Drink it away?

[Deleted]

Hvordan Sonic normalt var, vidste Dominique ikke, da hun trods alt lige var stødt på ham. Men da deres møde var startet, så havde han virket som en mand der var træt af livet, hvor han syntes at have fået glæden tilbage igen, efter at have snakket lidt med hende. Det var det hun mente med, at han var en ny mand. "Jeg ved ikke, hvordan du plejer at være, men det er sådan her jeg har mødt dig," svarede hun roligt. "Men jeg vil da sige, at det er positivt, hvis du ikke er, som du var før til daglig." Selv var hun bare denne type, som hun optrådte med lige nu, som hun ikke var blevet vippet af pinden. Altid snaksagelig. Altid frisk. Det irriterede godt nok også folk engang imellem. Som de sad og røg, lod hun blikket vandre op til scenen, hvor et par musikere stod og spillede, hvilket helt fik et hemmelighedsfuldt smil frem på hendes læber.
Som Dominique så på ham igen, måtte hun slippe en blød latter, som han priste sig selv. At han kunne give hende en uforglemmelig aften var noget hun da kunne håbe på, for hvem ville sige nej til sådan en? "Alle og enhver ønsker jo den perfekte aften.. men jeg blev såmænd bare draget til dig af mit gode og barmhjertige hjerte," sagde hun drillende, hvor det også var en løgn. Hun var måske en munter person, men det var ikke ensbetydning med, at hun ville hjælpe dem der led. Hun ville måske komme med et kort forsøg og det var også det. Det havde været nok til Sonic, så derfor sad hun der også endnu.
Dominique sugede roligt på smøgen, som om hun var vant til det. Røgen generede hende ikke, så intet vildt hosteanfald brød hun ud i, skønt hun aldrig røg. Selvom det kunne ligne, at hun røg det som om det var luft, så var det alligevel intet hun havde lyst til at gøre til daglig. "Det må vi jo," svarede hun selvsikkert igen, som om hun vidste at han ville se sig enig med hende i den sidste ende. At han ikke ville sige, hvorfor hun ville en uforglemmelig aften med ham, fik hende til at smile skævt. Lige umiddelbart kunne hun ikke se, hvad han kunne gøre for at forbløffe hende, men prøve måtte han da godt. "Jeg må hellere fortælle dig hr. Phoenix, at mange mænd har kommet med samme salgstale som dig. Nogle overrasker slet ikke, andre er bare normale, og en sjælden gang imellem passer det. Men indtil du finder en måde at overraske mig på, så dans med mig," sagde hun i en varm og indbydende tone. Igennem sin tale, havde hun skodet smøgen, hvor hun derefter havde rejst sig om. Nu stod hun ved Sonics side, hvor hun betragtede ham med et afventende og håbene blik, imens hun rakte ham sin hånd.

[Deleted]

Sonic havde ændret sig meget siden han havde været single sidste gang. Efter han var taget til Procias, var han både blevet gift og havde fået en smuk lille datter, så han var blevet langt mere ansvarsbevidst og var ikke bare en dum knægt der rendte rundt og provokerede folk for at få lidt action i sit liv. Han var blevet en ansvarsbevidst mand, selvom han godt nok altid havde levet livet farligt, og det var vel også det som var skyld i at han nu havde mistet alt? Tanken gjorde ondt, specielt det at han havde mistet sin lille pige, for han havde sådan glædet sig til at se hende vokse op, opdrage hende, lære hende at slås og alle værdier i livet. Desværre blev det nok ikke sådan. Han trak let på smilebåndet til Dominiques ord. ”Jeg plejer at være rimelig festlig, altid med på den værste, og munter, men selv den gladeste person kan have en dårlig dag,” fortalte han roligt, som han tog en lille slurk af sin whisky, som han var stoppet med at gå efter at få drukket ud, for han havde vidst fået rigeligt at drikke allerede. Han tog let et sug af cigaretten, som han endte i sine egne tanker for en kort stund.
Sonic vendte sin opmærksomhed imod Dominique igen, da hun valgte at bryde ud i latter, hvor et skævt smil gled over hans læber. Han fnes kort til hendes ord. ”Jeg tvivler på du er den gode og barmhjertige type. Jeg ville nok mere sige at du var den vilde og ustyrlige type,” svarede han drillende, som det denne gang var ham der måtte betragte hende vurderende fra top til tå. Det vilde hår, der stod til alle sider, hældte kun til at han havde ret, hvor hendes beklædning måske var elegant, men hendes job krævede nok noget mere udfordrende tøj, hvor jobbet i sig selv var et farligt spil, og så var der jo det faktum at hun var ilddæmon, selvom han havde på fornemmelsen at hun også bar en anden dæmon i sig, han kunne næsten mærke det via sine egne mentale evner, at der lå mere under overfladen, men han var ikke sikker på om han havde ret.
Hvad Dominique helt præcist så i en uforglemmelig nat, var ikke til at sige, men derfor kunne jo det jo godt være morsomt at prøve. Han tog et sidste sug af sin cigaret, inden han skoddede den i askebægret, så det blev endnu en cigaret ud af utrolig mange der lå og fyldte i den flotte porcelænsskål. Han trak kækt på smilebåndet til hendes ord om at mange var kommet med den salgstale, hvor han så lettere hemmelighedsfuldt mod hende. ”Men jeg er ikke hvem som helst,” svarede han selvsikkert, hvor han betragtede hende med intense øjne. Han endte dog lettere lamslået, da hun bød ham op til dans, hvor han blinkede forundret og overrasket med øjnene. ”Jeg tror jeg springer over, jeg kan ikke danse. Og da slet ikke når jeg er fuld,” svarede han afvigende, hvor smilet blev morende ved tanken om ham danse. Han havde faktisk lært det, og kunne nok også godt, for han var jo født ind i en adelsfamilie, grevefamilien Darcy i Procias, men han måtte erkende at det var frygtelig mange år siden han havde gjort det, så han ville jo nok skuffe hende, som mere var professionel, „jeg tror det er bedst jeg bliver siddende, så ingen kommer til skade.”

[Deleted]

At han anså Dominique for at være en vild og uregerlig kvinde, fik hende blot til at smile gådefuldt. Han havde ret i det han sagde, som hun var vild som ilden og fri som naturen. Ingen havde endnu fået bugt med hendes kampgejst. Hun ville dog også lige pointere, at hun skam godt kunne være god, da hun trods alt ikke var ond. Hun havde sine meninger, men hun var da en god person når alt kom til alt. Barmhjertig var hun rigtig nok ikke, da svage folk bare irriterede hende, hvor hun ej heller var hjælpsom. Han havde jo irriteret hende til at starte med, fordi han havde været nedtrykt. "Man er vel en fri fugl," sagde hun drillende, dog ærligt, som hun mente sine ord. Hendes udseende var vel også med til at udtrykke hendes person, hvor man særligt kunne se livet i de glinsende grønne øjne. Lige nu så hun måske pæn ud, som hun havde taget kjole på, men ellers var det ofte bukser og bluse, eftersom det var lettest at komme rundt i.
At han selv mente, at han var uforglemmelig, festlig og sjov, forstod Dominique ikke helt, da virkeligheden syntes at være anderledes. Hans måde at handle på var i hvert fald ikke alt det han sagde, at han var. Han gav hende ikke meget igen andet end løfter der ikke var til at sige, om de var tomme eller ej. At han så valgte at afvise hende, da hun bød ham til dans, fik hende til at se helt overbærende på ham. Det kunne godt være, at han var fuld, men det havde ikke stoppet hende. "Det må du selv om," svarede hun med et kort skuldertræk, hvor hun også tog hånden til sig. "Jeg havde ellers håbet på, at du var festlig og ville gøre min aften perfekt, men hvis du bare vil sige her, så okay." Ordene blev alle udtalt i en opfordrende tone, skyndt hendes attitude virkede ligeglad. Hun ville gerne se om manden kunne tage sig sammen og være interessant, men hvis ikke var det vel det.
Søgende kastede Dominique blikket rundt på folkemængden i søgen efter en villig dansepartner. Det var ikke alle og enhver hun ville trække med ud, som hun ikke havde lyst til at slække på standarden. Til sidst faldt de smaragdgrønne øjne på en flok unge mænd, der talte lystigt med hinanden og drak. Hun kastede end ikke et blik på Sonic, som han selv måtte finde ud af tingene nu. Roligt bevægede hun sig over mod. mændene, hvor hun uskyldigt lod sine fingre strejfe en af dems håndled for at skabe kontakt."Har du ikke lyst til at gøre en ensom kvinde selskab ude på dansegulvet?" spurgte hun med en sød stemme, imens hun så på ham med et indbydende blik. Manden tøvede end ikke, hvor han galant tog imod hendes hånd, og ledte dem ud på gulvet med de mange andre par. Bag dem kunne man høre, hvordan mandens venner piftede begejstret til den vending aftenen havde taget for en af deres venner. Som musikken var festlig, var det ikke en stille og rolig dans de brød ud i, hvor de ligesom de andre par på gulvet begyndte at svinge rundt i ring, hvor det til tider var arm i arm, imens hun svingede vant med hofterne.

[Deleted]

Sonic kunne allerede på hendes udseende se at hun var en vild person, selvom hendes væremåde også afslørede det for ham. Det var ikke fordi han havde noget imod det, for han måtte jo erkende at han havde haft brug for dette muntre selskab, for selv at få sine tanker afledt. Han selv var dog ikke i sit normale hjørne denne aften, han havde for meget at tænke på, for mange følelser der rumsterede i ham til at han kunne fokusere ordentligt på noget andet. Og det var ikke fordi han gad være en lyseslukker, men han måtte jo erkende at han nok ikke kunne overholde sine ord denne gang, skønt han ikke havde lovet at vise hende noget som helst, hvilket han jo nok heller ikke kom til. Han havde altid været en kvindeglad person, han havde altid rendt fra kvinde til kvinde, men det havde så også været indtil han havde taget turen mod Procias, hvor han var stødt på Ilaria, som han tilmed var blevet gift med og fået et barn med, selvom det hele nu var gået tabt. At hun så også gerne ville have ham med ud at danse, var han nød til at takke nej til, ikke på grund af tankerne eller følelserne, men fordi han var bange for at han ville ende med at gøre mere skade end gavn. Han havde drukket en del og ville sikkert kun vælte rundt, og han ville nødig ødelægge det for hende. Han trak morende på smilebåndet. ”Jeg tror det er bedst jeg bliver her, så ender jeg heller ikke med at sparke eller slå dig,” svarede han roligt, som han tog en slurk af sin whisky, imens de mørke øjne hvilede på hende med et næsten undskyldende blik, for ikke at kunne tage del i hendes festlighed.
At hun så valgte at forlade Sonic for at finde en anden, tog han ikke så tungt, eftersom han jo selv havde sagt nej. Han ønskede dog ikke at ødelægge festlighederne for hende, hvor han selv blev siddende på sin plads og betragtede hende som hun fandt en anden mand, der var mere end villig til at følge hende. Han selv hældte mere whisky op i sit glas, hvor han tændte en ny smøg, inden han vendte sig om på stolen, så han kunne se hende danse. Han tog et let sug af cigaretten, inden han betragtede hvordan de gik i gang. Han var næsten kun glad for at han sad der, for sådan som de løb rundt, så ville han da med garanti vælte! Det var faktisk ikke fordi han ikke kunne danse, selvom han ikke vidste om han stadig kunne huske hvordan man gjorde, for han havde faktisk lært det. Smilet var dog ikke til at tage fejl af, da manden hun dansede med ikke var nær så yndefuld som hende selv, hvilket næsten var komisk at se på – og det gjorde kun at han endnu en gang var glad for at det ikke var ham, for han ville da have lignet en klovn sammenlignet med hende! Han tog en slurk af whiskyen, imens han røg sin cigaret, uden at blikket veg fra hende.

[Deleted]

Manden Dominiqúe stod og dansede med var måske ikke så god og yndefuld som hende, men det valgte hun ikke at tage så tungt. Selvom hun ikke dansede sådan her, når hun optrådte, så havde hun vel alligevel en fordel, som hun havde forstand på, hvordan hun skulle flytte kroppen og bevæge den, så det så sammenhængende og pænt ud. Det var desuden også sjældent, at mænd generelt kunne hamle op med kvinder når det gjaldt dans, og hun syntes at han gjorde et fint forsøg. Han prøvede i hvert fald, hvor Sonic derimod bare blankt havde afvist hende. Men som hun stod i mængden af dansene mennesker, imens musikken spillede lystigt, drev hun også væk fra sin oprindelige partner, hvor hun fik fat i en ny mand i stedet. Selv havde hun mistet blikket på Sonic, som hun kun koncentrerede sig om hvad der skete i øjeblikket, hvor det var dansen der krævede hendes tid. Alkoholen havde ingen rolle i hendes system, som hun kun havde fået et glas, hvor hun kunne klare langt mere, som hun ikke var nybegynder når det kom til at drikke. Intet slør havde lagt sig over hendes sind, men det viste sig hurtigt, at hun ville blive bragt ud af dette glædelige plan. Som hun endnu engang valgte at skifte partner, mærkede hun, hvordan mandens hånd ikke ligefrem var høflig og tog hendes arm. Hånden søgte om bag hendes krop i et forsøg på at holde hende tæt, hvor den gled ned mod hendes ende. Som både ild- og jorddæmon slog det klik for hende, hvilket var ingen god kombination, da ilddæmonen gjorde hende gjorde hende ilter, og fik hendes temperament til at blusse op, hvor jorddæmonen gav hende umådelig råstyrke. Det eneste hun nåede at tænke over, inden hun handlede var, at den fremmede overskred hendes grænser, og at selv havde forårsaget smerte på sig selv ved at bryde dem. Så hurtigt han havde taget på hende, så hurtigt fløj hendes knyttede næve mod siden af hans ansigt. Intet piget slag var det, hvilket man også tydeligt kunne se, som hun ramte hans ansigt som var det en mur. Den store mandlige krop fløj derfor til alles forbavselse ned på gulvet, hvor han landede med et bump, som han var røget ud af bevidsthed, imens et kommende blå mærke var ved at opstå på hans ansigt. Chokeret gisp lød der rundt omkring over at denne kvinde kunne slå en mand ned der var større end hende selv, hvor folk frygtsomt begyndte at træde et par skridt væk fra hende. Selv blev Dominiqúe blot stående, hvor hun strakte fingrende et par gange på den hånd hun havde slået med. Ingen videre smerte følte hun i den, som hun mange gange havde været i kamp, hvor hun vidste, hvordan hun skulle uddele sine slag. Hendes slag havde dog også hurtigt vist sig at være en indbydelse til, at mange andre begyndte at slås med hinanden i baren, hvor barens ansatte febrilsk prøvede at stoppe det.

[Deleted]

Sonic tog det ikke så tungt at Dominique havde fundet en anden, eftersom han sad godt ved sin trygge stol, hvor han ikke kunne vælte omkuld, han så dog af den grund stadig livligt til, som hun valgte at danse rundt med forskellige, hvor han kun betragtede hende og ingen anden. Han tog en slurk af sin drink af og til, som han røg sin cigaret, hvor han af og til helt glemte at aske, så det røg ned på gulvet da det blev for langt. Hun bevægede sig yndefuldt, smidigt og adræt, hvor det var tydeligt at hun var en kvinde der kunne bevæge sig, men det krævede hendes job jo også, hvor han sad og tænkte på at han faktisk godt kunne tænke sig at se én af hendes show. Han så blot til som hun skiftede partner igen, skønt det var tydeligt at se at manden havde fået rigeligt at drikke, hvor han også tog hårdere fat i hende. Sonic kunne også godt se hvordan det næsten fik Dominique til at spænde, hvor han selv blot sad og morede sig over at manden befamlede hendes krop, hvor han ikke kunne holde en lille latter tilbage. Han endte dog direkte overrasket over at Dominique slog så hårdt at manden væltede i gulvet. ”Uh!” sagde han overrasket, over at se den store fyr vælte i gulvet, hvor det var tydeligt at der havde været kraft i hendes slag, hvor han brød ud i en munter og næsten hysterisk latter, over synet, hvilket fik folk omkring ham til at se på ham, inden det hurtigt gik op for dem hvad han grinte af; nemlig fyren der var faldet i gulvet af hende. Han endte med at skodde sin cigaret og drikke glasset ud, inden han hoppede ned fra stolen og gik over til hende. ”Sikke en kvinde!” svarede han morende, som han stillede sig hen til hendes side, hvor hans blik gled ned på manden hun havde slået i gulvet, hvor han også måtte skære en grimasse af synet. Han vendte blikket morende imod hende. ”Du må næsten være jorddæmon, sådan som du slog ham ud,” konstaterede han roligt, hvor blikket var muntert. Hun havde ingen store pumpede muskler, der indikerede hun havde en stor fysisk styrke af sig selv, så det kunne næsten ikke være andet end en jorddæmon, hvilket han faktisk fandt respektabelt. Han vendte sig mod hende. ”Ved nærmere eftertanke, så vil jeg faktisk gerne have en dans med dig, hvis du da stadig har mod til det?” svarede han drillende og dog udfordrende. Han rakte hende roligt sin hånd som tegn til at hun skulle gribe fat, hvor hans blik ikke veg fra hendes. De andre der gik i gang med at slås, tog han sig ikke af, som han heller ikke tog sig af de andre folk der stod omkring dem og kiggede på Dominique, da han kun havde øjne for hende. Han sendte hende et afventende blik, hvor hans smil kun blev bredere. Han så lettere vurderende på hende. ”Du slår ikke mig, hvis jeg sætter hænderne på dig, gør du?” spurgte han drillende, som han hentydede til om hun slog ham, hvis de dansede, eftersom det krævede nærkontakt.

[Deleted]

Dominiqúe hørte godt al tumulten hun havde sat i gang, som hun åbenbart havde været udløsningen til de andre indebrændte personers slagsmål, da folk ikke længere syntes at holde sig tilbage. Hun mærkede også alle de blikke der brændte på hende, samt hun kunne høre en hektisk mumlende diskussion, skønt hun ikke kunne høre hvilke ord der blev ytret. Selv blev hun blot stående, hvor folk gav hende plads, men alligevel havde de også valgt at genoptage deres dans. Der var dog ingen der turde at gribe fat i hende længere, da hun havde givet udtryk for den korte lunte hun havde, samt den styrke hun besad. Som der kom et par fyre for at trække den liggende mand til siden, sendte hun dem et advarende blik, uden hun rørte en muskel, hvor de blot skyndte sig med det de havde tænkt sig. Da Sonics stemme nåede hendes øre, som han nu stod ved siden af hende, måtte hun vende sig om med en overrasket mine. Frastødende fandt han hende vidst tydeligt ikke, som han derimod så helt glad og muntert på hende? Det kunne ikke lade være med at komme bag på hende, men alligevel valgte hun at sende ham et svagt skævt smil. "Det kan jeg heller ikke benægte, at jeg er," erkendte hun roligt, som hun ikke modsagde hans konstatering, ligesom han også havde set, at hun havde ilddæmonen i sig. Fra en kender af dæmonracer, så var det vel ganske let at se, hvad hun var, da hun lige havde udvist en styrke, som hendes krop ellers skjulte. Man kunne måske godt se, at hun var lidt markeret, men så var der heller ikke mere end det. Det burde i hvert fald ikke have været nok til at slå en fuldvoksen mand i gulvet, men det havde hun nu gjort. At Sonic så også sagde, at han alligevel godt ville danse med hende, overraskede hende endnu mere, hvor hun måtte se på ham med hævede øjenbryn. For få minutter siden havde han jo ment, at han var alt for fuld til at fjolle rundt på gulvet med hende, og hun tvivlede på at han var blevet ædru. Hun var dog ikke gået hen og blevet tvær på alle og enhver, som hendes vrede kun gik til den befamlende mand, så nu lyste de smaragdgrønne øjne igen energisk på Sonic. "Danse? Med dig?" begyndte hun i en drillende tone. "Hvad har dog fået dig til at skifte mening?" Mod havde hun skam på at optage dansen, hvor det da også glædede hende, at han havde skiftet mening og alligevel havde lyst til at bruge sin tid med hende. Det ville desuden også være en god ide at komme i gang med noget andet end blot og stå stille, da folket så ville miste fokus på hende. Med et udfordrende smil tog hun imod hans hånd, hvor hun roligt trådte et skridt nærmere ham. "Jeg slår kun, hvis du gør noget der ikke falder i god jord hos mig," sagde hun drillende og dog også advarende, da hun mente sine ord. Det var ikke fordi hun havde noget imod at være en mand tæt, men manden hun havde slået ned havde hun lige akkurat fået kontakt med, og så havde han bare befamlet hende. Det ville hun skam ikke stå model til, og hun tvivlede på, at Sonic ville være ligeså dum som den mand.

[Deleted]

Det var tydeligt kommet bag på Sonic at Dominique havde slået manden, selvom han sådan set godt kunne forstå hendes handling, for mange kvinder havde nok handlet på samme måde. Men det var nok snarere hendes råstyrke der var kommet bag på hende, skønt det kun fascinerede ham og havde givet ham modet på at danse med hende og lære hende bedre at kende. At hun så også havde jorddæmonen gemt i sig, havde han intet imod. Han kunne godt lide jorddæmonerne, måske de kunne være rimelig robuste og beskidte i både væremåde og sprog, men de havde en fantastisk råstyrke der var imponerende, og det havde mange lige været øjenvidner til. Han selv blev dog ikke skræmt af hendes råstyrke, det var tværtimod den som drev ham mod hende igen, hvor han tilmed havde fået lyst til at tage den dans hun havde inviteret ham til. Det var ikke fordi han havde tænkt sig at starte et slagsmål med hende eller nogen anden, for han havde ikke tænkt sig at befamle hende som den anden mand havde, hvor han også havde set at det var en dum ting at gøre, men det havde klart været et syn for guder at se! ”Imponerende råstyrke, jeg tror du gav de fleste et chok,” svarede han drillende. Styrke var noget de fleste kun forbandt med mænd, hvor det var tydeligt at både mænd og kvinder havde fået sig et godt chok – og det morede kun Sonic endnu mere, hvor det også havde været et syn for guder! Han tog sig dog ikke af alle de andre der fortsatte med at glo på dem, eftersom de vel måtte finde noget bedre at give sig til før eller siden?
At hun blev endnu mere overrasket over at Sonic ville danse med hende, kunne han godt se på hende, hvilket kun fik smilet til at brede sig langt mere. Som hun spurgte hvad der var årsagen til at han havde skiftet mening kunne han ikke lade vær med at trække på smilebåndet. ”Det gav mig blod på tanden at se dig slå manden i gulvet,” erkendte han drillende, hvor han trak kækt på smilebåndet, „det er ikke hver dag man ser en kvinde med både råstyrke og vildskab.” Han tog ikke de intense øjne fra hende, hvor han blot lod hende tage omkring hans hånd og tage et skridt imod ham. Han kunne ikke lade vær med at trække mere på smilebåndet til hendes ord. Han havde dog ikke tænkt sig at være befamlende som manden, da han faktisk havde tænkt sig at danse med hende. Det var lang tid siden at han havde danset sidst, så han stod fast på at han ville ligne en klovn i forhold til hende, men han kunne ikke længere sige nej, eftersom han ønskede at holde på hendes selskab, for hun havde allerede vist ham at hun var en kvinde med overraskelser – og det kunne han godt lide. ”Mm.. så må vi jo se om jeg kan holde mig på den rette side af grænsen,” svarede han drillende, som han førte den ene hånd til hendes hofte, imens den anden fortsat holdt omkring hendes hånd. Han tog ikke blikket fra hende, idet han roligt satte dansen i gang, hvor han begyndte at føre hende over gulvet, hvilket også fik de andre stirrende gæster til at finde andre ting at give dem til.

[Deleted]

Som Dominique havde givet Sonic sin hånd, lod hun ham føre hende rundt på gulvet, som en mand normalt gjorde i en dans. "Jeg stoler på, at du holder hænderne hvor du skal, indtil jeg giver dig tilladelse til andet," svarede hun, hvor hun nærmest blinkede flirtende tilbage til ham. Hun kunne godt mærke, at han ikke var ligeså let på tå som hende selv, men han havde trods alt drukket en hel del mere end hende, og man kunne godt sige, at han var fuld. Om han vaklede lidt til siden eller ej, sagde hun intet til, hvor hun derimod blot gjorde grebet om hans hånd stærkere og støttende, som han heller ikke skulle vælte om. "Nej folk er desværre ikke vant til at se en kvinde slå fra sig på den måde.. der var det også min tur til at overraske dig," svarede hun roligt, inden hun løftede deres hænder op i vejret, så hun kunne gøre brug af en yndefuld snurretur under dem, inden hun igen stod med fronten mod ham, og hendes grønne øjne kækt fandt hans. Hun var vel en utrolig kvinde, som hun var anderledes, da hun gik sine egne veje. Med hensyn til hendes råstyrke, så havde hun også været kriger, hvilket heller ikke var et normalt kvindejob. Hun havde dog ingen problemer med at få beskidte negle. At Dominique først for alvor havde fanget hans interesse, da hun havde slået manden ned. Forekom hende morsomt. Alle andre havde været forarget over det, men Sonic var nu en lidt besynderlig mand. Det var dog tydeligt, at hendes voldelighed havde gjort ham gladere, som han så helt kvik ud nu. "Hvad er du for en mand der kan lide at se kvinder der tæsker mænd? Kan du selv godt lide at blive sat lidt på plads?" spurgte hun nysgerrigt, hvor det sidste endte i en kæk udtalelse. Det kunne da meget vel være, at han tændte på dominerende kvinder. "Men grunden til du er så begejstret er fordi der virkelig ikke er andre kvinder som mig," svarede hun selvsikkert, uden hun stoppede dansen mellem dem. Selv havde hun allerede glemt alt om barens andre gæster, hvor hun nu fokuserede på deres dans og samtale. Hvis nogen havde et problem med hende, så måtte det blive ejeren af stedet der smed hende ud. Hun havde dog ingen planer om at slå flere ned, men på den anden side havde hun heller ikke planlagt den første. Man kunne dog end ikke mærke på hende længere, at hun lige havde fået et vredepsudbrud, som hun nu var tilbage i sit smilende og muntre jeg. Alle hendes humørskift syntes at udvikle sig på få sekunder, hvor det nok var ilddæmonen i hende der spillede ind. "Har du selv nogle skjulte tricks gemt i ærmerne? Nu har du jo set, hvad jeg mere kan præstere," spurgte hun i en lokkende tone. Om han havde noget særligt gemt i sig, vidste hun ikke, men hvis han havde, så kunne det være sjovt at vide. Han havde jo fået at se, at hun også var en jorddæmonen, hvor man kunne diskutere om han havde fundet ud af det på en heldig måde eller ej.

[Deleted]

Det var kommet bag på Sonic at Dominique sad inde med sådan en kæmpe råstyrke, selvom det klart også var det som havde imponeret ham og givet ham mere blod på tanden. Måske det fik de fleste til at holde sig væk, men ikke ham. Han elskede at se en kvinde med styrke, og tilmed bevise det ved at vælte mænd omkuld, som Dominique havde gjort uden problemer. At hun var jorddæmon gjorde naturligvis det meste, men det havde stadig været morsomt at se den store mand falde for hendes fødder ved et enkelt slag. Det havde også givet ham lysten til at tage den dans med hende, for at holde på hende, for hun var da klart en kvinde hvis selskab var værd at holde på. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord og blinkende flirt, hvor hans hænder kun var placeret der hvor det var normalt i en dans. ”Javel frøken, jeg skal se om jeg kan stå imod fristelserne,” svarede han drillende, hvor han blinkede flirtende tilbage til hende. Hun var en flot kvinde, stærk, kæk, stolt og ilter, præcis som en ilddæmon og jorddæmon skulle være. Hans øjne forblev hvilende i Dominiques blik, selvom hans trin af og til var en anelse vaklende og snublende både fordi det var lang tid siden han havde danset, men også fordi han var fuld, for det stadie var han skam allerede kommet over i for længst.
“Det er jo det gode ved overraskelser, man bliver overrasket,” svarede Sonic drillende, som smilet kun bredte sig ved tanken om at hun havde slået manden ud, „det var et imponerende syn, må jeg erkende.” Han mente skam sine ord. Det havde været forfriskende at se en kvinde med styrke, der slog en fuldvoksen, stor og stærk mand ud, selvom det var tydeligt at mange andre var blevet forarget og forfærdet over hendes opførelse, men der var Sonic ikke enig. Han løftede sin hånd i takt med hendes, så hun kunne snurre rundt under dem, inden hans hænder endnu engang fandt sine sædvanlige pladser.
Som hun spurgte ind til Sonics type, kunne han ikke lade vær med at le ganske kort. Han så kort tænkende ud i luften, som han trak kort på de muskuløse skuldre. ”Tjo.. jeg kan godt lide en kvinde der skiller sig ud fra mængden, en kvinde der viser at hun er stærk og ikke den normale husmor der hører til derhjemme, men som faktisk kan klare og passe på sig selv. Jeg kan godt lide en stærk kvinde, der er stolt af sig selv, som kan sætte mig lidt på plads, men som naturligvis alligevel har brug for min beskyttelse,” svarede han sandfærdigt og lige ud af posen. Han kunne godt lide en dominerende kvinde, det var faktisk dem han bedst kunne lide, og at de havde lidt temperament, gjorde ham såmænd intet. Hendes selvsikkerhed fik ham til at trække let på smilebåndet. ”Jeg må desværre skuffe dig og fortælle, at jeg har været gift med en kvinde af din type; stærk, stolt, dominerende og alligevel feminin,” fortalte han roligt, selvom smilet falmede en anelse ved tanken om Ilaria. Kvinden havde været ham utro, tilmed i samme tid han var blevet henrettet, hvilket havde kostet deres datter livet, og nu var de ikke længere sammen, så kvinden var vel ikke værd at samle på? Det forhindrede dog ikke i at smerten var ægte. Han endte med at trække sig et skridt tilbage, inden han snurrede hende ind til sig, så hun stod med ryggen ind mod hans front og med hans arm omkring hende, der stadig holdt hendes hånd. Et kækt smil gled over hans læber. ”Jeg har mange trick gemt i mig, og jeg kan få dig til at gøre hvad som helst,” hviskede han lokkende imod hendes ene øre. Sandt var det faktisk, for han var mentaldæmon og der var ikke mange der havde et forsvar imod hans stærke mentale evner.

[Deleted]

Dominiqúe slap en dæmpet latter, som han snakkede om, at han ikke helt vidste, om han kunne modstå hende. Hun regnede du ikke med, at han ville lide samme skæbne som den anden mand. Det var også rimelig grænseoverskridende at blive befamlet af en mand, som hun slet ikke havde talt med! Hun var trods alt ikke en prostitueret. Hun var måske kæk og åben, men alligevel sprang hun ikke i armene på hvem som helst, selvom hun måske også havde flirtet lidt med dem. Nogen gange behøvede sådan noget ikke at udvikle sig. "Men jeg er i hvert fald glad for, at jeg i det mindste kunne imponere én person i rummet," svarede hun livligt igen. Folk kunne som regel godt lide hendes person, men nu var det også sjældent at hendes voldelige side kom ud, som hun alligevel ikke gik rundt og slog alle og enhver ned. Det var nu heller ikke alle og enhver der prøvede at gøre hende fortræd. Det morede hende dog, at det opildnede Sonics glæde, da det nu også kun var det færreste mænd, der brød sig om stærke kvinder. Selv blandt krigere var det svært at vise sit værd, da mændene godt kunne se på kvinderne som misfostre og tvivle på dem, hvis de havde let mere at byde på. Den almene mand ville vel generelt bare have en rolig kvinde, der værdsatte en og kunne passe hjemmet.
Som han beskrev den type kvinde, han følte sig tiltrukket af kunne det meget vel lyde som Dominiqúe, bortset fra at hun mente, at hun ikke havde brug for beskyttelse. Det var selvfølgelig rart at få hjælp, hvis man lå døende og ikke kunne noget, men på den anden side kunne man også sige, at hun havde levet et langt liv, og at det måske så ikke ville gøre så meget igen. Hun kunne dog sagtens sætte flueben ved, at hun var en stærk og stolt kvinde, hvilket hun vel også allerede havde vist i aften. "En atypisk mand, lige indtil du vælger at sige, at du også gerne vil lege helten," sagde hun i en drillende tone. Hun mente dem dog, da alle mænd gerne ville have det endegyldige svar til samtalen. At han så mente, at han allerede havde været gift med en kopi af hende, brød hun sig nu ikke om, da hun mente, at hun var sin egen. Hun havde dog ikke lyst til at ødelægge stemningen nu, så hun dansede roligt videre, uden at ændre sine ansigtstræk. "Jamen hvis du allerede har været gift med en som mig, så burde vi helt droppe al det med, at vi ikke kender hinanden og gå direkte videre til actionen," fortsatte hun drillende, som om at han havde været sammen med en som hende, var ensbetydning med at de kunne dele det samme.
Da han svang Dominiqúe rundt, for blot at bringe hende ind i sin favn, trak hun lidt på smilet, imens hendes hofter roligt vuggede rundt til musikken. At hun så hørte hans stemme helt tæt på sit øre, hvilket fik hendes hår på armene til at rejse sig, som hun fik kuldegysninger. Hun mærkede også hans varme ånde mod sig, hvor hun prøvede at dreje hovedet en anelse mod ham, så de flirtende og udfordrende øjne lige kunne nå hans. "Hvad ville du da få mig til at gøre, hvis det var?" spurgte hun indbydende i samme lave tone som ham. I sit hoved regnede hun dog ud, at hvis hans ord passede, og han virkelig kunne styre hendes sind, så måtte han være en mentaldæmon. At han kunne være det, var nu en lidt skræmmende tanke, eftersom de som sagt kunne tage kontrollen over en, hvilket jo aldrig var til ens egen fordel.

[Deleted]

Sonic vidste godt at de fleste mænd ikke kunne lide en stærk og dominerende kvinde, men i hans øjne så var det kun fordi de mænd ikke var rigtige mænd. En rigtig mand kunne sagtens tøjle en stærk og ustyrlig kvinde, en rigtig mand kunne sagtens tæmme den vildeste kvinde og få hende gjort helt feminin i forhold til én selv – og han havde allerede gjort det ved én stærk kvinde, nemlig den kvinde der havde stjålet hans hjerte og som var endt med at blive hans hustru. Men han havde til gengæld ikke den kvinde mere, hvilket var underligt for ham, fordi han havde været vant til at være sammen med hende hver dag i flere år, ligesom han havde haft sin datter, som nu var død, derfor skulle han vænne sig til sin nye og uvante tilværelse, der faktisk tog utrolig hårdt på ham, skønt det måske ikke var til at se på grund af de mange facader og masker, skønt Dominique allerede havde fået et glimt af det, eftersom hun havde set hans nedtrykte mine. Han trak skævt på smilebåndet. ”Åh jeg tror skam du imponerede de fleste, jeg tror bare også at du skræmte dem,” svarede han drillende, hvor han heller ikke kunne holde en morende latter tilbage bare ved tanken om at hun havde slået manden i gulvet.
Måske Sonic havde en lidt atypisk smag i kvinder, i forhold til andre mænd, men han kunne godt lide en dominerende og stærk kvinde, en kvinde der vidste hvad hun ville have, men som alligevel også kunne være feminin, og som han også kunne være helten ved. Han kluklo ganske let til hendes ord, hvor hans mørke øje hvilede intenst i hendes. ”Hvilken mand vil ikke gerne være helten hos sin kvinde? Det har jeg trods alt været mange gange,” svarede han roligt, som han kort løftede den ene hånd og pegede mod sin vansirede og forbrændte ar i venstre side af ansigtet, som han også var blind på. Det ar havde han fået fordi han havde reddet den kvinde han elskede, og det havde end ikke engang været første gang. Hendes følgende ord, fik ham til at blinkede overrasket med øjnene, selvom han kunne høre hun mente i sjov, så vidste han også at hun havde misforstået hans ord. Han rystede smilende på hovedet af hende. ”Jeg sagde måske i var af samme type, det gør jer ikke til de samme kvinder, for tro mig, hun er ikke som dig, og du er ikke som hende,” fortalte han roligt, hvor han ikke veg blikket fra hende, men fortsatte deres dans, uden at han tog sig af nogen af de andre, der også havde fundet noget bedre at give sig til end at stå og glo på hende. Ilaria var ikke Dominique og han ville heller ikke sammenligne de to kvinder, selvom de måske gik under samme kategori, og han måtte erkende han kun var glad for at de ikke var ens, for selvom de begge måske var stolte, dominerende og stærke, så var de stadig forskellige i personlighed.
Som Sonic fik hende trukket ind til sig, valgte han ikke at stoppe dansen, selvom han heller ikke førte hende rundt, eftersom de stod så tætte, at han kunne mærke hele hendes ryg imod hans bryst og mave. Han blev stående på samme sted, selvom han trippede ganske let fra side til side, hvor han stadig havde den ene arm omkring hende, der stadig holdt hendes hånd fra snurreturen ind til ham. Hans anden hånd hvilede mod hendes ene hofte, hvor han fulgte hendes bevægelser, uden at han gjorde noget andet. Han kunne godt mærke at han gav hende kuldegysninger, hvilket kun fik ham til at trække kækt på smilebåndet. ”Alt hvad jeg ønsker mig,” hviskede han lokkende og med en næsten faretruende undertone, der kun var til for at gøre det hele mere spændende. Han havde ikke tænkt sig at gøre hende ondt, det lå slet ikke i hans intentioner, „jeg kunne gøre dig til hvad som helst.”

[Deleted]

Ret havde han i sine ord, da Dominiqúe heller ikke betvivlede, at hun havde været en ægte overraskelse for alle i baren. Der var dog ingen af dem, der havde set ligeså venligstemte ud som Sonic. Han havde set hendes som et interessant vidunder, hvor de andre nok mere havde betragtet hende som en særling, hvor det ikke var ment positivt. "Ja, det har du nok ret i," erkendte hun roligt. Det glædede hende dog, at han var søgt over til hende igen, hvor det nok ellers var blevet til lukketid for hende. Ingen andre end ham havde tydeligvist ikke lyst til at ligge hånd på hende, hvor det jo bare havde været afsindigt kedeligt, hvis hun skulle stå der helt alene. Det var nu også sjovt at se, at hun havde åbnet op for hans interesse, ved at vise ham sin styrke, hvor han jo før havde ladt hende være, hvilket han ikke længere kunne. Hun kunne dog ikke lade være med at slippe et dramatisk suk, inden hun fortsatte teatralsk. "Hvad skal en kvinde som jeg dog stille op i en simpel verden som denne?"
Dominiqúe smilte tavst til hans ord, som han typisk gerne ville lege helten, men det var jo også enhver mands drøm. Mænd kunne godt lide at vide, at de var magtfulde nok til, at deres kvinde måtte tigge dem om hjælp, hvor de ville redde hende, og kvinden ville derefter være forblændet af hans styrke. Hun skulle dog til at komme med en spydig kommentar til hans øje om; at han nok ikke skulle have hjulpet den kvinde, eftersom det ikke havde bragt ham noget i sidste ende. Hun stoppede dog sig selv, som hun havde åbnet munden, hvor hun valgte at sige nogle andre ord i stedet. "Jeg må desværre skuffe dig og sige, at jeg ikke er din kære ekskone, og jeg faktisk har modet til at stå op for mig selv. Jeg er helt nok i mig selv," svarede hun stilfærdigt og blinkede med det ene øje. Hun ville nok have kvalt den nyfundne gode stemning, hvis hun havde sagt det andet. Ordene mente hun dog, da hun følte, at hun sagtens kunne stille op for sig selv. Hun havde været i krig, så hun havde været ude i farefulde situationer med risiko for at dø. Det kunne så godt være, at det ikke gjorde nogle forskel for Sonic, og at han stadig mente, at han godt kunne komme i sidste øjeblik og tage hende væk. "Godt så," svarede hun kortfattet, som han ændrede sine ord med at sige, at de alligevel var noget for sig selv.
At de dansede tæt lige pt, gjorde ikke Dominiqúe noget, da det var en af de ting der var okay i hendes bog. Roligt stod hun bare at vuggede ligeså stille fra den ene side til den anden, som de ikke længere førte sig rundt på gulvet, men højst flyttede sig et par minimeter ad gangen. Smilet forblev trygt på hendes læber, som han blev ved med at hviske hende i øret, uden han gav hende et konkret svar. Han sagde jo blot, at han kunne få hende til at udrette ting, hun måske ikke lige havde tænkt sig. Ganske langsom lod hun sig vende i hans arme, hvor hun lagde sine arme om halsen på ham, så det nu var deres forkroppe der stødte sammen. "Er det nu jeg skal ligge mig på knæ foran dig, og tigge dig om ikke at gøre mig til din marionet?" spurgte hun i en lav kælen stemme, imens hendes grønne øjne så udfordrende ind i hans. Ganske blidt løftede hun den ene hånd, så hun kunne stryge den fra hans pande og videre ned til hans kind.

[Deleted]

Måske Dominiques råstyrke havde fået mange til at bakke ud, men det havde kun fået Sonic til at springe i med begge ben, for det var jo først nu det blev interessant. Han havde dog ikke tænkt sig at begå samme dumhed som manden, for selvom han måske var stærk, så vidste han at selv Dominique kunne slå ham ud hvis hun ramte rigtig, og han ville helst ikke blive slået i gulvet af en jorddæmon – dem lagde han sig helst ikke ud med, fordi han vidste hvor stærke de var, men det ændrede dog ikke på at de faktisk var sjove at drille, også fordi de netop var så farlige som de var. Til hendes teatralske suk og udtalelse, kunne han ikke lade vær med at le ganske let, inden han rystede på hovedet og himlede let med øjnene. Han vendte blikket mod hende, hvor smilet ikke falmede det mindste. ”Jeg synes du burde indtage verden, med din enorme råstyrke og vilje,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende. Sammen med hende ville han sikkert kunne udrydde hele Procias på et splitsekund. Jorddæmoner skulle på ingen måde undervurderes, måske de typisk var anset for at være de robuste og den grimme del af dæmonerne, men de var faktisk utrolig magtfulde dæmoner, specielt når de havde styr over deres element.
En hvilken som helst mand ville kunne lide at være helten hos sin kvinde, og det gjaldt også for Sonics vedkommende, hvilket et sted var utroligt, for normalt ville han jo nok være ligeglad, han havde altid været ligeglad med alle andre end sig selv, men det var så også indtil han havde mødt Ilaria, den kvinde var kommet ind under huden på ham, uden at han havde mærket sig af det. Og selvom hun var en stærk kvinde, der kunne klare sig selv, så havde han stadig reddet hende, men på den anden side så havde hun også været gravid med deres datter, hvilket forhindrede hende i at slås, eftersom hun skulle passe på barnet, men det kunne sådan set være ligegyldigt nu, for nu havde han både mistet Ilaria, men også sin elskede datter. ”Du kender ikke min.. eks. Desuden, så har alle brug for at blive reddet af og til, selv stærke dig,” hviskede han drillende mod hende øre, uden at han tog de intense øjne fra hende. Selv han havde haft brug for at blive reddet, nemlig da han var blevet henrettet, han havde så bare reddet sig selv, for når alt kom til alt, så havde man kun sig selv i sidste ende, og den lektie havde han da lært.
Sonic kunne få hende til at gøre hvad som helst, netop fordi han var en stærk mentaldæmon, han havde tilmed manipuleret hele befolkningen i Apterta City – hovedstaden i Procias – til at starte et oprør, hvilket havde ført hele landet i kaos. Alle de ting han havde lavet der, var store og imponerende ting, selvom det nu lå til fortiden, for de havde jo faktisk fået fat i ham og selvom de troede han var død, så var han skam i levende live! – han havde taget røven på dem alle og han skulle nok komme igen med en grufuld hævn! Han lod hende blot vende sig i hans favn, hvor han i stedet for satte begge hænder imod hendes hofter, imens han fulgte hende i det langsomme tempo, uden han tog blikket fra hende. ”Jeg ved ikke om det vil hjælpe.. men jeg kan godt lide at høre folk tigge,” hviskede han lavt, intenst og indbydende, imens smilet ikke falmede det mindste. Hånden der strøg over hans ansigt, fik hans øjenlåg til at glide halvt i. Det var lang tid siden at han var blevet kærtegnet på den måde.

[Deleted]

"Overtage verdenen," sagde Dominiqúe stille, som om hun smagte på ordene. "Med dig ved min side, så skulle vi nok kunne lave lidt ravage. En ilddæmon, en jorddæmon og en mentaldæmon." Han havde måske ikke sagt højt, at han var en mantaldæmon, men hun kunne regne ud, at han havde det i sig. At de kunne lave en masse ravage, hvis de rottede sig sammen skulle nok passe, da de til sammen besad nogle af de mægtigste elementer. Begge havde de ilden i sig, hvor den var fyrig og kunne kvæle alt. Hun havde jorddæmonen i sig, hvilket betød, at hun kunne kontrollere naturen, samt hun havde en utrolig fysisk styrke. Han havde mentaldæmonen i sig, så han kunne lege med folks sing, om de ville det eller ej. Mægtige ting var det i sandhed at snakke om, hvor hun ikke kunne lade være med at tænke tilbage til sin tid som kriger. Der havde hun kæmpet for det hun mente der var rigtigt, hvor de også havde klaret sig godt, indtil hun havde valgt at hoppe af vognen og gå ind i showbusiness i stedet. Lidt af en rokering kunne man sige.
At han holdt fast ved, at Dominiqúe nok skulle støde på den dag, hvor hun havde brug for en stærk mand til at redde hende, måtte hun ryste opgivende på hovedet. Hjælp var rigtigt nok noget alle kunne bruge, da man godt kunne blive smidt ud i situationer, hvor man ikke selv havde mulighederne for at træffe et valg. Der var så også det faktum, om man ville lade sig få hjælp eller ej, hvor hun nok ville skubbe den fra sig. "Jamen så må du jo håbe på, at der engang kommer en dag, hvor du kan redde mig," endte hun med at sige opgivende og drillende. Hun vidste dog ikke, hvordan det nogensinde skulle ske, at hun kunne bruge hans hjælp, da hun var en rejsende, så hun færdedes ikke med en fast omkreds, men rejste alene og mødte tilfældige folk, hvor hun nok ikke så dem igen.
Som Dominiqúe vendte sig om i hans arme, fortsatte den langsomme dans imellem dem. De andre der færdedes på dansegulvet holdt nu ikke samme tempo som dem, da de havde genoptaget den lidt mere livlige dans, hvor musikken nu også var til det. Kærtegnet hun gjorde over hans ansigt, gjorde hun kun en gang, hvor hun lagde hænderne tilbage på deres plads om hans hals. Hun havde dog nået at se, hvordan han havde slappet af under hendes berøring, som hun konstant havde holdt blikket på hans ansigt. "Så kan jeg stadig kun skuffe og sige, at jeg ikke har i sinde at lægge mig på knæ for dig," svarede hun muntert, inden hun trak hænderne til sig, hvor hun lod den ene hånd fange hans igen. Tempoet satte hun igen op, så det ikke var den intime tætte dans, hvor de havde været i stand til at hviske ord i hinandens ører. "Men jeg må hellere give dig den ros og sige, at du klare dig okay herude på dansegulvet, i forhold til du i starten nægtede at komme herud," roste hun ham ærligt. Hendes øjne havde dog ikke samme rolige venlighed, som de bibeholdte det velkendte drillende skær.