So far so good..

[Deleted]

Det var efterhånden ved at gå op for Cayla hvor uvidende hun egentlig selv var omkring dyret. Hun havde aldrig haft nogen til at lærer hende om det, hun havde bare fundet sig i forvandlingen under fuldmånen og ikke engang overvejet at hun en dag ville være i stand til at forvandle sig uden for.. det havde ingen nogensinde advaret hende mod! Det var hele grunden til hun ikke valgte at smide junior ud, for selvom hun ikke vidste meget om dyret så var det nu hendes opgave at lære ham det hun nu engang havde kendskab til og det var jo ikke kun hans fejl! Det var ikke fordi hun direkte følte sig ubekvem i nærheden af ham, ej heller selvom han sad nøgen, for det havde jo slet ikke samme betydning for hende som det nok havde med for ham, da hun ikke var vant til intimitet var det heller ikke i de baner hun tænkte af sig selv. Hun lod blikket søge mod hans ansigt, for det var heller ikke fordi hun ville begynde at beglo ham. At de så bevægede sig ind på emner de aldrig før havde talt om, bevægede sig ind på fortiden gjorde hende faktisk intet, for det var vel efterhånden behøvet? ”Jeg frygtede det i starten.. jeg var slet ikke klar til at være mor, jeg var ikke engang rigtigt klar til at blive din, men jeg fortryder på ingen måde. Jeg ville give mit liv for hende til enhver tid,” erkendte hun stilfærdigt men sandt. Det havde i den grad været udfordrende men de havde om ikke andet gjort deres bedste, og nu kunne hun med god samvittighed sige at der ikke kom flere, også fordi hun aldrig ville komme så tæt på en mand igen. For en gangs skyld ville hun forsøge at udforske andre sider af livet end blot den moderlige.
Det rørte hende slet ikke at Junior ikke fandt det retfærdigt at stille et sådanne kriterier, men hun så ingen anden udvej, for han ville tydeligvis ikke selv få ordnet, og det skræmte hende at ham.. så stor. Så snart han vendte blikket mod hende, lod hun de gyldne øjne søge ned. Hun skælvede under det varme tæppe, for hun havde det virkelig ikke godt og hun var udmattet. ”Efter i nat så vil jeg mene at det er mere end retfærdigt. Desuden så tvivler jeg på at du har lyst til at gå rundt enten uden eller med de smerter du går med nu,” påpegede hun næsten lidt forsigtigt, for hun havde jo egentlig ikke ret til at fortælle ham hvad han skulle gøre mere. Hun endte bare med at sukke lidt opgivende. ”Det tror jeg ikke på. Men hvis det er din overbevisning så er det jo sådan det må være,” svarede hun tydeligt utilfreds. Det var ikke noget som hun ville forsøge at skjule for tanken bekymrede hende jo faktisk, og så irriterede det hende at han ikke kunne se det!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Fortiden var noget som de efterhånden burde få snakket igennem.. Faktisk havde de utrolig mange ting som de burde snakke igennem, selvom det bestemt ikke altid var lige nemt, men de havde jo været lykkelige, så hvad var problemet egentlig? Det var ikke noget som Junior var i stand til at se, andet end at de måske havde glemt hinanden lidt i forbifarten, og det var selvfølgelig noget som han kunne være frygtelig ked af, og det var han i allerhøjeste grad også! Han vendte blikket ganske roligt mod hende. Aliyah var deres lille stolthed og det var noget som han agtet at holde fast på og beskytte med alt det som han havde at gøre godt med, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var helt sikkert! Hans læber endte ud i et næsten forsigtigt smil. ”Måske.. Men du har gjort det utrolig godt. Jeg kunne ikke tænke mig en mere perfekt lille prinsesse, end hende som vi blev velsignet med,” erkendte han ærligt, for det var ord som han helt klart måtte mene, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket.
At smide bukserne for øjnene af Silia, var slet ikke en tanke som Junior kunne have med at gøre, for det var slet ikke noget som han ønskede sig! Måske at det var nødvendigt, men.. Han havde jo klaret sig til nu! Han sukkede indvendig, også fordi at han ikke ønskede at gøre en stor scene ud af det, for det var da slet ikke noget som måtte hjælpe nogen af dem. Hun havde ret, for det var slet ikke noget som hjalp ham meget i den her situation! ”Jeg… jeg kan da ikke bare smide bukserne deroppe..” endte han dæmpet og langt mere frustreret end det som han havde været til nu. Cayla var på ingen måder tilfredse med noget som helst, så meget kunne han da høre og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for ham på nogen måde. Han vendte blikket endnu en gang i retningen af hende, også selvom det bestemt heller ikke var noget som direkte måtte hjælpe ham. Han vendte blikket let ned mod sit klokkeværk endnu en gang.. Det så jo virkelig direkte forfærdeligt ud, og han vidste det jo! ”Okay, okay..” endte han dæmpet, som han vendte blikket mod hende igen. Han ønskede at vise hende, at han samarbejdede med hende, og at han faktisk ønskede at finde ud af det hele, for det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt altid, og specielt ikke når det var så ustabilt som det var lige nu og i denne stund, for det gjorde det bestemt heller ikke bedre for ham! ”jeg.. jeg skal nok gøre det..” afsluttede han sigende, som han endnu en gang valgte at rejse sig. Smerten bed han i sig, selvom det resulterede i nogle voldsomme smertefulde gisp, for det var i den grad noget som gjorde vanvittig ondt! Og han kunne jo intet gøre ved det selv!

[Deleted]

Selvom de ikke direkte havde teet sig som et par, så havde det været nok for Cayla at vide at han elskede hende og hun gik jo også ud fra at det havde været nok omvendt? De havde jo været lykkelige, deres egen lille, perfekte familie men et eller andet sted var det gået galt, og det var vel heller ikke underligt, at hun ønskede at finde frem til det sted? På dette punkt var hun både uvidende og uerfaren, Junior var den første mand som var krøbet under skindet på hende på den måde, hvilket også var grunden til at hun havde så forbandet svært ved at slippe ham, og hun vidste virkelig ikke hvad hun havde gjort så forkert, at han endte med at opsøge en anden!
Det var frustrerende!
Hun slog tanken bort.. det ville kun ophidse hende yderligere, og hun var alt for udmattet til endnu en forvandling i aften. Langsomt løftede hun igen blikket til hans. Der var ingen tvivl om at de elskede deres datter og de havde begge gjort deres bedste, og nogle gange havde hun brug for at vide, at det hun havde gjort var godt nok! ”Hun er fantastisk. Jeg kunne ikke være mere stolt,” medgav hun roligt. Et sted kunne hun godt forstå at han ikke ville smide bukserne overfor Silia, men som hun så det havde han ikke rigtigt noget valgt, og det bekymrede hende direkte at se ham på den måde, ofr det var jo dobbelt størrelse! ”Junior.. hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg at Silia har lært at være professionel. Det vil være dumt ikke at få kigget på det, men som sagt er det op til dig,” svarede hun utilfredst. Det var umådelig sjældent hun gav udtryk for at være direkte utilfreds, og når hun endelig gjorde så plejede hun så sandelig at få sin vilje, hvilket tydeligvis ikke var et undtag denne gang. Hun tvang et smil tilbage, for det var bestemt ikke det rette tidspunkt at smile på! Alligevel så nød hun i den grad at han stadig gav sig hver gang hun efterlyste det! Forsigtigt puttede hun sig lidt mere ned i sofaen også selvom det gjorde ondt i enden! ”Det.. ville jeg værdsætte. Du kan ikke gå rundt og have så ondt,” endte hun stille og fulgte ham med blikket da han rejste sig. Det var tydeligt at det gjorde frygtelig ondt på ham, og af en eller anden grund gjorde det ondt på hende. Hvor hun dog hadede at hun elskede ham så meget som hun gjorde! ”Så skal jeg nok forsøge at få noget søvn imens,” lovede hun, mest for også at vise at hun altså ikke havde tænkt sig bare at være stædig, desuden måtte hun erkende at hun faktisk var ved at være træt efterhånden. Nu hvor pladsen i sofaen var blevet større gled hun halvt om halvt ned og ligge, hvilket i sig selv var en fantastisk følelse, det var der heller ingen om overhovedet!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Det kunne godt være, at de ikke havde teet sig som et par, men selv Junior havde været tilfreds med det som han havde haft, selvom der måske ikke havde været så meget af det intime med i det, men han havde været tilfreds! Hele den situation med Gina, var slet ikke noget som han ønskede at skænke så meget som en eneste tanke, for han vidste endnu ikke hvad der var sket, og det var bestemt heller ikke fordi at Cayla havde gjort noget forkert, for det havde hun slet ikke! Han elskede hende, og det gjorde han stadig, og lige nu var det ham bare en frustration uden lige, at han ikke kunne gøre noget som helst ved det, for han ønskede jo heller ikke at trænge sig på, hvis det var noget som han ellers kunne slippe for, for han ønskede bestemt heller ikke at se hende så sur eller vred på ham igen, for det var slet ikke en tanke som han kunne have med at gøre!
Deres lille datter var deres fælles nævner, og selvfølgelig var det noget som Junior ønskede at klamre sig til, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han nikkede med et skævt smil på læberne. Cayla havde gjort det frygtelig godt med deres datter, specielt også fordi at hun ikke havde været videre indstillet på det at skulle være mor så tidligt, men deres datter kunne man i den grad kun være frygtelig stolt af! ”Hun er skabt i sin moders billede.. Og det er noget som du virkelig skal være stolt af,” endte han med et stille smil, for det var bestemt ikke fordi at det var løgn i den anden ende. Han betragtede hende med en sigende mine. Så snart hun viste at hun blev utilfreds, så plejede han som regel at give sig, og denne gang var så sandelig heller ikke et undtag, også fordi at det var noget som faktisk skete så sjældent! ”Det føles.. forkert at smide det hele for øjnene af landets dronning..” mumlede han let for sig selv også selvom det var ord som han faktisk måtte mene i den anden ende! Han vendte blikket mod hende, som hun lagde sig ned i sofaen. At hun i det mindste ville slappe af, mens han var væk, havde han det faktisk fint med, men han kunne jo ikke ligefrem sige hvornår han ville være tilbage igen, for han ville jo være væk temmelig længe! Det tog ham jo tid at komme til Procias sådan som han havde det, og turen var jo temmelig lang! Han vendte sig mod hende og med et svagt smil. Han forsøgte da om ikke andet at gøre det rigtige! ”Det lyder som et udmærket kompromis.. Men turen er lang til Procias, Cayla.. Er du sikker på at du vil kunne klare det mens jeg er væk..?” Det var bestemt ikke fordi at han ønskede at så tvivl ved hende, for det var slet ikke det som han forsøgte med, men tanken om at han ville være væk længe, var en tanke som han slet ikke brød sig om! Han trak vejret dybt, som han endelig fik rettet sig helt op. Turen til Procias ville i den grad blive lang, sådan som han havde det lige nu!

[Deleted]

Der havde ikke rigtigt været noget mellem dem de sneeste år, men det var slert ikke noget hun havde skænket en tanke, mest fordi hun hele tiden havde elsket ham, de havde bare ikke haft mulighed for at g're særlig meget, og nu hvor Aliyah var flyttet ud så var alt dette sket og havde ødelagt det hele i stedet for, det frustrerede hende og det gjorde hende faktisk.. ked af det fordi hun gerne ville være det eneste han behøvede, hun ville skænke ham sit ja og bare.. være sammen med ham, men hun var bare ikke sikker på at hun kunne efter alt dette. Hun håbede selv, at hun en dag ville kunne kaste tanken fra sig og give sig hen igen, for det havde været nogle helt igennem fantastiske år. Aliyah var alt de havde at holde fast i, og det at de havde fået hende sammen gjorde selvfølgelig kun dette langt mere kompliceret, for ingen af dem ønskede at gøre hende ked af det, men det havde været uundgåeligt, hvilket Cayla havde frygtelig årlig samvittighed over, hun følte et sted at det var hendes skyld. Hendes læber skiltes i noget som mindede om et smil, et udmattet og dovent et af slagsen men det var der. Aliyah var som snydt ud af næsen på hende.. foruden øjnene.. øjnene var Juniors. ”Det er jeg stolt af. Vi formåede om ikke andet at opdrage hende i lykke, min største frygt var at hun ville skulle leve under det som jeg levede under ved Faith og Kimeya,” erkendte hun med et stilfærdigt nik. Alting havde været så ustabilt i hendes barndom, og hun var stolt af at hende og Junior havde formået at være sammen om opdragelsen af deres fantastiske pige, hun var vokset op i lykke.
Utilfredsheden var noget som hun havde valgt at give udtryk for, også fordi hun et sted var klar over at hun ville få sin vilje, hun gav jo næsten aldrig udtryk for det, der skulle meget til at gøre hende utilfreds i det hele taget. De gyldne øjne fulgte ham. ”Det forstår jeg.. men du vil hellere gøre det end at være tvunget til at fjerne den senere,” påpegede hun sigende. Det regnede hun om ikke med at han ville, hun gik ikke ud fra at han ville undvære den, ligesom Jason havde gjort gennem mange år. Turen til Procias var måske lang, men det var sådan det måtte være, hvis hun skulle klare sig selv i et par dage, så ville det nok ikke være helt katastrofalt! ”Det ved jeg godt. Jeg har klaret mig selv i et par uger Junior, et par dage fra eller til klare jeg nok,” svarede hun og forsøgte at sende ham et overbevisende smil. Så ville hun være tvunget til at ligge sig i kælderen igen, hvilket hun ganske vidst ikke var meget for, men det var nu engang sådan hun måtte være. ”Tag af sted, få set på det,” opfordrede hun roligt. At skulle klare sig i nogle dage ville ikke være et problem!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Deres lille pige var vokset op med lykkelige forældre, og det var noget som Junior virkelig var forbandet glad for, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han vendte blikket ganske sigende mod hende endnu en gang og med det samme stille smil. De havde måske glemt hinanden i og med, at de kun havde haft Aliyah, men han havde ikke sat krav til hende, som han vidste at hun ikke kunne indfri og det intime.. ja, det var vel bare en bonus i et forhold? Det var ikke det som han værdsatte mest, også selvom han satte pris på det i tide og utide, men at skulle se sig om efter andre tøser, var slet ikke noget som han kunne få sig selv til, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Hvad der var sket med Gina, vidste han ikke, og han var virkelig ked af at det var sket i det hele taget, men det var ikke noget som han kunne gøre noget ved nu, og den tanke var faktisk noget som gjorde vanvittig ondt, men hvad pokker skulle han da kunne gøre ved det nu? Han sendte hende et stille smil. Han havde ikke bare ment de ord som et kompliment, men også fordi at han mente det. Aliyah var virkelig som skudt ud af næsen på sin mor! ”Jeg ved godt, at du har været bange for det.. Det lyste langt ud af dig, da du fandt ud at du ventede dig..” endte han dæmpet, for løgn var det ikke. Deres pige havde haft det godt, og det var selvfølgelig det vigtigste!
Så snart Cayla gav det mindste udtryk for det som måtte være en utilfredshed, så plejede Junior at give efter, og dette var bestemt ikke noget undtag, for han brød sig slet ikke om det, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende! Han sukkede indvendig, også fordi at han vidste at Cayla faktisk havde det greb om ham, og han var ikke meget for det altid! At ende som Jason var slet ikke noget som han ønskede, hvis han ellers kunne blive fri, for han ville nødigt ende derude, hvor det hele skulle fjernes! Det var jo trods alt stadig hans manddom! Han vendte blikket sigende mod hende endnu en gang. ”Touché..” endte han sigende, for der ramte hun da sømmet på hovedet. Han rejste sig varsomt og uden at tage blikket fra hende på nogen som helst måde overhovedet. Han sendte hende en sigende mine. Han gik næsten automatisk ud fra, at hun ville i kælderen så snart han forlod huset, men.. han måtte jo ikke vise den omsorg for hende, for hun ville jo trods alt ikke have det. Tungen strøg han roligt over læberne, hvor han endte med at nikke til hende. ”… Udmærket så.. Pas bare på dig selv, Cayla og.. forsøg at få noget at spise.. Så kommer jeg hjem så snart Silia har kigget på det,” endte han sigende og med den rolige mine i ansigtet. Hånden hævede han let, som skulle han til at stryge hendes kind, selvom han tog sig i det, før han kom i kontakt med huden. Det var ham virkelig bare en vane efterhånden! Varsomt vendte han om, for at søge mod soveværelset, så han kunne komme i tøjet. Det i sig selv, tog tid, men det formåede han dog! ”Jeg skynder mig..” endte han sigende, som han passerede stuen igen, for at forlade huset, og søgte direkte mod Procias. Han håbede at der kunne gøres noget ved det!

//Out

[Deleted]

De havde været lykkelige og det var noget som hun havde været i stand til at give videre til Aliyah, hvilket hun kun var glad for. Hun ønskede bestemt ikke at hendes datter skulle være ligeså bange for at elske eller at blive elsket som det hun havde været dengang hun havde mødt Junior. Da han havde erkendt sine følelser var hun blevet skræmt for vid og sand, og nægtet i det hele taget at tro ordene. Hun ønskede ikke at Aliyah skulle føle den samme panik, men derimod den glæde det kunne være at have en ved sin side, det var først gået op for hende i eftertiden. De havde ganske vidst ikke været særlig intime, og det var heller ikke det hun satte højest i et forhold, men det hende selvfølgelig usikker når de levede under samme tag som et par, i så mange år som de havde gjort, og han aldrig havde vist hende den form for interesse, og efter det med Gina så følte hun sig lidt som var hun bare mor til hans børn og hun ønskede jo at være alt han begærede. Tanken om at hun ikke længere havde ham var dræbende, men hun var imponeret over hvor stærk hun forholdt sig i forhold til for eksempel Faith, desuden var hun om ikke andet i stand til at snakke om det. ”Jeg havde end ikke vænnet mig til tanken om dig og mig.. det siger vel også en del at du fandt ud af det, før jeg gjorde?” påpegede hun lidt sigende. Det havde trods alt været ham som havde måttet fortælle hende at hun var gravid, hun havde været naiv nok til at tro, at hun bare havde taget på.
Det morede hende lidt at Junior endnu engang gav efter for hende, visse ting ændrede sig tydeligvis ikke, og lige der var hun glad for det. Det bekymrede hende at det så ud som det gjorde og at han havde så ondt. Mens han tog til Procias ville hun se om ikke hun kunne få lidt søvn, også selvom hun vat tvunget til at tage tilbage til kælderen. Hun nikkede stille og fulgte ham ud af stuen, ventede til han var kommet i tøjet og til han igen kom hen. Selvom hun godt vidste at hun selv havde bedt om det, så gjorde det faktisk ondt at han tog sig selv i at stryge hendes kind. Hun slog blikket ned også selvom hun ikke kommenterede det. ”Pas på dig selv.. og gider du se om du kan få noget med til min ende?” spurgte hun med en undertone af frustration, for hun ville heller ikke gå og have ondt. Hun ventede til døren lukkede, velvidende om at hun burde gå ned i cellen men sofaen var varm og indbydende, hun kunne vel godt sove en enkel nat der før hun ville gå ned i den klamme kælder? Cayla lagde sig til rette, og lukkede øjnene, lod tankerne svirrer, indtil de før eller siden lullede hende ind i den lille drømmeverden, og gav hende fred for alt den vrede og den kaos som havde plaget hende. Hun lagde slapt hen i den bløde søfa med pejsen brændende til at skænke hende den varme. Selvom Junior ikke var der sov hun igen ganske roligt.

//Out