Drink it away?

[Deleted]

Dominique lyttede åbent til hans forslag om, hvad hun kunne gøre forretninger i. Hun måtte indrømme, at hun aldrig rigtigt havde slået tanken om at blive en forretningskvinde. Hvad hun tænkte om det var, at det var et rimeligt ensformigt erhverv, eftersom der ikke var meget variation i at stå i den samme butik dag ind og dag ud. Som ilddanser lavede hun måske mere eller mindre det samme sjov hver gang, men hun rejste da samtidig rundt i verdenen og oplevede lidt af hvert. Den anden livsstil syntes for hende at være et liv for en der havde valgt at slå sig ned, hvor man havde fået en mand og muligvis havde et barn på vej. Og sådan var hendes liv trods alt ikke lige i øjeblikket. Hun var dog i en alder, hvor hun nok burde tænke på det, men på det punkt levede hun stadig bare fra dag til dag, og håbede på det bedste. Hun tog roligt en tår af sit glas, hvor hun spekulerede over, om hun mon bare skulle købe dem en flaske, eftersom hun i hvert fald snart var færdig med sit glas. "Jeg kan tage dit forslag op til eftertanke, når jeg engang slår mig til ro. Lige nu kan jeg slet ikke se mig have sådan et liv," sagde hun stilfærdigt. Hun vidste dog også godt, at han ikke havde ment, at hun skulle skifte karriere lige nu og her, men blot kunne overveje det, hvis hun fandt lysten til at prøve noget andet.
At han portrætterede sig selv som en slem mand,var ikke noget Dominique kunne sige om sig selv. Hun kunne måske godt være næsvis, hvor hun også kunne blive vred, men onde gerninger havde hun nu ikke gjort, hvilket Sonic så havde. "Ja, det fortæller du jo," sagde hun med et skævt smil. Hvis han virkelig havde gjort al det han fortalte, hvilket hun troede på han havde, så måtte han være lidt af en skidt person. Fokuseret lyttede hun til hans næste ord, som han uddybede sin raceudvikling. Overrasket var hun, som hun hørte, hvordan han havde fået racer ind og racer ud. Aldrig havde hun hørt om sådan en fortælling, hvor hun var vant til, at man var den race man var født i. Ellers var der selvfølgelig dem der blev varulve, vampyre og sådan. "Jeg har levet længe, og jeg må indrømme, at jeg aldrig før har hørt din historie før," sagde hun tydeligvis imponeret. "Normalt ville ilden du blev udsat for dræbe dig, og ikke slutte sig til dig. Yderst fascinerende.". Som de talte var hun glad for, at de havde valgt at sætte sig ned igen, som man vel godt kunne sige, at hun blev lidt tryllebundet af hans fortælling. "Men du må håbe så, at jeg ikke går ud og råber højt om dig, når vi skilles," sagde hun drillende. Ingen udeståender havde hun med ham, så han havde ingen grund til at føle sig truet af hende.
Dominique lagde godt mærke til, hvordan hendes handlinger lokkede ham nærmere, hvor et smil måtte kruse over hendes læber.Hans ord tydede dog på usikkerhed, som han alligevel ikke virkede sikker i, hvor langt han kunne gå med hende, hvor der ikke rigtigt var noget der holdt Dominique tilbage. "Jeg skal nok prøve at være sød ved dig," svarede hun kækt igen. Som han valgte at berøre hendes ansigt for at fjerne noget hår derfra, hvilede hendes blik intenst på ham, uden at hun stoppede det lille indbydende smil. Selv stoppede hun ikke med at stryge hans arm, da han ikke udtrykte nogen ubehag. At han også indrømmede, at følte sig tiltrukket af hende, blev hun også mere selvsikker. Hun vidste dog, at han vidst var gået fra konen for noget tid siden, hvilket godt kunne påvirke ham. Han havde så også fortalt, at kvinden havde været ham utro, så på det punkt ville hun mene, at han bare skulle glemme kvinden der tydeligvis ikke ville have ham.

[Deleted]

Det var ikke fordi Sonic havde sagt at hun overhovedet behøvede overveje hans ord om at skifte karriere, kun at hun sikkert ville være god til at gøre forretninger, sådan som hun kendte publikum, og hun var en snaksalig person, så han kunne forestille sig at hun vidste hvordan hun skulle sno dem om sine fingrer og få dem til at købe hos hende. Om hun ville være god til det, vidste han naturligvis ikke, for det kunne selvfølgelig også gå den anden vej. Han trak let på smilebåndet til hendes ord. ”Jeg må nu erkende, at jeg nok helst ville se dig danse, frem for at handle med dig,” svarede han drillende, hvor smilet kun blev bredere på de rosenrøde læber. Han havde endnu ikke set et af hendes shows, så selvfølgelig var han nysgerrig efter at vide hvor god hun faktisk var, hvor han jo også selv var ilddæmon, så selvfølgelig var han nysgerrig efter at vide hvad hun alt lavede. Ild var et utrolig smukt element, skønt det måske var farligt, men man kunne lave så mange fantastiske og flotte ting med ilden og derfor ville han da gerne se hvad hun kunne.
Sonic var en slem mand, han var ond, han kunne være grusom, men han var sådan set bare som sit element; han kunne være farlig, som han kunne være lidenskabelig og varm. Det kom helt an på hvem han var sammen med. Han hadede direkte alle procianere, så dem så han døde og han ville også lægge planer for at få landet brændt ned til grunden, dræbe hver og én, men selvom han nærede had til dem, så nærede han respekt for sin egen race, de eneste han dog havde været direkte kærlige og gode overfor, var hans familie, hvilket bestod af hans hustru og datter, men nu hvor han ikke havde det længere, så var der ikke just nogen han gad være gode imod. Det eneste der holdt ham i gang var den følelse af hævn han bar i sit indre. Det var hævnen der var hans motivation. Han så roligt mod hende, da hun lød tydeligt imponeret over hans fortælling omkring hans raceskift, hvilket et sted morede ham. ”Det var fordi jeg var besat, at jeg fik opslugt ilden som gjorde mig til ilddæmon, det var mørkedæmonen i mig, der kæmpede for at overleve, hvilket jeg så gjorde, havde jeg ikke været besat, så havde jeg også været død,” erkendte han sandfærdigt, som han vendte blikket mod hende, da hun sagde at hun ikke ville sladre om ham, hvilket fik ham til at trække morende på smilebåndet, „årh det tager jeg nu ikke så tungt, du kan sagtens fortælle om mig, for jeg går ikke længere under samme navn.” Han trak let på skuldrene. Ingen ville vide hvem Sonic Phoenix var.
Hvor langt Sonic ville trække den, vidste han faktisk ikke, for han vidste ikke om han overhovedet var i stand til det, men han gad sådan set ikke skænke Ilaria en eneste tanke, for det var hun ikke værd. Kvinden havde været ham utro og han burde have slået hende ihjel for at have vanæret ham, selvom han aldrig ville kunne gøre hende ondt, men derfor ændrede det ikke på at han var sur på hende, og at hun ikke havde fortjent hans tanker. Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord. ”Årh.. hvor er jeg heldig,” svarede han ironisk og lettere drillende, hvor smilet kun blev langt mere morende. Hun ville være sød ved ham? ”Så må vi se, om jeg også kan være sød ved dig,” svarede han lettere lokkende, som han rykkede sig tættere på hende, hvor han lagde hånden der havde strøget hendes lokker væk fra hendes ansigt, imod hendes kind, som han gav sig til at stryge ganske langsomt og pirrende. At hun også strøg ham, sagde han intet til.

[Deleted]

At han langt hellere ville se en dans fra Dominique, end at købe fra hende, fik hende til at slippe en munter latter. Lige nu ville hun nu også selv helt se en dans fra sig selv, end at stå i en bod og handle med diverse ting og sager. Dansen var også det hun følte sig tiltrukket af lige i øjeblikket, som det også passede til hendes opførsel. Noget faretruende og smukt i yndefulde bevægelser, iklædt lidt tøj og med alles øjne på sig. Tættere på sit ene element var hun kommet, som hun brugte det på nye måder, og opmærksomheden fra folk elskede hun, som hun godt kunne lide at vise sig frem. "Jeg ved desværre ikke, om det er for sent for mig at søge arbejde herinde, efter den optræden jeg har lavet," erkendte hun med et skævt smil. Ejeren så hende muligvis for at være en ballademager, hvilket han måske ikke ville støtte hende i så. Det plejede dog at være god fortjeneste hun lavede for det sted hun optrådte ved, da der plejede at være mange til stede, hvilket betød gode penge, skønt det selvfølgelig også kostede noget at have hende der. "Men der skal nok være en chance for, at du kan finde mig et af de andre steder i byen," sagde hun roligt, som hun ikke tvivlede på, at hun nok skulle finde arbejde her. Ærgerligt syntes hun nu det var, at det ikke længere så ud til at casinoet var her i byen. Hun havde ellers mødt en yderst interessant mand, Ezekiel, der havde tilbudt hende arbejde der.
Nysgerrigt lyttede Dominique til hans forklaring, da hun havde svært ved at se sammenhængen mellem hans animagus race og ilddæmonen. Hans forklaring lød dog fornuftigt, som hun vidste, hvilken ækel skabning en mørkedæmon kunne være. "Hvordan havde du det så med at miste animagus-delen af dig? Det er jo en forandring, selvom jeg selvfølgelig ville foretrække ilden," sagde hun roligt. Da han sagde, at han havde skiftet navn, gled hendes hoved en anelse på sned, som hun betragtede ham. Det var et snedigt trick han havde benyttet sig af, med hensyn til sin store forsvinding, men utroligt smart var det. Folk ville ikke tænke på ham længere, som de gik ud fra han ikke længere var på jorden længere. Der var dog den ulempe, hvis han også så sådan her ud før, om folk så kunne genkende ham på den måde. "Hvad hed du før?"
Som Dominique sad og strøg hans arm, begyndte hun ligeså stille at fundere over tingene. Hun sad helt roligt, som han rykkede hende nærmere, og begyndte at stryge hendes kind. Hun tvivlede ikke på, at det var dejligt, som hun nød at mærke hans blide kærtegn, da hun et sted længtes efter at mærke en mand tæt på, som hun savnede at føle den nærhed. Som han talte, begyndte hun dog at få på fornemmelsen, at dette var forkert at gøre, hvor hun også følte, at det hele var fremstillet forkert, som om hun ikke var kommet rigtigt ind i det. Hun bed sig selv i den bløde underlæbe, som hun valgte at stoppe sine egne strøg og tage blidt fast i hans, der ligeledes kærtegnede hende. Hænderne sænkede hun, hvor hun gav det et blidt klem, imens hun måtte se en anelse undskyldende på ham, da der ligesom var blevet lagt op til noget lidt andet. "Undskyld Sonic, men jeg føler ikke, at dette er det rigtige at gøre i aften," beklagede hun roligt.

[Deleted]

Måske Sonic var overbevist om at hun ville være god indenfor handel, men han måtte alligevel erkende at hun sikkert var langt bedre til hendes danseshow, hvor han faktisk også godt kunne tænke sig at se et af hendes show, men det kom han jo nok ikke til – ikke medmindre han stødte på hende et andet sted, for han var selv kun på gennemrejse i Manjarno. Han ville selv tage videre mod Appolyon, for at se om han kunne starte noget nyt op dér, men nu måtte de se hvad tiden ville bringe ham. Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord. ”Årh hold op! Du skal da bare charmere dig ind hos ejeren, det burde du sagtens kunne gøre,” svarede han drillende, som han blinkede ganske let til hende med det ene øje, imens smilet kun blev bredere. Han vidste godt at hun havde lavet lidt postyr, men på den anden side, så reagerede hun som mange andre ville have gjort, fordi den anden mand havde været ubehøvlet og havde befamlet hende, så det var vel kun en naturlig reaktion fra hendes side af? Det var jo heller ikke sådan at hun havde startet et slagsmål med alle andre, så det var ikke hende der havde været voldelig. Hendes følgende ord, fik ham til at trække let på skuldrene. ”Tja det ved jeg nu ikke. Jeg er kun på gennemrejse her, jeg tager videre mod Dvasias i morgen. Men hvis du engang kommer forbi dér, så kan det godt være at jeg ser et af dine shows,” svarede han stilfærdigt, som han sendte hende et skævt smil.
At hun spurgte ind til Sonics raceskift, fik ham til at se en anelse forundret mod hende, inden han så tænkende ud i luften. Ja, hvordan havde han egentlig følt ved at miste den race? Det var jo så lang tid siden. Han trak let på skuldrene. ”Det er godt nok lang tid siden, men skal jeg være ærlig, så tror jeg faktisk at jeg var lettet over at miste racen. Ser du, jeg hadede den race, fordi den forbandt mig med min far, og jeg har altid hadet min far. Så det at jeg mistede animagus-delen, gjorde at jeg også mistede min tilknytning til min far, så jeg var et sted glad, og jeg har altid været stolt af at være dæmon,” forklarede han i en anelse tænkende tone, inden smilet blev skævt. Han så mod hende igen, da hun spurgte hvad han rigtig hed, hvor et skær af mystik lagde sig over hans mørke øjne. ”Det forbliver min hemmelighed,” svarede han drillende, skønt han faktisk mente det. Han skulle ikke have hende til at rende rundt og fortælle om ham, så meget stolede han ikke på hende, han stolede ikke på nogen som helst!
Sonic vendte blikket mod Dominique, som hun tog omkring hans hånd og stoppede både hende og hans kærtegn af hinanden. Han lyttede til hendes ord, hvor han kort sad og betragtede hende, inden et næsten helt mildt smil gled over hans læber. Han gengældte blidt hendes klem, hvor han næsten kunne sukke af lettelse. ”Godt.. for skal jeg være ærlig, så tror jeg heller ikke at jeg selv er i stand til at trække den videre. Jeg er stadig forelsket i min eks, og selvom jeg ikke har lyst til at tænke på hende, så føler jeg at det er forkert og sidde og kærtegne en anden kvinde,” svarede han sandfærdigt, som han ganske roligt trak hånden til sig, så de ikke havde nærkontakt, hvor han endte med at tømme sit glas. Det var sørgeligt men desværre sandt, og selvom han hadede at føle sådan, så gjorde han det alligevel. Man var ikke herre over sine egne følelser.