Research

[lucas]

Det kys var faktisk kommet bag på Lucas, selvom han ikke kunne sige at han fortrød det, for han havde et sted selv ønsket det, ellers havde han jo slet ikke besvaret det så selvsikkert som han havde, ellers havde han ikke været så fanget af hende som han havde og selv kommet hende så tæt, så at sige at han ikke havde nydt det eller ønsket det, ville jo være en stor og fed løgn! Og han kunne ikke finde på at lyve, specielt ikke overfor hende, og eftersom hun selv nød det, så var der vel intet galt i at han også havde gjort det? Det måtte vel også være det som hun havde håbet på ved at kysse ham? Han kunne ikke holde et mildt grin tilbage, som hun tydeligt var forlegen og nærmest virkede til at være helt rundt på gulvet. Han trykkede blidt omkring hendes hånd, imens han sendte hende et muntert og dog varmt smil, uden at de smaragdgrønne øjne veg fra hendes flottet mørke. Han løftede sin anden og frie hånd, som han lagde mod hendes kind, hvor han strøg tomlen over hendes læber for at få hende til at tie. ”Godt,” hviskede han i en kærlig tone, som han lod sin pande hvile mod hendes, hvor han sendte hende et betryggende smil, uden at han slap hendes hånd på noget tidspunkt. Han skænkede hendes mundvig et blidt kys. At hun havde nydt kysset, var noget som glædede ham, hvor han vidste at det havde været ønsket af hende, for ellers havde hun jo ikke gjort det i udgangspunktet, og at hun havde taget skridtet, var noget som han faktisk var glad for, for han havde jo nok ikke gjort det, fordi han var den person han var; tog ikke chance når han var usikker på om det var at overskride folks grænser. Derfor var han faktisk glad for at hun havde gjort det, selvom han ærligtalt ikke anede hvordan han skulle reagere eller hvad han skulle sige.
At se hende bryde igennem søens overflade, var noget som virkelig måtte more Lucas noget så voldsomt! Det var jo direkte komisk! Hun havde dog selv bedt om det, hvilket kun gjorde det hele så meget bedre! Han slap den muntre og varme latter, som han slet ikke kunne holde igen, hvor han ikke rigtig tænkte over om hun faktisk blev sur, selvom hun selv grinede, så det måtte jo betyde at hun ikke var? At hun ville få sin hævn, måtte tiden jo vise, selvom det morede ham. ”Vi får at se,” svarede han drillende, som han fnes kort for sig selv. At hun frøs, kunne han godt se, hvor han lod hovedet søge en anelse på sned. At gøre hende syg var jo heller ikke meningen! Solen varmede dog godt, selvom at luften vel ikke ligefrem hjalp? Han lod hende blot rykke sig tættere på ham, selvom han endte med at vende sig med fronten mod hende, så han sad på sine knæ, og hvor han kom en anelse tættere på søens kant, som de også måtte sidde ved. ”Hov, hov! Jeg ville mægtig gerne holde om dig, men du er jo helt våd, så.. det går desværre ikke,” svarede han lettere afvisende og i en forfinet tone, selvom det tydeligt var spil fra galleriet. Han vendte let næsen i sky, kun for at virke langt mere forfinet og arrogant, selvom det var svært at holde masken, som det morende smil gled over hans læber.

[Deleted]

Lige hvorfor Raphaella havde valgt at kysse Lucas vidste hun ikke, foruden at det var noget som hun et sted også havde lyst til. Ikke bare det faktum at hun virkelig måtte holde af ham, for det gjorde hun virkelig og mere end det som hun kunne beskrive, for han havde altid været så god ved hende, så det var jo heller ikke noget som måtte sige så lidt, ville det? Hun vendte blikket roligt mod hans skikkelse og med det tydeligt forlegne smil og med den røde farve i hendes kinder, for han gjorde hende virkelig flov og ikke mindst forlegen og det var virkelig ikke noget som hun kunne skjule for ham! Hun vendte blikket mod ham, som han lagde hånden mod hendes kinder og strøg hende roligt over hendes læber, hvilket var noget som fik hende til at tie fuldkommen med det samme, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hun lod hovedet søge mod hans hånd. Et sted så opførte de sig som mere end en rådgiver og en kongelig danser, hvilket var noget som gjorde hende usikker. Hun sendte ham dog alligevel bare et stille smil og blev tæt stående ved ham. Det var faktisk umådelig rart, for hun følte sig virkelig tryg og på alle måder som man overhovedet kunne forestille sig, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om.
Det var bestemt heller ikke fordi at Raphaella kunne blive direkte vred over dette, for det var slet ikke noget som hun var ude på. Hun havde vel et sted også bedt om det? Solen varmede ganske rigtigt godt hende, selvom det bestemt heller ikke hjalp hende det mindste, for det var noget som direkte gjorde hende kold og det kunne jo gøre hende syg! Hun vendte blikket roligt mod ham og med det samme smil på læben. At han fandt det komisk var noget som hun kun måtte dele med ham, for hun skulle så sandelig nok få sin hævn på et tidspunkt og det måtte meget gerne være snart! ”Åh ja.. vent og se!” endte hun med en morende stemme, som hun let lagde armene omkring sig selv. Ikke fordi at det var noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, for hun var virkelig ved at være kold! Kjolen klamrede sig tæt ind til hende, afslørede måske noget som den ikke skulle, udelukkende fordi den blev en kende gennemsigtig, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne tage sig af lige netop nu. At han jo så ikke ville holde om hende, var noget som efterlod hende med et stik i hjertet, i frygten for at hun nu havde gjort noget forkert. Hans ord og hans mine var noget som dog alligevel tydet på at han ikke tog det alvorligt, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile. ”Er jeg for våd til dig, Lucas? Så lad os ændre på det!” sagde hun med et morende smil på læben. Med hele kroppen, så gjorde hun et kraftigt udfald mod ham. Hun slog armene hurtigt om ham, idet at hun selv skubbede ham med sig ned i vandet, nu hvor han havde dummet sig og sat sig så tæt på kanten. Hun var jo våd fra før af, så det var jo heller ikke fordi at det gjorde hende det vilde, men i ren og skær sjov!

[lucas]

Det var ikke fordi at Lucas kunne sige at han fortrød at han havde kysset hende på nogen måde, selvom at han nok ikke burde, for han var kongelig rådgiver og hun var en kongelig danser, der lå stor forskel i deres rang, selvom.. han burde vel ikke gå så meget op i det? Problemet var jo så også bare at hun var ikke lysvæsen som ham, men formskifter, hun havde næsten allerede levet halvdelen af sit liv, hvor der var længe til før han overhovedet nåede så langt, et sted var han bange for at lade hende komme helt tæt ind på ham, at han blev så glad at han ikke kunne slippe hende igen for.. før eller siden ville hun ikke være der mere og så ville han leve et liv i ensomhed, hvilket han ikke ønskede. Det var dog en tanke han slog ud af hovedet, for det var noget som han slet ikke ønskede at skænke en tanke! Det efterlod ham kun med en ubehagelig knude i hans mave! De smaragdgrønne øjne søgte roligt til hendes smukke ansigt. Han havde et sted lyst til at mærke hendes silkebløde læber igen, selvom.. han holdt sig tilbage, for han ønskede heller ikke at gøre det værre end det var, for han kunne tydeligt se på hende at det gjorde hende usikker, hvilket han heller ikke ønskede, for han ville ikke have at den ene skulle tro at der var mere i det end den anden. Selvom han måtte indrømme at han faktisk ikke vidste hvad han skulle sige eller gøre, for han var ikke sikker på hvad hun havde ment med selve kysset.
Faktisk havde Lucas lyst til at gribe fat omkring hende, han havde lyst til at holde hende tæt ind til sig, han havde lyst til at varme hende, for han ville ikke have at hun blev syg, i så fald ville det jo være hans skyld, fordi han havde kastet hende i søen. Han slap en munter latter til hendes ord, eftersom hun virkede ganske opsat på at få sin hævn over ham, selvom han ikke sagde noget til det, for nu hvor han havde kastet hende i søen, så var det vel klart hun ønskede sin hævn? Hun havde dog selv bedt om det! Det muntre smil hvilede på hans læber, selvom han godt lagde mærke til at hendes kjole var blevet en anelse gennemsigtig, hvilket fik ham til at vende blikket væk, for han ville heller ikke give hende det forkerte indtryk! En mindre mild rosa farve dukkede op i hans kinder, som han faktisk følte sig som en skurk, ved at nægte at holde om hende, selvom det faktisk var det som han ønskede. Han nåede dog slet ikke tænke så langt, før han vendte blikket mod hende til hendes ord. ”Nej! Raphaella.. du gør det ikke!” endte han med et skulende blik, selvom det så ud til at hun faktisk ville det! Han slap en munter latter som hun nærmest måtte kaste sig imod ham. ”Raph..!” Mere nåede han ikke at sige, før han brød overfladen ved søen, som hun havde trukket ham med sig ned i det kolde vand igen. Han kom gispende op til overfladen igen, hvor han hostede ganske let. Han vendte blikket mod sit fine tøj, der krøllede, selvom han ikke kunne lade vær med at smile muntert. Han sprøjtede vand mod hende, imens den klare latter brød hans læber. ”Din lille..!” endte han morende, som han svømmede hen til hende og lod vægten glide mod hendes skuldre, for at trykke hende under vandet, selvom han slap hende igen, for han var heller ikke ude på at drukne hende!

[Deleted]

Raphaella vidste udmærket godt at hun ikke havde evigheden på sin side, men det var heller ikke fordi at hun havde eller så nogen grund til at skulle gøre det ene eller det andet for at opnå andre muligheder. Som en kongelig danser så var hun faktisk gammel, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til. At Lucas havde evigheden på sin side, også fordi at han var hvad han var, var noget som hun et sted også måtte misunde ham for, for han havde så mange muligheder som hun sikkert aldrig nogensinde ville have og det var noget som et sted gjorde ondt. Hun havde kysset ham og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun fortrød som sådan, for hun var den som hun var og hun gjorde tingene også fordi at hun ønskede at nyde den tid som hun havde og det var det! Han havde gengældt det, han havde nydt det lige så meget som det hun selv havde, hvilket selvfølgelig var noget som virkelig måtte glæde hende, for det glædet hende virkelig meget! For hendes vedkommende så gik det hele vel ud på at tage chancer i livet og det var det som hun gjorde nu? Han var en kongelig rådgiver, så hun havde aldrig nogensinde været tættere på noget som kunne være mere fint end det, så det var bestemt heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om! Hun havde nydt at være så tæt på ham på denne her måde. Det var virkelig en følelse af at være noget.. yderst værdifuldt.
Raphaella var dog alligevel typen som kunne tage en joke, hun kunne more sig og bare være sig selv, selvom det klart var nemmere når hun var sammen med Lucas, for hun kunne virkelig ikke gøre noget andet end at stole på manden, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. at hun nu skulle sidde og fryse, var noget af det som hun dog måtte være mest træt af, for hun havde virkelig ikke tiden til at være syg! Hun vendte blikket mod ham, hvor det drilske skær måtte være tydelig. Han sad helt tæt til kanten til søen, hvilket kun gav hende den oplagte form for hævn. Hun havde fået vand? Jamen så skulle han så sandelig også få lov til det samme, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet! ”Åh jo!” endte hun med en morende stemme, idet hun kastede sig direkte mod ham og bare kastede sig selv ned i vandet, hvor hun var sikker på at hun kunne få ham med sig, for det var det som hun virkelig ville fryde sig over. Hun kom op til overfladen med et tydeligt grin, idet hun vendte sig mod ham. ”Hey!” udbrød hun morende, idet han plaskede på hende. Hun gispede dog ganske let, idet at han skubbede hende under vand, selvom hun hurtigt kom op igen, selvom det automatisk havde skubbet hende en anelse længere ud. At lege rundt på denne her måde som havde de været små børn var virkelig det sjoveste som hun havde oplevet igennem så frygtelig lang tid, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen! Hun grinede ganske let. ”Jeg sagde det jo! Jeg skulle nok få min hævn!” endte hun med en morende stemme, idet hun slap et grin. Hun lagde sig på ryggen, idet hun kraftigt sparkede i overfladen for at sprøjte ham mere til. Hun havde det bare sjovt! Og specielt sammen med ham!

[lucas]

Det at kunne smide hæmningerne og faktisk bare være sig selv, var noget som Lucas havde glemt værdien af, for han kunne slet ikke huske hvornår han havde gjort dette sidst! Hvis han da overhovedet nogensinde havde gjort det. Og utroligt nok så tænkte han slet ikke over om nogen så dem, for han burde være respektabel, specielt fordi han var i så høj rang som han var, han var jo trods alt kongelig rådgiver! Han burde slet ikke pjatte rundt på den måde og han burde da slet ikke være i søen på den måde som han var nu! Han burde slet ikke have lagt op til det og have smidt hende i den! Men nu hvor det var sket, så kunne han da slet ikke gøre andet end at more sig, og det var da helt gevaldigt! De grønne øjne søgte roligt til hendes skikkelse, som de begge var endt i vandet. Han måtte give hende ret, hun havde opnået sin hævn, selvom han bestemt ikke fandt det morsomt! Eller.. det gjorde han jo faktisk, han var bare blevet helt våd og var næsten bange for at det ville ødelægge tøjet, men.. hvorfor skænke tøjet en eneste tanke? Nu var det blevet vådt, så han kunne ikke rigtig gøre noget ved det. Han himlede svagt med øjnene, selvom smilet ikke falmede det mindste, for det kunne det da slet ikke når han var sammen med hende! ”Ja.. det kan jeg da lige love for!” endte han lettere brokkende, som han vendte blikket ned af sig selv med en bedrøvet mine, selvom det kun var spil fra galleriet, hvilket den muntre latter også måtte afsløre. At hun lagde sig om på ryggen og begyndte at sprøjte vand mod ham, fik ham til at slippe en munter latter, selvom han tog en dyb indånding, inden han dukkede under vandet. Det var en anelse koldt, men man vænnede sig hurtigt til det. Han dykkede ned og svømmede hen imod hende, hvor han tog fat omkring hendes ben, velforberedt på at hun ville sparke fra sig i chokket, så han holdt godt fast, så han ikke ville ende med at blive sparket i hovedet, for det skulle han ikke nyde noget af! Han trak sig selv op, hvor han roligt slap hende ben, så han endte med at være helt tæt på hende, som der kun var ganske få centimeter imellem deres kroppe. De smaragdgrønne øjne søgte direkte til hende flotte mørkebrune, hvor det muntre smil ikke falmede det mindste, for han morede sig virkelig! Han følte sig virkelig godt tilpas her i hendes selskab. Han lod hovedet søge en anelse på sned, uden at han tog blikket fra hende, selvom smilet måtte falme ganske let, ikke fordi han blev trist eller sur, men fordi han nærmest måtte blive fanget af hendes blik endnu engang og ikke rigtig tænkte over noget andet. At han allerede havde kysset hende to gange, var ikke rigtig noget han tænkte over, og da slet ikke fordi han faktisk havde lyst til at give hende et tredje. Han havde nydt den fornemmelse af at mærke hende så tæt på sig, den varme som det havde bragt og det behag. At hendes kjole var endt langt mere gennemsigtig lagde han slet ikke mærke til, da han var som fanget til hendes smukke blik, han kunne virkelig ikke få sig selv til at se andre steder hen. Han blinkede let drilsk til hende, som han svømmede en anelse bagud, inden han sprøjtede vand mod hende med en enkelt hånd, selvom det ikke var meget vand. Han slap en munter latter. ”Jeg sender dig så meget i arresten for dette!” svarede han drillende, som han svømmede hen til hende og lod armen søge omkring hende for at trykke hende til sig, inden han begyndte at prikke hende i siden, et sted for at finde ud af om hun var kilden eller ej.

[Deleted]

At smide hæmningerne på denne her måde, var normalt slet ikke noget som Raphaella gjorde normalt, men hun nød det virkelig når hun kunne være sammen med ham, for det var virkelig en stund hvor hun følte for at more sig. Hun nød tiden sammen med ham, for et sted så var han vel også blevet hende et fristed som hun aldrig nogensinde havde haft ellers. Hendes liv havde altid været mørk, hvor han pludselig var dukket op som et lys og nu hvor hun kunne smide hæmningerne og bare have det sjovt, hvor det også var tydeligt at han måtte have det samme, så selvfølgelig var det noget som virkelig betød forbandet meget for hende! Hun glemte lidt at han faktisk stod som kongelig rådgiver og hun selv kun stod som en kongelig danser, selvom hun virkelig var ved at være en gammel en, men hun havde det vel stadig i sig? Hun grinede tydeligt og muntert til hans ord, for hun havde det virkelig bare morsomt! ”Jeg sagde det jo!” grinede hun med den samme muntre mine, for det var virkelig noget af det sjoveste som hun nogensinde havde oplevet! Og det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At han endte med at dykke, var noget som direkte tvang hende til at holde op med at sparke vandet, hvor hun endte op i en mere lodret stilling og så efter ham. ”…. Lucas?” kaldte hun stille og med en næsten usikker stemme. Som han tog fat i hendes fod, så fik hun et direkte chok, hvor hun endte med at sparke let fra sig, idet at han endte oppe foran hende i stedet for. Smilet bredte sig tydeligt på hendes læber, idet at hendes arme roligt gled over hans overarme og roligt lagde sig ved hans skuldre. Det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig skulle komme til stykket, det var helt sikkert! At han ville sørge for at hun endte i arresten for det, var noget som direkte måtte få hende til at grine, for.. det kunne han vel heller ikke finde på? Hun rystede stille på hovedet. ”Du vil da ikke smide lille mig ned i den store og mærke kælder, vil du?” Hun sendte ham et tydeligt dådyrblik, selvom det bestemt heller ikke var nemt på nogen som helst måde for hendes vedkommende, for hun havde det virkelig bare sjovt og havde lyst til at grine! Hun trak vejret dybt, også selvom hun tydeligt måtte mærke at kulden endnu en gang meldte sig, for det gjorde hende virkelig godt kold at være i vandet og værre var det jo over det! De mørke øjne vendte hun roligt op mod ham. Han havde virkelig selv bedt om det, for han havde jo også smidt hende i vandet på denne her måde og nu havde hun bare fået sin hævn! Hun tog stille hænderne til sig igen. Hun ønskede jo heller ikke at gøre noget mod ham som for hans vedkommende måtte være grænseoverskridende, for.. hun ville jo heller ikke skubbe ham væk fra sig. At han prikkede hende i siden, var noget som tydeligt måtte få hende til at stivne, for hun var en kende kilden, men det var ikke meget – kun når man lige ramte rigtigt. ”Det er snyd!” Endte hun som han ramte det helt rigtige punkt i hendes side. Midt mellem de midterste ribben – der var hun virkelig, virkelig kilden hvis man endelig ramte helt rigtigt! Hun trykkede sig ind til hans skikkelse, idet at hun igen prøvede at tage fat omkring hans hænder, kun for at holde dem i sine egne.

[lucas]

Det at kunne smide hæmningerne føltes faktisk godt, for det lå normalt ikke til Lucas, da han altid opretholdt en respektabel og anstændig opførsel, fordi det var krævet af ham som Kongelig Rådgiver, for med den post, så skulle han vinde folkets tillid og ikke mindst deres respekt, og hvad ville folk ikke sige, hvis de faktisk så ham her i søen?! Han tænkte selvfølgelig over det, men for en gangs skyld gad han ikke gøre noget ved det, men ville nyde tiden her med Raphaella, for det var jo heller ikke fordi at han havde tænkt sig at blive her i søen hele dagen! Det var koldt og det kunne han tydeligt mærke! Og han kunne også se på hende at hun frøs, så han regnede med at de alligevel snart tog op, for det nyttede jo heller ikke at de endte med at blive syge! ”Ja, ja!” endte han lettere utilfredst, selvom han ikke kunne skjule det morende smil, som han blot sprøjtede vand imod hende en enkelt gang med hånden som tegn på sin protest, for han morede sig, og han havde intet imod at hun havde taget sin hævn, for andet kunne han vel heller ikke have regnet med, når han havde kastet hende i vandet? Hun havde dog selv bedt om det! Hun havde sagt at hun ikke var sart og havde nærmest opfordret ham til at vise at han kunne gøre hende langt mere våd, så.. selvfølgelig havde han gjort det! Desuden så havde det virkelig været et komisk syn! At hun sparkede fra sig, som han dykkede ned og tog fat omkring hendes ben, havde han været forberedt på, det var også derfor han havde grebet fat omkring begge, så han ikke ville få en fod i hovedet. De smaragdgrønne øjne søgte direkte til hende, som han kom op foran hende, hvor det muntre smil ikke var til at tage fejl af, for han nød det virkelig sammen med hende! At true hende med at sende hende i arresten, var slet ikke en trussel man kunne tage alvorlig, da han slet ikke kunne finde på det! Han sendte hende dog et strengt og næsten skulende blik, selvom det kun var spil fra galleriet. Han himlede svagt og lettere opgivende med øjnene, ikke af hende, men af ham selv. ”Årh!” udbrød han lettere protesterende, som et tydeligt tegn til at han ikke kunne stå for hendes dådyrøjne, han kunne da slet ikke få sig selv til at gøre hende noget ondt! Hun var ham jo.. værdifuld. Hænderne mod hans overarme og som gled op mod hans skuldre, havde han intet imod da han faktisk nød at have hende tæt ved sig, for hun gjorde ham jo altid i så godt humør! At hun faktisk var kilden, var noget som gjorde det så mange gange bedre for hans vedkommende! Han slap en munter latter, som hun måtte vride sig som en fisk i vandet. Han stoppede dog, som hendes hænder faldt til hans egne, hvor han var endt bag hende, med sin front mod hendes ryg. Et let smil gled over hans læber. ”Min lille fisk,” hviskede han drillende mod hendes ene øre, som han lod hænderne glide mere omkring hendes mave. ”Eller.. jeg burde vel mere kalde dig for en gubbi?” endte han lettere spørgende, selvom han ikke kunne holde den muntre latter tilbage. Han vendte blikket ned mod hendes krop, hvor han tydeligt kunne se at hun var begyndt at fryse. Han trak den ene hånd til sig og strøg hende over armen. ”Vi må vidst hellere få dig indenfor,” endte han roligt og dog bestemt, for han ville ikke have at hun skulle blive syg!

[Deleted]

Vandet var ganske rigtigt koldt, men det var nu heller ikke noget som hun tog sig af. Hun havde det sjovt og hun kunne smide hæmningerne når hun var sammen med ham, så selvfølgelig var det noget som betød meget for hende, ikke fordi at det var noget som hun ville skjule, for han gjorde hende virkelig i så godt i humøret at man skulle tro at det måtte være løgn og det at hun faktisk havde fået selveste den kongelige rådgiver til at smide de hæmninger var selvfølgelig noget som gjorde hende glad. Et sted så følt hun sig også som noget værdifuldt når hun var sammen med ham, også selvom det slet ikke havde været hendes mening at ødelægge hans tøj, for.. ja, det var vel også utrolig dyrt? Og det havde bestemt heller ikke været hendes mening at skulle ødelægge det! At han jo så ikke sagde noget til det, var noget som selvfølgelig gjorde hende glad, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. At han ikke kunne stå for hendes store dådyrøjne, var selvfølgelig noget som virkelig måtte gøre hende glad, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hun blinkede let med øjnene. ”Du kan da ikke bære, at sende mig ned i den store og mærke kælder helt alene, vil du?” spurgte hun, som hun skød underlæben en smule frem, selvom hun direkte måtte kæmpe for at holde masken, for hun havde det virkelig, virkelig sjovt! At han endte med at komme om bag hende, efter at have prikket hende i siden, hvilket hun selvfølgelig heller ikke havde det mindste imod. Hun vendte blikket mod ham, som han lagde armene omkring hendes mave, hvilket var noget som kraftigt satte hendes hjertebanken op, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. ”Fisk..? Gubbi? Hey!” endte hun med en direkte latter, for det var da sjovt! ”Jeg er bestemt ikke nogen fisk!” Med en mindre rødmen i sine kinder, så vendte hun blikket stille mod ham. Han havde kaldt hende for sin – en tanke som hun faktisk rigtig godt kunne lide, selvom det bestemt heller ikke var noget som hun ønskede at vise bare sådan, for det kunne hun vel ikke? Han var en kongelig rådgiver, så hun var jo også nødt til at tage det hele ganske roligt og ikke mindst forsigtigt, for det gik da først for alvor helt galt ellers! Hun vendte blikket stille mod ham over skulderen og med et stille smil. Hans strøg over armen var noget som hun faktisk godt kunne lide. Det efterlod hende med en direkte kuldegysen henover hendes arme og med et behag ellers. De mørke øjne vendte hun roligt mod ham og med det samme rolige mine i ansigtet, for hun stolede virkelig på ham. Hun havde virkelig ikke nogen grund til andet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun lagde hovedet tilbage og lagde det næsten prøvende ind mod ham og hans bryst. ”Mhmm.. Du burde også komme ind og få noget tørt på.. Du skulle jo nødigt blive syg.” Prøvende og ganske forsigtigt, så tog hun fat omkring hans hånd og vendte sig om i hans favn, så de endte front mod front i stedet for. Blikket hvilede på hans skikkelse og endnu en gang direkte i hans blik. Han formåede virkelig at fange hende som ingen anden nogensinde havde gjort det før, så selvfølgelig var det også noget som spillede ind. Han havde hende mere eller mindre i sin hule hånd.

[lucas]

Nok vandet var koldt, men holdt man sig i gang, så kunne det faktisk godt gå an, for solen var der jo også til at varme dem, selvom man tydeligt kunne mærke at sommeren var ved at være forbi, noget der faktisk måtte ærgre ham, for hans slags fandt jo desværre styrken her i sommertiden og ikke i vintertiden, der var koldt og man fandt sjældent så megen styrke om dagen som man gjorde en sommerdag, derfor brugte han mere sine færdigheder indenfor våbenbrug og kampsport, når han var ude, for det kom ham faktisk altid mere til gavn, skønt han ikke var voldelig anlagt, men man vidste jo aldrig hvornår man fik brug for at forsvare sig, han angrede også over de mange mørkevæsner han havde dræbt i den tid han havde kæmpet efter at få harmonien til landet igen, for de mørkevæsner der ikke havde gjort som han havde sagt og forladt landet, var blevet aggressive og havde angrebet ham og de som han ikke havde kunnet jage på flugt og direkte kæmpet til det sidste, havde han været nødsaget til at dræbe selvom det var med et tungt hjerte, for han havde jo faktisk været præst i Procias, inden han var blevet kongelig rådgiver, så det var skam ikke fordi han nød at dræbe sine fjender, slet ikke! De smaragdgrønne øjne søgte roligt til hendes egne mørke, hvor han himlede svagt og drillende med øjnene til hendes ord. ”Måske..” endte han lettere eftertænksomt, som overvejede han det på det kraftigste, selvom det dog slet ikke var tilfældet, hvilket det muntre smil også måtte afsløre, for han kunne slet ikke holde masken det mindste! Han slap en munter latter og rystede let på hovedet. ”Men fordi du er så bedårende og nærmest trygler mig, så kan jeg nok godt gøre et undtag,” tilføjede han drillende, som latteren endnu engang passerede hans læber, da han slet ikke kunne holde den tilbage. At han var endt tæt på hende, var noget som fik varmen til at sprede sig til hans krop, som hans hjerte selv måtte begynde at slå hurtigere imod hans bryst. Smilet bredte sig kun på hans læber til hendes ord, hvor han ikke kunne holde et let grin tilbage, for hun havde virkelig mindet ham om en fisk, sådan som hun havde sprællet! ”Nej, nej ikke en fisk, en gubbi!” rettede han drilsk på hende, som han slap en munter latter og trykkede hende ind til sig næsten for at vise at han ikke mente det. At hun lod hovedet søge tilbage mod hans bryst, havde han intet imod. Han lod let sin frie hånd søge op og stryge hendes våde hår væk fra ansigtet, uden at smilet falmede det mindste. At hun var bekymret for ham kunne han godt lide, selvom der virkelig ikke var nogen grund til det, for han klarede sig vel nok? Han lod hende blot tage omkring hans hånd og vende sig om, hvor han sendte hende et varmt smil. ”Jeg klarer mig nok.. det er mere dig jeg er bekymret for,” svarede han sandfærdigt, som han rynkede brynene ganske let. Man skulle stoppe mens legen var god, og han ville ikke have at hun blev syg, så selvom han ville elske at blive ved med at svømme rundt her i søen, så ville han foretrække at få hende indenfor. Han trak hende roligt ind til sig, hvor han slog armene omkring hendes liv. ”Hold fast.. så fører jeg dig til dit værelse,” endte han med en varm tone, som et muntert smil hvilede på hans læber. Han lod begge deres kroppe blive opløst i et blåt lysglimt, som han endnu engang orbede sig væk, denne gang væk fra søen, hvor han satte kursen mod hendes værelse …

[Deleted]

Raphaella vidste udmærket godt at Lucas var en yderst travl mand, hvilket var noget som hun også ønskede at respektere, selvom hun også ønskede at tilbringe tiden sammen med ham, så var det bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun var virkelig bekymret for ham også fordi at han virkelig tog meget arbejde over hovedet. Han burde virkelig også finde de stunder hvor han kunne slappe af, for det var virkelig nødvendigt og tiltrængt! Han kunne da heller ikke fortsætte det arbejde bare sådan uden videre, hvilket var noget som de vel også begge havde brug for? Hun tog sig den frihed at være sammen med ham, også mest for at slappe af og hun håbede selvfølgelig også at det havde den samme effekt på ham. Han ønskede ikke at smide hende i fangekælderen, i så fald så ville hun hellere falde på knæ og direkte bede ham om tilgivelse, for det havde aldrig nogensinde været hendes mening at gøre hende vred! Det var helt sikkert! Hun holdt af ham, hun fandt ham spændende og som noget ganske unikt og det var bestemt eller ikke noget som hun ønskede at skulle miste bare sådan, selvom det lød vel direkte naivt, men hun kunne virkelig ikke gøre for det. Hun slap en tydelig og munter latter. ”Du kan da ikke undvære mig, Lucas! Indrøm det!” sagde hun med en tydeligt drillende stemme. Ikke fordi at det var noget som hun havde i sinde at skjule for ham, for han gjorde hende altid i så godt humør og selvfølgelig var det også noget som hun ønskede at holde helt og særdeles fast i nu. Hvorfor skjule sandheden for ham, når det var noget som hun faktisk.. nød?
At Lucas tog sig af hende på denne måde, var selvfølgelig noget som glædede Raphaella. Hun var slet ikke dem type som var vant til den form for omsorg på denne her måde, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket roligt mod ham, og med den samme drilske mine som tidligere. ”Jeg er da ikke nogen gubbi!” endte hun med en direkte morende latter. Hun var da ikke nogen lille grim fisk! Hun slap en tydelig og morende latter. Hun tog roligt omkring hans hånd og vendte sig roligt mod ham med den samme rolige mine som tidligere. Det var bestemt heller ikke noget som hun havde nogen som helst intentioner om at skulle skjule for ham. ”Mig.. skal du ikke være bekymret for, jeg.. har ikke noget imod at fryse..” sagde hun stille og med den samme rolige mine, for han skulle virkelig ikke være bekymret for hende! Armene slog hun ganske let omkring ham, idet han bad hende om det. Han ville føre hende til værelset? Et sted så var hun selvfølgelig ked af at det hele skulle gå mod sin ende bare sådan, for det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, selvom man måske skulle stoppe mens legen var god, selvom hun slet ikke var meget for det! ”O-okay..” endte hun stille, hvor hun slog armene omkring hans nakke og trykkede ham direkte ind mod hans krop og skikkelse, kun for at komme helt tæt. Som de endte med at skulle forsvinde direkte i et kraftigt lysglimt, for at komme væk fra søen.

[lucas]

Det virkede til at Raphaella kunne slappe af omkring Lucas, ligesom det også var gengældt, for det kunne han også ved hende! Hun var vel egentlig blevet hans fristed? Han kunne godt lide at være sammen med hende, og som Jason søgte til Lisa, og Elanya til Derick, så kunne han vel også godt søge til Raphaella? Han kunne virkelig ikke se at der skulle være noget problem i det! Han nød desuden at tilbringe tiden med Raphaella, for hun fik ham til at smide hæmningerne som i øjeblikket, hvilket var en tid som han også ville nyde noget så frygtelig meget! Han nød at være her med hende, han nød at han kunne grine og le, for det var virkelig lang tid siden at han havde moret sig så meget som han gjorde i øjeblikket! Han himlede svagt og lettere opgivende med øjnene hvor han rystede smilende på hovedet af hende, hun havde dog ret; han kunne ikke undvære hende. Han nød virkelig hendes selskab og det kunne han ikke komme det mindste udenom! ”Udmærket, jeg overgiver mig! Jeg kan simpelthen ikke undvære dig!” endte han lettere overdramatiserende og i en drillende tone, selvom han faktisk mente det, for han ønskede ikke at undvære hende, det kunne han da slet ikke! Ikke nu hvor han havde fundet ud af at han kunne være sig selv omkring hende, for det var noget som han havde brug for! Det at kunne vide at man kunne smide arbejdet fra sig og søge til en anden person som man kunne slappe af sammen med, det var da befriende! Han kluklo ganske let for sig selv, som hun fastholdt at hun hverken var en fisk eller en gubbi, skønt han fandt det yderst morsomt! ”Ikke? Sådan som du kan sprælle? Jeg bliver næsten helt i tvivl,” endte han drillende, som han slap en munter latter, skønt han dog intet ondt mente i det, hvilket vel også var tydeligt? Han havde det sjovt, han havde det faktisk utrolig godt, hvilket var noget han værdsatte og var frygtelig glad for! Han lod hende blot vende sig om, hvilket han også bedst kunne lide, for så kunne han se hende direkte i blikket, hvilket var noget som han nød noget så frygteligt! At hun dog påstod at han ikke skulle være bekymret for hende, det var da noget pjat! ”Måske du ikke har noget imod at fryse, men det har jeg!” endte han lettere bestemt, selvom smilet dog ikke falmede, for hun skulle heller ikke tro at han bare var en kontrolfreak, men at han faktisk bekymrede sig for hende, for det gjorde han! ”Jeg vil ikke have at du skal blive syg,” endte han langt mere dæmpet, selvom han dog også var alvorlig og ikke mindst bestemt, for han mente det! Han sendte hende et betryggende smil, som hun slog armene omkring ham, for at vise at der ikke skete noget, at hun kunne stole på ham, for det kunne hun i den grad! Han lod dem dog forsvinde i det blå glimt, som han orbede dem indenfor …

… De endte ude på gangen, foran Raphaellas værelse. Lucas havde aldrig været inde på hendes værelse, så han vidste ikke hvordan det så ud og dermed kunne han heller ikke orbe sig derind, han var nød til at have det visuelt. Han havde dog ikke tænkt sig ordentligt om da han orbede dem indenfor, for han endte med at se ned af dem begge, hvor de dryppede og gjorde det hele vådt. Han fnes kort, hvor han trykkede hende let ind til sig. ”Vi må vidst hellere få os tørret,” endte han stilfærdigt og næsten smørret, som han ikke lige havde tænkt det igennem. Han vidste faktisk ikke hvor stort hendes værelse var, eller om hun faktisk havde et badeværelse, for ellers måtte de vel ind til ham? Han lod dog hende åbne døren, for det var hendes værelse og ikke hans, så retten til det havde han ikke - det følte han i hvert fald ikke.

[Deleted]

Raphaella slappede virkelig af med Lucas omkring sig. Om hun jo så ville det eller ikke, så var manden virkelig blevet hende et fristed, så selvfølgelig var det heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende. Hun var ikke den type som normalt åbnede op for andre, men sammen med Lucas, så kunne man virkelig heller ikke andet! Hun morede sig, hun kunne smide hæmningerne og hun behøvede virkelig ikke tænke helt over tingene, for.. det gjorde hun faktisk ikke, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han gjorde hende i frygtelig godt humør! Hun kunne smile og hun kunne le, så selvfølgelig var det også noget som betød meget for hende selv, for det var ikke noget som hun gjorde når hun var i nærheden af særlig mange, så selvfølgelig var det heller ikke noget som sagde så lidt for hendes vedkommende. Hans ord var noget som tydeligt måtte få smilet til at brede sig på hendes læber. Det gav hende virkelig en følelse af at være noget værdifuldt, også selvom han virkelig måtte overdramatisere, for det var der virkelig ikke nogen grund til som sådan, det var helt sikkert! Hun grinede ganske let. ”Jeg tænkte det nok! Kælderen er slet ikke noget for mig!” sagde hun morende, som hun vendte blikket roligt mod hans skikkelse. Hvorfor skulle hun se nogen andre steder? Han var jo en mand som tydeligt også måtte have det hele og mere til, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun smilede et stort smil. Han gjorde hende virkelig i så godt humør! Hun himlede let med øjnene. Det var bestemt heller ikke fordi at hun var en fisk! At han ikke ønskede at hun skulle fryse – den omsorg som han viste for hende. ”Du behøver virkelig ikke..” Hun endte med at tie i stedet for, hvor hun vendte blikket roligt mod ham med den samme rolige og stilfærdige mine. ”Jeg bliver ikke syg..” endte hun med en dæmpet stemme, idet at hun lod sig blive trykket direkte ind til hans skikkelse. Det var rart at stå ind mod hans varme favn. Det var noget som virkelig måtte få hendes hjerte til at hamre fast mod hendes bryst. Som de måtte orbe ind på slottet, så trykkede hun sig direkte ind til ham, så tæt på ham som hun overhovedet kunne…

… At de endte direkte ude på gangen, var noget som fik hende til at gispe lidt. Det var virkelig en meget ubehagelig måde at rejse på, hvilket hun allerede nu havde fundet ud af, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hun slap ham forsigtigt, også selvom hun blev stående. At hele gangen måtte ende våd udelukkende fordi at de stod der, var nu heller ikke noget som hun tog sig af. Hun vendte blikket stille op mod ham. Hendes værelse var på ingen måder stort eller i den kaliber som hans var, også fordi at hun kun var en simpel danser her på stedet. Hun bed sig let i læben. ”Det.. det lyder som en meget god ide..” Hun vendte sig stille mod sin dør, hvor hun næsten helt automatisk var endt med at gribe ud efter hans hånd, som hun åbnede sin egen dør. Der var en halvstor seng, ikke den bedste, men med en god pude, en dyne, et vindue vendt mod solen og haven, samt en kommode til tøj og.. det var så det. Og så de blomster som hun selv havde været ude i haven for at hente, også for at pynte bare en anelse op. Hun vendte blikket mod ham. ”Jeg ved godt, at det måske ikke er så fint som det du er vant til, men.. ja.. Velkommen til mit værelse,” tilføjede hun med et skævt og blidt smil.

[lucas]

At kunne slappe af fra arbejdet, var noget som Lucas ville sætte pris på og han havde endelig fundet en måde hvorpå han kunne; ved at være sammen med Raphaella. Her var hans fristed, her følte han sig fri, her kunne han smide hæmningerne og det betød ekstremt meget for ham! Det var noget som han fandt som en værdifuld tid og han nød hendes selskab, hvilket også var grunden til at han havde sagt ja til at lære hende med at læse og skrive og hjælpe hende med dansen, skønt der ikke var blevet til så meget dans denne dag, for de var endt med at kysse hinanden, så.. det var jo faktisk gået i stå, og nu var de så endt her i søen, noget der faktisk måtte more ham! Han trak muntert og stort på smilebåndet til hendes ord og nikkede ganske medgivende. ”Nej.. det gør du ikke,” medgav han lettere leende, for han morede sig virkelig sammen med hende, desuden lød hun næsten helt befriet over at hun ikke skulle ned i kælderen for at komme i arresten, selvom han da slet ikke ville kunne finde på at smide hende derned! Han holdt frygtelig meget af hende, så hvorfor skulle han? Han vendte blikket stilfærdigt imod hende og sendte hende et skævt smil. ”Det står da slet ikke til diskussion!” endte han uden at smilet falmede det mindste, som der intet ondt var ment i hans ord, skønt han var lettere bestemt, men det var jo ikke nogen synd at holde af en anden person, at ønske hende sikker og indenfor i varmen så hun ikke blev syg, det gjorde hun jo heller ikke ved ham. Desuden vidste han at hun kunne fryse, for det var jo præcis hvad hun måtte gøre i øjeblikket, noget der faktisk gjorde ham nervøs. At have hende tæt på sig, var noget som han faktisk nød, ligesom da han havde kysset hende, en følelse som han slet ikke ville glemme!
At de endte indenfor, kunne Lucas tydeligt mærke, da de jo blev mødt af varmen med det samme, selvom det heller ikke gjorde ham noget, så længe de kom ud af de våde klæder, så de heller ikke stod og dryppede det hele til. Han vendte roligt blikket mod hende og sendte hende et varmt smil. At komme ind på hendes værelse ville han ikke have noget imod, selvom han et sted følte at han ikke burde, for.. han var kongelig rådgiver og det at de havde kysset var jo faktisk at trække den for langt, så hvad ville folk ikke tro hvis han tog ind på samme værelse med hende? Han kunne dog tydeligt se at hendes kjole var endt langt mere gennemsigtig, så det var heller ikke fordi han ville tøve med at få hende indenfor i sikkerhed for andres blikke, selvom han selv ikke havde retten til dette udsyn, selvom han heller ikke bevidst gloede på hendes krop, for det var hendes øjne som han var så betaget af! At hun tog omkring hans hånd og åbnede døren indtil hendes værelse, kunne han tydeligt se at det ikke var særlig stort, selvom det jo faktisk var passende. Han lagde dog mærke til at der ikke var noget badeværelse. Et skævt og varmt smil gled over hans læber, som han så rundt i værelset, inden blikket faldt på hende, hvor han var endt med at stille sig bag hende med armene omkring hendes mave. ”Jeg synes her er perfekt,” endte han stilfærdigt, som han vendte blikket mod hende, inden han lagde hovedet tæt ind mod hendes. Han kunne faktisk godt lide det! ”Men her er intet badeværelse,” endte han stilfærdigt, som han vendte blikket mod hende. ”Tag noget tøj, så skal jeg føre os til mit værelse,” svarede han roligt, som han førte hende over til kommoden.

[Deleted]

Raphaella nød virkelig det faktum, at hun kunne slappe af sammen med Lucas. Han var virkelig et fristed for hende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun var ikke den som åbnede sig så meget overfor andre, men lige omkring Lucas, så kunne hun virkelig ikke andet. At dansen ikke var blevet til så meget, var noget som de nok kunne tage på et senere tidspunkt, det var bare frygtelig vigtigt at hun holdt sig i form, så det var noget som hun virkelig var nødt til, for det var virkelig, virkelig vigtigt, ellers endte hun da med at blive smidt ud, for så kunne de jo heller ikke bruge hende til noget, og det ønskede hun virkelig ikke! Hun kunne faktisk rigtig godt lide at være her, også fordi at Lucas var her, for det var noget som hun kun måtte nyde mere end det som hun kunne nyde noget som helst andet, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun sendte ham et smil og selv så glad og muntert et som intet andet! Hun slap et let grin og rystede på hovedet. Hvorfor han skulle være så omsorgsfuld overfor hende forstod hun ikke, selvom hun virkelig nød af det. ”Jamen..!” At han ikke ville lade det stå til diskussion var nu heller ikke noget som hun sagde det mindste til i den anden ende. At være ham så tæt var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod. Det var noget som skænkede hende et hamrende hjerte og en kraftig hjertebanken og det var rart. Han gav hende en form for spænding, samtidig med at han gav hende en form for tryghed og det var virkelig, virkelig rart!
At de var endt ved hendes værelse, var noget som forundrede Raphaella en anelse, for Lucas’ værelse var vel større og mere prægtig set i hendes øjne, for hun havde bare et sølle værelse med det som folk fandt direkte nødvendigt. Hun havde nu alligevel valgt at tage ham med sig ind på det. Nej, hun havde ikke tilgang til et badeværelse, men fællesbadet sammen med alle andre af tjenestestaben, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne tillade sig at sige noget som helst til i den anden ende. Hun vendte sig mod ham. Kunne han virkelig lide det? I hendes øjne så var det jo ren luksus kontra hvad hun kom fra; Gaden, men det var vel ikke så fint som det han havde? Det var da noget som hun var temmelig så sikker på i den anden ende! ”Jeg er glad for det..” sagde hun med et stille smil på læben som hun vendte sig mod ham. At han påpegede det manglende badeværelse var noget som hun selvfølgelig lagde mærke til. Med andre ord, så var han jo lidt mere vant til luksus end det som hun var, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til. ”Tja, jeg.. jeg klarer det j..” Hun tav ved hans ord. Ville han have hende med? Det var noget som direkte kom bag på hende. At han direkte trak hende med sig til kommoden fik hendes hjerte til at hamre, for.. ja, han skulle da ikke se hvad hun havde i sine skuffer. Hun bed sig let i læben og endte med at slippe hans hånd og åbnede den øverste skuffe. Der lå en enkelt kjole. Ikke en af de fineste, men den var der om ikke andet. Hun tog den roligt op i sine næver og vendte sig mod ham og med et stille og skævt smil. I forhold til ham så følte hun sig pludselig.. sølle.

[lucas]

Når det kom til Raphaellas helbred, så var der virkelig ikke noget at diskutere! Hun betød utrolig meget for Lucas og han ønskede ikke at hun skulle blive syg på grund af ham! Han havde kastet hende i søen, så det var naturligvis hans skyld at hvis hun faktisk endte med at blive syg eller forkølet. Det var slutningen af sommertiden og man kunne tydeligt mærke at det ikke var nær så varmt som det havde været; vandet var i hvert fald ikke. Han ønskede at hun skulle få noget tørt tøj på, så hun igen kunne få varmen og ikke ville blive syg, så at få hende med sig indenfor var det mindste han kunne gøre, så ville de desuden heller ikke blive begloet af de folk de passerede for.. folk skulle nødig få det forkerte indtryk! Og han var nød til at passe på sit omdømme, ikke fordi han var forfængelig og arrogant, nej, fordi et omdømme og rygte var noget som var ganske vigtigt for en højerestående person, for hvis folk troede det forkerte om ham, hvordan skulle de så kunne give ham deres respekt og tillid? Derfor var selv han nød til at være forsigtig, for han var jo selv ny som Kongelig Rådgiver og med den situation som landet lige havde stået i, så havde folket brug for at se at de havde en regering som ønskede det bedste for folket og som ikke bare pjattede rundt og spildte tiden væk. Han vendte roligt blikket rundt i hendes værelse. Det var ganske vidst ikke særlig stort, hun havde godt nok ikke et badeværelse og nej, det var heller ikke så luksuriøst som det han havde, men det mest nødvendige var her jo, hun havde da i det mindste en seng at sove i og en kommode til sit tøj, desuden så kunne han godt lide at det var så ganske simpelt. Han vendte roligt blikket mod hende igen og sendte hende et varmt smil. ”Det er godt,” endte han med det muntre smil på læberne, som han endnu engang vendte blikket ud mod værelset, han fandt det faktisk ganske hyggeligt! Han lod hende blot slippe sin hånd, så hun kunne trække den øverste skuffe ud, at der kun lå en enkelt kjole fik ham til at rynke brynene. Havde hun ikke mere end det? Der var selvfølgelig flere skuffer så han undlod at kommentere manglen på tøjet. Hans blik faldt på kjolen. ”Den ser da nydelig ud,” endte han stilfærdigt, som et tydeligt tegn til at han var tilfreds og at de nu kunne klæde om, for han ønskede ikke at hun skulle blive syg, for hun var jo stadig våd! ”Hold fast.” Mere sagde han ikke, som han lod armene glide omkring hende igen, så han kunne trykke hende ind til sig, inden de igen forsvandt i et blåt lysglimt og forlod hendes værelse …

… Denne gang dukkede de op midt inde i Lucas’ rum. Det var en del større end hendes og der var langt flere ting. Han havde to reoler i venstre side, fyldt med bøger og alskens nipsting, hvor reolerne grænsede op til en dør der førte ud til et mindre badeværelse. I højre side af rummet var der et skab til hans tøj og en stor himmelseng i øverste hjørne af højre væg, med himmelblåt sengetøj, hvor et natbord stod ved venstre side af sengen. Fulgte man linjen hen fra sengen og natbordet, var der en glasdør der førte ud til en mindre balkon, hvor man kunne gå ud og trække noget luft. Balkonen vendte ud mod haven og solen – nøjagtig som Raphaellas vindue havde gjort. Ved væggen bag dem, var døren der førte ud til gangen og ellers hang der malerier på væggen på hver side af døren. Han vendte roligt blikket mod hende. ”Kan du lide det?” spurgte han nysgerrigt, selvom han var sikker på at han kendte svaret. De stod på ganske blødt uldtæppe, som fyldte det meste af gulvet, skønt det dog ikke var særlig tykt. ”Kom,” endte han roligt, som han tog fat i hendes hånd og trak hende med sig over til venstre side og ud på badeværelset, hvor der var et stort skab, en bruser, et stort rundt badekar, en håndvask med små skabe nedenunder og et toilet. Han åbnede et af de større skabe, hvor han tog nogle håndklæder ud, hvor han rakte hende det ene. ”Her..” Han sendte hende et varmt smil, ”du kan få lov til at klæde om herude.” Han lagde nogle håndklæder ved siden af håndvasken, inden han gik ud i værelset igen og lukkede døren bag hende.