Training or visit?

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Hvad hendes kære far havde haft at slås med, var slet ikke noget som den lille Jacqueline var kendt med, og det var vel også kun en god ting? Hun havde siden hun var blevet fundet af Camryn og Jacques, sagt at hendes dadda kom hjem igen, og det var selvfølgelig også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Det eneste som hun egentlig kunne ønske sig lige nu, var hendes dadda, og det var vel heller ikke så svært at forstå? Hun elskede sin far, og det havde hun altid gjort, også fordi at han havde haft den påvirkning og den indflydelse på hende, som han havde, for det var bestemt ikke noget som man kunne sige, at hendes kære mor havde haft, også selvom hun vel… et sted også savnede hende, så var hun ikke nær så vigtig for hende, som det hendes kære far var, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes del. Hun ønskede så brændende at lære, og specielt nu hvor hendes far var der til det, ofr det var ikke ligefrem noget som nogen af de andre viste hende nogen synderlig interesse i, og selvfølgelig var det en tanke som irriterede hende, men hun ønskede jo selvfølgelig også at det kun var hendes kære far som viste hende den slags ting, og det var hvad hun holdt fuldkommen fast i!
Det var svært for lille Jacqueline, og det var noget som i den grad også frustrerede hende, som intet andet overhovedet, og det var noget som gjorde hende muggen. Som han bad hende om at sætte sig ned, så satte hun sig ned ved siden af ham, ligesom han bad hende om, hvor hun vendte de frustrerede øjne mod ham. Hun hadede når hun ikke kunne finde ud af det! Hans lange forklaring, var ikke just noget som gav mening for hende, for det var alt for meget at forklare hende på en gang, og så kunne hun altså slet ikke finde ud af det! Hun nikkede stille til det sidste, hvor hun alligevel valgte at lægge sig ned i græsset, hvor blikket automatisk gled op mod solen, hvor hun lukkede øjnene. Den varmede godt, og det var en rar fornemmelse, også fordi at det ikke var noget som hun havde muligheden for, for de andre lod hende jo ikke ligefrem gå udenfor! ”Dejligt!” sagde hun med et stort smil, som hun næsten endte med at tage solbad, i stedet for at fokusere på varmen og strømningerne som skød igennem hendes krop, for den nød af det mindst lige så meget som det hun selv gjorde, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til, for hun kunne virkelig godt lide at ligge der, og så vide at hendes kære far var lige ved siden af hende! Hænderne førte hun op under hovedet, som hun begyndte at sparke lidt med benene. Det var rart at være udenfor igen! Hun vendte blikket mod ham, som hun kneb øjnene sammen, for at kunne se ham for solens varme og skarpe stråler, for de skar hende jo trods alt også i øjnene! ”Hvad nu så, dadda?” spurgte hun. Hun forstod ikke hvad hun så skulle nu, for nu lå hun der jo, og hun følte varmen, men.. det andet forvirrede hende altså meget!

[Deleted]

At skulle lære Jacqueline magi ville måske blive besværligt, eftersom Sonic ikke havde de nødvendige ressourcer som bøger og andet som han kunne vise hende billeder i, for at hun måske bedre ville kunne forstå når han forklarede, for han kunne kun forklare det og det han forklarede forstod hun ikke fordi det alt sammen var noget som i hendes hoved var fremmedord og derfor ville det blive svært! Han nægtede dog at give op, hvor han var fast besluttet på at lære hende hvordan man antændte ilden denne dag, for det havde han jo også lovet hende! Og han kunne jo også se hvor meget hun gerne ville lære det, så han ville naturligvis gerne være den som viste hende det! At hun så bare lagde sig ned og tog solbad i stedet for, fik ham til at hæve det ene øjenbryn med en næsten streng mine. ”Jacqueline!” Det var tydeligt på tonen at hun gjorde det forkert, skønt han dog ikke ville hidse sig op, og et sted morede det ham også at hun ikke forstod og bare tog solbad i stedet for. Hun var og blev en fræk lille lømmel! Han rystede let smilende på hovedet af hende. ”Sæt dig op. Og sæt dig som mig,” svarede han roligt. Hun forstod ikke lange forklaringer, så han måtte vel forsøge at holde det kort? Han selv blev siddende i skrædderstilling med hænderne i skødet. ”Gør nu som mig,” fortsatte han i samme rolige tone, som han lukkede øjnene og vendte blikket mod op solen. Han skævede dog kort ud af det ene øje efter et stykke tid for at finde ud af om hun overhovedet fulgte trop eller ej. Når de trænede så skulle hun også tage det seriøst, hvor han også ville have at hun gjorde det ordentligt! Når de trænede, så var der ikke plads til pjat og leg – i hvert fald ikke hele tiden – og så kunne de lave sjov og lege sammen bagefter. Han ville trods alt heller ikke have at det hele kun skulle gå op i træning og alvor, for hun var et barn og hun skulle have lov til at få en god og legefuld barndom, en barndom som han ikke selv havde fået, men som han ville blive i stand til at give sin datter og det var præcis hvad han ville give hende! Hun skulle vide at hun var elsket og at far altid ville være der for hende, hvor han blot skulle finde en måde hvorpå han kunne få hende ud af herregården, hvor han også først skulle have et hjem. ”Du skal mærke varmen fra solen, løbe rundt i din krop og du skal kun sidde og tænke på varmen, okay?” fortsatte han roligt, som han selv vendte ansigtet op mod solen og med lukkede øjne, hvor han nød at få genopladet batterierne.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline var jo trods alt ikke noget andet end en lille pige, og det som hun tænkte på, var leg og spas, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, når det endelig skulle komme til stykket, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun ville nyde at være sammen med sin far, som hun ville nyde at sidde ude i solen, når det endelig skete, for hun fik jo ikke den mulighed ellers, selvom det var en som hun havde nu, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit! Som hun sagde sig ned og tog solbad, var tydeligt ikke det som var meningen med det hele, hvor hun hurtigt satte sig op igen, for det var tydeligt på hendes kære faders stemme, at det hun gjorde var helt forkert, og hun ville jo heller ikke have, at han skulle blive sur!
Jacqueline fulgte meget nøje med hvad det var far lavede, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hendes del, for hun kunne jo ikke se hvad han lavede! Og det var noget som virkelig forvirrede hende, for i hendes lille hoved, så lignede det altså bare, at han sad der og bare.. kiggede, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Hun hævede hånden og kløede sig nærmest i nakken, tydeligt forvirret. Hun satte sig rank i ryggen og lukkede øjnene – ligesom far gjorde, hvor hun roligt vendte blikket op mod himlen, ligesom far havde gjort, også selvom hun ikke rigtigt vidste om det hun gjorde var rigtigt, eller hvad det skulle gøre godt for! Varmen var virkelig behagelig, selv for hendes lille krop, for der skulle jo faktisk ikke meget til, og måske var det hvad der var meningen? Igen bredte smilet sig på hendes læber, for hun havde virkelig savnet at sidde ude i solen, og det at vide, at det var noget som hun kunne dele sammen med sin far, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre! Selv kunne hun ikke engang huske at hendes mor havde haft hende med udenfor i haven.. hun huskede virkelig ikke noget, hvad angik hendes kære mor. ”Okay.. Mig prøve..” sagde hun, som hun faktisk forsøgte at koncentrere sig, og tænke på varmen, ligesom hendes far bad hende om at gøre, selvom det bestemt heller ikke var nemt! Der sad hun i flere sekunder, uden at der egentlig skete noget, og det løb sikkert også op i nogle minutter, for hun ville jo gerne gøre sin kære far stolt, da det var noget som hun selv værdsatte utrolig meget! Det var jo så der det pludselig skete.. Varmen som hun følte i det indre, blev pludselig intens.. ligesom den plejede at gøre, når det gik udover Bamse. Det resulterede dog ikke i en kugle i hendes hånd, men at hele hendes krop gik i flammer. Næsten panisk og skræmt, endte hun med at skrige op. Ikke fordi at det gjorde ondt, men fordi at det faktisk var kommet bag på hende! Som koncentrationen blev brudt, så forsvandt flammerne også, hvor hun bare sad og stirrede frem for sig. Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere!

[Deleted]

At Jacqueline ikke var vant til solen, vidste Sonic godt, for det havde hun jo allerede fortalt ham, at hun sov om dagen og han fandt det direkte synd, for hun var jo ilddæmon og her om sommeren burde hun klart være ude og nyde det gode vejr! Han havde jo også set hvordan det havde skåret i hendes øjne, fordi hun ikke var vant til det, hvor hun tilmed havde beklaget sig over det og det ønskede han jo slet ikke, for solen var faktisk god for hende! At hun så satte sig op, som han gav udtryk for at hun gjorde det forkert, fik ham dog også til at smile tilfredst. Hun var godt nok kun en lille pige og hun skulle have lov til at more sig og lege, hvilket han også gerne ville med hende, men når de trænede, så trænede de! Og hun ville jo gerne lære magi, så hun skulle også høre efter! Det gjorde desuden heller ikke noget at tøsen lærte lidt disciplin fra hun var lille af, for han gad heller ikke at hun voksede op og blev en forkælet, irriterende møgunge der ikke kunne gøre noget selv, for hans pige skulle vokse op og blive fornuftig, samtidig med at hun trænede så hun blev stærk og kunne forsvare sig selv, desuden så var hun en stærk blanding af dæmoner!
Som hun satte sig op og forsøgte, så smilede Sonic også, for han var glad for at hun forsøgte, for han ville jo gerne lære hende! ”Du gør det godt,” opmuntrede han hende, skønt de godt nok bare sad stille og opslugte energien fra solen, men der fandtes virkelig heller ikke nogen bedre kilde for en ilddæmon end solen selv! Og det måtte hun lære allerede fra lille af! Om vinteren ville det jo heller ikke blive et problem, for hun var jo trods alt også isdæmon, og skulle selv det gå galt, så bar hun også mentaldæmonen, så hun var faktisk på ingen måder forsvarsløs på noget tidspunkt af året. Han selv vendte sig selv mod solen igen, hvor han selv nød af varmen, skønt han kunne kontrollere det hele, hvor hun måtte forsøge sig frem, eftersom det stadig var nyt for hende, men han ville heller ikke kræve andet end at hun prøvede, for så var han faktisk tilfreds! Det bedste af det hele var dog også at hun sad der sammen med ham, da bare tanken om at hun var i live, var noget som kunne gøre ham helt lykkelig. Han havde ikke brug for andre end sin lille pige, for så var han faktisk glad og tilfreds. Hun var lyspunktet i hans liv og det ville hun altid være! Han spærrede øjnene op, som hun pludselig endte med at gå i flammer, hvor han måtte blinke overrasket med øjnene, for det der havde han da slet ikke regnet med! Han selv måtte kort sidde og stirre på hende af forbavselse, da det næsten slet ikke burde være muligt, når hun var så ung og ny og så antænde så meget ild. Et tydeligt stolt og glad smil gled dog over hans rosenrøde læber, hvor han lagde en hånd på hendes skulder. ”Det var fantastisk flot Jacqueline! Det er præcis sådan det skal være!” svarede han tydeligt stolt, som han klemte om hendes skulder. At hun var chokket, forstod han dog godt. ”Nu ved du hvad jeg mener med at varmen skal opfylde dig, næste gang skal du bare række din hånd ud og forestille dig at du laver en flamme som jeg gør okay?” fortsatte han i samme opmuntrende tone, hvor han kort demonstrerede ved at række hånden ud og danne en flamme.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline var slet ikke vant til solen og det at være udendørs når solen var oppe efterhånden, og selvfølgelig var det en tanke som selv gjorde hende trist, for hun kunne godt lide at være ude, og desuden vidste hun godt, at det kun var vampyrer som sov om dagen, og derfor irriterede det hende også, at hun blev tvunget til det, for det havde hun slet ikke lyst til! Og nu hvor hendes far kom og besøgte hende, så ville hun da slet ikke! Selvfølgelig lagde hun sig ned og sov, når de puttede hende, for hun havde jo lovet far, at det var deres lille hemmelighed at han kom og besøgte hende, for hun ville jo heller ikke have at far skulle have av! Hun kunne slet ikke lide at han skulle have av! At hun ikke skulle tage solbad, var noget som hans toner udelukkende bekræftede for hende, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, for hun ønskede jo trods alt at gøre sin far stolt, for det var noget som selv betød meget for hende! At han skulle være glad for hende, elske hende og fortælle hende, at det hun gjorde, var noget som hun gjorde rigtigt! Det var måske ikke lige at sige til, men det var nu bare sådan at det måtte være. Hun nikkede, som han påpegede at det hun gjorde var godt, så måtte det jo trods alt også være rigtigt, og det var noget som hun faktisk havde det helt fint med!
Varmen mærkede Jacqueline i hele kroppen, hvor den direkte endte med at bruse op i flammer, hvilket var noget som direkte overraskede hende, for det var slet ikke hvad hun kunne sige sig at have ventet, om det var noget som man nu ville det eller ikke! Som flammerne forsvandt igen, så sad hun bare og stirrede, for det havde faktisk skræmt hende en anelse, hvor hun vendte blikket direkte mod ham. Tanken havde gjort hende bange faktisk, for det var ikke ligefrem hvad hun havde regnet med! Selvom det nu halvt om halvt havde ødelagt kjolen som hun havde på, og det var noget som faktisk gjorde hende ked af det! ”… Dadda..” endte hun med en usikker og grødet stemme, som hun vendte blikket mod ham endnu en gang. At han demonstrerede det med sin egen magi, tog hun sig slet ikke af, for hun var faktisk ked af det nu, for det var bestemt ikke hvad hun havde regnet med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, og hun kunne bestemt heller ikke lide det! ”Mig ikk’ li’ det..” endte hun, som tårerne let trillede ned af hendes kinder, og med en tydelig usikkerhed i minen, selv på trods af hans stolthed, som hun så tydeligt kunne høre i hans stemme, så havde det alligevel været ganske overvældende for hende, og det var bestemt heller ikke hvad man kunne sige, var noget som hun havde regnet med som sådan, for hun havde jo regnet med noget.. mindre, som når det gik ud over Bamse, men hun havde aldrig gået op i flammer på den måde før, og det var en tanke som gjorde hende direkte bange, og hun kunne bestemt heller ikke lide det!

[Deleted]

At Jacqueline var blevet bange, fordi der var gået ild i hele hendes krop, lagde Sonic først mærke til, da hun sagde at hun ikke kunne lide det og begyndte at græde. Han ændrede let mimik, som hans mine blev mere overbærende. Roligt tog han omkring hende, hvor han trak hende op i sit skød, her slog han roligt de stærke arme omkring hende, hvor han trykkede hende tæt ind til sig. Han kyssede hende let mod håret, hvor han vuggede hende ganske blidt i sin favn. Han havde virkelig savnet at kunne være far overfor hende! Skønt hun godt nok så en hel anden side af ham end hvad andre gjorde, for overfor hende var han mild og god, hvor han kunne forekomme helt kærlig, hvor han overfor andre var kold og ond, kæk og rapkæftet. Han strøg hende blidt over håret, som han tyssede ganske blidt på hende. ”Det er jo ikke farligt min skat. Du brænder dig ikke, så det gør ikke ondt. Det var faktisk rigtig flot at du kunne lave så meget ild første gang, det skal du faktisk være stolt over,” svarede han med en varm røst i stemmen, hvor han fortsatte med at sidde og vugge hende, stryge hende over håret og ryggen, så han kunne trøste hende og få hende til at holde op med at græde. Han gad ikke være hård overfor hende når hun var så lille og ikke forstod sig på tingene, for det fik han intet ud af. Nu eksperimenterede de kun med alle ting, hvor hun skulle have lov til at fejle, for så at prøve igen. Og selvom det hun havde gjort, måske ikke havde været meningen, så havde det faktisk været utrolig flot af en lille pige på hendes alder! Han holdt hende tæt ind til sig, hvor han endnu engang måtte kysse hende mod håret. ”Lad far vise dig det, så kan du selv se at det ikke gør ondt og at du ikke brænder dig,” svarede han opmuntrende, som han langsomt lod ilden tænde sig i hans krop, så den langsomt spredte sig og søgte mod Jacqueline, så de sad indhyllet i varme flammer, der kun var behagelige. Han strøg hende blidt over kinden, for at tørre hendes tårer væk, hvor han sendte hende et varmt smil. ”Kan du se? Du får ikke av,” svarede han bestemt, hvor smilet ikke falmede det mindste.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Det havde direkte skræmt Jacqueline, at der var gået ild i hele hende, for det var bestemt ikke hvad man kunne påstå at hun havde regnet med på nogen måde! Tårerne trillede let ned af hendes kinder, som hun græd dæmpet. Det var ikke fordi at hun var ked af det som sådan, men fordi at tanken faktisk havde skræmt hende! Hun lod hendes far tage hende op og satte hende i sit skød, hvor hun gemte sig mere ind mod ham. Hun kunne bestemt ikke lide det! En ting var når det skete med Bamse, for så blev hun bare sur på ham, men hun havde aldrig oplevet, at det var sket på hende selv! Hun snøftede let, og rystede på hovedet. Det var en farlig ting, og det havde skræmt hende, så derfor var det altså farligt! ”Ikk’ li’ det..” endte hun med en yderst dæmpet stemme, for det var slet ikke noget som hun kunne skjule på nogen måde, for hun kunne virkelig ikke lide, når det var sådan det skete! At han så skulle vise hende det hele, ved at antænde sin egen krop, fik hendes lille hjerte til at hamre mod hendes bryst, for hun kunne bestemt heller ikke lide når far gjorde den slags! Det så jo helt voldsomt ud! ”Dadda!” endte hun med en helt febrilsk tanke, som hun kunne mærke at.. det ikke engang gjorde ondt på hende, hvilket et sted næsten forvirrede hende. Hun havde hørt Camryn sige ofte, at det gjorde av at komme i nærheden af ild, men det gjorde det jo slet ikke! Hun vendte blikket op mod ham igen, som han fjernede tårerne som trillede ned af hendes kind. Hun mærkede efter på ilden, næsten som hun forsøgte at fange den med de bare næver, hvor smilet bredte sig i stedet for. Det var måske ikke så farligt som Camryn fortalte hende at det var! Men.. far var jo også meget større end hende, så han var sikkert også meget bedre til det! ”Dadda heller ikk’ av?” spurgte hun, som hun så op på ham igen. Nu hvor hun havde det lidt bedre, så kunne hun godt se, at det måske ikke var så slemt, men når det lige skete, og det skete i den forstand, som man selv ikke lige regnede med, så kunne det jo godt virke en anelse skræmmende, og specielt for en lille pige som hende! Hun endte dog alligevel med at grine i stedet for. Nu blev det jo bare for komisk, selv for hende som en lille pige!

[Deleted]

At Jacqueline var blevet skræmt forstod Sonic sådan set godt, men hun havde jo faktisk ikke noget at frygte! Han ville dog ikke skælde hende ud eller lade som ingenting, for hun var tydeligvis blevet bange af det, hvor han også godt kunne mærke på hende at hun fandt det ubehageligt og så måtte han jo trøste hende! Han skulle nok vise hende at det ikke var farligt at lege med ild, hvor han også gerne ville lære hende det, for han havde jo faktisk altid været stolt over at hun havde ildæmonen i sig og mentaldæmonen med! – så han ville jo gerne have at hun lærte de elementer, frem for at hun blev bange for at bruge det! "Det skal nok gå min skat,” forsikrede han hende, som han trykkede hende blidt ind til sig, hvor han ikke stoppede med at vugge hende eller stryge hende over ryggen, for at vise at han var der for hende. Det sidste han ville var at gøre hende ondt, da han elskede hende og hun var hans et og alt, så han ville altid sikre sig for at hun var i god behold og hvem var bedre til at tage sig af hende, end ham selv? Hun ville jo gerne være hos ham og derfor ville han også gerne have hende med, for han var hendes far og han nægtede at svigte hende som hans forældre havde ham! Desuden så ville han gerne lægge hele sit liv om for hendes skyld. At hun blev febrilsk da han antændte ild til sin egen krop, så gjorde han det langsomt, så hun kunne mærke at der ikke skete noget. At det også gik op for hende, hvor hun faktisk blev glad igen, fik ham selv til at smile, for det varmede ham jo helt at se hende så glad! Han rystede let på hovedet, da hun så spurgte ind til ham. ”Nej.. far får ikke av og du gør heller ikke,” forsikrede han hende igen, hvor han godt kunne se at hun forsøgte at fange flammerne, hvilket fik ham til at smile, ligesom lyden af hendes latter, som han virkelig havde savnet at høre! Det var også der ideen slog ham. ”Jacqueline? Hold dine hænder frem, så skal far give dig noget ild du kan lege med,” svarede han muntert, som han lod ilden forblive omkring dem, så hun kunne mærke varmen derfra ligesom ved solen. Det var rart at være ude i det gode vejr, selvom det bedste af det hele, var at han var der sammen med hende, for det varmede hans ellers så mørke hjerte.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline havde slet ikke regnet med at hun skulle antænde sig selv på den måde! Hun var jo kun vant til at det skete med Bamse, og der gjorde det slet ikke nogen forskel for hendes vedkommende, men det var nu bare sådan at det måtte være. Hun vendte blikket usikkert op mod ham, som han selv antændte sig, hvor de sad nærmest indrammet i flammer og ild, hvor.. det jo slet ikke gjorde ondt? Det havde Camryn jo altid sagt til hende, at det gjorde, for man måtte ikke lege med ild! Det var det som de altid sagde til hende! ”Du love..?” spurgte hun. Selv hun havde brug for sine forsikringsforanstaltninger, men det var nu bare sådan at det var, for ord var ikke altid til at stole på, det havde hun tydeligt fundet ud af på den hårde måde! Så lang tid far ikke fik av, så var hun faktisk ganske tilfreds, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for idet i den anden ende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun trak vejret dybt. Det varmede frygtelig godt at mærke varmen, men ikke mindst også at have sin dadda siddende ved hende, hvilket klart var det bedste! ”Ikk’ li’ dadda av..” endte hun dæmpet. Det kunne godt være, at det var en frygtelig barnlig måde at snakke på, men hun kunne virkelig ikke gøre for det, for det var noget som hun bare holdt fast i! Hun holdt fast i det første som hun havde udtalt nogensinde! Hun forsøgte endnu at fange flammerne, hvor hun slap et let grin, inden hun vendte sig mod hendes far som han bad hende om at holde hænderne frem, som han havde noget til hende, hvor hun gjorde det selv med den største glæde! Måske at det blev en anelse for varmt for hende, men det var ikke noget som hun tog sig af, for hun var jo trods alt også isdæmon, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Mig prøve!” endte hun med en næsten helt ivrig stemme, for hun ønskede jo trods alt at gøre sin kære far stolt, da det var noget af det som hun vægtede højest, og det vidste han. Han havde jo trods alt allerede set hvordan hun tacklede det hele, og hvor meget hun faktisk koncentrerede sig!

[Deleted]

Sonic kunne godt se at det havde givet Jacqueline noget af et chok at blive indhyllet af flammer, hvilket han såmænd godt forstod, for hun var jo endnu lille og hun havde allerede i går fortalt ham at Camryn havde sagt at hun ikke måtte lege med ild, hvilket han virkelig fandt skandaløst! Hun havde brug for at lære magi og det var præcis det som han ønskede at lære hende! Hvor han ønskede at vise at det var okay at hun brugte de elementer som hun havde, at hun forsøgte og at hun fejlede, så længe hun ikke gav op og trænede hårdt, for så kunne han virkelig ikke være mere end tilfreds! Han nikkede ganske roligt. ”Mhm.. Far lover,” forsikrede han hende, som det var tydeligt at hun havde brug for at vide at der ikke skete hende noget, hvilket han også nok skulle vise hende, og hun stolede vel også på ham? Hendes syn på ham havde jo ikke ændret sig, da hun tilmed havde ønsket at lede efter ham, skønt hun aldrig var nået så langt, hvilket et sted måtte more ham, men det var tydeligt at han ikke var glemt og at hun kun ønskede ham og så kunne han virkelig ikke være mere end tilfreds og stolt! Han ville jo egentlig heller ikke have mere end hende, for han havde kun brug for hende, hvor han også ville lægge hele sit liv om for hendes skyld, for det havde hun fortjent! Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord, som hun tydeligvis var bekymret for ham og ikke ønskede at han skulle have ondt, som det også gik den anden vej. Han strøg hende ganske blidt over håret og videre over kinden. ”Far har ikke av, og du får eller ikke av. Far passer på dig og far skal finde et hjem og så kommer far tilbage efter dig, og så skal vi være sammen for altid!” svarede han muntert, hvor han tilmed nikkede bekræftende til sine ord, for han nægtede at svigte hende igen, som han allerede havde gjort i forvejen! Som hun rakte hænderne frem og blev helt ivrig, måtte han trække morende på smilebåndet. ”Okay.. så koncentrer dig rigtig meget og sørg for at holde flamme okay? Bare prøv,” svarede han opmuntrende, hvor han lod flammerne i sin krop gå ud, inden han dannede en flamme i sin egen hånd, som han forsigtig lagde over hendes hænder, inden han måtte give slip på den, som gav han hende den.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline var ganske enkelt blevet skræmt af at der var gået ild i hende, også fordi at hun slet ikke havde været forberedt på det! Camryn havde gang på gang, fortalt hende, at man ikke måtte lege med ild, og selvfølgelig tog hun det til sig, for hun var jo voksen, men.. nu kunne hun jo se at det slet ikke var noget som gjorde ondt. Selv blev hun siddende tæt op af sin kære far, for det var noget af det bedste af det hele, da han også var det eneste som hun faktisk følte at hun havde brug for lige nu, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun trak vejret dybt og nikkede. Hun glædede sig faktisk til at komme med ham hjem og bare være hans lille prinsesse, for det var jo trods alt også hvad hun ville have! ”Vil med dadda hjem snart.. Vil ikke her mere..” endte hun med en dæmpet stemme, som hun igen vendte blikket mod ham, næsten som hun igen måtte give ham de store dådyrøjne, for hvis det stod til hende, så kunne hun tage med ham hjem nu! At han lod flammerne forsvinde omkring dem, var næsten noget som.. nagede hende, for hun kunne jo faktisk godt lide den varme som det efterlod hende med! Som flammen blev placeret i hendes lille hånd, så koncentrerede hun sig virkelig for at holde den der, selvom det var svært for hendes lille krop at holde det hele ved lige! Det tog dog ikke lang tid, før den faktisk døde ud for hende, hvor hun endte med at lade hånden falde. Både fordi at magien direkte kørte hende træt, men også fordi at hun slet ikke var i stand til at holde sit fokus så meget ved lige over så lang tid! Hun sukkede dæmpet, som hun igen vendte blikket mod hendes kære far. ”Mig træt, dadda..” beklagede hun sig. Magien var faktisk hård for hende, når hun slet ikke var vant til at gøre brug af den på den ene eller den anden måde, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun valgte at lægge sig mere ind mod sin far, som hun puttede ind mod ham i stedet for. Hun havde ikke sovet meget fra før af, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hende, for hun var altså slet ikke så stor endnu! Igen gned hun sig i øjnene og kvalte et gab. Det var trættende, men dog af den grund, så nød hun af det!

[Deleted]

Sonic måtte se frem til den dag at han fandt et hjem og han kunne tage Jacqueline med sig væk herfra. Lige nu havde han desværre ikke livet til at hun kunne komme med ham, for han ville jo heller ikke have at hun skulle sove udenfor! Og han ville heller ikke have at hun kom noget til, så han ville gerne have en lille base hvor hun kunne vokse op i tryghed, og hvor han kunne sørge for hende. Han havde allerede ideer til et fredeligt liv, som han kunne leve når han fik Jacqueline med sig, for han vidste godt at hans hævngerrighed og større onde planer måtte blive sat på hylden, hvis han ønskede et liv med hende, for ellers gik det jo bare som sidst, hvor han var blevet henrettet og den gik ikke! Han ville ikke svigte hende igen! Desuden så var det vel også begrænset hvor meget tøsen kunne holde ud at miste sin far? Og den smerte ønskede han jo heller ikke at påføre hende, da han jo godt kunne mærke på hende at hun slet ikke ville være hos andre, men hos ham, og den tanke varmede ham virkelig som aldrig før! Hendes ord fik ham til at se alvorligt på hende, hvor han lagde en hånd under hendes hage, så han kunne holde hendes blik på sig. ”Far skynder sig så meget han kan, okay? Far tager af sted i morgen og finder et hjem og så kommer han tilbage okay? Far svigter dig ikke,” lovede han hende, hvor han strøg hende kort over den bløde barnekind, imens han sendte hende et varmt og betryggende smil. Hun måtte stole på ham, og ikke mindst holde modet oppe, for før eller siden ville han jo komme igen, det lovede han hende! At hun tog om flammen og koncentrerede sig var noget som fik ham til at smile muntert, som det var rart at være sammen med hende igen og lave disse ting med hende, da det var noget som varmede ham. Han havde savnet at tilbringe tiden med hende, hvor han også ville nyde hvert et eneste sekund! At hun så måtte miste flammen gjorde ham intet, da hun jo faktisk havde formået at holde bare lidt på den! ”Det var flot Jacqueline,” endte han roligt, hvor han strøg hende over håret, som hun valgte at putte sig ind mod ham og sige at hun var træt. Han smilede mildt, hvor han kyssede hende blidt mod det blonde hår. ”Vil du sove lidt? Far skal nok blive og holde om dig,” spurgte han roligt, som hans mørke øje måtte hvile mod hende.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline glædede sig virkelig til at komme hjem til sin far, da det også var der hun havde lyst til at være, og ikke ved Jacques og Camryn! Hun kunne jo slet ikke lide dem! Hun kunne ikke lide vampyrer! Hun vendte blikket mod ham. At han var i fuld gang, var et sted også noget som hun havde behov for at få bekræftet, for hun var jo endnu tvunget til at være der, selvom hun slet ikke havde lyst til det, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun nikkede stille, og ganske forståelsesfuldt, selvom skuffelsen vel ikke helt var til at skjule alligevel? Hun ville jo bare gerne med sin far hjem og være sammen med ham, og det var vel heller ikke så svært at forstå, var det? Hun blinkede let med øjnene. ”O-okay..” endte hun med en dæmpet stemme, også selvom hun bestemt ikke var enig i at det gik hurtigt, for det gjorde det ikke! Hun ville faktisk hellere sove udenfor sammen med ham, hvis det var det valg som hun faktisk havde, for så var hun sammen med ham, og så var det vel heller ikke så slemt igen?
Jacqueline holdt ikke flammen i lang tid, før den døde for hende, ligesom hendes koncentration, for det var bestemt heller ikke nemt for hende på nogen måde! Hun sukkede dæmpet og lagde sig puttende ind mod sin kære far. Den eneste som formåede at bringe hende en form for tryghed lige nu om ikke andet. Igen fik hun fingeren i munden som et tydeligt tegn på tryghed. Det var en vane hun havde haft, fra hun havde været ganske lille. At han ville være der og putte med hende, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod! ”Dadda ikk’ gå!” endte hun næsten tryglende. Hun havde jo næsten ikke sovet, og hun var faktisk træt, men af den grund, så ville hun jo slet ikke have at han skulle gå! Hun nikkede stille. Normalt var hun ikke den som man bare kunne få til sengs bare sådan, men denne gang var hun faktisk blevet temmelig træt, og det at træne med magi – hvilket var noget som hun slet ikke var vant til fra før af, så var det i den grad også utrolig trættende! Øjnene lukkede hun stille, også selvom det bestemt heller ikke tog hende lang tid at skulle falde hen i en faktisk trængende søvn.

//Out

[Deleted]

Sonic vidste godt at han i princippet bare kunne tage hende med her og nu, men han ønskede ikke at hun skulle sove udenfor, og desuden så var det jo også farligt at tage hende med til Dvasias, da det ikke just var noget venligsindet sted, og selv der kunne folk finde på at dræbe små børn og det skulle bestemt ikke ske for hans datter! Han ville egentlig bare gerne have en tryg base, som han kunne tage hende med hen til, så det bare var de to og ingen anden. Han havde ikke brug for mere end hende, hvor han vidste at hun heller ikke havde brug for mere end ham, og så kunne alle andre vel også være ligeglade? Det var jo ikke fordi han ville slå hende eller være ond mod hende, tværtimod så ønskede han hende kun det bedste og hvorfor folk ikke kunne indse det, var noget som irriterede ham, for det var jo tydeligt at folk her i huset, ikke ønskede at tøsen skulle have noget med sine forældre at gøre. Selvfølgelig kunne man ikke bebrejde dem, eftersom det liv han havde levet, ikke var noget for en lille pige, men det var heller ikke et liv han ønskede for hende. Han ønskede at hun skulle vokse op og blive en fornuftig pige, som passede på sig selv og som ikke levede livet farligt, som han selv havde gjort, for han ønskede jo ikke at hun skulle komme galt af sted, for så tilgav han ikke sig selv! Han strøg hende kærligt over kinden. ”Jeg lover dig det Jacqueline. Jeg gør det så hurtigt jeg kan!” forsikrede han hende, hvor han nikkede ganske bekræftende til sine ord. Han ønskede ikke at hun skulle vente for længe på ham!
At Jacqueline var træt og derfor hurtigt mistede koncentrationen, sagde Sonic intet til, da det skam var forståeligt. Hun havde været tidligt oppe i forhold til at hendes døgnrytme var blevet vendt, da hun jo normalt sov om dagen og var oppe om natten, skønt han måtte hade den tanke, for hun skulle ikke lære at leve livet som en blodsuger! Hun var en dæmon og ikke en hvilken som helst dæmon, men en ilddæmon og de havde godt af at være ude i det gode sommervejr! Han trak morende på smilebåndet, da hun tydeligvis var bange for at han skulle forsvinde inden hun vågnede. Han kyssede hende på munden, inden han kyssede hende på håret. ”Far går ingen steder, prinsesse,” svarede han varmt, som han lod hende putte sig ind til ham, med fingeren i munden, hvor han blot strøg hende kærligt over håret, imens han så hende falde i søvn. Han var virkelig lykkelig over at hun var i live og han skulle nok gøre alt for at få hende ud herfra!

//Out