Drink it away?

[Deleted]

Det var ved at være sent. Mørket havde lagt sig over Manjarno, hvor klokken havde slået omkring midnat. Der var stadig en del liv i gaderne og specielt på værtshusene, hvor mange folk var muntre. Her kom alle slags, nogle værre end andre, mange med forskellige mål og gøren, en enkelt person, sad inde på den kendte; Brændende Flamme, og drak som et bundløst hul, kun for at drukne de sorger som han følte indeni sig. Der stod en enkelt tom flaske på bardisken ved Sonics side, hvor han allerede var i gang med en ny. Alkoholen havde allerede ramt ham, han var beruset, dog skulle der alligevel en del til for at drukne en mentaldæmons fulde styrke, selvom han var godt på vej. Han havde bogstaveligtalt mistet alt, sin familie, sit hjem, sin lykke. Han var blevet henrettet, men havde genopstået, skønt mange ikke vidste det. Han krævede hævn over ham selv og ikke mindst hans datter, som procianerne havde frarøvet ham og dræbt, skønt han følte skyldfølelse fordi han ikke havde været i stand til at beskytte hende. Soldaterne havde taget ham på sengen, og det havde kostet ham alt. Han havde altid levet et farligt liv, det forundrede ham ikke at Ilaria havde bebrejdet ham, for han forstod hende godt. Hende havde han også mødt, hun havde ikke virket overrasket, men tværtimod vred, hvor hun kun havde skreget og råbt af ham. Hun havde sagt hun var kommet over ham, hvilket hun også havde haft flere måneder til, men han havde ikke haft noget tid til at komme over hende, og sådan som hun var gået fra ham, kunne han vel lige så godt skyde en hvid pil efter hende? Han følte sig opgivende – mest var det alkoholen der talte for ham, men det druknede sådan set hans skyldfølelse og sorg, selvom det efterlod ham med en mindre depression og følelse af at opgive. Han sad for sig selv ved baren, skønt folk sad omkring ham, så ænsede han dem ikke. Nogle sad og spillede kort, andre terninger, nogle sad blot og snakkede, andre var ved at komme op at slås, hvilket foregik en anelse bag ham, men end ikke det ænsede han. Larmen hørte han ikke, lugten af røg og alkohol nåede ham ikke, han sad tværtimod i sin egen lille verden, med en cigaret i munden, som han roligt askede i askebægret ved sin side, inden han tog omkring sit whiskyglas og tog en mundfuld, kun for at sætte det fra sig igen og tage endnu en inhalering. Han var kommet fra Procias. Han havde lovet ham selv og Ilaria at han ville finde liget af deres datter og bringe det med hjem, så de kunne få hende gravlagt, men det var ikke sket, og han var blevet drevet på flugt, før han kunne nå at lede ordentligt. Det frustrerede ham, selvom det gjorde ham direkte ulykkelig at han havde mistet sin smukke, elskede datter, der kun havde været et par måneder gammel. Nu var hun borte for altid. Han strøg let en hånd igennem de halvlange lokker. Han bar nogle mørke jeans og ellers en sort skjorte, der sad tæt til hans muskuløse krop og afslørede hans kropsbygning. Han bar stadig sit vansirede ar, der dog ikke var nær så slemt, som det havde været, det var ikke længere direkte vansiret, men bar mere en forbrændt rød farve, som et brandmærke, hvor man også kunne se på den matte farve ved det venstre øje, at han var blind derpå, selvom det højre var helt intakt. Han skjulte det ikke, selvom noget for nyligt gjorde at han endnu engang måtte føle sig hæslig.

[Deleted]

Turen for Dominique havde været lang og hård, som hun havde redet i dage nu, hvilket godt kunne blive lidt langtrukkende i længden. Øde, skov, bjerge, små landsbyer, var hvad hun havde set de seneste par dage. Hun havde været nede ved New Dale i Imandra, hvor hun langsomt havde bakset sig vej til Manjarna, hvor hun endelig havde fundet en større by, nemlig Ityrial og den skulle nok hjælpe hende på fode igen. Hvad hun kunne se frem til var en masse banken på de forskellige døre om de kunne bruge hendes service, samt en dejlig seng at sove i, fremfor den hårde jord, som hun måtte nøjes med når hun rejste rundt. Det var dog ingen af de ting hun skulle i gang med lige nu. Hvad hun havde brug for var afslapning og en drink, hvor hun måtte tage resten derfra. Hun havde i hvert fald brug for en friaften, hvor det også bare var en aften der skulle nydes. Inden hun havde redet ind i byen, havde hun valgt at have et stop ved en omkringliggende sø. Der havde hun hoppet i søen, hvor et par grinene små drenge desværre havde fået øje på hendes nøgne skikkelse. Hun havde dog valgt at fortsætte, så rejsens skidt og snavs blev vasket af hende. Hun havde også valgt at skifte rejsetøjet ud, da det ikke var særligt festligt for en kvinde at tage ud og drikke, mens hun rendte rundt i noget der kunne minde om mandeklæder. Derfor var hun fundet frem til en lys hvid kjole, der stod i kontrast til hendes solbrune hud. Håret var evigt vildt og løst, hvor hun om sin krop havde valgt at beklæde sin hals og håndled med guldsmykker.
Som Dominique var redet ind i byen, havde hun indlogeret sin hingst i en stald, så hun selv kunne gå på opdagelse i byen. Hun havde dog ikke gået længe rundt, før folk havde guidet hende til Den brændende Flamme, som hun nu trådte ind i. Da klokken allered e var gået hen og slået en del, blev hun med det samme ramt af en lugt der både besad alkohol og røg, samt en høj stemning. Selv havde hun endnu ikke taget en drink for aftenen, men hun vidste, at hun alligevel hurtigt kunne mænge sig med den personlighed hun havde. Det var kun en kort orientering de smarargdgrønne øjne foretog sig, inden hun valgte at forsvinde over i baren. "En rom," bad hun, hvor hun langede nogle mønter over disken. Imens hun ventede brugte hun tiden på at se sig lidt mere omkring. Til at starte med forekom alt hende normalt, indtil hun faldt over en enlig drikker. Godt igang så manden ud til at være, som det lignede at han allerede havde gjort kål på en flaske. Som han sad alene, lignede det, at han havde et problem, hvilket også var sørgeligt nok. Han var også et lettere mål til at få en samtale i gang med, da jo ikke havde nogle venner omkring sig. Da hun fik sin drink, valgte hun så også at tage en tår af den, inden hun viklede sig vej frem til Sonic. "Problemer med konen?" spurgte hun, som hun lod sig glide ned på den frie plads ved hans side. Det var ikke fordi hun ønskede sig et trist selskab der havde brug for psykologisk hjælp, men en entre var hun nødt til at komme med.

[Deleted]

Sonic var ikke just generet af noget af det som foregik inde på baren, da han tværtimod var optaget i sin egen lille verden, hvor der kun eksisterede ham, sin smøg og sin whisky, hvor han allerede havde røget en pakke cigaretter, samt drukket en flaske whisky. Han løftede hånden og tog endnu et sug af cigaretten, inden han askede i askebægeret igen, kun for at tage endnu en slurk af sin whisky. Han så nok ynkelig ud i mængden og det var præcis også sådan som han følte sig på grund af alkoholen. Han gad egentlig ikke forstyrres og så alligevel. Han følte sig splittet, samt miserabel, hvor det nok var tydeligt udefra at se at han var i færd med at drikke sorgerne væk. At der så var en kvinde der havde fået øje på ham, ænsede han ikke, da han sad fordybet i sine egne tanker. Det var først da stemmen henvendte sig til ham, at han blinkede let med de tunge øjenlåg, inden han vendte blikket mod kvinden. Han betragtede hende for en kort stund uden at sige noget, hvor hans blik var lettere skeptisk og vurderende. Hvem hun var, havde han ingen anelse om, men en smuk kvinde var hun i hvert fald. Han løftede roligt sin hånd og vrikkede med fingrene, så hun kunne se at han ikke bar nogen vielsesring, som et tegn på at han ikke var gift. ”Det er kompliceret,” svarede han roligt, hvor tanken om det fik ham til at tage endnu en stor slurk af sin whisky. Man sagde vel at et ægteskab varede til døden dem skilte? Og han var jo faktisk gået i døden, selvom han bar både hans og Ilarias vielsesring som vedhæng på hans halskæde, der var gemt under den sorte skjorte. Hun havde sagt hun var kommet over ham, at hun ikke gad ham og tilmed hadede ham, selvom hun vel alligevel ikke var det værd, når hun havde været ham utro? Hun var gået bag hans ryg, da han var blevet henrettet, ironisk. Og det havde kostet deres datters liv, for hun var løbet fra sit ansvar som mor og havde ikke været der til at beskytte hende, selvom han vidste at hun havde forsøgt at komme ind, og det var skam blevet langt sværere, skønt det ikke var umuligt for en mentaldæmon. Angående hans hustru, eller eks var det vel snarere? Så havde han ikke selv haft tiden til at komme over hende, skønt han heller ikke gad sidde og skænke hende en tanke, for det var alligevel ikke det værd. Han måtte finde en ny tilværelse et sted, hvor han allerede havde hørt en masse rygter, der gik omkring dæmonerne, så Appolyon var vel en start?
Sonic tog et sug af sin cigaret, inden han vendte blikket mod kvinden igen, hvor et kækt smil gled over hans læber. ”Og dig? Er du heldig og lykkelig single, eller uheldig at have en partner?” spurgte han roligt, hvor han satte albuen mod bardiskens bordplade, og lagde hovedet mod hans hånd, uden at han tog blikket fra hende, der hvilede afventende på hende. Selvom han kun kunne se på det højre øje og bar et grimt ar ved det venstre, som han også var blind på, så tog han sig ikke af folks blikke. Han havde altid været stolt af arret, fordi det havde betydet noget særligt for ham, men nu, nu hvor alt var ødelagt og hun var gået bag hans ryg, så følte han sig blot dum og hæslig igen.

[Deleted]

Dominique havde ikke set nærmere på manden, før hun havde taget plads ved ham, så hun havde end ikke set om han bar en vielsesring eller ej. Ud fra hans udtryk lignede det, at han havde et problem i sin tilværelse, og det kunne meget vel skyldes en kvinde i hans liv. Det kunne så også have været et dødsfald eller problemer i økonomien. Hun gjorde brug af et kort skuldertræk, inden hun sendte ham et skævt smil. "Det er da altid noget, at du slipper for det," sagde hun stilfærdigt. Det var aldrig dejligt at skændes med en man var dybt indvoldveret med, så det kunne kun være positiv, at det ikke var det der var hans problem. Tavst lod hun de vågne nøddebrune betragte ham, som hun valgte at se lidt nærmere på hans udseende, hvor hun til at starte med lagde mærke til det tågede venstre øje, der havde et ar over sig. Ud fra dets udseende kunne hun gætte, at han var blind på det ene øje, som hun kunne se at det andet så ganske normalt ud. Tragisk ville det have været, hvis han havde skade på dem begge, som synet var noget af det vigtigste mand havde. "Vendt hjem fra krig?" gættede hun i stedet. Ud fra hans kropsbygning så han ikke lille ud, og arret kunne meget vel stamme derfra. Om han fandt hende en smule for nærgående kunne godt være, men så måtte han sende hende væk. Det kunne jo godt være, at han bare ville sørge i fred over det han nu engang var nede over. Kort valgte hun at tage blikket fra ham, som hun så frem for sig på alle flaskerne langs væggen, mens hun tog en tår af sin rom. Det brændte nu lidt i halsen, som det var en hård start at ligge ud med ren rom, efter bare at have været på vandvognen de seneste dage. Det var hende dog ikke nyt at drikke, som hun jo arbejdede på kroer og barer, hvor hun altid endte med at få et eller andet indenbords. Det var dog heller ikke sådan, at hun var dranker. Da han talte igen, måtte hun slippe en munter latter, som han helt fik det at have en partner som en forbandelse. "Det må jeg nok sige, der er en der ikke kan lide forhold," sagde hun og blinkede kækt til ham. "Men nej, jeg er en fri fugl," fortalte hun roligt. Sjældent var det at hun gik hen og endte i et forhold, som hun var ufattelig kræsen når det kom til det punkt. Hun kunne sagtens finde en mand for en aften eller et par dage, men det var også det. Et seriøst forhold havde hun vel kun været i en gang og det var længe siden efterhånden. "Men jeg går ud fra at du også er alene?" Ud fra hans afsky når det kom til forhold, og at hans definition på at være alene var lykkelig, så kunne han vel kun være enlig. Det kunne også lyde som om, at han havde brændt sig godt og grundigt under sit tidligere forhold, men det var nu heller ikke sådan, at de skulle udveksle ulykkelige historier, som de derimod skulle more sig. Det var i hvert fald hendes plan for i aften, og så måtte hun se, om han ville deltage i den. Hun havde i hvert fald givet ham en chance.

[Deleted]

Det var tydeligt at kvinden havde misforstået Sonic, for hun havde skam ret i at det var ’konen’ der var hans problem, eller en lille del af hans problem og sorg, men det som var problemet var vel snarere at det var hans hustru der havde droppet ham, eller hun var kommet over ham, havde tilmed kastet sin vielsesring bort, som han nu havde på sig som vedhæng på hans halskæde, der var gemt væk. Men den største sorg var tabet af hans datter og det at han ikke havde været i stand til at finde hans lille piges lig, så han kunne få hende gravlagt, for det havde hun fortjent! Han så roligt mod hende, da hun spurgte om han var vendt hjem fra krig, hvor han sendte hende et blik med forundring. Hvor kom det hende ved hvad han sad og sørgede over? På den anden side, så havde han måske brug for selskab, for at få afledt tankerne, for alkoholen havde endnu ikke hjulpet ham, men kun gjort det hele værre, hvor han næsten sad og følte sig patetisk. Han trak let på skuldrene. ”Det er lidt en del af det hele,” svarede han blot, som han bundede sit glas, inden han hældte mere op, hvor han var ved at nå halvvejs igennem flaske nummer to. Han tog et sug af sin cigaret, inden han gjorde den ud i askebægeret, hvor der allerede lå mange andre cigaretter, som han havde røget igennem aftenen.
At hun var single, fik ikke just Sonic til videre at reagere eller hendes ord før det, for lige pt. kunne han ikke lide forhold. Han kunne næsten kun fortryde at han havde åbnet op for den kvinde! Han tog en slurk af det nye whisky han havde hældt op. ”Godt for dig. Lad mig give dig et råd; stol kun på dig selv, og hold tingene professionelt,” svarede han lettere kynisk, inden han bundede sit glas igen, kun for at sætte glasset fra sig, hvor han næsten fik et surt opstød af den stærke væske. Som hun spurgte om han selv var enlig, trak han let på skuldrene. ”Nu er jeg i hvert fald,” mumlede han højt nok til at hun ville kunne høre ham, hvor hans ord også indikerede at han for nylig var kommet ud af et forhold, selvom det ikke bare havde været et forhold, men et ægteskab. Han sukkede let, hvor han for en kort stund sad og tænkte alt igennem. Han gad egentlig ikke sidde og føle ynk over sig selv, og nu hvor denne kvinde nærmest opfordrede ham til selskab, så kunne han vel ikke sige nej? Han havde brug for noget ny, og han havde brug for at komme over hans tidligere hustru, som hun så pænt var kommet over ham. Han vendte blikket mod kvinden igen, inden han rakte hende sin hånd. ”Navnet er Sonic. Sonic Phoenix. Og dig?” præsenterede han sig, inden han nysgerrigt spurgte ind til hende.

[Deleted]

. Om Dominique havde misforstået manden eller ej, tænkte hun ikke videre over. da det alligevel ikke var et emne hun havde tænkt sig at kræse om. Hun var taget på bar for at more sig, så selvhjælp var ikke på menuen. Hun kunne måske også bare have valgt en anden mand at snakke med, men dette havde nu været ganske ligetil. At han så fortalte, at det var det hele der ramlede sammen for ham i øjeblikket, var sørgeligt, men så måtte hun bare se, om hun kunne pifte ham lidt op. Hun skulle i hvert fald nok lade være med at græde over fortiden, som det alligevel også var et overstået kapitel. "Med dårligt, skal der nok komme godt igen," sagde hun stilfærdigt. Selv havde hun skam været nede i kulkælderen, hvor det havde været beskeden om hendes brors død, der havde været det værste for hende. Hun havde været nede, men hun var så også kommet på benene igen. Da han tømte sit glas der i hvert fald ikke var hans første, måtte hun skæve lidt til ham, som han blot fyldte det op igen. Hun valgte dog at hæve sit glas, hvor hun pegede det i hans retning, og sagde; "skål." Kontrolleret førte hun glasset op til læberne, hvor hun drak den gylden brune væske, inden hun stillede det tilbage på bordet.
Roligt gav Dominique sig til at folde sin hvide kjole pænt ud, imens hun lyttede til hvad manden sagde. Hun kunne sagtens være feminin, men hun var dog stadig ikke den typiske kvinde, som hun sagtens kunne tale lidt beskidt, hvor hun heller ikke var det mindste genert, som hun i stedet skød tingene ud. Selv kunne hun også sagtens være gået ind på baren i sit arbejdstøj, men det var ikke ligeså respektabelt alligevel, og hun nød da også at se pæn ud. Der var også en chance for, at hun ville snakke forretninger i nat, så hun skulle se pæn og imødekommende ud til det. Som manden snakkede kunne hun ikke lade være med at tænke, at han godt nok var bitter, imens hun selv var svævende blandt skyerne. Alligevel valgte hun at blive i håb om, at han kunne blive sjov. "Der er skam intet galt i at have følehornene ude engang imellem. Det er ikke altid man bliver bidt," modsagde hun ham roligt, imens hendes øjne hvilede livligt på ham. Hans mumlen tår noget, der ramte hendes ører. Det indikerede hende også til at tro, at konen lige var gået fra ham. Hun havde måske fundet noget, som hun mente der var bedre. Selv havde hun ikke prøvet at blive forladt af ens store kærlighed, men hun havde prøvet at gå fra en. Hårdt havde det skam også været for hende, men han var også begyndt at blive gammel og hun måtte videre. Da han så valgte at ranke sig lidt op og præsentere sig, rankede hun ryggen en anelse, hvorefter hun gav ham hånden. "Dominique Terra Incendia," præsenterede hun sig selv, inden hun fortsatte drillende, "men jeg ville sætte pris på, hvis du bare kalder mig for Dominique." Livlig og frisk var hun, hvilket man tydeligt kunne høre i hendes udtale, samt hendes øjne, som de helt strålede. Man kunne i hvert fald ikke sige, at der var noget trist over hende.
"Jeg kan ikke sige, at livet er for kort til at surmule, da det kan være helvedes langt.. Men bliv glad for min skyld, og tal lidt med mig," sagde Dominique i en kæk tone, hvorefter hun gav ham et par venlige dask på ryggen. En typisk tale var det måske ikke, men det var sådan hun bedst kunne formidle sin mening.

[Deleted]

Sonic var egentlig taget på en bar, for at få noget andet at tænke på, eller nok snarere for at drukne sorgerne, men han var alligevel begyndt at tænke på det som gik ham på, hvilket nok var fordi han sad alene og ikke havde noget selskab. At denne kvinde så skulle komme hen til ham, forundrede ham egentlig, for det var tydeligt at han havde drukket og sad i sorger, så han var ikke just den mest festlige type? At hun så valgte at give ham en chance, forundrede ham, selvom det vel egentlig også glædede ham? Det kunne være denne kvinde ville blive den perfekte distrahering. Han trak let på skuldrene til hendes ord. ”Måske..” mumlede han let, hvor han tænkte let over hendes ord. Han havde mistet sin datter, hvilket påvirkede hans indre flamme, selvom kvinden vel kunne have ret i at han med tiden ville komme over det? Han så mod hende, som hun skålede, hvor han blot trak let på smilebåndet, nikkede anerkendende og indgik i hendes skål; „skål.”
Sonic var blevet utrolig kynisk når det kom til kategorien; forhold og ægteskab, men det var også kun fordi hans hustru havde været ham utro, da han selv var blevet overfaldet, ydmyget, sultet og henrettet. Han bar stadig mærker på håndfladerne fra sin korsfæstelse, hvilket ville være ham et evigt minde om ydmygelserne, men også om hans kløgt og snuhed, eftersom han var genopstået. Han kunne godt høre at hun ikke bar samme mening, hvor han måske havde været enig med hende, hvis de havde siddet her for et halvt år siden, hvor han faktisk havde været lykkelig gift og med den smukkeste datter, men nu hvor han havde mistet alt, samt sit hjem i Procias og sit job, så var han ikke just glad eller lykkelig, tværtimod følte han sig miserabel. ”Man bliver altid bidt i sidste ende,” mumlede han for at overbevise sig selv i samme kyniske tone, hvor han lige i øjeblikket – også på grund af alkoholen – var utrolig stædig og ikke ændrede mening.
At hun gengældte præsentationen, fik Sonic til at trække på smilebåndet, hvor han glemte om hendes hånd. Hendes ord, indikerede også kun den gnist hun havde i sig. Han holdt stadig hendes hånd, mest for at holde hendes opmærksomhed, hvor han så direkte ind i hendes øjne. ”Du bærer ilddæmonen i dig. Jeg kan genkende din gnist. Den samme som jeg selv før har haft,” svarede han roligt uden at smilet falmede, hvor han stille slap hendes hånd, så hun kunne trække den til sig. Han tog en tår af sin whisky, inden han fandt sin pakke cigaretter frem igen, hvor han tog en enkelt cigaret ud, som han kom i munden, inden han pakkede pakken væk igen. Han knipsede, hvor han dannede en flamme fra sin tommelfingers spids – et tydeligt tegn til at han selv var ilddæmon – han tændte cigaretten, inden han inhalerede røgen, kun for at puste beroligende ud. Han så roligt mod hende igen. ”Jeg håber det bliver en fornøjelse at møde dig, Dominique,” svarede han med et kækt smil om læberne, som et tydeligt tegn til at mødet kunne gå begge veje.
Som hun slog Sonic på ryggen og opfordrede ham til at holde hende med selskab og snakke med hende, så kunne han ikke lade vær med at trække på smilebåndet. Han kunne vel godt give sin tid til hende? Han skulle jo alligevel ikke noget andet, og så kunne det også være at hun kunne fordrive hans sorgfulde og miserable tanker. ”Udmærket. Så kan du jo fortælle mig, hvad dit smukke ansigt laver her i Manjarno?” foreslog han nysgerrigt, hvor han heller ikke lagde skjul på den mindre flirtende tone, da han kommenterede hendes ydre.

[Deleted]

At han blot fortsatte med at være kynisk, begyndte at irritere Dominique en smule. Hun vidste godt, at han havde det elendigt lige pt, og hun prøvede at være opkvikkende mod hans sorg, men tålmodig var hun ikke ligefrem. Det var i hvert fald ikke hendes hensigt at blive hængende, hvis mødet ikke blev til det bedre. Hun ville bare ende med ku snappe, og manden var allerede fuld, så han ville nok følge trop. Hun var der dog heller ikke for at lege guru, så hun ville ikke ævle løs om kærlighed, da det hurtigt blev et tragisk emne. Derfor besvarede hun ikke hans kyniske numlen, som hun tydeligt hørte, skønt det var en smule svært at høre, om det så var meningen eller ej. Hun kunne dog ikke sige, at hun var enig med ham, men han havde vel også bare den holdning, fordi han havde fået lidt modgang i sit liv. Endnu engang drak hun af cognacen, hvor hun tydeligt kunne smage, at det ikke var vand hun drak. Beruset var hun dog langt fra, da hun alligevel godt kunne tåle en del, som hendes krop havde vænnet sig til al drikkeriet, når hun kom ind til byerne. Der skulle derfor meget til, at hun ville nå over i hans stadie, men på den anden side havde han allerede været igennem halvanden flaske. Smart for ham var det nu heller ikke, da sorger og druk aldrig havde gået godt i spænd med hinanden. Hun begyndte dog at få en mere positiv indstilling igen, som han smilede mere tydeligt til hende nu. Høfligt trykkede hun hans hånd, som han havde taget imod den. At han så valgte at beholde den lidt længere end ventet, generede hende ikke, skønt hans humørsvingning forekom hende en smule spøjs. Hun ville dog ikke stoppe hans nyfundne positivitet. Hun måtte smile igen, som han tilkendegav begge deres racer, hvilket føltes behageligt på en måde, da de så kom af det samme. "Jeg må indrømme, at jeg kan et eller andet med flammer, så det kan jeg vel ikke benægte," svarede hun drillende igen. Helt ret havde han i det fact, at hun var ilddæmon. Der var så det tvist, at hun ikke kun var det, men også var en jorddæmon, men det tvivlede hun på, at han ville gætte, da hun gik ud fra at han havde gættet det andet på grund af sig selv. Roligt så hun til, som han tændte endnu en smøg. Ud fra alle de skoder der lå omkring ham, så kunne hun kun gætte sig frem til, at han var storryger. Hun håbede dog, at han bare var ryger og ikke alkoholiker, da det var lettere at overkomme. "Jeg ser også helst, at det bliver hyggeligt. Jeg sætter nemlig pris på at mmore mig," sagde hun kækt igen. Hun var udmærket klar over, at mødet kunne gå begge veje, men hun håbede nu altid på det bedste, ellers måtte hun tage den derfra. At han derfra ændrede sindsstemning, kom en smule bag på hende, som han pludselig lød flirtende over for hende. Med på legen kunne hun godt spille, men det virkede lidt underligt, når han var så trist over hele sit liv, hvor der var en kvinde indblandet. Forpinte sjæle kunne dog også være sjove at lege med. "Dette smukke ansigt er kommet hertil for at søge arbejde," sagde hun med et smil. "Tør jeg spørge, hvad du laver her?" tilføjede hun hurtigt drillende.

[Deleted]

Det var ikke engang fordi Sonic selv ønskede at sidde og sørge over sit eget liv, for det fik han jo sådan set intet ud af. Hans datter var død, og hun kom ikke tilbage, hans hustru havde forladt ham og hun kom jo nok heller ikke tilbage, så han måtte finde en måde at komme over alt sammen på. Desuden så var det ikke kun personer han havde mistet, han havde også mistet sit job, samt sit hjem, han havde simpelthen mistet alt, hvor det var alt der gik ham på. Han ønskede sig næsten tilbage til sin tid i Procias, for der havde han været lykkelig og haft både et godt job, en familie, samt et hjem. Men intet varede for evigt. Han forstod dog godt at denne kvinde ikke gad, hverken se eller høre på ham, sidde og være kynisk, samt sidde og være sørgmodig, og derfor forundrede det ham også at hun i det hele taget var kommet over til lige ham, for hun kunne sikkert finde andre der var endnu muntrere. Men på den anden side, var det måske godt nok hun kom, for det kunne være hun netop var det som han havde brug for, for at smide tankerne bort og tænke på noget andet.
Sonic havde drukket en del og, den tomme flaske var ikke den første drink, da han havde fået noget andet inden, indtil han havde valgt at bestille noget stærkere. Hans humørsvingninger, kom lidt af at han ikke gad sidde og være miserabel og pine sig selv ved at tænke på tankerne, så derfor ændrede han indstilling også nu hvor kvinden faktisk virkede til at ville bruge sin tid på ham. At han så havde ret i at hun var ilddæmon, vidste han, for han kunne genkende det ved ham selv og alle andre ilddæmoner. Det var så ikke ensbetydende med at hun ikke også kunne være andet, for det var han jo også selv, nemlig mentaldæmon. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord, selvom han ikke svarede på det. Det var næsten rart at snakke med en som var af samme race; dæmon. At hun så var ilddæmon, kunne både gøre det bedre, men også værre, netop fordi racen havde betegnelsen for at være iltre og temperamentsfulde. Han tog blot endnu et sug af cigaretten; noget som ikke kunne skade ham, for han var trods alt pot og pande med røg og ild. Desuden så beroligede det ham. At hun satte pris på at more sig, fik ham til at trække på smilebåndet. ”Og så vælger du at sætte dig over til den mest sørgefulde mand du kan finde?” spurgte han morende, hvor han askede, inden han tog en slurk af sin whisky, kun for at vende blikket mod hende. Det var måske rimelig ironisk i hans ører, men han var nu glad for at hun hang ved, for så kunne det være at han kunne få tankerne til at gå væk på en anden måde.
At hun var kommet hertil for at søge arbejde, fik Sonic til at hæve et enkelt øjenbryn i forundring, inden hovedet søgte på sned og blikket blev nysgerrigt. ”Jaså.. som hvad dog?” spurgte han nysgerrigt, hvor han ikke tog blikket fra hende. At hun så spurgte ind til ham, så fnes han for sig selv. ”Og jeg som troede det var indlysende: jeg drikker sorgerne væk. Men det blev ikke just en succes,” svarede han roligt, som han tog en slurk af sin whisky, og endnu et sug af sin cigaret.

[Deleted]

At Dominique ønskede at more sig, og at Sonic bare havde set utiltalende og langt fra humoristisk ud, hang måske ikke helt sammen i hendes valg af selskab. Det var sandt, at der var langt flere i baren der så villige ud til en en god samtale og druktur med hende. Hun havde dog valgt at forbarme sig over denne miserable mand, og give ham en chance i stedet. Det kunne jo godt være, at han i virkeligheden kun havde brug for et lille skub. Hun havde så fundet ud af, at hans sår stak rimelig dybt, hvor det måske ville ende med, at hun alligevel var nødsaget til at søge andet selskab. Manden var heldigvis ved at få et bedre glimt øjet, så det kunne være, at hun var heldig alligevel. ".. Ser du.. mit humør er legendarisk, så jeg kan vende humøret på den mest sørgende mand," lovede hun munter, imens hun smilede kækt og de smaragdgrønne øjne lyste energisk. "Du skal bare vise mig lidt tiltro, og lade mig blive og snakke med dig." Godhjertet synes hun nu selv hun lød, skønt hun godt vidste, at hun ikke ville blive og lege den gode fe for ham. Så god var hun alligevel ikke.
Som han valgte at drikke lidt mere, valgte Dominique at følge trop, hvor det allerede så ud til, at hendes glas var ved at blive tomt. At han var interesseret i at høre mere om hendes liv, var vel positivt på den front, at han koncentrede sig om hende og ikke det elendige liv han havde kørende. Hun valgte derfor også at droppe mystikken, og blot fortælle ham det. Det kunne også være, at han fandt det interessant alligevel. "Jeg er en ilddanserinde," fortalte hun roligt. "Jeg har så valgt, at jeg ikke binder mig til en fast kro, men i stedet for søger arbejde på nogle forskellige for en aften, hvor jeg derefter rejser videre til en anden by." At han så kom med en depressiv forklaring på, hvad han lavede her, fik hende blot til at tænke, at hun vidste, at hun skulle have holdt det indebords. "Hvis du bliver træt af at fylde alkohol på dig, så kunne det være, at du skulle blive min meddanser," svarede hun drillende. Fra hendes tid i cirkus, havde hun optrådt med en mandlig dæmon, hvor de havde synkroniseret sine bevægelser, samt der havde været nogle løft og så videre. Hun tvivlede dog på, at Sonic her ville være en ideel partner for hende.
Som hun betragtede ham og så, hvordan han blev ved med at ryge sine smøger, lænede hun sig roligt en anelse frem. "Kan jeg få en smøg?" spurgte hun roligt. Hun røg ikke normalt, men rygning kunne til tider være et godt brud på isen, som rygere havde det med at komme godt ud af det med hinanden. Desuden, det ville nok heller ikke skade hende med en enkel eller to, og især ikke når hun selv havde ilddæmonen i sig. På den sigt var hun jo af røg og flammer.

[Deleted]

Det forundrede Sonic at Dominique var kommet hen til ham, når hun ledte efter et godt og muntert selskab, for der havde han måske ikke set særlig oplagt ud. Men han måtte erkende at hun nok lige var et selskab som han havde brug for, for at få noget andet at tænke på. Han kunne heller ikke lade vær med at trække på smilebåndet til hendes ord, hvor han heller ikke betvivlede hendes ord om at hun var ude efter at more sig. ”Jamen jeg tror minsandten at du har ret,” svarede han drillende. Måske det var at overdrive, men hun havde faktisk allerede gjort ham i bedre humør, hvilket han faktisk var hende taknemlig for. Hun var præcis det som han havde brug for. ”Udmærket, kald mig skør – selvom det nok er alkoholen, der er begyndt at virke – men jeg vælger at vise dig tillid og tro,” svarede han endnu engang drillende, hvor han blinkede let til hende.
At føre samtalen væk fra Sonics sorg, var noget som han selv satte pris på, for hun var netop det han havde brug for, for at få afledt tankerne, hvilket allerede havde hjulpet på hans humør. Han endte med at se forundret på hende, da hun sagde at hun var ilddanser, hvor et skævt smil gled over hans læber. ”Ilddanser, siger du? Interessant. Det kan være du giver et show senere?” spurgte han drillende og lettere indbydende, imens han blinkede næsten flirtende til hende. Alkoholen gjorde en del for hans vedkommende, selvom han faktisk altid havde været en kvindeglad mand. At hun så spurgte om han ville være hendes meddanser, kunne han ikke lade vær med at grine, hvor han sendte hende et skævt smil. ”Tro mig, i min fulde tilstand, vil jeg nok tage rampelyset fra dig, fordi jeg vil ligne en klovn på scenen,” svarede han morende, hvor han tog endnu en slurk af sit glas, inden han satte det fra sig og så mod hende igen. Han blev lettere overrasket, da hun spurgte om en smøg, hvor han selv havde taget et sug af sin egen cigaret. Han trak let på skuldrene, inden han fandt pakken frem, hvor han fik en enkelt cigaret frem, som han rakte til hende, inden han puttede pakken væk igen. Han trak skævt på smilebåndet. ”Jeg ville gerne tilbyde dig ild, men det har du jo ikke behov for,” svarede han drillende, eftersom hun jo var ilddæmon, så kunne hun selv antænde cigaretten – præcis som han selv altid gjorde. Han askede roligt, inden han så mod hende igen. ”Men skal du så arbejde her i aften, eller har jeg været så uheldig at være optaget af min drink, at jeg ikke har lagt mærke til at du allerede har optrådt?” spurgte han nysgerrigt, hvor han betragtede hende afventende. Han havde været lidt optaget af sig selv og sine tanker, han havde ikke lagt mærke til noget som helst som var foregået omkring ham, men det ville vel være lidt usædvanligt, hvis han ikke havde lagt mærke til en smuk dansende kvinde?

[Deleted]

At han gik med til at tro, at Dominique havde et legendarisk humor, og at hun sagtens kunne bringe lys over hans triste tilværelse, fik hende til at slippe en munter latter. Hun havde egentligt forventet af ham, at han ville have en mere kynisk tilgang til hendes muntre jeg. Det glædede hende dog, at han var blevet mere medgørlig, hvilket gav hende et håb om, at hun alligevel havde valgt rigtig i sit valg af drikkepartner. "Se, det går allerede fremad," sagde hun muntert, hvor hun drillende lod sin skulder støde let imod hans, inden hun rettede sig op igen. Hun havde måske ingen magiske kræfter, nkr det gjaldt socialisering, men hun havde tand for det. Hvorend hun gik, syntes hun at falde i spænd med folk, som hun havde let ved at komme i kontakt med folk og så holde den. Det hændte dog også, at det gik galt engang imellem. Det kunne meget vel have endt galt, hvis han bare havde været i et værre humør, da hendes glæde irriterede nogen.
Som Dominique havde fortalt ham, hvad hun lavede, og at han nu bad hende om et lille show, fik hende til at smile udfordrende til ham, imens hendes øjne lyste op. Privatshows var nu ikke noget hun lavede, men det endte så også ofte for at være en kode for noget andet. En opvisning for en anden ilddæmon kunne tilgengæld bringes til andre højder, hvilket nu også kunne være sjovt at prøve. "Hvorfor skulle jeg have lyst til at give et show? Jeg har fri jo," spurgte hun nysgerrigt og dog også drillende. Som han svarede på hendes andet spørgsmål, måtte hun smile svagt til ham. Hun havde nu også kun ment for sjov, at han kunne blive hendes meddanser. Hvis det havde været ment i alvor, så var det heller ikke ment lige nu, da han tydeligvis var døddrukken, og det var et arbejde man skulle gøre i ædru tilstand, da man optrådte i et rum med mange uskyldige mennesker, samt det var i et lokale der ikke tilhørte en selv. "Jaa, det er meget muligt.. desuden, jeg vil gerne beholde rampelyset for mig selv," svarede hun drillende.
"Tak," sagde Dominique, som hun roligt tog imod smøgen, hvor hun puttede den i munden. Hun smilede blot velvidende til hans ord om, a. hun sagtens selv kunne tænde sin smøg. Med den ene hånd til at skærme for smøgen, brugte hun den anden til at knispse let med fingrene med, så en lille flamme sprang ud fra hendes fingrespidser. Hurtigt fik hun tændt for smøgen, hvor hun indhalerede blot for at puste ud igen, som hun fjernede den for munden og holdt den mellem to fingre. "Hvis jeg havde optrådt her i aften, så ville du have vidst det. Men nej, i aften er min friaften, så du har mig til næste morgen," sagde hun drillende, inden hun fortsatte lidt mere seriøst. "Jeg ankom til Manjarno her i dag, så kan jeg godt lide at tage den med ro."

[Deleted]

Sonic var faktisk glad for at Dominique havde valgt at berige ham med hendes selskab, for det var tydeligvis hvad han havde haft brug for, for at få afledt sine tanker fra den sorg han følte i sit indre, en sorg, der var skyld i at han havde drukket sig fuld, hvor han sikkert allerede stank langt væk af whisky, selvom det nok ikke var til at lugte, da selve værtshuset bar en tydelig aroma af røg og alkohol. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord, hvor han blot lod hende puffe til ham med sin skulder, imens smilet kun bredte sig. ”Jeg tror minsandten at du har ret, dit humør må næsten være legendarisk,” erkendte han drillende, hvor han lo kort for sig selv. Han havde brug for at få afledt tankerne, hvilket hun faktisk så ud til at være den helt rette til. Det havde heller ikke været sjovt at sidde og tale omkring det som gik ham på, for så blev han da kun langt mere bedrøvet og han havde brug for et muntert humør, præcis som Dominique var i.
Det var faktisk fascinerende at hun brugte ilden i sit arbejde, hvor Sonic faktisk gerne ville se et af hendes show, for at se hvor talentfuld hun var, og desuden, hvilken mand ville sige nej til at se en kvinde danse? Hendes pludselige intense og udfordrende blik, var noget som fik ham til at se lettere gådefuldt på hende til hendes ord. ”Hvorfor skulle du ikke have lyst til at vise mig en lille dans? Du ved ilddæmon til ilddæmon. Og hvem ved hvad der kan ske i al den hede?” spurgte han lettere kækt og gådefuldt, imens hans mørke øje måtte se lettere intenst og brændende ind i hendes – et tydeligt tegn til at han havde genvundet sin livlige gnist, som før havde været væk af den sorg han følte. Han lo muntert til hendes ord og rystede smilende på hovedet. At blive hendes meddanser, ville nok aldrig komme på tale, desuden så gik han også ud fra at det hele var ment i sjov, men han kunne forestille sig at det ville være et smukt og fascinerende syn, hvis flere ilddæmoner lavede et sjov sammen. ”Jeg tror også det er bedst at jeg bliver lige her,” svarede han stilfærdigt, som han tog en slurk af sin whisky, inden han så mod hende igen.
Sonic nikkede blot roligt, som hun takkede for smøgen, hvor han selv tog et sug af sin, inden han vendte blikket omkring sig, for at se hvad der faktisk skete, skønt det var det samme; nogle spillede kort, andre terninger nogle råbte, andre grinte, nogle tilmed dansede til den lystige musik, der kom fra det livlige band over i det ene hjørne, der stod på en lille scene. Han så roligt mod Dominique igen til hendes ord, hvor et kækt smil gled over hans læber. ”Jaså? Du får det jo næsten til at lyde fristende til at blive i dit selskab,” svarede han sigende og sendte hende et skævt smil. Han nikkede roligt til hendes ord, da hun fortsatte lidt mere seriøst, hvor han endnu engang askede i askebægeret, „hvis du vil have en rolig aften, skal du nok ikke blive hos mig. For sammen med mig, kan det gå hen og blive vildt og hedt,” fortalte han med en næsten helt så indbydende og lokkende tone, hvor han blinkede let til hende.

[Deleted]

Dominique brød ud i et selvsilkert smil til hans ord, som han gav hende ret, hvilket alle jo kunne se sig tilfredse med. Det kunne godt være, at han talte til hende i en drillende tone, men den attitude var også kommet, som hun havde snakket ham varm og bragt ham væk fra sit dødsyge stadie. Hun kunne ikke bringe ham kærligheden tilbage, og hvad han nu savnede, men hun kunne bringe ham en aften med garanti for morskab, hvor det humør måske ville blive hængende efter et par dage. Dog efter en kort dag med tømmermænd. Det endte hendes møder også ofte ud i, og han var allerede på forkant med det. "Jeg gør dig jo helt til en ny mand," sagde hun drillende, hvorefter hun tog et sug af smøgen for derefter at skode den i askebærget.
Dominique betragtede ham med et hævet øjenbryn, som han talte for sin sag med at sige, at en dans fra en ilddæmon til en anden ilddæmon ville være den perfekte kombination. I hendes ører fik han også sagt ordene på en måde, så der ville ske lidt vildere ting end bare dansen, hvilket fik hende til at tage en slurk af sin cognac, hvor hun også fik den drukket ud denne gang. Hvis man spurgte hende, så virkede han ikke længere just som en mand i sorger. Ellers ville han bare bruge hende til at komme sig. "Fordi min dans er speciel, og jeg giver ikke en privat omgang til hvem som helst. Og hvem siger, at jeg har lyst til at blive helt hed med dig?" spurgte hun drillende, men dog også nysgerrigt, da hun egentligt gerne ville høre hans svar. I tavshed for at høre hans svar, studerede hun ham. Man kunne godt se, at han ikke havde haft det lige let, som hans ansigt mildest talt var vansineret. Kønt var det ikke, som man kunne se skaden over hans ene øje, samt det at han var blind. Den anden halvdel så dog bedre ud, men så kunne man også diskutere, om hans sår var charmerende, hvis han havde fået dem fra en værdig årsag? Det andet brune øje var dog begyndt at blive indbydende. , som livet så småt var begyndt at vende tilbage i det. Det halvlange mørke hår gjorde også, at hun kunne forestille sig, at man sagtens kunne rive i det, under disse hede omstændigheder han snakkede om. Hvis hun vendte blikket væk fra hans hoved og ned ad hans krop, kunne man også ane muskulatur og ikke blot skind og ben. Under hendes bliks vandring var det til at se, at hun så hans ydre an, som hendes blik havde vandret lidt omkring på ham, indtil de igen fandt hans øjne, og hun sugede på smøgen, for derefter at puste roligt ud igen.
"Jeg er skam en fristende person, så det er der intet an skamme sig over," svarede Dominique kækt igen. At han var fristet til at blive hos hende, og måske se en af hendes opvisninger en dag var intet at være ked af. Da han begyndte at tale igen, lød det næsten som en forretningsaftale, dog en sjov en af slagsen. At han kunne give noget vildt og hedt, var lige hende, hvor det næsten burde være hendes mellemnavne. Det kunne godt være, at hun havde sagt, at hun ville tage den med ro, men det var n nu ikkment på den måde, skønt det vel godt kunne have lydt sådan nu når hun tænkte over det. "Hvad er det da lige præcis du kan tilbyde?" spurgte hun interesseret.

[Deleted]

Dominiques selskab, var tydeligvis hvad Sonic havde manglet, for at få tankerne afledt, hvor han faktisk kun var glad for at hun var kommet over til ham og havde startet en samtale, for ellers havde han jo nok stadig siddet og sørget, samt nået igennem resten af flaske nummer to. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. ”En ny mand?” gentog han lettere tænkende, som han så eftertænksomt ud i luften, imens han gned sin skæggede hage for en kort stund, inden han så mod Dominique igen, „jeg plejer normalt at være en festlig mand, når jeg ikke sidder i mine sorger,” sagde han så endeligt, hvor et skævt smil gled over hans læber. Det var måske den halve sandhed, for efter han var blevet gift og forælder, så var han blevet langt mere ansvarsbevidst, men før han havde mødt Ilaria, så havde han faktisk været en meget kvindeglad type, der havde flirtet fra den ene til den anden, hvor han altid havde været i et muntert og sit altid kække hjørne, men det havde vel ændret sig i de år han havde boet i Procias?
Sonic kunne ikke komme udenom at hun havde fået ham tilbage i sit gamle kække hjørne, hvor han godt kunne have en tendens til at irritere folk, fordi han var typen der sagde tingene lige ud af posen og tilmed kunne blive direkte provokerende, fordi han ønskede lidt action. Han havde altid været en mand der næsten havde været direkte afhængig af adrenalinkick, det var også derfor han altid havde opsøgt faren og levet et farligt liv – det havde dog ikke altid sine fordele. Han så kækt ind i hendes blik til hendes ord, hvor han trak let på skuldrene. ”Jeg giver altid folk en uforglemmelig aften, og hvem ønsker ikke det? Noget har jo draget dig hen til mig, ikke sandt?” svarede han kækt, imens han blinkede drilsk til hende, inden han tog en slurk af sin whisky, skønt han havde fanget hende i øjenkrogen. Han ville normalt ikke sidde og flirte, men han havde sådan set heller ikke noget ansvar overfor nogen længere, samt alkoholen spillede den største part for hans vedkommende, og Dominique havde også fået ham tilbage i sit gamle hjørne, hvilket et sted var.. forfriskende!
Sonic lagde tydeligt mærke til Dominiques betragtende og vurderende blik fra hans ansigt til hans krop og tilbage til hans øjne, hvor han ville tro at hun tjekkede ham ud. Han vidste godt at han havde et vansiret og forbrændt ar i ansigtet, selvom det faktisk havde set værre ud og det han havde nu, var faktisk ’pænt’ i forhold til så vansiret det havde været til at starte med. Han havde altid været stolt over det, men nu hvor tingene havde forandret sig, så var han næsten ikke så sikker mere, han havde dog aldrig været typen der gad gemme sit sande ansigt væk, derfor bar han heller ikke noget bind for øjet, som skjulte arret. Han fnes kort til hendes ord, inden han tog et sug af cigaretten. ”Jaså? Det må jeg jo vurdere, når vi ser hvordan mødet ender,” svarede han drillende. Han måtte dog erkende han var fristet til at blive, hvor han heller ikke havde tænkt sig at gå. Han så hemmelighedsfuldt mod hende, da hun spurgte ind til hvad han kunne tilbyde. ”Hvis jeg fortæller det, så går overraskelsen jo af, men jeg kan fortælle at det bliver uforglemmeligt,” svarede han indbydende og med den gådefulde tone, hvor han så intenst ind i hendes blik.