Let's have som fun..

[Deleted]

Samuel nød så sandelig af denne situation, også selvom det var noget så tydeligt for ham, at dette var noget som påvirkede Marcell noget så tydeligt, så var det blot klart for ham, at hans søster måtte have en større betydning end det som han måtte stå ved. Han var nu og da bare ligeglad, han var nu mere spændt på at se, hvordan Marcell ville tage det, at skulle stå på markedspladsen og så se til at hans mor og søster ville blive brugt af lystige mænd som havde det været frit valg på et offentligt bordel, så var det i den grad også den tanke som måtte more ham og noget så voldsomt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Knægten havde ondt, og så var han tilfreds, samt at hans søsters skrig klart også måtte påvirke det indre og det var noget af det som gjorde, at han valgte, at skulle gå frem på denne måde. Han nærede sig kun for et stille øjeblik. Knægten skulle jo så sandelig også have lov til at have kræfter nok til at stå og se på de to i hans liv som han var sikker på, måtte have den største betydning for ham. Nogen skulle virkelig lære den knægt, hvor grænserne måtte gå, det var der heller ikke nogen tvivlv om overhovedet, ellers ville han ikke overleve meget længe derude. Han slap stille knægtens hals. Han skulle jo heller ikke ende med at slå knægten ihjel, det var slet ikke hans mening, det ville han heller ikke få det mindste ud af i den anden ende. Tvært imod, at lade knægten leve, ville han få så meget mere ud af i den anden ende, og det var virkelig også det, som var hans endelige mål i denne situation, det kunne han så sandelig udmærket godt stå for i den anden ende også. ”Hvis du dog vidste hvor længe, jeg har måtte undvære det her knægt..” vrissede han let. Han greb fat omkring knægtens hofter og tvang ham til at vende sig om og ligge på maven i sit eget blod i stedet for. ”Nu skal jeg give dig en lille smagsprøve på hvad din kære søster er ved at gennemgå min kære Marcell,” hvislede han med en iskold og fast tone, det var heller ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han lod selv bukserne falde ganske roligt.. mand eller kvinde var virkelig ikke noget, som spillede nogen rolle for ham uanset alligevel, så hvorfor skulle dette vise sig, at være et undtag på nogen som helst måde overhovedet? Han tvang sig roligt ned mellem knægtens ben, så ung , så tvivlede han stærkt på, at han havde prøvet dette før. Duften af blod og unge væsner var noget som klart påvirkede hans egen krop på den måde, som slet ikke burdes og alligevel.. så skete det. Han spredte knægtens baller forsigtigt inden han blot trykkede sig brustalt på plads.

[marcell]

Marcell kunne godt have været foruden dette. Men han havde i den grad selv lagt op til det. At Samuel nød dette, var ikke til at overse. Man kunne tydeligt forstå en hver hentydning. Selv en blind ville i den grad forstå, hvad det var at han var i gang med og at han morede sig. Kort fortrød han, at han havde bedt om samme behandling som Aurica og Angel. Han så imod sin torturére. Han var i den grad irriterende, nærgående og faktisk lettere uhyggelig. Hans isblå øjne lukkede han en smule i. Han stønnede af Samuels brutalte behandling mod hans underliv og hans ryg, ligeså hals brændte virkelig. Han slap dog et suk, da hans hals blev sluppet. Endelig. Bare lidt frihed. Hans skuldre slappede derve dogså langt mere af. Han kunne stadigvæk høre sin søsters desperate skrig efter ham og han gav flere spjæt fra sig, fordi han ville dermod, men ikke kunne og blev forstyrret af Samuels 'kærtegn'. Han så på ham og rullede bare kort øjne, selvom han gispede idet at han blev drejet rundt. Hans hænder fløj automatisk under ham, selvom han lagde sig så flat som muligt. Hans blod kunne han tydeligt mærke mod sit bryst og fingre. Hans ryg følte dog friheden, ved at komme væk fra gulvet. Han lukkede øjnene i og lagde panden imod gulvet. Han kunne høre, at Samuel åbnede sine bukser. Ligeså, at hans egne også blev trukket ned omkring hans knæer. Han sank en klump og klynkede samtidig med et støn, da Samuel trængte i ham. Var det sådan her, man havde det sådan her første gang? Var det sådan her, Aurica havde haft det. Han rystede og spændte i hele kroppen. Han sagde dog ikke noget. Han kunne intet gøre alligevel og han havde jo selv bedt om det. Hvor dum kunne han være.

[Deleted]

Samuel kunne virkelig ikke gøre noget andet end at more sig. Så længe, at Marcell skulle fortsætte med at dumme sig, så måtte han i den grad også være den som skulle tage straffen for det. Knægten var tydeligt uberørt på denne måde, det kunne han da tydeligt mærke og specielt med tanken til hvordan hans krop måtte tage denne form for nærvær, så var han dog så sandelig heller ikke i tvivl om det på nogen som helst måde overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om i det hele taget. Ondt gjorde det, så meget kunne han da selv meget fint stå ved i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Måske, at han var nærgående, men det var virkelig bare noget, som man måtte tage med sig når det kom til stykket, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet på noget som helst tidspunkt. Aurica lå og kaldte på sin bror og med den smertefulde og paniske stemme, så var det kun tydeligt, at meget skete inde på værelset ved siden af, selvom det virkelig ikke havde nogen betydning for Samuel lige for øjeblikket. Han ville tage del i sin søsters straf, så skulle han så sandelig også få lov til det! Samuel kunne virkelig ikke gøre noget andet, end at nyde, at se denne knægt under sig. Der var virkelig ikke særlig meget Matthew i ham, hvilket i sig selv, var noget af en skuffelse, selvom der nu ikke var stort mere at gøre ved den sag. ”Senere i dag, Marcell.. vil du kun kunne stå og se på hvad der sker med din søster og din mor..” hviskede han, da han havde valgt, at skulle læne sig ind over ham og derved også tvinge sig helt i og derved også ham hele vejene ned i gulvet, selvom det virkelig ikke var noget, som på nogen måde, måtte spille nogen betydning for ham på noget som helst tidspunkt overhovedet, det betød virkelig ikke en skid for ham overhovedet. At Marcell måtte gøre dette ved sin søster, havde han ingen anelse om, det ville vel blot være en vane som han havde efter sin gamle far? Matthew ville i den grad heller ikke være meget værd efter dette, det var der dog heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han smilede et køligt og tilfredst smil. Hans krops ryk efter at komme tættere på hans søster, kunne han godt se og fornemme, hvilket i den grad også var noget af det som måtte more ham mere end noget andet lige for øjeblikket, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovdet. Knægten måtte da lære før eller siden, at man ikke gjorde som han havde gjort? At det kostet at spille idiot. Det var slet ikke fordi, at der var nåde at finde ved Samuel, for det var slet ikke noget som han ønskede, at udvise ham på noget tidspunkt overhovedet. Det gjorde svagt og det ønskede han så sandelig heller ikke, at skulle stå ved lige netop nu. ”Gang det med… Ja, hundrede mænd ved din søster.. så tror jeg du er ved at være der,” sagde han med en kold og dog klart morende stemme. Andres smerte var hans skat kort sagt. Han elskede det.

[marcell]

Marcell havde et sted dybt inde, meget ondt af sin søster. Hun var jo vant til ham, og han var jo ikke hård ved hende. Var han? Han var bare lystende, hvilket så havde gået ud over hende siden en meget ung alder. Han strøg tungen let over sine læber og blev liggende på maven. Han lå ganske stille. Han vidste ikke hvordan hans far var. Men dette var et nyt område for ham. Og de nye områder, var vel snart det eneste han overhovedet frygtede. Alligevel slog dumheden ind gang på gang, og han måtte modtage den straf som Samuel nu fandt passende. At der ingen nåde var gået, det kunne han udmærket godt se og føle. Han kneb øjnene sammen. Det var virkelig en ekstremt ubehagelig følelse, at have en andens mands lem i sig. Han var jo slet ikke til det. Men han var gået i panik og havde råbt op om, at han ønskede det. Så nu var der ingen vej tilbage, eftersom Samuel allerede så der. Han svajede i ryggen. Hvis det ikke havde været for de mange piskeslag, som forhindrede ham i bevægelse, så havde han i den grad prøvet at komme væk. Han fnøs af hans ord, omkring at han selv på et senere tidspunkt ville komme til at se, hvad der skulle ske med Aurica og Angel. Ikke en tanke han bifaldt. Hans krop skælvede lidt og han kom med et protesterende støn, da Samuel lænede sig over ham og tvang sig hele vejen op i ham. Han knyttede hænderne under sig og bed tænderne sammen. "Er du bange for at berøre ungt kød Samuel? Jeg synes du er en lidt langsom starter," sagde han hånligt, hvor han kort havde vendt hovedet til siden for at være tydelig. Han skulede ud af øjenkrogen, hvor han svagt kunne se lidt af Samuel. Han vendte dog hvoedet væk igen og lagde igen panden imod gulvet. Han lod fingrene glide ned imellem stenene i gulvet og i et fast ryk, prøvede han at komme fremad og derved væk fra Samuel af. Han troede dog ikke, at det virkede. Det var vel for meget at håbe. Han bed tænderne lidt sammen. Hundrede mænd i hans søster? Han væmmede sig ved tanken.

[Deleted]

Samuel havde måske det lille problem, at han slet ikke var i stand til at skulle se på kvinder med en respekt og det havde han aldrig nogensinde gjort, lige der, var det jo kun hans kære søster som var det undtag for ham og det sagde virkelig heller ikke så lidt for den sags skyld. Han kunne virkelig ikke lade være med det så faste og ellers så voldsommme kølige smil. Aurica måtte have en stor betydning for ham, siden, at han reagrede på den måde, hvem ved.. måske at de praktiserede det samme som han selv gjorde med Jaqia når hun endelig turde, at skulle opsøge ham? Hvilket i sig selv skete så forbandet sjældent efterhånden. Han skubbede den tanke væk lige nu, det var slet ikke noget som Marcell skulle have nogen del af, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han smilede et iskoldt og køligt smil og holdt sig ellers fast i knægten. Ungt kød var noget som han havde manglet og savnet, det kunne han ikke komme udenom. Auricas små og desperate råb kunne dog stadig høres, selvom han vidste, at Marcell slet ikke var i stand til at skulle gøre noget som helst og den tanke frydet ham noget så voldsomt, for ikke at glemme, at knægten virkelig ikke vidste hvornår han skulle stoppe eller ikke. Det var bestemt noget, som han havde efter hans far, selv de kommentare hist og her, var noget som Samuel havde fået kastet i hovedet, også af den mand, så det var virkelig ikke noget nyt for hans vedkommende. Han trak køligt på smilebåndet. ”For din søsters skyld, så håber jeg ikke, at hun siger det samme,” vrissede han køligt. Han lod den ene hånd falde mod Marcells mave, hvor hans negle smertefuldt og langsomt boret sig ind i hans maveskind, for at skulle holde ham helt på plads under sig. Han skulle virkelig ikke nogen steder lige nu, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet! Han kneb de røde øjne fast sammen og med den samme mine. Han skulle nok finde ud af, hvad det indebar at lege med denne ild og det kostet dyrt, at gøre en forkert handling, sågar at sige noget forkert. Samuel trak sig en anelse, kun for brutalt, at skulle skubbe sig på plads igen, og det var sådan at han kørte det. Smertefuldt.. så smertefuldt som han overhovedet kunne kmme til det. Han var den som skulle kontrollere og dominere dette.. Nu var det alt for forsent for knægten ,at skulle vende om og komme væk igen. ”På gårdspladsen i løbet af kort tid Marcell.. folks syge lyst vil ramme din kære søster.. en smuk kvinde vil jeg sige.. jeg kan godt forstå, hvis du vil have hende for dig selv,” hviskede han med en intens hvisken mod hans øre. Han kørte hårdt og fast i knægten, klart at det var nyt for det kunne tolkes ud fra hans kropssprog. Det måtte gøre ondt og det var i den grad også meningen.

[marcell]

Marcell havde ikke problemet med, ikke at respektere kvinder. Han synes, at de var fascineren og de fleste var også stærke væsner. Men lige Aurica, var bare… så pokkers tiltrækkende. Det var hans mor også, i hendes udstråling, men det var alligevel hans grænse. Han lukkede øjnene i, da han havde panden imod gulvet og hans hænder var knyttede under ham. Han kom inden vegne uanset. Han prøvede flere gange, at skulle rykke sig fra Samuel af, men det hjalp ham bestemt ikke. Fordi han kom ingen vegne. Han smilede ikke. Selv det hånlige var falmet og bare erstattet af en tør mine, som ikke fortalte noget om hvordan han havde det. Han holdt tænderne sammen, munden lukket.. Og tungen lige i munden. Han behøvede vidst ikke sige noget lige nu. Han havde vidst gjort nok, for at sætte sig selv i dårligt lys. Han spændte i sine balder. Det var virkelig ekstremt ubehageligt. Han fnøs blot og bed tænderne fast omkring hans egen hånd, idet at han gispede smertefuldt, p.g.a at Samuel borede sine negle ind i hans mave. Han trak maven ind og stønnede. Han stønnede med et halvvejs skrig, dog blev det kvalt mod hans hånd. Han stoppede næsten med at trække vejret, og han slog sin anden hånd, som ikke var i hans mund, ned i gulvet lige ved siden af hans eget hoved. Han gispede, stønnede og halvvejs peb, med sin hånd i munden. Det gjorde virkelig ondt. Han følte, at han skulle brække i 2. Han følte absolut intet rart ved denne behandling. "Hold dig fra hende!" udbrød han og tog derved hånden ud af munden, hvilket gjorde at et fast støn kom frem. Han tog hånden i munden igen, og holdt ikke inde med de små klynkelyde. I baggrunden hørte han Angel og Aurica skrige, selvom at Samuels behandling gjorde ham ukoncentreret.

[Deleted]

At Marcell var den type som misbrugte sin egen søster for sine syge lysters skyld, vidste han ikke. Han ville blot lige finde ud af, hvor meget Matthew som var i ham. Til nu var det skræmmende meget på væremåden faktisk. Det var netop sådan, at han havde været når Samuel havde truet med at skulle gå efter Eniqa og det var noget af en frydende tanke i sig selv, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Det morede ham virkelig, at han kunne påvirke knægten på denne måde, bare ved at komme så tæt på og sige de rigtige ting, samt at hans berøringer og gøremål havde den effekt på ham, så var det alligevel hans søster som han konstant måtte tage i forsvar. Samuel kunne udmærket godt høre dem inde ved siden af, selvom det nu ikke rørte ham det mindste personligt.. hvorfor skulle han da lade sig ramme på den måde, af noget så småt som dette? Det forstod han dog heller ikke. Andres smerte var hans skat og han nød virkelig af det og her var Marcell så heller ikke noget undtag. At det jo så et sted derude, var en form af slægtsskab som måtte hvile dem imellem, var jo så ikke noget som raget ham det mindste lige nu. Han var fuldkommen ligeglad. Så der var i det midnste en anelse familielighed og det gjorde ham virkelig ikke det mindste ,tvært imod, det gjorde virkelig kun det hele så meget bedre for hans vedkommende. At han så måtte gøre sit, for at skulle holde det i det skjulte, var dog det, som i den grad også måtte more ham mest, det var der virkelig heller ikke nogen som helst tvivl om. Hele denne situation kunne virkelig ikke gøre noget andet, end at more ham på nogen som helst måde overhovedet. ”Hvorfor skulle jeg snydes?” spurgte han med en iskold og fast tone. Neglene lod han bore sig direkte ind i hans hud på maven, hvor han fast måtte stramme grebet omkring det, for at holde ham helt fast. Han skulle virkelig ikke nogen steder hen lige nu, det var helt sikkert. ”Hun kalder på dig, Marcell… og alligevel bliver du liggende her?” hviskede han med en kølig og intens stemme. Han havde bevidst anbragt Angel og Aurica i lokalet inde ved siden af – Det var hans mål; At knække Marcell inden han ville lade ham stå og se på folks syge lyst blive stillet på hans kære søster. Han glædet sig virkelig til at se det. Han trak sig ud, skubbet knægten fast ned i gulvet.

[marcell]

Marcell var langt fra stolt over, at misbruge sin egen søster. Han kunne bare ikke lade vær. Hun var alt for tiltrækkende og sensuel. Han slap et suk. At Samuel kørte så hårdt og brutalt i ham, smertede ham faktisk. Ikke bare at det gjorde fysisk ondt, men det forstyrrede ham også en lille smule psykisk, selvom han langt fra ville være i samme tilstand som Angel og Aurica. Han havde det elendigt, ved bare tanken om, hvad de gennemgik.Skrigende behagede ham virkelig ikke, og han ville bare væk fra Samuel, redde dem og så komme væk. Han trak vejret tungt, og holdt så inde igen. Det var ligesom at han glemte at trække vejret, og kun trak vejret i små stød. Han stønnede, og hans hånd var lettere skambidt. Det blødte faktisk også, fordi at han nægtede at skulle skrige eller udvise for stor behagelse for Samuel, ved at gøre noget eller udstede lyde. Han gispede, og lukkede øjnene hårdt i. Han endte med at skulle skrige mod sin hånd, idet at Samuel borede sine lange negle ind i maven på ham. Han kom virkelig ingen vegne. Han spjættede lidt og lå helt udstrakt. Han bandede i sit sind og brølede vredt mod sin hånd. Da Samuel trak sig, blev han faktisk bare liggende på gulvet. Han rystede og han følte virkelig ikke for at røre sig. Han var ekstrem øm bagi, og håbede bare, at Samuel ville finde på en smerte, som kunne overdøve det. Han tog hånden ud af munden. "Godt jeg kunne tilfredsstille dig," hvislede han lettere køligt og drejede blikket rundt mod ham. "Ha-har du mere? Ellers så vil jeg videre.." sagde han stille. Han fik hevet op i hans boxers og bukser, og fik dem lukket igen. Han drejede sig om på skulderen og blødte nu både fra ryg og mave.

[Deleted]

Marcell gik heller ikke under kategorien af en knægt længere, så han var ikke fredet på den måde, som en helt lille knægt ville have været det fra hans side af. Aurica og Angel skulle i den grad nok få deres pas påskrevet i lokalet ved siden af, og han kunne selv efterhånden også føle på Marcell, at han ønskede at skulle komme ind til dem, selvom det nu og da, slet ikke var noget som Marcell kunne skjule for ham, for han kunne virkelig føle og fornemme det på knægten og det var i den grad også en tanke som måtte more ham i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han kom roligt selv i tøjet igen og stillede sig over ham. Han slikkede roligt hans varme blod af sine fingre og uden at skulle slippe ham med blikket på noget som helst tidspunkt overhovedet, det kunne han virkelig ikke få sig selv til i det hele taget. Marcell mindede skræmmende meget omkring Matthew og det morede ham dog. Alt det der, med at sige de forkerte ting til de forkerte tidspunkter, var noget som klart kostede ham så ekstremt dyrt. At han misbrugte sin egen søster, var nu stadig en tanke som var ukendt for ham, selvom det jo et sted ikke ville overraske ham det mindste. Han gjorde det jo ved sin egen når hun endelig tillod ham at skulle komme tæt på hende, hvilket i sig selv, faktisk var noget som skete relativt sjældent. Han trak køligt på smilebåndet. Knægtens mange reaktioner, var i den grad noget som måtte more ham noget så voldsomt i den anden ende. Han begyndte roligt at gå i cirkler omkring ham. ”Du skal være glad for, at jeg ikke har slået dig ihjel endnu Marcell.. Så meget går jeg desværre ikke ind for drab i familien,” påpegede han med en svag hvislen. At de var beslægtet, var noget som han blot gjorde tydeligt nu. Matthew var hans egen onkel, en tanke som han dog var stolt af et sted, også selvom straffe og regler, samt love, skulle gælde for alle sammen og uden undtag. ”Hvis du dog bare vidste, hvor meget jeg ville elske, at se dig gå samme vej som din far.. Som min onkel,” vrissede han med en iskold stemme. Han var som et rovdyr på jagt og med byttet i sigte. Nu skulle det bare nedlægges.

[marcell]

Marcell lukkede øjnene i. Om han så hvornår at Samuel kom tæt på eller ej, det ragede ham egentlig en høstblomst. Han sukkede svagt og slog øjnene op igen. Han hadede, hvad Aurica og Angel gik igennem og han hadede virkelig, at han ikke kunne gøre det mindste ved det. Han følte sig virkelig svag. Han sank en let klump og satte hænderne under sig og skubbede sig derved op at sidde, dog med et stærkt støn som brød hans læber. Det gjorde forfærdeligt ondt i hans forslåede ryg. Han strak sig lidt og fandt en okay stilling at sidde i. Han så på ham, da Samuel begyndte at cirkle rundt omkring ham. Det var nu alligevel ret uhyggeligt, at blive set på. Som Samuel var en kat, og han var musen. Han kneb øjnene let i og skælvede lidt i kroppen. "Drab i familien?" sagde han spørgende og drejede blikket rundt efter Samuel, som han havde cirklende omkring sig. "Din.. Din onkel?" udbrød han og så mildest talt chokeret ud. Havde Samuel virkelig dræbt sin egen Onkel? Selvom han ikke gik ind for drab i familien. Han var lettere forvirret. Han blev siddende. Han følte virkelig ikke for, at skulle rejse sig fra gulvet.

[Deleted]

Samuel gik bestemt ikke ind for det, at skulle slå nogen ihjel som var direkte beslægtet og Matthew var i den grad ikke noget undtag. Dette var bare noget som de havde spillet med. Reglerne skulle være lige for alle og selv, vidste han at Matthew ikke var død. Han var fanget i en stærk og tydelig dvale, som han aldrig ville være i stand til at komme ud af på egen hånd og det var noget som han vidste. Han trak køligt på smilebåndet. Marcell havde ondt og det var i den grad en tanke som måtte friste ham noget så voldsomt, det var slet ikke noget som han kune lægge det mindste skjul på overhovedet. De rødlige øjne hvilede fast på knægtens skikkelse. ”Ja.. Matthew er min onkel, er der aldrig nogen som har fortalt dig det? Faktisk… så var det ham som skulle sidde på tronen i stedet for min søster.. Du har kongeligt blod i årene knægt,” vrissede han med en klar og tydelig morskab i stemmen, som han dog på ingen måde, formåede, at skulle skjule det mindste overhovedet. Han nød virkelig dette og han nød virkelig, at skulle se andres smerte. Han gik roligt ned i knæ og greb kraftigt fat efter Marcells kæbe og tvang hans blik helt i retningen af sig. Knægten skulle virkelig være glad for, at han havde kontrol over sin vampyriske side som han havde, ellers havde han ligget og vredet sig i smerte allerede, det var han så sandelig ikke det mindste i tvivl om. Auricas og Angels skrig aftog stille, selvom det dog stadig kunne høres, en anelse mere kvalt end det som det havde været tidligere. ”Jeg tror du er ved at være klar til næste skridt herfra.. Kære Marcell,” vrissede han med en klart morende og iskold stemme. Han kunne virkelig ikke lade være nu.

[marcell]

Marcell betragtede Samuel, i den måde han cirklede omkring ham og hvordan hans blik skar sig ind i hans egne isblå øjne. Han strøg tungen let over sine læber og så på ham. At han syntes, at hans blod smagte godt. Det måtte vel være p.g.a Angel? Angel var jo valkyrie, ligesom Aurica. Og Angel var også animagus (som han var blevet ligeså), så derfra måtte det søde blod stamme? Så meget havde han dog forstand, på de vampyriske væsner. Han sad stadigvæk i dyb forbavselse. Var han et sted beslægtet med denne Samuel? Hvis han bare, havde været lidt stærkere. Så kunne han havde givet Samuel igen (pånær samlejet, det nægtede ham virkelig!) "Nej.. Det er der ikke," sagde han stille og kneb øjnene sammen. "Jeg.." Han kneb øjnene strengt sammen og stirrede ham koldt ind i øjnene, da Samuel gik i knæ og greb fat i hans kæbe. "Sikke en glæde. Nu føler jeg mig helt kongelig?!" Han fnøs. Nej, det gjorde han bestemt ikke. Han hørte, at deres skrig aftog lidt og det lettede ham et sted. "Så før mig til næste skridt," hvislede han.

[Deleted]

Samuel ville i den grad nyde dette, så længe, det ville være ham muligt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Marcell så i alle fald ud til at finde sig i troen på, at Matthew var død, så var det jo virkelig kun til det bedre. Auricas skrig var allerede for længst holdt op inde i lokalet ved siden af. I sig selv, var det blot tydeligt for Samuel, at den tøs var af betydning for Marcell ,og det var noget af det, som i den grad også måtte more ham mest. Han kunne udmærket godt selv sætte sig i den tro og den sitaution. Han ville gå fuldstændig amok, hvis han i den anden ende, skulle ende med at miste sin egen søster, selvom omstændighederne i den grad var noget så voldsomt forskellige. Han trak køligt på smilebåndet. Den knægt var virkelig sin far op af dage, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han smilede et køligt smil. ”Ser man det..” sagde han med en stemme som dryppede af ren sarkasme. At knægten følte sig kongelig tvivlede han dog ærlig talt stærkt på. Han morede sig virkelig over denne situation. ”Som den kongelige befaler..” vrissede han med en iskold stemme. Han fandt noget reb frem fra hans ene lomme, tvang Marcell fast til at vende sig om, hvor han derefter fik bundet knægtens hænder bag på hans ryg. Han vidste alligevel, at han ikke ville være i stand til at skulle gøre meget af modstand uanset, udelukkende fordi at han var så smadret allerede, hvilket nu gjorde det hele så meget nemmere for Samuel selv. Hans negle borede sig fast ned i Marcells skulder, da han ville tvinge knægten op at stå. ”Rejs dig,” hvæsede han svagt, idet han førte knægten med sig mod døren igen og i retningen af gårdspladsen. Det var først nu, at det sjove for alvor ville begynde. De passerede lokalet med Aurica og Angel på vejen. Man kunne intet se af bare vagter som måtte stå i vejen. Auricas små smertefulde gisp, kunne dog stadig høres alligevel dog yderst dæmpet af vagternes morende latter. De morede sig betragteligt over hele situationen.

[marcell]

Marcell ville virkelig bare væk herfra. Mest af alt, fordi han ikke kunne fordrage, at skulle behage Samuel. Det var det, som virkelig var det værste af det hele. På den anden side, så var dette hans egen skyld. Han kunne da bare have holdt sin kæft, da han var blevet beodret til at skære Matthew ned. Men lige det, ville han virkelig ikke have på sig. Han var flejnet og så var det egentlig bare gået ned af bakke derfra. Havde fået sig selv i fedtefadet adskillige gange, ved at være så pokkers dumdristig. Skulle lige helt hen til stregen, før han faldt tilbage igen og skulle opbygge en ny sarkasme eller udfordring. At han var kongelig, var ham stadig et chok. Så han var søn, af en kongelig og… det burde have været Matthews trone? Og Samuel havde dræbt sin onkel. Det hele begyndte næsten at give mening, set bort fra familiedrabet. Aurica havde betydning for ham. Den tøs måtte vel også være kongelige. Og Angel, vidste hun det slet ikke? Det ville han umiddelbart ikke tro, eftersom hun så ville have snakket om det med ham og Aurica. Hun havde jo fortalt alverdens historie om deres kære far. Den eneste måde, de havde lært ham bare lidt, at kende. Han ville virkelig aldrig tillade familien at komme her tilbage, det var helt sikkert. Han skulle jo sikre deres sikkerhed. Han gispede, da han blev vendt om og hænderne blev bundet sammen. Han rejste sig på de skælvende ben, selvom det gjorde ondt for hvert skridt han tog. Han skar en grimasse, da Samuel borede sine negle ned i hans skulder. Alligevel så tvang han sig selv til at gå, og hørte på vejen de smertefulde gisp fra Aurica af. Angel var selv blevet lettere stille, pånær det hiksterende tonefald. Han fulgte med Samuel op på gårdspladsen. Hvad der ventede ham, vidste han ikke direkte.

[Deleted]

Aurica havde i den grad ondt, det var der virkelig ikke nogen tvivl om overhovedet. Ikke at det var noget som Samuel tog sig af i dette øjeblik, det var jo trods alt først nu, at det skulle gå hen og blive sjovt. I hvertfald for hans vedkommende. Marcell havde virkelig gjort de største fejl, at skulle tirre ham. Måske, at han ikke havde meget at skulle sige i dette land længere, men han kunne stadig handle hvis han på nogen som helst tænkelig måde, skulle ende med at blive utilfreds og det at skulle tvinge ham selv så langt ud, det havde Marcell udmærket formået at skulle gøre. Hvordan at de havde kendskab til deres kære far, vidste Samuel ikke. Nu hvor man så fint kunne stå ved, at det store familieliv, slet ikke var noget som faldt ham det mindste i interessen på noget som helst tidspunkt overhovedet. Det eneste som han jo egentlig havde i hovedet, var jo havs egen søster og andet havde han virkelig ikke brug for på den kant. Aurica og Angel røg igennem det sidste af deres behandling, efter han blot havde sendt en af de bagerste vagter et fast blik som tydeligt var til at tolke, at de skulle til at gøre sig færdig for andre skulle også til… for øjnene af Marcell selv. Han trak køligt på smilebåndet og førte Marcell frem med en hård hånd. Den knægt ville slet ikke være i stand til at skulle forsvare hverken sig selv eller sin familie for den sags skyld. De lærte vel nu, at mørket var et sted som de skulle holde sig fra? Samuel trak køligt på smilebåndet, da han blev mødt af en vagt mere på den anden side af de store porte som måtte lede ud mod den store og åbne gårdsplads. Den lille platform hvoraf de havde skåret Matthew ned, kunne ses i den anden ende, selvom det nu var mod dem at folk havde vendt deres nysgerrige blikke. I sig selv, var det slet ikke noget, som gjorde Samuel det mindste overhovedet. Han førte Marcell op mod en gabestok og med det kølige smil på læben. Vagten greb uden videre fat i knægtens hoved og tvang det forover så han fik det på plads, alt imens Samuel løsnede hans arme, så de også kom på plads og han blev fastlåst til den uden at kunne komme nogen vegne. Samuel trådte roligt op foran ham, hvor han næsten kælent måtte stryge hans kind og med det samme tilfredse smil på læben. I sig selv, var det slet ikke noget, som han kunne lægge det mindste skjul på overhovedet. ”Nyd showet.. ikke?” sagde han med en rolig og kortfattet mine inden han vendte sig om. ”Få de tøser herud!” hvæsede han med en høj og kraftig stemme. I sig selv, var det vel bare tydeligt, at han talte om Aurica og Angel?