Vacation?

[Deleted]

En krydret tilværelse fik Romain vel, når han havde de søskende, som han nu engang havde. Deres bror var formentligt ikke et problem for ham, men det kunne de to kvinder meget vel være, hvor Charliza særligt måtte se sig skyldig i sagen. Det var nemlig ikke få gange, at Romain havde kommet hende til undsætning, fordi hun havde gjort sig et dumt træk. Hun havde dog aldrig taget ved lære af det, da hun endnu levede sit ustyrlige liv, skønt det var blevet sat på pause for en stund. Hun vidste godt, at hun burde tænke over sit liv, men svært var det, når man havde svært ved at engagere sig i noget seriøst. Personligt mente hun ikke, at hun kunne gøre for det, eftersom at hun ligesom de fleste familiemedlemmer var blevet ødelagt, men det måtte være, hvad det nu engang var. ”Jeg er glad for, at jeg kan være en hjælp til dit kedsommelige liv. Jeg er desuden sikker på, at jeg kan finde på en masse ideer, hvor på at du kan komme mig til undsætning, og derfor spille helten,” fortsatte hun drillende. Personligt nød hun at have ham omkring sig, som hun nød at føle hans beskyttelse. Hun kunne nemlig godt lide følelsen af, at der fandtes én person, der gerne ville kæmpe for hende, og det vidste hun, at han til hver en tid ville. Ufattelig gammel måtte hun pludselig finde ham, som han begyndte at anse sig selv for at være en af de ældre. En høj alder havde han uden tvivl, men hendes var bestemt heller ikke til at kimse ad. Der var dog et aldershop på næsten ti årtusinder mellem dem. ”Så du beder mig rent faktisk om, at jeg skal anse dig for at være en gammel mand?” spurgte hun kækt, som hun meget vel kunne drille ham med det, hvis det skulle være. ”I så fald burde du tænke på blodsukkeret.” Som han spurgte hende, om hun helst ville have ham som en engel eller djævel, smilede hun let til ham. Hun ville vel allerhelst have, at han var god, da hun havde brug for det i sit liv. Hun mente dog samtidig, at han til tider godt kunne være mere løssluppen end det han nu engang var. ”Ville en god blanding være for meget at forlange?” spurgte hun med et smil på læben, da hun ikke kunne sige enten eller. Hun hældte måske mest til det gode i ham, men man kunne trods alt også være for megen engel, og det handlede deres familie ikke just om. I hvert fald ikke længere. Som hun fik grebet om noget badetøj, valgte hun at lade Romain være tilbage blandt stativerne, mens hun selv gik ind i omklædningsrummet. Det var bestemt ikke første gang, at hun var på udkig efter en ny garderobe, så hurtigt fik hun trukket sit eget af og det nye på. Perfekt måtte det side ind til hendes perfekte og slanke figur, men hun kendte trods alt også sin størrelse, så indkøb måtte være barnemad for hende. ”Ville det ikke være det mest ideelle at blive her i byen? Jeg tænker bare, at vi burde se os omkring, nu hvor vi endelig er her.. Det er trods alt den første gang, at jeg er her, og så kunne vi tage ud til stranden i morgen?” forslog hun roligt, som hun måtte tale, mens hun rettede badetøjet til. Som hun blev klar, skubbede hun gardinet til siden, hvor hendes blik straks søgte hans. ”Hvad synes du så? Er den godkendt, eller har jeg dårlig smag?”

[Deleted]

Natten var ung, de var ankommet til Peula for kort tid siden og lang tid havde de. En masse at de kunne nå at indhente, nu hvor han i forvejen havde undværet hende i flere dage, fordi han havde været i Imandra, hvor hun havde haft sit at se til, hvor han måtte erkende at han glædede sig til at tilbringe tiden med hende, da hun var den eneste person der forstod sig hundredogti procent på ham, ligesom det gjaldt sådan omvendt. Han ønskede at få hende til at tænke på andet, få hende til at slappe af og beskæftige hende med alle de ting som var værd at lave her i Peula, og der var frygtelig mange! Han håbede at hun ville nyde en perfekt ferie med ham, da det var hvad han havde i sinde at give hende. ”Uhh.. og jeg nyder jo at spille helt,” kommenterede han morende til hendes ord, som han blinkede let til hende. Tit havde han reddet hende ud af diverse problemer, og selvom han bekymrede sig for hende, vidste han at hun ikke var helt forsvarsløs, da hun trods alt var snu, selvom hun måske levet livet en smule ekstremt af og til, men det var til tider også de små kicks han selv havde brug for, hvor hun til tider havde brug for at slappe af og derfor udgjorde de egentlig et meget godt team. At hun så drejede hans ord en smule til en negativ retning, måtte han se en smule tænksomt ud i luften, da han godt kunne se at det ikke havde lydt helt smart, for nok han var ældst og ikke en helt ung vampyr mere, så ville han alligevel heller ikke antages for at være en gammel mand, da han gik frygtelig meget op i sit ungdommeligt udseende! Han endte med at rynke på næsen i en smule utilfreds mine, inden smilet krusede over hans blege læber. ”Når du fremstiller det sådan, kan jeg godt se at jeg sagde det forkert. Du har fuldstændig ret, min kære, så gammel er jeg ikke endnu,” svarede han, som gav han hende ret på sine tidligere ord, for at slippe for at skulle blive kaldt for en gammel mand, da det alligevel ikke måtte tiltale ham. Kort så han tænkende ud i luften, inden han så mod hende med et smil. ”Jeg skal se om jeg kan leve op til en blanding. Desuden.. jeg kan være en meget slem mand, hvis jeg selv vil,” svarede han drillende, selvom det måske var lidt svært at tro på det sidste, da han normalt var en gentleman der respekterede andre og forsøgte at behandle dem godt, hvis ikke de gjorde sig fortjent til andet. Han blev stående ud foran hendes prøverum, hvor han blot så sig omkring og dermed stod med ryggen til hende, hvor hans blik gled over nogle andre kunder, skønt hans ører hvilede på hende, da han lyttede til hvad hun sagde. ”Jeg mente også først at tage til stranden i morgen, det er bare.. jeg har nogle særlige planer for det, som gør at vi vil forlade byen i nok nogle dage, hvis først vi tager til stranden. Men vi kan se hvor meget vi når i dag og så kan du beslutte dig senere,” svarede han roligt, da det skam var op til hende, desuden var der ingen der sagde at de præcist skulle blive her en uge, da de kunne blive her lige så længe de ville, for der var ingen der ventede på dem og i øjeblikket, var hun nok heller ikke fristet til at tage hjem. Roligt vendte han sig om, da hun trak forhænget for, selvom han endte med at stå og stirre på hende. Det var ikke just tit han så hende så lidt påklædt, hvis han da overhovedet havde set hende sådan. Han blinkede let med øjnene, som hans øjne gled over hendes krop, inden han så mod hende da hun spurgte om hans mening. Han åbnede munden et par gange, men måtte opgive, da han ikke helt vidste hvad han skulle sige uden at det ville lyde forkert. Og i det øjeblik var han glad for at være vampyr, for havde han været levende, havde han nok rødmet op som en tomat, selvom det forlegne skær nok var at ane i hans krystalblå klare øjne. ”Du.. D-du ser..” Han stoppede sig selv som han ledte efter det korrekte ord, hvor han strøg tungen over læberne, inden han rømmede sig og sendte hende et smil, „du ser flot ud. Den er uden tvivl godkendt.”

[Deleted]

Muntert slap Charliza en latter til hans ord. Det kom bestemt ikke bag på hende, at Romain som en mand nød at spille helt, da det vel var et drømmescenarie for alle mænd. I hendes hoved måtte alle mænd nemlig nyde ideen om, at de kom en kvinde til undsætning, og derefter vandt hendes evige taknemmelighed. Blandt de to søskende måtte han vel være hendes faste helt, eftersom han altid kom, når hun var i nød. Det havde han desuden gjort, som hun var blevet voldtaget af deres fætter, som han med det samme havde ønsket hævn, samt hjulpet hende psykisk, ved at tage hende væk fra problemerne. ”Det vidste jeg, at du gjorde.. Derfor må jeg fortsætte med at finde muligheder til dig, hvorpå du kan spille helten,” sagde hun kækt. Det var dog ikke fordi, at hun direkte søgte problemerne, da hun blot gjorde, hvad der faldt hende ind. Hvis hun ønskede at gøre noget, gjorde hun det uden den helt store omtanke, da hun blot ønskede at nyde livet. Det var en tankegang der bekymrede de mere normale, hvor det kun var folk som Jaredo der forstod hende, og der burde advarselslyset allerede blinke. Det gjorde de dog ikke hos hende, da hun havde fået sat et filter op for nethinden, hvor hun kun kunne se at den var ragende galt, når der skete hende noget som en voldtægt. Af den grund havde hun også taget sit liv til eftertanke, som hun i øjeblikket bare ønskede at tage den med ro og være helt … normal, men det ville vel næsten ændre sig indenfor et par uger. For nu var hun dog nede på jorden, hvor hun var til at tale til fornuft. ”Jeg tror mere, at du har ret i, at du er blevet en gammel mand.. Vi må hellere lede efter en stok til dig. Vi ved jo ikke, hvor meget vi kommer til at gå, og om det mon vil overbelaste dine gamle ben,” sagde hun drillende, som hun valgte at se bort fra, at han hellere ville være ung. Han ville dog aldrig blive betegnet som en ældre, eftersom han var vampyr og derfor ikke ville komme til at lide under menneskets svagheder. ”Min kæreste bror.. Det sidste du kan være er direkte slem, men det er også helt i orden,” sagde hun med et smil på læben, som hun ikke havde noget imod, at han var mere god end ond. Hun var desuden godt træt af de såkaldte slemme personer for tiden, da hun for nyligt havde tilbragt tid med den allerværste. Nemlig deres fætter, Jaredo, og det møde havde ikke just været vellykket, som hun var røget tilbage i sin onde cirkel som voldtægtsoffer. ”Hvis du mener, at det er bedst, hvis vi tager til stranden i dag, så kan vi sagtens tage til stranden i dag. Det er trods alt ikke fordi, at jeg har lagt et skema for vores tur. Jeg ønsker bare, at vi tager den med ro, så vi kan få nydt det hele,” sagde hun roligt, som hun sagtens kunne give efter, hvis han havde lagt nogle bestemte planer for dem. Forhænget trak hun til siden, så hun kunne afsløre badetøjet for Romain, som han havde efterspurgt. Det var vel første gang, at han så hende så letpåklædt, men intet lagde hun i det, da hun ikke optrådte nøgen, eller havde nogen bagtanker med hensyn til det. Ud fra hans reaktion kunne hun dog aflæse, at han nød synet, inden han overhovedet åbnede munden, og det bragte et selvsikkert smil frem på hendes læber. ”Jeg kan også tage en kjole på, hvis det gør, at du har lettere ved at tænke,” kommenterede hun drillende. ”Men mange tak.. Jeg sagde jo, at den ville være perfekt,” sagde hun med et smil, inden hun trak gardinet for igen, så hun blot kunne skifte tilbage til sit eget tøj igen, og derefter komme ud til ham.

[Deleted]

Det at spille helt, ville ikke være første gang, hverken ved Charliza, deres søster Sophie og selv ved andre han havde set været i fare. Det var ikke fordi han var en slagsbror, men han ønskede at hjælpe særligt dem han holdt kær, hvor han sagtens kunne hjælpe en af de svage, der blev uretfærdigt behandlet. Det bragte ham dog ud i vanskelighederne selv, skønt han intet havde imod det adrenalinkick som det måtte skænke ham, for han levede normalt et stille og afslappet liv og nød det på den rigtige måde, men ganske vidst kunne det blive for stille og der var det godt, at nogen var der til at krydre det lidt, som Charliza efterhånden var blevet en ekspert til. ”Jeg vil nu ikke have at du roder dig ud i problemer med vilje, så har jeg intet imod at tage en pause fra helterollen. Desuden så er du ingen svag kvinde og har ikke altid brug for at blive reddet,” svarede han sandfærdigt, som smilet forblev på hans læber. Han ønskede ikke at hun skulle rode sig ud i problemerne med vilje, da han ville foretrække at hun så tog mere hensyn til sig selv og bekymrede sig for sit velbefindende, dog var hun en snu kvinde og hun var frygtelig populær hos mændene, hvilket både kunne være en styrke, men også en svaghed, som det havde været hos deres fætter, der havde valgt at voldtage hende. Han himlede let med øjnene, som hun fastholdt at han var en gammel mand, hvilket var det sidste han var! Han skulede drilsk til hende, som smilet gled gådefuldt over hans læber. ”Pas nu på at jeg ikke ender med at jagte dig igennem gaderne, for at bevise hvor ung og frisk jeg er,” svarede han advarende igen, hvor hans blik hvilede drilsk på hende. Han havde ikke brug for en stok, hvor ingen distance var for overbelastende for ham! Han var et udendørsmenneske og var vant til at gå og løbe til bens frem for at sidde i en vogn eller indenfor. Let hævede han det ene øjenbryn i en spørgende mine. Ganske vidst var han en anstændig mand, men selv han kunne være slem, hvis det blev nødvendigt, da han ikke var en ren engel, der fulgte lysets sti og den rette vej, da han rent faktisk havde brudt mange regler, for at lave ting som man ikke måtte men som han havde haft lyst til. ”Åh jeg kan skam godt være slem, og det er præcis hvad jeg vil blive mod vores kære fætter,” svarede han sagte, som smilet næsten endte lusket over hans læber. Han ville have hævn, og Jaredo skulle komme til at bøde for det som han havde gjort! Han trak let på smilebåndet, som hun lod ham bestemme, hvor han kort skævede mod prøverummet. ”Min plan var, at vise dig rundt i byen her i aften og tage på en lille udflugt de næste par dage,” svarede han roligt. Og hvis hun skulle bryde sig meget om byen, kunne de altid udskyde udflugten, så det måtte tiden vise. Natten var ung, så de havde megen tid til at udforske byen. At hun så trak forhænget til siden og afslørede sig selv i bikinien, fik ham alligevel til at måbe, som han ikke kunne komme udenom at hun var smuk. Hendes drilske kommentar, fik ham dog til at tage blikket fra hende, som han himlede let med øjnene. ”Jeg kan fint tænke uden,” mumlede han, lettere irriteret over hans forlegenhed, hvor han ikke sagde noget til at hun klædte om igen. ”Og det er den. Så kan det være at du skal vise din ekspertise ved mit valg?” spurgte han morende.

[Deleted]

Det kom bestemt ikke bag på Charliza, at Romain egentligt mente, at hun burde tage den med ro, så han ikke konstant behøvede at rode hende ud af problemer. Han havde formentligt bedre ting at foretage sig, end at rode hende ud af de utallige vanskeligheder, som hun kunne rode ud i. Hun vidste dog, at han aldrig ville sige nej til at komme hende til undsætning, da han i den sidste ende ønskede hende i sikkerhed lige meget hvad. Sandt var det dog, at hun ej heller var nogen svag kvinde, som hun var snedig og vampyr, og derfor var i stand til at sno sig udenom en masse situationer. Dog hændte det – som med Jaredo – at hun ikke var stærk nok og havde brug for hjælp. ”Jeg har ellers intet imod at se dig i aktion. Der er måske de gange, hvor jeg ved, at jeg selv kan klare ærterne, men det gør ikke, at jeg ikke nyder at se en mand forsvare mig. Det er tiltrækkende, som det skal være en kvalitet en mand har,” sagde hun med et smil på læben. Sine ord mente hun nu, for hvis hun engang skulle hægte sig på en fast mand, skulle han være stærk nok til at beskytte hende. Det var en bedrift hun fandt umådeligt maskulint, og derfor måtte det være et krav. Morende trak hun på smilet, som han truede med at jagte hende. ”Du ville bare nyde at rende i hælene på en kvinde,” sagde hun kækt. Hun frygtede ikke just, at han ville gøre hende noget, da hun var sikker på, hvor hun havde ham. Man kunne måske regne med, at familiebåndet ville sikre dem for familien, men alligevel vidste hun, at hendes bror aldrig ville gå imod hende. Hvis han gjorde det, ville hun blive umådeligt overrasket, hvor hun ville mene, at han havde spillet det bedste skuespil nogensinde. Hendes kække mine forlod hende dog, som han valgte at nævne deres fætter. Trist blev hendes blik, hvor hun vendte det ned mod jorden. Det føltes som om, at en kulde slog ned over hende, skønt den udelukkende var fysisk. Elendig følte hun sig, som hun blot huskede, hvordan deres fætter havde været over hende, mod hendes vilje. Det var et scenarie der spillede sig for øjnene af hende, når hun var alene, og når fætteren blev nævnt, som han blev nu. ”Han ligger, som han har redt, og han vil få som fortjent,” sagde hun tonløst. Hvad hævnen ville gå ud på, anede hun ikke, men hun håbede så sandelig, at hun blev hævnet, da der skulle retfærdighed til i denne situation! Plaget var hun, som hun følte sig ødelagt, hvor det ikke skulle undre hende, at Jaredo i øjeblikket havde det fortræffeligt og lå med en ny kvinde. Heldigvis havde hun gjort, så han ikke havde nydt deres akt afsindigt, og derfor håbede hun, at hun ikke længere var i hans søgelys. ”Hvis det var din plan at blive i byen, så bliver vi da her. Jeg har intet skema, så jeg er frisk på at følge dit,” sagde hun roligt. Morsom havde hun fundet hans reaktion, som han havde set hende i bikinien. Det havde helt set ud til, at han aldrig havde set en kvinde før, skønt hun vidste, at også han havde en pæn liste for det. Det var en reaktion hun nød at få, da hun anså den for at være positiv, som det for hende havde lignet, at han var blevet imponeret over hendes velskabte ydre. ”Helt sikker på det?” lød det drillende fra hende, mens hun endnu var i gang med at klæde om til sit eget tøj. Hurtigt gik det dog, hvor hun efter kort tid trådte ud til Romain igen, hvor hun stod fuldt påklædt. ”Du skifter da bare.. Så kan jeg vise din, hvordan man holder øjnene indenbords og munden lukket,” fortsatte hun kækt.

[Deleted]

At Charliza nød at have en mand til at komme hende til undsætning og stå op for hende, forundrede skam ikke Romain, hvor hun også tit havde fået ham til at rode sig ud af problemerne, selv ved det mindste. Altid havde han stået der til at beskytte hende, da det var noget hans forældre var gået meget op i; at han skulle blive en anstændig mand der kunne passe på familien. Det var også det der fik ham til at overveje at gå efter titlen som overhovedet af familien, da han uden tvivl ville få dem væk fra tyranniet, men på den anden side tvivlede han på at folk ville følge ham, netop fordi han var så rolig og stille som han var, og generelt var han ikke interesseret i familiens fortagende og forretninger, da han helst ville nyde livet, særligt efter de flere års indespærring. Der var dog bare flere parter og problemer som spillede ind, for hvis en sådan mand som Jaredo blev overhoved, så kunne han helt frygte at det ville blive som under Isacks regime og det ønskede han heller ikke, særligt ikke når han allerede havde gjort Charliza ondt, for det at give manden mere magt, ville han uden tvivl udnytte! ”Jamen så kan det være at jeg skal komme dig til undsætning, hver aften, når du nu nyder det så meget,” svarede han drillende. Det var ikke alle kvinder, der nød at blive reddet, da mange nød at vise at de ikke havde brug for en stor stærk mand til at redde dem og komme dem til undsætning, men det kom også an på hvilken type kvinde de var, hvor Charliza var den frygtelige feminine type, hvilket han godt kunne lide. Han havde desuden intet at komme hende til undsætning, da han godt kunne lide at være hendes trygge base. ”Selvfølgelig vil jeg det. Jeg vil nyde synet fra vi starter til vi slutter,” medgav han morende, som han blinkede let til hende. At hun så så væk, da han nævnte Jaredo, tog han ikke så tungt, da han godt vidste at hun ikke var ovre det, selvom det var nogle nætter siden nu, men han kunne forsikre hende at de nok skulle få deres hævn, for han helmede ikke før de havde! Han løftede den ene hånd, hvor han lagde to fingre under hendes hage, for at løfte hendes blik, så hun kunne se på ham igen. ”Han får ikke lov til at gøre dig ondt igen. Det skal jeg nok personligt sørge for,” forsikrede han hende i en alvorlig tone og med et sigende blik. Han skulle nok sørge for at Jaredo ikke ville gøre hende ondt igen, da manden havde lagt sig ud med den forkerte side af familien. At de gik efter hans skema, fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han blot nikkede roligt. ”Udmærket,” svarede han med et muntert smil, kede sig ville hun i hvert fald ikke komme til, hvilket han nok skulle sørge for. Han havde nemlig særlige planer for hende, som han var sikker på at hun ville nyde. Han himlede let med øjnene, som hun fortsatte med at drille ham. ”Klæd du bare om,” svarede han afvisende, som han brugte minutterne, hvor hun klædte om, til at sunde sig en smule, hvor han så mod hende igen, da hun kom ud fuldt påklædt. Han rakte hende roligt deres is, hvor han fnøs let til hendes ord. ”Ja, ja, bare vent,” svarede han uanfægtet, som det var hans tur til at gå ind i prøverummet, hvor han trak gardinet for, i det han gik i gang med at smide tøjet, for at tage sine nye badebukser på, der gik en smule ned over knæene. Han stod ellers kun i badebukserne og med den nøgne overkrop, så man kunne se den muskulatur som han havde trænet op, da han skam ikke så svag ud. Han trak roligt gardinet fra og vendte blikket mod hende. ”Sådan. Hvad synes du?”

[Deleted]

Charliza var uden tvivl den feminine type, der nød at blive sørget for, selvom hun muligvis var stærk nok til at tage hånd om sig selv. Derfor nød hun en mand, der kunne beskytte hende, være dominant, men som alligevel besad en blid sjæl, da hun bestemt ikke var til de hårdkogte typer. At han ville være manden der altid kom hende til undsætning, fik hende til at smile, da hun vidste, at hun altid kunne regne med ham. Han måtte være den mand, som hun aldrig havde forladt, men forskellen på ham og andre mænd var formentligt også, at han var hendes storebror. Om det ville ændre sig i fremtiden, vidste hun ikke, men i øjeblikket kunne man vel sige, at hun var inde i en mere seriøs bane, eftersom voldtægten havde fået ende til at tænke over en ting eller to. I hvert fald hvilke mænd hun hang ud med, da Jaredo tydeligvis havde været den forkerte mand at stole på. ”Det ville være dejligt.. men ville det ikke være forkert, hvis det altid ville være min bror, der kom mig til undsætning?” spurgte hun stille og lod blikket vendes mod ham. Hun elskede, at hun altid kunne regne med Romain, men alligevel var det vel mest ideelt, hvis en anden mand kom og var hendes store helt. Morende rystede hun på hovedet ad ham. Ligesom resten af familiens mænd, nød han en køn kvinde, skønt han ikke var en ligeså stor skørtejæger, som de resterende. ”Det ville du uden tvivl,” kommenterede hun muntert, inden hendes glæde måtte tage et mindre dyk. Det var muligvis et par nætter siden hun havde været sin fætter tæt, men det var ikke ens betydning med, at hun havde glemt det. Slet ikke! Det stod endnu klart for hende, hvordan han havde berørt hende, og hvad han havde sagt til hende, skønt hun ville ønske, at minderne bare ville forsvinde. Desværre var det langt lettere at huske de ting, som man gerne ville af med, end dem man gerne ville beholde. Hendes blik blev langsomt rykket fra jorden og til hans, som han greb fat i hendes hage. ”..Han er bare snu, uforudsigelig og uden følelser,” sagde hun med en dæmpet stemme. Det glædede hende, at han ville sørge for, at der blev gjort retfærdighed, men alligevel frygtede hun for ham og for hende selv, da Jaredo ikke var en mand man skulle kimse ad. Han havde mistet al menneskelighed med tiden, og det gjorde, at ingen af dem kunne regne med ham. Det gjorde hende ondt, at de blev nødt til at gå efter deres egen familie, da hun var en af dem der vægtede familien højere end noget andet. Dog følte hun ikke, at hun kunne gå uset fra det, som deres fætter var nødt til at blive straffet, som han havde krænket hende. Som hun var blevet færdig med at prøve sit badetøj, tog hun roligt imod isene, som det blev hans tur til at gå derind. Ligesom ham, begyndte hun at spise ad begge is, hvor det var tydeligt for hende at se, at han havde været nede i hendes. Hun tog det dog ikke synderligt tungt, da hun selv spiste dem begge op, hvor hun endte med at smide dem ned i en affaldskurv, tidsnok til, at han kom ud af prøverummet. Blikket vendte hun mod sin bror. ”Er det bare for at vise dig, siden du har smidt blusen? Meget bekendt kunne du sagtens have beholdt den på,” kommenterede hun kækt som det første. Det havde nemlig været overflødigt af ham at smide al tøjet, da han ikke skulle prøve en overdel, men kun en underdel. Derfor kunne hun ikke lade være med at tænke, at han udelukket gjorde det for at vise sig frem for hende, efter at hun havde gjort ham mundlam. Ganske morsom fandt hun tanken, hvor hun ikke kunne lade være med at smile ad den. ”Men det passer udmærket.”

[Deleted]

De krystalblå øjne søgte roligt til hendes skikkelse ved hendes ord, hvor hovedet søgte let på sned. ”Hvorfor skulle det være forkert? Desuden er der ingen der kan beskytte dig bedre end mig. Jeg er efterhånden ekspert i det,” svarede Romain drillende, som han blinkede let til hende. Han var efterhånden vant til at komme hende til undsætning, hvor han sjovt nok også altid var den første hun søgte til, såsom efter Jaredo havde haft fat i hende. ”Men du kan måske ikke lide det?” spurgte han, som han blot stod og betragtede sig af hende. Aldrig havde hun haft noget imod at han var hendes helt, derfor kunne han ikke se hvad det forkerte i det var, eftersom han altid havde beskyttet hende og aldrig havde hun klaget. På den ene side kunne han godt lide at være den store stærke helt, der beskyttede hende, men på den anden side, hadede han når hun kom i knibe, da det ikke altid var at han var der og at hun derfor var blevet skadet, inden hun søgte til ham, som under voldtægten og det var noget som smertede ham, da hun var den sidste han ønskede se komme til skade. Det gjorde ham rasende, når nogen lagde en hånd på hende som Jaredo havde gjort og derfor skulle de nok få deres hævn. ”Åh ja,” svarede han morende. Det kunne godt være at han var den stille og rolige type, der nød af livets goder og hans frihed, men han var skam en charmør som alle andre mænd fra familien, forskellen var bare at han rent faktisk respekterede en kvinde og det gjorde de andre ikke, det var også det der gjorde ham til den ultimative charmør, da han var oprigtig i sine komplimenter og udtalelser. Som han løftede hendes blik, så han ind i hendes øjne, hvor han lod sin tommel stryge hende blidt over kæben og det nederste af kinden. ”Det er han, men han tror også at han er uovervindelig, som han særligt undervurderer mig, hvilket kommer til at bide ham i røven i sidste ende,” svarede han roligt. Manden havde så tit nedgjort ham for intet mod at have, så han ville blive overrasket, når han først fandt ud af at han gik op imod ham, for det ville Jaredo aldrig regne med! Han så frem til at tage fusen på Jaredo, som han så frem til at straffe ham og vise at han ikke bare var typen der lod sådan en handling gå ustraffet forbi, da han altid havde sørget for at hans søster fik sin hævn, også ved andre fremmede, der havde forsøgt at gøre hende ondt. Som han kom ud af prøverummet, trak han på smilebåndet til hendes ord. ”Hvad? Du må vise dig frem, men jeg må ikke?” spurgte han drillende, som han roligt gik hen til hende, hvor hans blik faldt mod hendes hænder. ”Og du har spist min is,” kommenterede han, som han skulede let til hende. Han havde godt nok spist af hende, men han havde ikke spist den op! Han tog det dog ikke tungt, for når alt endelig kom til alt, så havde de råd til at købe en ny, hvis det var det de ville have. Han satte let hænderne i siden og så ned ad sig selv. ”Ja.. Jeg er så smuk, at jeg kunne blive en model jeg kunne male,” svarede han drillende. Forfængelig havde han altid været og derfor var han altid gået op i sit udseende, som han var gået op i at holde sin krop muskuløs, skønt det mere var til pynt end til gavn, da han ikke var den store slagsbror, men styrken havde han, hvis det endelig skulle brænde på. Han gik desuden heller ikke ud for en dør, hvis ikke han så helt tiptop perfekt ud.

[Deleted]

Sandt var det, at der formentligt ikke var en mand der var bedre til at beskytte Charliza, end hendes egen storebror. Han kendte til hende, og hendes tankegang, samt han allerede havde været på en del redningsmissioner for hende, som han allerede var blevet udsat for lidt af hvert, når det kom til at lege hendes helt. Hun kunne også gode lide det faktum, at hun altid havde ham, som hun kunne gå til, lige eget hvad der var i vejen. Hun elskede ham, og det de havde sammen, og det ville hun aldrig tage for givet. ”Jeg ved det ikke.. Jeg tænkte det bare. Men du har ret i, at det ville være en skam at bruge til på at oplære en ny mand, når du allerede kan din rolle til perfektion,” sagde hun med et smil på læben. ”Jeg elsker skam, at du altid komme mig til undsætning. Det er rart at vide, at jeg bare har én der aldrig kunne finde på at svigte mig.” Hun nød skam indtil nu, at hendes bror var den store stærke mand, der havde en beskyttende hånd over hende. Hun stolede hundred procent på ham, og det var skønt, at man kunne sige sådan om en person. Han var trods alt den person der var tættest på hende, som hun aldrig skubbede ham til siden, som hun ellers gjorde med en masse andre. Hun burde muligvis blive bedre til at lukke andre ind, da det vel kunne være rart med mere end familien, men helt let fandt hun det nu ikke. Især når hun var vant til det direkte modsatte. Blidt smilede hun til ham, som han gav sig til at stryge hendes kæbe og kind. Det var et kærtegn hun nød, som omsorgen fik hende til at føle sig elsket igen, efter at Jaredo havde fået hende til at føle sig billig og ødelagt. ”Du aner ikke, hvor brændende jeg håber, at du har ret. Han er nødt til at blive stoppet, for ellers ender det med, at han får det hele serveret på et sølvfad, som han ønsker,” sagde hun ærligt. Hun frygtede, at Jaredo ville komme af sted med det hele, og til sidst stå som familiens overhoved. Hvis det hændte tvivlede hun på, at hun havde lyst til at blive boende i det smukke palæ, som hun tænkte, at det ville være en god ide at komme ud hurtigst muligt, inden han fik skabt det næste tyranni. I så fald kunne Sanquis-familien ligeså godt pakke sammen, og skabe deres eget interne sammenhold, uden de to andre dele af familien.
Charliza betragtede Romain med en munter mine, som han kom ud af omklædningsrummet, kun iført badebukserne. Det var bestemt ikke fordi, at han var grim, da han måtte være en af de mest attraktive mænd hun kendte. Det var mere det faktum, at han følte sig nødsaget til at vise sig frem for hende, efter det hun havde vist ham. ”Jeg har også en god grund til at vise mig frem,” svarede hun drillende. Roligt blev hun stående, som han nærmede sig hende. At han opdagede, at hun havde spist begge is, gjorde hende nu ikke noget, da hun ikke ligefrem havde forsøgt at skjule det. ”Det er hvad der sker, når du lader din mad være under andres opsyn,” sagde hun uskyldigt og trak let på skulderen. Smilet trak hun på, som han blev ufattelig selvsikker. Roligt tog hun det sidste skridt over mod ham, hvor hun blidt strøg ham over den ene side af ansigtet. ”Du finder dig bare en liggeplads, og så går jeg i gang med malerpenslerne,” sagde hun drillende. Det ville næppe blive kønt, hvis hun forsøgte sig med et maleri, da hun ikke just havde et talent indenfor maling, som ham.

[Deleted]

Hovedet søgte let på sned, som Romain ikke tog blikket fra hende. Han kunne ikke se det forkerte i at han beskyttede hende og var hendes ’helt’, når alt kom til alt, var det trods alt normalt at beskytte dem man holdt kær og hun var rent faktisk den person der havde størst betydning for ham, så han så intet forkert i at han ville beskytte hende, da han elskede hende og ikke ønskede noget ondt skulle ske hende. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord, hvor han roligt løftede den ene hånd, som han lod fjerne nogle af hendes blonde lokker med, inden han lagde hånden mod hendes ansigt og strøg hende fra hårgrænsen og ned over kinden. ”Desuden så kommer jeg ikke til undsætning, bare fordi jeg nyder at spille helt, men fordi du betyder alt for mig og jeg ikke ønsker at du skal komme noget til,” svarede han ærligt. Dette handlede ikke bare om at han var en mand der ville spille helt for alle og enhver, da det handlede om at han ville passe på hans familie og dem han havde nær, og hun var desværre en lille ballademager der tit kom i knibe. Smilet endte varmt på hans læber til hendes efterfølgende ord, hvor de uden tvivl varmede hans ellers så kolde indre. ”Og jeg kunne ikke drømme om at svigte dig, jeg vil altid stå bag dig. Lige meget hvad,” endte han sandfærdigt og i en kærlig tone, som han fortsatte de blide strøg over den ene halvdel af hendes ansigt, inden han trak den til sig igen. Hun ville have ham bag ryggen for evigt, da han aldrig havde svigtet hende og det ville han nok aldrig gøre, ikke så stærkt deres bånd var til hinanden, for hun havde trods alt været den eneste han havde haft under deres onkels tyranni, hvilket han var hende evig taknemlig for, da hun havde reddet ham og været hans vejledende stjerne i den kulsorte nat. Han løftede let det ene øjenbryn, hvor hans mine endte lettere kæk. ”Åh tro mig.. jeg er ikke den eneste der er i vejen for Jaredo, han anser trods alt Nigel for at være en større modstander, så der skal en del til før han kommer til magten her i familien,” svarede han lettere fortrøstningsfuldt, da han ikke mente at de havde noget at bekymre sig om endnu. Nigel var en stærk mand, ikke mindst frygtelig voldelig og ærligtalt havde han svært ved at regne ud, hvem der ville vinde en kamp af Nigel og Jaredo. Og han vidste faktisk ikke om Jaredo overhovedet turde at lægge sig ud med Nigel.
“Og det har jeg måske ikke?” spurgte Romain morende, da hun sagde at hun havde grund til at vise sig frem. Det at hun havde spist begge is, tog han ikke så tungt. Han var kun glad for at hun kunne lide det. ”Ak ja.. du har altid været en grovæder,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende. At hun så tog det sidste skridt over mod ham, fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han sneg armene omkring hendes krop, for at trykkede hende blidt ind til sig, som hun valgte at stryge ham over ansigtet, hvilket fik ham til at lukke øjnene halvt i, da det var en handling han både havde savnet og som han nød. Hendes ord fik ham til at slippe en munter latter. Han vidste godt at hun var elendig med en pensel, men tanken fandt han alligevel komisk. ”Vi ved vidst begge at den sande model her, er dig. Desuden ville jeg ikke have det mindste imod at male dig,” svarede han i en varm tone, som han lagde sin pande mod hendes, inden han fortsatte drillende: „så vil jeg altid have noget jeg kan stalke.”

[Deleted]

Charliza vidste skam godt, at han ikke kom til hendes undsætning grundet en selvophøjelse, men fordi, at hun stod ham kært og fordi, at han var blevet oplært i at passe på sin bror og to søstre, fordi han var den ældste i søskendeflokken. Når det var sagt, vidste hun dog, at hun havde en større betydning for ham, da de havde udviklet en unik samhørighed gennem tiden, som de altid havde elsket hinanden, hvor Isaks tyranni blot havde forstærket det. Kærligt blev glimtet i hendes krystalblå øjne, som han først strøg et par hårlokker væk fra hendes ansigt, for derefter at stryge hende over ansigt. Hun nød bevægelsen, som hun nød den blide berøring, hvor det klart måtte være noget af det hun havde savnet ved ham. Det behøvede bestemt ikke at være en overdrevet berøring, som det sagtens kunne være en kort og uskyldig en der bare udtrykte den mindste form for omsorg. ”Jeg ved skam godt, at der er mere i det end som så, Romain. Jeg siger bare, at jeg er taknemmelig for dig, og det du gør for mig, for jeg ved, at det ikke altid er lidt,” sagde hun ærligt og smilede til ham. Hun fandt det ærgerligt, at han stoppede de blide strøg, som hun nød dem, men intet sagde hun, da de formentligt også skulle videre i teksten. Hun mente dog sine ord om, at hun nød at have ham som sin helt, og at hun var taknemmelig for det. Det kunne måske godt virke som om, at hun til tider tog det for givet, men det gjorde hun skam ikke. At Jaredo skulle gennemgå en stor kamp for at få titlen som overhoved, vidste hun nu godt. Problemet var bare, at hun heller ikke var hundred procent tilfreds med Nigel, så på den måde var det pest eller kolera, hvem af dem der vandt. Nigel var nemlig en utroligt voldelig mand, så hvem sagde ikke, at han kunne finde på at vende sin vrede imod sin egen familie? Skeptisk var hun blevet efter deres onkels tyranni, men det var hun formentligt ikke ene om, da de alle vel frygtede en tilbagegang, hvor de alle havde deres dumme problemer. ”Jeg ved udmærket godt, at han ikke har vundet endnu. Både du og Nigel står i vejen for det, men det kan vel være hips som haps, hvem af de to mænd det bliver, hvis det skulle blive en af de to,” sagde hun med et skuldertræk. Selv ønskede hun Romain på posten, men desværre ønskede hun det mere for ham, end hvad han selv gjorde.
”Så lad mig fremstille det på en anden måde… Jeg havde en grund til at smide al tøjet, og det havde du ikke,” rettede Charliza morende på sig selv. Hun var dog ligeglad med, om han havde bluse på eller ej, da hun tidligere havde set ham uden, som det var mere normalt for mænd at gå topløs, end for kvinder. Han var også en flot mand, så han kunne sagtens bære det. ”Åh hold dog op!” sagde hun leende. Som hun kvalte afstanden mellem dem, og han lagde armene om hende, trak hun let på smilet. Tryg følte hun sig, når hun befandt sig i hans radius, som hun automatisk måtte føle, hvordan roen sneg sig ind over hende. Latteren nød hun at høre, da det var rart at høre en smule glæde blandt al sorgen. ”Jeg ville uden tvivl tage mig ud, som en fantastisk model,” sagde hun selvsikkert. Som han lagde panden mod hendes, valgte hun i stedet at lægge sit hoved ind mod hans skulder, mens hun lagde armene om ham, så de i stedet kunne stå i en omfavnelse. ”Det lyder til gengæld forkert at stalke sin egen søster.”

[Deleted]

Smilet trak Romain på, da hun sagde at hun var taknemlig for det han gjorde, hvilket naturligvis måtte glæde ham, da han trods alt gjorde det for hendes skyld og for hendes bedste, men han så det nu ikke for at være så meget. Der var flere grunde til at han beskyttede hende, mest fordi han var den ældste i flokken og altid havde fået at vide af hans forældre at han skulle passe på sin familie, hvilket han naturligvis også ønskede at gøre, for selvom de nok ville vende sig i graven over at vide hvordan hele familien var endt ud med at blive, så forsøgte han alligevel at leve lidt op til hvad de havde haft af forventninger, da han trods alt aldrig havde været ligeglad. Det var heller ikke fordi han ikke gad være overhoved, for han var sikker på at han ville være det bedste for familien, så der ikke var mere tyranni, problemet var bare at han ikke rigtig interesserede sig for familiens forretninger, hvor han var elendig til at tage ansvar når det kom til arbejde, derfor så vidste han også godt at de fleste frygtede at familien ville gå fallit. Skulle ha være ærlig, kunne han godt lide familien som den var nu, ganske vidst var der strid i familien, men her havde de alle sammen et sammenhold, for hvem sagde ikke at familien ville gå i opløsning, hvis nogen af dem faktisk indtog pladsen som overhoved? Det var ikke til at sige, derfor kunne han godt lide det nu, da de alle havde en chance for at klare sig, hvor de endnu var en rig familie. ”Med alt du har gjort for mig, så er det ingenting Charliza. Jeg ønsker kun at gøre gengæld for alle de år, hvor du passede på mig,” svarede han ærligt, som han sendte hende et varmt smil. Da han havde været alene, havde hun været den person der havde holdt ham med selskab, hvor hun tilmed havde risikeret sit eget liv for det, hvilket hun slet ikke havde behøvet, men hun havde gjort det, selvom han havde forsøgt at sige at hun skulle holde sig væk, og det var han også hende taknemlig for. ”Jeg ved det godt, min pointe er bare, at Jaredo ikke bare uden videre kan tage den plads i familien, desuden så anser han mig for at være en let udfordring, derfor vil han slet ikke se det komme, når jeg går op imod ham, da han slet ikke tror at jeg har modet til det,” svarede han ærligt. Jaredo undervurderede ham, men det ville også kun gøre ondt på ham selv i sidste ende, for hævn skulle de nok få!
“Jamen blusen passede jo slet ikke til min badebukser, jeg var nød til at smide den. Jeg tror nemlig ekspedienten har et godt øje til mig,” svarede Romain drillende, som han kort skævede mod kvinden der stod ved kassen og snakkede med en anden kunde, inden han så mod hende igen med et morende blik. At hun slap en latter, fik ham kun til at smile yderligere, da det varmede ham at se hende så glad, særligt med det som var sket. Han elskede den effekt han havde på hende, da han følte at han var til gavn, at han kunne bruges. At hun så lagde sig ind til ham, fik ham til at kysse hende blidt mod håret, inden han lagde sit hovedet mod hendes, kun for at holde hende tæt ind til sig, hvor han strøg hende kærligt over ryggen. ”Uden tvivl,” medgav han varmt. Hun var en smuk kvinde og ville blive en fantastisk model, hvilket hun sikkert også havde en stor chance for at blive, hvis det var det hun ønskede. Morende trak han på smilebåndet til hendes ord. ”Det er det. Men jeg kan ikke lade vær, jeg er ikke så uskyldig som i andre gør mig til,” hviskede han, da han nød at stå med hende ind mod sin favn, skønt undertonen naturligvis var drillende. Han vidste at det var forkert at føle som sin søster som han gjorde for hende, men han kunne ikke gøre for at han følte som han gjorde, da han elskede hende på en hel anden måde end som man gjorde sin familie normalt.

[Deleted]

Sandt var det at beskyttelsen ikke kun gik den ene vej, da det i en årgang havde været sådan, at Charliza havde stået for al hans omsorg. Under onklens tyranni havde det nemlig været sådan, at Romain var blevet kylet alene ned i et fangehul, fordi han havde forsøgt at beskytte hende imod onklens seksuelle begær. Der havde hun været den eneste, der havde holdt ham med selskab, som hun havde underholdt ham, så han ikke var gået hen og blevet sindssyg. Hun var kommet med blod til ham, så han ikke havde gået i dvale, skønt det havde været tæt på nogen gange. Hun havde også plejet ham, hvis hans krop havde været ude af i stand til at helbrede sig selv, efter de gange, hvor onklen havde besluttet sig for at banke ham. Alt det havde styrket deres forhold, som de havde fået lov til at se hinanden på det allerværste stadie, hvor de derfor ikke havde nogen hemmeligheder for hinanden længere. Derfor kunne man sige, at der var kommet noget positivt ud af onklens tyranni, som det havde ført til et utroligt stærkt søskendebånd. Det havde dog været bedre, hvis de havde fået det på eget vis, og muligvis undgået romantikken, da den ikke ligefrem var passende. Det var dog blevet helt normalt i deres familie. ”Men jeg gjorde det af min egen fri vilje, og derfor skylder du mig intet. Jeg ved desuden allerede, hvor taknemmelig du er overfor min handling, og det er nok for mig. Så længe jeg ikke gjorde noget forgæves, er jeg glad,” sagde hun ærligt, som han bestemt ikke behøvede at føle, at han burde gøre gengæld. Hun havde måske sat sit eget liv på spil for hans skyld, men det var ikke just fordi, at hendes liv havde været synderligt meget værd i den tid. Hun havde trods alt følt sig så lille og elendig, som man nogensinde kunne føle sig, da hun konstant var blevet besudlet af deres onkel, og derfor havde det været en ringe pris at søge ned til Romain i ny og næ. Han havde desuden været det bedste for hende i den tid, som omvendt, da hun måske havde været fri til at tale med de resterende familiemedlemmer, men hun havde ikke haft det samme bånd med dem, som hun havde med ham. ”Jeg vil fryde mig over at se overraskelsen i hans ansigt, når han finder ud af, at du er gået op imod ham,” sagde hun forfærdeligt. Jaredo havde kun været hånende overfor hende, da hun havde advaret hende imod Romain, og af den årsag vidste hun med sikkerhed, at han ikke antog Romain for at være større modstander for ham, end en myre.
Blikket vendte Charliza opmærksomt mod ekspedienten, som han mente, at kvinden havde et godt øje til ham. Det ville ikke undre hende, hvis verdenen virkelig lå sådan, men det gad hun ikke spilde sin tid på. Derfor så hun mod ham igen efter gange kort tid. ”Ærgerligt for hende, så kan hun ikke få dig. Jeg har krav på dig i denne uge,” sagde hun bestemt. De skulle muligvis ikke udfolde sig intimt med hinanden, men hun var ikke interesseret i at se sin bror rende i hælende på fremmede kvinder, når hun i øjeblikket havde det elendigt efter voldtægten. Hun tvivlede dog på, at han ville lade hende i stikken nu, da han ikke var sådan en mand. Han kunne nemlig godt se bort fra sine lyster, i forhold til så mange andre mænd. Armene lagde hun omkring ham, som de trådte ind i hinandens omfavnelse. Trygt var det at stå der, hvor det fik hende til at smile. ”Nej, du prøver jo at lege en djævel, ligesom os andre,” sagde hun drillende, som om hun ikke troede på, at han kunne være skyldig.

[Deleted]

Nok Romain passede på hende nu, men hun havde også taget sig af ham, da han ikke havde haft nogen andre, da han havde været indespærret som intet andet end et sølle dyr, da hans onkel havde tyranniseret hele familien, hvilket de alle bar sår og ar fra. Han nægtede at lade der ske hende noget, da hun betød frygtelig meget for ham, hvor han kun ønskede det bedste for hende. Han vidste godt at han ikke stod i gæld til hende og det var bestemt heller ikke derfor at han kom hende til undsætning hver gang, men alligevel følte han at han burde gøre gengæld, noget som han gjorde med største glæde. ”Du har aldrig gjort noget forgæves Charliza, jeg er dig evigt taknemligt, og som du passede på mig, ønsker jeg også at passe på dig, nu hvor jeg rent faktisk er i stand til det og ikke er indespærret som et dyr,” svarede han ærligt, som han havde løftet hånden igen for at stryge hende over kinden. Mange dårlige ting var der kommet ud af hans indespærring, da han ikke var god til at tage ansvar, når det kom til arbejde, ligesom han havde mistet interessen for familien og dets foretagende, hans blodtræng var til tider svær at styre, fordi hans krop havde opbygget en sult og hunger i hans indre, fordi han var blevet sultet så tit i så mange år, hvor han tit havde været ved at gå i dvale, hvis ikke det havde været for Charliza. ”Så er vi to, min kære,” svarede han med et lusket smil, som han selv måtte se frem til at se Jaredos ansigtsudtryk, når han fandt ud af at han ikke bare var en lille uskyldig mand, der spillede efter hans pibe, rasende ville manden uden tvivl blive, men det måtte de tage som det kom, for manden skulle indse at han havde overtrådt en grænse som ikke skulle overtrædes.
Morende fulgte Romain hendes blik mod ekspedienten, inden han så mod hende igen. At hun gjorde krav på ham, havde hun skam ikke behov for, da han allerede elskede tanken om at hun var hans hele ugen, som han elskede tanken om at hun var taget med ham ud på en af hans rejser, for det havde han faktisk ikke troet var noget for hende. ”Jamen i så fald, må jeg jo hellere skifte om, så vi kan komme i gang med planerne,” svarede han roligt, som han kyssede hendes kind, imens han kort strøg hende over ryggen, inden han trak sig ud af hendes favn, for at gå ind i prøverummet igen. Der gik ikke længe før han havde klædt om og kom ud igen, hvor han gik hen og tog omkring hendes hånd, som han gav et blidt klem, inden han trak hende med sig hen til ekspedienten. ”Åh vi har vist alle en lille djævel gemt i os, nogle værre end andre,” svarede han, hvor han med det sidste hentydede til hende. Han lagde roligt badetøjet op på bordet, inden han fandt en passende pris og betalte, hvor ekspedienten kom det i en pose, som han roligt tog omkring, inden han igen tog om Charlizas hånd og trak hende med sig ud på gaden igen. ”Kom vi går denne vej,” svarede han roligt, som han trak hende ned ad en mindre gyde, som førte dem ned til en kæmpe kanal, der var et par hundredbeter bred, så der var plads til store skibe og der var allerede nogle i havn, nogle kæmpe og prægtige, andre mindre. Man kunne ane nogle vagter som gik rundt omkring her i ny og næ og holdt øje med det hele, da byen trods alt var godt bevogtet. ”Dette er kanalen, den fører ud til havet, hvor alle skibene kommer fra. Den er flere hundredkilometer lang, hvor skibene kommer langvejsfra.”

[Deleted]

Aldrig havde det faldet Charliza ind, at hun havde kommet Romain til undsætning forgæves. Hun vidste nemlig, at det udelukket var hendes skyld, at han var her den dag i dag, og at han ikke var blevet drevet til vanvid. Derfor kunne hun bestemt ikke fortryde, at hun engang havde sat sit eget liv i fare for at redde hans. Hun vidste desuden, at han ville have gjort det samme for hende, og hvis det havde været ham muligt, havde han stoppet voldtægterne mod hende, som han havde forsøgt dem hindret engang, skønt det desværre var gået ragende galt. Som han strøg hendes kind, valgte hun roligt at vende sit hoved, så hun i stedet kunne ende med at kysse hans håndflade ganske blidt. ”Jeg ved udmærket godt, at jeg traf det rette valg, selvom du prøvede at få mig til at skifte mening. Men jeg vil heller aldrig forhindre dig i at passe på mig, medmindre jeg mener, at det er unødvendigt,” sagde hun roligt og smilede til ham. Som de kom ind på Jaredo, og hvad den mand havde gjort galt, anede hun godt det luskede glimt han fik over sig. Selv vidste hun udmærket godt, at han var mere end den stille og rolige bror, som hun vidste, at hun var et af hans ømme punkter, og at han derfor ønskede hævn. Det var bestemt ikke en handling hun ville stoppe ham i, som hun egentligt langt hellere ville fremprovokere den, og være med når det endelig slog løs, når det var. Hvad de helt præcist ville gøre ved deres fætter, vidste hun ikke, men hun ønskede bestemt ikke, at han fik det mildt, efter hvad han havde gjort ved hende!
”Du bliver bare færdig,” sagde Charliza roligt, inden hun sendte ham et blidt smil på vejen, som han trak sig ud af hendes favn for at søge tilbage til omklædningsrummet. Tålmodigt stod hun og ventede, som han fik skiftet om til sit eget tøj igen, ligesom hende. Længe nåede hun dog ikke at stå, inden hans hoved tittede frem igen, hvor hun sendte ham et varmt smil. ”Klar?” spurgte hun, skønt hun inden han svarede fik fysisk svar på det, som han greb om hendes hånd. Blidt gengældte hun klemmet, inden hun kom med over til ekspedienten. Selv gjorde hun ikke mine til at betale for varerne, som hun forventede, at han tog sig af det, og ganske rigtigt gjorde han det. Uskyldigt sendte hun ham et smil. ”Hvad? Jeg kan da sagtens være en engel?” sagde hun uskyldigt. Sandt var det dog, da hun for nogle nætter tilbage havde mødt manden Dominic, der havde haft det lyseste billede af hende. Det var et billede hun havde nydt, skønt det til dagligt ikke passede til hendes livsstil, og derfor tvivlede hun på, at de andre troede på det. Og dog var der Romain der havde set hende være helt godhjertet og uselvisk, som da hun havde været der for ham. Som han fik betalt for deres badetøj, valgte hun at følge nysgerrigt med ham, som han allerede ledte hende videre i programmet. Hun så sig omkring, som hun blev ledt ned ad gaden, for at komme videre ned ad en mindre gyde, og for til sidst at ende ved kanalen. Imponerende var det, som hun ikke just var vant til kanaler i byerne, da Dvasias rimelig meget var et fastland uden for meget vand omkring sig. ”Det er ikke det syn man normalt ser, når man befinder sig i Dvasias.. Har du tænkt, at vi skal tage ud med et af skibene?”