A new start, a new friend?

[Deleted]

Jacqueline var en yderst bestemt pige, hvilket Zachary allerede havde fundet ud af, og han vidste også godt at man skulle holde sig på hendes side og grænse, hvis man ønskede noget med hende, da hun ellers blot blev sur og afviste én, for det havde han jo også prøvet meget tit, da hun jo slet ikke havde gidet lege med ham indtil nu, men at hun så rent faktisk gik med til at lade ham komme med ind på hendes værelse, hjælpe hende med at vaske hendes bamse og tilmed ville lege med hende, det var jo alt sammen store ting på én dag! Det var noget som glædede ham frygtelig meget, da det gjorde ham helt trist at være alene, da hun jo egentlig bare gerne ville sidde her på værelset og se ud ad vinduet for at håbe at hun kunne se sin far, men den mand kom jo nok aldrig, eftersom manden slet ikke vidste hvor hun befandt sig henne og selvom han fandt det utrolig trist, så var der jo desværre ikke meget at gøre ved det. Evan nægtede at hjælpe dem, hvilket faktisk selv måtte skuffe Zach, for han havde faktisk troet at Evan var deres ven og ville hjælpe dem, men det gad han ikke og han vidste faktisk slet ikke hvorfor, eftersom han ikke kunne se hvad der var dårligt ved at Jacqueline kom med sin far hjem. På den anden side gjorde det ikke Zach det mindste at hun blev her, eftersom han så ikke længere var alene og han kunne rent faktisk godt lide hendes selskab, som han vel faktisk godt kunne kalde hende for sin ven? Han havde ikke haft venner i lang tid og da slet ikke på hans egen alder, så det var noget som betød utrolig meget for ham, derfor ville han gerne have at hun blev her i huset, så de kunne være sammen. At hun så ikke havde set haven endnu, vidste han godt, hvilket han også fandt trist, men det var ikke mere trist end at de kunne rette op på det, for hun kunne jo se den nu! ”Den er enorm!” svarede han sandfærdigt, som han let slog ud med armene, for løgn var det trods alt ikke! Den var kæmpe og han elskede faktisk at være ude i den, men han var jo også jorddæmon, så det var vel ikke så underligt igen? Roligt tog han om hendes hånd, som han trak hende med ud af værelset og ned ad gangen mod toilettet, så de kunne få hendes bamse vasket, hvilket den efterhånden trængte til. ”Vi bruger vasken,” fortalte han roligt, som han trak hende med ned ad gangen, indtil de kom til badeværelset, inden han åbnede døren og trak hende med ind. Badeværelset var stort, hvor der både var kar og bruser, flere skabe og håndvask, så der var plads til en masse. Han trak hende med hen til håndvasken, hvor han trak to små skamler ud, så de kunne stå på en hver, og så de kunne nå selve håndvasken. Roligt tændte han for både det varme og kolde vand, som skyllede ned i håndvasken, hvor han satte proppen i, så håndvasken blev fyldt. Da den var ved at være helt oppe, slukkede han, hvor han vendte blikket mod hende. ”Put bamse ned i, så vasker vi ham,” opfordrede han roligt, som han tog om håndsæben og gjorde klar til at vaske bamsen, så den ville blive ren og holde op med at stinke af sod.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Allerede nu havde Jacqueline hørt mange gange, at hun havde stolthed og stædighed som sine forældre, og det var noget som gjorde hende både glad, men også trist, fordi at hun aldrig havde haft noget med sin mor at gøre som sådan, så selv hun kunne ikke rigtigt finde ud af, om det var en god eller en skidt ting, for det var jo ikke altid til at vide! Hun vendte blikket mod ham endnu en gang og en anelse mistroisk. For en gangs skyld, så havde hun måske givet efter for hvad han ønskede, men det var ikke nødvendigvis fordi at det var noget som skete igen, for hun var ikke den type som bare gav efter for den slags, og det ville hun aldrig komme til! At haven måtte være stor, var næsten noget som hun kunne gætte sig frem til, også fordi at huset jo var ekstremt stort, for selv hun kunne jo have problemer med at finde rundt på den her måde! Og det var altså ikke altid fordi at det var noget som hun brød sig om altid! Selvom hun ikke rigtigt nåede at besvare hans ord, så tog han hendes hånd og direkte førte hende med sig ud mod badeværelset, for hun var slet ikke vant til at folk var sådan over hende, for det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, for hun var sin egen herre og hun gjorde hvad hun ville! Foruden når hendes far bad hende om noget, for han var den eneste som hun ønskede at lytte til og lytte efter hvad sagde! ”Okay..” endte hun blot for sig selv, som hun fulgte ham ud på badeværelset. Selv var det svært for hende i det hele taget at forstå at han ikke kunne se noget, for han opførte sig ligesom alle andre som faktisk kunne se det hele! Og det forvirrede hende faktisk! Som han fandt skamlerne frem og fik fyldt vandet op, så knugede hun bamse mere ind mod sin favn, næsten som hun faktisk var endt med at fortryde, for hun ønskede jo ikke at han skulle gå i stykker, for det var det eneste som hun havde efter sin far, for hun havde jo fået bamse af ham! Hun blev stående og blinkede let med øjnene, kun for at vende blikket mod ham igen. Kunne han virkelig love hende at hendes kære bamse ikke ville gå i stykker? Det var jo trods alt også hendes kæreste eje! ”Vil ik’ ha’ han i stykker, nej..” endte hun næsten som hun kunne lyde til at være ved at skifte mening, for hun var jo slet ikke den som bare gav slip på sin bamse og bestemt ikke overfor nogen anden, når det var noget som hun vægtede så højt! Hun bakkede mere hen mod døren igen, som hun vendte blikket mod bamse. Han lugtet jo heller ikke særlig godt, men hun var bange.. bange for at han skulle gå i stykker. Han snøftede let, inden tårerne meldte sig, inden hun med frygtelig tøvende og usikre skridt, gik i retningen af ham og stillede sig på skamlen og rakte ham bamsen, selvom det var meget tøvende. Hun ønskede jo ikke han skulle gå i stykker!

[Deleted]

Selvom Zachary var blind, så kunne han godt se.. på en måde. Han så med sine elementer, selvom det typisk bestod af jorddæmonen i ham. Han kunne ikke se hvordan Jacqueline så ud, desværre, ligesom han ikke kunne se hvordan noget eller nogen så ud, men han kunne godt fornemme om det var en stor og høj person eller en lille en. Han havde også allerede vænnet sig til huset, så han kunne sagtens finde rundt her, skønt han stadig var forsigtig med trappen, hvilket han altid havde været, for men kunne jo så hurtigt træde forkert! Han vidste godt at stedet endnu var nyt for Jacqueline også fordi hun jo slet ikke gad at komme ud af sit værelse, men sad inde hver dag og kiggede efter sin far, dog så glædede det ham at hun for en gangs skyld havde valgt at give efter for ham og tilmed ville lade ham hjælpe hende med at vaske hendes bamse, da han vidste at den betød alverdens for hende og dermed vidste han at det betød utrolig meget at hun faktisk gav ham lov, for det var jo noget hun ikke havde hjulpet nogen som helst med. Han var måske en lille dreng, men han havde oplevet en masse som ingen anden havde på hans alder, såsom han havde levet på gaden og når man levede på gaden, så lærte man også hvordan man skulle overleve, og han havde altid overlevet via sine elementer, netop fordi han var så knyttet til dem fordi han var blind, så han havde i en tidlig alder lært at bruge de mest basale og grundlæggende ting af sig selv, hvor han derfor godt kunne vaske hendes bamse uden at den gik i stykker. Hver gang han var i bad så legede han også altid med vandet, da han ellers kun kunne hvis han var i nærheden af det eller hvis det regnede og det gjorde det jo ikke altid. Som de kom ud på badeværelset og han fik trukket de to skamler hen til håndvasken og han selv gik op, lagde han godt mærke til at hun tøvede og begyndte at bakke mod døren. Hun måtte vel også selv kunne se og lugte at bamse skulle i bad? Det trængte den i hvert fald til! Han sendte hende et betryggende smil. ”Han går ikke i stykker,” lovede han hende, som han blot blev stående og ventede på hende, hvor han kun trak mere på smilebåndet, da hun valgte at søge forsigtigt hen mod ham. Som hun klatrede op på skamlen og hun tilmed rakte ham bamsen, kunne han næsten fornemme at hun valgte at stole på ham, selvom han jo gerne ville vise hende at hun godt kunne og at han ikke var ude på at snyde hende. Han valgte derfor at lukke sine hænder om hendes, så de begge holdt om bamse, så hun selv var med til at føre ham ned mod vandet, som han lod bamsen dyppes ned i, inden han tog om sæben og begyndte at vaske bamsen ind. Vandet blev hurtigt mere brunligt, da det blev beskidt af al den sod der havde været på bamsen. ”Se.. det går fint, jeg tror endda at han nyder det,” svarede han med et muntert smil, som han fortsatte med at vaske bamsen i et stille og roligt tempo, så hun ikke ville føle ubehag.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline havde måske været yderst afvisende frem til nu, også fordi at hun befandt sig på et sted, hvor hun slet ikke havde lyst til at være, også selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hende, for hun ville jo egentlig bare gerne have sin far, men.. det virkede bare ikke til at han ville komme, og selvfølgelig var det en tanke som gjorde hende ked af det. Nu hvor Evan var ude, så var det lidt nemmere for hende at give lidt efter for det, for hun havde brug for at komme lidt ud selv, og komme lidt på opdagelse i det store hus, for det var stadig ukendt for hende, selv efter det stykke tid hvor hun faktisk havde været der. At Zachary blev så glad, over at hun havde valgt at gå med ham ud på badeværelset, så hendes bamse kunne vaskes, for hun kunne jo udmærket godt se, at han havde brug for det, for hun kunne slet ikke huske, om han nogensinde havde fået et bad før, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Selvom hun startede ud med at trække sig en smule, af ren og skær usikkerhed, for hvad nu hvis han endte med at gå i stykker? Det var jo slet ikke noget som hun havde lyst til! ”Vil mig ik’ ha’,” endte hun dæmpet, som hun alligevel havde søgt hen til ham, også selvom hun havde valgt at række ham Bamse, så gjorde det hende selvfølgelig glad, at han tog hensyn og ikke bare tog den ud af hånden på hende, da hun jo faktisk ønskede at hjælpe med at vaske ham, så hun også kunne passe godt på ham, for det var jo som sagt det vigtigste som hun havde ved sig, og det eneste som hun ønskede at passe utrolig godt på! At se vandet blive så beskidt så hurtigt, fik hende til at rynke på næsen, hvor hun lod Zachary sæbe ham ind for hende, for det kunne hun slet ikke nå selv, for det var svært nok, selv når hun stod på den skammel som hun havde fået at stå på efterhånden. ”Bamse du virkelig beskidt altså! Du huske sige til, når du i bad,” påpegede hun med en morende stemme. Han kunne lide det, det kunne hun jo også selv se! Hun vendte blikket op mod Zachary igen. I det store og hele, så forstod hun ikke rigtigt hvordan han kunne se, men det var nok heller ikke noget som hun nogensinde ville forstå sig på, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte blikket mod bamse igen, som var sæbet så godt ind, at han næsten duftede godt! Og det i sig selv, var helt klart en tanke som hun faktisk utrolig godt kunne lide, for det var også på tide! ”Tak,” endte hun roligt. Hun kunne jo faktisk også være høflig, når det gik som hun ville have det – ligesom nu, hvor han faktisk også tog hensyn til hende, hvilket hun virkelig godt kunne lide.

[Deleted]

At hjælpe Jacqueline med at vaske sin bamse, var vel også et tegn på tillid? Ikke kun fra hendes side af, men også fra Zacharys, eftersom han gerne ville vise hende at hun kunne stole på ham, at han ikke ønskede hende ondt og at han faktisk godt kunne være sød og hjælpe hende, selvom han var lille. Han ville gerne hjælpe hende med at finde hendes far, men han vidste at han var for lille til lige den del, eftersom han jo slet ikke kendte Dvasias. Han søgte ikke engang selv udenfor husets trygge mure, da han kun søgte ud i haven, for ellers så ville han da sikkert fare vild med det samme! Han havde kun kendt Ityrial, hvor han kun lige havde nået at vænne sig til huset i Imandra, inden de var flyttet hertil. Han vidste godt at det var svært for Jacqueline at falde til her, når hun egentlig bare ønskede sin far, og Evan havde hun jo ikke fået det bedre med, og manden havde også svært ved små børn, hvilket de jo flere gange havde oplevet, men Zach kunne nu godt lide manden af den grund. ”Der sker heller ikke noget,” forsikrede han hende, som han sendte hende et varmt smil. Han ville skam ikke tillade at der skete noget med hendes bamse, da han godt vidste hvor meget den betød for hende, desuden hvis han gjorde den i stykker, så ville hun da hade ham for resten af sine dage og det ønskede han trods alt heller ikke! Han forsøgte jo netop at blive gode venner med hende. At hun så talte til bamsen, fik ham til at grine ganske let. Han kunne dog godt mærke hvor beskidt han var, for der var jo skidt nede i vandet og det var noget som hans hud hurtigt opfangede. ”Han er virkelig beskidt!” svarede han morende, som han valgte at trække poppen nede fra håndvasken op, så vandet langsomt svandt væk, og tog alt skidtet med sig, for han ville jo ikke blive ren, hvis han kom i beskidt bad! Han sæbede roligt bamsen ind, hvor han lod hende holde om sin elskede bamse, så hun havde lidt tryghed ved situationen, da han godt vidste at hun havde svært ved at give slip på den og give den til andre, men dette var vel også et tydeligt bevis på at han kun gjorde det for at hjælpe hende? Og så selvfølgelig bamsen, for den stank virkelig efter hånden! At hun så takkede ham, fik ham til at se forundret i hendes retning, skønt hans blik hvilede lettere fraværende ud i luften, da han ikke rigtig kunne se noget som helst, for alt var jo trods alt sort. Han endte dog med at sende hende et varmt smil, da det naturligvis glædede ham at hun selv var blevet lidt tryg ved det hele igen. ”Det var så lidt Jacqueline,” svarede han roligt, som han gav sig til at sæbe bamse mere ind, inden han tændte for vandet igen, så han kunne skylle ham under hanen, så han kunne få sæbet af sig. Vandet blev malet sort til at starte med, indtil han fik skyllet den godt og grundigt, hvor han fik den gjort helt rent. Han slukkede roligt for vandet, hvor han løftede sine hænder og begyndte at trække vandet ud af bamsen, så den langsomt blev tør og nærmest helt ny igen. ”Gider du løfte ham, så han kan blive helt tør?” spurgte han roligt, da det jo ikke nyttede at den satte i vand, for så blev den da aldrig tør!

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline ville aldrig kunne falde til helt og særdeles på et sted som det her, men det var jo egentlig kun fordi at hendes far ikke var her. Hun forstod ikke hvorfor hun skulle afholdes fra ham, også fordi at hun vidste, at hendes kære far slet ikke vidste hvor hun var, og den tanke gjorde hende faktisk kun ked af det. Evan forstod hende ikke, og et sted, så var det heller ikke noget som just kunne siges, at gøre sagen meget bedre for hendes eget vedkommende, for hun var vel bare nødt til at gøre det så godt, som det var hende muligt? Evan brød hun sig ikke om, og det var bestemt heller ikke fordi at mande nogensinde ville være i stand til at erstatte hendes far, for det ville han aldrig nogensinde! ”Godt,” endte hun sigende. Det var ikke fordi at hun regnede med at hun ville blive her på stedet, men det var vel heller ikke noget som gjorde den store forskel, for hun havde slet ikke lyst til at blive her! Hun ville bare have sin far, og vise ham, at hun stadig passede frygtelig godt på hendes bamse, for det var det eneste som hun aldrig nogensinde havde givet slip på! At han lod hende holde ved bamsen, var selvfølgelig en tanke som gjorde hende glad, for hun kunne faktisk godt lide at han involverede hende i tingene, og specielt når det var omkring noget, som faktisk betød så meget for hende, som det nu gjorde. Bamse var virkelig, virkelig beskidt! Og så var det jo kun på tide, med at han fik sig et bad! Hun havde bare ikke haft lyst til at lade nogen tage bamsen fra hende.. Hun havde jo faktisk kun givet den til hendes far, i bytte for at han ville tage hende med, men nu ville hun være stærk for ham, for det havde han jo trods alt også bedt hende om! ”Han er så! Han ik’ ud i jord mer’! Nu han lege fint!” sagde hun bestemt, næsten som havde hun været en streng mor, men.. hun lignede vel også sine forældre bare en smule? Hun vendte blikket mod ham. At sige tak, havde hun faktisk lært af Jacques og Camryn, og hvornår man skulle sige det, også selvom det ikke var noget som hun nogensinde havde sagt til dem, for hun havde slet ikke noget at sige tak til dem for! I hendes øjne, havde de ikke gjort andet end at tage hendes forældres hus, og det var på ingen måder retfærdigt! Hun trak vejret dybt, som hun kunne se at vandet pludselig begyndte at blive helt rent, så bamsen igen kunne blive fin, og selvfølgelig var det noget som gjorde hende glad! Hun nikkede til ham, som hun stillede sig på tæerne, for at få ordentligt fat i hendes bamse, så han kunne trække vandet ud af den. Hvordan han gjorde det, vidste hun ikke, også fordi at hun ikke rigtigt havde styr på sine elementer endnu. Der havde kun været den ene gang hun havde trænet det med sin far, hvor hun faktisk var endt med at gå helt op i flammer, og det havde skræmt hende! ”Hvordan du gør det?” spurgte hun stille. I det store og hele, så var hun jo lige så nysgerrig som det han var, og som enhver anden lille pige og et hvert andet lille barn ville være.

[Deleted]

Det var altid hårdt at skulle være et sted hvor man ikke brød sig om at være, for det kendte Zachary godt til, for sådan havde han haft det på børnehjemmet, hvor han havde hadet at være, fordi de andre børn altid havde været efter ham og de voksne havde aldrig gjort noget ved det, hvilket havde gjort at han var flygtet derfra. Han håbede derfor på at Jacqueline blev genforenet med sin far på et tidspunkt, for han kunne jo godt forstå at hun gerne ville være hos manden, når det trods alt var hendes far, og hun talte nærmest aldrig om andet. Selvfølgelig var han glad for at hun var her og han havde skam intet imod at hun blev her hos ham, for han kunne jo godt lide hende, ligesom hun var hans nye ven, så han ville gerne lære hende bedre at kende, selvom det også havde taget ham lang tid før hun havde valgt at åbne op for ham og faktisk ladet ham lege med hende og hjælpe hende, som han hjalp hende med at vaske hendes højtelskede bamse, som betød alverdens for hende. Bamsen var dog også frygtelig beskidt, selvom han godt kendte til det, for han var jo selv jorddæmon og for ham var det et sundt lag beskyttende jord, skønt han intet havde imod at tage et bad, for vanddæmon var han trods alt også, og når han endelig kom i bad, så tog det altid lang tid, fordi han altid legede med vandet og øvede sig på sin vandmagi, for han havde jo trænet lidt med Evan, og manden havde faktisk lært ham mange nye tricks, som han kunne bruge. Derfor kunne han også godt vaske hendes bamse uden at den ville gå i stykker, som han vidste at hun var meget påpasselig med. At hun så blev helt bestemt angående bamsen, fik ham til at grine ganske let, for det morede ham virkelig! ”Jeg tror han bliver meget glad for at skulle lege fint. Og så tror jeg han bliver glad for ikke at være beskidt mere,” svarede han enig med Jacqueline, som han roligt rakte hende bamsen, så hun kunne holde den op, så han selv kunne trække vandet ud af den. Hans hånd og fingre bevægede sig i blide bevægelser, som han trak vandet ud af bamsen, så den langsomt blev mere og mere tør, som om vandet aldrig havde rørt den. Han vendte ansigtet mod hende til hendes spørgsmål om hvordan han gjorde, hvor han svagt trak på skuldrene. Jeg ved ikke.. det er bare en følelse jeg har i fingrene og kroppen, når jeg er tæt på Jord og Vand. Jeg lukker bare øjnene og koncentrere mig og forestiller mig at jeg trækker vandet ud af den, og så.. sker det,” fortalte han. Hver gang han brugte sine elementer kunne han mærke det summe i hele hans krop, hvilket var en dejlig følelse. ”Evan og mig træner også, han har lært mig meget!” svarede han med stolthed i stemmen, som han jo selv godt kunne lide Evan, hvor han også var stolt over det han havde lært. Roligt trak han vandet ud af den, så den blev helt tør, hvor han endte med at sende hende et stort smil. ”Så er han klar og lugter godt!” svarede han muntert, som han hoppede ned fra skamlen og vendte sig mod hende.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacquelines største ønske, var selvfølgelig at komme hjem til sin far, også selvom det slet ikke så ud som om at det var noget som hun ville få lov til. Selvfølgelig var det en tanke som gjorde hende trist til mode, for hun havde jo aldrig nogensinde bedt om at få lov til at være her! At hun så skulle møde en dreng som Zachary, havde hun heller ikke ligefrem regnet med, men han var jo trods alt også sød ved hende, og det var en fornemmelse, som hun faktisk godt kunne lide. Ikke desto mindre, så var det noget som gjorde hende ganske rolig, når alt endelig kom til alt, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen. Hun vendte blikket mod hendes bamse som efterhånden var ved at blive godt ren, også selvom hun endnu var utrolig påpasselig med hvad Zachary i det hele taget fik lov til, for han fik bestemt ikke lov til hvad som helst, uden at hun vidste det! Hun ville ikke have at hendes elskede bamse skulle gå i stykker, også fordi at det var det eneste som hun havde efter sin far, da hun ikke havde fået billederne og det andet med fra det hemmelige rum i pejsestuen, hvilket faktisk gjorde hende en anelse trist, for hun kunne faktisk godt lide at kigge på billedet af dem alle tre. Selvom hun knapt kunne huske sin mor, så var hun egentlig ganske tilfreds, bare hun havde sin far, ofr det var det eneste som faktisk havde nogen betydning for hende i det store og hele. Nu var han altså nødt til at lege fint! Nu hvor han var blevet så fin og ren, så nu måtte han ikke lege i mudder eller i noget som helst, for det ville hun altså ikke have! ”Tror mig ikke! Bamse godt lide lege i mudder og sand og jord gør han!” fortalte hun ærligt, som hun vendte sig mod ham. Hendes bamse, var jo trods alt også det eneste som havde været hendes selskab siden hun havde været helt lille, og efter at hendes far var revet fra hende i Procias, og hun var endt efterladt, så havde hendes bamse været det eneste som havde været ved hende, så det var vel heller ikke underligt, at hun vægtede den så frygtelig højt, som det hun gjorde i denne stund? Hun trak vejret dybt, som hun lod Zachary tvinge vandet ud af hendes bamse, hvor han endte fuldkommen tør igen! Og den tanke kunne hun virkelig godt lide, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen! At han faktisk trænede sammen med Evan, var noget som gjorde hende direkte tavs, for hun brød sig jo slet ikke om den mand! Hun nikkede blot til hans ord. Selv havde hun ikke forsøgt sig med sin magi, siden der var gået ild i hende i Procias! Det havde faktisk skræmt hende! ”Okay,” svarede hun blot kort for hovedet, som hun vendte blikket mod sin bamse som hun tog i favnen og trådte stille ned af sin skammel. Hun var jo ikke så gammel, men hun vidste jo godt, hvornår hun skulle passe på og det skulle hun jo nu! ”Han fin nu,” sagde hun med et let smil på læben. Et sted.. skuffet.. Evan skulle slet ikke så tæt på hende! Nej han skulle ej!

[Deleted]

Zachary var glad for at han havde fået lov til at hjælpe hende med at gøre bamsen ren, for så viste han jo også hende at hun kunne stole på ham, for det kunne hun jo godt, han var skam ikke ude på at gøre hende ondt, men at blive hendes ven, for han kunne faktisk godt lide hende, da hun var sød og hun var ikke som de andre børn på børnehjemmet, for selvom hun kunne blive bestemt og meget hurtig sur og utilfreds, så var hun faktisk sød ved ham, når hun var i et godt humør, ligesom hun havde ladet ham komme med ind på værelset og de havde spist pandekager sammen og nu havde de vasket hendes bamse. Som den blev tør, hoppede han roligt ned fra stolen, hvor han vendte blikket mod Jacqueline og ventede på at hun selv kom ned. At hun så sagde at hendes bamse godt kunne lide at lege i mudder og jord fik ham til at trække morende på smilebåndet. ”Du er sød,” svarede han morende, som han godt kunne lide den måde hun talte til og om sin bamse på, som om den var levende, selvom han godt vidste at den ikke var, men det var som om hun troede at den var, selvom hun vel godt vidste at den inderst inde var lavet af stof og ikke kunne noget? Han fandt det dog alligevel kært at hun talte om den, som var det en hel tredje person. At hun så spurgte hvordan han gjorde angående sin magi, fortalte han gerne om, selvom han godt lagde mærke til at hun blev helt stille, men det var vel fordi han nævnte Evan? Han vidste jo godt at hun ikke kunne lide den mand, så han forstod hende godt. ”Hvordan gør du?” spurgte han nysgerrigt og interesseret, for han var jo også interesseret i hende, ligesom hun var i ham. Han kunne næsten se at hun kunne finde ud af bruge sin magi, for ellers var bamsen vel ikke endt så brændt og sodet til som den havde været? Nu var den rent faktisk flot og fin igen, at hun så også kommenterede det, fik hans smil til at brede sig. ”Han er rigtig flot nu!” medgav han med et muntert smil, som han roligt gjorde et hovedkast mod døren. ”Kom! Vi skal ud og lege i haven nu! Du skal se hvor stor den er!” svarede han begejstret, som han næsten skulle til at tage fat i hende igen, men undlod det dog, da han heller ikke gad at gøre hende sur. ”Så kan bamse sidde på værelset og lege fint der, mens vi går ud?” foreslog han roligt. Nu var bamsen lige blevet flot og ren, så ville det næsten være synd at gøre den beskidt igen, hvor der jo også var sne udenfor, så den kunne hurtigt blive våd og fugtig og det vidste han ikke om var godt. Han hoppede næsten af glæde ud af badeværelset, skønt han sørgede for at vente på Jacqueline, da hun trods alt skulle med. Hun havde aldrig været i haven, så det var vel også på tide at hun fik den at se?

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

I det store og hele, så var Jacqueline en meget lukket pige, også fordi at hun havde været vant til at have sine forældre alene. At der så var andre børn til stede, havde hun faktisk altid haft sine problemer med, også selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som gjorde hende det mindste mere. Zachary var en dreng som hun i bund og grund, var kommet ganske godt overens med, så det var vel heller ikke fordi at det var så slemt igen, var det? Hun blinkede let med øjnene, som hun vendte blikket mod ham igen. Selv vidste hun godt at hendes bamse, bare var en bamse, men han havde været det eneste som hun havde, og det eneste som hun havde efter sin far, og derfor havde den fået den betydning for hende, at den havde samme betydning, som havde den været levende for hende! Desuden havde det været hendes eneste selskab i Procias, så et sted var det vel et.. usundt forhold hun havde til den? At han kommenterede at hun var sød, fik hende til at vende blikket mod ham. ”Du os’ sød,” sagde hun med et let smil på læben, også selvom hun jo mente det. Han havde jo kun været sød ved hende, så selvfølgelig var det jo også en tanke som faktisk formåede at gøre hende temmelig glad, da det i sig selv, heller ikke var noget som skete så ofte. Hun var generelt temmelig negativ af sig, når hun ikke havde sin far til at peppe hende en smule op, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hun blinkede ganske let med øjnene og vendte den mod bamse igen, som hun kom ned af skamlen. Hun ville faktisk godt lege med ham, men om hun skulle lade ham blive indenfor, var noget som et sted også gjorde hende ganske tavs, at han så spurgte ind til hvordan hun brugte magi, måtte hun bare trække på skuldrene til, for hun vidste det jo faktisk ikke rigtigt. ”Ved mig ik’. Dadda prøve hjælpe og træne mig, men det gik bare ild i mig. Det var ik’ sjovt,” fortalte hun med en næsten skamfuld stemme, for han var jo langt bedre end det som hun var, og det var en tanke som faktisk gjorde hende en anelse ked af det, for hun kunne ikke fordrage at det foregik som det gjorde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Okay! Mig sætte ham på sengen!” sagde hun med en næsten glad stemme, idet hun selv forlod badeværelset og løb ned mod værelset og slog døren op. Hun gik hen til sin seng, hvor hun satte ham på den, med en yderst fast mine. ”Nu du være sød! Ellers bliver mig sur!” sagde hun yderst bestemt, som hun hævede fingeren af ham, som en advarsel, inden hun styrtede ud endnu en gang, kun for at støde på Zachary igen. Hun sendte ham et stort smil. ”Nu mig klar!” sagde hun med en helt glad stemme. Hun glædede sig faktisk til at komme ud og se hvordan haven var, og hvor stor den egentlig var!

[Deleted]

Jacqueline var en pige som var svær at komme ind på, selvom Zachary havde regnet ud at det var fordi hun altid havde været alene, hvor hun derfor havde svært ved at omgås andre mennesker og særligt andre børn, men han ville nu alligevel mene at hun gjorde det godt ved ham, da hun jo faktisk havde valgt at åbne op for ham, hvilket han kun var glad for, for han kunne godt lide hende, som han fandt hende sød og så ville han jo gerne være hendes ven, for han selv havde jo faktisk heller ikke nogen venner foruden Evan, men han havde aldrig haft særlig mange børnevenner og den ene han havde haft, var død for mange år siden, så nu var der kun ham, hvilket et sted gjorde ham trist, for inderst inde var han frygtelig ensom, men det behøvede han ikke at være længere, for nu var hun her jo! At hun så sagde at han også var sød, fik ham til at trække på smilebåndet, som det var sjældent at han fik komplimenter som sådan, så det var jo altid rart at få bekræftet at man var god nok. ”Men du er sødest,” endte han bestemt og med et bekræftende nik til sine egne ord, for han ville jo gerne vise hende at han var hendes ven og at han var sød ved hende, netop fordi han faktisk godt kunne lide hende. Hun var måske yngre end ham, men det betød dog intet for ham, eftersom det ikke kom an på alderen men personligheden og der kunne han godt lide Jacqueline, selvom hun kunne blive rimelig striks, hvis hun ikke fik sin vilje, men det kunne han godt leve med. At hun så fortalte at hun havde trænet med sin far, men at der var gået ild i hende, fik ham til at se nysgerrigt på hende, for han vidste jo godt hvilke dæmoner hun havde i sig, for det havde Evan fortalt ham. ”Ild i dig? Det må da være fedt! Du er jo ilddæmon, så det er da kun et godt trick at kunne,” svarede han opfordrende, som han slet ikke kunne se at hun skulle skamme sig over det, når hun jo var nybegynder, for det gik jo også galt for ham mange gange. ”Og du jo nybegynder, så du skal bare lære det,” tilføjede han roligt, som han sendte hende et muntert smil. Øvelse gør mester, det var altid hvad han havde fået at vide, så det var også hvad han gik efter, derfor trænede han også en masse og Evan havde faktisk hjulpet ham en masse. At hun så selv pludselig skyndte sig og virkede helt begejstret, var noget som kun gjorde ham selv mere ivrig. ”Okay,” svarede han, som han lod hende løbe ned til værelset og sætte bamse fra sig, hvor han godt lagde mærke til at hun løftede pegefingeren og nærmest truede den, hvilket måtte more ham. Han sendte hende et muntert smil, som hun sagde at hun var klar. ”Så kom!” svarede han muntert, som han løb hen til trappen, skønt han gik meget forsigtigt ned ad den, derefter løb han hen til stumtjeneren og fik deres kapper ned, så de ikke skulle fryse, selvom.. Jacqueline kunne vel ikke fryse. ”Skal jeg hjælpe dig den på, eller kan du selv?” spurgte han roligt, som han rakte hende sin kappe.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline var svær at komme ind på, og det vidste hun godt, og det var jo også noget som hun valgte et sted… bevidst vel? Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, som hun let blinkede med øjnene. I det store og hele, så kunne hun faktisk godt lide at være sammen med ham, for han var heller ikke så tosset igen, og det var noget som hun faktisk godt kunne lide. Hun smilede let for sig selv ved hans ord. Selv det var jo heller ikke ord som hun var vant til at høre, så hun kunne virkelig godt lide dem, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Synes du?” spurgte hun sagte, som hun roligt betragtede sig af ham. Hvad han var vant til, vidste hun ikke, men selv hun følte ikke for at lukke for meget op for andre og bare.. være venner, for det var hun slet ikke god til! I det store og hele, så var hun bare vant til at klare tingene alene, også fordi at hun følte sig.. lidt alene nu, og det var noget som selv hun var nødt til at gøre selv. Sidst hun havde forsøgt sig med hendes dæmoniske magi, var der gået ild i hende, og det havde faktisk været skræmmende! Og det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede at gå ud i endnu en gang! ”Det ik’ sjovt! Mig ik’ li’ det!” endte hun med en tydelig utilfreds stemme, for han skulle bestemt ikke komme her og tro at det var fedt! Hun havde ikke rigtigt nogen til at hjælpe hende med det, for hun ville slet ikke have Evan skulle gøre det! Nej, det var hendes far som skulle gøre det, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende! Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, inden hun stormede ned på værelset og satte bamsen i sengen. Hun ville gerne lidt ud nu, også fordi at det ville gøre godt for hende med noget frisk luft for en gangs skyld! Selv hun vidste, at hun ikke kunne gemme sig på værelset i al evighed, for så fandt hendes far hende trods alt heller ikke! Med rolige skridt, så kom hun sagte, men sikkert ned af trappen igen, inden hun vendte sig mod ham, da han fik kapperne ned. Selv var hendes ikke direkte nødvendigt, da hun heller ikke var i stand til at fryse. Hun rystede på hovedet, også selvom hun var usikker på om han i det hele taget ville være i stand til at se det. ”Kan selv,” svarede hun ganske let, inden hun tog om den og kastede den omkring sine små skuldre, hvor hun med tungen ude af munden i ren og skær koncentration, forsøgte at lukke den foran sig, skønt det faktisk ikke var særlig nemt, men hun forsøgte da om ikke andet, og det var vel også det som måtte være det vigtigste i det store og hele? Efter et længere stykke tid, så formåede hun faktisk at få den på og lukket ordentligt, hvilket fik hende til at smile næsten helt stolt for sig selv. Hun var jo ved at være en stor pige!

[Deleted]

Zachary var kun glad for at han havde lært hende at kende, da han anså hende for at være sin ven. Det kunne godt være at hun altid havde haft svært ved at åbne sig op, men han synes nu alligevel at hun gjorde det godt ved ham, for hun var jo faktisk sød inderst inde, når man kom forbi den afvisende, hidsige og bestemte side af hende, for han kunne jo godt se at hun mest af alt var usikker og derfor byggede en facade op omkring folk, og når man først kom ind under facaden og under huden på hende, så var hun jo faktisk sød og omsorgsfuld, for hun var jo ikke ligeglad med det som betød noget for hende, såsom hendes bamse, som egentlig kun var en bamse, men den betød noget særligt for hende og derfor passede hun godt på den, hvilket han faktisk havde den dybeste respekt for. Dog håbede han jo på at de kunne blive gode venner, for det var noget han savnede; en ven på omkring sin egen alder. Han nikkede roligt bestemt med hovedet. ”Ja det synes jeg!” svarede han i samme bestemte tone, som han sendte hende et muntert smil. Han fandt hende sød, hvilket hun også skulle vide, for hun var jo slet ikke så slem igen. At hun så blev mere utilfreds, fik ham til at snerpe læberne sammen, for det var jo ikke meningen at gøre hende sur allerede! Han forstod dog godt at det kunne være skræmmende, selvom han nu stadig fandt det fedt, eftersom det kunne være et godt trick at kunne, det var det samme, hvis han fik sten op omkring sig som et skjold eller vand for den sags skyld. Han sendte hende et mildt smil. ”Du skal bare øve dig, så bli’r du god!” svarede han med overbevisning i stemmen, som han nikkede til sine egne ord, som bekræftelse på at han havde ret, for med øvelse så blev man god, og han ville da gerne træne med hende, hvis det endelig var det, selvom han nok ikke kunne lære hende særlig meget, for han var jo heller ikke selv så god igen, hvor han heller ikke havde nogen af hendes elementer, så det havde han jo faktisk ikke styr på. Som de kom ned i forhallen og han rakte hende kappen, lod han hende blot forsøge at tage den på, hvor han selv trak kappen over skuldrene, kun for at trække sine vanter på, inden han satte sig på gulvet og tog skindstøvlerne på, for han skulle jo heller ikke blive syg og selvom han så med fødderne, så var han jo nød til at have støvler på, hvis han ikke skulle blive syg, for det gad han bestemt ikke! Han stillede sig roligt klar, hvor smilet igen bredte sig, som han gik hen til døren. ”Kom, kom, kom!” svarede han begejstret og ivrigt, som han åbnede den store fordør, hvor han tydeligt kunne mærke den kolde vinterluft, hvilket næsten måtte male en rød farve i hans kinder med det samme.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline var ikke bange for at prøve sig frem, da hun var en lille pige med en stolthed, men også en nysgerrighed. Dog med den samme stolthed som lå i familien, så ønskede hun bestemt heller ikke at lukke alt og alle tæt ind til sig, udelukkende fordi alle som hun havde haft der, var noget som hun havde mistet. I det store og hele, så var hun vel.. ensom? Det eneste som hun havde haft, var hendes bamse, og nu hvor hendes far sikkert ikke engang vidste hvor hun var henne, så gjorde det bestemt heller ikke ligefrem tingene bedre af den grund! At Zachary fandt hende sød, var en tanke som hun faktisk godt kunne lide, for han var jo også sød ved hende – han forsøgte da om ikke andet, og det var det som hun faktisk godt kunne lide, og heller ikke noget som hun var bange for at vise ham. At han morede sig ved hendes forsøg på magi, var selvfølgelig en tanke som irriterede hende, også fordi at hun ikke havde set det morsomme i det! Det havde faktisk været uhyggeligt, og hun brød sig på ingen måder om det tilfælde, for det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund! Hun vendte blikket mod ham. Hun skulle øve sig, men den eneste som hun faktisk gad at øve det med, var jo faktisk sin far, og han vidste jo ikke hvor hun var henne! Selvom det var en tanke som gjorde hende lidt betuttet, så kunne hun jo ikke rigtigt gøre noget ved det. ”Gider ik’ træne med Evan, nej jeg vil ej,” endte hun med en ganske kortfattet tone, som hun lod armene søge over kors. Nu hvor Bamse sad godt og trygt inde i sengen, så var det ikke fordi at hun ville lade sekunderne slippe, for nu havde hun havde muligheden for at komme lidt ud og se lidt andet end hvad hun gjorde fra værelset, så ville hun bestemt ikke lade den chance gå sig forbi! Som hun fik kappen på, så kom skoene lige så hurtigt på, også selvom hun slet ikke lagde mærke til, at hun faktisk vendte dem forkert, for hun ville virkelig bare gerne ud, og det var slet ikke noget som kunne gå hurtigt nok for hendes vedkommende. Hun tog fat om kappen og trak den tæt om sig, idet Zachary åbnede døren. At det var koldt udenfor, var slet ikke noget som hun bed sig særlig meget mærke i, også fordi at hun jo trods alt var en isdæmon, og derved ikke bed sig mærke i det på samme måde som hun ellers havde gjort. Det eneste som hun jo faktisk vidste, var at det var koldere her, end det var i Procias. ”Jeg kommer!” endte hun med en næsten helt glad og ivrig stemme, idet hun bare løb udenfor på sine fine små fødder. Hun var måske ikke særlig gammel, men af den grund, så var hun faktisk meget stabil til bens. ”Kom!” endte hun glad, som hun bare valgte at.. løbe. Hun havde ikke haft nogen anelse om at haven faktisk var så stor!

[Deleted]

Zachary kunne rigtig godt lide Jacqueline, da hun var god og sød inderst inde, selvom man lige skulle igennem den hårde facade, selvom han godt havde hørt fra Evan af at hun lignede sine forældre meget, ikke at han kendte hendes forældre, ikke andet end hvad hun havde fortalt og det var ikke så meget igen, da hun egentlig kun talte om hvad hun havde lavet med sin far og hvad han havde lovet hende og fortalt hende, så alt i alt kendte hun vel egentlig ikke særlig meget til hendes forældre? Men hun var også lille og når hun ikke var sammen med dem, så var det jo næsten forståeligt at hun ikke vidste så meget om dem, desuden havde hun fortalt at hendes mor ikke kunne lide hende, så det var vel heller ikke meget hun kendte til kvinden som sådan? Et sted gjorde det ondt på ham, skønt han selv ikke kendte til sine forældre for de var døde, hvor han var vokset op på et børnehjem, hvilket han var stukket af fra, men af den grund så forstod han sig dog godt på Jacqueline og det at hun gerne ville være hos sine forældre, for det ville han i den grad også helst være, hvis han havde haft dem. Han sendte hende et overbærende smil, da hun sagde at hun ikke ville træne med Evan, og han vidste jo godt at hun ikke kunne lide manden, så det forstod han egentlig godt. ”Forstår jeg godt. Men jeg vil gerne træne med dig,” svarede han roligt. Det kunne godt være at han ikke var den bedste selv, men han havde jo lært det meste på egen hånd, så det kunne hun vel også godt, bare med øvelse? Som de fik tøjet på, så åbnede han roligt døren, hvor han ikke engang lagde mærke til at hun havde vendt skoene forkert, for han selv var helt ivrig efter at komme ud. Han grinte ganske kort, som hun løb ud, hvor han selv smuttede ud af døren og lukkede den efter sig, eller snarere smækkede med den. Han selv løb ned ad de få marmortrapper, hvor han efterlod fodspor efter sig i den næsten urørte sne. Det var ikke fordi han kunne se som sådan, hvilket gjorde ham en smule utryg, men han kendte også til haven, så han vidste godt hvor han skulle gå. Han bukkede roligt sig ned, hvor han samlede noget sne op i sine hænder, hvor han formede en snebold som han kastede mod hende, hvor han slap en munter latter, som han roligt begyndte at løbe rundt i haven. ”Kom!” opfordrede han muntert, som han løb ud i den store have, der egentlig var enorm i forhold til at de kun var to små børn. Der var naturligvis ingen blomster eller noget, da det alt sammen var dækket til, selvom man godt kunne ane nogle af bedene, men der var ellers den store sø, som nu var frosset til is, hvilket var sjovt at gå på, hvor der ellers var store træer og rundt om det store mansion en mur, så fremmede ikke bare uden videre kunne komme ind. Han løb roligt hen til søen, skønt han stoppede op ved bredden og blot havde ansigtet vendt ud mod den.