Your new home.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mallorie var ikke ligefrem ligegyldig for Mattheus, for han havde jo trods alt også valgt at tage hende med sig, og det var ikke ligefrem fordi at han lagde skjul på det, for normalt ville han finde pisken frem og give hende over ryggen, men det var slet ikke i den tankegang han kørte i for øjeblikket, og så var han stort set ligeglad med hvad andre ville sige, for pointen var vel, at han havde reageret på det? Han kunne lide at lege med hende, også fordi at hun tydeligvis lignede en kvinde som kunne tåle og tackle det, hvilket var noget som gjorde ham selv ganske tilfreds! Ingen tvivl om det. ”Det vil gøre det meget nemmere for mig, at finde ud af hvad jeg skulle gøre med dig, hvis du bare kunne ligne de andre bare lidt,” påpegede han med en ganske sigende mine.
Selvom Mattheus var en hård mand, så kunne han nu godt bløde bare en smule op, og det var vel også det som han gjorde i denne stund? Han smilede let for sig selv. Han havde ganske vidst ikke set hende bukke for ham og tiltale ham med den titel som han mente at han var berettiget til, og som han vidste at han var blevet tildelt stort set allerede ved fødsel, for den var blevet ham skænket allerede frygtelig, frygtelig tidligt. Hånden lukkede han roligt omkring hendes, kun for at sende hende en direkte fast mine, for han havde bestemt heller ikke glemt. ”Tør du løbe den chance og risiko, for at finde ud af hvordan jeg ellers er?” begyndte han roligt, som hun lod deres fingre sammenflettes. ”Rygtet som min kongelige elskerinde, er ikke altid lige så positivt.. Er det virkelig pladsen som du ønsker..?” fortsatte han med en rolig stemme, idet han let trykkede omkring hendes hånd og med en mere intens og fast mine.

[Deleted]

Mallorie lagde ikke skjul på, at hun virkelig kunne lide ham. Eller.. Hvad hun vidste han ville kunne gøre med hende og ved hende. Hun lagde ikke skjul på, at hun på ingen måde havde lyst til at være ligesom alle andre. Hun havde sandelig heller ikke lyst til at være ligesom alle andre. Hun kunne blot lide at lege med ham, da han virkede som om han kunne tåle det og på samme tid også syntes om det. Hun sendte ham et drillende smil, da han kom med sin kommentar og kunne ikke afholde sig fra at fnise en lille smule. ”Se det som en udfordring så” sagde hun med et flabet smil og fnes en smule igen. Hun havde det ganske sjovt lige nu.
Hun kunne både mærke og se på ham, at han var ved at bløde meget mere op, end han havde været for blot nogle få minutter siden, da de havde været på vej ned af gangen. Som han kom med sin lille trussel sukkede hun og lod sin hånd forlade hans. Hun trådte et skridt tilbage og kiggede irriteret på ham. Hun havde ikke lyst til at løbe den risiko nej, men… God! Hun kiggede en anelse sammenbidt på ham. ”Jeg håber fandme, at jeg får en eller anden belønning for det her” sagde hun som et hint og lod så den ene fod skubbe bag den anden, imens hun trak op i sin nederdel og nejede for ham. ”Deres majestæt” sagde hun hurtigt og rettede sig derefter op igen med et “er du tilfreds nu?” blik, selvom hun ikke sagde noget. Da han nævnte ordet elskerinde skød hun et øjenbryn i vejret, imens hun trådte tæt på ham igen. ”Elsker ligefrem? Hvor heldig tror du lige, at du er?” spurgte hun med en lettere udfordrende og provokerende tone, imens hun afventede en reaktion fra ham.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Det kunne godt være at Mattheus var en presset mand, men selv han kunne lægge det lidt til side for en omgang morskab, for selv han skulle naturligvis også have sit at lege med. Selv en konge skulle vel have sin sjov? Og hvis noget så simpelt som et menneske var i stand til at give ham det, så var han bestemt heller ikke den type som ønskede at brokke sig – slet ikke! Smilet bredte sig kun tydeligt på hans læber, idet han let blinkede til hende. Var det en udfordring? Det var noget som uden tvivl faldt utrolig god i smag ved ham! ”Pas på med hvad du siger..” påpegede han med en direkte intens mine, som han let blottede den ene spidse tand. Han kunne ganske vidst styre det, men.. var han fristet nok, så var det jo ikke altid lige til at vide, hvordan det hele ville ende.
Det kunne godt være at Mattheus var ved at bløde op, men det var bestemt ikke fordi at det betød, at det var noget som skulle forblive permanent. Det var kun på tide, at denne kvinde blev sat lidt på plads, og lærte hvor skabet skulle stå, for det andet, var da slet ikke noget som han kunne bruge til noget som helst i det hele taget. Han havde dog ikke glemt at hun skulle bukke for ham og kalde ham ved den titel, og han gav sig bestemt ikke, før han havde set det! At hun trak sig fra ham og faktisk gjorde det, var noget som fik det ganske tilfredse smil til at brede sig på hans læber. ”Det var da ikke så svært, var det..?” spurgte han ganske sigende, inden han trådte mod hende. En kongelig elskerinde, var faktisk en meget høj titel som man kunne få her, selvom det ikke var en som Mattheus havde skænket til nogen som helst, for der havde til nu, ikke været nogen som havde formået at holde hans interesse ved lige så lang tid. Hånden lagde sig roligt og næsten kærtegnende mod hendes hage og kæbeparti. ”Tror du virkelig du holder min interesser nok til en så høj titel ved min side, kære Mallorie.. Så skal du gøre det langt bedre end det her,” tilføjede han med en ganske sigende mine.

[Deleted]

Mallorie kunne ærligt sige, at det var længe siden, hun havde haft det så sjovt. Han trængte til at få en smule sjov og hun var mere end villig til at give ham det. Hun var i udmærket stand til at gøre meget mere, end hun allerede gjorde, men det var bare en smule sjovere, at se ham kæmpe for det og det syntes han nok også, så de skulle nok få det morsomt. Det var en klar udfordring hun havde givet ham og om han ville tage den op med hende, det måtte tiden vise. Dog var hans blottede tand et svar på det, selvom det ikke lige var det hun havde ment. ”Tssh… Hvorfor dog det?” spurgte hun med et ligeså provokerende som før. Hun var fristet til at røre ved ham igen, men lod være for nu og kiggede i stedet på ham.
Hun kunne nu godt lide tanken om at kunne blive hans elsker, men alligevel, så var der nogle ting ved det, som hun ikke syntes om. Blandt andet det faktum, at hun ikke kom til at have ham for sig selv. Hun brød sig ikke om at dele med andre og da slet ikke, når det handlede om mænd! Der foretrak hun at have dem for sig selv. Hun bukkede for ham ja, men det var sandelig ikke nemt for hende! Hun kiggede en anelse surt på ham, da han kom med sin lille kommentar. ”Jo… Det var det for mig” sagde hun en anelse sammenbidt, men blødte alligevel op, da han rørte ved hende igen. En kuldegysning gik ned gennem hele hendes krop, som hun automatisk trådte et skridt tættere på og kiggede op mod ham. ”Jeg har da holdt den indtil nu? Og der er et eller andet ved mig, som du må kunne lide, ellers havde du ikke gjort alt det her. Dog bryder jeg mig ikke om at dele med andre” sagde hun og håbede at han fangede hendes hentydning. Hun lod alligevel en hånd køre op omkring hans nakke, imens den anden lukkede sig omkring hans hånd og hun lænede sig op imod hans læber. Hun stoppede ikke mindre end en cm fra dem. ”Jeg er ikke engang begyndt på mine små tricks endnu” forsikrede hun ham og det var også ganske rigtigt. Hun flyttede sig dog ikke igen og fortsatte med at kigge ind i hans øjne, imens hendes åndedræt ramte hans læber.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus måtte vel bare bide sig hårdt i læben, for ikke at ende med at blive helt skuffet, for det var tydeligt for ham, at hun slet ikke havde nogen intentioner om bare at lade hende slippe, men noget var han jo for pokker nødt til at gøre! Lidt sjov skulle der naturligvis til, og specielt hvis hun var med på det, og Mallorie lød jo trods alt også til at kunne tackle det, og det var noget som uden tvivl passede ham selv helt fint, og det var slet ikke noget som han ville skjule det mindste for hendes vedkommende. ”Det vil da gøre arbejdet langt nemmere for mig,” påpegede han med et let træk i den ene mundvig, hvor en spidse tand tydeligt måtte vise sig. Han var jo trods alt et vampyrisk væsen, og hun legede uden tvivl med en ild som man kun ville brænde sig på.
Det tirrede uden tvivl Mattheus at lege denne leg, men han måtte jo alligevel erkende, at han virkelig godt kunne lide det! Kunne hans hjerte, så ville det hamre vildt mod hans bryst, men det gjorde det ikke. De rødlige øjne hvilede direkte i hendes ansigt og med den samme intense mine som tidligere. Hun havde ganske vidst valgt at bukke for ham, selvom han kunne se på hende, at det slet ikke var noget som hun havde synderlig meget lyst til. ”Du gjorde det jo næsten helt perfekt. Jeg tror vi må gøre det en gang til,” påpegede han med en ganske morende stemme. Han trådte mod hende, også selvom det var tydeligt at hun ikke havde noget imod det. Hentydningen i hendes ord, morede ham dog, for sådan var det med at være kongelig elskerinde – man skulle dele. Hovedet lod han søge let på sned, som han lod hende lægge armen om hans nakke. Selv han elskede legen med en kvindes skød, og så det faktum, at han ikke havde kendt hende i lang tid, så gjorde det ingen forskel for ham. ”Sig mig.. Du kan lide mig? Du ønsker ikke at dele? Hvad der er med dig, må jeg stadig finde ud af. Jeg må tage hatten af for dig, Mallorie.. Du har gjort mig nysgerrig..” At hun bevægede sig så tæt på hans læber, sagde han skam ikke noget til, for han kunne lide det. Han måtte jo næsten tage sig selv kraftigt i nakken, for ikke at ende med at kysse hende, for det var det næste, som han havde helt lyst til! ”Du keder mig..” hviskede han nærmest intenst, som han trak den ene hånd til sig, kun for at stryge den mod hendes kind og føre en lok af hendes lange hår bag hendes øre. Hans øjne forblev intenst hvilende i hendes. Hun gjorde ham nysgerrig!

[Deleted]

Mallorie kunne godt se på det hele, at det her ikke ville blive nemt for nogen af dem, men det var det hun ville og det kom ikke til at være anderledes. De var begge to temmelig stædige væsener, så det skulle nok gå godt. ”Hvem siger det skal være nemt arbejde?” drillede hun, imens hun kiggede intenst op på ham. Det ville det bestemt ikke blive og det burde han også være klar over på nuværende tidspunkt. Hun var også i mere end god stand til at håndtere det, hvad end han så kunne finde på at gøre. Hun var klar på lidt af det hele.
Hun legede med ham og hun måtte indrømme, at hun virkelig godt kunne lide det. Hendes hjerte begyndte at hamre i hendes bryst, som han kom tættere på hende. Bare morskaben i at kunne få selve kongen til at opføre sig sådan her var mere end grund nok til at fortsætte med det, så længe hun kunne slippe af sted med det. Og det kunne hun godt nu, det vidste hun. Ellers havde han stoppet hende for længst. Hans påpegning fik hende blot til at smile og denne gang, utroligt nok, så ville hun faktisk gerne gøre det. Hun lod armen forsvinde fra hans nakke, imens hun ligeså stille bukkede for ham. Da hun stadig stod så tæt på ham, kunne hun ikke undgå at røre ved ham, som hun nejede for ham. Hun lod sin næse køre over hans mave, som hun kom længere og længere ned af ham. Hun stoppede sit hoved lige over hans bælte og rettede sig så op igen. ”Bedre?” spurgte hun derefter og blinked til ham. Hun elskede at lege sådan her med ham. Det var virkelig både underholdende og dejligt. Hun lod igen hånden fæstne sig om hans nakke, som han snakkede til hende. For en gangs skyld, så blev hun faktisk flov. Hun vendte med det samme hovedet væk fra ham. ”Lide dig? Tsk. Hvor har du fået den ide fra?” sagde hun og kiggede mod ham igen, da han begyndte at kærtegne hendes kind. Da han kom med sin hvisken, kunne hun ikke lade være med at grine. ”Hvem tror du selv du narer ved at sige det der? Jeg keder dig ikke, så ville du have smidt mig ud for længst” sagde hun i en sensuel tone, imens hun igen lod sit hoved komme op i hans højde, så deres læber kun var få millimeter fra hinanden.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Legen var især noget som Mattheus faktisk godt kunne lide, også selvom den personlighed og opførsel som hun lagde for dagen, bestemt ikke ville gøre sagen meget bedre for ham i længden, for der skulle faktisk ikke særlig meget til, før han blev frustreret, og alene med dette, så var hun jo trods alt frygtelig godt på vej. Den intense mine gengældte han blot, som han stirrede direkte ind i hendes øjne. ”Det siger jeg muligvis? Jeg er ikke en mand med tålmodighed til det.. unødvendige,” påpegede han ganske sigende. Hun legede med ilden og man brændt sig, hvis man kom for tæt på, og efterhånden måtte han sige, at det var noget som han faktisk måtte finde en kende spændende.. Og han elskede fornemmelsen af det!
Legen var intens selv for Mattheus vedkommende, selvom der nu heller ikke var noget som gjorde ham noget. Det kunne godt være, at hun troede at hun legede rundt med ham, men det var uden tvivl også den anden vej rundt, for selv han havde muligheden for at more sig bare lidt, og det var noget som uden tvivl også kunne hjælpe ham med at abstrahere lidt fra alt det andet, som han havde at tænke på, for det var jo heller ikke ligefrem småting. At hun så valgte at bukke for ham igen og derved lade næsen stryge ham over maven i vejen ned, var noget som kun fik ham til at smile ganske let, idet hun rejste sig op igen. ”Du er ved at lære det,” påpegede han med en rolig stemme, idet han igen lagde hånden mod hendes kind, som han strøg ganske let. Hun var varm at røre ved, og det var uden tvivl også noget som han godt kunne lide. Hendes måde at reagere på, også ved at se væk fra ham, beviste kun for ham, at han ikke havde ramt helt forkert ved hans udtalelse, hvilket skam også var noget som passede ham selv helt fint! ”Bare en sjov fornemmelse af dit bankende hjerte, din rødmen i dine kinder og dit smil, kære Mallorie.. Tager jeg ikke fejl, har kongen af mørket formået at få dig til at smelte,” påpegede han med en morende stemme. At have hende så tæt på sig igen, så måtte han atter stå imod lysten til at møde hendes læber, men nej! Ikke nu! ”Tør du ikke vise mig hvad du er fristet til..?” hviskede han intenst, idet han let lod den frie hånd stryge over hendes ryg og tog en tur over hendes bagparti.

[Deleted]

Mallorie havde bestemt ikke noget imod at lege med ham. At han ikke havde sagt noget til hende endnu om at smutte, det gjorde hende blot mere og mere opsat på at drille ham. Hendes øjne forblev liggende mod hans, som han snakkede til hende. Hun prøvede på at spille fornærmet, da han kom med sin kommentar, men en undertone af latter lå alligevel i hendes svar. ”Prøver du at fortælle mig, at det her er unødvendigt? Nej nej min kære, det er ganske…” hun holdt en lille pause og lænede sig mod hans øre for at hviske det sidste. ”… Nødvendigt” hviskede hun og efterlod et silkeblødt kys på hans hals på samme tid. Hun var mere end klar over, at hun legede med ilden, men det var også det, som gjorde det så forbandet sjovt.
Hun var udmærket godt klar over, at deres lille leg gik begge veje, men sådan havde hun det sådan set også bedst med. Det var meget sjovere, når man fik en smule modspil, eller i dette tilfælde, meget. Hun havde dog indtrykket af, at hun gav ham ligeså meget modspil. Hans kommentar omkring hendes neg fik hende til at smile, da hun igen rettede sig op. Skulle hun bukke på den måde, havde hun sandelig ikke noget imod at gøre det lidt flere gange. ”Man har vel en god læremester” sagde hun stille og kiggede op på ham, da han lagde hånden på hendes kind igen. En kuldegysning gik igennem hele hendes krop og hun vidste med sikkerhed, at han havde ret i sin udtalelse. Han havde gjort hende noget så forskrækkeligt blød i knæene, selvom hun ikke ville indrømme det. Hun lod derfor også være med at svare på hans lille kommentar. Det var vidst tydeligt nok at se på hende i forvejen. Hun lænede sig igen op til ham, da han hviskede til hende og hendes tænder blottede sig i et tandpastasmil. ”Jeg er fristet til mange ting lige nu” hviskede hun igen og pressede sig automatisk ind til ham, da han lod hånde stryge ned over hendes ryg. Dog for at bevise det, lod hun forsigtigt hendes læber stryge over hans. Det var ikke et kys, blot en blød berøring, som ikke varede mere end et millisekund.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

De mange frustrationer som Mattheus gik med til dagligt, var som glemt for ham i øjeblikket. Mallorie fratog ham absolut alt det som kunne minde om frustration og alle de mange tanker som han gjorde sig i løbet af en dag, for det var bestemt heler ikke fordi at det var noget som var til at undgå altid. Han vendte blikket direkte mod hende, som hun endte med at hviske ham i øret, hvilket var noget som fik det til at løbe behageligt ned af ryggen på ham. Hans læber spillede ud i et tydeligt smil og ganske tilfredst hvis han nu selv skulle sige det. Blikket gled mod hendes skikkelse. ”Bevis det nødvendige for mig, kære Mallorie,” opfordrede han hende og med en ganske sigende mine. Han var måske ikke god til det intense eller noget lignende af det, men han forsøgte sig da frem om ikke andet, og det var vel også det vigtigste?
Legen gik uden tvivl begge veje, men modspillet, var specielt af typen som Mattheus var frygtelig glad for, også fordi at dette legede med den dyriske side af ham, og det var noget som han godt kunne lide. Hvorvidt om det bare var en måde, hvorpå at hun kunne slippe for at lege hans tjener, vidste han ikke, men det var nu og da alligevel en rolle som han agtet at tvinge hende i, for det var der han ville have hende, så det var der absolut ingen tvivl om i den anden ende. Han kneb øjnene ganske let sammen og med den alligevel tilfredse mine. Han reagerede jo kropsmæssigt, og det var næsten som om at det var noget som tvang han i en helt anden sindsstemning. ”Du er begyndt at lære det.. Det var godt nok også på tide,” påpegede han med en ganske sigende mine. Hovedet lod han søge let på sned, inden han roligt lagde den ene arm omkring hende. Han vidste at han var kold, hvoraf hun fremstod som varm, så det i sig selv, var egentlig ikke noget som sagde så lidt. Hendes strejf over hans læber, var uden tvivl noget som vækkede dyret i ham, og det var egentlig lang tid siden, det havde været påvirket på den måde. Han lænede sig frem, kun for at tvinge hendes læber i et møde med hans i et krævende og intenst kys, inden han roligt trak sig igen. ”Fortæl mig det,” hviskede han med en intens stemme tæt ved hendes øre.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

De mange frustrationer som Mattheus gik med til dagligt, var som glemt for ham i øjeblikket. Mallorie fratog ham absolut alt det som kunne minde om frustration og alle de mange tanker som han gjorde sig i løbet af en dag, for det var bestemt heler ikke fordi at det var noget som var til at undgå altid. Han vendte blikket direkte mod hende, som hun endte med at hviske ham i øret, hvilket var noget som fik det til at løbe behageligt ned af ryggen på ham. Hans læber spillede ud i et tydeligt smil og ganske tilfredst hvis han nu selv skulle sige det. Blikket gled mod hendes skikkelse. ”Bevis det nødvendige for mig, kære Mallorie,” opfordrede han hende og med en ganske sigende mine. Han var måske ikke god til det intense eller noget lignende af det, men han forsøgte sig da frem om ikke andet, og det var vel også det vigtigste?
Legen gik uden tvivl begge veje, men modspillet, var specielt af typen som Mattheus var frygtelig glad for, også fordi at dette legede med den dyriske side af ham, og det var noget som han godt kunne lide. Hvorvidt om det bare var en måde, hvorpå at hun kunne slippe for at lege hans tjener, vidste han ikke, men det var nu og da alligevel en rolle som han agtet at tvinge hende i, for det var der han ville have hende, så det var der absolut ingen tvivl om i den anden ende. Han kneb øjnene ganske let sammen og med den alligevel tilfredse mine. Han reagerede jo kropsmæssigt, og det var næsten som om at det var noget som tvang han i en helt anden sindsstemning. ”Du er begyndt at lære det.. Det var godt nok også på tide,” påpegede han med en ganske sigende mine. Hovedet lod han søge let på sned, inden han roligt lagde den ene arm omkring hende. Han vidste at han var kold, hvoraf hun fremstod som varm, så det i sig selv, var egentlig ikke noget som sagde så lidt. Hendes strejf over hans læber, var uden tvivl noget som vækkede dyret i ham, og det var egentlig lang tid siden, det havde været påvirket på den måde. Han lænede sig frem, kun for at tvinge hendes læber i et møde med hans i et krævende og intenst kys, inden han roligt trak sig igen. ”Fortæl mig det,” hviskede han med en intens stemme tæt ved hendes øre.

[Deleted]

Mallorie havde ingen andre og intet andet i hovedet end ham lige nu og det var faktisk helt befriende at have det sådan. Alle de ting, som hun burde bekymre sig om, de var forsvundet som dug for solen det sekund han rørte hende første gang. Som hun hviskede ham i øret kom en behagelig følelse af magt igennem hende, selvom hun godt vidste, at hun faktisk ingen magt havde over ham. Eller… Det havde hun måske lidt alligevel? Det virkede i hvert fald sådan. Bevise det nødvendige? Ja hvorfor ikke. Hun lænede sig op til hans øre igen og nappede kort i det med sine læber, imens hun prøvede at komme på noget at sige. Deres lille diskussion var ganske morsom, men hun kunne ikke ligefrem finde nogle beviser på, hvorfor det var nødvendigt. ”Sagde du ikke, at du kedede dig hurtigt? Det kommer du sandelig ikke til i selskab med mig. Derfor er det nødvendigt. Du har brug for en udfordring” hviskede hun stille og nappede endnu engang i hans øreflip, inden hun vendte hovedet mod hans igen.
Hun anede ikke hvorfor, men der var et eller andet ved ham, som både var interessant og fandens tiltrækkende på samme tid. Hun vidste godt, at hun ville forblive hans tjenestepige, men det var overhovedet ikke noget, som nogen af dem skulle tænke på lige nu. Det eneste der var vigtigt lige nu var de to sammen. ”Nu skal du ikke blive glad for hurtigt. Jeg makker ikke ret så nemt” fortalte hun ham i en drillende tone, imens hun gispede kort, da han lagde den ene arm omkring hende. Selvom han var kold, så fik det hende stadig til at løbe ned af ryggen med den der dejlige følelse. Hun blev temmelig overrasket over, at han valgte at læne sig ind over hende og kræve et kys, men det var da ikke noget, som hun havde tænkt sig at klage over! Hun lagde begge arme omkring hans nakke, da han trak sig tilbage igen. Et drillende smil kom på hendes læber, da han hviskede i hendes øre. ”Bed pænt” sagde hun med en sensuel tone og lod igen sine læber strejfe hans, imens hendes ene hånd kørte ned af hans mave.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Legen om magten, var noget som Mattheus faktisk godt kunne lide, for det var noget som næsten automatisk fik ham til at abstrahere lidt fra alle de ting som plagede ham igennem den normale hverdag. Modspil? Ja, det var jo lige præcis hvad hun gav ham, og det var noget som han virkelig godt kunne lide. Ganske vidst kedede han sig hurtigt, men denne kvinde udstrålede den form for selvtillid, var uden tvivl noget som virkelig passede ham selv helt fint, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. ”Tro mig, jeg keder mig frygtelig hurtigt.. Du udstråler en selvtillid, men om det betyder at det er en.. nødvendighed,” påpegede han med en ganske sigende mine. Nu som det var sagt, så kunne han godt lide det at hun lagde sådan op til ham, så det var noget som faktisk passede ham selv ganske let. Som konge var han nødt til at være selvsikker og træde frem på den måde, men det at hun gjorde det samme, var næsten som at lægge op til ham på en lidt anden måde, og det var egentlig også noget som passede ham selv særdeles fint. Armene lagde han omkring hende, hvor han også havde skænket hende et kort, men dog intenst og krævende kys, for han var en krævende mand. Hvorvidt om man næsten kunne betegne hende som hans personlige kommende elskerinde, måtte han jo trods alt også finde ud af før eller siden. ”Før du ved af det, har jeg dig viklet om min lillefinger,” påpegede han med en rolig og ganske så sigende mine. At hun så strejfede hans læber igen, men ikke valgte at komme i direkte kontakt, var noget som et sted irriterede ham. Han kneb øjnene en anelse sammen. En konge bad ikke nogen om noget som helst, de kommanderede, beordrede og tvang! Han lukkede grebet en anelse mere om hende, kun for at føre hende i retningen af sengen. Hvem var ikke glad for det kvindelige selskab? Han var i hvert fald. ”En konge beder ikke, kære Mallorie… Fortæl mig det..” hviskede han igen.

[Deleted]

Mallorie elskede dette. Det spil om magt var virkelig noget, som hun ikke kunne få nok af. Han var ikke som de andre hun havde leget med. Faktisk var han en af de eneste, som havde formået at holde hendes interesse i mere end nogle timer. Hun gav ham, hvad han havde brug for og omvendt. Hun havde brug for en der tog kontrol og i det hele taget udstrålede den selvtillid, som virkelig forførte hende noget så grusomt. Hun var som altid temmelig selvsikker, så det med at han skulle komme til at kede sig sammen med hende, det var ikke just noget, som hun troede på ville ske. ”Selvfølgelig gør det det” hviskede hun stille. Hun bed sig i læben, som hun kiggede op på ham igen. Den måde hun lagde op til ham var sandelig ikke noget hun gjorde tit. At arbejde så meget for noget, det var noget hun gjorde uhyre sjældent, så det var næsten en kompliment til ham, for at holde hendes interesse i så lang tid. Det med at blive hans elskerinde virkede mere og mere tiltalende, men nu måtte hun lige se, om han var tilfredsstillende nok til at hun ville gøre det. Hun kunne ikke lade være med at fnyse over hans kommentar, selvom hun godt vidste, at det faktisk var sandt. Han havde allerede nok magt over hende, til at kunne gøre hvad som helst og det irriterede hende faktisk virkelig meget. Hun var ikke vandt til sådan noget og hun havde sandelig heller ikke tænkt sig at indrømme det, så hun forblev tavs over hans kommentar og begyndte i stedet at gå baglæns, da han ledte hende over til sengen. Hans hviskende stemme gik igennem hele hendes krop og den behagelige følelse kom igen, som hun nu stod med ryggen til sengen og kunne mærke madrassen på sine ben. Hun bevægede sig dog ikke yderligere. ”Det var da et forsøg værd” sagde hun drillende, da han ikke ville bede pænt om det. Hun havde ikke overvejet, at han faktisk ville gøre det, men det var da værd at prøve. I stedet kiggede hun op på ham og sendte ham et sensuelt smil. ”Jeg er fristet til…” mere sagde hun ikke, før hun lænede sig op mod ham og lod sine læber røre hans i et sensuelt og blidt kys.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Legen og kampen for magten, var uden tvivl noget af det bedste af det hele, og det var selv noget af det som Mattheus nød mest, hvis han nu endelig skulle sige det! Nu som det var sagt, så tænkte han slet ikke yderligere over alle de mange frustrationer som han brændt inde med i sindet og sjælen, og det var noget som han egentlig havde det ganske tilfredst med. Han måtte dog erkende, at han var yderst imponeret over at noget så simpelt som et menneske, kunne formå at holde hans interesse på den måde. Smilet bredte sig på hans læber, som de spidse tænder endelig viste sig i hans mundviger, for hun formåede så sandelig at holde hans interesse ved lige, og det var lidt mere end det som han faktisk måtte erkende, at han havde regnet med, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. ”Bevis det,” hviskede han med en tydeligt opfordrende stemme, idet han roligt førte hende hen til sengen, selvom han stoppede op da de stødte mod sengen. Han skulle nok få hende ned at ligge i den, for han fik det stort set altid som han ville have det, og det var uden tvivl noget som passede ham selv helt perfekt! ”Et tamt forsøg, hvis du spørger mig… Jeg beder aldrig..” hviskede han endeligt. Han lod en hånd og en finger let vandre langs hendes hals. Han kunne høre hendes hjerte banke.. næsen se hvordan det pulserede i hendes årer, nu hvor han var kommet så tæt på, og det var noget som han uden tvivl godt kunne lide! Ingen tvivl om det. Selvom han ikke rigtigt nåede at svare, inden hun lod sine læber møde hans i et kys, som han gengældte selv med den største glæde. Øjnene gled i, som han lukkede grebet langt mere fast omkring hendes skikkelse, kun for at føre hende med sig op i sengen, hvor han lagde hende ned i den ekstremt bløde madras og med ham over sig. Han kendte hende ganske vidst ikke, men det gjorde ingen forskel for ham. Han brød kysset kun for at trække sig en smule, så han igen kunne fange hendes øjne. ”Fristet til.. hvad..?” fortsatte han med et hemmelighedsfuldt glimt i øjet.

[Deleted]

Mallorie elskede at lege på denne måde med folk. Især når hun vidste de kunne tage det i det lange løb. Der var virkelig ikke noget bedre end det. Hun tænkte ikke på meget andet end ham lige nu, men hvem kunne også bebrejde hende det? Hun var yderst tilfreds med, hvordan det havde udviklet sig. Hun skulle såmænd nok formå at holde hans interesse ved lige. Det havde hun aldrig nogensinde haft problemer med før, så hvorfor skulle hun have det nu? Det bedste af det hele måtte være, at han faktisk kunne lide det og hun var også ganske interesseret i ham. Om han kunne holde den interesse, det måtte tiden vise, men alligevel så tvivlede hun på, at hun nogensinde ville komme til at kede sig sammen med ham. Hans opfordring om at skulle bevise det, blev mødt med et stort smil og et flabet glimt i øjet. ”Hvordan? Fortæl mig hvordan jeg kan bevise det overfor dig” sagde hun stille og stoppede op, da de nåede til kanten af sengen. Hun ventede i det hele taget bare på at han skulle rykke hende ned i den, da det blot ville gøre det øjeblik endnu mere skønt end det allerede var. Hans kommentar omkring hendes forsøg med at få ham til at bede skød hun væk og sendte ham i stedet et drillende smil. ”Det må vi arbejde på” sagde hun og brugte den samme stemme, som han selv lige havde brugt mod hende. Hun gispede, da han lod fingeren køre ned at hendes hals og lukkede et øjeblik nydende øjnene i. Selvom det var kolde berøringer, så var hun mere end klar på at føle nogle flere af dem. Hun kunne mærke, at han løftede hende op i sengen og et smil fremtrådte på hendes læber, som hun lod sig ligge ned i den. Da hun igen åbnede sine øjne kiggede hun direkte op på ham, som han lå over hende. Hans hemmelighedsfulde blik fik hende igen til at blive rød i kinderne og hun måtte vel svare før eller siden. ”At se dig uden trøje på ville ikke være helt dårligt” svarede hun og lod hånden køre ned af hans mave.