det.