Drink it away?

[Deleted]

Sonic havde store planer om at vælte hele Procias – endnu engang. Han ville have sin egen hævn og ikke mindst så ville han hævne sin datter, og han helmede ikke før han hørte den sidste procianer udstøde sit dødsskrig for ørerne af ham! Han ville også have sin datters lig med tilbage, så hun kunne blive gravlagt. Han kom netop fra Procias, fordi han havde ledt efter sin datters lig, men heldet havde desværre ikke været med ham, som han ikke havde fundet hende, hvor han også var blevet jagtet af soldaterne, så let havde det ikke været, hvor han heller ikke havde haft meget tid. Det var også derfor han havde siddet og drukket her på baren, hvor han havde forsøgt at slukke sorgen, men det var ikke sket via alkoholen, til gengæld havde Dominique givet ham andet at tænke på, hvilket han faktisk var glad for. Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord, hvor hans øjne spillede lystigt. Han sagde intet til at hun havde gættet mentaldæmonen i ham, for den havde han jo næsten selv afsløret. ”Ja det kunne blive sjovt, kunne det. Er det en date?” spurgte han drillende, hvor smilet kun blev bredere. En date om at overtage verden? Det ville nok være den bedste han var på, hvis det kunne lade sig gøre, men desværre var det ikke så let. Stærke ville de nok være sammen, men han havde altid været en mand der helst ville arbejde alene, selvom han var en anelse splittet i den mening, efter det som var sket. Han gad ikke rigtig stole på nogen og åbne sit hjerte op for nogen igen, selvom han vidste at han ikke ville kunne klare sig alene, man havde brug for folk i ryggen og det var også derfor han vidste at Dominique ikke ville kunne klare sig helt ene og alene – ikke altid, og ikke for evigt, selvom hun måske var stærk, så ville selv hun få brug for nogle på et tidspunkt. Ingen kunne klare sig alene. Han trak skævt på smilebåndet som hun rystede opgivende på hovedet af ham, hvor hendes ord fik ham til at slippe en latter. ”Jeg håber da altid at jeg bliver dagens mand i skysovs, hos enhver kvinde, så må vi jo se om jeg vil være til stede, hvis du en dag skulle få brug for at blive reddet,” svarede han drillende, uden at smilet falmede det mindste.
Det var lang tid siden at Sonic var blevet kærtegnet i det hele taget, selvom det føltes mærkværdigt at blive kærtegnet af en anden kvinde, da han havde været vant til kun én kvindes kærtegn. Han sagde dog intet til det, hvor han blot lod hende lægge armene om halsen på ham igen, hvor han ikke tog blikket fra hende på noget tidspunkt. Han trak kækt på smilebåndet til hendes ord, hvor han lænede sig imod hende, så hans læber endnu engang var ude for hendes øre. ”Du ved godt at jeg kan få dig til at tigge, når som helst.. ikke sandt?” spurgte han drillende, som han trak hovedet tilbage igen. At hun tog omkring hans hånd igen og startede den mere livlige dans, fik ham til at trække på smilebåndet, selvom han blot fulgte hende og gav sig til at føre hende rundt igen. ”Jeg takker, men jeg kommer fra en adelig slægt, så det har lidt været en nødvendighed,” forklarede han sandfærdigt, som smilet forblev skævt, som han førte hende rundt på gulvet, ligesom de andre par dansede livligt som dem selv.

[Deleted]

Dominiqíe vidste ikke lige umiddelbart, at han rent faktisk tænkte på vælte en hel nation. Det var nu heller ikke en tanke der slog hende, eftersom det alligevel kun var de færreste personer der kunne få det til at ske, og dem måtte hun nu sjældent. Selv havde hun nu ingen vilde planer i gang, da hun havde det fint med sin nuværende tilværelse i livet. Der var trods alt heller intet der havde fået hende til at ændre mening endnu, da der i øjeblikket ikke var noget i verdenen der rystede hende. Hun havde selvfølgelig hørt rygter fra sin egen race om, at de snart ville gøre alvor af deres trusler og få stablet noget på benene. Selv holdt hun skam af sin race, men der var i øjeblikket ikke noget i hende, der drev hende til dem. Muntert så hun på Sonic, imens de fejede rundt på gulvet. "Jaa, hvorfor ikke," endte hun drillende med at svare. "Har du et sted vi kan starte?" Alvor gjorde hun ikke just ud af samtalen, da det ikke virkede særligt oprigtigt. De dansede rundt og drillede lidt, hvor imod hvis man mente det ville sidde i et hjørne eller et privat rum og diskutere og planlægge. Som de dansede rundt, lod hun ganske kort blikket glide rundt i lokalet, men som hun så sig omkring, lignede det at der endnu engang var kommet styr på tingene. Ingen holdt øje med hende længere, samt slåskampene var sluttet, hvor nogen også var blevet smidt ud af baren. Andre dansede som dem, eller også drak og snakkede de. En ganske normal aften på en bar. "Så må jeg jo næsten håbe, at der sker mig noget dramatisk og faretruende lige nu og her, så jeg kan lade dig få, hvad du vil have," sagde hun drillende. "Og så får du et kys som belønning for min evige taknemmelighed." Troende var hun ikke på alt dette, hvor hun bare prøvede at trække den længere og længere ud i sjov. Hvis der så endelig skete noget nu, og hun kunne styre sig, så kunne hun nok bare stille sig bag ham, så han kunne tage æren, som han så brændende ønskede.
At han truede Dominiqúe med, at han ville få hende til at lægge på knæ for ham, fik hende til at sende ham et overværende blik. Hun vidste godt, at han kunne gøre det, for hun vidste ikke, hvordan man holdt mentale beordringer ude. Hun håbede dog på, at han ikke ville gøre det, da det virkelig ville pisse hende af, hvis han tog kontrollen over hendes krop. Hun kendte heller ikke manden særligt godt, så hun vidste heller ikke, om han kunne finde på at gøre det eller ej. Han havde jo også drukket, og han var humørsvingende, så hvem vidste, hvad der kunne ske? "Ville det ikke være kujonagitgt at få mig overtalt til noget, som jeg er forsvarsløs imod?" spurgte hun stilfærdigt, imens hun lod ham føre hende rundt på gulvet. "Adelig? burde du så ikke lave noget andet der var mere fornemt end at hænge ud her?"At han kom fra en adelig slægt, kom bag på hende, da hun ikke havde gættet det. Det kunne så også være, at han havde gjort oprør mod titlen eller noget i den stil.

[Deleted]

Det var ikke fordi Sonic ønskede at indvie Dominique i sine grusomme planer, som han havde for Procias, hvor han også tvivlede på at hun ville være med til at udføre dem. Det ændrede dog ikke på at de faktisk kunne blive et stærkt team, for hendes råstyrke kunne faktisk blive ham utrolig nyttig. Han var dog lige kommet derfra og han havde ikke tænkt sig at tage tilbage foreløbig, eftersom han vidste at det hele krævede planlægning. At vælte en hel nation var ikke noget man bare uden videre gjorde på et par timer, med en enkelt dags planlægning, det hele ville tage tid og det var han udmærket godt klar over. Desuden vidste han at de bare talte i sjov, hvor han derfor heller ikke gjorde mere alvor ud af det end hende selv. Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord og kluklo ganske let. ”Tja, det hele skal planlægges, og det kan vi da godt gøre hjemme ved mig,” svarede han drillende, selvom det var tydeligt at høre på ham at det ikke var planlægning han havde i tankerne, hvor smilet næsten blev helt så uskyldigt – noget af det sidste han var. Han havde dog ikke noget fast sted, men han havde da tænkt sig at søge til Appolyon – dæmonernes tilflugtssted, hvor han også havde hørt at lederen var i færd med at stable noget stort på benene, noget som han gerne ville være en del af. Han skulle finde sig en ny tilværelse og starte et nyt kapitel, selvom det var lettere sagt end gjort.
At blive Dominiques redningsmand, ville mange mænd sikkert sukke efter at blive, men Sonic nærede ingen følelser for hende, så han vidste ikke engang hvor vidt han ville gå for at redde hende. Hans ar i ansigtet var et tydeligt bevis på den kærlighed han havde følt for sin hustru, eftersom han havde søgt efter hende uden tøven, hvor det måske havde kostet ham synet på det ene øje, men han havde reddet den kvinde han havde elsket, selvom han næsten var usikker på om han skulle fortryde det nu hvor hun havde forladt ham. At Dominique ville belønne ham med et kys, fik ham til at trække kækt på smilebåndet, hvor han roligt lod hånden søge om på hendes ryg, inden han førte hende rundt, kun for at bukke hende ned, som havde det været afslutningen på dansen, hvor han lænede sig over hende, imens hans blik blev udfordrende og stadig drilsk. ”Du behøver da ikke have en grund til at kysse mig,” hviskede han drillende, som han drillende placerede et kys mod hendes kraveben, inden han trak hende op at stå igen, kun for at føre hende videre rundt i dansen, hvor hans blik hvilede kækt i hendes eget.
Sonic vidste godt at der ikke var mange der brød sig om mentaldæmoner, fordi de ikke havde noget forsvarsværk imod racen, sådan var det både med mentaldæmonerne, men også med de sensuelle dæmoner. Han forstod godt folk, han kunne jo sådan set få dem til hvad som helst, men det var ikke ensbetydende med at han ville gøre det. Han trak hemmelighedsfuldt på smilebåndet til hendes ord. ”Kujonagtigt? Slet ikke. Det er de evner jeg har og kan, hvorfor skal de dog gå til spilde og være kujonagtige? De er tværtimod magtfulde,” svarede han roligt, hvor han fortsatte med at føre hende rundt, imens hans blik hvilede drilsk i hendes, „desuden reagere du som enhver anden ville gøre overfor en mentaldæmon. Og jeg ved udmærket godt jeg ikke vil score den ekstra kredit hos dig, ved at tvinge dig til noget du ikke vil, men sjovt kunne det dog godt blive af den grund.” Smilet falmede ikke, men forblev drilsk. Han så lettere tænkende ud i rummet til hendes efterfølgende ord, hvor han trak let på skuldrene. ”Jeg mistede både titlen og min familie, da jeg døde,” fortalte han sandfærdigt, som han så gådefuldt mod hende igen.

[Deleted]

"Planlægning hjemme hos dig? Hvis jeg var hjemme hos dig, og vi var helt alene, så tror jeg, at du ville få helt andre tanker i hovedet end at overtage verdenen," svarede Dominiqúe kækt igen, hvor hele hendes ansigt så indbydende og udfordrende på ham til hans uskyldige mine. Af hvad hun tænkte på, at han ville med hende, hvis de var alene, var at han langt hellere ville overtage hendes krop. Hvis det kom til det punkt, så vidste hun ærlig talt ikke helt, hvad hun skulle gøre. De hyggede sig nu, og hvis man så bort fra hans ene øje og ar, så var han en pæn mand. Det forekom hende dog ufatteligt trist at skulle være sammen med en sørgende mand, da det sjældent gjorde noget godt i den sidste ende. Hun kunne dog også godt lide at være sammen med mænd, når hun endelig kom til byen, da det både var sjovt og bragte hende nydelse, samt hun fik den nærhed hun behøvede. Det var så heller ikke sådan, at hun hver nat stræbte efter det mål, som hun også sagtens kunne gå uden. Tillidsfuldt lod Dominiqúe ham føre hende rundt på gulvet, som de snurrede rundt for at ende med, at hun hang i luften. hvor hun var støttet af hans stærke hænder. Hendes hjerte havde lige lavet et ekstra hop, da hun ikke havde ventet denne handling fra hans side, da han trods alt havde været lidt usikker på benene, men som hun hang i luften, smilede hun kækt tilbage til ham. Hun så blot afventende til, som hun intet gjorde, da han langsomt nærmede sig hende med sit hoved. Da det så ikke endte ved hendes eget ansigt, men nede ved hendes kraveben i stedet, måtte hun slippe et dæmpet suk, som hans læber rørte hendes hud. Om hun havde tænkt noget særligt for natten eller ej, så var det dejligt at mærke hans kærlige side på sig, som det var noget hun havde brug for, når hun ikke havde nogen. "Det er også kun fordi du længes efter at mærke mine læber,"hviskede hun drillende igen, som han trak hende op på benene igen, så hun kunne stå i en normal position. Afsluttende havde hans lille optræden virket, hvor det også ville have været okay med hende, da hun mente, at hun havde fået danset nok for i dag. Alligevel valgte hun at følge ham videre rundt i lidt tid, skønt der ikke gik længe før hun valgte at tappe lidt på farten. "Hvis det er, så kan dine lidelser angående dansen godt stoppe nu. Jeg tror godt, jeg kunne bruge en drink," sagde hun roligt.
At Dominiqúe havde kaldt hans evner for et kujonagtigt trick, var ikke rigtigt sagt af hende. Han havde nemlig ret i, at det var en formidabel evne han havde, hvor hun skam også gerne ville have den. Ligesom alle andre nærede hun derfor også en frygt for mentaldæmonenerne, da de lige netop var så magtfulde. "Du har ret, undskyld. Jeg tager mine ord tilbage," svarede hun roligt, som hun erkendte den fejltagelse hun havde begået. "Og du har ret i, at jeg helst ser, at du holder dig ude af mit hoved." Da han så gik videre med at tale, hvor hun hørte ham sige, at han havde mistet titlen, gik hun fuldstændigt i stå over hans næste ord. Død? Var det en joke? "Siger du, at jeg danser med et lig?" spurgte hun mistroisk, hvorefter hun drillende prikkede ham prøvende på kinden med den ene finger, hvor hun blot mærkede varme og ganske normal hud.

[Deleted]

Det var ikke fordi Sonic havde noget hjem som han kunne trække hende med hen til, da det nok ville blive et værelse her på kroen, hvis det endelig skulle være. Han havde dog tænkt sig at søge til Dæmonernes by, for at se om han kunne finde sig en ny tilværelse der, eftersom han vidste at han måtte starte et nyt kapitel op. Det var lettere sagt end gjort, eftersom han ikke bare uden videre kunne kaste alt det bort som han havde været så vant til, det tog tid, selvom han ville ønske at det var en knap man bare kunne trykke på, for at få for eksempel smerten til at gå væk. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord og trak let på skuldrene. ”Jeg tror nu mere, at det er dig, der ikke kan holde fingrene væk fra mig,” svarede han drillende, hvor smilet endte med at blive lettere flabet, uden at han tog blikket fra hende. Hvad der ville ske ville nok ikke være det største mysterium, da det næsten lød oplagt, hvor det også kunne være ligegyldigt hvem der lagde op til det, hvis den anden alligevel fulgte trop.
Hvordan Dominique reagerede på det at Sonic bukkede hende ned, kunne han ikke mærke på hendes krop, eftersom han ikke var sensuel dæmon, men hendes suk ved hans kys, hørte han i hvert fald godt, hvor det sødmefulde suk også gav ham lyst til at give hende flere kys, selvom det dog kun blev til det enkelte mod hendes kraveben, som også syntes at komme bag på hende. Reaktionen kunne han dog godt lide, hvor tilfredsheden nok også var at spore i hans blik, da han endnu engang trak hende op på sine ben. ”Er du sikker? Tror du ikke jeg havde kysset dig på munden, hvis det var dem jeg længtes efter?” spurgte han drillende, hvor han kun trak yderligere på smilebåndet, som endte morende, „men jo, jeg var da en anelse fristet.” Han trak let på skuldrene, som betød det ingenting, hvor han kun blinkede drilsk til hende. Han nikkede roligt til hendes følgende ord, om at han gerne måtte stoppe dansen, hvor smilet blev en anelse kækt. ”Gjorde mit kys dig helt rundt på gulvet, smukke?” spurgte han drillende, selvom han blot banede dem begge vej hen til baren igen, skønt han satte sig et nyt sted, hvor han allerede havde glemt alt om sin tidligere flaske som han havde været godt i gang med.
At hun undskyldte for sine ord, fik Sonic til at trække på skuldrene. ”Du behøver ikke undskylde. Man nedgør vel altid det man frygter?” svarede han roligt, som han sendte hende et skævt smil. Hun var ikke den første der kaldte ham en kujon fordi han havde sine mentale evner, men han vidste at folk kun kaldte ham det, fordi de i virkeligheden frygtede hvad han kunne gøre ved dem og deres sind. ”Jeg skal skam nok holde mig fra dit sind, jeg vil nødig finde noget skummelt om dig,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende. Han lo kort, som hun prikkede ham på kinden, hvor han tog omkring hendes hånd, for at fjerne den fra hans ansigt, så hun ikke kunne prikke ham. ”Jeg er skam ikke et lig! Jeg står her i levende live! Men jeg har været død, selvom jeg er genopstået,” fortalte han sandfærdigt, som han blot uanfægtet bestilte to glas cognac hos bartenderen, nu hvor de havde taget plads ved baren.

[Deleted]

"Jeg kan roligt fortælle dig, at jeg ikke bare er en barbar, der springer på alle og enhver," fortalte Dominiqúe roligt. Hun kunne måske let finde en fyr tiltrækkende og have noget med ham, men hun havde skam også en stopknap så hun ikke bare gik hvileløst rundt på jagt efter mænd. Så hun kunne sagtens lade det ligge mellem hende og Sonic, hvis det var det hun besluttede sig for. Diskussionen kunne de dog bare ligge fra sig, da der alligevel bare ville ske, hvad der ville ske, om de snakkede frem og tilbage om det eller ej. Tanken om at have en mand tæt i nat forekom hende dog også tiltrækkende, eftersom hun ikke havde haft det i det seneste lange stykke tid. Om hun så skulle lokke ham med sig var ikke til at sige, da han på den ene side virkede fortabt over tabet på sin familie, men nogen gange lagde han også op til hende. Det kunne også godt være, at hun bare skulle tage det fuldkommen med ro og nyde et stille og roligt anstændigt selskab med ham. At han uden videre havde skænket hende et kys - godt nok ikke på læberne - havde skam overrasket hende, da han alligevel ikke havde gjort fysisk udtryk for at han havde lyst til det. Han havde bare været galant nok igennem dansen og kun rørt hende de steder, som var tilladt i dansen, hvor det mest pirrende mellem dem nok havde været de hviskende samtaler. "Jeg tager dig bare for at være lidt af en gentleman alligevel, så grunden til du ikke har kysset mig, er fordi jeg ikke har givet udtryk for min lyst for det," forklarede hun kækt igen. At han så også indrømmede, at han havde haft lyst til at kysse hende lidt højere oppe, fik hendes smil til at brede sig. Hun gjorde dog intet andet end bare at smile. Som han gik med til at stoppe dansen, fulgte hun roligt efter ham, som han dannede dem en sti i menneskemængden. "Ja selvfølgelig var det dine kys, dine arme og tiltrækkende hviskende ord, der fik det hele til at svimle for mig," svarede hun ironisk i en drillende tone. Hvis det absolut skulle være, så kunne hun godt tage et par opgange mere, om det skulle være med ham eller en anden. Hun havde dog bare fået opfyldt sit dansebehov, så nu ville hun gå videre til sit drikkebehov. Hun var jo overhovedet ikke beruset, og det ville hun gerne gøre noget ved. "Jeg vil bare gerne være fuld, så jeg tør være sammen med dig," tilføjede hun drillende, hvor det ogsp var en løgn, da hun på ingen måde havde brug for alkohol for at få mod til at være en mand tæt. Hun vidste, hvad hun havde at byde med, så hun turde godt gå selvsikkert frem. Som de kom frem til den nye destination, satte hun sig endnu engang ved siden af ham, hvor hun nu kunne rette blikket på ham igen. Til hans ord omkring frygt, måtte hun nikke medgivende. "Det kan godt være, at jeg er fysisk stærk, men det er jo heller ingen hjælp, hvis man er imod en der så let som ingenting kan trænge ind i sit sind. Har prøvet det... det var ikke sjovt," sagde hun stilfærdigt med et skævt smil. Ar han sagde, at han nok skulle lade hendes hoved være i fred, priste hun, skønt hans argumentation ikke var holdbar, som hun ikke selv mente, at hun holdt på noget videre skummelt. "Ja, jeg kan godt lide, at jeg har alle mine mærkelige lyster for mig selv," svarede hun blot drillende. Da han forhindrede hende i at prikke ham på kinden, så hun på ham med løftede øjenbryn og et spørgende udtryk. Helt harmløs ville hendes berøring trods alt have været. "Din historie lyder bare mærkelig.. nu har jeg virkelig brug for en drink," erkendte hun, hvor hun sad ventende og så til, som han bestilte for dem. At folk begyndte at genopstå, forekom hende ubehageligt, da hun havde slået ihjel, og hun gad da ikke at de vågnede op igen, når først de var døde!

[Deleted]

Hvordan Dominiques lyster var, kunne Sonic ikke sige, hvor han sådan set også var ligeglad med om hun var en tøs der var løs på tråden og var sammen med mange eller om hun var en tøs der holdt sig til en enkelt. Han havde dog fået indtrykket af at hun var en respektabel kvinde med sine grænser, som man ikke skulle overskride og det respekterede han skam også. Han ønskede ikke at blive slået i gulvet som manden hun havde gjort forinden, hvor han derimod gerne ville nyde hendes selskab. Hun var en livlig kvinde, der var udfordrende og drillende, hvilket livede ham selv en anelse op, hvor han også måtte glemme alle de dårlige tanker han havde siddet inde med, skønt han vidste at de hurtigt kunne komme igen, hvis de bevægede sig ind på emnet. ”Man behøver ikke at være en barbar, for at springe på hvem som helst,” svarede han drillende, selvom han endte med at trække let på skuldrene, „men du lyder jo faktisk fornuftigt nok, og jeg som var tæt på at tro at du var en galning.” Han lo kort for sig selv, som også indikerede at hans ord var ment i sjov. Hun havde i hvert fald fået folk til at se på hende, da hun havde slået manden i gulvet, hvor bare tanken om synet stadig kunne more ham!
At hun var blevet overrasket over kysset og tilmed havde sukket, var noget som Sonic faktisk stillede sig tilfreds med, hvor smilet heller ikke var til at tage fejl af. Han rystede let på hovedet af hendes ord. Hun kunne dog have delvist ret. Han kunne sagtens være en gentleman, hvilket nok også var grunden til at han ikke havde kysset hende på munden frem for kravebenet, desuden så vidste han også godt at man ikke bare kunne gå hen til alle kvinder og kysse dem på munden og tro at man kunne få dem for natten, for de skulle naturligvis charmeres og lokkes med, hvor kvinderne nok havde lidt lettere ved at forføre en mand, eftersom de fleste var villige til at gå med en smuk kvinde. At hun ville drikke fordi hun ikke turde at være sammen med ham, fik ham endnu engang til at slippe en kort, men munter latter. ”Årh.. så farlig kan jeg umuligt være. Måske det var en risiko at danse med mig, men farligere var det vidst heller ikke,” svarede han drillende, som han blinkede ganske let til hende.
Sonic nikkede forståelsesfuldt til hendes ord. De fleste brød sig ikke om mentaldæmoner og der var hun ikke alene, så han var sådan set vant til folks reaktioner på det, selvom han ikke tog sig af det, for han vidste at det var fordi de inderst inde var bange for at han skulle læse deres dybeste hemmeligheder, og grave i de ting som de skammede sig over. Han søgte dog sjældent ind i folks sind for at rode rundt der, hvor han derimod langt oftere brugte sine evner til at skabe en smerte i andres sind. ”Så mærkelige er dine lyster vidst heller ikke,” svarede han roligt, hvor han roligt tog imod de to cognacglas som bartenderen kom med, inden han rakte Dominique det ene, kun for at han selv tog en slurk af sit eget glas. ”Så mærkelig er den ikke igen. Jeg blev henrettet, men havde drukket en eliksir, som var med til at genoplive mig, og her er jeg så; de fleste tror jeg er død, men jeg er skam meget levende endnu,” svarede han roligt, som han trak ganske let på skuldrene, som var det ingenting.

[Deleted]

Dejligt var det nu, at de igen kunne tage plads i stolene og blot slappe af og snakke videre. Da han rakte Dominiqúe det ene glas med cognac i, sendte hun ham et venligt smil, inden hun førte det op til læberne, så hun kunne tage den slurk hun havde længtes efter. Ganske veltilfredst kunne hun stille glasset på bordet igen efter tåren, som havde været lige det, hun havde brug for. Den lange ridetur hertil, dansen, slaget. Så var det dejligt, at hun igen kunne læne sig tilbage og lade tingene gå. "Barbar, let på tråden.. Kald det, hvad du vil," sagde hun med et skuldertræk. Selvom hun selv mente, at hun ikke var sådan, så ville andre nok sige, at hun var. Hun var jo en kvinde der ikke havde en fast mand, men som altid endte med at dele seng med en, som hun kom til de forskellige lande. Der ville hun så dog prøve at sige, at der var mellemrum imellem dagene, så det var ikke fordi hun så den ene den ene dag, og en anden den næste. "Galning og galning. Jeg er jo bare en kvinder der prøver at beskytte sig selv," svarede hun muntert igen. Det var trods alt ikke sådan, at hun gik rundt og ledte efter en kamp hver dag. Hun måtte dog indrømme, at når hun endelig var i kamp, så nød hun det også, da adrenalinen pumpede, og man vidste ikke hvad der ville ske. Der kunne hun måske godt lyde som en gal kvinde.
At Sonic var stolt over, at han alligevel havde fået Dominiqúe til at sukke af velbehag over det lette kys, tog hun sig ikke videre af. Hun kunne se, at det glædede ham i hans øjne og på hans smil, hvilket gjorde at hun så også måtte smile lidt mere. Som tankerne faldt på kysset, kunne hun heller ikke lade være med at tænke over, hvordan han mon havde det med kvinder. Hun vidste jo, at an var en enkemand, og at han stadig havde nogle kvaler over det. Hvor langt han kunne gå med en ny kvinde var derfor også lidt interessant. "Kommer du med den undskyldning, fordi du ikke tror, at du kan få kvinder til at svimle over dig? spurgte hun drillende. Hun kunne dog ikke lade være med at prøve at glide en anelse frem mod ham, hvor hun i et blid og forførende strøg ligeså stille lod sine fingrer lide hen over hans bryst, imens hun holdt et flirtende glimt i øjet. Let havde hun det ved at skrue charmen på og fra, hvor hun lige i ditte få sekunder engagerede sig i dette tætte lille øjeblik.
At han mente, at Dominiqúe nok ikke havde nogle specielle lyster, fik hende til at se på ham med et skævt smil, hvor hun ligesom ham tog en slurk af sit glas. Hun kommenterede det ikke videre, da hans andre ord interesserede hende mere, som han fortalte om sin lille genopstandelse. "Det er en imponerende historie, Sonic, men jeg må sige. Men selvom jeg nyder at sidde med dig her og nu, så synes jeg det er uretfærdigt. Jeg er mere til en god gammeldags slåskamp, hvor den bedste vinder. Derfor sidder jeg her også i dag," sagde hun stilfærdigt.

[Deleted]

Sonic førte selv sit glas op til læberne, hvor han tog en slurk af den brunlige væske, som smagte ham noget udsøgt! Han havde allerede fået rigeligt at drikke, men det havde jo sådan set også været meningen med at han sad her, for meningen havde været at opsøge et værtshus, få en masse indenbords, for at drukne sorgerne og så måtte man se hvad der videre skete. Men det var ikke gået sådan på nogen måde, skønt han ikke klagede over ændringerne i planerne, for Dominique havde været det perfekte selskab til at glemme alt det som var sket – skønt alkoholen naturligvis også gjorde sit. Han trak let på skuldrene. ”Jeg holder nu stadig fast på at man ikke er løs på tråden bare fordi man nyder andre personers nærvær,” svarede han roligt. Han havde jo selv været en kvindeglad mand, der altid havde fundet en enkelt kvinde til overnatning, for at søge videre til den næste dage efter. På den anden side, var det måske at være lidt løs på tråden, men det var på ingen måde så slemt som de prostituerede. Det var desuden normalt at man kun holdt sig til én, hvilket Sonic også havde gjort for nogle år, da han havde troet at han var faldet for den rette, men det var ikke gået sådan som han havde troet og planlagt. Han lo kort til hendes ord, hvor hans mørke øjne spillede lystigt, som han tog endnu en slurk af sin cognac. ”Det er ellers ikke normalt en kvinde nyder at slås på den måde, har du været kriger eller lignende før du blev danser?” spurgte han drillende og morende, selvom han ikke selv gik ud fra det, de fleste der dansede havde gjort det siden de havde været små, så det var næsten også det han ville tro at Dominique havde gjort, men han kunne selvfølgelig tage fejl. Hendes råstyrke kunne dog godt være blevet brugt til et andet job end at danse, så det at være kriger, ville hun sikkert have været god til.
Hvilken mand kunne ikke lide at kvinder nød deres kys og kærtegn? Det var jo en tilfredsstillelse i sig selv, i hvert fald for Sonics vedkommende. ”Undskyldning? Jeg kom da aldeles ikke med nogen undskyldning, jeg pointerede jeg ikke var farlig som du selv gav udtryk for. Desuden så kan jeg få hvilken som helst kvinde til at svimle over mig,” svarede han tydeligt selvsikkert. Han vidste ikke om det var sandt længere, men før han var taget til Procias og i sine mere unge år, havde han da fået mange kvinder charmeret og lokket om sin lillefinger. Han så til, som hun lænede sig frem mod ham og lod sine fingrer glide over hans faste og muskuløse bryst, hvor et morende smil gled over hans læber, som han selv spillede med og lænede sig en anelse ind mod hende. ”Sig mig.. er jeg allerede ved at have fået dig til at svimle?” spurgte han drillende, hvor han blinkede let til hende. At hun var imponeret over hans historie forstod han sådan set godt, selvom han også godt forstod, hvis hun fandt det mærkeligt, for det var ikke noget man bare gjorde hver dag, men kløgtig og snu var han, hvor Procianerne klart havde undervurderet ham. Han trak på skuldrene. ”Ja det kan jeg se.. du slog ham så hårdt den stakkels mand gik ud som et lys,” svarede han drillende, hvor han kluklo ganske let.

[Deleted]

Dominiqúe sagde intet til hans ord, da de alligevel havde fået fastlagt, at de havde hver sin holdning, hvor de begge nok bare ville mene, at de hver især havde ret. Diskussionen ville derfor bare køre rundt og rundt igen, hvilket der jo heller ikke var meget ved, hvor hun også hellere selv ville ind på nogle nye emner. Hun ville gerne høre noget mere om ham, men det var et svært ønske at opfylde, da han bare ville stejle hvis det var, fordi hans fortid tydeligvis bed ham endnu. Selv havde hun det ikke just sådan, da hun sagtens kunne åbne munden og bare komme med hele sin livshistorier, hvis det endelig skulle være. Det var dog sjældent at hun gjorde det. Hun tog endnu en slurk af sin drink, imens hun betragtede ham med et roligt blik, som han havde gættet hendes forhenværende erhverv. "For ikke at lyve, så har jeg faktisk været kriger," fortalte hun roligt, hvor hun smilte svagt til ham. "Som en ganske ung dæmon, trænede min bror mig til at kæmpe med ham, hvilket jeg gjorde i flere årtusinder. På et tidspunkt fandt jeg så ud af, at jeg gerne ville prøve noget andet, hvilket førte mig til et cirkus, hvilket blev starten på denne her karriere." Som hun tænkte tilbage, kunne hun ikke lade være med at savne den tid. Hun havde været lykkelig der, som hun havde stået side om side med sin bror, samt hun havde haft nogle fantastiske venner i sine kollegaer, som de altid havde haft hinandens ryg. Det var dog blevet en sti hun havde valgt fra, hvor hun tvivlede på, om hun kunne komme tilbage til den. Dominiqúe måtte småle, som han troede, at han så let som ingenting kunne få hende i sin hule hånd. Sandheden var, at hun sagtens kunne gå uden at se sig tilbage, hvis det var det hun ville. Det var nu heller ikke sådan, at de havde haft særligt meget intimt sammen, hvor det der havde været langtfra var nok til at få til at hoppe med på vognen. Hun havde så også den ide, at hvis hun ville have ham, så ville hun charmere ham, så han ønskede hende. Hun var trods alt i sit es, som hun ikke havde haft en fast partner på det seneste, så hun gjorde blot, hvad hun endnu var vant til. "Jamen det må da komme an på en prøve," sagde hun drillende, "så må vi jo se, hvordan det ender i nat." Efter at havde berørt hans bryst, lænede hun sig tilbage igen, som det åbenbart bare havde givet ham den ide, at han allerede havde vundet, hvilket hun bestemt ikke mente han havde. Sød og flot nok var han da, men det var endnu ikke mere end det. Som han nævnte Dominiqúes slag mod manden, måtte hun lige kaste et blik tilbage mod dansegulvet og lidt rundt omkring for at se, om manden stadig var der. Hun kunne dog ikke finde ham i mængden, så hun valgte bare at gå ud fra, at han var blevet båret helt væk. Han var trods alt også besvimet. "Ja, lidt ligesom tidligere," sagde hun med et skævt smil. "Men det var nu ikke en rigtig slåskamp. Manden var tydeligvis en al for svag modstander. Men jeg tror jeg fik givet ham en lektion i, at han ikke bare kan gøre, hvad han vil."

[Deleted]

At Sonic havde ramt rigtigt, ved at hun faktisk havde været kriger, før hun blev danser, kom alligevel en anelse bag på ham, for hun virkede alligevel ikke til at være sådan en type, men det var måske fordi han allerede havde vidst at hun havde været danser. Det var dog ikke fordi det gjorde ham noget, for han kunne som sagt godt lide en stærk kvinde, så det fascinerede ham blot at hun havde været kriger. Han lyttede opmærksomt til hendes ord, hvor han lod hovedet søge mod sin ene hånd, hvis albue hvilede mod bordfladen, imens hans øjne ikke veg fra hendes ansigt. At hun havde været kriger og kæmpet side om side med sin bror, lød som en god ting, nemlig at være knyttet til sin familie, der kunne han desværre ikke sige at være lige så heldig, for han havde været skyld i sin egen bror Marius’ død, samt han tilmed havde dræbt sin egen far, alligevel satte han familieværdierne højt, hvor hans største ønske også altid havde været at få en familie, hvilket han også havde fået, men nu var alt gået i grunden og det var underligt for ham. At hun så også havde været i cirkus, kom også bag på ham, selvom han godt kunne se at det var cirkusset der havde ført hende til det at blive ilddanser på disse forskellige kroer og barer. Et skævt smil gled over hans læber, som han kort tog en lille slurk af sin cognac. ”Det må jeg sige, det lyder yderst imponerende,” svarede han med en forbløffet tone, som han betragtede sig af hende, „men hvad jeg ikke forstår, er at du vælger at komme med i et cirkus. Hvorfor lige et cirkus?” Han så nysgerrigt på hende, hvor det var tydeligt at han viste åbenlys og oprigtig interesse og ikke bare snakkede med, fordi han havde bagtanker. Han kunne dog ikke forstå at en kriger valgte at komme med i et cirkus, for det var da noget af et mærkværdigt spring.
Sonic var ikke en mand, der bare uden videre lod sig blive forført af en kvinde, det var typisk ham der forførte kvinderne, så han tvivlede på at Dominique ville kunne score ham, selvom han et sted også tvivlede på at han kunne score hende, for hun var en bestemt kvinde, der vidste hvad hun ville have, men det var jo sådan set det han godt kunne lide. Hvad der overhovedet ville ske for denne aften kunne han ikke sige. Han grinte ganske let til hendes ord og rystede smilende på hovedet af hendes ord, hvor han godt lagde mærke til at hun trak sig igen. ”Hvad? Gav du nu op på at forføre mig?” spurgte han drillende, hvor han selv lænede sig en anelse hen imod hende. Han fulgte let hendes blik ud mod dansegulvet, for selv at få et glimt af den mand hun havde slået i gulvet, selvom det var tydeligt at han var blevet fjernet, men han var jo også besvimet. Han tænkte let over hendes ord, hvor han trak sig en anelse med samme tænksomme mine. ”Hm.. og jeg som troede at du godt kunne lide en selvsikker mand, der vidste hvad han ville have,” svarede han drillende, som hun selv havde sagt at hun havde vist den anden mand, at han ikke bare kunne tage hvad han ville have. Det flabede smil gled over hans læber, „og jeg troede du godt kunne lidt at mændene faldt for dig, hvilket han tydeligvis gjorde. Der var vidst ingen tvivl om, hvor meget han ville have dig.” Han lo endnu engang, hvor han sendte hende et kækt smil.

[Deleted]

At han undrede sig over Dominiqúes spring fra kriger til cirkusartist, forstod hun godt, eftersom hun også godt selv kunne se, at det var et mærkværdigt spring. Som kriger var hun jo vant til at slås og tage liv, hvor man som cirkusartist var til udstilling for publikum, hvor man lavede en del der skulle fascinere dem. "Det er lidt af et spring, hvor det ofte er sådan, at hvis du endelig er en form for soldat, så er du det til den dag du dør. Jeg havde det bare sådan, at efter flere tusind år, så ville jeg gerne se noget andet end Imandra, og det jeg var vokset op med. Jeg valgte først at rejse lidt rundt, hvor det endte med at jeg kom ud og så en cirkusforestilling. Jeg syntes at det var sjovt og interessant at se, hvordan hver person havde sit speciale, så efter forestillingen snakkede jeg med ham der stod for det. Han fik af vide, at jeg indeholdt ilddæmonen, hvor han fik den ide, at jeg kunne optræde med mit element. Jeg mestrede allerede ilden rigtig godt, men jeg så en mulighed i at lære at kontrollere den på den måde, samt jeg ville arbejde med noget der allerede var en del af mig, så jeg takkede ja," fortalte hun roligt. Det var nu et par år siden, at hun havde forladt cirkusset for at gå solo, og hun dansede endnu, men hvor længe hun ville blive ved med det, vidste hun ikke. "Har du selv et interessant karriereskift?" spurgte hun venligt, efter at have drukket lidt mere efter sin fortælling. Dæmoner kunne trods alt blive ufatteligt gamle, hvor hun dog ikke vidste, hvor gammel Sonic var, men ved sig selv vidste hun, at ting godt kunne blive trivielt i længden, så det var rart at prøve evner med noget forskelligt.
Som Dominiqúe lænede sig tilbage igen, så hun hvordan han lænede sig fremad, hvor hun måtte betragte ham med et nysgerrigt blik. At han så mente, at hun havde opgivet kampen om at charmere ham, ville hun igen ikke give ham ret i. Hvor hun ville hen med at charmere ham, vidste hun ikke, men hun kunne ikke benægte, at der kom nogle øjeblikke, hvor hun skruede lidt mere op for charmen. "Jeg er skam ikke typen der giver op," svarede hun selvsikkert igen. Hun kunne godt lide en god udfordring, da lidt modstand satte en på prøve, hvor det så var sjovt at se, hvad man virkelig var i stand til at præstere. Som han prøvede at tricke hendes ord omkring manden der havde været ganske uhøflig overfor hende, så hun blot til. "Jeg kan skam stadig lide en selvsikker mand, men en kvinde har sine grænser. Jeg har ikke i sinde at stå model til hvad som helst," svarede hun roligt igen. En selvsikker mand var charmerende, så længe han ikke blev arrogant, da der lå en fin grænse imellem. Manden hun havde slået ned havde været direkte ubehøvlet, som han havde været sikker i sin sag om, at hun var frisk på hvad som helst. Der havde manden gjort en fejltagelse, hvor hun håbede, at han ville huske på den. Det ville i hvert fald være trist for fremtidige kvinde, der ikke havde hendes mod og styrke, hvis de blev udsat for samme opførsel som hende.

[Deleted]

At høre Dominiques fortælling var noget som fascinerede Sonic. Måske det var et mærkværdigt skift hun havde gjort sig, fra kriger til cirkusartist, men han måtte indrømme at han sådan set godt forstod hende. Dæmoner kunne blive utrolig gamle, så det at leve hele sit liv med et enkelt erhverv kunne blive alt for trivielt i længden, så at få brug for noget nyt, kunne han godt forestille sig ville blive nyttigt. Han selv sad lidt og tænkte over sit eget liv, for han havde jo været greve og det var ikke bare et job man sådan kunne smide bort, men han havde jo haft sin families vinplantager, så han kunne jo altid have startet nye forretninger op i udlandet, som krævede at han også kom lidt væk fra procianerne, men nu havde han sådan set mistet det hele, så det behøvede han end ikke at bekymre sig om længere. Han sendte Dominique et skævt smil. ”Det lyder meget fascinerende. Du har både forstand på kamp, men også underholdningsbranchen, du ved hvordan man fanger publikums interesse, selv det kan blive nyttigt, hvis du en dag ønsker at skifte til at gøre dig mere i handelsforretninger,” svarede han roligt. Han selv var en forretningsmand, det havde han været alle dage og det ville han nok blive ved med at være, for han kunne godt lide det. Så længe der kom lidt variation. At hun så spurgte ind til ham selv, fik ham til at se lettere tænkende ud. Han trak let på skuldrene. Meget af hans fortid, selv fra han var lille af var noget som han holdt hemmeligt, såsom at han havde dræbt sin egen far, for mange ting burde ikke falde i de forkerte hænder. ”Tja.. jeg blev født i Procias. Jeg blev født af Vladimir Darcy, Greve af Procias, og som førstefødte var det min pligt at blive greve, men han var en kvindeglad mand. Jeg mistede min mor omkring de tre år, og efterfølgende horede min far fra den ene kvinde til den anden, hvilket jeg blev træt af, så jeg stak af. Jeg var kun en lille knægt, da jeg boede i Manjarno, hvor jeg kom med i bander, til tider blev vi fanget og sendt på børnehjem, men det lykkedes mig altid at flygte. Senere rejste jeg til Dvasias, her blev jeg besat af en mørkedæmon. Jeg har altid haft mentaldæmonen i mig fra min mors side, men det har jeg aldrig rigtig vidst, så jeg troede at jeg bare blev besat og at jeg sådan blev dæmon. Jeg gik rundt i flere år med denne mørkedæmon i mig, indtil den fik mig til at provokere nogle vagter, der ville brænde mig levende på bålet, men det viste sig at ilden skabte ilddæmonen i mig, selvom den dræbte animagusen, som jeg var født med. Siden da har jeg rendt rundt som dæmon, hvor jeg fik en alkymist til at hive mørkedæmonen ud af mig, men kræfterne besad jeg. Jeg levede side af små forretninger, hvor jeg ellers lokkede folk i fælder, så de stod i gæld til mig, hvis jeg endelig skulle få brug for dem. Da jeg så blev ældre søgte jeg mod Procias, hvor jeg stødte over den kvinde jeg senere giftede mig med. Jeg tog sammen med kvinden til Procias, hvor jeg fordrev min yngre bror der havde indtaget stedet; Marius Darcy, hvor jeg selv blev greve, som var min retmæssige plads. Der levede jeg så i nogle år, hvor jeg fik min datter, jeg udvidede sortimentet af de vine vi havde på vinplantagen. Der boede jeg så og lavede ravage, hvor mit hjem en dag blev stormet og jeg blev ført bort, for at blive korsfæstet og senere henrettet. Min datter sultede ihjel, min hustru var nogle dage inden taget til Dvasias, hvor hun åbenbart har været mig utro. Jeg havde som sagt taget en eliksir så jeg genopstod, og nu sidder jeg så her og taler med dig,” fortalte han sandfærdigt, hvor han endte med at tage en slurk af sin drink.
Sonic tog ikke blikket fra hende, hvor det morende smil hvilede på hans læber. Om hun havde givet op at charmere ham, eller om hun i det hele taget ville, vidste han ikke, for når alt kom til alt, så vidste han slet ikke hvad hendes planer var. Han lod hovedet søge let på sned. ”Sikker? Du trak dig igen, så du må jo næsten finde mig farlig,” svarede han drillende og næsten provokerende, hvor han vendte blikket væk fra hende, som han tog endnu en slurk af sin drink. Hendes følgende ord, fik ham til at trække let på smilebåndet. ”Forståeligt, men manden var også kun en svans og ikke et rigtigt mandfolk,” konstaterede han roligt, som han kort skævede mod hende, idet et morende smil gled over hans læber.

[Deleted]

Det glædede Dominiqúe at høre, at hendes livshistorie fascinerede ham. Hun havde godt nok bare fortalt den i store uddrag, da der også var meget mere i hendes fortid, hvis man valgte at gå dybere ind. Det mest utrolige i hendes ervhervsksift, ville hun sige var, at hun nu var alene. Som kriger havde hun jo ikke kun væren én person, hvor hun derimod havde været udstationeret med en flok andre personer. Sådan havde det også været i hendes tid som cirkusartist, da der selvfølgelig var dem der styrede forestillingen og så de andre artister. Nu var der kun hende selv, hvilket godt kunne være lidt trist indimellem, da hun trods alt var et socialt væsen. Hun havde heldigvis en evne til at falde let i snak med fremmede, så hun fandt skam selskab, hvorend hun nu var. Det var bare ikke det samme hele tiden, så intet fast var der. At han så forslog hende, at hun senere hen kunne gå hen og lave forretninger i stedet for at optræde, måtte hun lige tænke over. Hun havde i hvert fald en personlighed der gjorde, at hun kunne snakke med folk, hvor hun også var selvsikker, så hun kunne vil godt overtale folk til at handle med hende. Hun vidste så bare ikke, om det ville være for kedeligt for hende, da hun godt kunne lide at der skete noget vildt alligevel. "Handelsforretning?" gentog hun, inden hun fortsatte nysgerrigt. "Hvad kunne du da se mig lave indenfor det erhverv?" Hun vidste godt, at hun ikke ville være ilddanser resten af sit liv, men hvad hendes næste plan skulle være, havde hun nu ingen ide om. Som Dominiqúe sad, hvor det var blevet hendes tid til bare at lytte, kunne hun ikke lade være med at blive overvældet. Det var en fantastisk historie han kunne komme op med, som den mere eller mindre indeholdt alt, hvad man kunne forestille sig. Den var så også ufatteligt trist, som hun jo kunne høre, at han faktisk ikke havde haft et godt liv. Der havde i hvert fald konstant været uro i det. Hun kunne dog heller ikke finde ud af, hvordan hans person mon virkelig var, da han snakkede om at have været besat og så været en ballademager, men alligevel kærlig, hvor hun skam også kunne fornemme, at han havde et hjerte som han sad her med hende. Han følte trods alt sorg. "Jeg kan i hvert fald ikke sige, at vi deler samme liv.. Men det gør mig ondt at høre, at dit liv har været som en rutsjebane. Selv kan jeg ikke sige, at jeg har haft det sådan, somj jeg havde et tæt bånd til min familie, og et normalt forhold til mine venner. Men jeg kan ikke sige, at jeg holder med dig med hensyn til, hvordan du har behandlet folk," sagde hun med et skævt smil. "Men hvilke racer er du blevet født med? Du har jo også været ilddæmon, da det jo ikke er noget man bare bliver ved en given lejlighed. Så animagus, mental- og ilddæmon?" spurgte hun, som det også havde været en lidt forvirrende fortælling, da der havde været så mange informationer. "Men jeg går næsten ud fra, at du lever et liv i eksil nu, siden folk ikke ved, at du lever og det at du har mistet din familie?"
Som han blev ved med at stikke til Dominiqúe, som han nærmest blev ved med at opfordre hende til at springe på ham, overvejede hun lidt, om hun bare skulle give efter. Det var trods alt også dejligt at have en mand tæt, og hun måtte indrømme, at hans kys havde været dejligt, skønt det ikke havde været et rigtigt et. "Jamen hvis du er så sikker, så lad gå," sagde hun roligt, imens hun smilte indbydende til ham. Det vilde brune hår samlede hun hurtigt med hænderne, så det blev trukket over hendes ene skulder, så hendes hals og ene skulder blev mere synlig. "Men er du sikker på, at du kan klare det?" spurgte hun delvist drillende op lokkende. Samtidig med det havde hun også løftet den ene hånd, hvor hun nu blidt strøg den over hans venstre overarm i lange rolige bevægelser. "Det var han så sandelig," medgav hun uden tøven, inden hendes blik fik et udfordrende blik, som hun betragtede hans ansigt. "Jeg håber ikke, at du skuffer mig."

[Deleted]

Sonic kunne godt lide Dominiques historie, den var ikke særlig original, det lød også til at hun havde oplevet en masse spændende, selvom hun godt nok ikke havde givet ham sin fulde livshistorie, men allerede ved det hun havde fortalt, så lød det til at hun havde oplevet en masse, for han kunne forestille sig at det at hun havde været med i et cirkus, var noget som havde bragt hende langt væk og til mange forskellige og spændende steder. Han var dog rimelig sikker på at hun også kunne klare en masse andre jobs med alt det forskellige som hun havde prøvet. Han trak skævt på smilebåndet, inden han trak på skuldrene. ”Det ved jeg ikke, der er så mange ting du kan handle med, der er nipsting, som der er madvarer, der er våben og der er råstoffer, så hvad du ville sælge aner jeg ikke, men jeg ville bare tro du kunne gøre dig en god forretningskvinde,” fortalte han igen, som smilet ikke falmede det mindste. Hun kunne sikkert også gøre stor nytte for et af landene, hvis hun blev kriger der, for hendes råstyrke kunne godt bruges i kamp og krig, og hun havde selv kort nævnt at hun kunne lide slåskampe, så det kunne være hun tilmed gik tilbage til det erhverv, selvom det godt nok indeholdt en masse død og drab, og hvordan hun havde det med det, anede han ikke.
At de også kom ind på Sonics liv, hvor han faktisk fortalte hele hans livshistorie i korte træk, var ikke noget som han havde noget imod. Det gjorde naturligvis ondt at blive påmindet om at hans mor bare var skredet fra ham, at hans far havde været ligeglad med ham, at han havde mistet både sin datter og hustru, men det var fakta man var nød til at leve med. At hun ikke stod med ham på den måde han havde behandlet folk, kunne han godt forestille sig, hvor han heller ikke ville fortælle alt det grusomme han havde gjort. Et hemmelighedsfuldt skær lagde sig over hans øjne. ”Næh.. det var derfor jeg blev henrettet; fordi jeg er en djævel og en skurk,” svarede han sandfærdigt, som smilet næsten endte grumt ved tanken om hvad han havde i planer for sin hævn. At hun var forvirret over hans racer, forstod han godt, hvor han smilede morende til hende. ”Min far var animagus og min mor mentaldæmon, så det er de racer jeg er blevet født med. Ilddæmonen er blevet skabt i mig, da jeg blev levende brændt, selvom det så slog animagusen ihjel, så jeg er gået fra at være en varylblanding mellem Animagus og mentaldæmon, til at være fuldblodsdæmon; Mental, ild-, og mørkedæmon, og da jeg blev henrettet og så genopstod, så mistede jeg mørkedæmonen, så nu, den dag i dag, er jeg fuldblodsdæmon; Ild-, og mentaldæmon,” prøvede han igen at forklare, selvom han godt kunne høre at det lød lidt tosset. ”Folk ved ikke at jeg lever nej. Selvom jeg dog har mødt min eks, hun tog det faktisk ganske pænt, selvom hun gik fra mig,” svarede han roligt, hvor et kækt smil gled over hans læber ved tanken.
Sonic så til, som hun samlede sit hår og førte det over den ene skulder, så hendes hals og ene skulder var fri. Han endte næsten med at rykke tættere på hende, med et intenst og lokkende glimt i det mørke øje. Han trak let på de rosenrøde læber i et smil. ”Det finder vi vel ud af?” svarede han drillende. Han vidste ikke hvor langt han faktisk kunne trække den, eftersom han kun for nyligt havde mistet sin hustru, men det var nu ikke hende han gad tænke på i denne stund. Som hun strøg hånden over hans venstre overarm, løftede han roligt sin ene hånd, som han strøg nogle af hendes lokker væk fra ansigtet. ”Jeg kan desværre ikke love noget,” svarede han sandfærdigt. Om han ville skuffe hende eller ej, var ikke til at sige, men det fandt de vel ud af? Han trak kækt på smilebåndet, som han lænede sig mere ind mod hende. ”Men jeg kan ikke komme udenom at du frister mig,” erkendte han roligt.