Summer is comming!

[Deleted]

Derek ville altid meget hellere være troværdig end at lyve overfor folk for han mente at alle fortjente bedre end at blive løjet for. Han smilede let ved hendes ord og kørte den ene hånd igennem sit hår. "Tak, det betyder meget for mig når det kommer fra dig" sagde han blidt og betraktede hende. Han kunne godt fornemme at hun var glad for det han fortalte om Lisa. Syrena mindede jo selv så meget om Lisa at Derek havde været helt perplex da han først havde indset det, deres udseende var så ens men ikke nok med det så var deres personlighed det også og det var virkelig noget som forundrede Derek men egentlig også gjorde ham glad for der fantes ikke mange som var så godhjertede og blide som Lisa var så det var skønt at hun havde fået det fra sin mor. Det var da sikkert og vist. "Jo, jeg holdt ufattelig meget af din mor" svarede han stille men stadig blidt. Han var kommet sig over tabet af Lisa selvom det havde været svært for ham, han havde elsket hende og gjorde det i og for sig stadig, knyttede sig til den tid hvor han havde det så godt som han havde det sammen med hende men han vidste at han måtte til at se at komme lidt videre. "Det skal du ikke være. En del af det var klar mig egen fejl, jeg dummede mig og det gjorde at jeg mistede hende. Og desuden så har jeg fundet en kvinde med et ligeså varmt hjerte som hende. Dig" endte han roligt og betraktede hende. Hun var virkelig god af sig, det kunne han mærke og høre når de snakkede. Hun var så meget som sin mor og alligevel så var hun bare sig selv hvilket virkelig bare var det bedste ved det hele.
Syrena fik selvfølgelig lov til at røre ved ham, han havde ikke det mindste imod det. Et sted så var det egentlig rigtig rart at kunne mærke en anden person så tæt på hans krop. Det var virkelig sjældent at det skete, den sidste gang havde været med hans halvsøster hvor han havde holdt hende i sine arme man han anede ikke hvor hun var hende nu og det var efterhånden også mange mange år siden. Det var virkelig kun få personer han lod komme sig tæt på sig eller hvor han selv søgte kontakten. Han tænkte lidt over hendes ord. "Nogle steder er det. Mange prøver at være noget de ikke er, mest for at overleve tror jeg. Alle prøver at få det bedste ud af det liv de nu en gang har og det involvere en gang i mellem at de er nød til at være noget de ikke er. Eller det er i hvert fald det jeg tror" sagde han roligt og tænkende. Han kunne se hendes smil brede sig da han krammede hende og det fik også hans eget smil til at blive større. Hun var virkelig en dejlig pige, hun var sød og ærlig og det var virkelig noget han havde savnet at se i en anden person. "Jeg gør mit bedste for at man kan stole på mig. Jeg ønsker blot at være der for de personer som er mig kære og for det så mener jeg selv at man skal være troværdig. Så det er jeg" sagde han smilende og nussede hende lidt på ryggen som han stadig stod der med armene om hende.

[Deleted]

Syrena følte det næsten som hun glemte for en kort stund, at hun var blind, som han stod der og snakkede med hende om alt andet, end hendes fejler og mangler, som hun jo egentlig var blevet lidt for vant til efterhånden, og det var ikke rigtigt noget som hun kunne gøre noget ved. ”Godt,” sagde hun med et stille smil på læben. Han lod hende jo faktisk gøre temmelig mange ting, og det var uden tvivl lettende selv for hende, at hun kunne få lov til at være lidt sin egen herre, for det var hun på ingen måder vant til, og det stod hun gerne fast på. Mange holdt af hende, hvilket hun vidste, men at placere hende sådan i bås, var ikke ligefrem noget som hun kunne bruge til noget. Alt hvad han kunne fortælle om hendes kære moder, var alt sammen noget som virkelig varmede Syrena, også fordi at det ikke var den slags historier som Jason fortalte hende, men hun vidste jo godt hvorfor. Hun nikkede mod ham, som hun vendte blikket i retningen af sine hænder, også selvom hun slet ikke kunne se dem. ”Hun fortjente også kun det bedste.. At der i det mindste var nogen til at give hende det.. Det glæder mig,” sagde hun endeligt. Selvom han måske ikke var hendes far, så vidste hun godt, at hendes mor ikke havde haft det særlig godt. Det var ikke fordi at hun ville have at han skulle have det skidt med tingene, for den fornemmelse kendte hun kun alt for godt selv, for hun var rigtig god til lige præcist den slags. Hun trak vejret dybt og slap det i et tungt suk i stedet. En rødmen meldte sig dog alligevel i hendes kinder ved hans ord. ”Min mor var modig, varmhjertet og frygtelig god af sig.. Jeg er slet ikke som hende..” sagde hun næsten helt forfjamsket.
At Syrena fik lov til at røre ved ham, var naturligvis en tanke som glædede hende, for hun ville virkelig gerne danne sig sit eget billede af ham, for det var noget som hun selv følte, at hun havde brug for. hun sænkede hænderne roligt, hvor de næsten strøg ham over brystet på vejen, inden hun stillede sig roligt foran ham – denne gang uden nogen kontakt. Han var troværdig og meget tillidsfuld, og det var noget som lige så gjorde hende rolig omkring ham, og det var lettende for hende uden lige, og det stod hun gerne ved, for hun var meget udagerende, så man var ikke rigtigt i tvivl om hun havde det godt eller skidt. ”Mange forsøger at indrette sig efter hvad de tror mange andre gerne vil høre og vide, samt opleve. Det er nok et forsøg på overlevelse,” sagde hun med et stille smil på læben. Det var jo hvad hun selv gjorde – hun forsøgte at klare sig selv, selvom hun nok var noget af det mest forsigtige som i det hele taget kunne gå på to ben. Hun trak vejret dybt, inden hun lukkede øjnene. ”Jeg stoler på dig, Derek,” sagde hun endeligt. Selv for hende, var det frygtelig store ord.

[Deleted]

Derek var ikke interesseret i at hun kunne fokuserede på det negative som var hendes fejl og mangler. Hun var en sød og god kvinde som havde meget mere end bare et manglende syn at byde på og det var virkelig også bare noget han ville have hende til at fokusere på. Han smilede roligt og lyttede blot til hende, hendes ord og hendes vejrtrækning, alt fortalt det jo noget om hende. Han ønskede for hende at hun skulle prøve det hele, alt det som han godt vidste at hun kunne, han vidste at hun var i stand til mere end blot at være en byrde og han ønskede sådan for hende at hun også indså det. Han var ikke i tvivl om at de personer hun havde i sit liv elskede hende og holdt af hende men han kunne ikke lade være med synes at det var synd at der ikke blev gjort mere for hende i den sidste ende. At hun blev så glad for at han snakkede om Lisa kunne også kun gøre ham selv glad. Han havde jo elsket Lisa så meget den gang og gjorde det vel i og for sig stadig. Han savnede hende og han vidste at Syrena også måtte savne hende. Han var glad for at han i det mindste kunne give hende dette. At hun blev helt forfjamsket fik ham kun til at udstøde en mild latter. "Du er meget som din mor. Du er godhjertet, du er modig, og du frygtelig god af sig. Måske tror du ikke selv på det men jeg kan se det. En gang i mellem skulle du måske træde ud af sig selv, og lytte til det du selv siger og det du gør for så ville du ligesom jeg indse hvor god en person du virkelig er." sagde han blidt.
Han lukkede roligt øjnene mens hun rørte ved ham. Han nød det lidt, den kontakt det gav ham. Han åbnede øjnene da han mærkede hendes fingre ned over hans brystkasse og han smilede, også selvom hun søgte lidt væk fra ham. Han lagde roligt armene over kors og betragtede hende med et blidt smil."Jeg tror du har ret. Det er et forsøg på at overleve. Mange har det svært og de ønsker et sted at høre til og mange vil gøre alt for det. Endda gøre ting og sager som ikke er det de ville gøre normalt, bare for at være til et sted." sagde han tænksomt og vendte blikket kort mod himlen. Det var virkelig dejligt vejr idag og Derek nød det til fulde, i sær nu hvor han stod sammen med Syrena her på græsmarkerne. Det var helt rart. Hendes ord fik dog det største smil frem på hans læber. Han var glad, det betød virkelig meget for ham at hun stolede på ham. "Tak. Det er jeg glad for du gør. Jeg vil ikke skuffe dig, det lover jeg." sagde han blidt.

[Deleted]

Til tider havde Syrena vel nok bare brug for at høre, at hun var god nok, for det var faktisk ikke noget som hun hørte særlig ofte. Hendes kære far var ikke ligefrem den bedste til at rose, men han forsøgte at afkræfte hende som en byrde, også selvom hun følte det, når hun var omkring sine søskende. Det var måske ikke sådan det burde være, men det havde været sådan stort set siden hendes mor døde, og det var faktisk ikke en fornemmelse, som hun brød sig særlig meget om. At han så stof fast på, at hun faktisk lignede sin mor, for det var slet ikke sådan at hun så på det. Hendes mor var godhjertet, hvor hun gik med mange frustrationer og depressioner, hendes mor havde været modig, hvor hun først nu om dage, var begyndt at søge ud og hendes mor var … en fantastisk kvinde, og det følte hun sig slet ikke som, så det at Derek stod og kaldte hende for alt det, var noget som gjorde hende helt forfjamsket, og den rødmen tog jo kun til, i takt med at han slog ud i sin latter. Hun smilede let for sig selv. ”Jeg vil slet ikke vide hvordan jeg selv lyder med andres ører, for jeg ved at det er.. deprimerende. Det er der mange som fortæller mig i hvert fald, så der må vel være noget om det… ikke? Jeg er og.. føler mig bare ikke som den kvinde I beskriver,” sagde hun med en dæmpet stemme.
Syrena var meget tillidsfuld, når man først havde vist hende, at man kunne stole på vedkommende, og denne mand havde jo ikke vist hende andet. Nu hvor hun følte, at hun havde et glimrende billede af ham i sindet, så følte hun faktisk godt at hun kunne gå en smule mere.. personligt til værks. Personlighedsmæssigt var han varm og godhjertet, og han havde kendt hendes mor og havde faktisk kendt til hende, som hun heller ikke havde haft det mindste imod. ”Jeg kender i hvert fald meget godt til det,” sagde hun let. Hun følte ikke hun passede ind nogen steder, og derfor var det bare.. nemmere for hende at bakke ud og sidde for sig selv i sine negative tanker. Hun stolede på ham, og det var hun heller ikke bange for at sige, for han fortjente uden tvivl den sandhed, når den nu endelig var der, ingen tvivl om det. Hun sendte ham et smil, inden hun igen let hævede hånden, men fortrød. Hun.. kunne da ikke bare begynde at røre ved ham, kunne hun? ”Du skræmte mig i starten, det erkender jeg gerne.. Men alt det som du allerede har formået at give mig… så tror jeg ikke du kan skuffe mig, Derek.. Det betyder meget for mig,” afsluttede hun med en ærlighed, idet hun åbnede øjnene igen, kun for at vende dem mod ham. Hun så absolut intet, selvom hun.. frygtelig gerne ville se hvordan han så ud.. og verdenen omkring ham.

[Deleted]

Derek havde godt forstået at det havde været sådan her for hende så længe og at det var derfor hun ikke kunne se andet end det eller føle andet end det. Det var en skam men han kunne andet end at åbne muligheden for at hun kunne sig selv som han så hende. Resten måtte hun selv klare. Han smilede let til hende, hun var en fantastisk kvinde i hans øjne og hun var modig. Ikke mange som intet kunne se ville komme til et sted som dette alene. Græsmarkerne var vidt åbne og hun havde ingen pejle mærker for at kunne komme hjem efter hvad han kunne se. Hendes ord lyttede han til og rystede stille på hovedet. I hans øjne havde hun ikke det mindste ret i det hun sagde "Syrena, igen er du for hård ved dig selv, det er i hvert fald det jeg mener. Du af alle mennesker burde kunne høre på folks stemmer hvordan de lyder. En ting er de ord som kommer ud af munden på en men der er så mange andre ting i det og du er i stand til at indse dette bedre end nogen andre. Kan du slet ikke se det?" spurgte han blidt. "Desuden så er det ikke noget under at du har det sådan hvis alle du snakker med mener at det er deprimerende at høre på eller være omkring dig. Det ville jeg aldrig nogensinde føle det. Du er ikke en byrde og det skal du selv til at indse. For det er virkelig kun dig der kan ændre det" hans stemme var blid og mild, han ønskede ikke at hun skulle have det dårligt over det han sagde men han ville sige det for han mente det virkelig.
Derek ønskede virkelig blot at hun ville stole på ham for han ville hende virkelig intet ondt, han ville kun hjælpe hende og støtte hende, det var helt sikkert. Han Betragtede hende let og nikkede stille. "Jeg tror alle kender til det i en hvis grad. Vi prøver jo alle at overleve i denne verden." sagde han stille. Han så hvordan hun løftede hånden men fortrød på halvvejen. Han bed sig let i læben men tog sig selv i at gøre noget som helst. Hun var velkommen til at søge hen til ham, det var helt sikkert men han ville lade hende gøre det selv. Han ville ikke presse hende til noget, han ønskede blot at det hele forgik i hendes tempo. Hendes ord fik ham til at smile og betragte hende lidt igen. "Det er jeg glad for at du siger. Jeg er ked af at jeg skræmte dig, det var virkelig ikke min intention overhovedet. Jeg ved ikke hvorfor jeg søgte hen til dig men jeg er glad for at jeg gjorde det. Det har vist sig at være det helt rigtige valg i den sidste ende for ellers havde jeg jo slet ikke set dig igen." sagde han blidt. Han lod sit blik hvile på hendes øjne, de var hvide, ikke at det gjorde ham noget overhovedet. Han var ligeglad med om hun kunne se eller ej, han ville bare gerne være der for hende og hjælpe hende.

[Deleted]

Derek gav Syrena en vis form for styrke, som hun ikke følte, at hun havde oplevet tidligere. Det at blive opmuntret til at tro mere på sig selv, end hvad hun havde gjort til nu, var virkelig.. rart et eller andet sted, og det var noget som faktisk også betød meget for hende. Hun lyttede til hans ord, også fordi at hun faktisk følte at han… lyttede til hende, og det var en fornemmelse som hun virkelig godt kunne lide, for det var rart at det var den vej det gik om ikke andet. ”Jeg synes ikke det er at være hård ved mig selv, når det stort set er rene fakta, Derek. Jeg.. jeg er ikke modig. Jeg bevæger mig ud, fordi min far synes det er trist jeg bare sidder inde og.. jeg vil jo heller ikke være en byrde for ham. Jeg kender ikke mange og de få jeg gør, dem… ja, dem ser jeg stort set aldrig.” Man kunne ikke ligefrem prale med at hun havde haft det nemt, eller haft oddsene på sin side, for det havde hun bestemt ikke. Hvis han så noget styrke i hende, så måtte han da meget gerne vise hende hvor det var, for hun kunne bestemt ikke selv se det. ”Der er så meget jeg ville ønske at jeg kunne ændre, men som jeg ikke kan.. Jeg er mig.. Og det er ikke rigtigt noget som folk synes at forstå sig på.. Og det gør mig ked af det.. Jeg holder mig mest bare for mig selv i det tilfælde.. Jeg er glad for, at jeg ikke gjorde det i dag..” sagde hun med et stille smil på læben. Hun forsøgte om ikke andet, at finde det gode ved at søge ud.
Alle forsøgte de at overleve, selvom det ikke altid var med gode intentioner – Ved hende, havde det kostet hende frygtelig stor ensomhed, for hun havde ikke særlig mange omkring sig, og det var noget som faktisk gjorde ondt på hende. Hun trak vejret dybt. ”Det gør de måske,” sagde hun endeligt, idet hun roligt vendte blikket i retningen af ham endnu en gang. Nu som det var sagt, så var hun faktisk glad for, at hun havde formået at støde på ham, for det var faktisk noget som betød meget for hende. Han havde allerede vist sig at være en som hun kunne stole på, og derfor ønskede hun heller ikke at virke anmassende eller noget lignende, for det fik ingen af dem noget ud af. Hun rystede let på hovedet. Det var slet ikke noget som han skulle undskylde for, for hun kunne jo bare have været mere opmærksom på sine omgivelser, som hun plejede at være. ”Du har jo intet gjort forkert, Derek.. Jeg er bare glad for at du kom herhen.. Du har givet mig.. en masse at arbejde med i hvert fald. Det jeg var mest bange for, var… at du så min mor mere end du så mig.. Sådan foregår det nemlig som oftest,” forklarede hun med en rolig stemme. Hun rørte ham endnu ikke. Hun vidste slet ikke om det var noget som hun i princippet havde retten til.

[Deleted]

Derek rystede bare roligt på hovedet af hende. I hans hoved så var hun modig også selvom hun ikke kan se det. "Syrena, for mig at se er du modig. Du kommer herud til græsmarkerne som nok er dte mest åbne område i hele procias. Her er ingen ting herude du kan navigere efter og alligevel var det her du søgte ud. For mig at se så er det også en del af det at være modig." sagde han blidt. At hun ikke ønskede at være en byrde for sin far kunne han godt forstå men et sted så synes han heller ikke at det var iorden at hun bare blev efterladt til sig selv på den måde. Der var virkelig andre løsniger end bare at efterlade hende til sig selv på den måde. "trækker du dig væk fra dem du kender eller trækker de sig væk for dig?" spurgte han roligt med lagde hovedet let på sned. Han synes det var synd at hun ikke havde så mange og det ville han rigtig gerne lave om på for hendes skyld. Han ønskede hende kun det bedste.
Derek smilede blidt til hende. Hun var stærk, hun havde en vis styrke og det kunne han smak sagtens se. Han vidste dog at det var hende der skulle se det og det var nok det sværeste. At hun var blind måtte være svært men han vidste at andre førte deres liv som var der intet i vejen med dem og det vidste han at hun også kunne hvis hun ville og fik hjælpen til det. "Jeg er skam også glad for at jeg ikke bare valgte at gå videre og ikke komme over og sige hej. Selv har jeg i mange år trukket mig væk fra folk for ikke at blive såret for jeg ved hvor ondt det gør at miste nogen men det er en dum ting at gøre for man bliver så ensom" sagde han stille og kørte hånden igennem det brune hår igen. Han vidste godt at hun være ensom, måske endda mere ensom end han selv var det? Nok havde han ingen omkring sig men det havde jo været hans eget valg, for hende virkede det nærmest påtvunget. Hendes ord fik ham til at smile blidt til hende. Han kunne ikke lade være mere men søgte forsigtig hen til hende og lagde armene om hende i et kram. "Jeg er glad for at jeg gik herhen. Det er jeg virkelig. Selvom du ligner din mor så er du ikke din mor og det ved jeg godt og det skal du vide at jeg ved. Du har mange af hendes kvaliteter, flere end hvad du selv tror men du er ikke hende og det bliver du aldrig. Du er dig selv og det er det som er det mest fantastiske ved dig" sagde han blidt. Han vidste ikke hvorfor han virkelig bare havde været nød til at søge hende på denne måde men han havde følt at det var nødvendigt. Han gav hende et lille klem mens han bare stod der med lukkede øjne sammen med hende.

[Deleted]

At det var modigt at søge til græsmarkerne, var ikke sådan Syrena så på tingene, for det var jo der hun altid havde siddet. Det var åbnet, og hun kunne høre folk, og derfor var det som regel der hun søgte til, og det var jo ikke gået galt endnu. ”Jeg.. jeg har aldrig tænkt på det på den måde før..” sagde hun med en dæmpet stemme, for det havde hun jo ikke. Det var slet ikke sådanne ting som hun så, og kun fordi at hun så negativt på tingene, som nærmest var det som faldt hende som det mest naturlige i denne situation og generelt, så hun kun på sig selv, som havde hun været en byrde for alt og alle omkring hende, for hun kunne jo ikke rigtigt være med til noget, og hun kunne bestemt heller ikke. Hun sank let en klump. ”Jeg.. trækker mig nok fra dem. De skal jo have lov til at lave hvad de ville.. løbe hvis det er hvad de vil.. De skal heler ikke hænge på mig,” nærmest forsøgte hun at forsvare sig med. Hun hævede blikket mod ham igen. Han så hende på en anden måde end det som så mange andre havde gjort, og det var faktisk en tanke som glædede hende.
Syrena var meget ensom, og hun følte det var påtvunget, for hendes far arbejdede og knoklede stort set i døgndrift, og hendes brødre gjorde hvad de ville, samt hendes søster som holdt sig til dansen, så var det svært at finde ud af, hvor man egentlig hørte til, når man ikke havde sin mor eller andre omkring sig som sådan, men det var jo heller ikke fordi at hun kunne gøre det vildeste ved det af den grund. Hun bed sig svagt i læben. Han havde jo ret.. Han havde ret i alle de ord, som han nu valgte at udtale, og det vidste hun jo udmærket godt. ”Det er en ond cirkel, som man meget hurtigt bliver fanget af, og bliver en del af, og det er synd. Nogen har bare flere muligheder end hvad jeg har. Jeg skal altid føres rundt og stort set altid tages hensyn til, og det ønsker jeg heller ikke..” sagde hun med en nærmest knust stemme, for det var jo sådan at det var for hende om ikke andet. At han kom hen og lagde armene om hende, fik hendes hjerte til at hamre og slå som intet andet mod hendes bryst. Hun lagde forsigtigt armene om ham. Det var noget som hun skulle vænne sig til, men hun kunne virkelig godt lide det. At han ikke så hendes mor, lettede hende et sted, for hun ønskede jo også at være sin egen - og blive set deraf. ”Det.. det betyder meget for mig, at du siger det..” sagde hun med en dæmpet stemme, og ikke mindst meget taknemmelig. Hovedet lagde hun mod hans skulder. Det gjorde hende faktisk glad at høre ham sige det.

[Deleted]

Derek så virkelig på hende med helt andre øjne end hvad hun selv gjorde. Det var da vidst efterhånden tydeligt. At hun ikke anså det at være taget ud på græsmarkerne for modigt fik ham dog til at smile stille og en smule overbærende. "Tænk over det min kære Syrena. Herude er der ingenting, ingen ting at holde fast i eller noget til at guide dig i den rigtige retning hjemad og alligevel er det her du har søgt ud og hvad jeg kan forstå så er det vidste ikke første gang. For mig at se er det meget modigt" sagde han blidt. At hun så så negativt på tingene var virkelig ikke en god ting. Hun skulle være mere positiv og se sig selv i et bedre lys for hun var altså ikke helt så hjælpeløs som hun troede hvis hun dog bare fik noget hjælp til at komme igang og det var hjælp som Derek rigtig gerne ville give hende. At hun trak sig væk fra folk var vel også forståeligt når hun så sig selv sådan men det gjorde det vel ikke ligefrem bedre. "Du må ikke trække dig væk fra folk Syrena. Vi har alle brug for mennesker omkring os til at støtte os og hjælpe os og hvis du trækker dig væk fra dem så bliver du ensom og dit liv kan blive ulideligt. Du må ikke trække dig væk fra folk som elsker dig og som holder af dig" sagde han blidt og strøg blidt hendes kind en enkelt gang.
Han lyttede roligt til hendes ord og han kunne tydeligt høre hvor meget det gik hende på at hun havde det sådan og følte det sådan. At hun følte sig så meget som en byrde var virkelig ikke en behagelig tanke for Derek. Han trykkede hende blidt ind til sig og kunne mærke en lille varme stige i hans sind da hun ligeså lagde armene om ham. Det betød vel et sted at hun var begyndt at stole på ham og det var en tanke som han virkelig godt kunne lide. "Onde cirkler kan være svære at bryde hvis man ikke har hjælp. Jeg vil gerne hjælpe dig med at bryde din onde cirkel men det kommer til at være svært for dig. Er du villig til at lade mig hjælpe dig?" Spurgte han blidt og begyndte stille at nusse hende på ryggen som hun stod der op af ham. Det var egentlig ret rart. At hun var så glad for at han så hende som et individ og ikke som hendes mor kunne han godt forstå. Han smilede blidt, hun var ikke hendes mor heller ikke selvom der sikkert var nogen omkring hende som ønskede at hun var det. Hun var sig selv og ingen andre og det var Derek ikke i tvivl om. "Du er ikke din mor. Du har mange af de kvaliteter som gjorde din mor til en fantastisk person og du bruge dem til at gøre dig til en helt fantastisk person. Du er perfekt fordi du er dig og du må ikke lade andre give din en anden ide. Du er perfekt fordi du er Syrena" hviskede han blidt om hendes øre og nød egentlig bare at stå med hende der i armene. Det var en rigtig dejlig fornemmelse.

[Deleted]

Selvom Syrena ikke var i stand til at se, så havde hun ikke rigtigt indset hvor stor en styrke, det var at hun havde søgt herud, hvor der stort set ikke var noget som helst, som hun kunne støtte sig op af. Her var hun jo praktisk talt.. alene. Hun blinkede let med øjnene. Hun havde virkelig ikke tænkt på det på den måde før. ”… Du har ret, Derek.. Det gør jeg jo..” Hun vendte blikket direkte op i retningen af ham endnu en gang, idet hun let stod og stirrede på ham. Han havde jo ganske ret, og det var jo næsten noget som overraskede hende mest. Hun trak sig jo fra folk, også fordi at hun slet ikke ønskede at stå der som var hun en byrde for dem, for det var jo sådan hun følte det. Det hele var jo bare så.. besværligt omkring hende, og det brød hun sig jo slet ikke om. Ønsket om at få sit syn var nok det som stod stærkest i hende.. Bare så hun kunne være mere som alle andre. Hun bed sig svagt i læben, for hun vidste jo at han havde ret, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hende, for hun ønskede jo i bund og grund bare at passe ind.. Og hun følte slet ikke at hun passede ind nogen steder. ”Jeg vil da bare ikke have, at de skal føle sig tvunget til at gøre noget for min skyld, når jeg ikke kan gøre meget af hvad de vil. Vil de løbe, så skal de selvfølgelig også have lov til det.. Det kan jeg jo ikke være med til.. At fiske, at rende rundt og have det sjovt.. Jeg kan jo ikke være med til den slags, og min far har stort set ikke tid.. Han har mere end nok at se til som det er i forvejen.. Så jeg .. er jo alene om tingene,” sagde hun med en dæmpet stemme. I sig selv, så gjorde tanken hende jo faktisk temmelig ked af det.
Syrena følte sig som en byrde, og det gjorde hende ked af det. Armene lagde hun forsigtigt omkring ham. Hun stolede på hans ord, og det var egentlig utrolig rart, at der var andre som ikke så hende som sin mor, og det var virkelig fantastisk! Hovedet lod hun stille glide mod hans skulder. At han strøg hende over hendes ryg, fik hende svagt til at smile. Hun nikkede til hans ord. Hun vidste jo at hun havde brug for det. Det havde han i hvert fald fået hende til at indse. ”Det.. det vil jeg gerne, Derek.. Jeg vil ikke have det sådan mere..” sagde hun med en dæmpet stemme. Det gjorde hende ked af det at vide, at hun var sådan en byrde for andre, for det havde jo været hendes overbevisning stort set siden hendes mor var gået bort, og det var jo ved at være temmelig mange år siden efterhånden. Hun var ikke hendes mor, og det var egentlig ganske rart, at der faktisk var nogen som kunne se det, for det gjorde hende da om ikke andet, så mere rolig, og det var uden tvivl forbandet rart! ”Er… er det virkelig sådan at du ser mig, Derek?” spurgte hun en anelse håbefuldt, da hun stille vendte blikket op mod ham. Hun havde vel bare brug for at vide, at hun var god nok?

[Deleted]

Derek kunne virkelig ikke se det på andre måder. Han mente 100% at hun var modig for at bevæge sig herud på denne måde. Han smilede roligt da hun selv indså det og det var i sandhed en dejlig tanke. Hun var så småt begyndt at se hvad han så og et lille skridt på vejen. "En gang i mellem skal man se tingene fra andres synsvinkel for at se hvor modig man virkelig er." sagde han blidt og betragtede hende. At hun stadig følte sig som en byrde kunne han ikke rigtig lide men det var små skridt og han vidste at han nok skulle få hende til at se det anderledes. han lagede hovedet let på sned og lyttede blidt til hendes ord selvom han ikke helt brød sig om dem. Han bed sig let i læben og kørte en hånd igennem det brune hår mens han tænkte på hvordan han skulle kringle det her på den bedste måde sådan så det ikke bare blev ved med at gå i ring. "Du kan ikke gøre nogen af de ting fordi du netop er blevet efterladt til dig selv og ikke blevet hjulpet. Jeg ved at du ikke ønsker at være en byrde men hvis du ikke får en hjælp til at starte, en rutine så bliver det virkelig aldrig bedre for dig og jeg ved at du godt kan en hel masse af de ting du ikke mener at du kan hvis du blot fik en hjælpende hånd til at starte med." sagde han roligt men mente hvert et ord. Han ville bare så gerne hjælpe hende.
Hun var ikke sin mor og det ville han vel også gøre klart for hende for et sted så virkede det ikke som om at andre gjorde dette. Han mærkede hvordan hendes hoved blev lagt mod hans skulder og han smilede blidt mens han bare fortsat nussede hende på ryggen. At hun takkede ja til hans tilbud om at hjælpe hende fik ham blot til at smile endnu mere og han gav hende et lille klem. "Det er jeg glad for min kære Syrena. Jeg vil virkelig gøre alt i min magt for at hjælpe dig" hviskede han blidt. Han kunne faktisk godt lide at stå med hende i armene på den måde. Hun var virkelig behagelig at være omkring og det var en ting som han virkelig godt kunne lide. Hendes håbefulde ord og hendes blik vendt mod ham fik ham til at betragte hende lidt. "Det er virkelig sådan jeg ser dig. Du er perfekt fordi du er dig og ingen andre. Det holder jeg fast ved" hans stemme var blidt og meget forsigtigt plantede han et lille kys på hendes pande. "Du er fantastisk fordi du er dig."

[Deleted]

Syrena havde slet ikke set på det på den måde. Engen herude fik hende til at føle sig rolig og ikke mindst.. beskyttet. Selvom det slet ikke var noget som gav det mindste mening for nogen som helst, men det var jo faktisk sådan at hun havde det med de forskellige ting. Hans måde at se på det på, havde hun slet ikke skænket en tanke som hun havde tænkt over, så… men han havde jo ret, havde han ikke? ”Jeg har aldrig nogensinde tænkt på det på den måde. Jeg.. føler bare at jeg kan være tryg herude,” sagde hun dæmpet. I det store og hele, så vidste hun jo, at der var rigtig mange ting som hun ikke kunne lave sammen med sine søskende, og det var en tanke som gjorde hende ked af det, for hun kunne jo ikke se noget som helst. ”Jamen… Jeg kan da ikke holde i en hånd i al evighed, Derek.. Jeg må jo prøve selv. Jeg bliver ikke nogens drømmekvinde. Jeg kan ikke gore rent og jeg kan ikke lave mad.. Tror du virkelig, at der nogen derude som.. gerne vil have en som mig..?” spurgte hun med en varsom stemme, for det var faktisk noget som betød ekstremt meget for hende at vide.
Syrena ønskede faktisk hjælp, nu hvor det så småt var ved at gå op for hende, at det var hendes overbevisning af ting, som var helt gal på den, og det var noget som hun slet ikke kunne lide, for hun kunne slet ikke lide, at det var sådan at hun havde det med tingene. Hun lod hovedet hvile mod hans skulder, mens han strøg hende over ryggen, for det var uden tvivl rart med noget omsorg fra noget som ikke var familie altid. Hun havde vel også bare brug for at høre, at hun var god nok som hun var? For det var slet ikke sådan at hun havde det med tingene, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Det.. det er jeg virkelig glad for..” sagde hun med en dæmpet stemme, også fordi at det jo var ord som hun mente i den anden ende. Kysset mod hendes pande, fik hende let til at smile. Det var rart med noget omsorg for en gangs skyld, for det var også noget som hun så brændende havde brug for, så der var ikke nogen tvivl om det. Hun nikkede roligt. Hun forstod hans ord, og det var alt sammen noget som virkelig varmede hende. ”Det.. det er jeg glad for, Derek.. Det betyder virkelig meget for mig.. Mange tak,” hviskede hun med en tydelig taknemmelig stemme.

[Deleted]

Derek betraktede hende roligt mens hun tænkte. At hun følte sig tryk herude var jo en fantastisk ting. AT hun var tryk var vel et sted også det vigtigste om hun så sad i en krog et sted. Han kunne ikke lade være med at smile over hendes ord. Hun var nu sød og hun virkede bare så uskyldig hvilket var en dejlig ting. "At du føler dig tryg er også vigtigere end noget andet. Det kan være ligemeget om du er modig ved at gå herud hvis du ikke er tryg ved det men at du er tryg ved det er virkelig bare en fantastisk ting. I hvert fald for mig at se" sagde han roligt og lagde hovedet let på sned. Han mente virkelig hvad han sagde og det måtte hun ikke betvivle. Han var en mand som aldrig løj, eller man skulle vel aldrig sige aldrig fordi han havde vel løjet et par gange men virkelig kun i gode henseender og aldrig med noget så vigtigt som dette. Hendes næste ord slog dog som en syngende lussing mod hans kind. Han rystede på hovedet og betragtede hende lidt. "Du forstod vist ikke hvad jeg mente, min kære Syrena. Selvomfølgelig skal du ikke holdes i hånden hele livet og det behøver du heller ikke men du har brug for en hjælpende hånd for at komme i gang og af hvad du fortæller så har du ikke fået det." sagde han roligt og blidt. "Og desuden så ville en hver være heldig at have dig. Og jeg ville blive oven ud lykkelig hvis du valgte at blive min hustru. Du er perfekt og det må du ikke glemme."
At hun så småt var ved at ønske sig hjælp var en dejlig ting i hans øjne. Hun kunne ikke bare sidde derhjemme og være trist, Det ville han ikke kunne bære for hun var en smuk blomst som havde brug for at komme ud og folde sig ud og boltre sig i verdenen. Han smilede blidt til og blev bare ved med at nusse hende på ryggen nu hvor han også selv måtte nyde at hun var ham så nær. Ham kunne mærke hendes krop mod sin og med den varme det bragte med og han blev helt sagelig. Kysset mod hendes pande var virkelig kun for at vise omsorg og at han holdt af hende for det gjorde han faktisk. Selvom de ikke havde kendt hinanden længe så var der noget ved hende som han slet ikke kunne lade være med at holde af og ville beskytte. Hendes ord varmede og han smilede sagte uden at sige noget for en stund. Hun var virkelig bare fantastisk fordi hun var sig selv. Han lod endnu et kys falde på hendes pande mens han for en kort stund lod armene og hænderne hvile ved hendes liv. "Syrena. Du er perfekt og lad ikke andres slørede sig fortælle dig andet" hviskede han stille til hende og betragtede hende blot som de stod der så tæt.

[Deleted]

Derek var ærlig overfor hende, og derfor følte Syrena også at hun kunne være det samme overfor ham, for det fortjente han om ikke andet, og specielt hvis det var noget som kunne hjælpe hende, så gjorde hun det selv med den største glæde. Svagt bed hun sig i læben. Herude var hun tryg. Der var jo en grund til at hun altid og evig og altid kom tilbage til dette sted, også fordi at hun følte at hun kunne være sig selv, og der var rig albuerum, så der var god og rigeligt med plads, hvis der skulle komme andre, så de ikke behøvede at gå på tværs af hinanden, og det var jo egentlig noget som hun havde det ganske fint med i længden. Blikket vendte hun i retningen af ham, også selvom hun slet ikke var i stand til at se ham det mindste. ”J-jamen.. Det er jeg herude, og.. og specielt når du er her.. Så.. så ved jeg da, at der er nogen til at passe på mig..” Denne gang rødmede hun helt op i kinderne, også selvom det ikke rigtigt var noget som hun som sådan kunne gøre det største ved, og et sted var det en tanke som selv frustrerede hende, for den slags, kunne hun slet ikke styre eller kontrollere selv. Hun ønskede slet ikke at folk skulle holde hende i hånden, men derimod at der var nogen til at se hende som den hun var.. Se hende som den kvinde, ganske vidst med sine besværligheder, men lige så med de fordele som hun jo faktisk havde – hvis der var nogen, for det håbede hun da noget så inderligt. ”Det kan man måske ikke påstå at jeg har, men… mine brødre er nu og da mine brødre.. De passer sig selv og min far har meget at se til.. Jeg har nok været lidt for meget alene, til at det forekommer mig så naturligt, som du gerne vil have det.. Og det er jeg virkelig ked af,” sagde hun med en dæmpet og yderst varsom stemme, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var nogen løgn i den anden ende. Tungen strøg hun let over sine læber, som hun blev stående og med hovedet mod hans bryst. Ved hans ord, begyndte hendes hjerte for alvor med at hamre kraftigt mod hendes bryst, at det næsten føles som det kunne gøre hende svimmel. ”M-mener du virkelig det…?” spurgte hun med en med en varsom stemme. At han ville hjælpe hende, var noget som hun virkelig var utrolig glad for, også fordi at hun vidste, at det var noget som hun havde brug for, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Armene lod hun roligt hvile om hans skikkelse, også bare for at få muligheden for at stå tæt en anden, for det var virkelig rart. ”Jeg føler det bare ikke sådan.. Jeg er bare glad for, at nogen i det mindste ser sådan på det.. Hvor er jeg glad for at jeg har mødt dig, Derek,” sagde hun ærligt, og tydeligt taknemmeligt.

[Deleted]

Derek vidste at trykhed var noget af det vigtigste en person kunne føle og hvis Syrena følte sig tryk herude så var det jo bare fint et sted men han synes nu stadig at det var meget modigt af hende. Hun var jo så åben herude og hvis dette ikke havde været Procias så havde han vel ikke være ttryk ved at hun havde været herude alene. Han vidste kun alt for godt hvad der kunne lurer når man mindst ventede det. Hendes ord som fik hende til at rødme fik også ham til at rødme let, han smilede blidt og betragtede hende roligt. "Det er jeg glad for at du synes. Jeg vil altid passe på dig. Altid" sagde han blidt og kørte hånden igennem det brune hår endnu en gang. Han lyttede til hendes ord omkring hendes brødre og hendes far. Hun gentog sig selv mange gange men det var ikke noget Derek bed sig så meget i. Han vidste at hendes far måtte havde travlt og at hun ikke ønskede at besværge sine brødre men alligevel kunne han ikke lade være med at være uenig med hende et sted. "Det er meningen at brødre og fædre skal støtte og elske deres søstre eller døtre. Jeg ved at du ikke ønsker at de skal hænge på dig men du er ikke en byrde og det burde de indse. Du skulle ikke have trukket dig væk for du er en fantastisk pige som virkelig lyser alt op omkring dig. Jeg er sikker på at de alle sammen ville savne dig hvis du pludselig ikke var der til at gøre deres dag bedre" hviskede han blidt til hende. Det at hun var i hans arme gjorde det hele meget bedre for Derek. Han nød virkelig at have hende der hvor hun var tæt på ham og han et sted kunne beskytte hende. Hendes spørgsmål fik ham til at smile og blikket vendte han mod hende. "Jeg mener hvad jeg siger. Du er perfekt og en hver mand ville være lykkelig over at du var ved hans side. Jeg ville blive lykkelig hvis du var ved min side. sagde han blidt til hende og skænkede hendes pande endnu et kys. Han ville bare gerne beskytte hende, han ville være der for hende og gøre hende glad. Han vidste ikke hvorfor han så brændende ønskede at være hende nær og gøre hende det godt som han nu gjorde, måske var det fordi hun var Lisa's datter og han ønskede at beskytte hende for Lisas skyld? Han vidste det ikke og det kunne vel i realiteten være lige meget. Han nussede hende blidt på ryggen men flyttede efter noget tid den ene hånd op til hendes kind og nussede den lidt mens han blot betragtede hendes kønne ansigt. I lige måde Syrena. Jeg er også virkelig glad for at du er trådt ind i mit liv"