A new start, a new friend?

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline var bestemt ikke begejstret for Evan, også fordi at han slet ikke ville hjælpe hende med at finde hendes far, for det var faktisk noget som gjorde hende direkte... ked af det, for hun ville egentlig bare gerne have sin far og en tryg tilværelse med en som hun kendte! Hun havde ladet Zachary komme med hende op på værelset, også fordi at hun havde set hvor trist han var blevet og et sted så kunne hun vel godt lide ham? Hun kunne godt lide at se ham så munter, for det var også noget som smittede af på hende, og det var noget som kun gjorde det hele langt bedre for hendes del, for hun havde vel brug for det? Selvom hun sad der med munden fuld af pandekager, så forsøgte hun faktisk at føre en samtale, selvom det slet ikke var noget som hun ville gøre normalt. Hun var som regel kort for hovedet, enerådig og ligeglad med hvad alle andre ville, bare de ikke kom hende i vejen, men det her var faktisk en smule anderledes, selv for hendes vedkommende. Hun vendte blikket roligt mod ham endnu en gang og med hovedet let på sned. Hun rystede på hovedet, for han var dum var han! Evan var ikke andet end dum! ”Evan meget dum er han..!” medstemte hun. Hun kunne slet ikke se det gode i Evan på bunden! For det var han da slet ikke i hendes øjne! Blikket gled i retningen af sin bamse som lå i sengen, som hun igen tog op i favnen. At han havde sat sig på gulvet, var noget som hun faktisk havde det fint med, for han respekterede hendes private grænser, og det var noget som hun faktisk havde det helt fint med id en anden ende. At han spurgte ind til hendes far fik hendes smil til at falme. ”Dadda finde mig hjemme.. Han give mig bamse da mig var helt lille baby!” begyndte hun med en bestemt tone, som hun igen rakte sin bamse mod ham, så han kunne ’se’ den, for hun vidste jo, at han ikke var i stand til at se noget som helst. Hun trak vejret dybt, inden hun valgte at fortsætte. ”Dadda ik’ ha’ av, så mig ikke komme hjem med dadda før han finde et nyt hus..” fortalte hun tydeligt trist, for hun vidste jo at hendes far var derude et sted og sikkert også ledte efter hende! Men han kunne vel heller ikke finde hende af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun nikkede med en rolig mine, også selvom det faktisk gjorde hende trist at snakke om hendes far, også selvom det jo faktisk var det eneste som hun egentlig havde at snakke om, og det var jo også noget som gjorde hende trist, for hun havde jo ikke andre omkring sig, så hun havde jo aldrig rigtigt haft noget tilfælles med nogen, da hun var et enebarn og aldrig havde været interesseret i at indgå i de mere sociale sammenhænge med andre jævnaldrende for den sags skyld. ”Og nu dadda ikke finde mig..” endte hun med en dæmpet stemme Tanken gjorde faktisk ondt på hende!

[Deleted]

Selvom Jacqueline var meget enerådig og helst ville være alene, så havde det dog ikke forhindret Zachary i at forsøge at komme ind på hendes liv, for han havde jo faktisk ikke gjort hende noget. Han kunne stadig huske deres første møde, hvor han havde hørt nogen ude på gangen, og var derefter gået ud, fordi han havde troet at det var Evan, indtil det var gået op for ham at det ikke var, da hun så havde talt til ham, havde hun givet ham et kæmpe chok, som han jo ikke kunne se noget som helst og hun havde gemt sig havde hun! Så var Evan kommet ud og hun var smuttet ind på sit værelse, hvor han var fulgt efter, da Evan ikke havde ønsket at fortælle omkring hendes far og hvorfor hun var her og så havde de siddet som de gjorde nu, hvor hun var i sengen og han sad på gulvet. Han trak skævt og dog morende på smilebåndet, da hun holdt fast i at Evan var dum, hvilket han så også godt forstod at hun mente, da manden faktisk ikke havde behandlet hende særlig godt, men det ville Zach i hvert fald gøre, hvor han nok skulle være hendes ven! Han måtte også helt more sig over at hun forsøgte at tale, når hun havde manden fuld af pandekager – pandekager som faktisk smagte utrolig godt – og det gik ikke særlig godt for hende, da han knap nok kunne forstå hende, men han fik dog sammenhængen med. At hun så holdt sin bamse foran sig, så han kunne ’se’ den, gjorde ham nysgerrig, da han godt kunne ane at hun holdt noget mod ham. Han løftede roligt hånden og lod kort sin finger søge over den bløde pels som bamsen havde, inden han trak hånden til sig igen, da han bare skulle være sikker på hvad det var som hun holdt mod ham. ”Så forstår jeg godt at den betyder meget for dig,” svarede han roligt, som han sendte hende et mildt smil. Han kunne godt høre at det gjorde ondt på hende at tale om sin far, hvor det også var gået op for ham at hun slet ikke kunne tale om andet, men det var vel fordi hun ikke rigtig havde andet som betød noget for hende i hendes liv? Hun havde sin bamse og så sin far, hvilket tydeligvis var det vigtigste for hende, det gjorde ham også lidt trist, særligt fordi hun så slet ikke var hos hendes far. Hans mine blev langsomt trist, som hendes fortælling også kun blev mere trist, da hun fortalte at hendes far ikke kunne finde hende mere, og det forstod han godt at hun var ked af det over. Langsomt kom han op på benene, som han roligt satte sig op i sengen ved siden af hende. ”Men jeg glad for at du er her, for ellers havde jeg aldrig mødt dig,” svarede han i en opmuntrende tone, inden duften af pandekagerne måtte ramme hans næsebor. ”Mm.. må jeg smage?” spurgte han nysgerrigt, da han trods alt heller ikke bare ville tage den ud af hendes hånd, selvom hun godt nok havde mange i sin hænder.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline var slet ikke god til det med at være omkring andre, og det havde hun aldrig været. Hun havde været vant til at være alene, og hun havde været vant til kun at have sine forældre. Ja, et sted savnede hun vel også sin mor? Selvom hendes mor ikke rigtigt havde markeret at hun gad hende, og det var jo noget som gjorde, at hun kun holdt sig til sin far, for det var vel egentlig det eneste som hun havde? Bamsen holdt hun direkte op i hovedet på Zachary, også nu hvor han havde opfordret hende til at fortælle, og hendes far var jo trods alt også det eneste som hun faktisk havde at snakke om. Han var den eneste som hun kunne huske som sådan, og han havde været den eneste som hun kunne mindes at have vist hende interessen, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hendes vedkommende. At han berørte hendes bamse, havde hun ikke noget imod. Hun tog den direkte ind i favnen igen, hvor hun knugede den godt og fast ind mod sig. ”Mhmm.. Mig fik den af Dadda og mig passe godt på ham..!” lovede hun med en stolt mine. Selvom han måske var frygtelig beskidt, ikke lugtede særlig godt, og var… både brændt og frosset ned frygtelig mange gange, så passede hun stadig frygtelig godt på ham, for hun ønskede da slet ikke at gøre far ked af det! At hun snakkede med mad i munden, var slet ikke noget som hun tænkte over, skønt hun jo trods alt kun var en lille pige. At snakke om sin far, var selvfølgelig en tanke som kun måtte gøre hende trist og ikke noget som hun kunne gøre det største ved uanset, så var det ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hendes del. Hun vendte blikket ned af sig. Hun havde set sin far, og hun vidste at han havde lovet hende at komme og hente hende, men nu vidste han jo slet ikke hvor hun var henne! Og det var en tanke som selvfølgelig kun gjorde det hele værre for hende, for hun var slet ikke interesseret i at være her, også fordi at Evan var sådan mod hende, for mild og god havde han bestemt heller ikke været! Da han spurgte ind til hendes pandekager, så var det som om at det rev hendes fokus i helt andre retninger end på hendes far, hvor hun vendte blikket mod ham endnu en gang. Hun blinkede let med øjnene. Hun havde taget lige så mange som hendes hånd kunne tage hånd om, så hun.. stirrede mere eller mindre bare på ham det første lange stykke tid, inden hun rakte den lille håndfuld mod ham. ”Du bar ta’ en,” sagde hun med et smil. Hun kunne faktisk godt lide at han gav sig tid til hende, og samtidig spurgte meget ind til hende, hvilket bestemt heller ikke gjorde hende det mindste! Tvært imod, for hun kunne godt lide at have nogen omkring sig, som var større børn, men som ikke var egoistiske ligesom Marcianus var!

[Deleted]

Det var næsten trist at Jacqueline ikke havde andet at tale om, selvom Zachary vidste at der ikke var så meget andet i hendes liv end hendes far, men det ville måske ændre sig med tiden? Hun kom jo nok til at bo her for lang tid, hvis ikke.. til hun blev stor og selv kunne bestemme. Det ville dog være trist, hvis hun skulle undvære sin far, da det tydeligvis var en mand der betød alt for hende, og det gjorde ham helt trist at han ikke kunne hjælpe hende, ligesom det gjorde ham sur at Evan ikke gad hjælpe, for han burde da vide noget om det! Og han var jo træner for dæmonerne, så han burde da vide hvor hendes far var! At hun så viste ham sin bamse igen, fik ham til at smile, da han fandt det kært at den betød så meget for hende, ligesom hans hat betød utrolig meget for ham, eftersom han havde fået den af sin bedste ven, dengang han havde boet på gaden, hvilket var før Evan havde fundet ham. ”Og jeg tror at du vil passe rigtig godt på ham!” medgav han roligt, som han sendte hende et muntert smil. Han havde lært at man havde lettere ved at snakke med hende, hvis man gav hende sin vilje og gjorde som hun sagde, da hun var nået af en lille prinsesse! Hun var bestemt og vidste hvad hun ville have, hvor hun også godt kunne lide at blive rost, dog var han ikke i tvivl om at hun ville passe godt på hendes bamse, for han havde jo allerede set at hun var meget nænsom med at lade folk komme i nærheden af den. Godt nok stank den og den kunne godt bruge et bad, men det ville hun ikke have og derfor var der ingen der ville tage den fra hende. Som han kom op at sidde i sengen og spurgte om han måtte smage en af hendes pandekager, lagde han godt mærke til at stilheden lagde sig over dem, og at hun bare stirrede på ham – hvilket han kunne fornemme – inden hun valgte at række hånden mod ham med de mange pandekager. Han tog dog ikke en hel men brækkede et halvt stykke af, som han begyndte at spise. ”Mange tak!” endte han roligt. Han havde selv allerede fået morgenmad, så han var ikke så sulten igen, dog havde duften af pandekagerne alligevel givet ham lyst til at smage. Det var også sødt af hende at give ham lov til at smage, da hun normalt var god til at afvise ham, når han spurgte om noget, men det synes hun ikke at gøre denne dag, hvilket kun var til hans egen glæde, for han var jo faktisk oprigtig interesseret i hende. Som han tyggede af munden, vendte han roligt ansigtet mod hende igen. ”Hvor var du før du kom her?” spurgte han nysgerrigt. Hun havde jo tilsyneladende ikke været hos sin far, så hvor pokker kom hun egentlig fra? Det havde Evan jo faktisk ikke fortalt ham, hvilket var noget som begyndte at prikke til hans nysgerrighed.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Bamse var det eneste som Jacqueline havde, som direkte relaterede til hendes far og ikke mindst hendes familie, så selvfølgelig var det noget som hun ønskede at passe så frygtelig godt på, også fordi at det jo faktisk var noget som betød frygtelig meget for hende. Selvom det måske ikke var noget som hun kunne sætte ord på endnu, så var det jo uanset hvad noget som hun jo faktisk følte, men.. hvad var der at gøre ved det? Hun vendte blikket mod ham igen. At han så kommenterede at hun passede godt på bamsen, var selvfølgelig noget som gjorde hende rigtig glad, for det var jo faktisk det eneste som hun havde fået med sig fra der hvor hun havde været før, selvom hun nu heller ikke kunne huske hvad det hed.. Det var altså ikke nemt at være hende altid! ”Mig passe godt på Bamse! Dadda give mig ham. Dadda av øje, så mig love mig blive hjemme, til han finde et hus, så mig komme med hjem,” fortalte hun videre. Hendes far havde jo fået vansiret sit øje, også selvom hun ikke vidste hvorfor, men det var vel heller ikke så vigtigt? Hendes far havde fortalt hende det som hun havde brug for, netop for at have sit at forholde sig til, så var det bestemt heller ikke nemt for hendes del, når hun egentlig bare ønskede at komme med hjem, men åbenbart ikke noget som hun havde nogen mulighed for, og det gjorde det ikke ligefrem nemmere af den grund!
Jacqueline lod Zachary tage en pandekage, så han selv kunne få noget at spise, inden hun fik mere i munden selv, kun for at sidde og kigge på ham. At han ikke kunne se, var stadig noget som hun fandt dybt underligt, for han opførte sig jo ligesom hun gjorde, og hun kunne jo godt se en masse! Hun vendte blikket mod sin bamse, som hun igen lagde ned helt tæt ved siden af sig, kun for at vende blikket mod ham igen. At han så spurgte ind til hvor hun kom fra, fik hende til at blinke let med øjnene, også selvom det ikke ligefrem var noget som hjalp hende som sådan, for hun kunne jo slet ikke huske alle de ting! Kun at folk kiggede underligt på hende og kaldte hende alt muligt, som hun heller ikke kunne forstå, og det kunne hun ikke lide. ”Mig være ved Jacques og Camryn,” fortalte hun. Hvad landet hed eller stedet for den sags skyld, vidste hun ikke, ellers kunne hun bare ikke huske det, men det gik vel egentlig også bare ud på det samme, gjorde det ikke? Hun lod hovedet søge let på sned. ”Mennsker sige så mange ting til mig som mig ikke forstå.. De ik’ li’ mig..” tilføjede hun dæmpet. Ja, det var vel meget af det negative som hun kunne huske? Et sted mindes hun sin mor og far råbe og skrige af hinanden, far var revet fra hende og hun havde mistet begge sine forældre, var efterladt på herregården, tvunget til at leve sammen med vampyrer, og nu var hun her.. Nej, det var vel ikke så underligt igen?

[Deleted]

Selvom de egentlig kun talte om hendes far, når de endelig var sammen, hvilket ikke var sket så tit igen, så havde Zachary intet imod det. Han havde allerede lært at hun var en pige som godt kunne lide at få sin vilje, og som godt kunne lide at blive hørt, så selvom han hørte det samme omkring hendes far, så havde han intet imod det, for hun virkede også glad, så længe hun bare fik lov til at tale, selvom han dog fandt det trist at hun faktisk ikke havde mere at tale om, for hun virkede rimelig.. ensom. Hun havde godt nok sin bamse, men det var da overhovedet ikke nok? Bamsen kunne jo ikke tale eller snakke med hende, så der var jo i princippet kun hende, selvom han godt kendte til det at være ensom, så han følte også at … de havde ting til fælles, derfor kunne han også godt lide hende. Han trak på smilebåndet, da hun talte så hurtigt, og igen om sin far, hvilket morede ham. ”Du er også dygtig,” medgav han med et muntert smil, som han vendte ansigtet mod hende igen, skønt han ikke kunne se noget som helst, hvilket han allerede havde vidste at hun ikke kunne forstå, da hun altid blev forvirret når han talte om det, men det var vel også kun fordi hun var så lille? Hun lød ikke rigtig til at være kommet ud og havde oplevede ting, da hun virkede meget uvidende omkring ting, også den måde hun talte på, da hun jo faktisk talte som en lille baby, ikke at det gjorde ham noget, for han forstod hende trods alt, desuden så var hun jo også yngre end ham, så det var måske også derfor? At hun fortalte hvor hun kom fra før, fik ham til at lade hovedet søge let på sned. ”Hvem er Jacques og Camryn?” spurgte han nysgerrigt, da det jo tilsyneladende ikke var hendes mor og far. ”Er de din familie? Og hvorfor skulle du så herhen?” spurgte han videre, hvor det måske godt kunne lyde som mange spørgsmål, men han var jo også interesseret i hende og nysgerrig efter at vide mere omkring hende, særligt hvorfor hun var her, for det gav ikke nogen mening i hans lille hoved, særligt ikke når hendes far var derude et sted, medmindre han måske var død? Han rynkede let brynene i en trist mine, da hun fortalte at mange sagde ting om hende og at de ikke kunne lide hende. ”Jeg blev altid mobbet på børnehjemmet, de andre var altid efter mig, så.. det kender jeg godt,” svarede han stille, inden han rykkede tættere på hende og lagde armen om hende. ”Men jeg kan godt lide dig,” svarede han sandfærdigt og sendte hende et mildt smil. Han ville jo gerne være hendes ven, ligesom han også gerne ville vise hende at han ikke var så slem igen, men at han faktisk var interesseret i hende, for han ville jo faktisk gerne hjælpe hende og være der for hende, selvom han måske ikke kunne gøre så meget igen, fordi han var lille, men det var vel altid rart ikke at være alene?

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Det eneste som Jacqueline egentlig havde at snakke om, var hendes far, for det var det eneste som stort set havde haft en betydning for hende som sådan, men ikke desto mindre, så var den ensomhed jo faktisk noget som hun var.. vant til et sted vel? Tanken om at være ved sin far, var egentlig det eneste som fyldte hende. At han så skulle rose hende for at passe godt på sin bamse, var selvfølgelig en tanke som gjord hende frygtelig glad! For hun gjorde virkelig også hvad hun kunne, og det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for hende! ”Tak!” sagde hun med en tydelig stolt mine. At hun så kun havde sin far og sin ensomhed at snakke om, gik hende egentlig ikke på, for det var jo faktisk det eneste som hun havde, set i den forstand, og det var jo ikke ligefrem noget som hun kunne gøre det største ved lige nu trods alt, selvom det vel gjorde.. ondt? Hun snakkede muligvis babysprog, men hun havde jo heller ikke ligefrem haft nogen til at stimulere det ved hende, men hun gjorde det jo trods alt så godt som hun nu kunne! Hun vendte blikket mod ham, som hun let trak på skuldrene. ”Ved ik’… Dadda blive væk og de kom og flytte ind i vores hus..” Hendes tone var tydeligt bitter, for hun brød sig slet ikke om dem, eller de dumme vampyrer som var kommet ind! Hun ville jo bare have sin dadda og det var blevet hendes livsmission at komme hjem til ham igen! At folk var stygge ved hende, var tydeligvis noget som han også kendte til, inden hun roligt vendte sig mod ham. Det gjorde hende ked af det, også fordi at de brugte ord, som hun jo faktisk ikke helt forstod sig på! At han lagde armen om hende, havde hun faktisk ikke noget imod, for hun kunne faktisk.. godt lide det. Han forstod hende, som hun et sted også forstod ham. Hun satte sig tæt på ham, vel også for at vise ham, at det jo faktisk var.. okay at han gjorde det, for et sted kunne hun jo godt lide det faktum, at hun ikke længere var alene, for det var jo hvad hun var, da hun ikke havde sin far ved sig. ”Mig ved ik’ hvorfor mig er her.. mig ik’ li’ det..” endte hun med en dæmpet stemme, som hun vendte blikket mod ham. Et sted så var hun ikke den som normalt ville åbne sig på den måde, men det var jo ikke ligefrem en løgn i den anden ende, var det? Hun var jo alene, når hun ikke havde sin far, og hun kunne slet ikke have med den tanke at gøre! ”Hvad de sige til dig?” spurgte hun, som hun stille vendte blikket mod ham igen. Et sted var hun jo trods alt også frygtelig nysgerrig af sig! Også selvom det var utrolig sjældent at hun i det hele taget lod det komme til udtryk og specielt på den her måde! At han godt kunne lide hende, fik hende til at smile. ”Kan du?” spurgte hun næsten helt smilende.

[Deleted]

Zachary vidste at bamsen betød utrolig meget for Jacqueline, da hun slet ikke lod folk vaske den, hvilket måtte more ham, for den stank jo tydeligvis, ligesom den også var beskidt, hvilket han kunne mærke, når han rørte den, de få gange han havde fået lov til det. Han havde dog intet imod det, han forstod bare ikke hvorfor hun ikke selv vaskede den, for det kunne hun vel godt? Tage den med i bad eller lignende? Det forstod han til gengæld ikke, men at hun ikke ville lade andre røre den, kendte han selv, da han havde sin elskede hat, som han heller ikke brød sig om at andre tog fra ham, da han havde fået den fra en nær ven i gammel tid. Hendes stolte mine, fik ham til at trække på smilebåndet, da det betød at han havde gjort hende glad eller i hvert fald sagt det rigtige. ”Men hvorfor tager du ikke selv bamse med i bad?” spurgte han nysgerrigt, som han lod hovedet søge en anelse på sned, uden at han fjernede ansigtet fra hendes retning, da det var et tegn til at hun havde hans opmærksomhed, skønt han godt nok ikke kunne se hende. Selvom hun kun havde sin far at snakke om og så sin bamse, så gjorde hun ham alligevel nysgerrig, men det var måske fordi at hun ikke var hos sin far, men havde oplevet en masse andet, da hun jo åbenbart havde boet hos fremmede, derfor var han kun endnu mere bange for at hendes far faktisk var død og at hun ikke kom tilbage til ham igen, men man kunne vel altid håbe på det? At hun så fortalte at de andre var flyttet ind i huset, fik ham til at rynke på brynene, skønt han godt kunne høre den bitre tone. ”Var der så andre børn?” spurgte han nysgerrigt, som han ikke veg ansigtet fra hende, da hun havde hans fulde interesse og nysgerrighed. Han måtte erkende at han faktisk ikke kunne holde op med at stille spørgsmål, men han var jo også nysgerrig efter at lære mere omkring hende! ”Og forstår godt du ikke kan lide dem, hvis de flyttede ind i dit hus,” tilføjede han mere forståelsesfuldt, som han så frem for sig igen. Det kunne man vel heller ikke bare? Men nu kendte han jo ikke hele historien og hun kunne tydeligvis ikke huske den, men hun var jo heller ikke særlig gammel. At hun så valgte at rykke tættere på ham, da han slog armen omkring hende, fik ham til at trække på smilebåndet, så det næsten gik fra øre til øre, da det glædede ham at hun ikke længere afviste ham. Han strøg hende blidt og trøstende over armen, et sted for at vise at han forstod hende, men også for at gøre hende lidt tryg, da han godt vidste at hun helst ville være hos sin far. ”Det skal nok gå,” forsøgte han fortrøstningsfuldt, som han sendte hende et prøvende smil. At hun så spurgte ind til ham, måtte han se frem for sig igen, hvor hans mine blev tænkende. ”De kaldte mig grimme ting, skubbede til mg, slog til mig, kastede ting efter mig. Hader børnehjem, derfor boede jeg på gaden,” fortalte han sandfærdigt, selvom det denne gang var hans tur til at gøre stemmen bitter. Ingen havde forstået sig på ham, fordi han havde været blind og fordi han dermed var anderledes, var han blevet mobbet. At hun blev glad, da han sagde at han kunne lide hende, nikkede han ganske let. ”Mhm.. det kan jeg!” svarede han bestemt, som han sendte hende et muntert smil.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Bamsen var det eneste som Jacqueline havde at klamre sig til, da det samtidig også var noget som skabte hende en form for tryghed, og det var noget som hun helt klart havde haft brug for med det som hun havde været igennem. Dagligt havde hun hørt sine forældre råbe og skrige af hinanden, så selv det brød hun sig ikke om, og derfor havde hun reageret som hun havde, da Evan havde hævet stemmen overfor hende, for det var hun jo slet ikke vant til, og det var noget som faktisk havde gjort hende ekstremt ked af det! Hun vendte blikket mod ham ved hans ord. Bade Bamse? Hun kunne jo ikke rigtigt gå i bad selv og den slags endnu, for hun var jo endnu en lille pige, så hun skulle jo have en hjælpende hånd med mange ting endnu. ”Hun sige bamser ikke blive våde..” fortalte hun. Hun hentydede selvfølgelig til Camryn, hvilket var ganske logisk i hendes hoved, men ikke desto mindre, så vidste hun at han ikke lugtede særlig godt, så var det ikke noget som gjorde det meget nemmere for hende. Hun vendte blikket ned mod sin bamse. Hun var bitter.. I hendes øjne, så havde Jacques og Camryn taget hendes fars hus, så han ikke havde noget hus mere, og det gjorde hende faktisk sur! Hun nikkede. ”Marcianus.. Han bare dum..” svarede hun kort for hovedet. De der vampyrer var hun bestemt ikke særlig god til og det blev hun nok heller aldrig nogensinde!
At Zachary var sådan overfor hende, og han faktisk kunne udvise hende den form for forståelse, var noget som selvfølgelig gjorde hende glad, for det var en forståelse, som ikke rigtigt nogen var i stand til at vise hende. Hun nikkede. ”Dadda ikke komme hjem, uden dadda få av..” endte hun med en tydelig trist tone. Hun skulle være stærk for sin far, for det havde hun lovet ham, men det var faktisk svært, når hun selv ikke vidste hvornår hun ville få noget ud af det, eller hvor lang tid hun skulle vente eller noget som helst. Hun blev siddende tæt ved Zachary, for hun kunne faktisk godt lide det. Selvom hun var meget ensom og enerådig, så kunne hun faktisk godt lide at han kunne forstå hende, da det også lød som om at han havde været meget igennem, og det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Hun nikkede stille. At folk kaldte hende alt muligt, forundrede hende faktisk, for hun havde jo ikke gjort nogen noget! ”De bare dumme, er de..” svarede hun, næsten som havde det været et forsøg på at muntre ham lidt op! At han godt kunne lide hende, var en tanke som hun faktisk godt kunne lide, for det var hun jo faktisk kun vant til at det var hendes far som sagde den slags, så det var noget som faktisk betød utrolig meget for hendes vedkommende, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Hovedet lagde hun forsigtigt mod hans skulder. At han ikke kunne se, gjorde hende virkelig intet, for han var jo et menneske.. en dæmon, ligesom hun selv var.

[Deleted]

Bamsen betød uden tvivl utrolig meget for Jacqueline hvilket Zachary godt kunne forstå, hvis det var det eneste hun havde fra sin far, og generelt hvis det var det eneste hun havde i det hele taget, for hvem ville så ikke vogte utrolig godt om det? Han selv anså det for at være en naturlig ting, da han selv holdt utrolig meget af sin egen hat, som han havde fået af sin barndomsven og ’bror’ Josh, der havde vist ham hvordan livet på gaden var og som havde indviet ham i det, hjulpet ham for til sidst at de havde kunnet hjælpe hinanden. At hun så ikke måtte vaske bamsen fik ham til at lade hovedet falde let på sned. ”Hvorfor ikke? Bliver den så ødelagt?” spurgte han roligt. I så fald forstod han ikke hvordan den ellers kunne blive ren og ting blev jo altid rene, for det kunne voksen jo altid gøre! Han endte med at lyse helt op, som han rettede hovedet op igen. ”Jeg kan vaske den for dig!” svarede han muntert. Han var trods alt vanddæmon, han burde kunne vaske den uden at den gik i stykker! Han kom dog i tanke om at hun ikke brød sig om at nogen skulle røre den, hvilket fik ham til at smile mere mildt til hende. ”Vi kan vaske den sammen? Så hjælper jeg dig,” indskød han hurtigt efter den anden, hvor det også var sagt mere mildt, så hun ikke ville tro at han bare ville gøre det mod hendes vilje og hvis han hjalp hende, så var det vel heller ikke så slemt? At hun så nævnte en Marcianus, fik ham igen til at lægge hovedet på sned. ”Hvem er Marcianus?” spurgte han roligt og dog nysgerrigt. Hun havde sagt at han var dum, men det blev han jo ikke videre klog af. Han forstod heller ikke hvordan hun var endt med at bo hos andre og ikke hos sin far og mor, derfor måtte han erkende at Jacquelines historie virkelig måtte forvirre ham en del! At hendes far så ikke kunne komme hjem uden at han ville få av, gjorde ham næsten selv helt trist, da han godt kunne mærke og se at det måtte påvirke hende utrolig meget og det måtte også gøre ham helt trist. ”Hvorfor kan han ikke det?” spurgte han dæmpet og dog roligt, som han begyndte at stryge hende blidt over armen, som han holdt om hende, hvor det også måtte glæde ham at hun lagde hovedet mod hans skulder, som et helt fik ham til at smile og skabe en varm følelse i hans indre. ”Ja de er så!” medgav han tydeligt enig, som han nikkede istemmende også. Dem på børnehjemmet og de som havde talt ned til hende, de var alle sammen dumme! De forstod dem bare ikke, måske det var fordi de var dæmoner? Han havde jo hørt at de ikke var så velsete i mange af landene, men han var ligeglad, for det var jo ikke alle som var onde! Evan var måske dum af og til, men han var jo ikke ond! ”Vil du ikke med udenfor og lege Jacqueline?” spurgte han i en bedende tone, som hun jo før havde afvist ham, men det var jo godt at komme ud og få lidt frisk luft og komme ud og lege, for det ville han jo gerne! Særligt med hende.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Bamse var den genstand som havde den største betydning for Jacqueline, da det også var det eneste som hun havde efter sin far. Det hemmelige rum i pejsestuen kendte hun til, men hun havde aldrig nået at få noget af det med, inden Jacques havde revet hende væk derfra og nu placeret hende her. Hun var jo faktisk ked af det, fordi at det var sådan det gik for sig, men hvad kunne en lille pige da gøre ved det? Hun kunne jo ikke ligefrem gøre noget som helst! Hun vendte blikket mod ham endnu en gang ved hans ord. Bamse var det mest værdifulde i hendes liv, lige foruden hendes far selvfølgelig, men selv ham, vidste hun jo ikke engang hvor var henne, eller om han i det hele taget kigget efter hende, selvom hun selvfølgelig håbede og et sted også vidste at han gjorde det! ”Den ik’ i stykker..” Blikket gled stille mod ham igen, også selvom hans følgende ord var noget som for alvor fik hende til at se rødt, for han skulle slet ikke tage Bamse væk fra hende! ”DU IK’ FÅ HAM!” nærmest udbrød hun med en fast tone, som han tydeligvis ville vaske den for hende.. det var der slet ikke nogen som skulle have lov til! At han så spurgte om de skulle gøre det sammen, så… var sagen vel også lidt en anden? Hun ønskede bare ikke at han skulle gå i stykker, for det var virkelig det mest dyrebare som hun havde, og derved også noget som hun jo faktisk ønskede at passe frygtelig godt på! Hun blinkede med øjnene. ”Du love du ikke ta’ Bamse?” spurgte hun pludselig langt mere roligt, inden hun igen roligt vendte blikket mod ham. Han var nu alligevel sød ved hende, og det var noget som hun godt kunne lide, samtidig med at han spurgte ind til hende og faktisk viste interessen på den måde, for det var jo faktisk noget som hun godt kunne lide, for så kunne hun få lov til at være lidt i centrum, og det var jo noget som hun jo faktisk godt kunne lide! De mørke øjne gled stille mod ham, som hun let blinkede med øjnene. At han ikke kunne se, gjorde hende slet intet, for han var jo ligesom alle andre. ”Han Camryns dreng,” fortalte hun som hun igen knugede den møgbeskidte bamse ind mod sin egen favn. Han lugtede bestemt ikke særlig godt efterhånden, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog sig af, for visse ting blev man vel bare vant til? At han så spurgte om hun ville med ud og lege, fik hende til at vende blikket mod ham, for hun havde jo trods alt altid sagt nej til ham, for hun følte sig jo slet ikke tryg! Men… Evan var jo ikke hjemme, så var det jo lige anderledes, og det var noget som hun jo faktisk havde det ganske fint med i længden. ”Hvad vi lege..?” spurgte hun så endeligt, som hun jo faktisk valgte at sige ja for en gangs skyld, i stedet for konstant at skulle afvise ham, selvom det jo faktisk var hvad der faldt hende mest naturligt.

[Deleted]

Hvis hendes far betød så meget for hende, og hun ikke kunne være sammen med ham, samt at hun havde fået bamsen af sin far, så forstod Zachary godt at den betød så meget for hende og at hun ikke ville have at nogen skulle tage den fra hende, for sådan havde han det jo også med den gamle hat som han bar på hovedet i øjeblikket. Den havde han fået af sin ’bror’ Josh, der nu var død, hvor han siden havde levet alene på gaden, indtil Evan havde fundet ham og taget ham med til Imandra. Han forstod ikke hvorfor de ikke længere kunne være hos Diane, for han havde faktisk godt kunne lide den kvinde, da hun var god og sød mod ham, skønt hun ganske vidst var blevet overrasket over at se ham til at starte med, men det var nu ikke så meget Diane han tænkte på i øjeblikket, da han havde vænnet sig til at det bare var ham og Evan, indtil Jacqueline var kommet ind i deres liv vel og mærke. Han havde intet imod at hun var her, da han faktisk godt kunne lide hende. Hun var sød og hun var interessant, hvor han faktisk gerne ville lære hende bedre at kende. At hun så brølede at han ikke måtte få ham, fik ham til at snerpe læberne sammen, for det var jo ikke meningen at gøre hende sur! At hun så blev mere rolig, da han foreslog at de kunne vaske den sammen, sendte han hende et sødt lille smil, som han nikkede ganske let. ”Du holder bamse og jeg hjælper med at vaske ham, uden at han går i stykker!” lovede han højt og helligt, som han tilmed måtte lave et kryds over brystet med sin pegefinger, imens han holdt den anden hånd oppe, som et tydeligt tegn til at han lovede hende ikke at tage hendes bamse, ikke uden hendes tilladelse i hvert fald, selvom han tvivlede på at hun ville give ham den. Han blev jo nok nød til at røre ved den, hvis de skulle have den vasket, men han behøvede jo ikke at tage den fra hende, skønt det nok ville være lettest, for så vidste han jo hvad han lavede, da han trods alt var blind og havde et behov for at røre ved ting for at kunne mærke hvor de var. At hun fortalte om denne Marcianus og sagde at det var Camryns dreng, så nikkede han blot, da han trods alt ikke kendte nogen af dem, men det var også ligegyldigt. At hun så ikke kunne lide dem, vidste han ikke hvorfor, men han havde på fornemmelsen at hun fandt alle dumme, som stod i vejen for hende og det at finde hendes far og det måtte de andre jo også have gjort. Han endte med at se helt overrasket på hende, da hun spurgte hvad de skulle lege for.. var det virkelig et ja? Hans læber endte dog med at spille ud i et muntert smil, som han sprang ned fra sengen og vendte sig om mod hende. ”Vi leger præcis hvad du vil! Og tag bamse med, så kan vi vaske ham først!” svarede han muntert, som han helt måtte hoppe på stedet af glæde og spænding, for han havde jo flere gange forsøgt at få hende til at lege med ham, hvor hun bare havde afvist ham, men det gjorde hun ikke nu? Det var jo fantastisk!

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacquelines far betød forbandet meget for hende, udelukkende fordi at han vel var det eneste som hun havde, nu hvor hendes mor slet ikke kunne lide hende? Det var trods alt kun far som havde besøgt hende i deres hus hvor de havde boet før, og aldrig hendes mor og af hvad hun svagt kunne huske, eller bare vane måske, så havde hendes mor aldrig rigtigt været der for hende eller taget sig af hende, da det jo kun var far som hun kunne huske i den sammenhæng. Bamsen havde hun fået af sin far, og derved også det eneste minde som hun havde efter ham, og derfor gjorde hun i hvert fald også sine ihærdige forsøg på at passe på den! At han så ville vaske hendes bamse, fik hende kraftigt til at reagere, for der var ikke en eneste som skulle have lov til at tage den bamse fra hende! Slet ikke! At han så lavede det om til at de kunne vaske bamsen sammen, havde hun det faktisk langt bedre med, for så kunne hun holde fast i ham! Hun sendte ham en yderst fast mine, da det var noget som et sted gjorde hende utilfreds, også fordi at han satte sig op mod hende, og det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre i den anden ende! ”Du love mig holde bamse? Og han ikke gå i stykker?” spurgte hun med en mere fast tone. Hvilket liv Zachary var vant til fra før Evan var dukket op, vidste hun ikke, men selv den mand var hun bestemt heller ikke meget for, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Marcianus, Jacques og Camryn ønskede hun slet ikke at tænke på, da hun stadig så på det som hendes fars og hendes hus, og de bare var kommet og taget det, og det havde hun det faktisk svært ved, for ligesom alle andre børn, så ønskede hun vel bare sine forældre? Og det bedste for dem? Ligesom hun heller ikke ønskede at hendes far skulle have av. At han så skulle blive så glad fordi at hun faktisk sagde ja for en gangs skyld, fik hende til at blive næsten skræmt med øjnene, for.. hun var jo slet ikke vant til at lege med andre børn, og derfor vidste hun jo heller ikke hvordan man skulle lege med dem! Bamse knugede hun pludseligt langt mere tæt ind mod sin favn, hans tydelige begejstring, næsten gjorde hende usikker, for det var i sig selv, slet ikke noget som gjorde det nemmere for hende af den grund! ”Mig ikke vide hvad vi lege.. Mig aldrig lege med ander børn,” endte hun dæmpet, som hun alligevel trak sig ned af sengen, og vendte blikket mod ham endnu en gang. Som han gik med til at de kunne vakse bamse først, nikkede hun til, for det ville vel også gøre ham godt efterhånden? ”Vi vaske bamse først,” endte hun med en mere bestemt tone, som hun igen holdt bamse ud mod ham. Han lugtet heller ikke særlig godt, men han havde jo heller aldrig fået et bad før!

[Deleted]

At Jacqueline begyndte at brøle og skråle op, så snart man foreslog at man ville tage bamsen fra hende, gjorde det kun tydeligt at den betød alt for hende, selvom det rent faktisk måtte give Zachary en klump i maven, da hun valgte at råbe af ham, for det brød han sig bestemt ikke om! Han kunne ikke lide at hun bare skældte ham ud, hvor han næsten også blev i tvivl om det overhovedet var smart at vaske bamsen, men hun måtte vel også selv kunne lugte at den virkelig stank efterhånden? Han ville dog gerne hjælpe hende med at vaske den, da han var vanddæmon, så han burde vel kunne hjælpe hende med at gøre det, uden at den ville gå i stykker? Om den overhovedet kunne tåle vand vidste han ikke, men han havde da før vasket tøjdyr og ’set’ andre gøre det, så hvorfor burde den ikke kunne tåle det? Og hvis den ikke kunne, så kunne han stadig hjælpe så den ikke gik i stykker, så de skulle skam nok klare den. At hun så faldt lidt til ro igen, da han foreslog at de begge kunne hjælpe hinanden, så var han stadig en anelse usikker, da han ikke brød sig om når folk hævede stemmen overfor ham – som ethvert andet barn vel? Han nikkede ganske svagt. ”Jeg lover det,” forsikrede han hende endnu engang, som han sendte hende et mildt smil. Hvis hun absolut ville holde bamsen så kunne det skam sagtens lade sig gøre, men han mente nu bare at det var på tide at hun lod bamsen blive vasket, da den virkelig ikke lugtede særlig godt! Og hun havde jo selv fortalt at denne Camryn havde ønsket at gøre det, så hvis en voksen kunne, kunne de vel også godt? At hun helt blev skræmt over hans begejstring af at de skulle lege sammen, lagde han ikke mærke til, men han kunne dog godt fornemme at hun blev lidt stille, hvilket alligevel fik ham til at stoppe, hvor han vendte sig mod hende. Han selv var faktisk ikke vant til at lege med andre, ikke siden han havde mistet Josh og det var faktisk mange år siden, men han ville gerne lære Jacqueline bedre at kende, så han havde skam intet imod at give hende en chance, da hun ikke var slem, som de andre børn på børnehjemmet, der altid havde været efter ham, fordi han var anderledes. ”Vi kan gå udenfor og lege? Ude i haven? Den er stor!” svarede han muntert, som han gik hen til hende, da hun selv kravlede ned fra sengen. Han var et stykke højere end hende, skønt det ikke var meget, da de begge endnu var små. Han rakte hende roligt hånden, et sted et tegn på tillid. ”Vi vasker bamse først ja,” medgav han roligt, da hun selv gentog det i en mere bestemt tone, for han havde skam intet imod at de vaskede den, for det var vel også et tegn på tillid fra hendes side af, at hun faktisk lod ham hjælpe hende med det? Det beviste jo også kun at han var nået ind til hende. Som han tog omkring hendes hånd, førte han hende roligt med hen til døren, som han åbnede inden han gik i et stille og roligt tempo ned ad gangen og ned til badeværelset, så de kunne få vasket bamse.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Bamsen var det eneste som faktisk havde nogen betydning for Jacqueline, da det var det eneste som hun havde efter sin far, og i og med at han havde opsøgt hende i Procias og havde lovet at hente hende, når han havde fundet et hus, var noget som hun faktisk så frem til. Nu vidste han ikke hvor hun var henne, for hun regnede bestemt heller ikke med at Jacques ville være sød at fortælle ham det, for hun ville jo bare gerne have sin far! At Zachary ikke brød sig om at blive råbt og skreget af, var ikke noget som hun kunne sige noget til, for selv ikke han skulle have lov til at tage den bamse fra hende! Nej han skulle ej! At han så lovede at hun kunne holde, så han kunne vaske, så hun vidste, at bamse ikke blev taget fra hende, var noget som hun faktisk havde det fint med, for det kunne hun vel egentlig godt acceptere? At han så kunne love som sagt, at han ikke tog bamsen fra hende, var noget som gjorde hende langt mere rolig, for så vidste hun selv hvad hun havde med at gøre. ”Godt!” endte hun med en ganske bestemt tone, for hun ønskede slet ikke at miste den bamse, som det mest værdifulde i hendes liv! Det lignede hende måske ikke at sige ja, når han endelig spurgte, men nu var Evan ikke hjemme, så var det faktisk kun hans iver som faktisk formåede at gøre hende usikker, og det var slet ikke noget som hun kunne lide, for hun var slet ikke vant til den slags! Hun knugede sin bamse mere ind mod sig, som hun endte med at stille sig på gulvet foran ham. Han var nu alligevel en anelse højere end det som hun var, også selvom det ikke gjorde hende det mindste. Haven havde hun jo i princippet slet ikke set endnu, da hun jo faktisk havde holdt sig indenfor også mest for sin egen skyld. ”Mig aldrig vært i haven før.. Er den så stor?” spurgte hun, som hun igen vendte blikket i retningen af ham. At de kunne vaske bamsen først, havde hun det faktisk fint med, for så kunne de jo altid gå ud og lege bagefter, også selvom hun slet ikke havde nogen anelse om hvad pokker de skulle lege efterhånden. Det var en umådelig stor tillid set fra hendes side af, og det vidste hun godt, og det var også det som hun ønskede at han skulle vide, for det var bestemt ikke alle som fik lov til at få hendes bamse! Den eneste som havde været tæt på det, havde jo faktisk været hendes far, som havde det været en form for forhandling for at holde ham hjemme sammen med hende, også selvom det jo desværre ikke havde haft den virkning som hun havde håbet og bedt til. ”Hvordan gør man?” spurgte hun endeligt. Hun havde jo aldrig rigtigt fået vasket sin bamse før, for ingen havde fået lov til det, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hendes del.