Hot night?

[Deleted]

Det var endnu mørkt udenfor, hvor det mest var fordi de mørkegrå skyer dækkede for himlen, hvor det endnu øsede ned. Regnen havde dog ikke generet Sonic under hele turen fra Rimshia til Atterlin, eftersom han havde siddet i tørvejr inde i hestevognen, med den smukke kvinde ved sin side. En fremmed kvinde han kun kendte navnet og titlen på; Aleksandra Slavonik, Baronesse af Dvasias. De havde tilfældet mødt hinanden på Den Dansende Flamme, hvor der ikke var gået længe, før de havde aftalt at tage hjem til hende, hvor de i øjeblikket sad i hestevognen. Det havde dog ikke været en kedelig tur, da hun hurtigt havde vist hvad det var hun ønskede af ham; nemlig en omgang inden de nåede hjem til hende. Han havde dog ikke klaget over det, da han måtte erkende at det efterhånden havde været tiltrængt at mærke en kvinde så tæt, for det var jo flere måneder siden at han sidst havde mærket en og han havde faktisk været vant til at få noget fast og jævnligt, hvor han vidste at det var på samme måde for Aleksandra.
Det mørke øje forlod end ikke Aleksandras ansigt, som de var kommet ind i Atterlin, hvor det kække smil ikke falmede det mindste. ”Er du sikker på du ikke vil springe fra, mens du har chancen? For jeg kan kun love dig at det bliver vildt,” svarede han selvsikkert og dog stadig med en drillende undertone. Ganske roligt førte han hende ned fra sig, så hun kunne tage plads ved siden af ham, så han i stedet for kunne tage fat omkring hans bukser, som han begyndte at hive op om benene på ham. Måske det var lidt tosset, eftersom de jo skulle indenfor og af med tøjet om lidt igen, men så kunne hun få fornøjelsen af at fjerne det igen. Efter at han fik bukserne på, tog han roligt fat omkring skjorten bag sig, som han kun hev op omkring skuldrene og med armene igennem ærmerne, hvor han ikke gad til at knappe den, eftersom de alligevel snart var fremme. Han så faktisk frem til denne nat, da hun allerede havde givet ham en forsmag på hvad hun kunne og det han havde mærket og oplevet, var noget som han var yderst tilfreds med! Der ønskede han slet ikke at det skulle stoppe endnu. Denne gang havde hun godt nok taget styringen, hvor det var hende der havde udført arbejdet, mest fordi deres stilling havde været lettest her i hestevognen, men han skulle nok vise hende hvad han selv havde at byde på, hvor han godt kunne love hende at hun ikke ville kede sig, eftersom han var en mand der var med på den værste og som var rimelig frisk på mere eller mindre alting og hun havde selv virket til at have mange ideer. Han strøg let en hånd igennem de halvlange lokker. Hans krop var ikke længere så fugtig som den havde været, og det samme gjaldt hans hår, der alligevel måtte sidde lidt mere pjusket, end det som de havde gjort i forvejen. Han fik roligt sine sko på igen, inden han så nysgerrigt ud af vinduet, for Atterlin var jo ikke just den by som han var mest kendt med, hvor han også var spændt på at se hvordan Baronessen måtte bo.

[Deleted]

Aleksandra sad roligt i hestevognen med Sonic – eller rettere sagt, på hans skød endnu. Udflugten til Rimshia havde vist sig at være en glimrende ide, siden planen havde lykkedes og den allerede var begyndt at give pote. Tidligt på aftenen var hun taget ind til storbyen for at lede efter nattens underholdning, og der havde hun fundet frem til Sonic på Den Dansende Flamme. En mand der havde vist sig at være ligeså selvsikker og frisk som hende. Et glimrende valg havde han været, som han havde udseendet og personligheden i orden, samt han allerede havde været frisk på diverse løjer, skønt hun havde været nødsaget til at bruge et par minutters overtalelse. Nu sad de begge mere eller mindre nøgne i hestevognen og med tøjet rundt omkring. Det var ikke kun hans krop der var gået hen og blevet tør, som både sveden og regnen havde forladt Aleksandras velformede krop.
Spørgsmålet om en sidste mulighed for at stikke af, fik Aleksandra til at se på ham med et svagt smil, mens hendes blik var charmerende. Flugt var ikke ligefrem hendes stil, samt hun heller ikke så nogen grund til at stikke af fra den nydelse, som han tydeligvis kunne bringe hende. Og med lovning på, at det nok skulle gå vildt for sig så snart de ramte sengen, så ville hun da helt sikkert blive! ”Hvis du vil gå, så tag bare af sted. Der er nemlig ingen grund til at stille mig det spørgsmål,” svarede hun og blinkede til ham. Hun vidste præcist, hvad hun ville have, og det kunne hun ikke få, hvis hun valgte at forsvinde nu. De havde desuden endnu noget, de skulle gøre op med hinanden, da han endnu ikke havde vist, hvor fantastisk han var. Han havde beskrevet sig selv som enhver kvindes drøm, så nu ville hun tage ham på ordet og se, om han virkelig var en af de bedste eller den bedste. ”Og hvis du lover mig, at det bliver vildt, og du siger, at du er frisk på det meste. Så forventer jeg også, at det er sådan det bliver,” sagde hun legende. Hos hende skulle man ikke have det hele i munden, som man skulle kunne udføre sine lovninger. Tanken om en sådan nat med Sonic tiltrak hende, hvor hun ikke kunne lade være med at se frem til nattens handlinger. Som han førte Aleksandra over på pladsen ved siden af ham, begyndte hun selv at iføre sig sin mørke kjole. Det var meget passende at påklæde sig nu, da det snart var fremme, hvor hun også var nødt til at virke en smule respektabel igen, når hun trådte ud af hestevognen og til de nåede op på hendes soveværelse. Hun var trods alt baronesse. ”Er det din første tur til Atterlin?” spurgte hun nysgerrigt, som hun fulgte hans blik der så ud af vinduet. Selv havde hun holdt til her i en del år, så hun var bekendt med hver en tønde land. Som hun så ud, kunne hun også se, at der ikke ville gå længe før kusken red op af stien der førte til Slavonik Palace.

[Deleted]

Sonic havde endnu ikke fortrudt at han var taget med Aleksandra til Atterlin, eftersom hun allerede havde givet ham en forsmag og kedelig var hun bestemt ikke! Hun var en frisk og dominerende kvinde og det var alt sammen noget som han godt kunne lide. Hun havde også afledt hans tanker, hvor hun tilmed havde gjort ham frisk på mere, hvor han faktisk allerede måtte glæde sig til at se hvad hun havde af ideer og kunne tilbyde ham, hvor han naturligvis også så frem til at han skulle vise hende hvad han selv duede til, for det var kun retfærdigt at han gjorde gengæld. At hun gerne ville have ham med ind, havde han intet imod, selvom han vidste at hun gerne ville finde ud af om han havde det hele i munden eller om han faktisk var i stand til at udføre det så godt som han nu pralede med. Han tvivlede på at han var blevet rusten, hvor han heller ikke var nogen nybegynder, tværtimod, så han var sikker på at han nok skulle kunne tilfredsstille hende og give hende lidt modspil, skønt han så til gengæld ikke vidste om han var den bedste i hendes øjne, for der kom det vel lidt an på smag og behag? ”Jeg må jo bare være sikker på at du tør at det er vildt, når jeg først går i gang, så jeg ikke skræmmer dig væk,” svarede han drillende, hvor han blinkede let til hende. Han var skam en mand der typisk var med på den værste, blev det for groft og gik over hans grænser, ville han nok stå af, men der skulle normalt meget til, eftersom hans grænse var stor. Hendes ord lød dog næsten til at hun ikke troede på ham, hvilket fik ham til at skule lettere drilsk mod hende, inden det kække smil kun blev bredere. ”Åh bare vent og se.. du vil ikke fortryde det,” svarede han selvsikkert, som han fik skjorten på, hvor han så hvordan hun selv fik kjolen trukket over sig, så de begge var påklædte igen. Han knappede kun to knapper, så den var lukket, eftersom den alligevel snart skulle af igen. Som hun spurgte ind til om han havde været i Atterlin før, måtte han roligt vende blikket imod hende, hvor smilet var skævt. ”Jeg har været her et par gange, men jeg må erkende at jeg ikke har besøgt stedet så meget, at jeg kender det. Desuden så er det efterhånden frygtelig mange år siden at jeg sidst har været her,” svarede han sandfærdigt, som han endnu engang måtte se ud af vinduet, for at få det meste med. Han vendte let blikket mod hende igen, hvor hans mine var en anelse nysgerrig og dog også spørgende. ”Men siden du er Baronesse, hvad siger dine tjenestefolk så til at du tager en fremmed mand med hjem?” spurgte han nysgerrigt, skønt smilet var drilsk. Han havde ikke hørt så meget om de høje titler her i Dvasias, eftersom han havde været bosat i Procias og havde haft andre ting at tænke på. Han vidste at hun ikke havde nogen mand, for det havde hun selv sagt, men om hun engang havde haft en vidste han ikke, selvom det vel ikke kunne være helt utænkeligt?

[Deleted]

”Og jeg som troede, at jeg allerede havde vist dig, at jeg ikke er en kedelig husmor,” sagde Aleksandra roligt. Selv ville hun mene, at hun havde givet ham bevis på, at hun var en frisk kvinde der ikke havde det hele i munden, som hun rent faktisk turde tage handling. Det var trods alt heller ikke alle der ville invitere en fremmed mand med hjem, og så ordne ham i hestevognen, hvor det var kvinden der var den der pressede på. Det var jo Sonic der havde været den afholdende i hestevognen, hvor det var hendes lyster der havde set sig nødsaget til at presse på, som hun simpelthen ikke gad vente på mere anstændige forhold, eller blive sat på plads af hans afholdenhed. Hun havde været den der havde taget styringen, som hun havde smidt kjolen og sprunget på ham. ”Men hvis du skulle formå at gøre noget, som jeg ikke ville bryde mig om, så skal jeg nok sætte dig på plads,” sagde hun og blinkede til ham. Hun kunne trods alt godt sige fra, og som en dominerende kvinde, så var det bestemt ikke et problem. Det var dog sjovt at se, hvordan det virkelig ville komme til at forløbe, når de nåede hendes soveværelse. Begge var de to personer med mange ideer og med lysten til at bestemme, så hvem der ville løbe med styringen ville blive sjovt at se. Hun havde dog ikke et problem med at give ham lidt plads, da hun gerne ville se, hvad han havde at byde på, da hun gerne ville opvartes og nyde under en mands kyndige hænder. Påklædt blev Aleksandra hurtigt, som kjolen bare skulle trækkes over hovedet igen, hvor den derefter svøb sig pænt om hendes skikkelse igen. Som hendes ledsager også trak tøjet på igen, måtte de grågrønne øjne hvile på hans krop, som hun så, hvordan hans nydelige krop blev dækket til igen. ”Det lyder godt,” sagde hun sagte, som han forsikrede hende om, at det nok skulle leve op til hendes ideer. Hun vidste skam godt, at de nok skulle få nogle gode timer sammen, men det kunne selvfølgelig godt blive mere interessant end andre gange. Hun løftede sig en smule fra bænken, så hun kunne skubbe kjolens stof helt ned om benene igen, inden hun roligt tog plads igen, og vendte opmærksomheden mod Sonic. ”Det er ellers en skøn by. Centrummet er måske betydeligt mindre end Rimshia by, men der er nogle gode steder, samt dem der bor her har en vis standard,” fortalte hun roligt. Hun nød stedet her, hvor hun også havde et pragtfuldt hjem. Det kunne man i hvert fald ikke sætte en finger på. Hun pillede let ved de mørkebrune lokker, som hun lod sine fingre køre igennem dem, hvor hun puffede håret op visse steder, så det sad passende efter deres omgang. Som han spurgte ind til, hvordan hendes tjenestestabel ville have det med, at hun slæbte en mand med hjem, trak hun på skulderen og lænede sig tilbage mod væggen. ”Jeg betaler dem for deres arbejde. Ikke for deres meninger,” svarede hun kortfattet. Hvis de havde et problem med, hvordan hun gjorde tingene, så ville de ende med problemet, da hun sagtens kunne gøre deres tilværelse sølle, hvis de satte sig op imod hende.

[Deleted]

At Aleksandra ikke var en kedelig husmor, betvivlede Sonic bestemt heller ikke, for hun havde skam allerede vist ham at hun var en dominerende kvinde, som var kontrolfreak og som elskede at tage styringen, hvilket han også godt kunne lide. Han kunne dog ikke lade vær med at fundere over det, for hun var trods alt også Baronesse, og udadtil var det jo nok dumt at skabe sig et ry som en mandeglad person, der lå i med hvem som helst, da det kunne give hende problemer senere hen. Adelige havde jo en tendens til at skulle fremstå stærke og fornuftige udadtil, så hvordan Aleksandra var på det punkt, vidste han ikke, men han måtte jo desværre erkende at han var lidt bagud i det som skete i Dvasias, fordi han havde været bosat i Procias i flere år. Smilet bredte sig på hans læber. ”Jeg tror jeg er nød til at se dit hjem, før jeg kan bedømme om du er en kedelig husmor eller ej,” svarede han drillende, hvor smilet kun bredte sig, som han vendte blikket mod hende igen. Naturligvis havde hun bevist at hun var frisk, og hjemmet kunne ikke vise ham lige så meget af hendes personlighed, som hun selv kunne, men selv et hjem kunne sige meget om en person. Hans blik blev lettere kækt, som hun sagde at hun ville sætte ham på plads, hvis han gjorde noget som hun ikke ville kunne lide. ”Jamen det vil jeg da næsten se helt frem til,” svarede han lettere flabet igen, hvor smilet ikke falmede det mindste, som han heller ikke tog blikket fra hende. Han var en mand der godt kunne lide at yde sin partner lidt modspil, hvor han var og blev en rebel, hvilket måske også var det som gjorde at han kunne blive en for stor mundfuld for nogle, for hans selvtillid fejlede bestemt heller ikke noget, hvor han mange gange havde gjort folk trætte af ham, så om det ville ske ved Aleksandra, fordi han bestemt ville give hende kamp til stregen, det vidste han ikke, men hun skulle bestemt ikke tro at hun kunne være den dominerende hele tiden!
Sonic havde skam været i Atterlin et par få gange, men det var frygtelig mange år siden, hvor det vel efterhånden var i hans unge dage? Han kunne også tydeligt se at byen havde udviklet sig en del siden dengang. Han så fra vinduet og tilbage mod Aleksandra, hvor han ikke kunne lade vær med at smile, da hun forsøgte at shine sig op igen, ved at sætte på håret og kjolen. I hans øjne var der ingen grund til det, for hun var en smuk kvinde. ”Jeg har altid godt kunne lide byen, den har altid tiltrukket mig, desværre er det bare mange år siden, at jeg sidst har været her,” fortalte han roligt, som han så ud ad vinduet igen, hvor han lagde mærke til at et stort palads begyndte at tårne sig frem, hvor han gik ud fra at de snart måtte være der. Hvad hendes tjenestefolk ville sige til det, var han sådan set ligeglad med, da han vel alligevel kun skulle tilbringe tiden med hende på soveværelset? Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. ”Vel talt,” endte han medgivende, som hun havde ret i at de blev betalt for arbejde og ikke deres meninger. ”Men medmindre du vil skræmme dem væk, når du kommer til at skrige mit navn, så må burde du næsten advare dem,” svarede han kækt og dog drilsk, som han lænede sig mod hende, hvor han lagde en hånd mod hendes lår, som han klemte omkring, imens han kyssede hende mod mundvigen.

[Deleted]

Aleksandra løftede let et slankt øjenbryn, som han bad om at se hendes hjem, inden han ville bedømme hende. Personligt tvivlede hun på, at det ville kunne vise ham noget særligt, da hendes hjem var enkelt, lyst og stiligt, og det kunne vel ikke give en beskrivelse af personen bag? Nogle af tingene stammede også fra hendes tidligere ægtemand, skønt hun mere eller mindre havde fået bugt med det, da hun ikke havde haft svært ved at få styringen på det punkt. Selv ville hun også mene, at hun allerede havde givet ham et godt indblik af, at hun ikke bare var den stille kvinde. Hun havde trods alt slæbt ham med hjem, hvor hun allerede havde sat gang i løjerne under deres hestevognstur. ”Jamen så må du huske at sige, hvad mit hjem fortæller om mig,” svarede hun med et svagt smil på læben. Roligt strøg hun sin mørke kjole en anelse, så den ikke havde nogen folder. Selvom hendes tjenestestabel og kusken garanteret vidste, hvad der foregik mellem hende og Sonic, så kunne hun stadig se repræsentabel ud, når hun viste sig for dem. Hun var trods alt baronesse, så hun burde te sig pænt, når hun var sammen med andre. Det at slæbe en fremmed mand med hjem, var måske heller ikke så godt igen, men hun havde lyst, så det skulle ingen stoppe hende i. Aleksandra måtte sende ham et legende blik, som han sagde, at han så frem til hendes dominerende side. Hun var en kvinde der kunne lide at have styringen, hvilket han vidst også allerede havde lagt mærke til. At han så også var dominerende anlagt, kunne gå hen og gøre det hele ganske interessant, som der garanteret ville komme et magtspil og peppe det hele lidt om. Det var desuden også rart med en smule modspil, da ægteskabet med baronen havde været ganske stille og roligt, som hun havde været den med bukserne på, men det havde hun nu også i alle sine forhold.
Aleksandra betragtede Sonic med et roligt blik, som han fortalte om sit syn på byen. Hun forstod bare ikke, hvorfor han ikke havde været her længe, hvis han virkelig nød byen, men sådan måtte det bare være. For hende, så gjorde man præcist, hvad man havde lyst til, og hvis man kunne lide noget, så var det det man gjorde. ”Men det kan jo være, at du nu får en grund til at komme her,” sagde hun i en drillende tone og blinkede til ham. Hvis hun nød ham tilstrækkeligt, så kunne hun godt holde fast i ham, hvor det nok også ville se bedst ud, hvis hun havde nogle enkelte faste mænd. Hun stræbte dog ikke direkte efter nogen gentagelser, da hun også sagtens kunne se det som en enkel nat. Det var jo også sådan de havde planlagt det. Aleksandra måtte slippe en munter latter, som han havde den ide om, at hun ville komme til at skrige hans navn i løbet af natten. ”Vil du da gerne have en grundig præsentation af min tjenestestabel”? spurgte hun roligt. Som han lagde en hånd på hendes lår og klemte om det, måtte hun trække på smilet. Hans kys mod hendes mundvige måtte hun dog lave en lille ændring på, da hun i stedet drejede hovedet en anelse, så hun fangede hans læber i et kys. Samtidig med det kørte hestevognen ned ad den grusede sti der førte til hendes palads. Mange minutter gik der ikke før der kom et ryk i vognen, som den stoppede op. Kusken trådte ned fra sin plads, hvor han høfligt åbnede døren for sine to passagerer. ”Slavonik Palace, den herre og den frøken.”

[Deleted]

Sonic tvivlede på at hjemmet ville sige meget om Aleksandra, foruden om hun havde stil eller ej, og han var ganske sikker på at hun var en stilfuld kvinde, der havde alt i bedste kvalitet og det kunne han godt lide. Hun var baronesse og havde mange penge i baglommen, så hun kunne også købe sig til det bedste, hvor han heller ikke ville betvivle at hun havde det. Hendes hjem ville dog ikke kunne se noget om hende som person, for selvom hendes hjem så godt ud, så kunne hun jo sagtens være en modbydelig kvinde i virkeligheden. Og som dvasianer, samt det faktum at hun var dominerende og en kontrolfreak, ville det ikke forundre ham at man ikke skulle stå i vejen for hendes planer uden at man kom noget til, og det var også noget som han godt kunne lide ved hende, for hun var en kvinde der vidste hvad hun ville have og når hun ville have det, så tog hun det også. Han trak let på smilebåndet til hendes ord. ”Jeg tvivler på at hjemmet kan dække nok omkring den person du i virkeligheden er, desuden så er jeg ikke interesseret i dit hjem, men i dig,” svarede han sandfærdigt. Han var ikke taget med hende hjem, for at se hele hendes hus, men for at opholde sig på hendes soveværelse, hvor de holdt tingene professionelt og gav sig hen til hinanden, og om det ville blive til mere end en enkelt nat vidste han ikke, men indtil videre var han kun opsat på denne ene nat med hende, for han havde trods alt planer han skulle have udført.
Det var mange år siden at Sonic havde været her sidst. Han havde dog altid fundet stedet som et lukket samfund, på trods af at han godt kunne lide at standarden her var meget stor i forhold til de andre lande, så det var i sandhed en by for ham. Han var dog kun for nyligt kommet tilbage til Dvasias, efter at have boet i en længere årrække i Procias – hvor han selv havde fungeret som landets greve, noget som han nok ikke just ville fortælle hende om. Han vendte blikket morende imod hende til hendes ord, hvor smilet ikke falmede det mindste. ”Og du skulle være grunden til at jeg skulle komme her?” spurgte han nysgerrigt, samtidig med at han fik det til at lyde som om at han ikke var helt fristet til det. Om de ville få mere end en nat sammen vidste han ikke endnu, hvor han som sagt heller ikke vidste hvad hun ville, for de begge havde jo kun været opsat på en enkelt nat for at få stillet lysterne. Han smilede kækt til hendes følgende ord. ”Medmindre kvinderne er smukke, så kan vi godt hive en enkelt med op, ellers så er jeg ikke interesseret i tjenestestaben,” svarede han drillende, hvor smilet kun bredte sig yderligere. At hun så fangede hans læber i et kys, så han ikke ramte mundvigen, fik ham til at trække let på smilebåndet, hvor han besvarede kysset, inden han brød det, som de stoppede. Han vendte næsten nysgerrigt blikket ud af vinduet, som kusken åbnede døren. Han trådte roligt ud, hvor han rakte Aleksandra sin hånd, som en venlig gestus, inden han så op mod hendes hjem. ”Lige efter min stil,” svarede han morende, som han altid havde nydt et prægtigt hjem, og selvom han havde boet i Procias, havde han faktisk nydt at bo i luksus og på den enorme herregård.

[Deleted]

Det at han trak sine ord i land igen, om at huset alligevel ikke kunne sige noget om Aleksandra, kunne hun ikke bruge noget til. Ifølge hende, burde man kun sige ting man kunne stå ved, og hans mening havde åbenbart ikke holdt fuldstændigt stik alligevel. Det var dog noget hun kunne se bort fra, som hun kun havde behov for hans krop, hvor det også kun var derfor, at hun havde trukket ham med hjem. Hun havde skam heller ikke i sinde at smide ham ud nu, da akten i hestevognen havde været god, og hun kunne godt bruge mere end det, og hun tvivlede heller ikke, at han havde fået lyst til mere. ”Jeg håber i hvert fald, at det er mig, og ikke min status og mit hjem,” der har vækket din interesse,” sagde hun sigende. Hvis han i virkeligheden havde håbet på nogle goder, siden hun nu var baronesse, så var det vel bare det. Det var jo selv noget hun selv kunne finde på, som hun havde gjort det med baronen og i sin tid med hertugen. Men selvom han måske havde haft sådanne bagtanker, så havde hun alligevel hevet ham med hjem, da han var en flot og spændende mand, som hun nød hans til tider flabede attitude. Blikket faldt let fra ham og ud af vinduet, som hun så, hvordan de passerede de velkendte træer, der dannede ramme om stien hjem til hende. En vej hun havde passeret en del gange. Det efterlod hende også en behagelig følelse i kroppen, at hun nu var hjemme, som det havde været målet med turen. Da hesten udenfor gjorde holdt, gav det et lille ryk i hendes krop, som vognen stoppede op. Hun hørte godt, hvordan kusken begyndte at rumstere derude, hvilket fik hende til at gøre sig parat til at forlade vognen. ”Mange tak,” sagde hun høfligt, som hun lagde sin hånd i Sonics, da han tilbød hende hjælp, som han først trådte ud af vognen. Let og yndefuldt kom hun ud, som om intet var hændt, hvor hun roligt vendte opmærksomheden mod kusken. ”Her har du din betaling,” sagde hun kortfattet, som hun lagde nogle mønter i kuskens hånd, der brummede noget som svar, inden han vendte snuden hjem. Med et charmerende smil på læben, vendte hun igen opmærksomheden mod Sonic, hvor hun lod sin arm sno sig om hans. ”Det glæder mig, at du kan lide det,” sagde hun stilfærdigt, inden hun fortsatte med en mere legende tone. ”Ville det da være så slemt at tage til Atterlin igen, for at aflægge mig en visit?” Indtil videre ville det ikke gøre hende noget at se ham igen, men det kunne sagtens nå at ændre sig. Om det så bare var denne ene gang, ville også passe hende fint, da hun ikke videre følte noget for ham, og hun var skam i stand til at finde andre mænd at hygge sig med. Hun havde trods alt også fået nogle ganske flotte mænd, der skulle arbejde ude i markerne. ”Hvis vi skulle slæbe en til med ind i rummet, så ville det skam være for at stille mit behov,” sagde hun drillende og blinkede til ham, som han nævnte at bringe en kvinde med ind i soveværelset. Der ville hun nok vælge en mand i stedet. Roligt bevægede hun sig over til den store hoveddør, som hun trak ham med op af de få marmortrin. Hun lavede en simpel bevægelse med hånden ved dørlåsen, hvor man kunne høre låsen gå op, så hun kunne skubbe døren op. Selv gad hun ikke bruge primitive ting som nøgler, når hun kunne bruge den magi hun holdt så kært. ”Velkommen til mit ydmyge hjem,” sagde hun med et smil, som hun trådte ind i entreen og vendte opmærksomheden mod ham. Entreen syntes stor, med de høje vægge og den pæne lysekrone hun hurtigt havde fået antændt. Simpel var den dog, som der var en garderobe til overtøj og så et enkelt bord, hvor der ellers var marmortrappen der førte op til førsteetagen. Den gamle dame kom ikke rendende i nat, da hun havde givet husholdersken den besked, at det ville blive sent og at hun nok skulle sørge for sig selv, når hun kom hjem.

[Deleted]

Et hjem kunne godt sige visse ting om en person, hvor Sonic var sikker på at hun var stilfuld, men han vidste at et hjem ikke kunne sige alt. Det gjorde ham dog ikke mindre nysgerrig på at se hvordan hun boede, skønt han mere var interesseret i hende frem for hjemmet, for det var jo på grund af hende at han var taget med og ikke af nogen anden årsag. Han vendte blikket mod hende ved hendes sigende ord, hvor et kækt smil gled over hans læber. ”Årh.. det kunne godt være at jeg gik efter titlen, nu hvor jeg ikke længere selv lever i samme luksus, som jeg har gjort,” svarede han drillende, skønt det nu ikke var derfor han var taget med. Han havde jo også flirtet med hende langt før han havde kendt til hendes navn og titel, hvor han også havde været tilfreds med et kroværelse, hvor det var hende, der havde ønsket at trække ham med hjem til hende og for ham var det også ligegyldigt, da han selv nød et hus i luksus, så det gjorde ham intet at de tog det bedste af det bedste, der befandt sig hjemme hos hende.
Som Sonic hjalp hende ned, gik han roligt bag vognen, hvor han fik sin prægtige hingst bundet op igen, imens hun betalte kusken, inden han vendte sig mod hende. Han lod hende hellere end gerne sno sin arm ind i hans, hvor han fulgte hende med op ad grusstien. ”Har du en staldknægt der kan tage sig af hesten?” spurgte han roligt, som han gik ud fra at hun havde mange i tjenestestaben eller i hvert fald nok til at kunne udføre forskelligt arbejde. Han kunne heller ikke trække hesten med indenfor, og slippe den fri gik ikke, for det var hans mors afdødes mands hest og selvom det måske bare var en hest, så ville han nødig gøre sin mor mere vred og bringe hende mere sorg, end hun var i, i forvejen, skønt det næsten kunne forekomme ham irriterende at skulle hænge på en hest. Han bandt også hesten til et træ til at starte med, indtil en stalddreng tog sig af den, hvor han fulgte med Aleksandra indenfor. ”Hvis jeg skulle aflægge dig endnu en visit, så må du hellere vise mig at du er det værd,” svarede han kækt og udfordrende, som de jo endnu ikke var færdige, hvor han ikke havde set meget af det hun kunne, som det også gik den anden vej. Han var dog sikker på at det blev en god og fantastisk nat – det håbede han da i hvert fald. Han kunne godt høre på hendes ord, at hun ville have en mand mere med ind på soveværelset, hvis nogen fra tjenestestaben skulle med, hvor han ville foretrække en kvinde, smilet falmede dog ikke, hvor det derimod blev charmerende. ”Så må vi vidst hellere bare holde os til hinanden. Desuden så kan ingen i huset skænke dig det, som jeg kan,” svarede han kækt og selvsikkert, som han trådte indenfor, hvor hans blik gled rundt på den fornemme og stilfulde entré. Han så roligt mod hende med et skævt smil. ”Ydmyge hjem? Nu tror jeg bare at du er beskeden,” svarede han muntert, som han måtte erkende at det var flot, „men her er yderst fantastisk.” Han kom helt til at savne sit gamle hjem i Procias.

[Deleted]

Et morende glimt gled over Aleksandras ansigt, som han drillede hende med, at det muligvis var hendes titel, og ikke hendes person han gik efter. Selv kendte hun godt til det spil at gå stort efter titlen, som hun havde gjort det to gange, hvor det var lykkets den ene af gangene. Hvis Sonic var ude efter det, så var han da velkommen til at prøve, men desværre var hun ikke en følelsesladet kvinde der sprang i med begge ben, når mænd viste hende lidt kærlighed. Der var hun den der førte dem bag lyset, og det var hun fuldt ud tilfreds med! ”Du prøver da bare,” sagde hun med et svagt smil på læben, som hun alligevel var sikker i sin sag om, at hun ikke kunne blive vippet af pinden, hvis han virkelig skulle forsøge. Det ville dog være en skam, hvis han prøvede, da hun i så fald var tvunget til at tænke anderledes om ham, og hun nød ham som en nats morskab. ”Men du får det helt til at lyde som om, at du levede mit liv engang. Hvad er det for en historie?” spurgte hun med en nysgerrig mine, som hun havde bidt sig mærke i, at han tidligere havde levet et liv i luksus. Hendes nysgerrighed var også oprigtig, som hun ville se, om hun muligvis kunne bruge hans oplysninger til noget. Hun var jo en kvinde med frygteligt mange ideer.
Aleksandra betalte hurtigt kusken, mens Sonic bandt sin hest op. Hun måtte indrømme, at hun havde glemt den forbandede hest, der havde været skyld i, at de måtte tage hestevognen. Det var der dog ikke noget at gøre ved, som han tydeligvis ikke ville lade den gå. Nu hvor de var kommet hjem til hende, så kunne det også være ligegyldigt, da hun havde sin egen stald med heste, så der kunne den bare blive indlogeret, uden det ville irritere nogen. Hun nikkede roligt med hovedet. ”Hvis du lader den stå her, så vil der komme en staldknægt og tage sig af den. Jeg har en stald omme bagved paladset, så der vil der blive sørget for den med foder og læ,” forsikrede hun ham roligt, som hun betragtede ham, mens han bandt hesten fast til et af træerne. Samtidig lod hun sit sind berøre en sin staldknægts tanker med den besked, at han skulle udføre sin pligt ude forgården. Staldknægten nåede de ikke at se, inden de gik videre ind i huset, men sørget for hesten blev der. ”Det skal jeg inden længe nok få bevist,” lovede hun sikkert, imens hun betragtede ham med et lystigt blik. Han ville ikke fortryde, at han var taget med hende hjem. Det skulle hun nok sørge for. Hun håbede bare at det blev en gengældt følelse, som hun ikke ville snydes! At han så hellere ville nyde hendes selskab kun, i stedet for at trække en med ind fra tjenestestablen, måtte hun smile muntert. Det passede hende nu fint, at det kun ville blive de to i nat. ”Jeg glæder mig mere og mere til at se, om du virkelig kan leve op til alle de forventninger du giver mig,” sagde hun roligt og dog ærligt. At han fandt hende hjem fantastisk var noget der glædede hende. Hun var stolt af det, som det stod for alt det hun elskede og viste hende, hvad hun havde opnået. ”Det er måske ikke ydmygt, men er det ikke det man skal sige?” spurgte hun ham muntert og blinkede til ham. Roligt trak hun let i hans arm, som hun ledte ham op af den store snoede marmortrappe. Det faldt hende ikke i tankerne, at hun skulle give ham en rundvisning, da deres aftale kun burde gælde hendes soveværelse.

[Deleted]

“Var det en udfordring?” spurgte Sonic kækt, som hun nærmest måtte opfordre ham til at forsøge at tage hendes titel. Det var dog ikke noget han ville gøre, eftersom det krævede at han skulle tilbringe tid med hende og det var ikke fordi han havde noget imod det, men han havde ikke engang et ståsted for sit eget liv og han skulle først have fundet sig et hjem samt fået sin datter ud af Procias og han satte sin datter i første række, eftersom hun havde brug for ham og han ønskede ikke at svigte hende som hendes far, ligesom han selv var blevet svigtet i sin tid, og han havde altid ønsket at gøre det bedre end sine egne forældre. Han lod hovedet søge let på sned til hendes nysgerrighed. Han stolede ikke på Aleksandra, hvilket han heller ikke havde nogen grund til, ligesom det gik den anden vej. De var hinandens fornøjelse for natten over og om der blev flere, det måtte tiden vise, for det kunne ligeså godt bare blive et engangsknald, hvilket de også begge havde været opsat på i starten. ”Det er blot en kedelig historie om hvordan jeg tog min retmæssige plads i rangen, for at miste den igen, fordi jeg opførte mig meget, meget slemt,” fortalte han roligt, hvor han kunne få det til at lyde som en kedelig historie, skønt det var tydeligt at der lå mere bag. Det var dog en historie han var påpasselig med, da han jo faktisk levede i lav profil og folk vidste ikke at han levede – ikke mange i hvert fald.
Som Sonic fik hesten bundet fast til træet, så gad han heller ikke tænke videre over den, da den selv var en hindring i hans øjne, hvor han egentlig bare ville tænke på Aleksandra og bruge tiden på hende. Han nikkede derfor også blot til hendes ord, som den ville blive sat over i stalden, hvilket han havde det fint med. ”Udmærket,” svarede han roligt, som han blot gik med hende ind, uden at tænke videre over hesten. At hun ville få bevist at hun var det værd, var noget som han faktisk måtte se frem til, da han faktisk havde glædet sig til denne nat med hende, for det var længe siden at han sidst havde fået stillet sine lyster, hvor det virkede til at være det samme ved hende, særligt sådan som hun havde reageret med længsel ud i hestevognen – og det havde været en god forsmag! ”Jamen det vil jeg i så fald se frem til,” svarede han sandfærdigt, som han smilede kækt, hvor han blinkede lettere lokkende til hende. At hun havde sat forventningerne højt til ham, forundrede ham et sted ikke sådan som han havde prædiket højt om sig selv, selvom han ikke var nogen nybegynder så han var sikker på at de nok skulle få en god nat sammen, for han var skam ikke en som holdt igen men som var med på det meste. ”Åh bare rolig, smukke. Du skal nok ligge og være mere end tilfreds, når vi er færdige,” lovede han hende endnu engang, som han blinkede kækt til hende. Han trak morende på smilebåndet, som hun kunne have ret i sine ord. ”Det er det vel. Men jeg må erkende at det imponere mig,” svarede han sandfærdigt, hvor han godt kunne lide hendes hjem, som det var præcis som han selv ville have det; stilfuldt og elegant. Han flugte roligt med hende op ad trapperne, hvor han heller ikke selv gik efter en rundvisning, skønt han naturligvis måtte være lidt nysgerrig på det hele, hvor han heller ikke kunne lade vær med at kigge på hver detalje de stødte på deres vej.

[Deleted]

Aleksandra havde ikke i sinde at give slip på sin titel. Specielt ikke efter alt det hun havde været igennem for at få den! ”Ville du være i stand til at udføre den?” spurgte hun kortfattet, da hun alligevel ikke ønskede at opfordre ham til at forsøge. Hvis han gjorde, ville hun dog vippe ham af pinden, som hun havde været den person, der ønskede sig højere op, så hun kendte alle trickene. Dette var også en af de udfordringer i livet, som han godt måtte afslå, skønt hun kunne mærke på ham, at han var et ligeså stort konkurrencemenneske som hende selv. Der var bare en risiko for, at deres nat med morskab ville blive spoleret, hvis de trak den for langt på denne her grund, og hun ønskede ikke at miste sin natlige nydelse. Da han åbnede mere op omkring sit eget liv, måtte hun nysgerrigt vende sit øre til. Hendes interesse faldt dog meget hurtigt igen, da han sagde, at han alligevel bare havde mistet sin plads, så på den sigt havde hun ingen interesse i ham desværre. Muligvis trist for hende, men godt for ham. ”Vi må se, om jeg kan høre den historie en dag,” sagde hun roligt. Hun ønskede ikke at tale for meget lige pt., og dette kunne lyde som et langtidskrævende samtaleemne, og hun havde andre ting på programmet. De skulle op på hendes soveværelse, hvor de kunne fortsætte, fra hvor de havde sluppet i hestevognen. Historien kunne hun dog lytte til på et senere tidspunkt, da det næsten lød som om, at han havde været noget særligt, men så havde endt med at forpurre det hele. Tåbeligt i hendes øjne. Som de nåede ind i det prægtige palæ, måtte det fryde Aleksandra, at de nu var sluppet af med hesten. Den havde i sandhed været en hindring i hendes øjne, men nu kunne hun glæde sig over, at det var et overstået kapitel. Hun havde ham i huset nu, og det havde været pointen med det hele. Bedre senere end aldrig som man sagde. Lysten måtte hun lade blikket falde på ham, som hun lovede ham, at det var en nat han sent ville glemme. Hun var ikke nybegynder, så hun tvivlede på, at hun ville klare sig skidt i hans øjne. At han blinkede lokkende til hende, måtte også få hende til at sende ham et charmerende smil, som hun i den grad måtte finde nydelse ved hans attitude. Han var lige præcist den mand, hun havde brug for. ”Jeg har også i sinde, at udfaldet vil se sådan uden,” sagde hun sigende, som hun forventede, at hun blev tilfredsstillet fuldt ud, når de engang var færdige med hinanden. ”Det glæder mig at høre,” sagde hun sandfærdigt, som han komplimenterede hendes hjem. En del havde hun gjort for at få det til at se så nydeligt ud, som det nu engang gjorde, så at det blev opdaget af andre måtte falde godt i hendes smag. Roligt førte hun ham op af den brede marmortrappe der ledte dem til den øvre etage. Som de gik, lod hun kærtegnende sine fingre stryge over hans underarm. Gangen de endte på var lang, hvor den var dekoreret med skulpturer og malerier på hver sin side af væggene. Der var både malerier af landskaber og personer, hvor det var baronens familie, hvor hende og baronen også til tider indgik på lærrederne. ”Så er vi her,” sagde hun og sendte ham et lokkende blik, som hun stoppede op ved en af dørene. Let fik hun skubbet den op, hvor hun ledte ham med ind i det store rum. Foran døren kunne man se den store seng med midnatsblå lager, hvor et hvidt pelstæppe lå foran den og dem. Fire vinduer måtte præge væggen, hvor man kunne se, hvordan regnen endnu måtte slå mod dem, skønt regnen havde dæmpet sig betydeligt siden de var trådt ind i hestevognen. Højt til loftet var der med lister langs væggene. Værelset var ellers beklædt med et stort garderobeskab, hvor der ellers stod et antiks sminke- og smykkebord i et af hjørnerne, med et guldrammet spejl ovenover.

[Deleted]

Det var ikke just fordi Sonic var ude på at tage Aleksandras plads eller titel. Måske han altid havde nydt af magt, men efter han havde fået en familie, så var der vigtigere ting i hans liv end magt og penge, såsom sin lille prinsesse, der ventede på ham i Procias, Han skulle finde et hjem først og så kunne han hente hende og tage hende med sig, så hun kunne være sammen med sin far, som hun havde ventet på så længe nu. Han trak kækt på smilebåndet til hendes ord. ”Tager du pis på mig? Se lige hvor langt jeg allerede er kommet. Jeg befinder mig allerede i løvens hule og har charmeret dig helt vildt,” svarede han selvsikkert, skønt den drilske tone ikke var til at tage fejl af. Han ønskede dog ikke at gå efter hendes titel, eftersom det også krævede at hun blev forelsket i ham og han havde faktisk ikke tid til andre kvinder, da han havde sin datter som han skulle tænke på og hun kom i første række! Desuden så ville han heller ikke byde tøsen på det som han selv var gået igennem med sin egen far, der havde været en kvindeglad mand og som havde overset ham og været ligeglad med ham fordi han havde haft sine kvinder, hvor han havde været gift fire gange på alt for kort tid, hvilket også havde gjort at Sonic var stukket af som lille. Som ung var han kommet tilbage, hvor han havde dræbt sin far, og som voksen var han kommet tilbage og havde krævet sin retmæssige plads som Greve i Procias, skønt han havde haft mange grumme planer, der i sidste ende var gået i vasken, fordi han havde været god mod to personer, der havde været på flugt, og det havde så både kostet ham sit liv og hans familie, hvor han faktisk havde været glad for sin lille kernefamilie, der nu var fuldstændig splittet og de blev jo nok aldrig til noget igen? Han trak let på smilebåndet. ”Det får vi at se,” svarede han roligt, som han ikke var den der talte særlig højt omkring sig selv, netop fordi ikke mange vidste at han endnu var i live og han ville gerne bevare den hemmelighed!
At Aleksandra gerne ville ende tilfredsstillet kunne Sonic godt forstå, men han var ingen nybegynder, så hun havde skam intet at skulle frygte! ”Åh bare rolig smukke. Jeg kan mit kram,” svarede han kækt, som han blot fulgte med hende igennem gangen, hvor han lagde mærke til de mange malerier, hvor han så Aleksandra med en fremmed mand, han næsten kunne regne ud måtte være den gamle baron. ”Så du har faktisk været gift?” spurgte han nysgerrigt, hvor han også var lettere overrasket, for hun havde jo sagt hun ikke havde haft nogen mand, „gemmer du ham i kælderen eller er han død?” Hans mørke øje blev drilsk, skønt han alligevel var nysgerrig efter at vide det. Han blev dog hurtigt optaget af værelset, da de endelig nåede frem, hvor smilet bredte sig på de rosenrøde læber. ”Ganske nydeligt,” svarede han roligt, hvor han ikke gad gå op i detaljer, for det eneste han skulle bruge var sengen, og den behøvede end ikke at være nødvendig. Han lukkede roligt døren bag dem, inden han stillede sig med fronten mod hende, med et charmerende smil på læberne og et intenst skær i blikket.

[Deleted]

Aleksandra følte intet andet end begær overfor Sonic. Hun følte sjældent varme følelser overfor andre personer, hvor hun tvivlede på, at denne mand ville blive nummer to i køen. Hun gad ikke forelskelser, da det alligevel kun ville sænke hende, og det havde hun ikke tid til! Hun havde aldrig været en af de kvinder, der kunne lide tanken om at vente på den hun elskede, hvor hele hendes liv skulle omhandle den ene mand. Det var også derfor, at hun i sin tid var flygtet fra den følelse, da det simpelthen ikke var et liv for hende. Hun stod alene, og det ville hun altid gøre. Nogen ville sikkert finde det trist, men hun anså det for at være overlevelse. ”Desværre for dig, så er der forskel på det fysiske og det psykiske behov, min kære,” sagde hun fattet og sendte ham et svagt smil. Hun følte kun det fysiske overfor denne mand, og hvis hun nogensinde ville bruge ham til andet end det, så var det så han kunne udføre noget for hende. Om der var noget han kunne gøre for hende, vidste hun dog ikke. Han havde fortalt, at han havde mistet sin rang på grund af latterlig opførsel, og det kunne hun ikke just bruge til noget. Hvilken rang han havde haft, anede hun dog ikke, men det kunne hun vel altid finde ud af?
Tilfreds var smilet på Aleksandras læber, som han endnu engang måtte forsikre hende om, at hun havde truffet det rette valg med at hive ham med hjem. Hun håbede så sandelig heller ikke, at han ville gå hen og være en skuffelse, efter alt det hun nu havde været igennem! Hun rejste normalt ikke med hestevogn, som hun var en magiens kvinde, hvor det andet derfor faldt hende for at være for primitivt. Hun kunne sagtens tage ud på en ridetur for fornøjelsens skyld, men det var så også bare det. De grågrønne øjne faldt hurtigt på et af malerierne af hende og den gamle baron, som Sonic måtte nævne hendes tidligere ægteskab. ”Ja, jeg har været gift, og nej, jeg gemmer ham ikke i kælderen. Han mistede livet for nogle måneder siden,” svarede hun alvorligt, som hun ikke hoppede med på hans drillende tone. Hun var måske ligeglad med baronens død, men folk ønskede trods alt ikke at høre, at hun havde dræbt sin mand i sit magtbegær, så derfor måtte hun handle sørgende og alvorlig, når nogen kom ind på det emne. ”Min kære mand måtte lade livet, da han blev angrebet af en bjørn på sin ridetur.” Emnet var ikke en område hun ville blive ved, da det havde det med at ødelægge stemningen, og hun ønskede ikke, at hendes kyndige ledsager ville miste lysten over dette. Hun fandt sig dog nødsaget til at forklare, hvad der var sket baronen. Desuden, hun tænkte også, at hans appetit måtte være blevet slukket, som hun havde forklaret ham, hvorfor hun var en enlig kvinde. At de også lige efter nåede ind på hendes værelse, måtte være den bedste distraktion, eftersom de begge vidste, hvad der nu skulle til at ske igen. Som hun trådte ind på værelset, lod hun ham følge trop, så han hurtigt kunne orientere sig på værelset, samt lukke døren dertil. Afventende blev hun selv roligt stående, som hun havde sluppet taget i hans arm, hvor hun nu også selv måtte vende blikket mod ham. Med et charmerende blik, strøg hun blidt en af hans mørke lokker væk fra hans ansigt. ”Nå, hvor kom vi fra?” spurgte hun i en legende tone, som hun ønskede, at han tog det første skridt nu.

[Deleted]

Sonic var udmærket godt klar over at denne kvinde ikke nærede nogen følelser for ham andet end begær og lyst, og det var også den eneste grund hun havde taget ham med hjem, for at han kunne stille hendes lyster, hvor det også var den eneste grund han var taget med hende, for han var heller ikke videre interesseret i et fast forhold, kun en enkel kvinde for en enkelt nat og det var noget som han endnu stod fast på. Som ved hende så lå der intet andet i det end begær og lyst, det lå alt sammen i det fysiske, så der var de faktisk ikke så forskellige igen. Han betragtede hende kort i en tænkende mine, inden et skævt smil gled over hans læber. ”Du lyder ikke som den typiske kvinde, der ønsker den store kærlighed, ægteskab og er til en ’lykkelig slutning’,” konstaterede han roligt og i en eftertænksom tone, som han betragtede hende ganske nysgerrigt. Han selv havde fået smag for kærligheden, skønt han var endt med at brænde fingrene, hvilket ikke sagde så lidt, når han var en ilddæmon, men han måtte erkende at kærligheden stank! Den var forfærdelig og der kom alligevel ikke noget godt ud af det i sidste ende, så han gad slet ikke at gå for en omgang nummer to! At Aleksandra selv havde været gift før, måtte et sted forekomme ham.. underligt. Hun virkede ikke just som typen der gad at slå sig til ro, hvor hun også havde understreget at hun ikke havde nogen mand der ventede på hende derhjemme. Han betragtede hende med et tænksomt blik, efter kort at have ladet blikket glide over et billede af hende og en mand, som han ville skyde på måtte have været baronen. Han lyttede nysgerrigt og interesseret i hendes ord, skønt det ikke var gode minder det vækkede for ham selv, for han havde selv været gift og han havde ganske vidst været lykkelig, men det var ikke endt godt ud alligevel, som han var blevet vanæret af sin egen hustru, en kvinde han havde ofret sig for så mange gange, hvor han tilmed bar et vansiret og livsvarigt ar på højre øje som var blindt, og han kunne næsten til dels fortryde at han havde gjort det, skønt han i så fald ikke havde fået sin datter og den tøs var virkelig blevet hele hans verden! Et kækt smil gled over hans læber. ”Du virker ikke videre knust over tabet af din mand,” konkluderede han roligt, hvor han hævede det ene øjenbryn. Der fandtes selvfølgelig også de som blev trolovede, hvor ægteskabet var arrangeret, hvilket typisk skete for de som lå højere i rangen, så det kunne faktisk godt være sket for Aleksandra, men han var ikke sikker. ”Du elskede ham ikke,” konstaterede han roligt kort efter, hvor han tog blikket fra hende med et kækt smil om læberne. Han var sådan set ligeglad, manden betød intet for ham alligevel, han havde ikke engang kendt ham og skulle han holde med nogen, ville han nok alligevel i sidste ende holde med Aleksandra, da hun måtte virke til at være lidt som ham selv. De intense øjne hvilede på hendes skikkelse, som de kom ind på værelset, hvor hendes ord, fik et flabet smil over hans læber. ”Åh.. jeg tror at du bliver nød til at genopfriske min hukommelse,” svarede han drillende, som han roligt endte med at tage fat omkring hende, for at løfte hende op i sine stærke arme, så hun havde et ben på hver side af ham, inden han bar hende hen til sengen, hvor han smed hende fra sig, kun for at kravle op og ind over hende, hvor han trykkede sine læber imod hendes i et krævende og dybt kys. Han var ikke videre nogen kærlig mand, skønt han godt kunne være nænsom, men han var jo også nød til at være den dominerende på et tidspunkt, så hun ikke fik for meget magt.