Don't get in the way

[Deleted]

Jacques vidste allerede nu, at der var noget rivende galt, for det kunne simpelthen ikke passe, at han ikke kunne slukke en lille stikflamme i et tæppe! Men han kunne ikke komme i tanker om hvad det kunne være, og selvfølgelig var det en tanke som ikke gjorde andet end virkelig at gøre ham irriteret! Han vendte blikket mod Yasmya endnu en gang. Hun kunne selvfølgelig ikke se det, men han forstod jo så til gengæld godt at det gjorde hende ked af det, for det var jo trods alt hendes barndomshjem, som det var hendes kære fars, selvom det bestemt heller ikke gjorde det meget bedre for ham af den grund. Han bed tænderne svagt sammen. ”K-kan du ikke bare se det, Yasmya? Jeg er en vanddæmon.. jeg kunne ikke slukke ilden i et tæppe.. Der er noget galt.. Og jeg kan ikke huske hvad det er..!” endte han med en frustreret stemme. At hun strøg ham mod hans kind, var selvfølgelig noget som gjorde ham langt mere rolig, for det var i sig selv, en bekræftelse på, at hun faktisk var der, og det var noget som han også havde bug for, det var der ikke nogen tvivl om overhovedet. Han havde ondt, og det var bestemt ikke behageligt, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han kunne jo ikke ligefrem gøre det største ved det af den grund. Det gjorde ondt at bevæge sig, og huden strammede virkelig, efter igen at være brændt, og det var ikke behageligt! At hun havde taget pladsen over ham, var ikke noget som han sagde noget til, for han kunne godt lide at hun faktisk var der, og det var bestemt heller ikke noget som han sagde noget til. Han bed sig svagt i læben, som hun valgte at opfordre ham til at bide hende, for.. selvom han virkelig ønskede det så brændende, så ønskede han jo trods alt heller ikke at gøre hende ondt! I det her tilfælde, så var det jo ikke fordi at han ikke stolede på hende, men fordi at han ikke stolede på ham selv, for det gjorde han jo ikke! I det store og hele, så frygtede han for, at han ville ende med at sætte tænderne i hende og bare.. dræne hende for liv, for det havde han aldrig ønsket! Selvom de havde blod og det hele derhjemme, så var det jo heller ikke fordi at han havde det bedste forhold til Darryl.. To vampyrer i samme hjem, og det faktum, at manden kom godt overens med Yasmya, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hans eget vedkommende. Hendes puls dunkede lige ud for hans læber, hvor han automatisk blotlagde tænderne ved tanken og følelsen af det, for han ønskede det jo så brændende! ”Please, Yasmya.. J-jeg tror ikke jeg kan stoppe..” endte han dæmpet. Han var sulten.. han var virkelig sulten, og nu hvor hun stod der og tilbød ham engleblod, så var det virkelig som at sætte en stor bøf foran en udsultet mand! Og det var ikke fair! Ligesom hendes argumenter! Han ønskede jo at være samen med hende, som han ønskede at være sammen med Emanuel. ”… J-jeg ønsker jo ikke at miste nogen af Jer, men… Yasmya..” Næsten som han røg i en form for trancelignende tilstand, så valgte han endeligt at lægge armene om hende. Tænderne blotlagde han helt, idet han lod dem synke direkte ned i hendes hals, kun for hastigt at sige blodet til sig. Det smagte jo.. særdeles fantastisk!

[Deleted]

Yasmya hørte kun efter Jacques ord med et halvt ører måtte hun erkende, han talte i vildelse og selvom hun forstod hans frustration så kunne de altid gå op i detaljerne, så snart at han havde det fint, hun kunne virkelig ikke lide at se ham så skadet! Det var et spørgsmål om tid før den lille landsby ville begynde at vækkes af lyset, og søge ud i nysgerrighed, for at finde ud af hvad pokker der foregik, også selvom Yasmya end ikke ville tænke den tanke. Det var hendes barndomshjem, hendes trygge rammer som brændte et sted bag hende, hvilket hun forsøgte at abstrahere fra. ”Detaljerne tager vi senere, glem det for nu,” bed hun en smule spidst i takt med at hun forsøgte at finde på en måde hvorpå hun kunne få ham til at sætte tænderne i hende. Det var måske farligt. Muligheden for at han ikke ville kunne styre den, var efterhånden ved at være temmelig stor, også fordi han tydeligvis ikke havde næret sig rigtigt. Det var tydeligt at han ikke havde lyst til at bide hende i frygt for at det skulle gå galt, men hun stolede på ham, desuden var hun ret ligeglad med hvor galt det ville gå i denne situation, hun ønskede ikke at se ham falde bort, og særligt ikke hvis hun vidste at hun havde andre muligheder for at forhindre det. Blikket søgte kort omkring, mest for at vurdere om Carlisle var i nærheden, hvilket ikke lod til at være tilfældet. Hun var endnu frygtelig nænsom med at lægge vægt over ham, særligt fordi han havde blødt en hel del, hvilket slet ikke gjorde det bedre. De store, grønne øjne så ind i hans, malet med tårer. ”Det er lige meget lige nu, Jacques. Du skal ikke være bange for at gøre mig ondt, jeg ønsker at hjælpe dig, så lad mig gøre det med de midler jeg nu engang har, og det er mit blod,” hviskede hun bedende. På sit vis, håbede hun vel næsten at han ville bukke undeR? Ikke kun fordi det ville hele hans sår mere eller mindre med det samme, men også fordi hun i så fald ville være bære af den markering som havde en så stor betydning for hans slags, men som han altid havde nægtet at pryde hendes varme hud med. Marius ville også være blevet tosset, det var jo mange år siden de var gået fra hinanden, hun havde virkelig håbet at dette ville blive en ændring af alt dette. Det at han blotlagde tænderne i fristelse, fik kun hjertet til at banke yderligere. ”Gør det for vores skyld,” gentog hun i en blid hvisken, inden hun kunne føle de sylespidse tænder borer sig ned i hendes kød. Yasmya kneb øjnene sammen og spændte i kæben, på grund af smerten idet han satte sig i hendes hals. Dog blev smerten hurtigt erstattet med noget andet og.. frygtelig intenst? Kraften i hendes arme og ben svandt bort, hvilket fik hende til mere eller mindre at falde sammen over hans skikkelse, med et hæst støn. Hun blottede næsten per automatik halsen, også selvom hendes blik gled i af udmattelse. Lyden af den knitren der var bag hende, svandt bort.. det gjorde mere eller mindre det hele. ”S-stop det er n-n-nok n-nu,” stammede hun i en hæs hvisken. Det var svært i det hele taget at tale, særligt fordi energien drev ud af hende med hver mundfuld han tog. Hun føle dog ingen smerte.

[Deleted]

Jacques havde ondt, også fordi at det hele var fortvivlende og frustrerende for ham, så det sad ikke bare fysisk, men helt klart også psykisk, og det var slet ikke noget som han kunne gøre det vildeste ved alligevel! Tænderne bed han let sammen endnu en gang, kun for at vende blikket direkte mod hende igen. At hun ikke kunne følge ham, fik ham kun til at sukke opgivende. Han burde for pokker sagtens kunne slukke en lille flamme i et tæppe, så et eller andet var da galt! At hun kun måtte tænke på at han ville bide hende, var næsten det som var det værste, for han stolede på ingen måder på sig selv lige nu! Selvom han ikke havde det særlig godt, og ikke havde spist i den mængde som han burde, så var det heller ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Darryls tilstedeværelse i huset, var noget som gjorde det meget værre for ham, for han brød sig slet ikke om det, selvom han vidste, at han ikke var den som sad med retten til at åbne munden eller protestere eller noget som helst, selvom det bestemt heller ikke just gjorde det meget bedre af den grund. Han trak vejret dybt, som han let og stille rystede på hovedet. Det forvirrede ham kun yderligere og gjorde ham langt mere fortvivlet! ”Jeg kan ikke styre det, Yasmya, og jeg ønsker ikke at gøre dig ondt.. Det går galt.. det går galt..” forsøgte han endnu en gang, også selvom det var tydeligt for ham, at det slet ikke var noget som hun ville lytte til. Tænderne bed han svagt sammen. Det var bestemt ikke fair, at spille på hende og deres lille dreng, for det var en tanke som kun efterlod ham med en tydelig frustration som intet andet i den anden ende, og det var selvfølgelig også noget som gjorde sit for ham! Han rystede stille på hovedet, også selvom hans tænder og mund virkelig løb i vand, for det var virkelig en fristelse uden lige, og han var virkelig bange for at han ikke kunne få sig selv til at stoppe igen, og han ønskede jo for pokker ikke at tage hendes liv! ”Ikke tving mig til det..” endte han med en dæmpet stemme.
Tænderne valgte Jacques at sænke direkte ned i hendes hals, idet at han valgte at lukke grebet omkring hende, også selvom det virkelig gjorde ondt, selv på ham, men det var nu bare sådan at det var. Hans øjne antog en direkte rødlig farve, idet at han hastigt begyndte at gumle i sig af det virkelig lækre blod, for det var fantastisk! At hun bad ham om at stoppe, var end ikke noget som han bed sig synderlig mærke til, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han satte sig en anelse op. I takt med at han fik hendes blod, begyndte hans åbne sår at lukke sig, selvom blodet endnu hang i hans tøj, så var det ikke rigtigt noget som gjorde ham det mindste. Han var… udsultet, sådan som han følte det, og han kunne bare ikke få nok!

[Deleted]

Yasmys vidste at han havde ondt, hvilket også var grunden til at hun faktisk var så forsigtig med ham som hun var, eftersom han var en vampyr, så kunne han jo holde til lidt af hvert, hun var slet ikke vant til at skulle være så forsigtig. Hun kunne næsten mærke på ham hvor meget det plagede ham, at han ikke havde været i stand til at slukke ilden i tæppet. Noget stemte ikke overens allerede der, men det var noget de måtte finde ud af senere, det vigtigste lige nu, var at få ham på benene igen! Jacques havde ikke spist og tanken irriterede hende lidt, for han havde haft alle muligheder for det! Om ikke andet, så havde han behov for blodet nu, han havde behov for at lade de sår hele, og hvad gjorde det bedre end en engels blod? Yasmya vidste godt at det var det rene slik for ham, og hun kendte udmærket fareren ved det, men det var alt sammen ligegyldigt. Den pludselig hede brise, lege med hendes blonde lokker der næsten glødede under det orange skær. ”Tænkt ikke på det min kære, bare drik,” hviskede hun opfordrende. Hun så gerne at det skete inden Carlisle ville vende tilbage og forhindre det. Det var ganske vidst en enorm fritelse at stille ham for, men hun ønskede at han skulle gøre det, også for sit eget bedste, hun ville aldrig kunne tilgive sig selv hvis han blev revet fra hende og Emanuel nu. Som tænderne endelig borede sig ned i hendes kød, endte hun fuldkommen afkræftet over ham. Hendes fjerlette vægt blev pludselig pålagt hans bryst i takt med at han tog for sig af blodet. En dråbe løb ned over den slanke hals, hun kunne føle den kilde, men bevægede sig ikke. Et dybt suk brød hendes læber, hun var fanget i en form for trancelignende tilstand, hvor hun ikke så smerten, men kun følte en form for begær og behag efter mere. Yasmya faldt fuldkommen hen i hans arme, som han låste grebet om hende. Hånden lagde hun roligt mod hans nakke, idet han satte sig op, endnu med hende trykket ind til sig. Farven havde allerede forladt hendes kinder, der nu var efterladt fuldkommen blege.
De grønne øjne mistede langsomt det livlige glimt. ”S-stop,” hviskede hun så hæst, at selv han ville få problemer med at forstå det. Halvhjertet, lagde hun hånden mod hans bryst for at skubbe ham væk, men den faldt blot slapt ned i hendes skød. Blikket gled i, det var for afkræftende at holde dem øjne. Hun kunne høre sin egen puls slå kraftige slag mod brystet, også selvom slagene hurtigt blev mindre og mindre hyppige og frygtelig langsomme. Hun prustede for at få vejret, også selvom hun ikke længere følte sig i stand til at trække vejret i det hele. Hendes hud endte fuldkommen bleg og livløs, næsten som var den.. tørret ind i flammernes varme. Til sidst stoppede de høje hjerteslag, hvilket fik hende til at tage en endelig desperat indånding, inden kroppen faldt fuldkommen slapt ind til hans. De grønne øjne var vidt opsildne og stirrede tomt ud i luften, som han havde formået at suge alt form for liv ud af hende, og efterladt hende som en indtørret, død skal.

[Deleted]

I det store og hele, så var Jacques virkelig bange for, at han ikke ville være i stand til at stoppe, inden det ville gå galt, også fordi at han kendte sin sult, og han kendte sit bæst efterhånden, og han frygtede virkelig at han ikke ville stoppe i tide. Han plejede aldrig at nære sig på noget levende, og tanken om hans mage, og at det var en engel, var bestemt heller ikke noget som altid gjorde det meget bedre for ham af den grund, for det var virkelig hårdt! Som tænderne gled direkte i hendes kød, så trykkede han hende kun helt tæt ind mod sig endnu en gang. Som bæstet for alvor valgte at tage over ham, så kunne han virkelig ikke gøre noget ved det, andet end at fortsætte. At hendes hjerte blev svagere og svagere, var pludselig slet ikke noget som han havde øje for, som blodet måtte falde så tungt til hans egen tomme mave, og derved også være med til at lukke de mange ar og mærker som han havde pådraget sig til aften. Af hvilke årsager, vidste han faktisk ikke, men af hvad han vidste, så var det som han kunne huske, fuldstændig forkert, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hans del, og den tanke skræmte ham faktisk kun betydeligt mere end hvad det andet måtte gøre i forvejen!
Som Yasmya endte fuldkommen slap i hans arme, var først der, at det for alvor gik op for ham, vor galt dette faktisk måtte være, og det var også der han for alvor fik sig selv til at slippe hende, kun for at vende blikket mod hendes skikkelse. Om muligt, så blev han mere bleg af synet. Han kunne jo ikke engang høre hendes hjerte slå eller noget som helst! ”…. Yasmya..?” spurgte han med en dæmpet stemme, som han endelig fik dem vendt en smule, så hun endte med at ligge i jorden ved ham i stedet for. Hånden hævede han, kun for at stryge den mod hendes kind. Han havde jo sagt det.. Han kunne jo slet ikke styre det lige nu, og den tanke i sig selv, var noget som virkelig gjorde ham forbandet frustreret! Han rystede på hovedet. Han kendte allerede nu til konsekvensen af dette, men han nægtede at gøre Emanuel moderløs og han nægtede så sandelig også at miste hende på det her grundlag, hvis han ellers kunne gøre noget ved det! ”Du får ikke lov til at dø fra mig nu..” endte han dæmpet, som han hævede håndleddet til sine læber, kun for at bide hul, og lagde det over hendes læber, hvor han lod nogle dråber roligt glide ned i hendes svælg. Selvfølgelig håbede, tiggede og bad han til at det ville virke, for han havde bestemt heller ikke lyst til at miste hende sådan! Han satte sig roligt ordentligt, kun for at holde hende tæt ind mod sin egen favn og uden at fjerne håndleddet. Hun var nødt til at få noget blod tilbage – for alt det som han selv havde formået at tage fra hende, også selvom det aldrig havde været hans mening med noget af dette!

[Deleted]

Yasmyas krop endte fuldkommen slap i hans arme. Hendes krop henlå fuldkommen livløs, uden hjerteslag og uden andre tegn til liv. Hendes øjne var vidt åbne og hendes hud var rynket som havde den ligget alt for længe i vand, hun så pludselig langt ældre ud end hun egentlig var. Hun gjorde sig ingen tanker, også selvom hun slet ikke havde haft planer om at gå i døden på den måde, væk fra sin søn og fra Jaqcues. De mange tanker og bekymringer var forsvundet som dug for solen, der var intet for hendes blik, hverken ham, flammerne eller noget andet, hun kunne end ikke se at hendes plan faktisk havde virket. De sidste røde dråber gled som tårer ned over hendes hals, idet han havde valgt at slippe hende. Hun rokkede sig ikke, men blev liggende på den kolde jord. Hendes læber var skilte, hvilket gav frit adgang til svælget, også for det blod som han valgte at lade løbe ned. Der var intet at smage, og selvom hendes krop var endt kold efter at have mistet alt blodet, så tvang de nyligt døde reflekser hende til at synke, hvilket næsten også automatisk trykkede på hendes brækrefleks. Intet kom dog, foruden det lille gisp hendes krop gjorde. Hovedet gled slapt mod den ene side. Meget af blodet havde hun fået ned, men de sidste dråber som ikke var kommet med i den automatiske refleks, gled ned over hendes mundvige og ned over hendes kind. Mennesker var begyndt at stimle sammen om stedet. Det var gået op for dem hvordan det det store og gamle mansion var gået op i flammer og mere eller mindre var brændt tilstrækkelig ned til grunden til, at flammerne begynde at slukke sig selv i de sølle asker der lå tilbage af de mange minder som Yasmya havde haft fra stedet. Det var der hun havde mødt til livs kærlighed, den selv samme som havde efterladt hende i tilstanden af kulde og død. De blonde lokker lå forvildet omkring hende. Selvfølgelig havde hun ingen idé om hvad pokker der foregik. Den chokerede mumlen havde bredt sig blandt landsbyens beboere, de huskede stedet både på godt og ondt fra Marius havde ejet det og til Sonic havde drevet dem alle sammen ud, men under alle omstændighedre, havde det været Elanyas stolthed.. Procias stolthed, og det var væk. Hvad end der var sket så havde det kostet langt mere end blot guld og sølv, og værdigfulde minder, natten var netop blevet fyldt op af megen smerte.

[Deleted]

Carlisle var smuttet videre, for at finde hjælp til at slukke de massive brande, for et eller andet var de nødt til at gøre, for at hindre at det spredtes til resten af byen, for det var slet ikke noget som de kunne bruge til noget som helst! Hvad der foregik omkring Jacques og Yasmya, var han faktisk ikke klar over, også fordi at han vel et sted også håbede på at Yasmya var mere fornuftig end som så, og ikke ville tilbyde manden blod, før han ville være under langt mere kontrollerede forhold? For det at gøre det nu, var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt, for en vampyr ude af kontrol, var virkelig også farligt! En stor gruppe mennesker kom rendende op til Carino Fattoria med forfærdelse i blikket og med deres spande, hvor de dannede sig lange rækker for at bringe vandet op til huset, så de effektivt kunne slukke branden inden den ville nå at sprede sig.
Carlisle vendte sig endelig mod Jacques og Yasmya, selvom synet var noget som gjorde ham langt mere fast i minen, end det som han havde været til nu. Hvad pokker var det egentlig der skete?! Med hastige skridt, nåede han hen til både Yasmya og Jacques, også selvom det allerede med det samme blev gjort tydeligt for ham, at der ikke var det vildeste at gøre i denne situation, selvom det næsten var det som skræmte ham mest. Han havde vel tydeligvis taget fejl af den fornuft som han havde troet at Yasmya havde været i besiddelse i. Han skulle aldrig nogensinde have ladet dem sidde alene, for det var jo tydeligt, at det var utrolig dumt gjort af ham! ”Hvad pokker er det du har gjort, Jacques?” endte han med en næsten forfærdet stemme. At manden havde givet hende blod, havde han set, også fordi at hun var rød om læberne, også selvom.. ville det hjælpe? Selv ønskede han jo heller ikke at se den unge kvinde glide i døden på denne måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Med et fast greb, tog han omkring Yasmya og fik hende op i sine arme. ”Rejs dig, her kan du ikke blive siddende… REJS DIG!” endte han med en fast tone. I det store og hele, ås var han nok mere bange end det som han var vred, selvom det måske kunne lyde sådan. Med et fast greb med sin ene hånd, tog han fat omkring Jacques, kun for at tvinge manden med sig væk fra det gamle Carino Fattoria, kun for at bringe ham videre i retningen af slottet. Her kunne det hurtigt blive for farligt, og specielt hvis manden blev set, selvom straffen for hans handlinger allerede var kendt i form af en landsforvisning?

//Out

[Deleted]

Hvad der skete omkring ham, var egentlig ikke noget som Jacques bed sig mærke i som sådan, også fordi at det eneste som han så lige nu, var Yasmya, og det at han faktisk havde formået at tage hendes liv, for det havde jo for pokker slet ikke været hans mening på nogen måde! Et sted var det en tanke som ikke gjorde andet end at vække panikken i hans krop og sind, for det havde jo aldrig været hans hensigt! Han havde jo sagt, at han ikke kunne styre det, men at hun så ikke havde lyttet til ham, var næsten det værste af det hele, for det at det var gået så frygtelig galt, var næsten det som måtte være det værste af det hele, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han trykkede Yasmya direkte ind mod sin egen krop og med håndleddet hvilende mod hendes læber. Hvorvidt om det var noget som folk lagde mærke til i det hele taget, eller om de var så optaget af flammerne, vidste han ikke, da hans eneste fokus lige nu, var den slappe og smukke kvinde i hans arme, uden hjerteslag eller puls, og han ønskede jo slet ikke at tage hendes liv på den måde! ”Vågn op..” endte han med en dæmpet stemme, som han let rystede hende, også selvom det var ganske mildt.
At Carlisle kom hen og lagde mærke til dem, samtidig med at han faktisk tog Yasmya fra ham, var noget som faktisk kun efterlod ham med en ringe samvittighed, for han havde jo slet ikke ment at gøre det på den måde! Han rystede let på hovedet, som han lod manden rive ham op på benene. I det store og hele, så kendte han udmærket godt straffen for hvad han havde gjort, også selvom det slet ikke var noget som han kunne gøre noget for, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det var. ”Jeg kunne ikke stoppe… Jeg sagde det jo til hende, men hun ville ikke lytte… Hun ville jo slet ikke lytte..!” endte han med en tydelig frustreret stemme, som han fulgte efter ham. Hvorvidt om folk havde lagt mærke til noget, vidste han ikke og et sted var han ligeglad, for straffen ville falde og den ville falde tungt, uanset hvad han gjorde, selvom det ikke just var noget som gjorde det meget bedre.. Pludselig faldt alle tankerne tungt. Hvad med Emanuel? Det var ikke fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for ham af den grund. Han lod blikket falde, som de endte med at forlade stedet og søgte mod slottet, også selvom han mest af alt havde lyst til at grave sig langt ned i jorden!

//Out