Research

[Deleted]

Raphaella havde bestemt heller ikke noget imod den form for bekymring, for det var virkelig en rar fornemmelse, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig skulle komme til stykket, for hun nød i den grad også af tanken. Det var bare så uvant at nogen i det hele taget ville skænke hende en tanke på den måde, for det var slet ikke noget som hun var vant til. Hun var vant til det hårde liv, hun var vant til at folk brugte hende som de lystede det og det var jo det samme som Sonic gjorde den dag i dag. Hun kunne på ingen måder slippe af med den pagt som hun havde hængende over hovedet. Nu hvor hun havde skænket Lucas så mange ledetråde, så håbede hun også et sted, at han ville være i stand til at regne den ud? Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme mine som tidligere, et sted spørgende til om han var i nærheden af det rigtige svar, selvom det slet ikke så sådan ud, hvilket et sted selvfølgelig også måtte irritere hende noget så grusomt. Hun rystede stille på hovedet. ”Jeg… jeg er bare ikke vant til at blive.. opvartet på den måde..” prøvede hun stille. Det var jo sandt. Som en kvindelig stripper fra Dvasias, så sagde det vel egentlig også lidt sig selv? At komme lidt ud, var i den grad også noget som hun måtte nyde af, for hun nød at være udenfor. Et sted så følte hun at der ikke var noget mørke som kunne fange hende eller tage hende herude, og selvfølgelig var det noget som virkelig betød meget for hende! En følelse af tryghed psykisk hvor han samtidig skænkede hende den fysisk, så det var virkelig bare en dejlig fornemmelse at sidde igen med, selvom hun vidste, at det kun var et spørgsmål om tid inden at det hele ville gå mod sin ende, hvilket var noget af det som hun helst ville undgå på alle måder! Hans ord og den våde klud over hendes næse, var noget som kun måtte få hende til at smile, for han var virkelig alt for god ved hende, om det jo så var noget som han ville det eller ikke, så var hun ligeglad! Hun fortjente virkelig ikke den behandling som han skænkede hende, også fordi at hun direkte stod og dolkede ham i ryggen ved at fortælle det hele videre, hvilket egentlig heller ikke var hendes hensigt på denne måde, men der var bare ikke noget som hun kunne gøre ved det, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket stille ned mod sig selv. ”Jeg dør jo heller ikke af det, men.. du er for god ved mig, Lucas!” fastholdt hun denne gang en anelse mere frustreret. Ikke fordi at hun havde noget imod det, for hun kunne rigtig, rigtig godt lide at være sammen med ham! Solen gjorde godt, fuglene sang og hun sad i hans selskab, det kunne bestemt heller ikke blive bedre end det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun trak vejret dybt, hvor hun heller ikke kunne lade være med at grine. ”Det var en genial idé ja… Men der mangler noget..” Hun sendte ham et muntert smil, idet hun rejste sig, tog omkring hans hænder og trak ham derved også med sig op at stå. ”Dans med mig!” opfordrede hun med et stort smil på læben. Om ikke andet, så var det jo trods alt hendes trygge havn og hendes indgangsbillet til at fortsætte arbejdet for Sonic, for et sted så.. stolede de vel på hinanden?

[lucas]

Måske at det lå til et lysvæsen at være god, venlig og imødekommende, og selvfølgelig kunne Lucas vise bekymring og omsorg overfor alle, det kunne han selv overfor tjenestefolket, hvis der skete noget med dem, for måske de ikke var så høje i rang, men.. de var jo også personer, selvstændige individer, så i hans øjne skulle de også have det godt. Det var dog noget andet med Raphaella, der var han faktisk blevet direkte panikslagen og næsten.. skræmt? Det var ikke noget som lå til ham normalt når han blev bekymret, men det gjorde det denne gang, for det havde virkelig set utrolig slemt ud! Det gjorde ham dog langt mere lettet, nu hvor hun så ud til at have det bedre, for den friske luft gjorde måske også sit? Derfor ville han stadig være forsigtig, for han ønskede heller ikke at hun skulle falde om. At hun ikke var vant til at blive opvartet på den måde, gav ham næsten kun ønsket om at gøre det hver dag, selvom han vidste at det ikke blev en mulighed, for.. i princippet havde han ikke særlig meget tid, specielt ikke når hverken Elanya eller Jason var til stede, og det var jo faktisk værst med Jason for han var væk i flere dage, fordi han skulle hele vejen til Dvasias, for at se til Lisa og det tog frygtelig hårdt på Elanya, når hun stod med det hele selv, så til tider gav han hende fri så han kunne tage over, og selvfølgelig var det også hårdt for ham, men.. han tog det ikke så tungt, det var mere tiden det kneb med. Han sendte hende et skævt smil. ”Så må du hellere vænne dig til det.” Han blinkede drilsk til hende, som han kort lod blikket glide rundt omkring i haven. Det var virkelig et smukt vejr! Det var varmt, solen skinnede, fuglene sang og det kunne virkelig ikke blive bedre, og kun fordi at hun sad ved siden af ham. Han vendte roligt blikket mod hende igen, hvor et muntert glimt indfandt sig i hans smaragdgrønne øjne, som søgte direkte til hendes smukke brune, han sådan nød at betragte og kigge direkte ind i, for de gav ham en underlig følelse af velvære. At hun mente at han var for god ved hende, fik han næsten uskyldigt til at rykke tættere på hende, så de næsten sad helt tæt. ”Virkelig? Er jeg også for god, hvis jeg gør.. sådan:” Han løftede kluden over hendes hoved, inden han vred den, så vand dryppede ned på hendes hoved, inden han slap en munter latter, imens han foldede kluden fladt ud på hendes hoved. ”Meget bedre!” svarede han muntert og lettere bestemt, selvom han ikke kunne holde den muntre latter tilbage. Han vendte endnu engang blikket rundt i haven. Det havde faktisk været en rigtig god idé at søge udenfor, for det var virkelig godt vejr! Han så roligt mod hende igen, selvom smilet falmede, da hun rejste sig op og bad ham om at danse med hende. ”Jamen jeg..” Han nåede dog ikke at få et ord indført, inden hun trak ham med op at stå, hvor han ikke kunne få sig selv til at trække hænderne til sig, specielt ikke når hun nu holdt om dem. Han vendte roligt blikket mod hende – en anelse nervøst. Han havde selvfølgelig lovet hende at hjælpe med dansen, men.. det var virkelig lang tid siden at han selv havde gjort det! ”Jeg.. jeg vil ikke ødelægge det med mine to venstre fødder!” afveg han, næsten som om det var et klogt valg at lade ham blive siddende, for det var da også sådan at han så på det!

[Deleted]

Raphaella var slet ikke vant til at folk skænkede hende så meget som en tanke i det store og hele, hvilket var noget som selv Lucas havde forandret på ingen tid. Han passede på hende, han vogtede om hende og han spurgte faktisk ind til hende som en af de eneste igennem hendes liv. Hendes forældre havde vendt hende ryggen da hun valgte at vie livet til dansen, så dem havde hun jo heller ikke nogen kontakt mere. Selvom hendes liv var temmelig kort af sig, så gjorde det alligevel frygtelig ondt med tanken til at hun var fanget i det spind som hun var og ikke kunne fortælle nogen som helst, at hun havde disse store problemer, hvilket var noget som i den grad også måtte frustrere hende! Lucas vidste tydeligt ikke hvad der foregik lige under hans næse og et sted så gjorde det hende ked af det, for hun kunne slet ikke fortælle det videre til ham, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke. Ganske svagt bed hun sig selv i læben og rystede så på hovedet. Hun rystede stille på hovedet. ”Jeg er jo ikke andet end en simpel danser med en direkte.. tragisk fortid Lucas..” sagde hun dæmpet og med en mindre usikkerhed. End ikke det var jo en løgn, for hun havde altid været af typen som havde været tvunget til at skulle klare sig selv, og se hvor hun var endt nu! Det var jo heller ikke fordi at man kunne sige, at det var noget som gik til hendes fordel om ikke andet og det var noget som virkelig, virkelig måtte frustrere hende som intet andet overhovedet! At han kom tættere på hende, havde hun for sit vis ikke noget imod, også selvom hun vidste at det var.. forkert. Hendes hjerte begyndte at hamre direkte mod hendes bryst, som han endte med at sætte sig helt tæt til hende. Han var en mand med et hjerte af guld og hun tilsvinede det bag hans ryg og det var noget som selv gjorde frygtelig ondt! At han vred kluden over hovedet på hende, fik hende til at gispe let, hvor hun kom med et halvvejs skrig, for det var koldt når det løb ned af hende og ned i nakken! Hun vendte blikket mod ham og mindre skulende, selvom hun ikke kunne holde masken til sidst og bare endte ud i en latter. Hun rystede morende på hovedet og uden at tage blikket det mindste fra ham. ”Du er skør er du!” sagde hun grinende og tog fat i kluden som hun lagde ovenpå hans eget hoved, idet hun foldede hænderne så fint i sit eget skød og så ud i luften som havde hun ikke gjort noget som helst.
At byde Lucas op til dans var noget som hun selv nød. I hendes øjne, så var det en måde hvorpå at de kunne knytte deres bånd tættere til hinanden, de kunne slappe lidt af og bare glemme alt det andet omkring dem. For hende så havde det en ganske særlig betydning; Frihed. Hun tog begge hans hænder og trak ham lidt mere ud i det åbne. De mørke øjne faldt direkte til hans skikkelse, hvor hun rystede lettere bestemt på hovedet. ”Sikke noget pjat, Lucas! Det vil være mig en ære at danse med dig,” forsikrede hun roligt og med det samme stille smil på læben. Hun tog hans ene hånd som hun roligt lagde ved hendes egen hofte, hvilket automatisk tvang dem begge tættere på hinanden. Hånden lod hun selv glide mod hans skulder, som hun strøg ganske let og selv uden at tage blikket fra ham. Hun var måske ikke en født selskabsdanser, men hun kunne faktisk godt hvis det var det! ”Så lad os forme den ene venstrefod til en højre, hvad siger du til det?” Hun sendte ham et stille smil og selv uden at fjerne blikket. Hun kunne ikke få sig selv til at se andre steder end i hans flotte øjne.

[lucas]

At Raphaella ikke var vant til denne form for opvartning var noget som faktisk måtte more Lucas en anelse. Med den fortid som hun havde, så undrede det ham virkelig ikke, for så skulle det ikke undre ham at hun var vant til at klare sig selv, men han måtte jo bare vise hende at det sagtens kunne ændre sig, for.. han nød faktisk at være om hende på denne måde. Han kunne godt lide at vise hende omsorg, da det bragte ham en anelse tættere på hende, hvor han fandt en underlig form for tryghed, selvom det ikke var noget som han ville fortælle hende, for så troede hun da først at han var blevet skør! Han rynkede brynene en anelse og rykkede sig en anelse tættere på hende, som han tog omkring hendes hænder. ”Men det er jo nøjagtig hvad det er; fortid. Ingen siger at det ikke kan ændre sig Raphaella,” svarede han stilfærdigt, som han klemte ganske blidt og opmuntrende omkring hendes hænder, så hun ikke skulle være så nedtrygt, for det ønskede han ikke, hun havde sådan et sødt smil, som kunne smitte af, så at se hende trist var slet ikke noget som han brød sig om. Han ville gerne opmuntre hende lidt, specielt når det var tydeligt at hendes fortid måtte nage hende så meget, men det havde hun da slet ikke behov for at tænke på længere! Nu var hun her, sammen med ham, så han skulle da nok få hende i godt humør og vise hende at hun ville få et godt liv. At hun kom med et halvvejs skrig, da han vred kluden over hendes hoved, var noget som virkelig måtte få ham til at grine, for det var virkelig komisk! Han sad og var næsten flad af grin på stenen, så det var lige før at han faldt ned, og da han var ved at falde til ro, vendte han blikket mod hende igen og brød igen ud i latter. Hans latter stoppede dog brat, da hun selv valgte at lægge kluden over på hans hoved, så han kunne mærke det dryppe en anelse ned i hans nakke, hvilket fik ham til at gyse ganske let. Han tog roligt kluden. ”Ja? Men du nyder det gør du!” svarede han muntert, som han nærmest krøllede kluden samme og kastede den mod hendes ansigt, som havde det været en snebold, når hun nu sad der og så så uskyldig ud, for det var det sidste hun var! Han slap en munter latter og rystede smilende på hovedet. Det var lang tid siden at han havde fundet tid til sådan sjov, for han kunne ærligtalt ikke huske hvornår han sidst havde moret sig så godt, som han gjorde sammen med Raphaella.
At hun blot havde trukket Lucas med ud på græsset, for at de skulle danse var slet ikke noget som han havde regnet med. Det var tydeligt at hun var en kvinde med meget energi og noget som helst skulle ud, ikke fordi at det gjorde ham noget, for det var næsten befriende at være sammen med én som var så energisk. Han fulgte hende dog med ud i det mere åbne, selvom han blev en anelse mere nervøs. Han vidste godt at han havde sagt ja til at hjælpe hende, men.. det var jo kun for at gøre hende glad, for normalt hadede han at danse, desuden var han ikke god til det! Et stille smil gled over hans læber til hendes ord, hvor han næsten blev helt forlegen. ”Okay.. men det er på egen risiko!” svarede han drillende, som han roligt tog fat omkring hendes hånd og lod den anden finde vej til hendes talje, hvor hans hjerte begyndte at hamre af sted imod hans bryst, da de endte langt mere tætte. Han sank en klump og nikkede lydløst til hendes ord. Hendes strøg mod hans skulder måtte berolige ham et sted, hvor hans smaragdgrønne øjne søgte direkte til hendes flotte mørke, idet han begyndte at tage et skridt og starte dansen.

[Deleted]

Det var kun tydeligt for Raphaella at Lucas slet ikke vidste hvad hun var påvirket og præget af. Hun havde ikke noget andet valg end at skulle komme tæt på Lucas, og så tæt på ham at hun fik hans tillid, så hun havde noget at give videre til Ilosonic, for det var virkelig noget som gjorde ondt på hende, for hun kunne faktisk rigtig godt lide at være i nærheden af ham, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt, det var der heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig skulle komme til stykket. Han opvartede hende på en måde, som hun slet ikke kunne have med at gøre, for det var slet ikke noget som hun var vant til fra nogen steder. Hendes forældre havde vendt hende ryggen da hun havde valgt sin egen vej og sin egen fremtid, så dem havde hun slet ikke kontakt med i dag. Hun var bogstavelig talt alene og med en fortid som hun slet ikke kunne løbe fra. Hun sendte blot Lucas et stille og dog så skævt smil, idet hun let rystede på hovedet og vendte blikket derved stille ned mod sine hænder ved hans ord. ”Du skulle bare vide, Lucas..” I sig selv, så var det mere ord henvendt for hende selv, end det som det var for ham, men det var nu heller ikke noget som hun tænkte over som sådan. Hun vendte de mørke øjne endnu en gang mod ham og med den samme mine. Han var så sød og omsorgsfuld overfor hende, at det jo slet ikke var noget som hun kunne se bort fra, hvilket selvfølgelig også var noget som betød ekstremt meget for hende selv! Hun lod hovedet søge let på sned. Hun var måske i sikkerhed på slottet, men det hvilede stadig over hende som en mørk skygge og uanset hvor hun løb hen, så ville hun ikke kunne gemme sig, hvilket i den grad var det værste af det hele! Kluden som han havde ladet glide over hendes hoved, var noget som havde fået hende til et halvvejs skrig, for det var faktisk koldt! Hun sad fuldkommen stiv, idet hun vendte sig mod ham. Det var rart i denne sommervarme, det var rigtigt, men alligevel! Hun endte dog med at grine, da hun gav ham den op og endda oppe på hans hoved, så han selv kunne få lov til det. ”Siger hvem?!” spurgte hun morende og med et kæmpe smil på læben. Det var end ikke noget som hun ville skjule, for hun havde det virkelig godt med ham.
At komme tæt på Lucas, var slet ikke noget som Raphaella havde det mindste imod, for det var en undskyldning for at komme tæt på ham og hun nød det jo.. altid! Han havde taget sig af hende siden hun var kommet her første dag, så selvfølgelig var det noget som betød ekstremt meget for hendes vedkommende, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. De mørke øjne vendte hun op mod ham og med det store smil på læben. Han var en travl mand, så meget vidste hun, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde det nemmere for hende, for det var egentlig bare at nyde stunderne når de endelig ville dukke op, for det var virkelig ikke nemt. ”Jeg tror nu godt, at det er en risiko som jeg er villig til at løbe..” Hun sendte ham et betryggende smil da han lagde hånden omkring hendes talje, for det føles virkelig, virkelig godt. De mørke øjne vendte hun roligt op mod ham, da han begyndte at flytte fødderne, hvor hun roligt fulgte ham i hans gang, ganske let og elegant. Hånden lod hun roligt hvile mod hans skulder og med blikket i hans. Jo mere han bevægede sig, jo tættere på ham kom hun faktisk på hans ansigt med sit eget, selvom det nu heller ikke var noget som hun direkte kunne sige sig, at tænke over.

[lucas]

Lucas kunne virkelig ikke andet end at nyde Raphaellas selskab. Hun var så god og mild, hun havde faktisk forstand på humor og hun fik ham til at slippe lidt af arbejdet for at slappe lidt af, hvilket han faktisk godt kunne lide. At bringe tid sammen med hende, om det så var via at lære hende at læse og skrive eller via dansen var ham ligegyldigt, for det var sammen med hende og det var det eneste som betød noget! Han kunne rigtig godt lide Raphaella og det var vel også ganske tydeligt? Ellers ville han da slet ikke vise hende denne form for omsorg og ellers sidde og drille hende som var de to små børn, for normalt var han ganske alvorlig og tog tingene seriøst, for det var jo krævet af ham når han var kongelig rådgiver, men hun fik ham til at slippe hæmningerne, hvilket han faktisk rigtig godt kunne lide. Han skulede drillende til hende, da hun havde lagt kluden over hans hoved, hvor han selv kunne mærke at det dryppede ned i hans nakke, skønt det ikke var mange dråber, da han allerede havde vredet den ud over hende. ”Årh hold da op!” Han tog roligt kluden af sit hoved. ”Du ville ikke sidde der med det store smil om læberne, hvis du ikke nød det!” svarede han morende, som han tog kluden og nærmest tværede den ud i hendes ansigt, blot for at give slip, så den faldt ned i hendes skød. Han slap en munter latter, som han slet ikke kunne lade vær, for det var virkelig morende! Smilet prydede hans rosenrøde læber, hvor de smaragdgrønne øjne hvilede morende og faktisk glædeligt på hende, for hun havde gjort ham utrolig glad, det var jo faktisk rart at kunne smide lidt af hæmningerne og glemme omverdenen for et sekund, for det var jo ikke fordi han ikke tog sit job seriøst af den grund, men selv en mand som ham havde brug for en pause af og til.
Det var ikke fordi at Lucas ikke kunne danse, for selv det havde han lært, men han havde aldrig rigtig brudt sig om det, så kunne han så undgik han det altid, og han havde vel kun sagt ja til Raphaella fordi han ville nyde hendes selskab? Det gav ham en mulighed for at være sammen med hende og det kunne han ærligtalt ikke sige nej til! Han førte hende roligt ud i dansen, selvom hans blik til at starte med hvilede på deres fødder, da han lige skulle huske de mange trin og hvordan man førte sin modpart rundt, for det var jo faktisk lang tid siden at han sidst havde været ude for at danse. Som han dog blev mere vant til det og fik rytmen ind i kroppen, vendte han roligt blikket mod hendes mørke øjne, der allerede med det samme måtte fange ham, hvor han næsten helt glemte dansen og bare førte hende rundt ude på græsset. Et let smil fandt sted på hans læber, selvom han faktisk mildt sagt var væk i hendes smukke øjne. De flotte brune øjne, som han kunne fordybe sig i så let som ingenting. Hun var så smuk, så god af sig, selvom hun faktisk havde levet i Dvasias, hvilket man slet ikke kunne mærke på hende, men alle kunne vel forandre sig? Det var også derfor alle havde fortjent en chance til – i hvert fald i hans øjne. At hun kom tættere og tættere på ham med hovedet, lagde han ikke synderligt mærke til, da han var væk i hendes øjne, selvom det dog resulterede i at han selv førte sit eget hoved tættere mod hendes. Han lagde ikke mærke til hvor han egentlig førte dem hen, om de egentlig dansede ind i noget, for han stod næsten der som var han i trance.

[Deleted]

Raphaella kunne virkelig ikke gøre andet end at nyde Lucas’ selskab. Så omsorgsfuld og god som han var overfor hende, så fik hun det stadig mere og mere dårligt med tanke til det som hun faktisk gjorde mod ham, for hun kunne slet ikke have noget med den tanke at gøre. Hun havde bare ikke noget andet valg, om det var noget som man ville det eller ikke! Hun kunne ikke lade være med at more sig sammen med ham, hun kunne slet ikke lade være med det! Hun elskede at være sammen med ham, også selvom hun måtte tænke langt mere over hvad hun sagde, men det var nu alligevel noget som hun kun blev bedre og bedre til med tiden, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt når det endelig skulle komme til stykket. Hun vendte blikket direkte mod ham, også selvom han tog kluden og tørrede det hele af i hendes ansigt, hvilket kraftigt var noget som fik hende til at stivne! At lege sådan rundt som havde de været børn, var slet ikke noget som hun var vant til, men hun kunne i den grad godt lide det! Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, hvor hun direkte sad og måbede. ”Det der gjorde ud bare ikke?!” endte hun med en tydeligt morende stemme, for det var noget som hun virkelig var glad for. Hun elskede at se ham smile og hun elskede i den grad også at se ham reagere som han gjorde, også fordi at det var omkring hende, hvilket kun gjorde det hele langt mere specielt også set i hendes øjne, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så kunne man ikke gøre noget andet ved det.
At komme ud og danse lidt med Lucas var nu heller ikke noget som hun havde noget imod, også selvom hun slet ikke kunne forstå at han gjorde alt det for hende som han gjorde. Tanken om at han var i færd med at lære hende at læse og skrive, var noget som selvfølgelig gjorde hende glad, for det var virkelig en ekstrem vigtig ting at kunne, så meget vidste hun da, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde det nemmere for hende, for hun vidste at det slet ikke var noget som hun burde lære sig, for hun var slet ikke en del af den del af befolkningen som havde behov for at lære det, selvom det var noget som virkelig måtte irritere hende. Hun vendte blikket roligt mod ham og med den samme rolige mine. At han endelig så i hendes blik i stedet for ned på deres fødder var noget som kun fik hende til at smile langt mere bredt end det som hun havde gjort til nu, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt på nogen som helst måde overhovedet. Blikket så slet ikke væk fra hans og selv ikke da hun kom tættere og tættere på hans ansigt, selvom det nu heller ikke var noget som hun tænkte mere over direkte, hvis hun ellers kunne blive fri for det. At han selv kom tættere på hende, mærkede hun sig ikke rigtigt af, som hendes blik hvilede direkte i hans, for hvad skulle hun da ellers sætte sig til at se på? Hans øjne fangede hende virkelig som intet andet overhovedet. Som de fortsatte dansen, så endte hendes læber ganske kort med at strejfe hans, forsigtigt og blidt, idet hun skænkede ham et meget forsigtigt og yderst prøvende kys.

[lucas]

At sidde på denne måde og faktisk drille en anden person, smide hæmningerne lidt uden at tænke over at der kunne være andre til stede, var slet ikke noget som Lucas gjorde normalt. Han var en respektabel og anstændig mand, men.. alle kunne vel have behov for at smide hæmningerne lidt og faktisk bare være sig selv? Det var hvad han følte at han kunne være sammen med Raphaella. Og det var vel ikke nogen dårlig ting? Det så jo ud til at hun morede sig lige så meget som han selv gjorde. Desuden så var hun så mild, god og sød, og hendes smil smittede så hurtigt af på ham selv! Han kunne virkelig ikke andet end at nyde hendes selskab! For han kunne faktisk ikke huske hvornår han sidst havde haft det så sjovt og så godt! At hun måbede var noget som fik ham til at flække af grin, for det var virkelig guld værd at se! ”Åh jo jeg gjorde!” svarede han drillende, som han lod den ene arm falde omkring hende og trykke hende ind til sig. ”Men det er ikke det værste jeg kan gøre,” hviskede han lumsk og dog drillende mod hendes øre. Han kunne gøre hende langt mere våd end dette på et splitsekund, selvom han dog tvivlede på at hun ville blive glad for det. Han sendte hende et stort og uskyldigt smil, selvom det var tydeligt at se i hans smaragdgrønne øjne at han morede sig, for det var noget som han slet ikke kunne skjule! Og desuden.. hvorfor skulle han skjule det? Hun var grunden til at han havde det så sjovt, så selvfølgelig havde hun krav på at vide og se at dette faktisk var hendes fortjeneste, for sådan her opførte han sig jo normalt aldrig!
At hun kom tættere på Lucas, var slet ikke noget som han lagde mærke til. Hans underbevidsthed havde opfanget det, hvilket var grunden til at han faktisk selv lod sit komme tættere på hendes. For det som han faktisk tænkte på i øjeblikket, hvor han faktisk måtte danse med hende, var at hun havde sådanne smukke øjne, som han virkelig ikke kunne se væk fra. Hans tanker hvilede kun omkring hende og intet andet, for han havde helt glemt at de dansede, så om han gjorde fejl eller ej var slet ikke noget han skænkede den mindste tanke på noget som helst tidspunkt. Han lod næsten hovedet søge automatisk på sned, da hun faktisk valgte at komme ham så tæt, at hun skænkede hans læber et kys, hvor hans øjne måtte glide halvt i. Han flyttede roligt hånden fra hendes talje op til hendes hals og halvt mod hendes kind, hvor han – uden at tænke over det – stoppede dansen, og tildelte hendes læber et dybere og mere lidenskabeligt kys, selvom han selv gjorde dette uden videre at tænke over hvad han faktisk gjorde for.. han gjorde egentlig kun det som han havde lyst til, stadig fanget i hendes øjne, skønt de gled helt i, da han trykkede læberne imod hendes i et ordentligt og mere sikkert kys. Han holdt hende dog stadig i hånden, hvor han næsten måtte lade sine fingre glide ind mellem hendes, for at sammenflette dem, selvom han gjorde alt uden rigtigt at tænke over det. Det var først efter flere sekunder, at han valgte at trække hovedet til sig, og hånden med, som det faktisk gik op for ham at han slet ikke burde. Den røde farve steg ham til hovedet, hvor han vendte blikket forlegent væk fra hende. ”U-undskyld..” Det var også først her, at han havde lagt mærke til at de var danset længere ind i haven og et stykke væk fra slottet.

[Deleted]

Raphaella kunne virkelig smide alle hæmninger og være den kvinde som hun altid havde drømt om at være. Hun kunne have det sjovt, hun kunne more sig og samtidig så kunne hun føle sig tryg i nærheden af en anden mand, hvilket selvfølgelig også var noget som betød uendelig meget for hende, for det var bestemt heller ikke noget som hun gjorde hver eneste dag! At han direkte havde gjort hende våd, var nu heller ikke noget som hun sagde noget til som sådan, for et sted så var det behageligt her i varmen og alligevel så var det jo også koldt! Hans latter var noget som varmede hende fra hjertet og ud i en hver tænkelig del af hendes krop, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile og vende blikket op mod ham, som han lagde armene omkring hende. ”Du får så meget igen!” endte hun med en direkte latter, for hun havde det virkelig bare sjovt! At hun så endte helt tæt ind til ham, som han lagde sin arm omkring hende, var nu heller ikke noget som hun havde noget imod som sådan, selvom det måske var en anelse.. Uprofessionelt? Ikke at det gjorde hende noget, for man kunne jo heller ikke være på arbejde 24 timer i døgnet, så det at se ham være lidt sig selv, var altid noget som gjorde hende glad. Hun smilede let som hun lagde sig mere ind mod hans favn. ”Virkelig..? Såsom hvad?” spurgte hun morende.
At dansen var endt så tæt som den var, var nu heller ikke noget som Raphaella direkte havde regnet med, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende noget direkte, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun nød at have ham tæt på sig og jo tættere på ham som hun kunne komme jo bedre var det også selv set i hendes øjne. At hun kom frem med den forsigtighed og at han ikke stoppede op eller afviste hende var det eneste som skulle til for at hun turde at tage det lille skridt videre. Måske at de ikke havde kendt hinanden så længe, men det var virkelig irrelevant for hendes vedkommende. At han selv valgte at stoppe dansen var nu heller ikke noget som gjorde hende noget, hvor hun selv lod øjnene stille glide i som han førte hånden fra hendes talje og op til hendes kind, idet at kysset blev gjort langt mere selvsikkert. Øjnene gled helt i for hendes vedkommende, da hun mærkede ham gengælde og besvare det, for det havde hun da aldrig nogensinde regnet med at han ville gøre! Fingrene som blev flettet sammen var noget som hun mere end glædeligt måtte følge ham i. Et sted så var dette også noget som hun selv måtte ønske, også fordi at det virkelig, virkelig måtte være så forbudt som intet andet. Hun stod der.. Fanget i øjeblikket og den form for ekstase selvom det hele endte med at blive revet tilbage til virkeligheden da han brød det hele. Hun åbnede øjnene stille og vendte blikket mod ham. Den røde farve i hans kinder og det at han vendte sig væk fra hende, var næsten noget som hun anså som en afvisning, hvilket var noget som direkte førte til et stik direkte i hendes hjerte, for.. det havde jo aldrig nogensinde været hendes mening! Hun vendte blikket direkte chokeret op mod ham, som han trak sig fra hende, selvom hun stadig stod med hans hånd i sin. ”Det… det er ikke dig som.. som skal undskylde.. Tilgiv mig..” endte hun dæmpet som hun forsigtigt gav slip på ham, da hendes egen rødmen kraftigt måtte stige hende til kinderne.

[lucas]

Det var virkelig længe siden at Lucas havde moret sig i en anden persons selskab, for hele hans liv havde næsten mere bestået af alvor end det havde af sjov, det havde det især på det sidste, hvor han mere eller mindre havde boet i kirken som Guds mand, han var jo trods alt frygtelig kristen, for det var den tro han var opvokset med og levede af. Og da han var blevet kongelig rådgiver så var han faktisk blevet langt mere alvorlig, for det job var trods alt vigtigt! Han gjorde virkelig hvad han kunne for at rette op på alt her i Procias, for han hjalp trods alt kongen og dronningen med det hele, selvom han jo faktisk blev glemt i enden, for det var ikke ham som fik æren af at hjælpe Procias op på benene igen, skønt han dog ikke følte jalousi på nogen måde, for han fandt det kun vigtigt at det var dronningen og kongen som fik æren af det, det var jo trods alt med til at opretholde deres gode rygte og ry. Men af den grund, så kunne han vel også godt tillade sig at more sig bare lidt? Det kunne han faktisk godt have brug for! Han vidste jo at Jason så til Lisa, og Elanya så til Derick, så hvorfor måtte han ikke se til Raphaella? Det var jo faktisk her han fandt sit fristed. Smilet bredte sig kun på hans læber til hendes ord. ”Og hvordan vil du dog give igen?” spurgte han lettere nysgerrigt, selvom det store morende smil ikke falmede det mindste. Armen glid rundt omkring hendes skuldre, hvor han blot lod hende ligge sig mere ind til ham, for det havde han faktisk ikke det mindste imod. At hun spurgte hvad han kunne gøre for at gøre det hel værre, skulle han nok vise hende før eller siden! ”Er du sikker på at du tør vide det?” spurgte han i en hviskende og hemmelighedsfuld tone, blot for at gøre hende endnu mere nysgerrig.
Den måde som Raphaella kunne fange Lucas på, var virkelig skræmmende! Han havde aldrig nogensinde følt sig så tiltrukket af en anden person før og det var ikke kun fordi hun var smuk – for han ville lyve hvis han påstod andet! – nej det var lige så meget hendes person, han vidste jo trods alt at hun var fra Dvasias, skønt hun faktisk aldrig havde fortalt ham det, men hvis hun skammede sig over det, hvorfor så gøre det hele meget værre? Han havde ikke sagt at han vidste noget, eftersom han et sted ville se hvordan hun var som person, hvad der lå under alt det hårde ydre, selvom hun faktisk havde været helt imødekommende fra starten af. Men han havde ikke dømt hende, og hvordan skulle han, nu hvor han var kommet så tæt ind på hende? Hun mindede jo slet ikke om en dvasianer på nogen som helst måde overhovedet! At de var endt med at stoppe dansen, for at ende helt tæt i et kys, var slet ikke noget som Lucas egentlig havde opfanget som så, da han faktisk havde ønsket at kysse hende, han havde altid undret sig over hvordan det var at mærke hendes læber, og nu hvor han gjorde det, kunne han tydeligt mærke hvor varme og bløde de var. Noget som tydeligt måtte få hans hjerte til at slå hårdere og hurtigere imod hans bryst, selvom.. det var vel forkert? Som han havde trukket sig væk, bed han sig svagt i den bløde underlæbe, for det blev pludselig så.. akavet. Han vendte blikket brat mod hende til hendes ord, hvor han greb fat omkring hendes hånd med begge sine. ”Nej!” endte han hurtigt.. selvom det vel var for hurtigt? Han slap roligt hendes hånd, selvom det vel følte som en afvisning? Så han tog omkring hendes hånd igen med begge sine og gav hendes hånd et let klem. ”Du skal ikke undskylde..” Han lod roligt sin pande møde hendes, hvor han lod sine tomler stryge hende over håndryggen, ”for.. jeg nød det.” Han vendte forsigtigt de grønne øjne mod hende igen, da han var i tvivl om hvordan hun ville reagere, men.. han var jo faktisk bare ærlig.

[Deleted]

At more sig på denne her måde var virkelig ikke noget som Raphaella gjorde med nogen normalt, for hun fandt virkelig ikke den ro som hun gjorde sammen med Lucas. Hun kunne virkelig more sig med den mand, så det var noget som havde en ekstrem stor betydning for hende. Hun kunne grine og hun kunne le, så selvfølgelig var det noget som virkelig måtte betyde frygtelig meget for hendes vedkommende. Hun vendte de mørke øjne stille op mod ham og med det tydelige drilske glimt i øjet. Der var jo heller ikke nogen grund til at skulle skjule det for ham, var der? Han fik hende til at føle sig i så godt et humør og det var virkelig, virkelig rart på alle måder, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun trak vejret dybt og blev selv siddende helt tæt ind til ham, for det var.. rart på en måde som hun slet ikke kunne beskrive, også selvom hun vidste, at det sikkert også ville være direkte forbudt, om det var noget som man ville det eller ikke. Der var ikke noget som man direkte kunne gøre ved det. Hun grinede med en mild stemme. Så mild og blid som intet andet. Selvom hun måske var en dvasianer, så var det slet ikke noget som gjorde hende til en dvasianer som sådan. Han havde fundet meget af det gode frem i hende og det var noget som hun virkelig også var frygtelig taknemmelig for. ”Jeg er en kvinde med mange talenter.” Hun blinkede let til ham, idet at hun igen slap et grin. ”Prøv mig.. Jeg er ikke så sart igen,” påpegede hun morende.
At være så tæt på en anden mand og faktisk være i stand til at nyde det, var heller ikke noget som Raphaella havde gjort før, så det var bestemt heller ikke noget som man skulle tage så let. Hun bed sig svagt i læben. At hun havde kysset ham og endda besvaret det som han havde gjort det langt mere selvsikkert, var noget som forundrede hende, men hun nød det i den grad også! At han så bare vendte sig væk fra hende, var virkelig et stik i hendes hjerte som intet andet overhovedet! Hun trak hånden stille til sig, også selvom det gispede helt for hende, som han vendte sig mod hende og bare tog fat omkring hendes hånd igen. At han så slap kun for at tage omkring den igen var noget som direkte forvirrede hende. Hendes hjerte slog uroligt mod hendes bryst. Hun vidste at hun havde krydset en grænse som hun slet ikke burde have krydset – hun havde kysset den kongelige rådgiver! Og hun burde virkelig ikke! Hun vendte blikket næsten hjælpeløst mod ham og med den samme mine som tidligere. Panden som mødte hendes var noget som fik hende til at stirre ham direkte i blikket. Hun blinkede let med øjnene. ”Du.. du nød det?” gentog hun stille, som hun selv tydeligt måtte falde en anelse til ro, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt for hendes vedkommende. Hun sendte ham et stille smil, hvor hun roligt trykkede omkring hans hånd, en anelse mere selvsikkert end det som hun havde været tidligere. Hun vendte blikket stille mod sig selv. ”Det.. det gjorde jeg også.. Lucas. Meget.” sagde hun roligt, som det nu tydeligt måtte være hendes tur til at rødme kraftigt op. Det var ikke noget som hun nogensinde havde sagt til nogen mand tidligere!

[lucas]

At de var endt med at stå og kysse, var slet ikke noget som Lucas havde forudset! Han havde slet ikke været meget for at danse med hende, for han ville nødig gøre det dårligere for hendes vedkommende, for han var slet ikke så god som hende! Han kunne ikke danse på egen hånd som hun kunne, men han kunne da sagtens danse parvis, eftersom det var det som han var opdraget til. Han var og blev en gentleman, og enhver gentleman havde lært at danse, og som kongelig rådgiver var det ham faktisk krævet til de større bal, da han jo selv skulle mænge sig med folket, invitere kvinder op til dans og så videre. Han sendte hende et lettere forlegent smil, som han endte med at vende blikket ned ad, hvor de smaragdgrønne øjne faldt på deres hænder. Han nikkede ganske let. ”Mhm..” svarede han med en næsten grødet stemme, da han faktisk fandt det akavet. Det var så frygtelig lang tid siden at han havde været en kvinde tæt og han havde jo været munk det meste af sit liv, så det var ikke fordi at han havde tænkt på at skulle slå sig ned, men.. eftersom han havde opgivet munkelivet, så var det vel anderledes? Han mærkede tydeligt hvordan hans hjerte måtte hamre af sted imod hans bryst. Han så først mod hende igen, da hun selv sagde at hun havde nydt det, hvor han lagde mærke til hendes rødmen, skønt han dog ikke kommenterede den, da han jo faktisk selv stod med den røde farve i sine egne kinder. Smilet blev kun en anelse bredere, som hun trykkede omkring hans hånd, hvor han lænede sig ind og skænkede hendes kind et blidt kys. ”Det er jeg glad for,” hviskede han i en varm tone, så det kun var hende som kunne høre ham, selvom de var alene i det område hvor de måtte stå, for de var jo faktisk alligevel kommet et godt stykke væk fra slottet og ud i haven, som jo faktisk var enorm.
Det var længe siden at Lucas havde moret sig så godt! Men han måtte indrømme at det virkelig var forfriskende at kunne smide hæmningerne på denne måde, te sig som et lille barn, uden at skænke folk omkring dem en tanke, for i så fald var det jo kun gartnerne der ville se og høre dem, men hele hans opmærksomhed hvilede på Raphaella så det var slet ikke tilfældet. Han vendte roligt blikket mod hende, hvor han ikke kunne holde den muntre latter tilbage, da hun sagde at hun havde mange talenter og tilmed blinkede til ham. ”Det betvivler jeg skam ikke!” svarede han morende, som han nærmest måtte trykke hende ind til sig, så han kunne skænke hende et kys på siden at hovedet, uden han rigtig selv lagde mærke til det. Han morede sig virkelig samme med hende! Han vendte blikket lettere lumsk imod hende til hendes ord. Hun var ikke så sart? ”Udmærket,” endte han drillende, som han lod begge sine arme glide omkring hende, hvor begge deres kroppe måtte blive opløst i et blåt lysglimt, som han orbede dem væk fra bænken. De dukkede først frem igen, da de var lige ovenover midten af den store sø i haven, hvor han sendte hende et drilsk smil. Han skænkede hendes læber et blidt kys, inden han blinkede let til hende, som han gav slip på hendes krop, for at hun ville falde direkte ned i den, imens han selv blev oppe i luften. Hun faldt højst to meter ned, da han heller ikke ville have at hun skulle slå sig. Han slap dog en munter og næsten triumferende latter ved synet.

[Deleted]

Det var slet ikke fordi at Raphaella havde regnet med at skulle stå der og kysse ham, selvom det virkelig var noget som hun nød noget så frygtelig godt, af det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun havde ganske rigtigt været mange mænd tæt, men da slet ikke på denne her måde Hun havde aldrig nogensinde oplevet noget lignende! Den følelse af at være så tæt på at smelte, det at stå i hans beskyttende favn, for han havde også altid været så frygtelig god ved hende og selvfølgelig var det også noget som havde en frygtelig stor betydning for hende selv. Hun følte sig tryg når hun var sammen med ham, og at han jo så skulle have denne effekt på hende, var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak vejret dybt. At han nød det, var selvfølgelig noget som lettet hende, for så kunne det jo heller ikke være en handling som hun havde gjort helt forkert, var det? Hun vendte de mørke øjne mod ham endnu en gang og med en næsten spørgende mine. Som han kyssede hendes kind, så kunne hun selv ikke lade være med at smile, for det var virkelig rart! Hun slap dog ikke hans hånd på noget tidspunkt, for det havde hun virkelig heller ikke nogen grund til på nogen måde. Hun lod hovedet søge let og stille på sned og med det stille smil på læben. ”Jamen.. n-nød du det virkelig.. så meget?” spurgte hun stille. Hun hævede roligt den ene hånd og strøg den varsomt over hans kind. Et sted så havde de vel også taget et skridt videre nu? Ikke fordi at hun vidste i hvilken retning eller hvordan det skulle tolkes, for det gjorde hun virkelig ikke og et sted ås var det også noget af det som gjorde hende mere usikker end som så.
For en kort stund, så kunne Raphaella virkelig bare glemme alt omkring den opgave som hun var sat på og selvfølgelig var det en lettelse uden lige. Hun følte sig.. fri af de lænker som Sonic havde smidt hende i. Fri af de lænker som hun var nødsaget til at holde skjult for Lucas og det var befriende på alle måder! At der var gartnere omkring dem, var slet ikke en tanke som faldt hende det mindste ind på nogen som helst måde overhovedet. Hendes blik og opmærksomhed måtte hvile på hans skikkelse, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Hun trak muntert på smilebåndet og nikkede til hans ord. ”Lige præcis!” sagde hun stolt. Hun havde mange talenter et sted, også selvom.. hun skulle vel også lige have fundet dem først? At han trykkede hende ind til sig, var nu heller ikke noget som hun havde det mindste imod på nogen som helst måde overhovedet, for det var virkelig bare rart og det var virkelig, virkelig skønt for hendes vedkommende. Hun følte sig bare.. så tryg når hun var sammen med ham! At de forsvandt i et blåt lysglimt kun for at ende over den store sø i haven, var først noget som gik op for hende, da jorden forsvandt under hende. Hun vendte blikket kort ned mod det, hvor hun derefter vendte blikket op mod ham. ”Det gør du ikke!” endte hun med en mere højrøstet stemme, selvom hun direkte tav da han kyssede hende, selvom det var meget blidt. At han gav slip på hende, gav hende et kraftigt sug i maven, selvom der ikke gik lang tid før hun måtte bryde vandets overflade med et kæmpe plask! Hun kom hurtigt op efter en dybere vejrtrækning og med et mindre gisp, for vandet var faktisk en anelse koldt! Hun vendte blikket op mod ham, som hun sparkede med benene og med hår i hele ansigtet. ”Du får så meget igen!” endte hun med et grin, som hun svømmede mod bredden igen for at komme op.

[lucas]

Det at kysse med Raphaella burde slet ikke være sket! Lucas var kongelig rådgiver, han var nød til at tænke på landet før han tænkte på sig selv og sit ’kærlighedsliv’, selvom.. han fortrød det ikke på noget tidspunkt. Han måtte vel også godt finde lykken? Den havde han jo ikke oplevet særlig tit, og når han så endelig havde så havde han mistet den så hurtigt igen, men det behøvede jo ikke at ske med Raphaelle eftersom hun jo trods alt var her på slottet, han kunne se til hende hver dag, ligesom han vidste at Elanya måtte gøre med Derick, og Jason der til tider måtte søge til Dvasias og besøge Lisa og børnene, men det var jo over flere dage, hvor det var ham og Elanya der styrede Procias, selvom at det ikke gjorde noget, for når det gik rigtig godt med landet igen, så var meningen jo at Jason skulle træde af, for han var mørkevæsen og folket var stadig ikke glade for at det var en ’dvasianer’ der sad på tronen, specielt ikke fordi det var dvasianerne der havde gjort dette mod landet. Desværre kunne han ikke finde en grund til at smide Ilosonic ud, selvom han ville ønske at han kunne! Og nu var manden blevet gift og tilmed fået sin datter, så det var hele tre mørkevæsner der var i Procias! Det irriterede ham faktisk! Men det måtte de jo tage i fremtiden, for på et tidspunkt skulle de nok finde en måde at skaffe dem af vejen på, så Procias’ folk endnu engang kunne ende lettet op! De Smaragdgrønne øjne søgte roligt til Raphaellas mørke, hvor han slap et mindre grin til hendes ord, et sted var det en latter af forlegenhed, som om han ikke vidste hvad han ellers skulle gøre. Han knugede let omkring hendes hånd, som han nikkede ganske svagt. ”Mhm..” endte han stilfærdigt, som han var endt med at se ned mod deres fødder, skønt han vendte blikket mod hende igen, da hun strøg ham over kinden. ”Jeg må måske ikke nyde det?” spurgte han roligt og med en mindre drillende tone, skønt det naturligvis var et spørgsmål der gjorde ham nysgerrig.
At more sig med Raphaella var noget som Lucas ikke kunne andet end at nyde! Det var virkelig rart at have hende på denne måde, begge åbnede op, begge slap hæmningerne og gav sig hen til hinanden, nød tiden med hinanden og hinandens selskab, for der var jo ikke grund til andet. At hun blev helt stolt, var noget som fik ham til at slippe en munter latter, for det morede ham virkelig! Ikke fordi han betvivlede hende, for han var sikker på at hun havde mange talenter, og sikkert også en masse som han slet ikke havde fået at se endnu, men det kom vel med tiden? Som de endte over søen – kun to meter over – så vendte han blikket drillende imod hende. Hun havde selv sagt hun ikke var sart, at han bare skulle byde på det bedste, og han havde jo sagt at han kunne gøre hende langt mere våd, hvilket han nok skulle bevise! ”Åh jo,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende. Kysset var han faktisk ikke helt sikker på hvorfor han gav hende, for at aflede hendes tanker, eller om det var fordi han faktisk ønskede et til, for han nød det trods alt. At hun endte nede i vandet og kom op igen, med hår i hele ansigtet, var noget som fik ham til at flække af grin, selvom han forblev i luften. Han vendte blikket mod hende til hendes ord og smilede stort, som hun svømmede ind mod bredden. Han fløj hen bag hende, hvor han lod armene søge ned og under hendes armhuler, som han trak hende op af vandet igen og tæt ind til sig. ”Hvem siger at jeg giver dig lov til det?” spurgte han drilsk, som han fløj hende ind til bredden, hvor han satte hende fra sig i det bløde græs og tog plads ved siden af hende.

[Deleted]

Det havde egentlig aldrig nogensinde været Raphaellas mening at skulle skænke ham det kys, men det var sket alligevel. Lucas havde allerede fået en betydning for hende som hun ikke kunne løbe fra, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for hende og hendes opgave, selvom det slet ikke var noget som hun tænkte på i øjeblikket. Lucas var en travl mand, så hvornår skulle han da have tid til en som hende? Han var nu alligevel gået med til at danse med hende, hvilket selvfølgelig var noget som gjorde hende glad, men hun vidste jo ikke engang hvor ofte at det skete. Selv nu hvor hun måtte stå med en kraftig rødmen i sine kinder, så kunne hun heller ikke gøre noget so helst ved det, andet end at tage det som det måtte komme? Hun blev stående med hans hånd i sin egen, hvor hun tydeligt kunne mærke, hvordan han næsten måtte knuge omkring den, hvilket var noget som et sted måtte varme hende, for det var ikke noget som nogen nogensinde havde gjort mod hende før. Hun følte sig som noget.. værdifuldt, selvom hun vidste, at det slet ikke var nødvendigt, for det var hun ikke! Hun vendte blikket mod ham, næsten hurtigt. ”J-jamen… selvfølgelig.. selvfølgelig må du det! Jeg.. nød det jo selv.. rigtig meget..” Hun var virkelig forlegen og vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige, men.. sandheden var vel altid en god ting?
Raphaella havde sikkert en masse talenter, men det var ikke noget som hun selv var kendt med på nogen måde, men det var vel bare noget som hun måtte finde ud af? I hendes øjne, så var pointen at hun nød at være omkring ham og i hans selskab, for det var virkelig noget af det bedste af det hele! At han ville gøre hende mere våd, var noget som hun hurtigt kunne se, som de måtte hænge over søen, selvom kysset var noget som havde taget fat omkring hende og tvang hendes opmærksomhed en helt anden retning; Nemlig mod ham. Hun blinkede let med øjnene, idet at han gav slip og hun måtte ramme vandoverfladen allerede næsten med det samme. Vandet var virkelig koldt når man ikke var forberedt på det! At han flækkede af grin var noget som hun udmærket godt kunne høre, selvom det nu var noget som kun fik hende til at grine selv. Hun sitrede let som han tog fat i hende og fik hende op og derved kom helt ind til hans krop. Han var dejlig varm at stå op af, så det var noget som hun kun måtte nyde noget så frygtelig godt af! Hun grinede let og vendte blikket mod ham. ”Bare vent Lucas! Jeg skal nok få min hævn!” endte hun med en morende stemme. Hun var ikke sart af sig og hun blev bestemt heller ikke sur over det her, for hun havde jo faktisk bedt om det, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun satte sig roligt ned i græsset også selvom hun rystede og skælvede ganske let, for hun var jo gennemblødt og derfor også en anelse kold! Hun vendte blikket roligt mod ham med den samme rolige mine som før, selvom hun satte sig tæt op af ham, også for at få bare lidt varme, for hun blev faktisk godt kold!