Vacation?

[Deleted]

Solen var netop gået ned bag horisonten, hvor den var blevet erstattet med den store måne og de mange stjerner, hvor mørket kom med natten, skønt hele Valvor Pairo var oplyst af de mange festlige lanterner, der hang fra snore mellem bygningerne. Det var et stykke tid siden at Romain havde været her sidst, selvom det ikke var første gang. Han nød Peula, her var altid festligt, drikkelsen var utrolig eksotisk og smagfuld, hvor maden var ligeså, skønt den var anderledes. Her var altid en god stemning og festerne var anderledes end i Dvasias og de andre lande, da folk her var imødekommende og lod fremmede være med i festlighederne. Selvom de befandt sig i vintertiden, var her noget varmere end hvad der var i Dvasias, hvor der ingen sne lå, da dette var det eksotiske land. I nattetimerne var her naturligvis køligere, men det var intet som en vampyr ville lægge mærke til. Det var nok ikke det mest ideelle sted at bo for en vampyr, på grund af varmen og solen, da dette nærmest var et land hvor der var sommer året rundt, men for en kort visit, var det det perfekte sted at tage på ferie. Og det kunne man nok godt kalde det, som Romain og Charliza var på, da de var taget væk hjemmefra for at komme væk fra problemerne. De havde været under rejse for to dage, hvor de havde overnatten en enkelt nat i Imandra, på en tilfældig kro, inden solen var stået op, og de var netop ankommet til Peulas hovedstad. Han trak roligt det ene gardin fra det lille vindue til den ene dør ved hestevognen, hvor han så ud, imens et smil krusede over hans læber. ”Det er lang tid siden at jeg har været her sidst,” svarede han roligt, skønt der var en vis spænding at tyde i hans stemme, for han glædede sig skam, hvor det bedste af det hele, var at hun var med ham. Han vendte roligt blikket mod hende, hvor han sendte hende et begejstret smil. ”Hvad har du lyst til at lave først? Tage ud og se byen? Vi kunne feste lidt, her er stemning altid god,” svarede han med et smil, som han igen så ud. Folk var der allerede på gaden, hvor der var opstillede boder og enkelte fakler stod og oplyste gaderne, ligesom lanternerne og den store plads som de var på vej ud på. Mange ting var der at se her, hvor der også var mange ting som han ønskede at vise hende, så mange at han snart ikke vidste hvor de skulle begynde. Dog ville det gøre godt at komme ud og strække benene lidt, nu hvor de havde siddet stille så længe. Han glædede sig, ligesom han vidste at hun selv gjorde. Det var rart at komme væk igen, selvom det bedste naturligvis var at hun var med ham, for hendes selskab var guld værd. Da vognen stoppede på den store plads midt inde i Peulas store gade, smilede han let. ”Er du klar?”” spurgte han, som han roligt åbnede døren og trådte ud i den lune natteluft. Han vendte sig roligt om og rakte hende sin hånd, for at hjælpe hende ned, som den gentleman han var. ”Velkommen til at Peula, søs” svarede han kækt.

[Deleted]

Som ventet havde det været en længere tur i hestevogn, men det var der intet at sige til. Charliza havde nydt rejsen dertil, som den havde været yderst komfortabel, da hun og hendes bror havde befundet sig i hestevognen igennem størstedelen af turen, hvor de kun havde været ude, som de havde overnattet på en kro i Imandra. Hyggeligt havde det været, da hun havde haft uendelige timer at tale med ham i, og det havde i sandhed været en bedrift, som hun havde savnet, da hun ikke havde kunnet sidde sådant her med ham i frygteligt lang tid. Hendes humør var dog svingende, som hun var glad, når hun sad foran ham, og havde ham til at holde sig beskæftiget, men så snart de skiltes, overvældede sorgen hende igen, da deres fætter, Jaredo, trængte ind i hendes sind igen. Det var nu tre nætter siden, at han havde voldtaget hende, hvor det endnu gjorde ondt, som det havde været en yderst ubehagelig oplevelse, men det hjalp på det hele at befinde sig i Romains selskab, og det, at de for en stund flygtede fra det hele. Roligt sad hun i hestevognen, som hun blot slappede af, mens hesten travede igennem det sidste stykke afstand til Peulas hovedstad; Valvor Pairo. Det var først da Romain åbnede munden og trak gardinet fra, at hun nysgerrigt så ud af den lille rude, hvor hun kunne ane, hvordan de havde nået den fremmede by. Yderst nysgerrigt lænede hun sig ind foran ham, så også hun fik muligheden til at se, hvad der gemte sig udenfor. Det var hendes første tur til det eksotiske land, og derfor måtte hun finde det hele yderst spændende, hvor hun vidste, at han tidligere havde været der. ”Det hele ser så … anderledes ud,”endte hun interesseret. Meget kunne hun ikke se, men hun kunne ane den festlige og eksotiske stemning udenfor ruden, og det måtte i den grad vække hendes interesse! Af hvad hun umiddelbart kunne se, lignede det også en livsstil der passede perfekt til hende, hvis man så bort fra, at hun var vampyr, og at Peula ikke egnede sig til den race. Hun lænede sig tilbage igen. ”Jeg synes, at vi skal starte med at tage på opdagelse. Du kunne vise mig rundt i byen, eftersom jeg aldrig har været har før, men det har du,” foreslog hun med et smil på byen. Hun ønskede at opleve hele byen, som den måtte fange hendes interesse. At han foreslog, at de kunne tage ud og feste, undrede hende faktisk, da han mere eller mindre aldrig var interesseret i at drikke med hende. Hun gad dog ikke lige i øjeblikket, da hun endnu var kureret for sit festhumør, takket være deres kære fætter. Hun havde blot brug for hygge og sin bror, men hvis han insisterede på fest, kunne hun måske strække sig til at snuppe et enkelt glas et roligt sted. Som hestevognen stoppede op, og han spurgte, om hun var klar, mærkede hun, hvordan spændingen steg i hende! Det kriblede i hende for at se denne del af verdenen, da hun egentligt altid havde ment, at det kunne være interessant at gøre turen forbi det sydligste land. Smilende nikkede hun med hovedet, som hun så, hvordan han åbnede døren op og trådte ud som den første. Hånden han rakte hende, tog hun blidt fat om, som hun langsomt og elegant gjorde sig sin egen entre, og trådte ud i det åbne. Undersøgende så hun sig omkring, hvor smilet ikke var til at tage fejl af. Begejstret klemte hun om hans hånd, inden hun roligt valgte at slippe den igen. ”Det er præcist, som jeg havde forestillet mig det, eller bedre endnu,” sagde hun begejstret. ”Jeg glæder mig til at se, hvad byen her har at byde på.”

[Deleted]

At det var første gang at Charliza befandt sig i det eksotiske land, vidste Romain godt, selvom han havde haft flere ture hertil og haft mange souvenirs med hjem til hende og resten af deres søskende. Her var dog anderledes, som stilen var anderledes, arkitekturen var anderledes, da det hele var mere åbent, fordi her var så varmt, men dog var her smukt og unikt i forhold til de andre lande. Det var nok også fordi man ikke var her så tit, at det var noget særligt, men landet var heller ikke særlig stort, skønt han vidste at landet havde mange gode varer og solgte utrolig godt til de andre lande, hvor det hele blev fragtet via de enorme og flotte skibe, som hørte til her. At hun valgte at læne sig ind over ham, for at se ud af vinduet, fik ham til at smile. Han forstod godt at hun var nysgerrig, når det var første visit til det eksotiske land, og han selv var skam spændt, selvom han havde været her før, for det var efterhånden ved at være et pænt stykke tid siden. Han nikkede roligt. ”Det er her, men her er smukt, og jeg er sikker på at du vil kunne lide det,” svarede han med et muntert smil. Han håbede om ikke andet at det var et sted for hende og at hun ville nyde det, selvom det vel altid var spændende med et nyt sted, som man aldrig havde været før? At hun gerne ville på opdagelse, forstod han godt, hvor han også havde på fornemmelsen at hun ikke var så meget for at feste i øjeblikket, selvom han med fest ikke havde ment at de skulle drikke sig under bordet, da man sagtens kunne feste uden at drikke sig fuld, særligt her i landet, eftersom her tit var dans midt ude på gaden, hvor alle tilfældige var med, og det var uden at folk havde drukket, men det ville hun tidsnok finde ud af. ”Jeg vil hellere end gerne vise dig rundt,” svarede han med et smil, som han selv blev helt spændt. Det var første gang at han nogensinde havde haft nogen med sig ud på sine små ture og rejser, og derfor var han glad for at Charliza var den første der tog med ham, da det var noget som de begge ville få noget ud af. Han hjalp hende roligt ned fra hestevognen, hvor han gengældte hendes klem, inden han trak sin hånd til sig, da hun slap hans hånd. ”Jeg er glad for at du kan lide det. Og jeg er glad for at du ville med,” svarede med et varmt smil, som han blidt kyssede hendes kind, inden han gik hen til kusken. ”Parker her i nærheden, hvor du er til at finde,” svarede han kortfattet, inden han gik hen til Charliza, hvor han tog om hendes hånd og trak hende med sig. Her var allerede mange ude, hvor der var fest og farver i gaden. Musik spillede forskellige steder på gaden, hvor folk dansede visse steder, fremmede danse, end de normale i Dvasias, da disse var mere livlige, ligesom musikken også var. Der var opstillede boder og gadesælgere, hvor alt naturligvis ikke var helt lovligt, men selv det var noget at opleve. Der var gøglere og underholdning på de større pladser, hvor der var mange folk, men andet kunne man snart heller ikke forvente, når de befandt sig i hovedstaden. Han holdt hende dog i hånden, da det hele godt kunne være meget frembrusende, hvor han heller ikke ønskede at hun blev væk første aften. ”Sig til, hvis der er en af boderne der falder dig i smag,” opfordrede han, som de gik forbi boder alt fra madvarer, til nipsting, til tøj og smykker. Han gik i et stille og roligt tempo, så hun kunne nå at få alle indtryk med sig, desuden var der ingen grund til at haste.

[Deleted]

Det var Charlizas første tur til Peula, og derfor måtte hun være yderst spændt på at nå frem og påbegynde udforskningen. For det meste holdt hun sig til Dvasias, som hun sjældent var ude af mørkets land, men det var også hendes fødested og hjem, hvor landet indeholdt alt, hvad hun kendte, samt hendes familie. Derfor var det rimelig utroligt, at han havde fået hende med sig, men hvis man tog hendes sidste nætter til eftertanke, var det egentligt ikke så underligt igen. Hun havde brug for udflugten og sin bror, hvor dette derfor måtte være det mest ideelle for hende lige pt. ”Jeg betvivler skam ikke, at det vil falde i min smag. Ikke med al, hvad jeg har hørt om stedet her,” erkendte hun roligt og smilede til ham. Let var hun vel at imponere på den front, da hun sjældent kom ud af Dvasias, samt hun aldrig havde betrådt Peulas jord. Hun havde dog på fornemmelsen, at det var et sted for hende, og derfor måtte hun se umådeligt frem til det. At han med ordet feste ikke havde ment; at drikke sig under bordet, anede hun ikke, da hun var vant til, at det havde den betydning, når det gjaldt hende. Hun vidste desuden heller ikke, hvordan tingene fungerede her, så gadedanse ovs., var hun ikke videre bekendt med, men det blev hun vel hurtigt, som hun fik byen at se. ”Det er en aftale så,” sagde hun med et smil på læben, som hun var mere end spændt på at opleve byen med ham. Vognen der stoppede op, fik hende roligt til at stige ud efter ham. Begejstring blev hun endnu engang fuld af, som hun slugte de mange nye indtryk, som de endelig var nået frem til den fremmede by. Det var ikke, hvad hun var vant til, men smukt var det! Glæden var også at se på hendes ansigt, som hun for nu havde glemt sin sorg og blot nød. ”Og jeg er glad for, at du endelig inviterede mig med,” kommenterede hun varmt, inden hun sendte ham et kærligt blik, som han kyssede hendes kind. Som han greb om hendes hånd igen, lod hun sin lukke sig blidt, og dog fast omkring hans, som om hun ikke havde i sinde at give slip på den igen lige foreløbig. Mange nye indtryk havde hun at danne sig, som han allerede nu valgte at trække hende ned ad en af gaderne. Livet sprang hurtigt i øjnene på hende, hvor det hele forekom hende … perfekt. Det virkede som om, at byen bare var på, og det passede nøjagtigt til hende, da hun var en yderst frisk kvinde, der elskede liv i gaderne, og man kunne roligt sige, at der var liv i disse. Meget var det at se på en gang, da det hele bevægede sig, hvor det hele var nyt. Der var de eksotiske boder, hvor hun allerede nu kunne se, at stilen var anderledes i forhold til Dvasias, men andet havde hun heller ikke håbet på. Der var for eksempel smykkerne, hvor hun allerede kunne se nu, hvordan de fleste var fremstillet af perler og skaller fra havet. Anderledes var det, men det havde sin egen charme. Der var også de mange kunstnere, hvor hun både kunne ane jonglører og et dukketeater. Folkedansen røg også indenfor hendes synsfelt, hvor dansen virkede munter, men det var ikke just en hun kendte til. ”Det hele er så nyt og storslået.. Jeg ønsker bare, at vi tager den med ro og ser på det hele. Dette er på ingen måde Dvasias, og … jeg kan lide det,” sagde hun begejstret, og tydeligvis interesseret i det hele.

[Deleted]

Som de kom ind i Peula igen, var det noget som Romain næsten kunne mærke at han havde savnet. At stå og se på det hele, var noget som fik ham til at mindes hans andre ture hertil. Visse ting var skam de samme, da de havde de samme ting her i landet som de havde i Dvasias, selvom det var lidt anderledes. Her var landet heller ikke styret af en konge og dronning, som der intet monarki var, tværtimod var det et råd bestående af de syv rigeste familier, som styrede landet i form af et demokrati. Fascinerende havde det hele altid været, hvor han pludselig kom i tanke om, hvorfor det var at han nød at søge her til landet, for der var så mange nye indtryk og selvom det ikke bestod af druk, så var her stadig festlig og højt humør, som her var gang i den hele natten på en god måde, en måde som han kunne være med til uden at det blev ekstremt. ”Jeg håber i hvert fald at du vil kunne lide det. Jeg elsker at komme her, desuden så er der så meget som man kan give sig til,” svarede han med et skævt smil, hvor han lod hende stå og betragte sig af stedet og den brede gade som de stod ved. At hun gerne ville på opdagelse som det første, forstod han godt, da det hele trods alt var nyt for hende, og så måtte de se hvad de ellers kom til at tilbringe tiden med, da det skam ikke behøvede kun at bestå af druk, og det ville næsten også være synd, for nu hvor hun var her, så skulle hun naturligvis også opleve det hele, eller i hvert fald så meget som hun nu ville. Desuden var der ingen der sagde at de skulle tage hjem efter en uge, da de kunne blive her, lige så længe som de ville, og når hun følte for at komme hjem og hun havde fået nok, så kunne de vende snuden hjemad, selvom der nok ville gå et stykke tid før hun følte sådan, særligt med det som Jaredo havde gjort. ”Det er jeg i den grad også,” svarede han muntert og dog sandfærdigt. Han var faktisk glad for at han havde taget hende med sig, hvor han slet ikke forstod hvorfor han ikke havde inviteret hende med noget før. Men det var nok fordi han frygtede at hun blev kedet af ham i længden, hvor omstændighederne var anderledes denne gang, da hun netop ønskede en pause fra sin livsstil og tage den med ro og altid havde han været god til at få hende til at slappe af. Han kunne ikke lade vær med at smile til hendes ord, hvor han roligt løftede hendes hånd og kyssede hendes håndryg. ”Jeg er glad for at du kan lide det. Jeg har en masse i tankerne som vi kan lave og som du skal se,” svarede han med et muntert smil, som han trak hende med sig ned forbi de mange boder. Hans blik faldt over de mange ting, hvor det hele fik ham til at smile bredt, meget var nok anderledes, hvor man også kunne høre at de talte et sydlandsk sprog og med anden accent, hvor det hele var helt.. magisk. Hans blik faldt roligt på en bod ikke så langt fra dem. ”Kom med,” opfordrede han hende, som han trak hende med hen til en isbod. ”Vælg hvilken som helst du vil have. Jeg tager en chokolade,” opfordrede han hende, hvor det sidste var henvendt til manden der stod bag disken.

[Deleted]

”Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvad landet har at byde på. Det er et sted som både du, og mange andre har talt godt om,” sagde Charliza ærligt. Hun huskede nogle af hans beretninger, fra dengang han havde vendt tilbage fra en af sine ture. Betagende havde fortællingen været, som den havde omhandlet dette land, hvor hun altid havde nydt at høre, hvad han havde oplevet. Det havde trods alt aldrig været oplevelser hun selv havde gjort sig, som hun kun havde hørt, hvad han og folk havde fortalt hende. Det glædede hende dog, at hun endelig selv kunne se, hvad folk gik og talte om, og indtil videre var hun yderst positiv! Smukt, eksotisk og interessant så det i hvert fald ud, som de stod på den åbne gade, hvor hun allerede nu kunne ane, hvordan livet udfoldede sig her. Glad var hun for, at han havde inviteret hende med sig hertil, og hvad der var endnu bedre var, at det ligeså glædede ham. Lyst tegnede det, men første nat ved den ønskede destination var det trods alt også. Hun håbede inderligt, at de fik det hele til at fungere, da det endnu var uvidst, da de aldrig havde rejst ud sammen før, hvor hun generelt aldrig havde gjort sig en lignende rejse før. ”Og jeg glæder mig kun til at se, hvad vi kan finde på at lave her,” sagde hun smilende, som han trak hende ned gennem gaden. Hendes blik hvilede ikke på hans skikkelse, som de gik igennem gaden, som det derimod hvilede på de mange nye opdagelser, men det var vel heller ikke særligt underligt igen. Interessant så det hele ud, og hun glædede sig derfor til at se, hvad han kunne finde på for dem. At han så endte med at trække hende med over til en isbod, fik hende helt til at smile, som det fik hende til at føle sig som en ganske lille pige. Det havde hun dog intet imod, da hun hellere end gerne ville trækkes væk fra virkeligheden lige i øjeblikket. ”Jeg tager en jordbær,” sagde hun roligt til ismanden, der lige efter gik i gang med deres bestillinger. Blidt klemte hun om Romains hånd, som hun vendte de krystalblå øjne mod ham. ”Jeg erindrer ikke, hvornår jeg sidst er blevet taget med ud for at få is,” sagde hun mildt. Ufatteligt længe siden var det, hvor det vel var en skam, men bedre sent end aldrig, som man sagde. ”Værsgo’,” sagde ismanden med den sydlandske accent, som han stillede de to skåle med is på bordpladen, hvorefter han afventede betalingen fra Romain. Hans hånd endte hun med at slippe, som hun valgte at tage om sin jordbæris. Derfor kunne hun ikke nænne sig, som hun endte med at smage på sin is, inden han overhovedet havde noget at tage om sin. ”Mh.. Lækkert,” sukkede hun tilfredst. Skønt var det at smage igen, skønt de på ingen måde behøvede at indtage spiseligt føde. På den anden side havde menneskerne det ej heller, da is blev anset for at være en delikatesse, som man spiste for fornøjelsens skyld, og på den led kunne vampyrer vel sagtens være med? Hun var i hvert fald ikke bleg for at smage på det. ”Skal vi gå rundt og kigge på nogen boder, mens vi spiser vores is?” foreslog hun, som hun igen skænkede ham et blik.

[Deleted]

Spændende var det for Romain, for nok han havde været i landet før, men det var første gang at han havde nogen med sig, og det var ikke bare hvem som helst, det var hans elskede søster, Charliza, hvis selskab han altid havde nydt, hvor hun også var den person der kendte ham bedst. Han ønskede at det hele skulle blive godt, selvom han ikke var bekymret, for når de var sammen så hyggede de sig altid, da de sjovt nok altid havde fået det bedste frem i hinanden, og hun havde brug for ordentlig afslapning og noget andet at tænke på, så det var hvad han havde tænkt sig at give hende! ”Ja.. jeg husker kun Peula som et spændende og eksotisk land, hvor jeg kun har fået gode og interessante indtryk, og jeg håber du vil få det samme,” svarede han ærligt, hvor han sendte hende et smil. Blikket lod han af og til glide over hende, for at se hendes mange reaktioner, hvor han ikke kunne lade vær med at smile, da hun selv nærmest strålede og det var rart at se, særligt med det som var hændt hende kun et par nætter siden, og det gjorde ham derfor også kun glad at han havde taget hende med sig. ”Åh bare rolig, min egen, kede dig vil du ikke komme til,” forsikrede han hende, hvor det også var sandt, for aldrig havde hun været her og meget var der at se og opleve, og han skulle nok holde hende beskæftige hele tiden! Han havde trods alt lovet hende den bedste uge i sit liv, og så håbede han at det hele levede op til hendes forventninger. At få en is, var noget som han lige fik lyst til her i det lune vejr, der var helt anderledes end det som var i Imandra og særligt i Dvasias, hvor der var sne og her var her nærmest mild sommer. Han vidste godt at det ikke var nødvendigt med mad for en vampyr, men derfor kunne de stadig smage det og så længe de havde blod i deres system, så var der intet problem i at indtage menneskeføde. Han gengældte hendes klem, inden han roligt slap hendes hånd, så han kunne betale. ”Jeg ved det. Sidst var nærmest da vi var små. Derfor synes jeg at det er på tide,” svarede han muntert, som han lagde nogle mønter op til manden, inden han selv tog om sin is, skønt Charliza længe var kommet ham i forkøbet. Han trak på smilebåndet. ”Det glæder mig at du kan lide det,” svarede han ærligt, som han selv tog en mundfuld og smagte på sin, hvor han selv måtte sukke nydende. Tungen strøg han kort over sine læber. ”Dette er klart den bedste is, jeg længe har fået!” Fantastisk var det helt, hvor han på ingen måde kunne fortryde at de var taget af sted, selvom han godt nok kun lige var kommet hjem fra den anden rejse, men det var ligegyldigt, for så længe han havde hende hos sig, så kunne han ikke fortryde noget som helst. Han nikkede roligt til hendes ord, som han begyndte at gå igen. ”Og jeg ved præcis hvor vi skal hen,” svarede han med et gådefuldt skær i sine krystalblå øjne, skønt smilet indikerede at det ikke var noget slemt.

[Deleted]

Meget havde Charliza hørt om dette eksotiske land, som det skulle være yderst morderne og festligt, hvor hun desuden havde på fornemmelsen, at alle racer var velkommende der. Hun tænkte dog også, at landet var for de mere velstående personer, da landet blev styret af flere rige familier. Perfekt ville det havde været for deres egen familie, da de i så fald ville have haft mulighed for at have indflydelse på samfundet, hvilket de ikke havde i Dvasias grundet enevælden. Det var dog ikke det ideelle bosted for en vampyr, da landet primært henlå i soltimer, hvilket hun også allerede kunne fornemme, grundet det behageligt lune vejr. ”Andet ville være en skam, når nu vi har rejst så langt,” sagde hun med et smil på læben. I mange timer havde de været på farten, som Peula var et af de fjerneste lande. Derfor ville det være en skam, hvis hun blev skuffet over landet, men det havde hun nu sine tvivl omkring, da det i sig selv var stort, at hun var rejst ud af Dvasias. Der var også det faktum, at hun end ikke havde lyst til at være derhjemme lige i øjeblikket, så på den led kunne turen vel også kun være en succes. ”Du har måske en masse ideer for, hvad vi skal foretage os?” spurgte hun nysgerrigt og så mod ham. Hun havde hørt historier om, hvad der foregik her, men en plan for deres uge her, havde hun ikke just. Hun havde desuden en ide om, at Romain ville vide, hvad de burde bruge tid på, nu når de var her sammen. At deres første stop gik til en isbod, klagede hun bestemt ikke over, da det også var svært at finde i Dvasias. Det var desuden længe siden, at hun havde smagt denne dessert, som hun generelt sjældent spiste menneskeføde. Isen smagte hun på, som hun fik den i hånden, hvor hun bestemt kunne se sig tilfreds med smagen! ”Det har du vel næsten ret i,” lød det roligt fra hende. Det undrede hende ikke, hvis det virkelig var så længe siden, at de sidst havde smagt denne delikatesse, for hun erindrede end ikke, hvornår det skulle have været. Det var dog ligegyldigt, som de fik det nu, og det var det vigtigste. Morskaben lagde sig over hendes fine ansigt, som han kårede isen som den bedste. Muntert lo hun. ”Det er vel heller ikke en særlig svær titel at opnå, når det er årtusinder siden, at du sidst har fået en.. Du ville have været ellevild, lige meget hvilken en du fik” sagde hun drillende, uden at smilet falmede. Roligt gav hun sig til at følge efter ham, mens hun spiste sin is. Nysgerrig gjorde hans kommentar hende, hvor hun sendte ham et vågent blik for at se, om hun kunne spotte, hvad han havde i tankerne. Det kunne hun desværre ikke.. ”Er det en tanke du har lyst til at oplyse mig om?” spurgte hun kækt, skønt hun gættede på, at det var en overraskelse. Hun kendte desuden ikke til stederne her, så det ville næppe sige hende noget, hvis han nævnte et bestemt sted eller en bestemt bydel. Det var trods alt hendes første tur hertil.

[Deleted]

Det hele var spændende, da det var første gang at Romain tog nogen med ud på sin rejse, selvom det næsten også skulle være Charliza der blev den første, da hun var den person der betød mest for ham i hans liv, og da han vidste at hun ikke rejste særlig ofte, så var det vel kun på tide at tage hende med sig? Det havde dog lettet ham at hun havde været begejstret og ville med ham, da han havde frygtet at hun ikke ville. Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord og nikkede. ”Det ville det. Men du er i det bedste selskab og i gode hænder, plus det bliver den bedste uge i dit liv hidtil, så du skal ikke bekymre dig,” svarede han morende, som han blinkede let til hende. Han var kun glad for at hun ville med, hvor han skam havde frygtelig mange planer for dem og han tvivlede på at hun ville kede sig, da der var så frygtelig mange ting man kunne lave her. Han tog roligt en større bid af isen, som han måtte erkende smagte frygtelig godt. Det var lang tid siden at han sidst havde fået en, og selvom de var vampyrer og ikke havde brug for menneskeligt føde, så kunne det være hyggeligt af den grund, ligesom når de levende tog på restaurant, eller man selv lavede et måltid, desuden var der så meget der smagte godt, selvom intet kunne måle sig med smagen af blod. Han sendte hende et gådefuldt blik. ”Selvfølgelig har jeg det. Vi skal lave alt, som er værd at lave,” svarede han med en undertone fyldt med spænding. Peula var et land, hvor eventyrerne kom til virkelighed og det var noget af det han elskede ved landet, da man kunne prøve så meget nyt og anderledes her, fordi det ikke mindede om Dvasias det mindste. Hans krystalblå øjne fik et varmt skær, da hun slap latter. Det var noget som han havde savnet at høre i den tid han havde været væk, da ingen musik kunne overgå lyden af hendes stemme. ”Måske.. men jeg ved at min is er bedre end dig,” svarede han drillende, som han stak sin ske ned i hendes skål, for at tage en mundfuld af hendes jordbæris. Isen var god her i det lune vejr, hvor det føltes rart når den smeltede på tungen. Som han begyndte at gå, lagde han godt mærke til nysgerrigheden i hendes tone, hvilket fik ham til at smile, der skulle aldrig meget til før hun blev gjort nysgerrig – i hvert fald ikke ved ham. ”Bare rolig, du får det snart at se,” forsikrede han hende, som hans eget blik gled over boderne, hvor han så en anelse tænksomt på dem, da han skulle finde den rigtige. Intet hastværk var der over hans gang, da de ikke skulle nå noget, desuden så ønskede han også at hun nød hvert øjeblik, tog alle indtryk til sig og slappede af, for hun havde brug for at få noget at tænke over i stedet for det onde som var hændt hende for nogle nætter siden. Smilet bredte sig på hans læber, som han stoppede op udenfor en bod fyldt med badetøj, hvor han vendte blikket mod hende. ”Badetøj,” svarede han, som han sendte hende et muntert smil. Hvad var Peula uden at tage til stranden?

[Deleted]

”Jeg bekymrer mig skam ikke.. Jeg er ude med min yndlingsbror og bedste ven, så hvordan skulle det kunne gå galt?” spurgte Charliza roligt med et smil på læben. Det var meget muligt, at hun sjældent forlod de områder, hun kendte til, men hun var sikker på, at det nok skulle gå. Hende og Romain plejede trods alt altid at få det til at fungere, som de klingede perfekt sammen. De havde desuden en masse, de kunne foretage sig sammen, eftersom det var hendes første gang til Peula, hvor alt derfor var nyt for hende. Roligt dykkede hun skeen ned i den lyserøde is igen, kun så hun kunne fange en ny bid og putte den i munden. Ufatteligt let og ligetil kunne det hele synes i øjeblikket, da de to alene var taget til et fremmed land, der mest af alt kunne ligne luksus og afslapning. Det var lige præcis det hun havde brug for i øjeblikket, da meget ondt havde hændt hende på kort tid, hvor hun nu havde brug for at søge væk og blot at slå hjernen fra. Spændt så hun mod Romain. ”Jeg glæder mig til at se, hvad du har fundet på for os at lave,” sagde hun ærligt. Han måtte være eksperten når det kom til dette land, som hun ikke just kunne sige, at hun havde det største kendskab til stedet her. Det eneste hun vidste, var, hvad hun havde hørt og læst sig frem til, men det var intet ved siden af den virkelige oplevelse. ”Hey!” udbrød hun leende, som han tog en bid af hendes is. ”Min is!” tilføjede hun drillende, som hun holdt skålen tæt ind til sin krop og skulede til ham. Smilet falmede ikke på hendes læber, som hun havde savnet stunder som denne. Kærkomment var hans selskab, hvor hun så frem til, at det kun var de to i en hel uge. Hvornår det sidst – hvis det nogensinde havde været sådan før – havde været sådant her, begreb hun ikke, som hun ikke kunne huske, hvornår de sidst bare havde været de to væk fra resten af familien. Med et lumsk smil tog hun sin ske, hvor hun stjal noget af hans chokoladeis, som hun hurtigt fik proppet i munden. ”Det passer alligevel ikke, at din er bedst.” Opmærksomt fulgte Charliza med sin bror, som han ledte hende forbi de mange boder. Hvad han helt præcist søgte, vidste hun ikke, da isen allerede havde kommet bag på hende. Det havde dog været en god overraskelse, eftersom det havde været en spise hun ikke havde fået længe. Da han endte med at gøre holdt foran en bod med badetøj, måtte hun let trække på smilet. Det var trods alt til at gætte, at han ønskede at have hende med ud på en svømmetur. ”Badetøj? Tjah.. en gang skal vel være den første for at man bruger det,” kommenterede hun kækt, som hun måtte indikere, at hun var vant til at bade nøgen, når hun sprang i vandet. Det ville dog være rimelig offensivt af hende, hvis hun gjorde det foran sin bror, da de aldrig havde set hinanden uden tøj på, hvor det vel heller ikke ville være spor passende. De var trods alt bror og søster, når alt kom til alt, skønt det ikke altid syntes sådan. ”Men for din skyld skal jeg nok tage det på.. Men ligger havet ikke et stykke udenfor byen?” spurgte hun roligt. Hvis det ikke lå synderligt langt derfra, kunne de trods alt altid løbe derover, ellers kunne de tage turen i morgen. De havde trods alt ingen hastværk.

[Deleted]

At Charliza kaldte Romain for hendes yndlingsbror og bedste ven, fik ham til at trække på smilebåndet. Han var glad for at han havde en særlig betydning for hende, selvom han udmærket godt var klar over at det var en tand for meget mellem dem, men uanset hvad, så ville han altid stå bag hende, passe på hende og beskytte hende, da hun var den mest betydningsfulde person i hans liv. Hun havde været der, da han ikke havde haft nogen andre, været lyset i den ellers alt for mørke tunnel, hvor hun havde været hans pejlemærke. Og hvis det ikke var for hende, så havde han nok været mindst lige så sindssyg som alle de andre, da indespærringen kun ville have taget hårdere på ham end hvad den havde gjort uden hende. Arret for livet var han skam, hvor han også havde fået en fobi for at blive spærret inde igen, for han kunne ikke have det, ligesom små rum generelt måtte virkelig ubehageligt på ham, da han også led af en mindre klaustrofobi. ”Åh min kære Charliza.. med dig går det næsten altid galt,” svarede han drillende, som han slap en munter latter til hans ord. Helt forkert var det rent faktisk ikke, da hun havde en alt for dårlig vane til at rode sig ud i problemer, men hun var også en lille djævel af og til. ”Og glæde dig, skal du såmænd også, det bliver perfekt,” svarede han lettere pralende og holdt dog tonen gådefuld. Mange planer havde han for dem, hvor han var sikker på at hun ville nyde det hele, eftersom der snart ikke var noget at hade ved landet, og så ønskede han også at give hende den perfekte uge i sit liv hidtil, da hun uden tvivl havde brug for at få tanker afledt fra problemerne afventende derhjemme. Morende trak han på smilebåndet, da han stjal noget af hendes is, efterfulgt af en munter og perleklar latter, da hun valgte at skule til ham og gemme skålen væk. Latteren blev dog hurtigt erstattet af en måben, da hun valgte at stjæle noget af hans is, hvor han skulede igen, som også han måtte gemme sin skål væk fra hende. ”Tyv,” anklagede han hende med det skulende blik, skønt øjnene bar det drilske skær, som ikke stod til at skjule. ”Desuden er min bedst, du tør bare ikke indrømme det!” fortsatte han selvsikkert og stadig lettere anklagende, som han tog en stor mundfuld i munden med et selvsikkert blik, som var det tegn til at han havde ret. Blikket vendte han mod boden, da de kom til den rette, hvor hans klare latter endnu engang måtte fylde den lune natteluft, da hun udtalte hendes kække ord. Muntert rystede han på hovedet af hende, da det bestemt ikke kom bag på ham! ”Jamen jeg vil da ikke komme her og ødelægge din tradition, hvis du ønsker at bade nøgen, dog tror jeg det vil være meget passende, for den skønne, smukke og adelige kvinde du er,” svarede han i en højtidelig og dog drilsk tone, som han blinkede let til hende. Tungen strøg han over sine læber, som han roligt lod sin ene arm, smyge sig ind i hendes, for at trække hende med sig ind i boden, hvor der hang en masse forskelligt badetøj og med omklædningsrum nede bagved. ”Men bare rolig, du er i trygge hænder. Jeg skal nok bedømme hvilket der sidder godt på dig, for det er jeg nemlig ekspert i at kunne skue,” tilføjede han morende, som han lod blikket glide fra hende og over de mange klæder som hang rundt omkring på opstillede stativer.

[Deleted]

Det var meget muligt, at det var skidt at favorisere blandt familie, men Charlizas og Romains forhold var kendt for alle i familien, så hun gad ikke lægge skjul på det. Hun anså ham desuden for at være sin bedste ven, da han var den person på jorden, som hun kunne tale med alt om. De havde ingen hemmeligheder for hinanden, og hun vidste, at hun altid kunne søge til ham, hvis hun havde brug for trøst eller morskab. Det var desuden det hun havde gjort denne her gang, som hun var søgt til sin ældste bror i det sekund, hun var vendt hjem efter voldtægten. Han havde også givet hende den behøvede trøst, og det havde nu endt med, at de befandt sig i Peula. ”Årh din verden har også brug for at blive rystet, kæreste. Du bruger al for lang tid på dine malerier og musikinstrumenter til, at du for lavet ballade,” sagde hun drillende. Det passede dog, som han aldrig kom galt af sted, hvor det at komme galt af sted blot var en del af hendes hverdag. Derfor var det næsten komisk, at de kom så godt ud af det med hinanden, da de på ingen måde mindede om hinanden. Det var dog lige præcis det hun havde brug for, da hun havde brug for en, der kunne holde styr på hende. Let trak hun på smilet, som han forsikrede hende om, at det hele nok skulle blive godt. Det var bestemt det hun forventede ved deres udflugt, så positivt kunne det hele formentligt kun forløbe. Hun glædede sig til at se, hvad de fandt på, hvor hun bare var spændt på at komme i gang med det hele. Brug for det havde hun også, som hu havde brug for at glemme de mange forfærdelige ting, der havde hændt hende, og godt på vej var hun skam også. Hun smilede, som han slap en latter over hendes reaktion, hvor det var en lyd hun havde savnet. ”Du startede!” anklagede hun muntert. Tungen lod hun let søge over læberne, efter bidden af hans is. ”Og hvorfor er du sikker på, at det er mig der ikke tør sige sandheden, og ikke dig?” spurgte hun sigende, mens hun så på ham med en munter mine. Opmærksomheden røg dog fra isen og over til boden med badetøj, som han kom med sin nye destination for deres udflugt. En midnatssvømmetur i havet sagde hun bestemt ikke nej til, da det igen var anderledes til forskel fra Dvasias. Der var der trods alt ikke et hav med strand i Dvasias, da man skulle bade i landets søer, hvis man var interesseret i det udendørs. ”Hvilken gentleman du er.. Tænker på, om det vil være godt for mit ry eller ej, om jeg bader nøgen eller med tøj på,” sagde hun i en drillende tone. Hun havde dog ikke videre i sinde at bade nøgen foran ham, da han trods alt var hendes bror. Roligt spiste hun sin is færdig, som hun gik nærmere stativerne, hvor hun kunne betragte udvalget. Det var bestemt ikke den standard hun var vant til, som hun var vant til det der var langt finere, end det man kunne finde på gadeboder, men for denne her gang gik det vel. ”Du tror måske ikke, at jeg i mig selv rummer nok ekspertise? ..Jeg tager denne her,” sagde hun i en fast mine, som hun tog fat i en simpel sort over- og underdel. Hun var vant til at handle ind til sig selv, og derfor måtte hun have et skarpt øje til at spotte, hvad der ville klæde hende eller ej.

[Deleted]

Det var sjældent at Romain rodede sig ud i problemer, faktisk kom han næsten kun ud i problemer, fordi han prøvede at beskytte og forsvare enten Charliza, sine andre søskende eller en kvinde han kom godt ud af det med, for ellers var en mand der respekterede andre og lod dem være dem de nu end var, men så snart de lagde sig ud med dem han holdt kær, så blandede han sig og det var først der det kunne gå galt for hans vedkommende. Det ville også blive det samme ved Jaredo, da manden havde trådt over en grænse han slet ikke skulle i nærheden af, ved at berøre hans søster på den måde, og det skulle han komme til at fortryde, da de nok skulle finde den perfekte plan til at tage deres hævn. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. ”Det er fordi jeg er en anstændig gentleman og du er den lille ballademager. Desuden så kommer jeg jo rent faktisk i problemer fordi jeg altid skal rode dig ud af dem igen,” kommenterede han drillende, som smilet bredte sig på hans læber. Trist var det nok på sin vis, men han havde intet imod det, da han hellere ville dø i forsøget på at passe på sin familie end at være den der bare vendte den anden kind til. Han ville gøre alt for at hjælpe dem alle, særligt Charliza, selvom han ganske vidst ikke var den store beskytter i form af muskler, for selvom han havde den vampyriske styrke og hans krop var skam veltrænet, så var hans viden indenfor kamp ikke den største, til gengæld havde han heller ikke altid brug for muskler, da han var frygtelig veltalende og tit havde han talt sig ud af problemerne. ”Men jeg må også, for jeg er ældst!” svarede han bestemt og drilsk igen, som han ikke kunne lade vær med at grine ganske let. Hendes is smagte skam godt, ligesom hans egen gjorde, men det var også lang tid siden at han i det hele taget havde fået en, så det var nok derfor. ”Jeg er en gentleman, kære Charliza, det er dig der er djævlen, så naturligvis fortæller jeg altid sandheden!” svarede han i en forfærdet tone over at hun i det hele taget beskyldte ham for at lyve, skønt det kun var et spil fra galleriet. Han løj sjældent, men det var heller ikke nødvendigt, da han igen altid kunne tale sig udenom emnet, hvor han til tider kun fortalte hvad der var nødvendigt af sandheden for at slippe for at fortælle det hele og nøjagtige, som var sket. Han tog roligt en mundfuld af sin is, som han lo ganske let til hendes ord. ”Det er mig,” medgav han morende. Han havde nu ikke i sinde at bade nøgen med hende, hvor han også ville foretrække at hun badede med badetøj, for selvom han kunne lide hende, så ville det være forkert, da hun var hans søster. At hun så hev et sort sæt ud, fik ham til at smile. ”Selvfølgelig er din ekspertise god, men min er bare en tand bedre,” svarede han drillende, inden han gjorde et hovedkast mod prøverummene bagerst i det som mindede om et opslået telt. ”Prøv den på,” opfordrede han hende roligt. De skulle helst være sikker på at den passede, så de ikke først fandt ud af det senere. ”Jeg kan holde din is imens.”

[Deleted]

Romain havde vel ret i, at han kom ud i problemer. Ikke sine egne, men Charlizas eller de andre søskendes, da de vidste, at de altid kunne rive fat i ham, hvis de kom ud, hvor de ikke kunne bunde. Det var en viden hun op til flere gange havde gjort brug af, som han altid kom, når hun kaldte. Det var måske ikke helt fair, men hun tænkte, at han gerne ville hjælpe hende, hvor det derfor var hendes måde at retfærdiggøre sine handlinger på. Han havde trods alt selv retten til at afslå ideen om at hjælpe hende, så på den vis måtte han selv være skyldig, hvis han fandt det en tand for meget. Uskyldigt sendte hun ham et smil, skønt de begge vidste, at hun ikke var uskyldig. Hun forekom dog altid, som en uskyldig lille pige, når hun rendte til sin storebror, grundet problemer. ”Det er også fordi, at du har brug for at få din tilværelse krydret en anelse. Hvis du ikke selv har lyst til at rode dig ud i problemer, må vi andre jo være så gavmilde og hjælpe dig ud i dem,” sagde hun med et smil på læben, som om det var helt i orden. Hun havde dog på fornemmelsen, at han ville have det helt fint, hvis han virkelig bare kunne give sig hen til sine malerier og instrumenter. Det fik han dog også alverdens tid og lov til, når han tog ud på sine rejser, da han i så fald var alene og derfor udenfor sine søskendes rækkevidde. Hendes øjenbryn gled op, som han kom med det barnlige argument, at han var ældst. ”Du er måske ældst, men tydeligvis ikke lært nok til at komme med et bedre argument end det,” sagde hun drillende. Et simpelt argument var det, men det var heller ikke fordi, at man kunne bryde ud i den største diskussion, når det kom til smagen af is. ”Men det er langt sjovere at være på djævlesiden, frem for englesiden. Den forsøger alle at slippe væk fra, fordi de alligevel ikke må noget,” indskød hun morende, som hun næsten måtte tage det over på et helt andet emne. Det fik hende dog også til at smile en tand mere, som det igen måtte få hendes tanker på andre spor. Smilende rystede hun på hovedet ad ham. Det var meget muligt, at hun altid badede nøgen, men det havde hun skam ikke tænkt sig at gøre foran sin bror. Nok havde de et spøjst forhold til hinanden, men der var en grund til, at hun aldrig havde trukket den videre med ham. Tanken om at bade nøgen, fik hende desuden til at tænke på en helt anden person; Dominic. Med alt det forfærdelige der havde hændt hende, måtte hun indrømme, at hun for en stund havde glemt ham, men nu når Romain ønskede hende med ud til havet, kunne hun ikke lade være med at tænke på ham. Svagt smilede hun ved tanken, da hun rent faktisk havde nydt mødet, som hun havde fundet manden vidunderlig. Det var dog ikke noget hun havde snakket med Romain om, men han ville formentligt heller ikke bifalde, at hun rendte rundt med en fattig mand. Ud af sin tankestrøm kom hun dog, som hun blev sendt til omklædningsrummet, hvor hun nikkede let med hovedet. ”Selvfølgelig er din ikke bedre end min. Især ikke når det kommer til mig og min krop, men jeg skal nok prøve den på,” sagde hun roligt, inden hun gav ham sin is, og bevægede sig over mod omklædningspladsen, hvor hun forsvandt ind bag et gardin, så hun kunne prøve delene i fred og ro.

[Deleted]

En munter latter forlod Romains læber ved Charlizas ord, som han rystede let på hovedet af hende. Han vidste godt at hans liv måske var meget … kedeligt i forhold til mange af de andre, da hans levestil var noget mere rolig end de andres, dog så var han tilfreds med det som det var, da han ikke havde behov for alt det ekstreme, og som hun selv sagde, så fik han nok af det ekstreme, når de andre fik sig rodet ud i problemer, som han hjalp dem med at redde dem ud af. ”Og jeg må erkende at du formår at få krydret min tilværelse, så mange problemer du formår at rode dig ud i, men på den anden side, har jeg intet imod at komme lige netop dig til undsætning,” svarede han ærligt. Han havde intet imod at få nogle knops, hvis det betød at han rent faktisk formåede at redde hende og gøre hende tryg, da han ikke ønskede at der skete hende noget. Hun betød alverdens for ham, hvor han ønskede at beskytte hende også selvom det gik ud over ham selv, men i sidste ende var det det værd. At diskutere isen kom de ingen vegne med, da begge måtte smage yderst godt, hvilket han nok ville have ment uanset hvilken is han havde valgt, eftersom det var frygtelig mange år siden at han sidst havde fået. Det var dog bare faldet ham ind, da hans blik var faldet på isboden, da det helt måtte minde ham om dengang de havde været små og deres mor havde givet dem en. Desuden så det ud til at planen om at tage væk, hjalp hende med at komme på andre tanker, hvor han ville sørge for at holde hende beskæftiget hele tiden, så hun ikke tænkte på det som Jaredo havde gjort hende, om det så var små ting som at få en is. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. ”Nu skal du ikke være næsvis, unge frøken, man skal vise de ældre respekt,” svarede han drillende med et skulende blik, som hun nærmest skød hans argument ned. Han himlede muntert med øjnene af hende, da hun kommenterede at det var bedst på djævlesiden, hvor han vendte blikket mod hende med et muntert skær. ”Så hvad siger du? At du bedre ville kunne lide mig som en djævel, frem for den engel jeg er?” spurgte han morende og dog nysgerrigt. Han vidste at hun kunne lide ham for den han var, og selvom de var vidt forskellige, kom de alligevel fantastisk ud af det med hinanden, dog så var han alligevel nysgerrig på at vide om hun ville foretrække at han var mere som hende, eller om hun bedst foretrak ham som den stille og rolige mand som han var. Desuden var han ikke altid stille, da han sagtens kunne bryde regler, ligesom han sagtens kunne feste, det blev bare aldrig ekstremt. Han tog roligt imod hendes is, som han lod hende gå ned til prøverummet, hvor han selv lod blikket glide over de forskellige klæder, for at finde noget til ham selv. Imens han gik, smagte han roligt på begge is, næsten for at vurdere hvilken der virkelig var bedst, hvor han nåede frem til den konklusion at de smagte bedst sammen. Han greb roligt omkring nogle badeshorts, der bar tre forskellige farver; lyseblå, hvid og med en smule grå, hvor han roligt gik ned til det prøverum Charliza befandt sig i. ”Da byen ligger centralt midt inde i landet, er der ingen strand i nærheden, foruden deres kanal der går ud til havet, derfor tager det tid at komme til en strand. Og da jeg har særlige planer, ved jeg ikke om du vil se mere af byen de næste par dage, eller om du vil med mig på en særlig tur, hvor du nok skal få brugt din badetøj?” spurgte han roligt, som han måske var guiden, men derfor ville han gerne tage det hele i hendes tempo, da hun var den nye.