Your new home.

[Deleted]

Mallorie kunne virkelig godt vende sig til at lege lidt med ham. Lidt var måske en underdrivelse, men hun nød det i hvert fald til fulde. Hun kunne virkelig, virkelig godt lide det og hun elskede det faktum, at han så ud til at lide det. Hun var allerede alt for vandt til det, men alligevel… Det var sygt godt. ”Og er det noget problem?” spurgte hun med et fnis og kiggede på ham. Hun kunne ikke se noget problem i at være vandt til at blive kaldt det. Noget sagde hende i hvert fald, at hun kom til at høre det mere end denne ene gang.
Hun var efterhånden begyndt at forstå, at det med vampyrbiddet var en stor ting og at han bare overvejet at give hende et, det var da en meget stor ting. Hun var begyndt at blive mere og mere nysgerrig. Hun lagde hovedet en smule på skrå og prøvede på at komme på et andet spørgsmål. Hun havde nogle stykker på tungen, men nåede ikke at sige mere, før han fortsatte med at snakke. ”Og du overvejer faktisk at give det til mig?” spurgte hun overrasket og kiggede på ham. Det undrede hende virkelig. Hvis han bare havde sagt det for sjov, så havde hun ikke noget imod det, men det… Det kunne da være både spændende og… Ja måske dejligt ?
Hun rystede tanken af sig. Hendes kjole lå nu ved siden af hende splittet til atomer. Det var nu lidt synd, da hun faktisk var meget glad for den kjole. Det eneste hun nu lå i var en bh og et par trusser. Alle hendes former kom frem i lyset og han så da ud til at nyde synet. ”Du forkæler mig helt kære” drillede hun, men havde bestemt ikke noget imod det faktum. Hun gispede kort og svajede i ryggen, da han lod hånden køre ned over hendes krop. Hun kunne med det samme se, at han ville have hende til at tigge og hun var god danm tæt på at gøre det. ”Vil du virkelig have mig til det…?” hviskede hun stille.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Det kunne godt være at Mallorie var flabet, men det var nærmest på den gode måde, og det var noget som han faktisk godt kunne lide. Legen og kampen om hvem som skulle have styringen og magten, og det at hun satte ham på prøve på denne måde, var i den grad også noget som faldt i hans gode bog. Hun legede med hans vampyriske væsen i og med, at hun virkelig formåede at tirre ham. ”Jeg er virkelig bange for, at du er blevet alt for vant til det her, Mallorie,” påpegede han med en rolig og ganske sigende mine. Ikke fordi at han nødvendigvis tog det som en dårlig ting – endnu om ikke andet, for han havde jo ingen anelse om hvor eller hvad han skulle stille op med hende endnu, selvom det nok var noget som han tidsnok skulle finde ud af.
Biddet var virkelig en stor ting, og det var skam også sandhed. Han delte ikke ud af de bid, for det var noget som han selv satte som en frygtelig stor værdi, og det var noget som man skulle gøre sig fortjent til, og det var der ikke rigtigt nogen som var i hans øjne endnu. Han trak vejret dybt. Måske halvdød og kold, men visse ting fra det levende liv, havde han faktisk også på sin side. ”Synes du da ellers at du har fortjent mit tandsæt i din smukke hud, kæreste..?” Han lod roligt hånden stryge ham over det ganske roligt og ganske let. Smuk var hun og legen var uden tvivl noget som han kun måtte nyde forbandet godt af.
Mattheus havde allerede sat sig det mål, at han ville have hende til at tigge og bede, og det var noget som han stod fuldkommen fast på, så var det sådan at han ville have tingene. Selvom hun nu stort set lå i det rene ingenting foran ham, så var det ikke noget som han tog tungere end det, for han kunne lide hvad han så – ingen tvivl om det, for af et menneske at være, så var hun faktisk en temmelig smuk kvinde. ”Du er mig i sandhed en smuk kvinde..” hviskede han let for sig selv, idet han lod hånden vandre over hendes krop. Han ønskede at høre hende tigge og bede om mere, og det var vel noget som også var gået op for hende. ”Du vil jo gerne… Fortæl mig det..” hviskede han igen tæt ved hendes øre, idet han let nappede hende i øreflippen – dog uden at bide hul eller noget lignende.

[Deleted]

Mallorie var flabet ja, og det ville hun nok altid være. Hun havde ikke tænkt sig at ændre sig for ham, eller nogen andre for den sags skyld. Det var ikke noget af det, som hun havde lyst til og det kom hun så heller ikke til. Hendes stædighed var alt for høj til, at hun nogensinde ville komme til det. Han kunne tydeligvis også lide det, så det var vel fint nok? ”Er der virkelig noget galt i det?” spurgte hun derefter med et fnis. Hun havde da allerede regnet ud, at hun ville komme til at ligge der nogle gange endnu, eller… var det bare et håb?
Hun trak vejret i dybe tag, for ikke at komme til at stønne alt for meget. Han var jo forbandet charmerende og hans berøringer sendte konstant kuldegysninger igennem hele hendes krop. Hun kiggede mod ham, som han strøg hånden over hendes hals. ”Du nyder da i hvert fald godt af min krop” hviskede hun drillende og lod hånden køre over hans kind, for derefter at ligge dem op over sit hoved og derved bevise at han havde magten, hele … magten. Hun kunne ikke længere bare lade som om, at hun havde noget magt i denne lille leg, for lige nu, der havde han hende om sin lillefinger.
Hun vidste godt, at han ville have hende til at tigge om mere og hun var godt nok også tæt på det. Det her skulle blive første gang hun nogensinde havde tigget om sex, men hun var fuldt og fast besluttet på, at hun ikke ville fortryde det. Hun lå i næsten ingenting foran ham, eller.. nedenunder ham og det undrede hende lidt, at han kunne være så rolig omkring det. Hun ville ikke kunne ligge så længe uden der skete mere med en anden mand. Måske havde han bare en del mere erfaring og hun var egentlig ikke noget særligt? Det måtte være det. Hun smilede over hans kommentar og lod sit blik møde hans. ”Du er heller ikke helt værst” svarede hun og fnes kort. Hun nåede ikke at sige mere, før han havde nappet hende i øreflippen og hun måtte lade et støn ryge over sine læber. ”Ahh…” sagde hun stille og lukkede sine øjne i. ”Pl… Please…” hviskede hun stille og rørte en smule på sig, dog stadig med armene over hovedet.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mallorie var flabet, hvilket var noget som de meget hurtigt kunne blive enige om, men det var ikke så slemt i Mattheus’ øjne, for han kunne tackle det i forhold til mange andre, som sikkert havde sat foden ned allerede for lang tid siden, så var der ikke rigtigt noget som han ville gøre ved det. Han betragtede hende med en ganske sigende mine ved hendes ord. Nej, det var nok ikke så slemt igen, men det var vel bare den menneskelige tilpasning som gjorde, at det var noget som bare.. faldt hende så naturligt, som det nu gjorde? ”Jeg er blot imponeret over den menneskelige tilpasning fra den ene situation til en anden..” sagde han endeligt. Han vidste jo at hun kom fra de finere kår, så det var ikke noget som han sagde noget til som sådan, for det var jo bare sådan at tingene forholdt sig, og han kunne jo lide det.
Kontrasten i varme og kulde, var noget som Mattheus virkelig godt kunne lide, og bestemt heller ikke noget som han ville lægge det mindste skjul på når det kom til disse ting, det var helt sikkert. Nu hvor han havde muligheden for at være sammen med hende, så var han bestemt ikke en mand som lod den mulighed gå for sig. Han kuklo ganske let. Hun havde ret, men hvem kunne da ikke lade være med at nyde et smukt individ, når hun lå der for øjnene af ham? ”Du har ret.. Du er jo trods alt også et af de smukkeste væsner, som jeg nogensinde har set,” påpegede han roligt, for hvorfor lyve for hende? Nu hvor hun selv så tydeligt havde set og mærket det på ham, så kunne han da ligeså godt stå inde for det.
Selvom kjolen nu var revet i stykker, så var det slet ikke fordi at han var ude på at gøre hende noget ondt. Der var mange farer ved at være sammen med en spide. Deres negle var farlige hvis de rev hul og tænderne bragte nydelse og intensitet.. Ja, det var vel at tage det gode med det dårlige? Og af den grund, så var han faktisk meget påpasselig. Han smilede let for sig selv. Øret var uden tvivl hendes ømme punkt, selvom det nu slet ikke gjorde ham det mindste! Det var jo dejlig nemt at komme dertil. ”Straks bedre.. Men.. jeg har jo endnu tøj på, kæreste..” hviskede han ganske let. Han hævede den ene hånd, hvor han let strøg den langs hendes arme og videre over hendes skulder og kraveben, over brystet og nedover maven. Helt afklædt var han jo ikke, og han ville bestemt ikke lave arbejdet selv.

[Deleted]

Mallorie kunne hurtigt vende sig til ting og det havde hun sådan set kunne altid. Det var en god ting, når man boede i en by som denne. ”Well.. Kære.. Jeg havde jo sådan set ikke ret meget valg vel?” sagde hun stille og trak kort på skulderne. Hun kom ganske vidst fra en ganske velstående familie og hendes far ville bestemt ikke blive glad for at høre nyheden, men alligevel så var det vel ikke så slemt igen. At ligefrem blive betalt for dette her? Det kunne hun sku godt vende sig til. Hendes tilpasningsevne kom hende i den grad til gode lige nu.
Det gode ved ham var, at han var kold. Det var nok en underlig ting at sige, men deres kropstemperaturer kolliderede og gjorde noget fantastisk ved hele situationen. Det var kontrasten mellem de to ting, som fik øjeblikket til at være endnu mere fantastisk. Hun lagde ikke det mindste skjul på det faktum. Hvorfor skulle hun også det? Hun kunne først ikke kommentere på hans sætning. Hendes kinder blev røde og hun anede ikke, om han faktisk mente det eller om det bare var noget han sagde for at bløde hende op. ”S… seriøst?” spurgte hun seriøst overrasket og kiggede på ham. Hun så ham ikke for en mand, der kunne finde på at lyve, men… hun kunne stadig ikke fatte det.
Hun vidste nu godt, at han ikke kunne finde på at gøre hende ondt, men stadig, så var det synd at kjolen var blevet revet itu. Hendes øre og hendes hals havde altid været hendes ømme punkter og det havde han vidst regnet ud allerede. Hans kommentar fik hende blot til at grine og hun lod ham skubbe ned i sengen, så hun lå ved siden af ham og kunne trække hans tøj af. Hun sad nu kun i undertøj og det gjorde han også nogle sekunder efter. Hun trak hans bukser af, så han kun var i boksershorts og kiggede så på ham igen. Hun lagde sig ned ved siden af ham, da hun tænkte, at han nok stadig ville have magten. ”Var det bedre?” spurgte hun så og kiggede mod ham.