Long time no see

[Deleted]

I øjeblikket føltes det slet ikke som om Derick bar et mørke i sit indre, da hun formåede at få den gamle side frem i ham og det var noget som han slet ikke havde regnet med, for han havde godt vidst at de ville støde på hinanden før eller siden, for det gjorde de jo trods alt altid, men han havde sagt til sig selv at han kunne stå imod, at han ikke ville blive påvirket, men det havde så vist sig at han havde taget grueligt fejl, da han slet ikke var i stand til at være ligeglad, når hun fik alle de gamle følelser til at vælde op i ham. Han måtte skule til hende ved hendes ord, skønt de violette øjne bar et drilsk skær i sig. ”Nu skal du ikke komme for godt i gang!” svarede han i en drilsk anklagende tone, som han denne gang løftede den ene hånd og prikkede hende i siden, skønt det kun blev en enkelt gang, som det var en advarsel. Hans smil måtte dog selv blive varmt, som hun lagde hånden mod hans kind og fortalte at han var den perfekte mand for hende, hvor han ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet. ”Se.. jeg sagde jo at jeg var den bedste,” svarede han drillende, som han prikkede hende på næsetippen, inden han kluklo ganske let. Han løftede sin hånd og tog om hendes, så han kunne give den et kærligt klem. ”Men du er også den perfekte kvinde for mig,” svarede han roligt, som han sendte hende et varmt smil, uden at han tog blikket fra hende. Hun havde godt nok haft sit sidespring, men det var jo frygtelig mange år siden, hvor hun også derefter havde valgt at være ham tro, og det var også sket så lang tid siden at han ikke rigtig burde bruge det imod hende længere, da de trods alt havde delt et par tusind lykkelige år derefter. Han trak morende på smilebåndet, som hun også lige måtte påpege at han også var den heldigste mand, hvor han nikkede sig enig hendes ord og sendte hende et kærligt smil. ”Naturligvis er jeg en heldig mand, jeg har trods alt en kvinde som dig,” svarede han roligt og medgivende, som hans smil ikke falmede det mindste, da det direkte var fængslet på hans læber, da andet var umuligt i hendes selskab. At hun så fortsatte med at holde fast i at han havde tabt og tilmed puffede til ham, fik ham til at himle let med øjnene, inden han kluklo ganske let. ”Vi kan da godt tage en omkamp, hvis det er det du er ude efter?” svarede han drillende, som han ikke tog blikket fra hende. Hans smil blev dog næsten helt charmerende til hendes næste ord. De havde ganske vidst faldet for hinanden under første møde, da hun virkelig havde formået at sno ham om sin lillefinger, men det havde vidst også været gengældt. ”Som jeg fik smag for dig,” svarede han roligt, hvor han klemte om hendes hånd. Fornuften havde hun fået banket ind i hans hoved, selvom han vidste at mørket også godt kunne komme når som helst det skulle være, men i øjeblikket prægede det ham ikke, da hans tanker kun kredsede sig om hende, som han lå over hende, hvor hun trykkede ham tættere på og de delte et lidenskabeligt og længselsfuldt kys, hvor han kun ønskede at give sig hen til hende. Hånden mod hendes lår, søgte roligt under hendes kjole, så den kom i kontakt med den nøgne hud, hvor han nød fornemmelsen. Han kunne dog godt mærke at hun var præget af ar på lårene, hvor hans fingrer også måtte glide over dem, skønt det ikke gjorde hende grim, tværtimod var det noget som gjorde ham ondt, fordi hun havde været det igennem, for det havde hun aldrig fortjent! Han brød roligt kysset, hvor han i stedet for kyssede hende mod kinden og videre ned over halsen, hvor han placerede et par lidenskabelige og pirrende kys.

[Deleted]

Leende måtte Denjarna let bøje til den ene side, som han advarende måtte prikke hende i siden. Kilden var hun nu engang, hvor hun derfor ikke ønskede, at hans fingre på ny ville løbe løbskt langs hendes sider, da det var en uudholdelig følelse. Hun kunne kun håbe på, at hun kunne nå at ramme ham først, hvis han endelig skulle få den ide, at han ville give hende en ny kildetur. ”Kan du da ikke klare det?” spurgte hun i en drillende tone, inden hun roligt fortsatte, ”men nuvel. Du er den perfekte mand for mig.. Selv når du ikke har en mønt i lommen.” Mildt smilede hun til ham, som hendes ord også måtte være sande. Rig eller fattig.. så havde hun i sinde at blive hos ham. Det kunne godt være, at hun var vant til en fornem livsstil, men hun anså sit hjem for at være der hvor Derick var, og hvis de ikke havde noget, så var det bare sådan det nu engang måtte være. Let rynkede hun på næsen, som han prikkede til dens tip. Det varmede hende at høre, at han anså hende for at være den perfekte kvinde for ham, da hun ikke ønskede at det skulle være anderledes. Det kunne godt være, at de havde haft et par huller i deres forhold, men det var ikke for sent for dem at blive lykkelige sammen igen. Fingrene spredte hun roligt, så hun kunne lade sine fingre flettes sammen med hans, efter at han havde givet den det kærlige klem. ”Jeg elsker dig, Derick.. Jeg elskede dig dengang.. Jeg elsker dig nu.. Jeg vil elske dig for altid,” sagde hun i en kærlig tone, inden hun flygtigt lod deres læber mødes i et kort kys. Stærk var hendes kærlighed til ham, som hun aldrig var veget fra hans side, men altid troet på dem. Det gjorde hun også nu, selvom han havde sin mission at udføre, samt han havde fået plantet et mørke i sig. Det så dog ud til, at hun var i stand til at skubbe mørket væk, og det kunne kun fryde hende. Hun anede dog ikke, om det stadig måtte betyde en kamp i hans indre, da hun ikke just havde prøvet det han havde været udsat for. Varmt trak hun på smilet, som han endte med at medgive hendes ord. ”Jeg er skam ikke ude efter en omkamp.. Men ud fra vores sidste dueller, så burde du ikke have en chance,” sagde hun eftertænksomt i en morende tone, inden hun blidt klemte om hans hånd. ”Men for nu ønsker jeg bare at nyde en hyggelig stund med min kære mand.” Hun kunne måske ikke kalde ham for sin mand længere, eftersom de ikke længere var gift.. Det havde han i hvert fald lagt meget tryk på under deres forrige møder. Hun var også endt med at kaste sin smukke vielsesring i hovedet på ham, da han havde knust hendes hjerte der.. De var dog sammen igen, og det var det vigtigste af det hele. Kysset de var gledet ind i var noget Denjarna kun kunne nyde. Hun nød alle følelserne og fornemmelserne det satte i hende, som hans læber var som at smage himlen, hvor hans krop oven på sin på ingen måde var en byrde, men en velsignelse. Kærtegnende han skænkede hende, måtte helt tænde en flamme i hende, hvor den kun blev forstærket, da han begyndte at løfte op i hendes kjole. Selv kunne hun heller ikke dy sig, da han gjorde sig den handling, hvor hun selv lod sin hånd rive en anelse op i hans bluse, så også hun kunne komme i kontakt med den nøgne hud der omgav hans ryg. Sin hals strakte hun, som han bevægede sig væk fra hendes læber og ned over den, hvor nogle nydelsessuk derfor også kunne slippe fri. ”Derick.. vi burde snakke.. drikke den vin, du fandt os..,” hviskede hun langsomt, som der til tider måtte slippe et suk ud. Hendes ord var også et forsøg på at holde kontrollen, da hendes fornuft måtte sige, at det var en god ide at vente. Hendes hjerte og krop sagde dog, at han skulle fortsætte, hvilket også måtte præge hendes tone, samt kropsbevægelser.

[Deleted]

Derick vidste at han ikke havde behandlet Denjarna med respekt til at starte med denne aften, hvilket han slet ikke havde følt noget for, skønt det ikke var hans skyld, som sådan, da han var præget af et mørke som han slet ikke selv kunne kontrollere, alligevel var det blevet undertrykt, hvor han næsten ville beskylde Denjarna for at være grunden til det, og det gjorde ham sådan set intet, da han godt kunne lide, når det gik godt mellem dem. At hun bøjede sig til siden han prikkede hende i, fik ham til at smile morende, som han vidste at hun var kilden og han havde allerede givet hende en kildetur tidligere i nat. ”Jeg kan ikke klare provokerende små tøser,” svarede han drillende, som han smilede morende, så hun kunne se at det kun var ment i sjov, da hun hverken var provokerende eller en lille tøs, da hun var en smuk og moden kvinde. En kvinde som ejede hans hjerte. Hendes tilføjelse fik ham dog til at sende hende et yderst veltilfredst smil. ”Jah.. rig eller fattig, så er jeg stadig charmerende,” svarede han morende, som han blinkede selvsikkert til hende. Han vidste godt at han ikke var i stand til at forsørge hende lige nu, i hvert fald ikke overdynge hende i luksus, da han ikke ejede en eneste mønt, men det kunne han jo lave om på. Han lod villigt sine fingre flette sig ind i hendes, som han lod sin tommel stryge hendes håndryg. Hendes ord måtte varme ham, hvor smilet heller ikke kunne skjules. Han besvarede det flygtige kys, som han trykkede om hendes hånd endnu engang. ”Og jeg elsker dig, som jeg selv vil gøre for evigt,” hviskede han hende kærligt i øret, som han ikke tog blikket fra hende, men kyssede hende mod håret. At tage en omkamp med hende, var han nu ikke videre interesseret i, da han egentlig bare ville hygge sig med hende, det blev dog fristende at tage den omkamp, når hun konstant hoverede, skønt det kun var noget som måtte få ham til at more sig, da hun var direkte håbløs! Aldrig skulle han have ladet hende vinde! Han slap jo aldrig af med hendes bemærkninger! Han kluklo ganske let. ”Jeg tror jeg overfalder dig, hvis du hovere en gang til,” advarede han hende drillende, som han blinkede morende til hende, skønt han dog mente sin lille advarsel, hvor det lumske blik også kunne tyde på det. At hun så kaldte ham for sin mand, var noget som fik ham til at smile skævt. ”Er jeg allerede din mand igen? Sikke dog det går hurtigt, jeg tror jeg gik glip af brylluppet,” svarede han morende og drilsk, som han blidt puffede til hende igen, inden han slap en munter latter, da han ikke kunne lade vær. At kysset endte en anelse mere intimt, da berøringerne også gjorde en del, gjorde ikke ham det mindste, da han ikke ønskede at stoppe som hun gjorde, hvor han heller ikke rigtig tænkte over det, som hun rev ham med, ligesom han gjorde ved hende, da han kunne mærke at hendes egne hænder søgte under hans bluse, hvilket var en fornemmelse han havde savnet og godt kunne lide. Han kyssede hendes roligt ned ad halsen og videre ned ad hendes kavalergang. ”Mhm,” mumlede han medgivende, skønt han dog ikke stoppede kyssene, som han kyssede hende opad kavalergangen igen, da han nåede til kjolen dækkede, hvor han fortsatte op ad hendes hals igen.

[Deleted]

”Jamen så er det til dit held, at jeg ikke er en provokerende lille tøs,” svarede Denjarna med en selvsikker tone, uden det morende forsvandt fra hendes sølvgrå øjne. Det kunne måske godt forekomme, at hun til tider irriterede folk, men hun var på ingen måde en irriterende nævenyttig kvinde. Hun var skam vokset op med alderen, hvor hun nu var præget af fornuft, som hun ikke bare gik og provokerede folk, som hun muligvis engang havde gjort. Hun vidste dog godt, at han ikke mente sine ord, da hun trods alt kendte Derick, samt hun kunne se det i hans blik og høre det på hans tone. De havde desuden brugt adskillige årtusinder sammen, så han kunne på ingen måde finde hende irriterende, da han i så fald for længst ville have skilt sig af med hende, hvor han nu endnu engang havde taget hende til sig. Mildt slap hun en morende latter til hans ord. ”Jeg kan ikke benægte, at du altid har haft charmen med dig, min kære,” medgav hun roligt. Han havde i hvert fald altid formået at charmere hende, hvor han også stadig havde hende i sin hule hånd, og det ville han altid have. De kunne ikke bare skilles.. Det havde tiden bevist. Det kunne godt være, at han ikke længere havde en fin ledertitel på sig, og en fantastisk herregård, men det ændrede ikke på noget. Han var jo stadig den samme mand med eller uden al luksussen. De skulle desuden nok klare sig, hvor de vel ville få penge før eller siden, så de kunne leve, som de engang havde gjort. Hun havde trods alt ikke noget imod at leve på en fin herregård, hvor hun ikke behøvede at mangle noget. Følelsen af deres fingre mellem hinanden var noget hun nød, som det helt måtte forekomme hende romantisk. Det var nu også romantisk, som de to sad i et forfaldent hus, med tæpper og skind omkring sig, samt vin, mens pejsen kastede varme over dem. Kærligt klemte hun blidt om hans hånd. Let slog hun blikket ned, som hendes ansigt måtte stråle af lykke, som han sagde, at han elskede hende, og kyssede hende på håret. Lige i øjeblikket kunne intet være bedre for hendes vedkommende. ”Okay okay! Jeg skal nok tie,” svarede hun morende, som han truede hende med en omkamp. ”Vi kan heller ikke have, at vi roder det hele til og muligvis smadre flasken.. eller vi kunne muligvis også falde igennem gulvet, hvis det skulle gå for vildt for sig,” tilføjede hun med et glimt i øjet. Tanken om at de skulle falde gennem gulvet, forekom hende nu morsomt. Det ville sikkert kunne mærkes, men hun tvivlede ikke på, at de nok skulle få et godt grin over det, hvis de lige pludselig skulle befinde sig på stueetagen igen. ”Jamen hvis du har glemt det, så må vi jo hellere holde en ny ceremoni,” sagde hun muntert og blinkede til ham. Gift var de dog ikke blevet igen, hvor hun også kun ønskede at det skulle ske, hvis de begge følte for det. I hendes hoved skulle sådan noget nemlig foregå helt rigtigt. De havde dog fundet sammen igen, men nu måtte de stadig tage den derfra. Han havde trods alt også sagt, at han endnu ikke kunne give sig fuldkommen hen til hende endnu, selvom han ønskede det. Det var med blandede følelser hun måtte ligge, som kysset blev langt mere intimt, ind hun havde regnet med. Svært var det også at modstå, da hun af hele sit hjerte måtte længes efter at mærke ham tættere end dette. Sidste gang de havde været hinanden fysisk tætte havde været for flere århundreder siden, så man kunne roligt sige, at det var en følelse hun mere en savnede. Det der ramte muren var det faktum, at hun ønskede, at han kunne stå 100 % ved hendes side, inden hun gav sig helt hen til ham, og det kunne han først, når han engang var færdig med sit arbejde. Som han nåede hendes kavalergang, gled en nydelsesrus ind over hende, hvor hun automatisk lod sine fingre presse en anelse hårdere mod hans ryg, som hun bare ønskede at holde ham tæt. Hun bed sig også selv blidt i den bløde underlæbe, hvor hun først gav slip på den, som hans læber langsomt gled ad hendes hals igen. Om han ville fortsætte eller ej, vidste hun ikke, men hun kunne ikke lade være med at nyde det, hvad end han gjorde.

[Deleted]

Denjarna var skam ingen irriterende eller provokerende lille tøs, som hun derimod var en smuk og moden kvinde, som godt nok altid havde været arrogant og forfængelig, men det var noget som han kun havde nydt ved hende. Han kunne godt lide en smuk kvinde, der vidste hvad hun havde og som ønskede at gøre noget ud af sig selv, og hun havde altid haft sit smukke elviske udseende, som hun endnu havde og det var altid noget som havde tiltrukket ham og som han havde fundet attraktivt. Det var også lidt utroligt at de ikke havde bidt hovederne af hinanden på trods af at de havde levet i et par årtusinder med hinanden, selvom de godt nok havde haft små skænderier hist og her, men det var kun hvad der havde været normalt for et forhold, for de var trods alt blevet sammen, og det var nogle lykkelige år i hans liv. ”Ja.. jeg har en smuk, moden og attraktiv kvinde, hvad mere kunne jeg ønske mig?” tænkte han højt, hvor smilet blev kækt og morende, som han blinkede let til hende. Han var og følte sig skam også heldig, hvor han heller ikke ønskede at tage hende forgivet, for han elskede hende. At hun så indrømmede og medgav at han altid havde haft sin charme, var noget som fik ham til at trække tilfredst på smilebåndet. ”Mhm.. jeg er uimodståelig,” hviskede han hende drilsk mod øret, uden at smilet falmede det mindste. Selvom han altid havde haft charmen, så gik det jo også den anden vej, da Denjarna altid havde formået at gøre noget ved ham, som han ikke kunne sætte en finger på og som altid havde forført ham. Hun ville nok til hver en tid kunne sno ham om sin lillefinger uden besvær. At hun sagde at hun ville tie, fik ham til at nikke tilfredst med hovedet. ”Godt.” Han måtte dog slippe en munter latter, da hun så kom med sine ideer om hvad der kunne ske, hvis de blev for vilde, og at ryge igennem gulvet var ham nu en morende tanke! ”I så fald vil det være din vægt som forårsagede at gulvet braste,” svarede han drillende, som han slap en morende latter, da det nu kun var sagt i sjov, for hun var let som en fjer hvilket hun altid havde været, hvilket nok skyldes at hun var mørkelver. At hun næsten direkte opfordrede til en ny ceremoni og bryllup, fik ham til at trække skævt på smilebåndet. ”Hm.. det lyder ikke så ringe,” svarede han eftertænksomt, som han måtte mindes om deres forrige bryllup, som havde været ganske stille og roligt, da det kun havde været dem, men det havde været perfekt af den grund, han havde jo heller ikke haft brug for mere end hende. Han kunne godt mærke hvordan hun lagde et større pres mod hans ryg, da hans kys bevægede sig længere ned over hendes krop, hvor han måtte slippe et kort suk, som det var rart at mærke hende på den måde igen, da det var alt for lang tid siden at de sidst havde gjort dette! Hånden mod hendes nøgne lår, gled en anelse længere ned mod hendes lysk, imens han klemte om hendes lår, så hun kunne mærke at han ønskede hende, hvor han drilsk måtte bide hendes i skulderen, skønt det var forsigtigt, så det ikke gjorde ondt på hende, inden kyssene fortsatte op ad hendes hals.

[Deleted]

Smuk, moden og attraktiv var ord som Denjarna sagtens kunne påtage sig. Gode værdier var det, hvor det også glædede hende, at han kunne se det ved hende. Hun vidste dog godt, at han elskede hendes person, da de trods alt havde været sammen i adskillige årtusinder. Det kunne godt være, at ingen af dem var fuldstændigt perfekte, men det kunne man heller ikke forvente fra nogen person. Smilende trak hun mere på mundvigen, mens hun blidt lod sin tommel stryge ham over håndryggen, som de endnu sad og flettede fingre med hinanden. ”Jeg ved ikke, hvad der skulle mangle i det tilfælde,” sagde hun roligt. Det glædede hende på alle måder, at de havde formået at skubbe mørket væk fra ham, så han igen kunne lukke hende ind i sit hjerte. Det havde nemlig på ingen måde hujet hende, at han havde bidt af hende til at starte med, samt han havde sagt, at han egentligt så sig bedre stillet uden hende ved sin side. At han ikke længere havde det på den måde, frydede hende, da hun bare ønskede at være sammen med ham igen. Det kunne godt være, at han havde såret hende, men af den grund elskede hun ham ikke mindre, skønt der sikkert var en del der ikke ville kunne forstå hende i den situation. Hun bed sig selv let i underlæben, som han hviskede hende ind i øret, hvilket også måtte være en fantastisk følelse. Alt havde hun savnet ved ham. Selv hans stemme helt tæt på sig, der helt kunne få hende til at gyse. ”Tydeligvis.. Jeg har jo aldrig forladt dig,” svarede hun igen med et smil på læben. Aldrig havde hun været i stand til at stå imod hans charme, som han altid havde kunnet sno hende om sin finger, som hun kunne med ham. Det passede hende dog fint så længe de ønskede hinanden, hvilket de stadig måtte gøre, hvilket nok aldrig ville ændre sig. Som han slog ud i latter, trak hun på smilet, som hun nød at høre hans latter. Det endte dog også med, at hun morende måtte slå en knyttet næve mod hans overarm i et lille markerende slag. ”Åh hold dog op! Hvordan kan du mene, at denne krop kan betegnes som fed?” spurgte hun morende med et løftet bryn, hvor hun også lavede en håndbevægelse der måtte følge hendes krop. Hun vidste udmærket godt, at hun på ingen måde var tyk eller tung, hvor hun derimod var klar over, at hendes krop var manges drømmekrop, skønt hun havde sine ar. ”Selvfølgelig ikke.. Jeg var dig jo en god hustru,” sagde hun smilende. Fejlfrit var det egentligt gået i deres liv, efter at de var blevet gift med hinanden, da de havde været komplet lykkelige med hinanden, samt de bare havde haft hinanden, som de havde levet for dem selv. Gode tider havde det været, som det havde været den lykkeligste i hendes liv, da hun bare havde haft ham, og det havde også altid været hendes største ønske. At det hele blev en smule mere intimt, kunne hun tydeligt mærke. Det antændte også hendes lyst og længsel efter ham, hvor den også var ganske svær at stå imod, da hun virkelig ønskede at mærke ham helt tæt på sig igen. Hun følte dog også, at hun var nødt til at stå fast, hvor hun håbede, at han kunne forstå. Som hans hånd gled over hendes lyske, kunne hun heller ikke holde et suk tilbage. Det var dog også den handling der gjorde, at hun så sig nødsaget til at standse det hele en anelse, som hun måtte fjerne sin hånd fra hans ryg, inden hun lod den gribe fat om hans hånd der havde strøget hende over lysken. Diskret fjernede hun den, som hun i stedet lod deres fingre flettes på ny, så han på den led blev en anelse hindret. Øjnene slog hun kortvarigt op, som hun vendte blikket mod ham, da han begyndte at kysse hende op ad halsen igen. Hendes øjne måtte endnu stråle af længsel efter ham, som hun valgte at fange hans læber i et nyt dybt kys.

[Deleted]

Denjarna var en attraktiv, smuk og moden kvinde, så hvilken mand ville ikke føle sig tiltrukket af hende? Altid havde Derick følt sig velsignet over at have denne gudinde ved sin side, som han også havde vidst at mange måtte misunde ham, fordi han havde fået denne bedste fangst. Naturligvis havde deres unge år også generet ham da det blandt andet var der hun havde været ham utro, men på den anden side havde han jo også flirtet med andre, indtil de var blevet gift og de havde isoleret sig, hvor de begge havde modnet sig med årene. Han måtte jo også tro på hende når hun sagde at hun ikke havde fundet en ny mand, skønt hun havde sagt at hun havde forsøgt at komme over ham, så han vidste ikke om der var hold i hendes ord, men viste hun sig at være en fuser, så ville han nok tage det meget grimt, da han gik op i loyalitet. ”Nej.. du er jo helt igennem perfekt,” svarede han i en tydelig tilfreds tone, som smilet ikke falmede det mindste, som smilet forblev skævt på hans blege læber. At hun så måtte give ham ret i at han var uimodståelig, var noget som fik smilet til at brede sig på hans læber, da det ikke kunne andet, som det kun faldt i god jord hos ham. Ganske vidst så det ud til at hun ikke kunne andet end at elske ham, men det var jo også noget som gik den anden vej, det var måske også fordi de havde været sammen så længe og siden dag et, foruden at han kort havde brugt nogle år med Elanya, men det havde ikke endt godt ud i sidste ende, så når alt kom til alt, så var det jo faktisk Denjarna som var den der havde vist sig at være den bedste. Han havde godt nok aldrig taget chancen med en helt tredje eller fjerde, men han havde heller aldrig rigtig haft lyst til det, som han altid havde haft det mere end tilfreds med Denjarna, så han så ingen grund til at det skulle ændre sig. ”Nej, så du kan godt sige farvel til de andre mænd og blive hos mig igen,” svarede han kækt, skønt der vel ikke var nogen tvivl om at der faktisk var en hentydning bag hans ord, for han ønskede ikke at hun var sammen med andre mænd, som hende blev han også hurtigt jaloux, hvor han ønskede at hun skulle hygge sig med ham og ikke nogen anden. Han brød ud i en munter latter, da hun slog ham mod armen, da han kaldte hende for tyk, skønt det var det sidste hun var! Han smilede drilsk til hende, hvor han lod to fingre lukke sig om hendes skind ved maven – det som han nu kunne få fat i, da der ikke var nogen deller – hvor han smilede drilsk til hende. ”Arh.. jeg tror at jeg kan fornemme at du har taget på,” svarede han drillende og med et morende skær i de violette øjne, som han slet ikke kunne lade vær. ”Det var du.. den bedste,” svarede han med et morende smil. Hun var hans første, bedste, men også eneste hustru, så det sagde vel lidt sig selv? At hun så fjernede hans hånd fra hendes lysk, så de kunne flette fingrene sammen igen, fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han skulle til at komme med en kæk bemærkning, inden hun fangede hans læber i et nyt dybt kys, som han ikke kunne andet end at besvare. Han trykkede blidt om hendes hånd, hvor han lod den anden arm søge omkring hende, så han kunne holde hende tæt.

[Deleted]

Det at han anså Denjarna for at være pefekt, kunne hun kun smile af, for var det ikke ord man gerne ville høre? Især fra den mand man elskede. Det kunne godt være, at hun ikke altid havde været helt sød ved ham – som da hun var ham utro – men det var også flere årtusinder siden. Hun håbede, at de bare kunne ligge det bag dem nu, eftersom det var et stadie hun var kommet over. Det var hun faktisk kommet over siden den nat, hun havde taget imod hans ring, som hun faktisk ikke havde tænkt på andre mænd lige siden. Selv den dag i dag ønskede hun kun at have ham tæt, og derfor havde hun heller ikke fundet en ny i de seneste par måneder, selvom hun havde fået masser af tilbud, samt hun havde forsøgt at glemme Derick. Han havde dog været umuligt at glemme, og som de havde mødt hinanden igen her i nat, så stod han for alvor klar i hende igen, hvor det igen kun var ham hun kunne have i sine tanker. ”Jeg håber, at jeg hver nat fra nu af kan vise dig, at du har ret. Jeg ønsker ikke, at du skifter mening omkring mig eller os,” sagde hun i en varm tone. Med sin frie hånd strøg hun ham blidt over kinden, inden den igen måtte falde ned i hendes skød, så det bare kunne flette fingre. At han så kom med en ny hentydning om, at hun ikke måtte se andre mænd end ham, måtte hendes smil falme en anelse. Ikke fordi at hun ønskede at være sammen med andre, for det ønskede hun ikke. Det skete fordi hun følte, at han tvivlede på hendes intentioner omkring deres forhold, hvor han i virkeligheden kunne regne helt og holdent med hende. Hun havde haft sit sidespring for årtusinder siden, og hun ønskede ikke en gentagelse. Hun var parat til at leve lykkeligt med Derick igen. ”Som du også kan sige farvel til de andre kvinder,” sagde hun roligt. Inden de havde været gift med hinanden, havde han jo heller ikke selv været helt uskyldig. Han havde flirtet med andre kvinder end hende, og hun ønskede, at han stadig holdt op med den opførsel, da det langsomt ville være noget der ville begynde at fortære hende. Roligt tog hun om sit vinglas, som hun tog en tår af. ”Men jeg er heller ikke interesseret i andre mænd.. Jeg er kun interesseret i dig,” svarede hun ærligt, hvor hun også holdt blikket på ham. Hun ønskede ikke, at han tvivlede på hendes intentioner, da det i sidste ende kunne hindre dem i deres lykke sammen. Smilet bredte sig igen på hendes læber, som han brød ud i latter. Da han så prøvede at gribe fat i hendes sul, måtte hun prøve at vifte hans hånd væk, da hun ikke ønskede, at han skulle pointere fedt ud, hvis der virkelig skulle være noget. Det var der trods alt ingen kvinde der brød sig om. ”Taget på? Er du blevet skizofren i den tid, du har været væk? Jeg er på ingen måde blevet tyk!” svarede hun morende, hvor hendes ord også måtte være sandfærdige. Hendes krop var ligeså perfekt som den altid havde været, men den havde jo heller ikke kunnet ændre sig, siden hun var blevet vampyr. Det eneste der havde ændret sig var, at hendes hud ikke længere var fejlfrit, men plaget af ar. Tilfreds gled smilet over hendes læber, som han kaldte hende for den bedste hustru. ”Du var nu heller ikke så ringe selv,” sagde hun morende. Denjarna kunne godt mærke, hvordan det hele langsomt måtte udvikle sig til det mere intime, som de kyssede hinanden. Derfor måtte hun også sætte en stopklods ved at gribe om hans løbske hånd. Hvad han ville sige til hende, anede hun ikke, eftersom hendes læber fangede ham inden da. Som de kyssede hinanden dybt, lavede hun en bevægelse, så hun kom til at ligge ovenpå ham i stedet. Der lagde hun den ene hånd mod hans kind, mens hun holdt kysset dybt og ømt i nogle lange sekunder, inden hun langsomt trak sit hoved en anelse tilbage. ”Hvor har jeg savnet at mærke dine læber,” svarede hun kærligt, mens hun med ordene blidt lod en finger stryge ham over læberne.

[Deleted]

Måske ingen var perfekte og Denjarna havde ganske vidst også sine fejl, men så kunne man til gengæld sige at hun altid havde været perfekt for ham, som hun også var god for ham. Ganske vidst havde hun såret ham, men det var jo også gået den anden vej og de havde jo også haft nogle lykkelige år sammen, da de havde været gift, så han kunne godt se bort fra hendes fejl, da de skam var til at leve med, hvor han håbede at hun også kunne bære over med ham, særligt nu hvor han havde mørket i sig, for han havde ikke formået at undertrykke det, det var hende som gjorde det i denne stund, derfor havde han også brug for hende til at fjerne det og gøre ham normal igen, som hun jo faktisk formåede at gøre i denne stund. Han vendte roligt blikket mod hende til hendes ord og sendte hende et varmt smil. ”Du er min kvinde, det vil du altid være, hvorfor skulle jeg så skifte mening?” spurgte han roligt, som var det ganske simpelt. Altid havde hun været hans, og han ønskede jo faktisk ikke at det skulle være omvendt, så hvorfor skulle han skubbe hende fra sig? Hvis hun følte at han gjorde, så ville det i hvert fald ikke være med vilje, da han jo ikke rigtig kunne styre sit mørke, da det til tider bare dukkede op i ham og det forværrede alle de negative følelser som han i forvejen måtte føle i sit indre. Han vendte roligt blikket mod pejsen. ”Jeg har da ikke set nogen anden kvinde siden sidst,” svarede han roligt, som det næsten kunne lyde som om at han havde været sammen med utallige, men det havde han jo slet ikke! Han havde jo tværtimod taget afstand til kærligheden, hvor han også kunne mærke den prikkende fornemmelse, der måtte påminde ham om at han ikke burde give sig hen til hende, men den valgte han dog bevidst at ignorere. At hun så sagde at hun kun var interesseret i ham, fik ham til at vende blikket mod hende, hvor han sendte hende et skævt smil. ”Det glæder mig at høre,” svarede han roligt, skønt noget indeni ham stadig ikke var helt overbevist, da hun trods alt havde forsøgt at komme over ham og glemme ham, som hun også havde taget imod et smykke – et dyrt og værdifuldt smykke – af en anden mand og den tanke nagede ham endnu. Som hun daskede hans hånd væk, måtte han slippe en munter latter. Hun var ikke tyk, tværtimod var hun smuk og perfekt som hun var. Han lagde en fald hånd mod hendes mave som han måtte stryge ganske blidt. ”Nej du har ret. Du er perfekt som du er,” hviskede han kærligt, som han lænede sig mod hende og kyssede hende ganske blidt og dog kort på læberne, inden han trak sig igen og sendte hende et varmt smil. ”Nej.. jeg skulle gerne være den bedste mand du har haft,” svarede han sigende, hvor smilet blev morende, som han blinkede let til hende. Han havde nydt deres ægteskab. Som hun fik dem vendt om i kysset, gjorde han ingen modstand, da det ikke gjorde ham noget hvem der lå øverst, selvom han havde på fornemmelsen at hun ville ligge øverst så hun havde kontrol over hvad der skete og hvad der ikke skulle ske. Han holdt kysset så længe det varede, inden han så op mod hende, hvor et varmt smil gled over hans læber. ”Som jeg har savnet at mærke dine,” hviskede han kærligt, som han løftede den frie hån dog og strøg hende ned over ryggen. ”Men du holder igen.. hvorfor?” bemærkede han, inden hans tone blev spørgende.

[Deleted]

Dericks ord var i sandhed nogle der måtte varme Denjarna. Hun ønskede ikke at være nogen andens kvinde end hans, da alt andet forekom hende dybt forkert! Siden hun havde mødt Derick for første gang, havde de været et par, og han havde også altid haft hendes hjerte, så hvorfor skulle det laves om på? Hun ønskede i hvert fald ikke at ændre på det, og slet ikke når han så sig enig. ”Jeg ved ikke, hvad der skulle få dig til at skifte mening.. Hvis der skulle være noget der kunne, så ville det nok være mørket i dig, men jeg vil gøre alt i min magt for at fjerne dets tag i dig, elskede,” sagde hun roligt. Da de havde mødt hinanden her tidligere i nat, havde han faktisk prøvet at afvise hende, som mørket i ham havde fortalt, at det var det rigtige at gøre. At det nu blev undertrykt i ham, som hun var ham helt nær, glædede hende kun, hvor det også gav hende et håb om, at det helt kunne fjernes. Det gjorde nemlig ondt på hende, når han reagerede komplet uvant og afvisende overfor hende, så hun ønskede på ingen måde, at den side kom frem i ham. Slet ikke når hun nu kunne se, at han faktisk ønskede hende ved sin side, og derfor kunne hun på ingen måde forlade ham. Ikke så længe hun kunne ane det mindste spir af håb for dem. ”Siden sidst? Hvad mener du med det?” spurgte hun stilfærdigt, hvor hun let fugtede sine læber. Underligt forekom hans svar for hende, da hun ikke helt kunne forstå det. Havde han mødt en og gjort tilnærmelser til hende, eller var det Elanya han snakkede om, eller var det noget helt tredje han mente? Selv håbede hun i hvert fald, at hans eneste fejltagelse var Elanya, mens hun selv havde ligget under tortur, da det på ingen måde ville bringe hende nogen former for varme, hvis hun vidste, at han havde forsøgt noget med en anden kvinde, siden de sidst blev adskilt. Svagt smilede hun til ham, som hun fortalte, at hun kun ønskede ham. Selv håbede hun på, at han troede hende nu, siden han svarede på den måde, som han gjorde. Sandt talte hun trods alt også, som hun virkelig kun ønskede ham. Som han gav sig til at stryge hendes mave, mærkede hun, hvordan hun langsomt faldt til ro, hvor hun betragtede ham med et varmt blik. ”Så perfekt, som en person med ar nu engang kan se ud,” sagde hun stille og smilede skævt. Det frydede hende ikke, at hendes krop var blevet vansiret på denne måde, da hun alligevel var en utrolig forfængelig kvinde. På den anden side viste det også, at hun var en stærk kvinde, da det ikke var lidt smerte hun havde udholdt gennem torturen. Kærligt gengældte hun det kortvarige kys, hvor hun også blidt lagde en hånd om nakken på ham så længe det varede. ”Den bedste og den eneste og den sidste,” svarede hun med et smil på læben. Han havde på ingen måde fejlet som ægtemand, som deres ægteskab havde været ganske perfekt, som de bare havde haft hinanden. Hvis hun skulle sige noget dårligt om ham, så skulle det være fordi, at han ikke havde fundet hende og reddet hende for den tortur, hun havde været udsat for. Hun forstod dog godt, at hun havde været umulig at finde, eftersom alle spor af hende var blevet slettet med tiden. Hun havde dog været levende, og ikke død, som han og mange andre havde antaget. Som hun endte ovenpå ham, blev hendes ansigt helt kærligt, som hun slog øjnene op og brød kysset. Ubeskriveligt var det at være så tæt på ham igen, hvor hun mest af alt følte, at hun kunne blive liggende sådan her i en evighed. At han så bemærkede, at hun holdt sig tilbage, begyndte hun blidt at kærtegne hans blik, uden hun tog blikket fra ham. ”Jeg ønsker, at vi holder lidt igen med det kropslige.. Jeg ved godt, at vi aldrig har holdt os tilbage før, men jeg tænkte, at det kunne være en god ide at prøve.. Det kunne også gøre det hele en smule mere spændende, hvis vi ikke bare gav os fuldt og holdent hen til hinanden i dag. Så tror jeg også, at det vil føles langt mere fantastisk.”

[Deleted]

Derick var udmærket godt klar over at mørket i ham var tydeligt og stort, som det prægede ham og han kunne stadig mærke at det hvilede indenunder facaden, skønt hun hjalp med at undertrykke det, hvilket også gjorde det lettere for ham at blive sig selv, da han også langt bedre kunne lide disse følelser som hun satte i ham frem for de andre. At hun så gerne ville hjælpe med at fjerne mørket i ham, ville han skam ikke takke nej til, da det kun beviste at hun var god for ham, som hun fik det bedste frem i ham, så hvorfor skulle han også forlade hende? Han nød desuden hendes selskab, hvor han måtte erkende at hun var savnet. Han trak let på smilebåndet til hendes ord. ”Jeg tror også at jeg har brug for din hjælp til at fjerne det,” erkendte han roligt, som det jo trods alt var hende der gjorde forskellen hos ham. Når han var alene kom det frem og gjorde ham ond og modbydelig, men når han var sammen med hende, så formåede hun at få ham tilbage til sit gamle jeg. Han vidste dog godt at det kunne blive en hård kamp, og et sted var han jo bange for at hun ville give op, hvis mørket havde for godt fast i ham og det ønskede han trods alt ikke. Han havde brug for hende til at komme ud af denne kattepine, så naturligvis håbede han på at hun ville hjælpe ham og bære over med ham, hvis han ikke skulle kunne styre det. At hun ikke forstod hvad han mente, fik ham til at se fra pejsen og mod hende igen, hvor han lod hovedet søge let på sned, som han ikke kunne se hvad der ikke var at forstå. Han havde jo ikke konstant været hende tro, da han havde haft sit sidespring med Elanya, men efter at han havde mødt hende igen, havde det jo bare været de to, og han havde ikke set nogen anden kvinde. ”Jeg mener det jeg siger; at jeg ikke har set nogen anden kvinden, siden vi sidst besluttede os for at starte forfra,” svarede han roligt, hvor han sendte hende et svagt smil, som han lænede sig mod hende og kyssede hende blidt mod kinden. Han ønskede ikke nogen anden kvinde og selvom han havde forsøgt sig med Elanya, så havde det jo ikke just været til hans fordel, da han bare havde været en af hendes mange mænd, som hun havde været ham utro. Han gad dog ikke tænke på den tid, som det kun nagede ham. At hun faldt til ro da han strøg hende over maven, kunne han godt fornemme, hvor han heller ikke kunne lade vær med at smile. ”Tja.. nu er det jo ikke fordi jeg har set dig uden tøj på, siden det skete, men jeg kan fortælle dig at du er lige så smuk som du altid har været, om du så har ar eller ej,” svarede han bestemt, hvor han sendte hende et muntert smil. Han havde kun set arrene på endes arme, og mærket dem på hendes lår, men ellers havde han jo ikke set hvordan resten af hendes krop så ud. Han kunne heller ikke lade vær med at smile til hendes følgende ord. ”Og sådan synes jeg at det skal forblive,” svarede han kærligt, som han ikke ønskede at være gift med nogen anden, hvor han også var glad for at han heller ikke havde været det. Han betragtede hende roligt, som hun forklarede hvorfor hun holdt igen, skønt han vidste at det var en dårlig undskyldning. Strøgene mod hans kind stoppede han dog ikke. ”En god idé at prøve? Denjarna, om vi er sammen nu eller ej, så vil det være lige spændende og fantastisk, eftersom det uanset hvad er lang tid siden. Du er måske bange for at jeg ikke kommer igen, men jeg har ikke tænkt mig at stikke af med halen mellem benene, så skulle jeg ikke komme tilbage, så skulle det være fordi jeg gik i døden. Og hvis den lille risiko faktisk skulle vise sig at blive sand, vil du så ikke fortryde at du ikke var mig tæt her i aften? Så vil du aldrig få chancen for det igen? Jeg selv ønsker at nyde hvert et sekund med dig, i tilfælde af at det skulle vise sig at blive det sidste. Desuden, så kunne det snart ikke blive mere særligt end nu, som vi har fundet hinanden igen og befinder os i vores eget lille romantiske og hyggelige hjørne.”

[Deleted]

Denjarna ønskede at hjælpe ham gennem denne svære tid, da hun elskede ham og derfor gerne ville støtte op omkring ham. De havde altid hjulpet hinanden, så hvorfor skulle denne her gang være anderledes? Dengang hun var blevet ramt af et mørke, havde han ikke vejet tilbage for hende, som han derimod havde holdt ved, at han ville kæmpe for dem, og hjælpe hende tilbage på den rette sti igen. Det var desværre ikke endt sådan, da han var blevet taget fra hende, inden han havde kunnet nå at hjælpe hende. Denne her gang håbede hun ikke, at det ville ende således, som hun ønskede at stå trygt ved hans side, skønt han til tider tabte fatningen og blev modbydelig. Det kunne godt være, at han ville såre hende, men hun ønskede ikke at hoppe fra, da hun havde set, at det gamle jeg stadig var i ham. ”Og jeg har ikke i sinde at vige fra din side,” lovede hun ham roligt. Blidt klemte hun om hans hånd, som var det for at vise ham, at hun virkelig ville det her. Det kunne godt være, at det ville blive en sej kamp, men han havde givet udtryk for, at han gerne ville af med mørket i sig, og det gav hende kun en større grund til at hjælpe. Sværere havde det jo været, hvis han ikke havde ønsket at slippe af med det, da han var nødt til at ønske det selv, før det overhovedet kunne lade sig gøre. Hun kunne jo ikke trække hele slæbet selv. ”Godt.. Det er det eneste jeg ønsker at vide,” sagde hun roligt og smilede til ham. Kærligt blev hendes blik også helt, som han kyssede hendes kind, hvor hendes sølvgrå øjne med det samme fandt hans violette, da det igen blev muligt. Hvis han sagde, at han ikke havde haft nogen anden kvinde tæt end hende, siden de havde besluttet sig for at finde sammen igen, så ville hun tro ham. Hun ønskede heller ikke at tro andet, da andet kun ville knuse hende, som hun alligevel var en ufattelig jaloux kvinde når det gjaldt Derick. De tilhørte hinanden, og sådan var det bare. Der var ikke nogen andre der skulle prøve at frarøve dem den lykke, som de kunne få sammen. ”Er det en hentydning til, at du ønsker, at jeg skal smide kjolen, så du kan nærstudere min krop?” spurgte hun med en drillende mine, mens hendes øjne måtte glimte let. Det glædede hende at høre, at han stadig anså hendes krop for at være smuk og perfekt, da hun ikke ønskede, at hans meninger omkring hende skulle ændres. Hun kunne desuden heller ikke gøre for, at det var sket, hvor hun heller ikke længere kunne gøre noget ved det. Arrene dækkede hendes krop, og de måtte desværre blive. At han stadig fandt hende attraktiv var desuden der eneste der talte, da han alligevel var den eneste person på jorden der ville se det hud, som kjolen nu engang dækkede. ”Det kan jeg kun sige mig enig i,” svarede hun lavmælt i en kærlig tone, inden hun blidt strejfede hans læber med sine i et kys. I sin tid havde de haft et lykkeligt ægteskab, hvor hun kun kunne anse det for at være en skam, at det var ophørt. Han var også stadig den eneste mand, hun ønskede at gifte sig med. Hurtigt opdagede hun, at han ikke godtog hendes svar omkring, hvorfor hun afviste hans kærtegn og tilnærmelser, når det blev lidt for intimt og gjorde mine til at føre til noget andet. Han havde faktisk også gættet rigtigt på, hvorfor hun afviste ham, eftersom den eneste grund til hun gjorde det var, at hun frygtede for at miste ham. Hun tænkte nemlig, at hvis han virkelig kom tilbage til hende, så ville de uden tvivl have hinanden. Hun frygtede også, at han muligvis ville afgå ved døden, da han selv havde sagt, at der var en risiko ved det. Hun bed sig selv i læben, som han virkelig formåede at sætte hende i et dilemma, da hun brændende ønskede at mærke ham helt tæt, men samtidig frygtede, at hun ikke ville få ham af se igen, hvor hun derfor ville stå tilbage som den dumme kvinde der blindt havde elsket ham. ”Forbandet være dig..” hviskede hun eftergivent, inden hun igen måtte trykke sine læber mod hans i et lidenskabeligt og krævende kys. Hun ønskede ham, og hun kunne ikke stå imod. Ret havde han i, at hvis det virkelig var det sidste mellem dem, så ønskede hun en sidste gang med ham. Hun ønskede også at tro på, at han virkelig ville vende tilbage til hende. Ret havde han også i, at dette ikke kunne blive en mere romantisk stund, som de rigtigt nok havde deres eget lille hyggelige hjørne, samt det var deres gensyn med hinanden efter flere måneder.

[Deleted]

Selvom Derick var præget af mørket, så ønskede han ikke at skubbe hende fra sig og et sted frygtede han at han faktisk ville ende modbydelig igen og at han så ville såre hende så meget at hun ikke ønskede ham hos sig. Han ønskede ikke at gøre hende ondt, som han ikke ønskede at såre hende, men alligevel så formåede han at gøre det, når mørket prægede ham, da alle de negative følelser så måtte blive forstærket i ham, hvor han ikke selv havde kontrol over det, lige indtil hun formåede at trykke på en knap som slukkede for mørket og gjorde ham til sit gamle jeg igen. Han håbede dog at de kunne nyde natten uden at der skulle komme en dårlig stemning, for når solen først stod op, så hang de på hinanden, medmindre hun valgte at smutte fra ham med hans halskæde, da den trods alt måtte beskytte hende imod solen. Han ønskede også at hun skulle nyde nogle gode dage ude i solen, når han nu skulle ud og gennemføre sin mission. Hvis det skulle vise sig at gå alt for lang tid, så ville han nok søge hjem og besøge hende, inde han søgte videre igen, da han heller ikke ønskede at miste hende fordi han var fraværende, det havde han jo trods alt prøvet før. ”Så kan jeg heller ikke være mere end tilfreds,” svarede han med et varmt smil om læberne, som han ikke veg de violette øjne fra hende. Han ønskede ikke at miste hende, men at have hendes hos sig, hvor han bare ønskede at nyde tiden med hende, og starte et nyt liv op med hende. Bare de to. Han gengældte roligt hendes klem, som han ikke tog blikket fra hende. Han havde skam været hende tro, da han ikke havde været nogen anden kvinde tæt eller tænkt på nogen anden, men det var jo så også fordi han ikke havde troet på kærligheden, da han bare havde anset det for at være det rene opspind, men sjovt nok ændrede hun hans mening, når hun var her hos ham. ”Godt,” endte han med et skævt smil, som han endnu engang måtte klemme omkring hendes hånd. Som hun var en jaloux kvinde, så var han en jaloux mand når det kom til hende, da han jo lidt følte at hun tilhørte ham, da de havde været gift i mange år og at vide at hun var sammen med andre mænd, brød han sig ikke om. Han trak morende på smilebåndet til hendes drilske ord. ”Du er gudesmuk Denjarna, hvilken mand vil ikke have fornøjelsen af at se dig nøgen?” svarede han med et andet spørgsmål, som han trak let på smilebåndet, „så længe jeg bare er den eneste der har retten til det,” tilføjede han roligt. Han ønskede at være den eneste der så hende nøgen, hvis det endelig skulle ske, og kunne man bebrejde ham? Han trak let på smilebåndet, som han besvarede hendes strejfende kys, hvor det ikke kunne andet end at bringe ham nydelse. Han vidste godt hvorfor hun ikke ville give sig hen til ham, men han anså det ikke for at være en retfærdig grund, da han jo ikke var smuttet af egen fri vilje! Han havde virkelig ønsket at starte et nyt liv op med hende, og han havde skam planer om at komme tilbage til hende igen! Han betragtede hende blot ganske roligt, som han ikke kunne se et problem i at de var sammen nu, da det uanset hvad ville være spændende og specielt, for det var jo med hende, og det gjorde hele forskellen for hans vedkommende. At hun så gav efter, kom alligevel bag på ham, skønt han måtte sukke nydende, som hun kyssede han krævende. Han nød det for nogle lange sekunder, inden han lagde en hånd mod hendes kraveben og skulder, så han kunne bryde kysse ved at holde hende tilbage. ”Jeg sagde det ikke for at tvinge dig.. jeg ønsker at det skal ske, fordi vi begge ønsker det. Men du skal vide at jeg ønsker dig mere end noget andet og jeg har ingen intentioner om at forlade dig igen,” svarede han i en dæmpet tone, for at gøre det klart at han ikke bare ville tvinge hende til det eller udnytte hende, men fordi han inderligt ønskede hende, med krop, sind og hjerte.

[Deleted]

Hvad fremtiden ville byde dem, kunne Denjarna ikke vide, men hun tænkte, at så længe de havde hinanden, så kunne det ikke gå helt galt. Selvom de var blevet adskilt, efter at de havde lovet sig væk til hinanden for et par måneder siden, så ønskede hun ikke, at det skulle være anderledes mellem dem. Hun holdt stadig ved det faktum, at et liv uden ham ikke var et liv, hvor hun gerne ville kæmpe for deres forhold. Det ville muligvis blive en sej kamp, men de havde tidligere vist, at de var stærke sammen. Men selvom hun var parat til at kæmpe for dem, så frygtede hun stadig det mørke, han havde i sig, eftersom han havde formået at træde godt og grundigt på hende allerede i nat. Hvordan hun skulle tackle sagerne, skulle hun derfor også finde ud af med sig selv, som hun var nødsaget til at koble sine følelser fra, hvis han valgte at gå amok på hende endnu engang. Det sårede hende nemlig, når han bed af hende, hvor hun helt kunne få lyst til at gå, men det ønskede hun jo inderst inde ikke, så hun var nødt til at skabe en barriere, hvis mørket kom frem i ham igen. Hvor let eller svært det måtte være, måtte tiden dog vise dem. Hun havde dog erfaret, at det var hendes rolige og kærlige sind der holdt ham i ro, så så længe hun ikke hidsede sig op, og de holdt sig til sikre emner, så var mørket vidst på godt afstand. Det var dog ikke sådan, at de kunne blive ved at holde det sværere hen, da de var nødt til at tage tyren ved hornene og konfrontere problemerne. Ellers ville de muligvis ophobe sig i den sidste ende, hvor de muligvis ville eksplodere, hvor han i så fald måske ikke var til at redde. Blidt strøg hun om hans hånd, som han blev ved med at klemme let om den. ”Så kan du se dig heldig ved, at du har set den flere tusind gange,” kommenterede hun med et smil på læben. Altid havde de fundet den anden utroligt attraktiv, hvor de derfor aldrig havde været i stand til at holde fingrene fra den anden. Derfor var det endt med, at de havde haft et ganske kropsligt forhold til hinanden, som de mere eller mindre havde haft samvær, hver eneste gang de så hinanden. Det havde hun så aldrig klaget over, da hun altid havde nydt at mærke ham helt tæt, som han på ingen måde var en frastødende mand! ”Jeg vil desværre sige, at du er nødt til at dele synet med en anden…. Mig. Jeg kan ikke gå en dag, uden jeg kommer til at se mig selv,” svarede hun i en drillende mine. Han var skam den eneste der fik lov til at se hende nøgen, så det burde han ikke frygte for. Selv var hun også den eneste der ønskede at se ham nøgen, eftersom hun ligesom ham måtte føle en vis ejerfornemmelse. Som de lå på skindet, mens hun blev stillet til ansvar for, hvorfor hun afviste ham, kunne man roligt sige, at hun begyndte at tvivle på sig selv. Den eneste grund til, at hun afviste ham var fordi, at hun gerne ville værne om sit hjerte. Hun frygtede, at dette ville blive deres sidste nat sammen, selvom han sagde, at han ville komme tilbage til hende. De havde nemlig været igennem så meget modgang, at det ikke ville undre hende, hvis det ikke var færdigt endnu. Men selvom hun frygtede at miste ham, så ønskede hun også brændende at mærke ham tæt igen. Det var århundreder siden, at de sidst havde været hinanden tætte på den måde, og det var derfor også århundreder siden, at hun sidst havde været en mand tæt. Han var nemlig den første hun kyssede, siden hun blev kidnappet og tortureret, så man kunne roligt sige, at det var endnu længere siden, at hun sidst havde haft samvær med en. Desuden, så elskede hun ham, hvor hele den romantiske stemning også måtte præge hendes følelser og ønsker, hvilket også endte med at gøre udfaldet i den sidste ende, som hun gav efter. Hun troede også, at han var med på ideen, som han stønnede og besvarede kysset, men det var indtil han skubbede hende væk. Forvirret slog hun øjnene op, som hun havde troet, at det havde været dette, han havde ønsket. ”Jeg ønsker at mærke dig helt tæt, Derick.. Det gør jeg virkelig. Jeg har savnet dig noget så forfærdeligt, og nu når jeg har dig ved min side igen, så ønsker jeg også bare at give mig hen til dig,” svarede hun stille, mens hun blidt strøg ham over kinden. ”..men jeg kan ikke benægte, at grunden til, at jeg har holdt mig tilbage er fordi, at jeg frygter, at jeg muligvis vil ende såret igen. Jeg stoler på, at du ønsker mig og gerne vil starte et liv op med mig igen, men jeg frygter, at der vil ske noget der river dig fra mig igen.”

[Deleted]

Hvad fremtiden ville bringe, vidste Derick ikke, men des mere han brugte tiden med hende, desto mere ønskede han hende, som hun virkelig havde formået at påvirke ham, som hun fjernede hans mørke, hvor hun måtte genopfriske hans hukommelse om hvor fantastisk de havde haft det sammen, hvor han ikke kunne andet end at ønske hende hos sig igen. Hun var en smuk kvinde, som hun var en fantastisk kvinde, hvor han jo faktisk ikke kunne være mere end heldig at have hende hos sig. De havde haft nogle fantastiske år sammen, som hun havde gjort ham lykkelig og det kunne han ikke se bort fra, nu hvor han var sammen med hende igen. Han trak morende på smilebåndet, som han fortsatte de blide strøg over hendes mave. ”Åh jeg føler mig skam heldig ved at have set dig nøgen så mange gange, og jeg håber da at jeg får fornøjelsen af det igen,” svarede han sandfærdigt, som han blinkede flirtende til hende, som smilet kun bredte sig yderligere på hans læber. Hun var en smuk kvinde og selvom hun var fyldt med ar, så var hun ikke grim af den grund, desuden så var hans egen krop også fyldt med ar og de kom fra de intriger og kampe som han havde haft igennem livet, desuden så var ar jo et bevis på at man havde haft hårde kampe i sit liv og ikke mindst et tegn på at man havde vundet dem. Hans mine måtte dog ændre sig fuldkommen, da hun sagde at han måtte dele synet af hende med en anden, hvilket på ingen måder faldt i god jord hos ham og hans blik flakkede for en kort stund af både vrede, jalousi og utilfredshed på en og samme tid, lige indtil hun sagde at det var hende, hvor hele stemningen måtte lette sig i hans indre, som han fandt tilbage til sig selv igen, hvor et morende smil gled over hans læber og glimtet endnu engang måtte vise sig i de violette øjne. Han rystede smilende på hovedet af hende, inden han lænede sig mod hende og kyssede hende flygtet på læberne. ”Det tror jeg godt at jeg kan leve med. Desuden er du jo også heldig at du er den eneste der får lov til at se min krop helt nøgen, som den eneste,” svarede han med et skævt smil, hvor han heller ikke ønskede at det skulle være på nogen anden måde. Selvom det glædede ham at hun gav efter, så kunne han heller ikke lade vær med at blive ramt af en dårlig fornemmelse, da han heller ikke ønskede at tvinge hende til det og sådan som hun havde givet efter, så havde han næsten frygtet at det var tilfældet. Han sendte hende et mildt smil, som hun strøg ham over kinden, hvor han lyttede til hende. Han lod dem rolig vendes igen, så han lå over hende, hvor hans violette øjne så direkte ind i hendes smukke sølvgrå. ”Denjarna.. du må ikke lade frygten styre dit liv og handlinger, du må ikke lade den hæmme dig fra at gøre hvad du inderst inde ønsker. Jeg ved godt at vi har været igennem meget ondt, men vi har jo altid klaret os og nu ligger vi igen i hinandens favn. Jeg ønsker at blive hos dig, jeg ønsker et liv med dig, og jeg vil komme tilbage til dig. Jeg ønsker ikke at fortryde noget som helst, når jeg nu er her hos dig igen. Du er min kvinde, som jeg er din mand, og sådan vil det være for evigt. Jeg ønsker at mærke dig, det kunne ikke være mere end perfekt lige nu,” svarede han i en dæmpet og dog sandfærdig tone, som han sendte hende et varmt smil, hvor han roligt trykkede sine læber imod hendes i et blidt og længselsfuldt kys.