So far so good..

[Deleted]

Cayla havde slet ikke skænket det en tanke at hans dyr kunne påvirkes af hende, for så erfaren var hun jo slet ikke! Det var ret tidligt for ham at starte forvandlinger op uden for fuldmånen, det var jo først sket for hende efter frygtelig mange år! Hun stod foran ham og hylede, hun længtes efter et svar og efter ikke at være alene. Igen legede hun med ham som et dyr, ved netop at sætte kløerne i ham og slikke ham i forsøget på at berolige ham, for selv i dyrisk tilstand bekymrede hun sig om hans vé og vel. Det var næsten en lettelse da han endte med at bryde ud i et hyl og endelig gennemførte forvandlingen. Cayla tav, og stirrede ind i de intense gule øjne. Måske hun havde været stor og tung at sidde med, men hun var intet i forhold til Junior, som var en sund ulv, mens hun selv var udsultet på grund af de mange ugers sygdom. Lidt nysgerrigt forsøgte hun at bevæge sig tættere på, også selvom det foregik med yderst tøvende skridt. Halsen havde stoppet den ivrige logren, og var i stedet gledet mellem benene. Han var stor og prægtig, og det var noget som hun reagerede på, han var jo hendes alfahan og det var ham hun havde tænkt sig at rette sig efter! En knurren forlod hende, som hun stak snuden ind i siden på ham, kun for hurtigt at trække sig igen. Hun havde endnu ikke prøvet hans grænser af, men han gjorde sig til for hende. Roligt vandrede hun i cirkler omkring ham, betragtede ham emd intense røde øjne fra alle vinkler, også selvom hun tog en vis afstand ganske automatisk, hans autoritet var noget som hun forstod sig på stort set med det samme. Efter et par undre stoppede hun atter op foran ham, og stirrede ind i de gule øjne, mens hun lagde forpoterne ned, en ydmyg hilsen der næsten kunne ligne et buk, også for ligesom at vise ham at hun havde forstået hans autoritet og at hun havde tænkt sig at underlægge sig den uden at tøve. Noget af det menneskelige var der jo endnu, også selvom ingen af dem rigtigt havde kontrol over det, derfor satte hun ikke spørgsmål ved noget som helst, men accepterede ham næsten øjeblikkeligt som den store alfahan, og hun agtede at behage ham, ligesom det var hendes opgave at gøre. Stilheden lagde sig, selvom hun prustede tungt i den ydmyge stilling hun stod i, og først havde tænkt sig at forlade når han ville give hende tilladelsen til det. Den pelsede skikkelse badede sig i månelyset og narrede næsten hende til at tro at det faktisk var fuldmånen de var ofre for, også selvom det bestemt ikke var tilfældet. I det skjulte endte hun selv med at rejse lidt børster også fordi det var nyt for hende at have en ulv omkring sig, hun havde altid været sin egen og aldrig færdedes i flok, og så kom en prægtig han som kunne komme og kræve af hende, men som hun også ønskede at behage og følge, også selvom hun ikke ligefrem var vant til det!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Cayla havde virkelig tvunget dyret frem i ham, og det ønskede at afgive respons på alle hendes dyriske forsøg på at skabe en form for kommunikation, hvilket Junior ganske vidst ikke var rigtigt klar over. Da han havde valgt at træde ind i cellen, havde han valgt at træde direkte ind i løvens hule, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. I og med, at hun endnu en gang valgte at hyle for ham, så tog forvandlingen for alvor til, og den var virkelig smertefuld! Det var slet ikke noget som han var vant til at skulle slås med udenfor fuldmånen, og han var ikke engang vant til den under fuldmånen endnu! For det var jo til nu kun sket ganske få gange, da det jo kun var her for nylig, at han var blevet bidt trods alt!
Det store og massive dyr rejste sig foran Cayla. I forhold til ham, så var hun måske ikke særlig stor, men selv han kunne se på hende at hun var sygelig tynd og sikkert også syg, så hun havde bare at underlægge sig ham med det samme, for et sygeligt dyr i flokken, var bestemt ikke noget som han kunne bruge til noget! Hans blik fulgte hende intenst, som han svagt endte med at knurre advarende af hende. At hun snusede til ham, sagde han ikke noget til, andet end at vifte yderst advarende med halen og vise tænderne i mundvigerne. Han fulgte hende på hendes vej rundt omkring ham, inden hun endte med at underlægge sig, hvilket han faktisk var ganske tilfreds med. Han brummede let som tegn til accept, og at det hele var okay. Selvom pladsen var umådelig trang, så havde hun bare at give ham den plads som han følte at han havde krav på! Han gik roligt hen til hende, hvor han snuste let til hende Halen slog han let med. Et sted følte han sig vel.. komplet? Han havde sin alfahun, og han var faktisk bekymret når han så hende i den tilstand som hun var i. Svagt peb han.. skingert, men tydeligt af den grund, af sin bekymring for hendes tilstand, inden han let slikkede hende over panden, som han næsten kunne fornemme at hun havde feber. Han kunne jo nærmest læse hende som hun stod der.. Og kastede hun i krig med ham, ville han jo slå hende ihjel på stedet! Og det håbede han da inderligt at hun var klar over, for i denne tilstand, så var han helt klart også stærkere end hende! Hovedet gned han let mod hendes, som han roligt lagde sig ned på det kolde gulv. Han vendte blikket direkte stirrende op mod hende. Han var et dyr tydeligt trådt i karakter, og det var uden det mindste tøven. Han beordrede hende til at gøre det samme, for ingen skulle være højere end det som han var, og da bestemt heller ikke en sygelig alfahun! Der skulle hun jo faktisk være glad for, at der ikke var andre omkring dem, for ellers var det jo tydeligt gået galt for hendes del! Og det vidste han jo trods alt også godt. Han prustede let og stadig med brystet skudt frem. Han skulle trods alt gøre sig til! Hun var hans!

[Deleted]

For et øjeblik havde Cayla nærmest været kæmpe i forhold til ham, nu var hun det på ingen måde. Ikke nok med at hun var mindre, men hun var ligeså sygeligt tynd, en krig med ham ville resultere i den direkte død. Det var ikke fordi hun havde de mindste intentioner om faktisk at gå op imod ham, for hun genkendte hans duft, og hans kropssprog selv som dyr, og hun nærede tilliden til at underkaste sig og lade ham tage ansvaret for hende. Junior udstrålede autoritet allerede fra første sekund, hvilket gjorde hende både nysgerrig men også lettere.. legende for hun skulle trods alt udfordre hans grænser lidt, næsten som et barn der havde fået en ny barnepige. Hun var dog endt med at glide ned i den ydmyge hilsen, til han valgte at give hende tegn. Hun rejste og blev stående for at han kunne undersøge hende, også selvom hun nøje fulgte ham med det intense blik. Ligesom han så forsøgte hun at gøre sig til, ikke ved at rejse børsterne, det var trods alt en måde at kommunikere om sin autoritet, i stedet rystede hun let pelsen, for at lade ham se hvor flot hun var, for at behage sin alfahan på trods af at hun var syg. Halen løftede hun, og sørgede næsten bevidst for at lette enden en smule. Det var rent dyrisk og på trods af hendes tilstand var hun skabt for at behage sin alfahan og gøre ham stolt, hvilket var hvad hun agtede at gøre! Hun brummede svagt da han valgte at træde helt tæt på og slikke hendes pande, og yde hende den form for omsorg som hun forstod. Hun bukkede hovedet i ren respekt for ham, og strøg det næsten.. forsigtigt mod hans eget. I det øjeblik han valgte at lægge sig ned fulgte hun helt af sig selv med, for hun var klar over at han var stor og prægtig og at det ikke var noget som hun var i stand til at hamle det mindste op med. Hun lagde sig ned overfor ham, og lagde snuden lige ved hans, også selvom den stadig var præget af en hel del rifter. Forsigtigt slikkede hun hans snude og gned den op af sin egen, også for at vise at hun var fuldkommen hengiven. Selv med sin alfahan kunne hun slappe af, for han var der jo til at holde hende tryg, lige der var det en fordel at de ikke løb i flok, for som det svage led ville de andre have slået hende ihjel på stedet, og sandsynligheden for at han kunne gøre det, lå der selvfølgelig også. Lidt dovent lagde hun hovedet over sine poter og stirrede ham ind i de gule øjne, som var hun næsten betaget af ham, for det var på ingen måde for at udfordre ham, det var slet ikke hendes intention. Lyset faldt midt mellem dem, men det generede hende ikke direkte, det narrede hende blot til at tro på en anden end den givne situation. Hun prustede selv. Det at han gjorde sig sådan til kunne både være ønsket om at vidne om hendes held at have en så prægtig han, men det kunne bestemt også vidne om lyst og så lå hendes pligt klar, hun fandt dog signalerne uklare hvilket lod hende forblive liggende på gulvet.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior var virkelig stor i denne skikkelse, men vel også fordi at han var ordentlig brødfødt i forhold til hende? Det var selv en tanke som gjorde ham bekymret for hende selv i denne skikkelse! Havde de været en flok så havde de slået hende ihjel på stedet, ellers havde han selv gjort det, for svage individer ville sænke dem alle sammen, og det var noget af det sidste som han ønskede sig, det var da helt sikkert. Han slog ganske let med halen, også selvom det var en måde at kommunikere på. At hun forsøgte at gøre sig til og ryste pelsen og derved vise ham hvor flot hun var, var noget som tydeligt faldt ham i smag, for selv han var hende hengiven, netop ved at slikke hendes hals, brumme bekymret og faktisk tillade hende at gnide hovedet mod hans, også selvom det var tydeligt at hun tøvede lidt, og det var noget som han bestemt ikke var tilfreds med! Han brummede lettere advarende af hende, som han endte med at pruste, da han valgte at lægge sig ned.
Caylas sygdom var noget som selv bekymrede Junior i denne skikkelse, også fordi at det lille bur gjorde, at han ikke rigtigt kunne gøre noget for hende, andet end at forsøge at få hendes feber ned, selvom slik da slet ikke virkede på den måde! Han lukkede øjnene ganske let, som hendes tunge strøg over hans snude, hvor han gengældte det og trykkede sin mod hendes i gengæld. Hovedet endte han med at hæve. Pligterne var der, men.. instinktet for hans del sagde også at hun var syg, og at det ikke var her og nu at han skulle gøre det, så selv det måtte gøre sit for ham. Han brummede let, som han gav sig til at slikke hende i hovedet og overe snuden. Hun havde rifter og selv dem kunne han se. Han peb svagt, næsten som han ønskede at vide hvad pokker hun havde haft gang i. Han endte med at rejse sig igen, uden at stoppe sit slikkeri af hendes ansigt – med andre ord, så skulle hun bare blive liggende, hvilket han nu heller ikke havde noget imod som sådan. Han fortsatte videre over hendes nakke og over hendes skulder, kun for at komme videre nedover hendes mave, hvor han nærmest måtte tvinge hende til at lægge sig om på siden. Autoritær var han bestemt som ulv, for her var det skam også ham som måtte sætte dagsordenen, og den havde hun bare at makke sig ret efter! Halen slog han endnu en gang let med, også selvom han var ganske rolig på trods af omstændighederne, for pladsen var virkelig trang, og det var noget som han udmærket godt kunne mærke og bestemt ikke på nogen god måde! Han fortsatte roligt nedover hendes mave. Et sted en markering ved hjælp af duft. Han ønskede jo af hjerte slet ikke andre end den kvinde som han lå der med, selvom han måske ikke var fuld fattet over alvoret i det, hvis man så det hele i fuldt perspektiv?

[Deleted]

Junior var ordentligt brødfødt og det kunne man tydeligt se i forhold til hende, for hun var en hel del mindre end ham, der var ikke meget andet end knogler og pels, men foruden det så følte hun sig ikke svag som sådan i denne skikkelse. Hun var måske mere udmattet på grund af den evige kamp om at komme ud af cellen, men foruden det så opførte hun sig som hun altid havde gjort, også selvom det selvfølgelig var lidt anderledes nu hvor kommandoen ikke længere lå hos hende selv, men hos sin han. Cayla tog hans små vink særligt med halen og ved hjælp af de lyde han udstødte, det var deres måde at kommunikere og hun forsøgte at følge dem så godt hun nu var i stand til, også fordi hun var den som pludselig måtte være forsigtig i dette spil. Pelsen rystede hun mere end en gang. Det var sjældent at man så en ulv med hendes rødbrune glød, og det var bestemt noget hun gjorde til en force og som hun forsøgte at spille på overfor ham. Forsigtigheden misbehagede ham så meget forstod hun ved hans brummen. Hun bukkede hovedet og udstødte en mindre piven, nærmest som forsøgte hun at sige undskyld. I stedet slikkede hun ham over snuden med en ganske anden selvsikkerhed. Hun blev liggende på gulvet, for han havde trods alt ikke givet tilladelsen til at hun måtte rejse sig op. Pligterne var der uden tvivl, og som dyrisk så var det mere end pligter, og det stod sygdommen ikke som en hindring for i hendes tilfælde, også selvom hun godt kunne lide at han puslede om hende. Med andre ville hun være blevet slået ihjel for lang tid siden, for hun ville have sænket en hel flok, muligvis ødelægge deres jagt, og det var der jo ingen der kunne bruge til noget! På trods af at han valgte at rejse sig, så havde han endnu ikke givet hende tilladelsen til det mindste hun blev blot liggende. At han så gav sig til at slikke hende over hele kroppen – vaske hende ren, var noget som fik hende til at brumme lettere tilfredst. Halen begyndte igen at logrer fra side til side med en iver, også selvom hun nu bare lod ham gøre det. Roligt trillede hun om på side, nøjagtig som han havde krævet af hende, nu hvor han trådte i karakter, så fulgte hun blot det mindste vink, alt andet kunne blive frygtelig risikabelt. Han markerede hende hvilket hun vældigt godt kunne lide! Hun lod poten glide mod den pelsede skikkelse, næsten som forsøgte hun at stryge ham. Nu hvor han var god ved hende, så ønskede hun vel bare at gøre lidt gengæld? Han skulle trods alt ikke føle at det var forgæves. Pladsen var ganske vist trang, i hvert fald når de færdedes to store dyr på den plads, men under alle omstændigheder så gav det hende en undskyldning for at være ham nær, og det var noget som hun til enhver tid ville elske, det var helt sikkert! Det var faktisk også noget som fik hende til at føle sig komplet, og det var efterhånden ved at være længe siden, at hun havde følt på den måde.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior var en temmelig stor han, og han var godt brødfødt i forhold til Cayla, men det var nu bare sådan at det var. Han vendte blikket direkte mod hende. Havde der været andre hunner i nærheden, så havde han haft noget at sammenligne hende med, så havde sagen skam også været en hel anden! At hun var usikker på hvordan hun skulle være omkring ham, var noget som kun måtte resultere i en tydeligt utilfredshed ved ham, hvor han brummede advarende af hende. Han vendte blikket direkte dræbende mod hende endnu en gang, hvor han dog alligevel valgte at tage imod hendes undskyldning og slik over snuden som tydeligt var med en helt anden sikkerhed end det som hun ellers havde lagt i det, så det var ikke noget som han havde det mindste imod i den anden ende. Han lukkede øjnene tydeligt tilfredst og af behag, som han vendte blikket mod hende igen. Halen slog han let med, hvor han samtidig holdt den hævet som et tydeligt tegn på at det var ham som stod med autoriteten og ikke hvem som helst anden, om det var noget som han nu ville det eller ikke. Som hende, så var han skam også en mand som vidste hvad han ville have, og han var skam også overbevist om at han nok skulle få det som han ville det i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Tungen slikkede han roligt over hendes mave, også fordi at han vidste at hun godt kunne lide det, for det var vel også det som hun viste ham ved at lægge sig om på siden. Hun havde været i fuld gang med at forsøge at komme ud af buret her, hun var udmattet og hun var syg, hvilket han godt kunne mærke, som tungen direkte vandrede over hendes ribben, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han kunne sige sig at være tilfreds med! Men som det stod nu, så havde han selv ikke nogen chance for at skulle skaffe hende føde, for han var jo lukket inde her sammen med hende! Ørene lagde han roligt ned, som han lukkede øjnene og fortsatte roligt ned til hendes nedre. Ja, han skulle jo markere det hele som sit, og det kunne gøres på to måder! Og han agtet at gøre brug af dem begge to, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket! Svagt puffede han til hendes bagben for at kunne komme til, men nærmest også for at få hende til at vende sig yderligere, for det var jo heller ikke fordi at hun viste nogen tegn til ubehag med det som han gjorde ved hende, og det var noget som hun havde det fuldstændig fint med! Pligten var der og tankerne set i hans øjne, var der skam også, for som et dyr, så var forplantningen og at bringe slægten videre, selvfølgelig noget som vejede frygtelig tungt også ved ham! Og en så smuk en hun som han nu havde ved sin side, og en flot og prægtig han som ham selv, så kunne det vel heller ikke blive bedre? Han trak hovedet let til sig, som han slikkede sig over snuden, inden han blottede tænderne og vendte sig mod hende. Han tog pladsen bag ved hendes skikkelse, og med en pote på hver side. Han brummede og knurrede let af hende, som han nærmest beordrede hende til at rejse sig.

[Deleted]

Junior var langt større end hende, men det var nu ikke noget som hun sagde noget til, ligesom ham var der ikke frygtelig meget at sammenligne med, hun havde kun set ganske få hanner gennem sit liv, og han var bestemt en af de smukkeste. Den rødbrune farve hun ejede var ikke noget som man fandt over det hele, det var sikkert, men det var ganske vidst også hendes eneste fortrin, overfor en flok af smukke hunner, så ville han nok ikke have reageret på hende på samme måde, men derimod slået hende ihjel netop for at sparer flokken, hvilket også kun gjorde at hun var glad for at de var alene. Hans slikkeri var bestemt noget hun fandt glæde i, hvilket også blev tydeliggjort af den svage brummen hun kom med af ren og skær behag, der var trods alt noget velkendt ved det, desuden elskede hun generelt at blive nusset.. eller slikket på maven, det var hendes bløde punkt, det var der ingen tvivl om. Tanken om at markerede hende, var noget som hun godt kunne lide, en større bekræftelse kunne en hun vel ikke få fra sin han? Cayla satte ikke spørgsmålstegn ved hans autoritet, det var naturligt for hende at underlægge sig ham, på trods af at hun til nu havde været alene under forvandlingerne. At han så fortsatte til hendes nedre, var nu ikke noget som hun mærkede sig synderligt af, det var igen blot en form for markering der skulle holde øvrige, smukke hanner væk fra hende, for hun var trods alt ejet af ham nu. Halen lå dovent på jorden, mens hun stirrede intenst efter ham og fulgte hans bevægelser, også fordi hun virkelig nød det i fulde drag, at blive kælet for! Hendes åndedræt var umådelig tungt, også fordi dyret jo var et tungt og kraftigt bygget væsen, også selvom hun stort set ikke var andet end skind og ben. På trods af at hun følte sig virkelig svag som menneske, mærkede hun sig ikke helt på samme måde af det som dyr, hun var klar på at opfylde sine pligter som hun, også fordi at slægten skulle førers videre, og lige i dette tilfælde så fandtes Aliyah ikke. Hans brummen afgjorde klart sagen for hende. Hun kom hurtigt på benene også selvom hun allerede slæbte en smule af hans vægt, og det var faktisk tungt i henhold til det hun selv var! Roligt fandt hun balancen på alle 4 poter, og endte med igen at bukke blot en smule ned i forpoterne for atter at gøre sig til for ham, og ikke mindst bevise at hun var klar, og accepterede deres gøren. Selv endte hun med at lade en mindre knurren forlade hende, næsten som bad hun ham om at få det gjort, hun var trods alt en kvinde som vidste hvad hun ville have, og det kom i den grad til udtryk i dyrisk tilstand. Blikket vendte hun mod mod månen udenfor og stirrede ind i dets blege lys. Med to prægteksemplarer som dem, så ville et kuld vel ikke kunne gå helt galt?

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior var en stor og ikke mindst flot han, og det var selvfølgelig også noget som han valgte at spille voldsomt på, om det var noget som man nu ville det eller ikke, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han stod overfor den smukkeste hun som han nogensinde havde set – den eneste foruden hans lille datter om ikke andet, men denne kvinde var jo allerede en moder til det barn som de havde bragt til verden sammen, og selv det var noget som han selvfølgelig var stolt af, men i denne sindstilstand, så eksisterede Aliyah ikke på nogen måde. Han brummede ganske let, som han fik hende markeret og faktisk også vasket klar til videre gøren, for det var noget som han agtet! Det var noget som lå helt i deres natur, og det lå jo også i hendes, så det var jo ikke ene og alene hans skyld! Han endte roligt med at tage pladsen bag hende, hvor det også først var der at hun fik ordren til at skulle rejse sig, for det var nu han selv var klar! Det kunne godt være at hun ikke var andet end skind og ben, men når naturen kaldte, så kaldte den, og det var selv ikke noget som han kunne fortsætte med at ignorere for resten af hans liv, om det var noget som man ville det eller ikke, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket i den anden ende.
Cayla var nødsaget til at tage lidt af Juniors massive vægt under hele gøremålet, men det var nu heller ikke noget som han tænkte over. Det var slet ikke i de baner at han skænkede nogen den mindste tanke, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være. Hun kom op og hun brummede selv, hvilket var noget som fik ham til at knurre, for hun skulle bestemt ikke komme her og kommandere rundt med ham! Selvom hun var en hun som viste hvad hun ville have, så var det altså ham som bestemte, og det var noget som han nok skulle vise hende, det var helt klart! Han rettede sig selv til, hvor han lod poterne direkte glide op over hendes hofte, også for at holde hende i den rette stilling, for det var der hun skulle blive stående! Han lænede sig frem, hvor han direkte tog et godt og kraftigt fat om hendes nakkeskind – det var desuden også det eneste som han direkte kunne siges, at få fat i ved hende, for hun var jo ikke noget andet end skind og ben! Han brummede ganske let, næsten som havde det været en advarsel overfor hende at stoppe ham, for det var lige noget som hun kunne vove på at gøre, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Som han fandt den perfekte balance og den perfekte stilling, så endte han selv med at gøre det første ryk, hvor han direkte valgte at forene deres kroppe. Måske at det ikke var en handling som han havde kontrol over, så skete det alligevel. Han startede tempoet og kørte det hurtigt og drastisk op. Han var jo trods alt kun et bæst!

[Deleted]

Junior var i den grad en flot han, og det var også noget som påvirkede hende, som hun ville hun trods alt gerne være stolt af den han som skulle stå ved sin side, og han levede i den grad op til kravene, også selvom hun ikke kunne tillade sig at stille de fleste i den tilstand hun befandt sig i. Hun var ganske vidst svækket, men som et dyr havde det ingen indflydelse når det kom til pligterne, og de skulle fører slægten videre, de havde trods alt ingen bevidsthed om at Junior ikke ville kunne skænke hende et kuld unger, for så havde hun bestemt ikke ladet ham komme så tæt på hende, og så havde hun højest sandsynligt været død, fordi hun så ville ende med at gå imod ham! Aliyah var den perfekte datter, hun var det smukkeste de havde skabt, men i denne sindstilstand eksisterede hun på ingen måde! Cayla var endt med at rejse sig som han havde beordret hende til det, også selvom hun havde sine problemer med at finde balancen og være så stabil, så hun ville kunne bære en stor del af hans tunge vægt under deres gøren, der var trods alt ingen fornøjelse i det, og slet ikke for hende! Cayla vidste hvad hun ville have, og hun ville have dette overstået, men i samme øjeblik han begyndte at knurrer advarende af hende, gik det op for hende at hun havde brudt en grænse. Hun pev igen i forsøget på at undskylde, for det havde jo slet ikke været for at betvivle den autoritet som havde havde over sig. Da han kravlede op på hende, kunne hun føle at vægten forsøgte at presse hende i gulvet, men hvis hun først gav efter så ville det være ikke at vise sig god nok til en han som ham, derfor bed hun anstrengelsen i sig og blev stående på de næsten skælvende ben. Han var et bæst, det samme var hun, men hun var ham underlegen på alle punkter, og hun havde intet andet valg end blot at underlægge sig, ligesom det lå naturligt til hende. Hovedet bukkede hun en smule, så han kunne få fat omkring nakkeskindet. Hun udstødte en mindre piven også selvom det ikke gjorde ondt som sådan. Hun gjorde ikke det mindste for at stoppe ham, det ville bare være en fatal fejl fra hendes side, og det var kun dyret som herskede i hende nu, det ville være en ærer at skulle bære hans unger! Ingen af dem havde mulighed for at kontrollere noget af det som foregik, og Cayla ville nok end ikke mærke sig af det før forvandlingen ville tage sin ende. Foreningen af deres kroppe var noget som fik hende til at udstøde et hyl, også selvom hun hurtigt bed det i sig, det var trods alt ikke hende der løb med sejren i alt dette. Selv klynken bed hun i sig, det var jo ikke synderligt behageligt, men han skulle bestige hende. Uengageret betragtede hun blot månen og forsøgte at holde balancen og at blive stående, for hvis hun først bukkede under inden han var færdig, ville det være den rene død.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior var som et hvert andet bæst i denne situation. Han kunne få hvad han krævede, også selvom det ikke var for lysternes skyld, men for at bringe deres slægt og race videre. Han var ganske vidst kun en varulv, hvor hun stod som en horror, men det var virkelig underordnet. De var begge to dyr med kendskab til pligten som hvilede i deres natur. At han jo så ikke var i stand til at skænke hende det kuld unger, vidste han ikke, for det var slet ikke noget som han tænkte over i denne sindstilstand, og det så heller ikke ud som om at hun gjorde det samme. Hun var parat og det samme var han, og han var bestemt ikke den type som bare stoppede op og ventede. Næ nej, hvis der var noget som han ønskede sig, så skulle han i den grad nok også få det, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der bestemt heller ikke nogen tvivl om det i den anden ende! Han knurrede advarende af hende, som hun valgte at knurre af ham, for det var slet ikke noget som han fandt sig i! På nogen måde! Det var ham som var hannen i forholdet her, og det var noget som han nok skulle markere for hende på den ene eller den anden måde. Han tog kraftigt fat i hendes nakkeskind, idet han gjorde sit første faste ryk. Mild var han ikke, men dette var skam også kun en sejr for ham, som det måtte være en pligt for hende. Han tænkte på ingen måder rationelt…

… Junior valgte at gøre det sidste kraftige stød i hende, inden han valgte at give slip igen og langsomt kravlede ned af hende og ned på alle fire igen. Hans ben skælvede ganske let, også selvom han faktisk godt kunne mærke at.. det havde gjort ondt på ham også..? Han klynkede ganske let, som han endte med at lægge sig og gav sig til at slikke sin egen pels og sit eget sted. Han slog let med halen, som han valgte at lægge sig ned, hvor han endte med at pruste temmelig dybt. Selv for et så stort et dyr som ham, så var det jo noget som voldsomt måtte tage på kræfterne og specielt også energien, for selv en forvandling for ham, var bestemt heller ikke helt smertefri på nogen måde! Han vendte blikket mod hende, som han roligt slikkede hende over snuden. Et sted også en anerkendelse for det hele, og at hun havde gjort det godt, og det var jo noget som han gik meget op i, at hun skulle vide, som den alfahun som han havde udvalgt. Det var skam heller ikke fordi at der var andre, men det var virkelig underordnet i denne stund, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han brummede svagt.. nu var han faktisk kørt en anelse træt.

[Deleted]

Cayla havde i den grad forstået hans autoritet og hun vidste at hun skulle være forsigtig udelukkende fordi hun ikke var stor eller fyldig, det kunne, slet ikke det bedste valg til at skulle bære på hans unger hvis han havde haft andre omkring sig, men der havde hun trods alt været heldig. Det var virkelig tungt for hende at bære noget af den enorme vægt som han selv havde, det fik de stakkels ben til at skælve under hende og true med at falde sammen, men hun blev stående mens han gjorde sit, også selvom det var hårdt. Hendes åndedrag blev tungere, det gjorde ondt på hende, men hun havde ikke retten til at begynde at klynke eller beklage sig, det eneste hun kunne gøre, var at lade ham gøre sig færdig, for ham var det trods alt en sejr at få lov til at bestige sin hund og forsøge på at få bragt sine gener videre, også selvom ingen af dem vidste at det slet ikke ville være muligt. Normalt ville hun havde gjort alt for at kæmpe i mod, men det var anderledes med det dyriske sind. Hun lod ham gøre sit uden at beklage sig..

Det lettede næsten Cayla i samme øjeblik han endte med at gøre sig færdig, og lod hende få lidt luft. Hun havde gennem hele forløbet stået ganske uengageret og stirret på månen, bidt smerten i sig og ventet på at han fik gjort sig færdig, og nu skulle hun være stolt af det. Hans klynken var noget som næsten satte en bekymring i hende, for det havde jo bestemt ikke været den reaktion hun kunne håbe på. Slikket over hendes snude var om ikke andet en bekræftelse på at det ikke havde været hende som havde gjort det mindste galt. Hun gengældte det, også selvom hans snude var blevet en hel del varmere. Efterhånden var hun direkte energiforladt, benene knækkede sammen under hende i samme øjeblik hun faktisk kom hen ved hans side for at ligge sig. Hun kunne se at han var træt. Blidt gav hun hans hoved et puf væk fra sine kønsdele, med en stille knurren. Det var udelukkende ment i forsøget på at forklare ham at hun nok skulle tage over. Roligt begyndte hun at slikke ham ned over maven og ned over de nedre dele, også for at rengøre ham. I menneskelig skikkelse ville hun helt sikkert ikke have reageret på samme måde, det havde været langt mere grænseoverskridende, men nu var hun jo kun et dyr, og hun havde opfyldt sin pligt som hun. Hun blev liggende ind til ham, slikkede hans pels dog særligt omkring maven og kønsdele, men også for at vise ham at hun forstod udmattelsen, og at han kunne falde til ro, også selvom hun selv følte sig så svag og udmattet at det var en kamp om at holde sig vågen i det hele taget, og hendes ben skælvede stadig under hende selvom hun var kommet ned at ligge.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Cayla var måske ikke den største, men det var slet ikke noget som Junior kunne tage sig af på nogen måde, for ønsket om forplantning og føre generne videre, var større end det andet måtte være, og hun havde bare at finde sig i det og acceptere det! Naturen var i den grad et mandsdomineret sted, og kvinderne havde bare at makke ret, om det var noget som de ville det eller ikke, for han accepterede bestemt ikke noget andet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Han knurrede ganske let, som han endte med at trække sig væk fra hende, for nu var han færdig, selvom.. det faktisk gjorde ondt, og han godt selv kunne mærke det! Han peb ganske svagt, også selvom slikket over hendes snude egentlig kun var for at indikere at det ikke var hende som havde gjort noget som helst, for det havde hun ikke! Hun havde gjort ham ganske tilfreds med at stå der, hæve bagpartiet og lade ham komme til, så var det ham som havde stået for resten, men dette var noget som faktisk gjorde en kende ondt, om det var noget som man nu ville det eller ikke.
Selv valgte Junior at slikke sine egne kønsdele, mest for at se om det kunne lindre, også selvom det slet ikke havde den effekt, og det var noget som faktisk frustrerede ham meget! Han klynkede svagt, som han vendte blikket mod hende. Det gjorde ondt, selvom det slet ikke var meningen at hun skulle tage det som et tegn på svaghed, for det var han bestemt ikke, og det var slet ikke noget som han ønskede at finde sig i, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om i den anden ende! Han lagde sig om på siden, hvor han strækkede bagbenene lidt, også så hun kunne komme til. Hævet var han og det var tydeligt at det måtte gøre ondt. Han vendte blikket op mod vinduet. At hun slikkede ham ren, var bestemt heller ikke noget som han havde det mindste imod, for han kunne også godt lide når hunnen gjorde igen, netop ved at markere ham, ligesom hun gjorde nu. Han prustede tungt, hvor han til tider gjorde mindre spjæt med benene, specielt når hun ramte de steder hvor han faktisk var mest øm. Han blottede tænderne let, hvor han kom med en dæmpet knurren, selvom han ikke gjorde noget ellers ved det. Træt var han, også fordi at han faktisk ikke var vant til den form for forvandling udenfor fuldmånen, så selv det var noget som havde taget en hel del af hans egen energi, men han var jo stærk i forhold til hende og specielt i sindstilstanden! Han peb endnu en gang, som han halvvejs endte med at sætte sig op, ved at hæve hovedet og vende blikket mod hende, mest for at se hvad det var hun havde gang i. Han gav sig til at slikke hende i gengæld. Han kunne rigtig godt lide den kælen for ham, også fordi at det var hende som gjorde det!

[Deleted]

Det hele kom til at fører generne videre, og det var noget som de havde gjort sit forsøg på nu, og Cayla havde virkelig gjort sit bedste for at tilfredsstille ham ved at stå stille under ham og lade ham gøre sig færdig, også selvom det faktisk havde gjort ondt på hende, både fordi hun ikke var vant til den slags, men også fordi at hendes krop var øm og udmattet efter den forgæves kamp mod tremmerne for at komme ud igen. Efterhånden var hun ikke i stand til at stå på benene, men hun havde gjort det godt, det var om ikke andet sådan hun valgte at tolke det ømme slik over hendes snude. Det var desværre ikke muligt at lindre smerten ved slik, men om ikke andet kunne de forsøge? Cayla gav sig til at overtage arbejdet også for at markere ham som sin alfahan for alvor.. ingen anden hun skulle ligge en finger på det som var hendes! Det gjorde ondt på ham, det afslørede hans piven, og Cayla tog det som et tydeligt tegn på svaghed, en han bukkede ikke under for den slags! Hans knurren var noget som straks fik hende til at stoppe sin gøren og kiggede på ham med de intense røde øjne, kun for dovent at ligge sig med hovedet hvilende på sine forpoter. Fuldmånerne var dudmattet men at bære en tung han som ham, og lade ham komme til var faktisk mindst ligeså udmattende selv for et dyr! Hun brummede svagt også for vel.. at bede ham om at blive lidt væk, for nu hvor hun havde gjort sin pligt så ville hun gerne have sin fred og ro. Det endte dog hurtigt med at gå op for hende at hun kunne have overtrådt hans stolte grænse, så i stedet skubbede hun sig over til ham og lagde hovedet til hvile ved hans hals. Hun var trods alt en hun og det var hans opgave at holde hende tryg og sikker, særlig nu hvor hun muligvis bar de unger som skulle fører hans slægt videre. Hun lagde sig igen dovent ned, og forsøgte stadig at bide smerten som hun stadig sad med, i sig. Hun var svag nok som det var fra ført af, han skulle bestemt ikke havde lov til at se hende vise yderligere svagheder. Hun prustede tungt, som kroppen tunge krop faldt til ro på det hårde stengulv, og badede sig stadig i det blege månelys, der næsten havde en beroligende effekt på hende. Efterhånden var hun virkelig udmattet og ville bare gerne have ro, også fordi der vel ikke kunne gå lang tid før forvandlingen ville gå i seng selv, og det ville kræve en energi som hun ikke havde i øjeblikket. Stilheden tillod hende at falde i søvn med hovedet hvilende på forpoterne, mens hun glemte at Junior i det hele taget var der og gled ind i en hvile.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Cayla var virkelig den flotteste hun som Junior nogensinde havde set, og selvfølgelig var det også noget som påvirkede ham. Tankerne om at han faktisk slet ikke var i stand til at føre generne videre, var slet ikke en tanke som han var særlig præget af i denne sindstilstand, selvom det nok ville forandre sig så snart at forvandlingen ville gå i sig selv igen. Han nedsteg hende roligt og lagde sig ned på jorden ved hendes side i stedet for, også selvom det var smerten som faktisk tvang ham til det, for det gjorde mere ondt end det som han lige havde regnet med! At Cayla overtog slikkeriet, var nu heller ikke noget som Junior havde noget imod, hvor han roligt lagde sig ned på gulvet i stedet for, kun for at pruste ganske tungt. Øjnene lukkede han roligt, hvor han flyttede bagbenene lidt, så hun var i stand til at komme til. Han vendte blikket mod hende, for det gjorde jo faktisk ondt at hun gjorde det, og det var bestemt heller ikke noget som han havde det mindste imod at markere for hende, for nok var virkelig også nok!
Junior fulgte Cayla meget intenst med blikket. At markere at det gjorde ondt, var ikke nødvendigvis et tegn på svaghed, men det gjorde ondt og han var allerede godt hævet. Hans kløer rev let i gulvet under dem, hvor han roligt faldt mere til ro som hun lagde sig ved hans skikkelse i stedet for, for det var noget som han langt bedre kunne lide. Hans hoved gned sig let mod hendes, som han gav sig til at slikke hendes pels igen. Han kunne godt lide at færdes omkring hende, også fordi at det var hans job at holde hende tryg og sikker, og det var helt klart også et job som han agtet at leve op til, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Tankerne om at hun muligvis bar hans unger, var selvfølgelig noget som forstyrrede ham gang på gang, hvilket faktisk tvang ham til at skulle gøre det, selvom det nu heller ikke var noget som han havde noget imod som sådan. Det var hans hun, og han agtet i den grad også at markere hende som det, og det var noget som han agtet at holde helt fast i! Han brummede ganske let, som han slikkede hendes snude og lagde selv hovedet roligt over hendes nakke, som han lå og holdt øje med det som muligvis kunne ske omkring dem. Med andre ord, så kunne hun sagtens lægge sig til at sove, hvis det endelig var det. Som hun gled hen i søvnen, så tillod han sig også selv at slappe af, selvom han dog stadig var meget opmærksom! Blikket hvilede på den store måne ud af vinduet, hvor de stadig måtte ligge og bade i dets smukke måneskin, også selvom.. Han svagt knurrede af den, som han vidste hvad det var den gjorde ved ham? Hovedet endte han varsomt med at trække til sig, som han slikkede hendes snude en sidste gang, inden han selv lagde sig til hvile ved hendes side. Søvnen greb ham temmelig hurtigt.

[Deleted]

.. Det var efterhånden et par timer siden Cayla var faldet til ro. Forvandlingen fra dyr til menneske var ikke ligeså slemt som omvendt, og ligesom altid havde hun sovet så tungt, at hun end ikke havde bidt mærke i at det var sket.. man kunne vel sige at hun faktisk ikke havde været ved bevidsthed? Hun hvilede ved siden af Junior, fuldkommen blottet. Solen stod ind af det lille vindue og varmede den nøgne krop. Hun slog stille blikket op, og kvalte et gab. Det var ikke nyt for hende at vågne liggende på maven, det var jo sådan hun sov når det kom til dyret. Nattens hændelser var allerede gået fuldkommen i glemmebogen, tilgengæld dunkede det en smule ubehageligt i hovedet. Langsomt lod hun blikket glide mod den varme sol, og missede med øjnene. Det var endnu ikke rigtigt gået op for hende endnu, at Junior faktisk lå ved siden af sig, det var først da hun følte den nøgne hud mod sin side, at hun faktisk vendte sig om mod ham. Ikke nok med at hun stivnede ved synet af at han lå fuldkommen blottet ved siden af, det skar af smerte gennem hele kroppen når hun bevægede sig. Hun stønnede hæst, fordi hun var blevet lidt overvældet af smerten. Hvad pokker var det der foregik? Forgæves forsøgte hun at huske bare lidt, men det sidste hun huskede var at Junior havde lukket hende ind i buret og at det havde taget flere timer at gennemgå forvandlingen. Sveden piblede ned af hende, havde lagt sig som et tæppe over den blege hud, for hun var trods alt ikke blevet meget bedre. Forskrækket lagde hun sig på siden og fortrød omgående. Hun havde ondt i hele kroppen der lå der og var gulv og blå, men også i nakken og i.. enden? Hånden lod hun glide til nakken, de blege fingrer blev hurtigt malet af blod. Igen gispede hun forskrækket, og lod meget.. meget forsigtigt hånden glide mod sin ende, en hun turde ikke at røre for alvor, for det gjorde virkelig ondt. Havde han været forvandlet? Hun kunne næsten ligge to og to sammen. På få sekunder var kvalmen vendt tilbage. De røde øjne vendte sig mod Junior der lå og sov godt og trygt. Hun skubbede til ham, bestemt ikke blidt, det var meningen at han skulle vågne! ”Junior?” endte hun roligt, og puffede igen til ham, denne gang til hovedet. ”Vågn op!” udbrød hun i et direkte råb. Hendes blik fyldtes med tårer, for ikke nok med at tanken om at hende og Junior.. måske hun ikke huskede det, men hun huskede ham udmærket på samme måde med Gina, og det var simpelthen mere end hun kunne tackle! Hun havde forbudt ham at gå ind i buret, og alligevel stod han der, uden at tremmerne var blevet brudt op, men i stedet pænt blevet låst.. Det kunne et bæst bestemt ikke gøre! Selvom det var en smerte uden lige, ende hun med at kæmpe sig på benene. ”Av,” hviskede hun for sig selv. Benene skælvede under hende, hun havde aldrig før følt sig så afkræftet efter en forvandling, desuden stank hun langt væk af.. ham? Hvad pokker var der sket?!