Vacation?

[Deleted]

Dybt underlig fandt Charliza hans sætning, da hun ikke forstod, hvorfor han ville have hende til at tænke over, hvordan hun nu engang ville have det, hvis nu han døde. Hun forstod ikke, hvorfor han følte sig nødsaget til at stille hende spørgsmålet, for svaret var ganske enkelt jo.. Han ville ikke dø. Hun gad end ikke spekulere på døden, for i hendes verden, ville han altid være til stede. Det var han nødt til at være. Det kunne godt være, at hun ikke ville se realiteten i øjnene, når hun mente, at han slet ikke ville dø, da døden var en større realitet end noget andet. Sine forældre havde de trods alt mistet på tragisk vis, så selvfølgelig kunne hun også miste sin bror på tragisk vis. Den tanke ville hun dog slet ikke lukke ind i sit sind, og derfor smilede hun blot muntert til ham. ”Hold dog op, Romain.. Jeg tror, at du bliver lidt for deprimeret af at være ude på dine mange rejser. Du burde more dig med resten af familien i stedet, og så ville du være fri for alle dine unødvendige bekymringer,” svarede hun i morende tone, hvor det måtte være tydeligt at høre, at hun ikke tog hans spørgsmål alvorligt. Det gjorde hun heller ikke, men det var fordi, at hun ikke gad gøre det. Han ville ikke dø, og det kunne ikke diskuteres! At han mente, at hun burde tilbringe mere tid med ham, så hun kunne få noget af al hans fornuft, smilte hun blot. Hun var måske mere fornuftig, når hun var i hans selskab, men hvis de konstant var sammen, ville den side måske krakelere. ”Eller også har jeg et forslag til dig! Du kunne måske have godt af at komme ud med din lidt mere løsslupne søster, og på den led lære begreberne morskab og fester at kende,” sagde hun i en drillende tone og blinkede til ham. Hun vidste dog, at ingen af delene nogensinde ville blive aktuelt, da han aldrig havde lyst til at være en del af hendes vilde fester, hvor hun heller ikke havde lyst til at se ham lave helt rolige ting, som at male eller noget i den stil. Hun havde brug for, at det var gang i den indimellem. Som han slap hendes hånd og lagde armen om hende i stedet, lagde hun sit hoved mod hans skulder for et par sekunder, indtil han kyssede hende på kinden. Det var nu befriende for hende at gå rundt med ham, som hun i den grad havde savnet det. ”Det er måske også deres pligt, men den pligt har Jaredo i hvert fald allerede svigtet. Og nu når du siger, at de bare kan få æren af pladsen, vil du så virkelig gerne se en mand som Jaredo der? Vil du virkelig kaste mig i armene på ham, og lade ham lave en fortsættelse af Isacks regime, for han har i den grad allerede bevist overfor mig, at det er hans hensigt med den opgave!” sagde hun fast. Hun vidste godt, at hun brugte beskidte kneb, når hun beskyldte Romain for at være ligeglad med, om Jaredo lå med hende eller ej, da hun selvfølgelig vidste, at han ikke var kold overfor det. Hun mente dog, at han var nødt til at se sandheden i øjnene og det var, at han ville være den bedste for opgaven. ”Hvis du har alle disse krav for, hvem jeg må og ikke må være sammen med, hvorfor vælger du så ikke en mand til mig? I så fald ville det være en, du ville bifalde … men så er spørgsmålet bare, om jeg selv ville godkende ham eller ej,” sagde hun kækt, skønt hans ord i virkeligheden gjorde hende ganske eftertænksom. Det kom ikke bag på hende, at han var modstander af hende med en fattig, men hvad skulle hun så gøre med Dominic? Hun havde nemlig inviteret manden hjem til sig, og hun vidste ærligt talt ikke, hvornår han ville dukke op, men måske var hun heldig og det først ville ske, når Romain engang var taget af sted igen. ”Fint,” sagde hun roligt, som de måtte blive enige om, at de blev i byen, som de kom tilbage til de mere anstændige forhold igen.

[Deleted]

Det var ikke fordi Romain gad tænke i deprimerende baner, men han var stadig en realist, hvilket hun på ingen måder var og det var også det som bekymrede ham, for det var som om hun troede at hun var usårlig og deres egen fætter Jaredo havde lige gjort hende ondt, derfor så var han bekymret for hende, og med det vilde liv hun levede, så ville Jaredo på ingen måder være den eneste. Han bekymrede sig desuden også kun for hende, fordi han holdt frygtelig meget af hende. At hun så ikke engang tog det seriøst, gjorde ikke hans bekymring bedre, da han kun fandt den berettiget, når hun ikke engang gad se det i øjnene at hun faktisk satte andre i fare. Han valgte dog at lade det ligge for nu, da han ikke ønskede at skabe en diskussion med hende, ikke når de var på ferie sammen og det var meningen at de skulle hygge sig. ”Jeg vil bare ikke have at der sker dig noget,” svarede han mildt og sendte hende et svagt smil, som han på ingen måder var enig i hendes ord, for hans bekymringer var ikke unødvendige! At hun så vendte hans ord om og sagde at han burde komme med hende ud, fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han løftede det ene øjenbryn i en spørgende mine. ”Jaså? Jamen det er da vidst også kun fair, når du nu tager med mig, så skal jeg naturligvis også med dig. Så det er en aftale, jeg skal nok tage med dig på en af dine små ture, og så må du jo vise mig hvad du kan af morskab,” svarede han morende, som han gengældte hendes blink med øjnene. Han ville skam ikke have noget imod at tage med hende, for han kunne skam sagtens feste, det blev dog bare aldrig så vildt som hendes. At hun lagde hovedet mod hans skulder, fik ham til at smile, hvor han kyssede hende mod håret, imens han fortsatte frem. Han måtte erkende at han havde savnet hendes selskab og derfor var han også frygtelig glad for at hun var taget med ham, da det faktisk betød frygtelig meget for ham. At hun så blev fast og spurgte om han bare var ligeglad med hende og ville kaste hende i armene på Jaredo fik ham til at rynke brynene og vende blikket mod hende. ”Nej! Selvfølgelig vil jeg ikke det! Og det ved du også godt..” svarede han stille. Han følte sig ærligtalt splittet når det kom til familien, for han gad slet ikke leve op til sin ’pligt’, der var han faktisk ligeglad med om det blev Jaredo eller Nigel, men på den anden side, ville han heller ikke have at nogen kom til skade, hvis én af de to endte på toppen, og da slet ikke hans egne søskende! Han ønskede dog oprigtigt ikke at overtage den plads og der måtte han helt ærgre sig over at Nigel og Jaredo ikke var lidt mere normale. Han slap en munter latter, da hun spurgte hvorfor han ikke bare valgte en mand til hende, hvilket nok ville være noget mere passende, da han ville vælge en god mand der ville være den bedste, som ville behandle hende godt, men desværre var det bare ikke så let at finde sådan en person. ”Det ville nok gøre det hele meget lettere, men.. med alt det som er sket, må jeg erkende at jeg ikke har meget lyst til at se dig hos nogen anden mand lige pt., men være her, hvor jeg kan passe på dig,” svarede han, hvor han naturligvis hentydede til det der var sket med Jaredo. Han ønskede ikke at der skete hende mere ondt. Han trak hende roligt med ind i den feststemte gade igen, hvor man igen kunne se folk danse og hygge sig, nogle stå i boder og købe, hvor han endnu bar rundt på den pose med deres badetøj i.

[Deleted]

Charliza tog på ingen måde hans bekymring seriøst, og hvorfor skulle hun også det? Døden var måske en mulighed for alle, men han ville ikke dø. Det kunne han ikke bare gøre nemlig, som han skulle blive blandt de levende hos hende. Det kunne godt være, at det var at sætte ham i fare, når hun regnede med, at han kom til hendes undsætning, men det spekulerede hun ikke videre over. Han havde overlevet indtil nu, så hvorfor skulle han ikke blive ved med det? Det var måske at gøre ham til en uovervindelig superhelt, men var der noget galt i at sætte sin bror i det lys? Det mente hun i hvert fald ikke! Derfor smilede hun også blot, som han valgte at trække i lang, som hun tænkte, at han havde indset fornuften i hendes ord og derfor droppet diskussionen. Det var måske ikke det virkelige tilfælde, men det var det i hendes hoved. ”Og der sker mig heller ikke noget, når du kommer mig til undsætning, og på den led er alle glade,” sagde hun med et smil. Hun ville formentligt komme galt af sted igen i fremtiden, men hun vidste, at han altid ville komme og lege hendes helt, og derfor var hun helt tryg ved den tanke. Det var en forkert indstilling at have, da man ikke blot kunne tænke, at der altid kom en anden og tog skrællet, samt det kunne ende galt, som med Jaredo, men det tænkte hun aldrig over. ”Så du tør bevæge dig ud til fest med mig? Det er et løfte jeg vil holde dig på ordet for.. Det skal nok blive en glimrende aften med al, hvad jeg finder godt i verdenen på en enkel nat,” sagde hun muntert. Det overraskede hende, at han ville med hende i byen, men hvis han ville, ville hun da ikke stoppe ham. På den led kunne hun også få alt, hvad hun elskede på en aften. Hun ville nemlig have sin storebror, en bar med en masse personer, druk til det blev for meget, og blod og sex. Det var i hvert fald hendes almene byture, som de altid endte hun i druk, spøjse handlinger, en mand at tage til sin seng, og enten blod fra ham eller et andet givent offer. Sin egen arm lod hun roligt smyge sig om bag hans ryg, så hendes hånd kunne lægge sig mod hans liv på den anden side. Blikket vendte hun mod ham. ”Hvis ikke du er ligeglad, hvorfor kæmper du så ikke for pladsen? Hvis Jaredo bliver overhoved, kan jeg ligeså godt begynde at sprede ben for ham nu og håbe på det bedste. Hvis det bliver Nigel, så ja … Han tænker kun på vold, og tror du ikke, at det vil tager overhånd før eller siden?” sagde hun en anelse hårdt, men det var også kun fordi, at hun mente, at det var den eneste måde hvor på hun kunne få ham til at forstå. Hun vidste godt, at han ikke ønskede pladsen, men realiteten var, at familien formentligt ville blive ødelagt, hvis en af de to andre kom til. I hvert fald hvis Jaredo gjorde. Heldigvis ville de tage sig af ham, når de engang kom hjem igen. Hun smilte skævt. ”Det ville i hvert fald tilfredsstille dig, hvis du fik muligheden for at udvælge en mand, frem for mig selv. Men du ved, at du altid har lov til at værne om mig, om jeg så er sammen med en eller ej. Du er trods alt familie, og endnu vigtigere … min bror,” sagde hun blidt. Han skulle skam ikke frygte, at han fuldkomment ville miste hende, hvis nu hun fandt en mand at dele livet med, da de var bundet af blod. Som de nåede ud på gaden igen, kastede hun et nysgerrigt blik omkring, hvor det måtte ende på de dansende. ”Kan du dansen?”

[Deleted]

At hun ikke så døden som en realitet, så Romain som et problem. Han ville gøre alt for at holde hende sikker, hvilket hun vidste og det ville han aldrig ændre på så længe han levede, men han ville ønske at hun ville begynde at tænke lidt mere på sig selv og sit eget velbefindende, da det bekymrede ham, når hun endte tit i knibe. Han ønskede ikke at se hende komme til skade, for så ville han aldrig tilgive sig selv og han hadede også sig selv for at have ladet Jaredo gøre hende ondt, og han ville gøre alt hvad han kunne for at tage hævn for hende, da deres fætter ikke skulle slippe ham det mindste, han skulle bøde for hvad han havde gjort og det ville ikke blive et kønt syn! ”Det er sandt,” medgav han roligt, skønt hun nok troede at alt var i skønneste orden, men det var det på ingen måde, da han var bekymret for hende, men han vidste at hun ville lukke ned, hvis han først begyndte at tage det op med hende, da hun ikke ville snakke om det, og det var ikke fordi han ville ændre hende som person, men han ville ønske at hun kunne se lidt mere fornuft i det hele, men det var nok sværere end hvad det så ud til. Han trak på smilebåndet til hendes ord. ”Nu gør du mig jo helt bange. Jeg vil nødig ende med at fortryde at jeg tager med dig,” svarede han morende, som han blinkede let til hende. Et sted tvivlede han på at han ville kunne lide en fest med hende, da det var alt for meget efter hans smag, men han havde intet imod at tilbringe tiden med hende og hvis hun tog med ham på hans rejser, så kunne han vel også spare sig og tage med hende? Han havde altid nydt af hendes selskab, men på den anden side var det også når hun var rolig, hvor han sjældent var sammen med hende, når hun var vild og ustyrlig, og han anede ikke om han ville kunne lide den vilde side af hende. Han trak let på smilebåndet, da hun valgte at smyge sin arm omkring hans ryg, hvor han ikke stoppede de blide strøg over hendes side. Han ville gøre alt for hende, selvom han ikke fandt det fair at hun brugte de to andre imod ham, når hun vidste at han ikke gad familiens anliggender. Hendes ord var hårde og tanken omkring det brød han sig overhovedet ikke om, hvilket resulterede i at han trykkede hende mere ind mod sig, som frygtede han for at noget ville ske hende. ”Du må ikke tale sådan Charliza..” bad han i en dæmpet og trist tone. Han ville på ingen måder kunne bære hvis der skete hende noget! Han ville gøre hvad som helst for at holde hende sikker og bare tanken om at Jaredo havde voldtaget hende, gjorde ham direkte rasende! Han smilede skævt til hende og trykkede hende blidt ind til sig. ”Det er jeg glad for at høre,” svarede han oprigtigt, selvom han vidste at han ville få en anden plads hos hende, hvis først hun fandt en anden mand og den tanke brød han sig egentlig ikke om. Han fulgte roligt hendes blik på de dansende, som var en noget mere vild og rytmisk dans end hvad de var vant til i Dvasias. Han trak på skuldrene. ”Jeg har prøvet den, men den er ikke let,” svarede han med et efterfulgt muntert grin, som han slap taget om hende, for at tage om hendes hånd igen, idet han trak hende med sig derhen. ”Kom lad os prøve!”

[Deleted]

Tilfredst trak Charliza på smilet, som det lignede, at han gav sig. Det passede hende fint, for … hun havde jo ret. Det kunne godt være, at hun levede et liv ude i overhalingsbanen, men det var ligegyldigt, når hun havde en bror der elskede og beskyttede hende. Han kom nemlig til hendes undsætning, hvis det gik galt for hende, og det vidste hun. Det var muligvis ikke det smarteste at gøre, at udsætte sig selv for konstante dumheder, men det var nu engang, hvad hun gjorde. Det var heller ikke fordi, at hun planlagde, at hun skulle komme galt af sted, for det gjorde hun bestemt ikke! Hun havde gode intentioner med sine handlinger, og desværre endte det til tider galt. Hun sagde dog ikke mere til det, som hun lod det ligge, som han gav sig. Morende slap hun en varm latter. ”Skal der virkelig så lidt til at skræmme dig, kære bror? Der er desuden intet galt med mine nætter.. De er hyggelige og man morer sig. Jeg er desuden sikker på, at du vil have godt af det. Du bliver helt stiv i betrækket af alle dine turer på egen hånd,” kommenterede hun drillende, skønt hun delvist måtte mene det. Hun mente nemlig, at han gav for lidt slip. Det var desuden ikke kun hendes mening, da han var udnævnt som den kedeligste i hele familien. Kedelig mente hun dog ikke, at han var, da han havde andet at byde på, men de fleste i familien fandt dog stort morskab i druk og hor, og hvis ikke man var sådan, blev man stemplet ude, og det var Romain blevet. At hun gav ham dårlig samvittighed, vidste hun udmærket godt, da det var det hun var ude på at give ham. Hun ønskede, at han forstod, at familien kun kunne blive god, hvis han stod som familiens overhoved, og ikke Jaredo eller Nigel. Hun vidste godt, at det ikke var en magt, som han var interesseret i, da han langt hellere ville passe sig selv, men hvis han elskede sin del af familien, var det en opgave han måtte påtage sig. ”Hvis ikke jeg må fortælle dig om sandheden, hvordan må jeg så tale til dig?” spurgte hun sigende. Hun vidste godt, at man kunne sige tingene på en bedre måde, men det ville trods alt ikke hjælpe hende i denne situation, da han i så fald bare ville sige, at det ikke var noget for ham. Hun mærkede også, hvordan han trykkede hendes krop ind til sin, men det sagde hun intet til. Som de kom ind på de dansende, betragtede hun dem med et nysgerrigt blik. Det var interessant at se, hvordan de bevægede sig anderledes, end hvad hun var vant. Frisk var hun dog, som det bestemt ikke skræmte hende væk! At dansen var svær, undrede hende ikke, men alligevel fulgte hun med ham, som han trak hende med ind i flokken af hvirvlende mennesker. Kækt strålede de krystalblå øjne, som hun med rank ryg nejede for sin bror. ”Før an,” opfordrede hun ham smilende, som han måtte være den kendte i dansen, samt det var ham der var manden, og derfor også den person der ledte.

[Deleted]

Romain var udmærket klar over, at hans livsstil var noget mere stille og rolig i forhold til de andres, da de andre elskede fest, druk og hor, hvor han var langt mere tilbageholdende på det punkt. Det var ikke sådan at han ikke gjorde det, da han skam sagtens kunne finde ud af at drikke og more sig, da han skam sagtens selv kunne feste og han gjorde det skam også på sine rejser, hvor han stødte på nye folk som han lærte at kende og hyggede sig med. Han var dog ikke den værste i familien, da han jo nok blev den mildeste. Han var dog ligeglad, da han ikke havde noget imod at være ’outsideren’, han var trods alt den mest normale i familien, selvom han skam havde sine fejl, men han var ikke modbydelig som mange af de andre, da han stadig kunne respektere andre og ikke som sådan var blevet påvirket af onklen, for manden havde aldrig misbrugt ham som manden havde med Jaredo. Han rystede smilende på hovedet af hende, hvor han dog måtte more sig over dem. Hun fik det dog til at lyde som om han ikke kendte begrebet ’morer sig’, sådan som hun lagde tryk på det. ”Jamen hvis du mener det, så må jeg jo hellere tage med dig, og går det helt galt, så kan jeg jo altid holde dig i ørerne,” truede han drillende, som han blinkede kækt og dog morende til hende. Han ville ikke have noget imod at tage med hende i byen, det ville nemlig ikke være første gang, da han før var taget med hende, men der havde han stadig været tilbageholdende, hvor han havde ladet hende løbe, hvor han selv havde fundet andet mere stille og roligt selskab, da de var meget forskellige på det punkt. At hun så måtte nævne pladsen som familiens overhoved, brød han sig ikke om, da han hadede at tage den snak med hende, netop fordi hun krævede at han mandede sig op og tog den plads, også selvom hun vidste at han ikke gad, for hvorfor skulle han? Familien havde aldrig gjort noget for ham, det var kun Charliza der havde det, da hun var kommet ned til ham så tit hun kunne hvor alle andre bare havde holdt sig væk som kujoner. Han gad desuden heller ikke det magtspil der var mellem Nigel og Jaredo, så der måtte de med glæde udrydde hinanden. Han sukkede let. ”Jeg har ikke sagt at du ikke må sige sandheden eller tale til mig. Men jeg gider ikke diskutere det. Desuden er der ingen der kommer på de plads foreløbig, eftersom det kræver at folk trækker sig og det tvivler jeg på at hverken Jaredo eller Nigel gør,” svarede han ærligt, som han blot så frem for sig. Han gad ikke diskutere den sag mere, da det kun ville ødelægge den ellers så gode stemning, og hvad var der overhovedet at diskutere? Ingen blev overhoved foreløbig alligevel.
At hun havde mod på at tage en dans op, fik Romain til at smile. Det var ikke fordi han selv var god til den, da den var svær, men han havde intet imod at prøve at vise hende hvordan det foregik og hjælpe hende ind i Peulas kultur. Han valgte derfor at trække hende med ind blandt de dansende, hvor han smilede morende, som hun nejede for ham. Han selv bukkede elegant for hende, som han valgte at lægge en hånd mod hendes hofte og den anden hvilede trygt i hendes. ”Dansen går normalt hurtigt, men vi kan sagtens starte ud i et stille tempo, så du lige kan lære trinene,” svarede han roligt, som han valgte at begynde at føre hende rundt. De andre par hoppede nærmest omkring eller gik hurtigt, han gik dog langsomt så hun kunne få det hele med.

[Deleted]

”Jeg har da ikke brug for at blive holdt I ørene. Det er mere dig der har brug for at blive sat fri, samt lære at nyde, hvad vi andre kalder for; sjov. Vores form for sjov,” sagde Charliza i en drillende tone, imens et kækt skær måtte hvile over de krystalblå øjne. ”Men jeg vil glæde mig til en nat i byen med min kære bror. Det er desuden for længe siden, at det sidst skete,” tilføjede hun mere roligt. Det ville ikke være den første gang, at de søgte i byen sammen, da de før havde gjort det. Hyggeligt havde det skam været, men alligevel havde det ikke været det samme, som når hun for eksempel festede med sin fætter, Jaredo. Han var nemlig mere på bølgelængde med hende, hvad det angik, end Romain. Han var nemlig langt mere rolig end den resterende del af familien. Det besværgede stunderne end anelse, da han ikke kunne følge med hende, hvilket til tider måtte nage hende, selvom han var den bedste til at lægge bånd på hende. Det muntre smil på hendes læber falmede dog en anelse, som de måtte diskutere positionen som familiens overhoved. Det var et ømt punkt for Romain, da Charliza vidste, at han ikke var interesseret i positionen, men alligevel ønskede hun den for ham. ”Du gider ikke diskutere det, Romain. Du vil aldrig tale om det. Og tro selv på, at enten Jaredo eller Nigel nogensinde vil trække sig! De vil for evigt ønske magten, og derfor vil en duel være den eneste løsning på det. En afstemning vil heller aldrig kunne fungere, da hver familie blot vil lægge sin stemme på sin families ældste,” sagde hun stilfærdigt. Om hendes bror nogensinde ville mande sig op, havde hun sine tvivl om, men hun håbede uden tvivl på det. Hun vidste dog, at det næppe ville blive i nat, at hun fik ham omvendt, og derfor havde han vel ret i, at de ligeså godt kunne lade det ligge. Hun ville dog aldrig glemme det helt.
Nysgerrig var Charliza på at lære, hvis emnet forekom hende interessant, og det gjorde denne eksotiske dans. Hun ønskede at prøve disse mystiske trin, skønt det formentligt ikke ville gå hende særligt godt, da dette var første gang, at hun så den. Selv var hun lært i de dvasianske danse, da hun var af adelig afstamning, og det ville forhåbentligt være hende til en smule hjælp, da hun allerede vidste, hvordan man bevægede kroppen. Hun trak på smilet, som han bukkede for hende. ”Så længe jeg ikke ligner Bambi på glat is, er jeg glad,” svarede hun morende, mens hun roligt tog om hans hånd. Blikket lod hun kort scanne over de andre dansende, inden de faldt tilbage på Romains krystalblå øjne. Hun sendte ham et smil, inden hun selv begyndte at flytte på fødderne, som hun fulgte hans fremmede trin. Muntert var det at prøve noget helt nyt, men frisk var hun, og derfor holdt hun tungen lige i munden, som hun lod sig svinges rundt.

[Deleted]

Smilet voksede sig på Romains læber til hendes drillende ord. Han vidste godt at han skilte sig ud, når det kom til at feste, hvor de andre anså det for at være sjov og hans livstil for at være kedelig, men han var ganske tilfreds med det liv han havde, det var dog ikke ensbetydende med at han ikke ville med hende i byen en nat, det var vel det mindste han kunne gøre, når nu hun ville med ham? ”Og hvorfor skulle jeg dog lære det? Jeg er allerede anderledes i forvejen og det kan jeg lide. Og det kan du også,” svarede han selvsikkert og i en drilsk tone, som han blinkede let til hende. ”Det er ganske vidst længe siden, så jeg vil da se frem til næste gang,”” svarede han ærligt med et skævt smil. Han havde skam intet imod at tage med hende i ny og næ, så havde han også mulighed for at være der, hvis noget skulle ske hende, og særligt efter det med Jaredo, ville det nok være rart at have en at støtte sig op af, selvom han nok ikke ville tage med hver nat, for.. det var trods alt ikke lige ham at leve sådan en livsstil, der var han langt mere fornuftig. Som de kom ind på familiens styre, slog han automatisk fra, hvilket han altid gjorde, for han gad aldrig diskutere det, af den enkle årsag at han ikke gad være overhoved. ”Charliza. Det er på ingen måder så enkelt som du går og tror. Jeg vil aldrig kunne vinde over hverken Nigel eller Jaredo i en fair duel, da de begge er sindssyge. De skal begge overvindes med snilde og list, hvilket aldrig vil ske i en duel på råstyrke. Der kan de få lov til at udrydde hinanden. Og jeg vil aldrig tale om det, fordi der intet er at tale om. Du ved at jeg ikke har lyst til den plads, og selv hvis jeg havde, så ville jeg ikke kunne få den foreløbig eller bare ved et snuptag, da jeg trods alt har to ivrige konkurrenter,” svarede han alvorligt, som han vendte blikket mod hende. Han ville ikke kunne blive overhoved i dag, i morgen, om en uge eller en måned. Om familien nogensinde fandt en, anede han ikke, da det var en kamp på liv og død, og de var trods alt familie og selvom de ønskede den plads ønskede de stadig ikke at slå hinanden ihjel, og det gjorde han heller ikke Jaredo skønt manden havde gjort Charliza ondt, men derfor ville han stadig have sin hævn, som han ville give Jaredo en kæmpe lærestreg, så han aldrig lagde hånd på Charliza eller nogen af hans andre søskende igen!
“Du kan godt klare det,” svarede Romain opmuntrende, som hun var bange for at gøre sig til grin. Desuden ville de begge se dumme ud i forhold til de andre, for han selv ville heller ikke kunne dansen til perfektion, det ændrede dog ikke på at de havde lov til at forsøge og prøve sig frem og det gjorde de også. Som de gik i gang, startede han stille ud, så hun kunne følge med og få rytmen i sin krop. Han satte derfor langsomt og langsomt tempoet op, jo mere de dansede, så de til sidst kunne danse rundt i næsten samme tempo som de andre indfødte. Det var på ingen måder så godt som de andres, men helt elendigt var det heller ikke! Som musikken døde og dansen med, stoppede han op og lo ganske fornøjeligt. ”Så.. hvad synes du så om det?” spurgte han morende. Hans blik gled kort op mod himlen, hvor man kunne ane at den var begyndt at lysne, hvilket fik ham til at sukke let, som han så mod hende igen. ”Vi bør begynde at søge ly. Det er desværre det dårlige ved Peula; nætterne er ikke nær så lange som i de andre lande,” svarede han med et svagt smil, som han klemte omkring hendes hånd.

[Deleted]

Sandt var det, at Charliza elskede sin bror, og derfor også kunne lide hans person. Hun var dog stadig af den mening, at han godt kunne være mere frigjort, end hvad han i øjeblikket var. På den anden side var det måske meget godt, at landet lå, som det nu engang gjorde, da familien et sted havde brug for, at der bare var én i familien, der kunne opføre sig anstændigt, og den ene person var uden tvivl Romain. Han havde nemlig styr på sit liv, samt manererne, selvom han ikke tog sig af familiens anliggender. Det var måske også det der reddede ham, skønt man kunne sige, at han faldt ned igen, fordi han levede af familiens penge og ikke sine egne. ”Du er ganske vidst anderlede, men alligevel.. Der er intet skidt i at være med på vore andres bølge,” svarede hun kækt igen, skønt der vel var alverdens galt i det. Det var nemlig ikke den mest fornuftige livsstil. Det havde Dominic i hvert fald forsøgt at fortælle hende, skønt hun selvfølgelig ikke havde lyttet til ham. Hun ønskede nemlig at være vild og fri, og var det virkelig så slemt? Det glædede hende dog, at hendes bror igen havde fundet lysten til at feste med hende, da det uden tvivl var en sjældenhed. De havde trods alt vidt forskellige personligheder, og så var der det faktum, at han næsten aldrig var hjemme, og det var der hun ofte var. Læben skød hun en anelse frem, som hans stædighed måtte genere hende. ”I så fald må du blot tillære dig snilde og list, for du har ret i, at det aldrig vil blive en fair kamp. Du kan også altid lade dem udkonkurrere hinanden først, og derefter fælde den tilbageblevne fra sidelinjen. Det vil aldrig være forventet af nogen af dem.. De tror ikke, at du er en konkurrent i det hele taget,” sagde hun med en ærlig stemme. Selv mente hun, at han kunne få et godt overtag, fordi ingen forventede hans modstand. Det kunne dog være, at de gjorde ret i ikke at forvente noget, fra hans side af, for det lignede ikke just, at han nogensinde ville mande sig op til pladsen.
Eftersom Charliza ikke kendte dansen, startede hun forsigtigt ud, da hun bestemt ikke ønskede at gøre sig til grin! Forfængelig var hun, og eftersom hun var af adelig stand, ønskede hun bestemt ikke at tilsøle sig på den måde. Hun var dog også en kvinde der levede for morskab, og derfor sprang hun også ud i dansen, som Romain bød hende op. Munter måtte hendes mine være, som hun let flyttede sine fødder til dansens bevægelser, hvor hun måtte mærke, hvordan de satte farten op, jo mere komfortabel hun blev. Til sidst måtte latteren også glide luftigt over hendes læber, som de dansede i takt med de andre, og som dansen til sidst døde helt ud, dødede hendes grin ikke. ”Det er hverken den første eller den sidste gang, at vi danser den, her på ferien,” svarede hun morende, som hun havde fundet det hele ganske fornøjeligt. At det så var slut for nu, var der intet at sige til, for … der var altid en nat igen i morgen. ”Allerede? Jeg føler, at vi kun lige er kommet.. men nuvel. Lad os finde en kro, og så er der altid en ny nat igen i morgen.”

[Deleted]

Nok Romain levede et meget stille liv i forhold til Charliza, men han havde aldrig været den store fan af det vilde liv, som hende og resten af familien levede. Til tider ville han mene at det tog overhånd, som for eksempel da Jaredo havde voldtaget hende, hvilket måtte gøre ham rasende. Han blev arrig bare ved tanken, hvor han skam ønskede at tage hævn over sin søster, så deres kære fætter ville få lært at han ikke bare kunne gøre hvad end han ville. ”Jeg har skam heller aldrig stoppet dig fra at være på de andres bølge, men det er ikke ensbetydende at jeg vil være en del af den. Hvor I vil drikke og lade jeres kroppe besudles, vil jeg ud og opleve verden, få mere viden og nyde hvert åndedrag verden tager,” svarede han med et kort skuldertræk. Han anså ikke deres livsstil for at være særlig respektfuld, hverken overfor andre eller dem selv, men det var ikke fordi han ville stoppe dem i det, hvis de ville leve sådan, var det op til dem. Han vidste bare at det ville gå galt på et tidspunkt og det var det jo så også gjort ved hende. Hendes mange forslag, fik ham til at trække diskret på smilebåndet, hvor han drejede hovedet og så imod hende. ”Hey! Jeg har en idé! Hvorfor forsøger du ikke bare at udkonkurrere dine fætre og overtager stillingen selv?” foreslog han drillende, som han ikke gad tage den snak med hende og det var også mere end tydeligt, da han ikke tog det seriøst. Han lod desuden Jaredo og Nigel udkonkurrere hinanden ved ikke at blande sig og stå passivt, dog ville han bare ikke udkonkurrere den sidste, når der kun stod én tilbage, da han ikke selv gad stillingen. Desuden.. hvem ville dog også følge ham?
At hun kunne lide dansen, var noget som var mere end tydeligt for Romain og han nød at se den muntre mine hun gjorde sig og latteren der fyldte luften som sød musik. Som den stoppede, vendte han blikket muntert imod hende, da hun fortsat måtte grine. Han kunne heller ikke selv holde en latter tilbage ved hendes ord og han nikkede muntert til hende. ”Udmærket, det er en aftale,” svarede han med et skævt smil. At tage den dans igen ville skam ikke gøre ham noget, da han selv fandt morskab ved den. Dansene her var så meget mere anderledes og derfor havde han altid fundet det befriende at tage til Peula. Han smilede ved hendes ord og rystede let på hovedet. ”Ikke en kro. Et skib. Jeg har masser af planer, husker du nok,” svarede han muntert, som han tog omkring hendes hånd og gjorde et hovedkast som tegn til at de skulle videre, hvor han søgte ned til havnen igen. Her betalte han for et mindre og dog prægtigt skib, som skulle sejle dem et ganske særligt sted hen. Han var mere end sikker på at hun ville kunne lide det, hvor han også glædede sig til at vise hende hvad landet mere havde at byde på. Som en planke blev sat fra rælingen og ned til havnebroen, som en bro, valgte han at gøre en gestus til hende, så de kunne komme op på skibet. ”Og nu skal vi på eventyr,” svarede han med begejstring i stemmen, hvor man kunne se oppe over visse af tagene fra huset inde på land, fra selve skibet. Hans blik gled dog over himlen, hvor han kunne ane at solen var på vej op, derfor gjorde han gestus til at de skulle søge nedenunder dækket, så de kunne komme i sikkerhed.

//Out