Building up our house..

[pierce]

Pierce kunne ikke andet end at holde øje med Malania, når natten måtte falde på. Hvis han ikke gjorde det, så ville han dø af bekymring, for han vidste ikke hvad natten ville byde på, når hun engang ville blive varulv. De kunne blive enige om at det ville være bedst, at lade hende forvandle sig, for så skulle hun ikke ligge her i hans favn med de mange krampetrækninger, for det ville hun ikke kunne holde til i længden, måske ville forvandlingen også gøre ondt, men den ville være langt mindre smertefuld, fordi smerten ville gå over, når ulven ville komme frem, så det var vel det bedste for hende? Det værste ved det hele var så bare, at hun ikke kunne kontrollere den ulv, og hun ville højst sandsynlig komme til at dræbe en masse uskyldige, husere en masse bygninger, og han håbede inderligt på at der ikke ville ske hende noget! Derfor var han jo nød til at holde øje med hende, desuden, når månen så en gang ville gå ned igen, så ville hun komme til at ligge et helt tilfældigt sted, og der skulle hun bestemt ikke findes af nogen bastarder! Så han ville være der til at samle hende op og bringe hende med hjem igen, her i huset hvor de nu begge hørte til, for de havde trods alt bygget det, for at kunne være sammen, for at kunne dele fremtiden sammen og for at formindske deres vandproblem. Han var overbevist om at de nok skulle finde en løsning på fuldmåneproblemet, for han helmede virkelig ikke før han havde fundet en person der kunne hjælpe dem med det! Han elskede hende af hele sit hjerte, og han ville kæmpe for hende i al evighed! Om der så skulle gå flere år, så var han ligeglad, skønt han dog ville foretrække at de fik det løst inden næste fuldmåne, men nu måtte de jo se hvad der ville ske, for de skulle jo også lige finde en der var villig til at hjælpe. Men et sted var han ligeglad, for han gjorde det mest for hendes skyld, for han kunne sagtens leve med hende sådan her i al evighed, og jo flere fuldmåner der ville komme desto mere ville de vænne sig til det, desuden ville hans hjerte ikke ændre mening omkring hende, for han elskede hende af hele sit hjerte, og sådan ville det altid være!
Hun hadede at rødme, så meget vidste Pierce da, men han kunne virkelig ikke lade vær med at finde det kært! Han elskede at se den røde farve stige op i hendes kinder, og skulle han være ærlig, så var han glad for at hun endnu kunne rødme, for det klædte hende om ikke andet! Han slap en let og munter latter til hendes ord og som hun slog ham på brystet. "Er jeg dum?" spurgte han næsten vantro, hvor han strøg hende roligt over håret. "Men du elsker mig alligevel," endte han med et lettere selvsikkert smil, for sandt var det vel? Selvom at han vidste at hun hadede når han kommenterede den røde farve, men han kunne virkelig ikke lade vær! Hun så så sød og bedårende ud! Og så var det sjovt at se den røde farve stige mere, når han så påpegede det for hende. Det var dog lige før at det var hans tur til at rødme, da hun sagde at han var taget ud af hendes vildeste fantasi, skønt det dog ikke blev til mere end et drillende smil over hans rosa læber. "Åh ja? Vil du høre en hemmelighed?" spurgte han med det drillende skær i hans øjne, inden han førte munden op til hendes ene øre. "Du overgår alle mine vildeste fantasier," hviskede han i en næsten så lokkende tone, inden han bed hende pirrende i den bløde øreflip. Det var jo faktisk ikke helt forkert, for hun var virkelig en engel! Ikke engang, for hun overgik virkelig alt og alle! Og det varmede virkelig omkring hans hjerte, hver gang han tænkte på at hun var hans og ingen andens, og at dele hende, kunne virkelig ikke komme på tale! Hånden som hun strøg længere ned over hans mave, som var gået helt i spænd, for at lege med hans boxers kant, for det var trods alt det eneste der var til at dække ham. Han skulede næsten så drilsk til hende, ved hendes ord. "Du snyder gør du!" sagde han stilfærdigt. Sandt var det dog, for han kunne ikke andet end at nyde det! Han smilede drillende til hende, som han løftede sin ene hånd, og lod en finger stryge ganske så pirrende og langsomt over hendes mave. De kunne sagtens være to til at lege den leg!

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania havde intet imod, at Pierce holdt øje med hende, for så kunne han da om ikke andet, så sørge for, at hun ikke kom i nærheden af byerne, overfaldt uskyldige forbipasserende, for så snart at ulven var fremme i hende, så var der virkelig ingen vej tilbage. Hun kunne ikke gøre det mindste for at genvinde kontrol eller noget som helst, og noget af det sidste som hun måtte ønske sig, det var at vågne op med blod på hænderne! Værst ville det dog være, hvis det var hans blod! Om der overhovedet var nogen derude, som ville være i stand til at hjælpe dem med dette problem, var noget som hun ærlig talt måtte tvivle på. Horrore var set på som et væsen af ren og skær ulykke og her stod hun. Selvom hun var rolig nu, så fortsatte kampen mellem lyset og mørket i hende og hun vidste, at det før eller siden, ville ende med at gå helt galt uanset hvad pokker hun ville gøre ved det, så var der bare ikke noget at gøre! Tanken måtte virkelig skræmme hende, for hun ønskede virkelig ikke at vende tilbage til mørket! Hun var nødt til at søge ud, for det andet, var virkelig noget som kørte hende i sænk. Det var smerter igennem en hel nat! Og det gjorde virkelig ondt, sådan som ulven kæmpet for at komme frem, men bare ikke kunne. Hun vendte blikket stille mod ham. Så længe, at han var forsigtig, så var hun glad ,for hun ønskede bestemt ikke, at han skulle komme galt afsted! Hun sendte ham et stille smil. At han ville våge over hende, var en tanke som virkelig måtte varme hende, det var helt sikkert! Han var også den første som havde ladet hende sidde igen med tanker som dette.. at hun virkelig var i stand til at blive elsket, for det var noget som hun mere eller mindre, havde tvivlet på i årevis. Det var før han var dukket op.
Det var jo slet ikke fordi at Pierce var dum. Overhovedet ikke! Det var bare typisk ham at skulle fortsætte med at få hende til at rødme, for hun kunne ikke have det! Hun rystede smilende på hovedet og tog imod de strøg over håret. Hun elskede ham, det kunne hun bestemt ikke komme udenom, for han var i den grad manden i hendes liv og det var han på så forbandet mange områder. Den som hun havde ligget og fantaseret om i løbet af nattens timer, når hun var faldet hen i en form af dagdrøm og hun kunne ikke gøre noget andet at smile ved tanken og bare være lykkelig over, at han måtte være hendes og ingen andens, for hun nægtet så sandelig at dele ham med nogen som helst! De fik høvl hvis de så meget som overvejede at komme ham så tæt på, for det var hendes eneret! ”Det gør jeg skam.. mere end jeg elsker noget andet,” påpegede hun roligt. Der var jo trods alt heller ikke nogen grund til at lyve for ham. Hun skyldte ham virkelig meget for hvad han havde gjort, sådan som han passet hende, vogtet om hende og det hele, så fik det hende bare til at føle sig, som var hun noget så frygtelig værdifuldt og det var en ekstrem dejlig fornemmelse! Hans ord fik hende til at smile langt mere bredt! ”Det gør jo mig til den bedste,” sagde hun med en næsten hoverende mine, selvom det i den grad også var ment i ren og skær dril! De kunne jo sagtens have det sjovt med hinanden. At han måtte nyde hvad hun gjorde, morende hende virkelig! Hun slap et svagt grin. ”Og dog, så nyder du det,” påpegede hun sandfærdigt. Hun lukkede øjnene let, ved hans strøg over hendes mave, for det var virkelig, virkelig rart og på alle måder endda! Hun vendte blikket roligt op mod ham, hvor hun plantede en perlerække af de rolige og blide kys mod hans hud uden at lade hånden stoppe de rolige strøg ved hans boxers kant. Et sted så lystent, for hun ønskede jo selvat have ham fuldkommen tæt på, selvom hun tog det hele i et ganske så roligt tempo. Der var jo ingen grund til at forhaste med noget som helst.

[pierce]

Hvis der skete noget med Malania, så ville Pierce aldrig tilgive sig selv! Han bar endnu stor skyldfølelse over at hun overhovedet var blevet bidt til at starte med! Det var forfærdeligt det som var sket med hende! Men de skulle nok komme igennem det! De skulle nok klare det, for han nægtede at opgive håbet! Hun var den person som måtte holde det oppe! Dog ønskede han ikke at fjerne ulven, hvis hun ønskede at beholde den, men det gik han dog ikke ud fra at hun ville, for det ville vel blive et mareridt? Han var da i hvert fald villig til at lade hende forblive halv lysvæsen og horror, elske hende som den hun var, hvis det var hvad hun ønskede. Han ønskede ikke at fravælge hende bare fordi at hun var blevet horror, for hans hjerte ville altid tilhøre hende, uanset hvor meget hun så end måtte forandre sig! Han elskede hende, og han ønskede virkelig kun at tilbringe sit liv sammen med hende!
At Pierce for det meste skulle kommentere hendes røde farve, var virkelig ikke for at gøre hende vred, det var jo bare for sjov? Det var desuden sødt at se hende rødme mere op, når han kommenterede det, desuden så klædte den hende jo, så hvad var problemet? Han vidste at hun hadede at rødme, for det havde hun jo gjort klart for ham ved et af deres første møder, men han nød virkelig at være sammen med hende, og vide at han faktisk var skyld i at hun måtte rødme, for det betød bare at hun måtte blive berørt over hans ord? Han ønskede hende virkelig bare lykkelig, og om det så var egoistisk eller ej, så ønskede han at hun skulle være lykkelig sammen med ham, for han ville ærligtalt ikke kunne bære at miste hende til nogen anden mand! Han elskede hende af hele sit hjerte og han ville vitterligt ikke dele med nogen! Og det var vel ikke egoistisk? Det var vel bare af ren kærlighed? Det var jo kun fordi at han måtte elske hende at han gjorde det, for han så virkelig ikke andre grunde til at skulle være sammen med hende, for han ville aldrig nogensinde finde sammen med en kvinde, som han ikke måtte elske, og Malania var virkelig hele hans verden! Alt hvad hun måtte indebære, var noget som han ikke kunne stå for! Alt hvad han ønskede var hende.. hun gjorde ham lykkelig. Han kunne ikke lade vær med at smile til hendes ord, som de faktisk måtte varme ham godt om hjertet og hele kroppen med! "Nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal sige..! Foruden at jeg elsker dig af hele mit hjerte og mere til," svarede han roligt og næsten helt forlegent. Hun gjorde ham virkelig lykkelig! Han kunne ikke lade vær med at slippe et let grin til hendes hoverende tone. Han greb hende blidt om kæbepartiet, for at holde hendes hoved i et fast og dog mildt greb. Han så lettere drillende op mod hende. "Jeg elsker når du er selvsikkert," svarede han i en drillende og dog sandfærdig tone, inden han skænkede hendes læber et blidt kys. Han elskede hende virkelig, det var der ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun var jo trods alt det som han måtte ønske sig! Han nød hvad hun gjorde ved ham, og han ønskede faktisk ikke at lægge skjul på det, for hun fortjente at vide at hun gjorde et godt stykke arbejde. Han nikkede ganske roligt. "Mhm.." sukkede han næsten nydende, for han kunne virkelig ikke lade vær. Han vendte de turkisblå øjne imod hende og smilede drillende. "Men det gør du også," tilføjede han i en drillende hvisken, hvor han lod sin hånd stryge ned langs hendes side, for at lægge sig mod hendes lår, inden han lod hånden køre op igen, for at hive den lasede kjole med sig, for hun havde jo aldrig smidt tøjet efter forvandlingen. Han nød hendes kys mod hans hud, og fingeren der så lysten måtte lege med hans boxers kant. Han drejede roligt i kroppen, så han kom om på siden at ligge, hvor han skænkede hendes mundvig et blidt kys. Hun fik skam ikke den fulde fornøjelse endnu!

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Så længe, at Pierce passet på hende, så var Malania temmelig sikker på, at det hele nok skulle gå når det endelig måtte komme til stykket. Han var den som gjorde hende noget så rolig, han var den som gjorde hende fuldkommen tryg og fuldkomen sikker, hvilket i den grad heller ikke var noget som sagde så lidt når det endelig måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun puttede sig roligt ind til ham. Han ville holde øje med hende og så lang tid, at han måtte tage sine forholdsregler, så ville hun heller ikke have noget problem med det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Det glædet hende bare om ikke andet, at dette ikke havde ændret noget for ham omkring hende. At han stadig måtte se på hende som den gamle Malania som hun altid havde været ,selvom hun aldrig havde været så sød og så uskyldig som han kunne få hende til at lyde som, for det var hun bestemt ikke!
At hun havde fået lov til at bibeholde den evne til at rødme, det var noget som hun virkelig måtte hade! Han var også den eneste som havde fået hende til at rødme på den måde, så det var vel heller ikke noget som kunne forekomme som nogen overraskelse i det store og hele? At det var noget som måtte more ham, var jo heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende på nogen måde! At blive delt med nogen, ville aldrig nogensinde blive aktuelt for dem, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Det var ren kærlighed. Hun ville bare have Pierce tæt på sig, og så længe, at varulven i hende ike måtte skræmme ham væk, så var hun i den grad også fuldt ud tilfreds og glad. Han gjorde hende lykkelig, hvis han nogensinde skulle ende med at forsvinde ud af hendes liv, så vidste hun slet ikke hvad hun skulle gøre! At hun formåede at gøre ham helt mundlam, var i den grad også noget af det som var hende det bedste ved det hele! Hun sendte ham et varmt og kærligt smil. ”I lige måde, Pierce.. Du er meningen med mit liv,” hviskede hun sandfærdigt. Måske at det var ekstremt tidligt at skulle sige det, men det var også sådan, at hun følte det. Hun gengældte mere end glædeligt hans kys og næsten med en længsel. At han måtte nyde det som hun gjorde ved ham, var noget som virkelig bare måtte få hende til at smile og noget så tydeligt, for det var slet ikke noget som man kunne tage fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun lagde hovedet tæt ved hans hals, også selv da han måtte tage fat i hendes kjole, så stoppede hun sine mange kærtegn, blot for at lade kjolen forsvinde fra hendes krop. Den var ødelagt uanset, så den ville hun ikke kunne bruge. Hun lagde sig roligt til rette og fortsatte hvor hun slap. ”Mhmm.. Man kan ikke gøre andet når det er dig,” påpegede hun stille og med en rolig hvisken. Hun kunne ikke gøre andet end at nyde det som han gjorde ved hende! Alt det som han endda også måtte gøre for hende! Det var noget af det bedste som nogensinde kunne røre hende på denne måde! Hun smilede let, som de roligt blev vendt, så begge måtte ende på siden. Ganske forsigtigt måtte hun tage fat omkring hans boxere og trak ganske let i dem, som et tydeligt tegn på, at hun faktisk ønskede, at de skulle fjernes. Lige netop nu, brændt hun selv inde med den lyst og det til at skulle have ham helt tæt på. Mærke hans egen nøgne krop mod sin egen og helst så tæt på hende som det var hende menneskelig muligt at få det! Hun kyssede hans kind og igen roligt og stille ned af hans hals. Hun ønskede at have ham med sig.. bare for denne ene gang om ikke andet.

[pierce]

Malania hadede at rødme, så meget vidste Pierce da, og det var jo kun fordi at han fik hende til at rødme så meget, hvilket virkelig måtte more ham! Hans morskab var dog ikke hånligt eller nedgørende ment, for han elskede hende virkelig! Og han ønskede hende virkelig kun det bedste! Men hendes rødmen gjorde hende virkelig bare så .. uskyldig, for hun lignede virkelig en engel på alle måder med den røde farve omkring sit ansigt! Han nød virkelig at se hende rødme, også fordi at det var ham som måtte være skyld i det, og desuden så vidste hun jo at han var fyldt med komplimenter når det kom til hende, så hun burde næsten være vant til at rødme? Tanken om at hun havde rødmet så meget nede ved søen, ved deres første møde, det måtte virkelig more ham endnu! Han havde virkelig aldrig nogensinde mødt nogen som rødmede så galt som hende! Men han nød det virkelig også kun! Hun var så uperfekt at det måtte gøre hende helt perfekt! Hun var måske blevet halv horror, men det havde han virkelig ikke noget imod, for han elskede hende, og det var virkelig hendes personlighed han var faldet for, skønt hendes udseende dog også spillede en rolle, for man ville jo ikke kunne forelske sig helt eller blive tiltrukket af en person, hvis man ikke fandt personen smuk. Men Malani var virkelig mere en smuk, hun var unik på alle måder! Han kunne ikke lade vær med at smile til hendes ord. "Ikke mere end du er meningen med mit liv," endte han sandfærdigt, og dog med et lystigt smil om læberne, for han mente det! Hun var meningen med hans liv, skønt at de jo nok ikke blev helt enige om hvem som måtte være af den størte meningen, det var dog også noget som var irrelevant, for det eneste der betød noget, var at de elskede hinanden og det var jo hvad de måtte gøre, så han kunne virkelig ikke være andet end lykkelig!
De havde aldrig trukket den særlig langt, men skulle Pierce være ærlig, så var det jo et sted for at bevise hende at han ikke bare ønskede det samme som så mange andre mænd måtte ønske sig. Han elskede hende, men det vidste hun vel også godt? At han ville blive hos hende i al evighed? For ellers var han jo ikke blevet hos hende denne nat, nej han kunne være stukket af, så snart hun var faldet til ro, men det kunne han virkelig ikke få sig selv til. Og så var det jo ikke fordi at han ønskede at forlade hende, for han elskede hende jo! Hun var alt for ham, så det var jo klart at han ville være der for hende. Han hev ganske roligt kjolen af hende for at smide den ned på gulvet, hvor den ville lande et uvilkårligt sted, for han skænkede den virkelig ikke en tanke, for Malania havde virkelig vundet sin fulde opmærksomhed. Hun havde så absolut intet at skjule, for hun var virkelig smukkere end nogen anden kvinde han havde set gennem hans liv! Desuden var det jo heller ikke første gang at hun havde lagt med sin overkrop blottet. At hun ønskede at trække den videre havde han intet imod, for han bar inde med samme ønske som hende, skønt at han virkelig kunne ville trække den så langt, hvis det var hvad hun selv måtte ønske. Han sukkede lettere nydende, til hendes kys mod hans hals, som han blottet villigt for hende, imens han løftede underlivet fra sengen, så hun kunne trække hans boxers af. Han trak hovedet til sig, og brød derfor hendes kys mod hans hals, hvor han smilede lettere drillende til hende, inden han skubbede hende blidt ned at ligge i sengen, hvor han selv lagde sig tæt ind mod hendes krop, imens han trykkede sine læber mod hendes. Hans ene hånd strøg roligt ned over hendes krop, blot for at gribe fat i hendes trussekant, som han trak ganske langsomt ned i, også for at vise at han ikke havde noget hastværk, men faktisk ønskede at nyde det. For han ønskede virkelig at nyde hvert eneste sekund med hende! Især inden han skulle forlade hende til aften.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania hadet virkelig at rødme! Hun gjorde det jo kun mere eller mindre fordi at hun vidste, at Pierce sagde sandheden. Lige når det måtte komme til ham, så var det ganske enkelt umuligt for hende, at skulle lyve, det var helt sikkert. Det lå slet ikke til hende, at skulle lyve som sådan, for det var noget som kraftigt måtte gå imod det som hun var, og lige når det kom til den situation, så var hun virkelig meget hen af et lysvæsen, selv på trods af hendes utrolige mange år i mørket. Hun var bare så bange for, at det hele skulle vise sig, at ende med at gentage sig, for det var slet ikke noget som hun måtte ønske, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. At Pierce var den rette for hende, var hun bare så sikker på! At give sig hen til en mand på denne måde, var end ikke noget som hun havde gjort før og da slet ikke på denne måde! Nu kunne hun ligge der som hun gjrode det, lytte til hans ord, til hans hjerte, og vide, at det var hende som det måtte slå for. Den følelse alene, var klart noget af det som gjorde det til noget ganske særligt! De ville aldrig nogensinde kunne blive enige om sådan noget og han vidste det vel udmærket godt! Hun vendte blikket mod ham og med det klart kærlige glimt i øjet, for den tanke alene, var noget som virkelig måtte glæde hende – Han måtte glæde hende! Hun nikkede blot, der var ikke nogen grund til at skulle gøre det til en større diskussion, for de ville aldrig blive enige! De kunne vel blive enige om at være uenige? Det var om ikke andet, så sådan, at hun selv måtte se på det i det store og hele, selvom det nu ikke var noget som gjorde hende det mindste på nogen måde. Han var virkelig hendes verden og alt i den og hun ønskede at holde det så trygt og så beskyttet!
Pierce havde ikke gjort noget andet end at bekræfte for hende, at han ikke var som alle de andre mænd, at det ikke bare var lysterne som han måtte tænke på, men også alt det andet. For Malania, så var det at skulle trække den til det punkt videre, var intet andet end en bonus i et forhold. Nok var det heller ikke fordi at de havde kendt hinanden så længe, for det havde de ikke, men hun ønskede virkelig at mærke ham helt tæt på. Mærke ham som var de en. Hun elskede ham og hun ønskede også at vise ham den uslåelige tillid som skulle til med dette, for nemt for hende, det var det så sandelig heller ikke, det var der heller ikke nogen tvivl om. At give sig hen til en på denne måde, havde aldrig nogensinde været nemt, netop på grund af alt det som ellers var hændt hende i hendes fortid. Ikke at det var noget som plaget hende som det måtte stå lige netop nu, men det var i den grad også noget som man tydeligt måtte kunne mærke på hende. Hun var fuldkommen rolig omkring ham og det var alt sammen hans fortjeneste! Hans boxers smed hun blot vilkårligt fra sig på gulvet, hvor hun roligt lod blikket falde mod hans skikkelse. Han havde så sandelig ikke noget at skulle skjule og derved kunne hun heller ikke gøre noget andet end at nyde den tanke, at det var hende som havde retten til at betragte det! At han vendte dem, så de igen endte nede i sengen, havde hun intet imod. Hun sitrede så tydeligt ved hans kærtegn, idet hun roligt mere end glædeligt måtte møde hans læber. Det var noget af det bedste ved det hele! Øjnene gled stille i, som hun satte fødderne ned i sengen og hævede sig let, så det var muligt for ham, at skulle trække trusserne af hende, så hun selv måtte ende fuldkommen blottet under ham. Ikke at hun direkte måtte have noget at skjule. Måske ikke de største former eller det, men ellers ikke. Så var det jo ikke fordi at hun fejlede noget som helst, det var der heller ikke nogen tvivlv om. Hun brød kysset ganske let og med det tydelige glimt i øjet. Hun sad virkelig inde med ønsket om at få lov til at trække den videre.

[pierce]

Malania var virkelig blevet hele Pierces verden! Det var jo også derfor at han ønskede at være der for hende, det var derfor at han ønskede at beskytte hende og det var derfor at han ville holde øje med hende denne nat, for han kunne ikke tilgive sig selv, hvis der skete noget med hende! Hun kunne jo også ende med at komme slemt til skade! Hun kunne jo faktisk ende med at blive jaget og dræbt! Det kunne han virkelig ikke lade ske! Desuden så det ikke ud til at det lå op til at hun ville ligge sig til ro og få sin søvn, ikke når de var endt ud i denne intensitet. Men det havde han faktisk intet imod, desuden hvis han kunne bryde deres kompromis, så kunne hun vel også? Han ønskede ikke at miste hendes tillid, og derfor var han også gået frem med disse små skridt, også fordi at hun ikke bare var en ting for ham, nej han nærede virkelig stærke følelser for hende, og det havde han virkelig altid gjort! Uanset hvor tosset og naivt det så end måtte lyde, så var han virkelig faldet pladask for hende ved deres første møde, for hun havde virkelig taget ham med storm! Hun havde virkelig stjålet hans hjerte så let som ingenting, for det var virkelig gået forbi hans næse, skønt han dog ikke havde noget imod at hun havde det, for han ejede jo trods alt også hendes, og han ønskede ikke at dele hende med nogen eller noget! Hun var hans kæreste, og hun skulle for altid være hans! Hun var virkelig noget som var værd at kæmpe for, hun var virkelig noget som måtte betyde alverdens for ham! Han elskede hende af hele sit hjerte, og det ville virkelig ikke ændre sig på noget tidspunkt!
Pierce havde virkelig intet imod at ligge helt nøgen for hende, fordi for det første, så havde han intet at skulle skjule for hendes åsyn, for det andet, så elskede han hende og stolede på hende, så hvorfor overhovedet at skjule noget for hende? Han ønskede ikke at deres forhold skulle bygges på løgne, men på sandhed. Han ønskede bare ikke at overskride hendes grænser, men holde sig på den rette side af den, for han ønskede ikke at skulle skubbe hende væk fra sig ved at gøre et enkelt træk forkert! Han ønskede hende virkelig tæt på sig, så tæt som det var dem overhovedet muligt, og det var der vel heller ikke noget galt i? Nu havde de trods alt alligevel kendt hinanden i flere måneder, de var fundet sammen og de var lige flyttet sammen, så de havde jo allerede taget store skridt sammen, sprunget ud i et liv sammen, hvilket han vitterligt ikke kunne fortryde på nogen måde! Han fik ganske roligt trukket trusserne af hende, så hun selv måtte ende med at ligge helt blottet som ham selv, dog kunne han ikke hade synet, for det var noget som han nød noget så voldsomt! Han elskede alt ved hende! Selv alle hendes fejl. Han slog ganske roligt blikket op, som hun valgte at bryde kysset, hvor hans blik dog måtte ende en smule usikkert på hende, for han håbede ikke at han var ved at overskride hendes grænse, men.. så havde hun vel slet ikke trukket den så langt til at starte med? Han smilede lettere beroligende til hende, hvor han puttede dem begge godt under den tykke dyne. Han lod sin pande møde hendes, så han havde frit udsyn til hendes blik. ”Jeg elsker dig, Malania,” hviskede han i en kærlig og varm tone. Måske var hun blevet halv horror, men han elskede hende virkelig noget så frygteligt meget, at det næsten burde være forbudt! Men hvorfor skulle han hade hende? Hun var jo det bedste der nogensinde var hændt ham. Han trykkede ganske roligt sine læber mod hendes i et varmt kys, hvor behaget skyllet ind over hans krop, som også fik ham til at lukke øjnene blidt i.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Pierce havde været forbandet dygtig til at skulle acceptere hendes grænser og faktisk acceptere, at hun ønskede at gå stille og roligt frem, da hun ikke rigtigt kunne bruge det andet til noget som helst. Sandt at han havde taget hendes hjerte med en storm uden ige, uden at hun kunne gøre det mindste for at tvinge det tilbage til sig og nu hvor hun var kommet ham så nær, så var det heller ikke noget som nogensinde ville komme på tale igen, det var noget som hun med den største tryghed kunne garantere ham! Hun elskede ham virkelig og det var med hele hendes hjerte! At trække den bare lidt længere, var nu ikke noget som hun havde det mindste imod, for hun ønskede det også, ønskede at lade dem blive forenet som kun to elskede skulle gøre det. For hende var det også et tegn til ham om, at det var ham som hun ønskede at være sammen med, denne form af forening var heller ikke noget som hun skænkede gud og hver mand, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun sendte ham et roligt smil. At have brudt kysset der som hun havde gjort det, var ikke noget som han skulle tage som noget negativt på nogen måde. Selv hun havde brug for luft og specielt med den varme som han måtte formå at brede i hende på denne måde, så var det virkelig utroligt! Hun kunne høre hans hjerteslag mod hans bryst og det var noget som nærmest måtte tvinge hende i en form af trance. Hun nød af den lyd, netop fordi at det måtte være en form af hjertebanken som hun måtte give ham. Det var ikke en normal en som sådan og hun elskede det virkelig! Armene gled roligt omkring hans nakke, som hun lod sig blive trykket ganske tæt ind mod ham. Han havde en fantastisk krop, en fantastisk personlighed.. hun kunne virkelig ikke være mere heldig, at skulle have ham og faktisk være i stand til at skulle kalde ham for hedes. Det var da helt klart noget af det som måtte gøre det hele så mange gange bedre for hendes vedkommende! Hun betragtede ham med det varmeste smil på læben og med det tydelige glimt i øjet. Han var hendes lykke og den som hun i den grad ønskede at skulle tilbringe sit liv med. Hun havde aldrig nogensinde i sit liv været så sikker som det hun måtte være i denne stund! ”Jeg elsker også dig, Pierce,” hviskede hun sandfærdigt. At lyve for ham, var slet ikke noget som måtte komme på tale på nogen måde overhovedet! Og da slet ikke overfor ham! Hendes nye problem skulle de vel nok finde ud af? Så længe at han tog sine forholdsregler under fuldmånen, så var hun glad. Han kunne holde hende væk fra byerne og menneskemængderne, så der ikke ville ske noget med nogen og ej heller hende. Det var hvad hun ville håbe på, for hun ønskede virkelig ikke at det skulle gå galt på nogen måde overhovedet! Hun mødte ham mere end glædeligt i kysset og gengældte det tydeligt intenst. Øjnene gled roligt i, som hun måtte lukke grebet en anelse mere fast omkring hans nakke. Nu hvor hun også skulle til at lære sin egen styrke at kende, så var hun alligevel frygtelig glad for, at dette ikke var noget som havde formået at skulle rive dem fra hinanden på den ene eller den anden måde, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Den frie hånd gled roligt nedover hans bryst og videre nedover hans mave. Hun ønskede at kende til hver eneste del af ham, hver eneste tænkelig lille detalje, hver en muskel, hver en sene.. Alt! Hånden blev dog mere forsigtig jo længere ned den måtte komme, for hun ønskede jo heller ikke at overskride hans egne grænser og så ende med at lade det hele gå mod sin ende allerede inden at det var begyndt. Hun havde brug for en mand som hun kunne stole på, en som kunne elske hende, passe på hendeo g beskytte hende.. Det var noget som hun alt sammen havde fundet i Pierce og det var hun glad for. Hånden nåede ganske forsigtigt til de ædlere dele som hun startede en let og blid kælen for. Hun ville have ham med sig.

[pierce]

Deres kærlighed var virkelig ubrydelig for Pierces vedkommende, for hun var virkelig alt det som han måtte ønske sig, hun var alt det, som han kunne drømme om at få! Hun var virkelig langt bedre end hans vildeste fantasier, for hun var ikke en fantasi, men virkeligheden, og virkeligheden var langt bedre end en simpel fantasi! Det var utroligt at tænke på, at hun faktisk havde taget ham med storm, at han var faldet pladask for hende deres første møde nede ved søen, at hun havde formået at stjæle hans hjerte så hurtigt, så let og uden at han havde lagt det mindste mærke til hende. Men han nød det virkelig! Han nød hende mere end nogen og noget andet! At skifte hende ud, som havde hun været en ting, var virkelig ikke noget som kunne komme på tale! Hun var den eneste og den helt rigtige for ham! Hun var alt hvad han måtte ønske sig! Og han gjorde virkelig også alt for det var gengældt. Han ønskede at gøre hende tryg og sikker, at holde hende i god behold og beskytte hende, for hun var virkelig hele hans liv, og alt det som han nogensinde kunne ønske sig! Mistede han hende, så ville han virkelig også miste sig selv, for hun var det som holdt hans verden oppe, hun var det som gjorde ham lykkelig og hun var det som var værd at kæmpe for! Han kunne jo end ikke hade hende bare fordi at hun var blevet til horror, for racen betød virkelig ikke noget! Det eneste der måtte betyde noget, var at de holdt sammen i tykt og tyndt, og ikke engang ild, regn, slud, mørke eller noget andet skulle komme imellem dem! Intet og ingen ville blive i stand til at knuse deres lykke, knuse deres kærlighed, nej de ville holde sammen uanset hvad! Han ønskede ikke at overskride hendes grænser, for han havde virkelig hele vejen igennem været påpasselig med hvad han gjorde, sørgede for at gå frem med små skridt og følge hende i tempo i stedet for at trække den for langt alt for hurtigt. Han havde virkelig prøvet at vise hende at han ønskede hende og ingen anden, at han ikke bare ville have det som så mange andre mænd måtte ønske sig. Han behøvede virkelig ikke nogen belønning, for det var belønning nok i sig selv, bare det at være sammen med hende, bare det at kunne kalde hende for sin, hun var hans belønning og han kunne virkelig ikke sige hvor taknemmelig han måtte være for at være så tilsmilet og velsignet, siden han havde fundet hende! Han kunne tydeligt mærke at hun var blevet noget stærkere, som hun greb ham om nakken og trykkede ham mod sig, men det sagde vel heller ikke så lidt, siden hun var blevet til horror? Han var dog glad for at lysvæsnet endnu måtte være i hende, for hun var virkelig hans livs lyspunkt! Desuden ønskede han ikke at miste hende til mørket, skønt hvis det dog skete, så måtte han jo bare leve med det, for det sidste han ville miste var hende! Han smilede til hendes ord, som hun måtte gengælde hans. Hun elskede ham? Så kunne han virkelig ikke være mere lykkelig! Kysset gjorde han lidenskabeligt og dog alligevel var det så nænsomt, for han ønskede ikke at bryde hendes grænser! Han ønskede at forholde sig på den rigtige side hele vejen igennem! Desuden ønskede han heller ikke at miste hende tillid, at miste hendes tiltro, for han var virkelig af den trofaste type, han var loyal og det var noget som stod højt prioriteret på hans liste! Og det var især noget som han satte højt i deres forhold! Derfor ønskede han også at det var gengældt, og han stolede fuldt og fast på hende. Hånden over hans bryst, der fortsatte ned over hans mave, var noget som fik det til at sitre i hele hans krop, hvor han ikke kunne lade vær med at slippe et nydende suk. Hvorfor skjule den nydelse som hun satte i ham? Han kunne ikke drømme om at lyve for hende! Han spændte let i de nedre mavemuskler som hun nåede derned, hvor det næsten var med spænding og helt forventningsfuldt at han måtte vente, da hun søgte længere ned. Det at hun gjorde det så forsigtigt, var faktisk noget som måtte gøre ham glad, for det beviste jo også blot at hun selv ønskede ikke at overskride hans grænser, skønt det dog ikke kunne lade sig gøre, for han nød virkelig alt det som hun måtte gøre ved ham! Han trykkede sit underliv mod hendes hånd per automatik, da hun begyndte at kæle for hans ædlere dele, hvor han ikke kunne skjule et mindre støn. Det var vel også bare et grønt lys for ham? Han lod ganske let sin hånden stryge langsomt ned over hendes krop, blot for at få hver en detalje med sig.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

At miste Pierce på vejen, var slet ikke noget som Malania måtte ønske, for han var virkelig den mand som hun ønskede at leve sit liv med, den mand som hun ønskede at give sig fuldkommen hen til og den mand som hun ønskede at skænke de store ord og udelukkende fordi at hun faktisk måtte være i stand til at skulle mene dem, for hun mente den i den grad! Hun ville aldrig nogensinde kunne finde på at skulle lyve for ham, netop også fordi at tillid, tiltro og ærlighed alt sammen var noget som stod vanvittig højt på hendes egen liste. Som lysvæsen ville hun få det elendigt af at lyve og til nu, så havde hun jo heller ikke været andet end ærlig overfor ham. Hun avde direkte fortalt, at hun var bange for at miste ham på grund af fuldmånen nu, at han jo så valgte at blive, var jo noget som hun blot så på som en ekstrem stor ting, at han virkelig måtte elske hende højt nok til at kæmpe med det sammen med hende, hvilket i den grad også måtte gøre hende noget så frygtelig glad, hvilket vel heller ikke måtte sige så lidt når det endelig måtte komme til stykket? Det var jo ikke noget andet end den rene sandhed, hvad end om det var noget som man ønskede det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan på alle tænkelige måder overhovedet. Mistede hun ham, så mistede hun virkelig bare meningen med sit liv, hvilket heller ikke var noget som hun måtte ønske på nogen måde overhovedet. Han var virkelig alt for værdifuld i hendes øjne! Og hun var noget så frygtelig glad for, at hun faktisk var i stand til at skulle kalde ham for hendes og uden at nogen anden skulle have lov til at komme i vejen for det, så var det jo bare sådan, at det måtte være, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke! Der var intet at gøre ved det. Det var sådan her at hun virkelig måtte ønske det! At trække den videre sammen med ham på denne måde, på det rigtige grundlag og det hele, var klart noget af det bedste ved hele denne situation. Det at ligge så tæt ind til ham, med ønsket om at skulle være en, mærke ham så tæt på som kun to elskende burde gøre det, det var noget som næsten måtte skabe hende en skræmmende tydelig spænding som kunne mærkes mere eller mindre i hele hendes krop, hvilket i den grad heller ikke måtte sige så lidt når det endelig måtte komme til stykket. Hendes eget hjerte hamrede for fuldt mod hendes bryst og som hun selv kunne ligge og lytte til hans, så var det dejligt at vide, at det var hende som skænkede ham den hjertebanken og ikke en eller anden tøs. Hendes øjne var for længst gledet i, hvor selv hun ikke kunne gøre andet end at nyde det. Hans små suk var som sd musik i hendes øre og noget som hun ville ønske at gøre igen og igen for ham, vide at hun skabte ham den nydelse og det var en eneret som hun agtet at holde tæt til sig på alle tænkelige måder overhovedet. At hun var forsigtig var næsten en selvfølge for hende. Det var faktisk ekstremt længe siden, at hun havde været så tæt på en mand som hun måtte være det lige nu og Pierce.. Han var virkelig et ganske særligt tilfælde, netop fordi at han var den som måtte holde hendes hjerte og hun tøvede ikke med at lade ham passe på det og vogte om det på den måde som han måtte gøre det lige i øjeblikket, netop fordi at han havde den betydning for hende som han havde. At han skubbet underlivet mod hendes hånd, var næsten noget som måtte få hende til at smile, for han nød det vel? Hun intensiverede ganske roligt sin kælen for ham, næsten som hun ønskede at gøre ham klar til at trække den skridtet videre, for han havde hende med sig og det var uden det mindste tvivl overhovedet, hvad end om det var noget som man måtte ønske det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være. Hånden nedover hendes egen krop, fik hende til at sitre helt! Det var rart, det var dejligt at blive værdsat og passet på, på den her måde. Han var uden tvivl en perfekt mand i hendes øjne og hun var glad for, at han var hendes!

[pierce]

At ligge Malania så tæt og så på denne måde, hvor de begge måtte give hinanden fuldstændig hen til hinanden og med denne enorme tiltro som måtte spille imellem dem, var også noget som Pierce havde den dybeste respekt for. Han respekterede hendes grænser og alt ved hende, hvor han også ønskede at holde sig på den rigtige side af hendes grænser, derfor følte han virkelig heller ikke noget hastværk med at gøre det færdigt, for han ønskede at nyde det til dets fulde ende, han ønskede at have hende med sig og det var med krop, sind og sjæl. Han ønskede ikke at fuldføre det, hvis hun ikke var med, for det var vigtigt for ham at han ikke trak den for langt, at han ikke pressede hende til noget som hun ikke ønskede, for han ønskede virkelig kun at hun havde det godt og at hun måtte blive hørt. Han ønskede at give hende den omsorg, kærlighed og berøring som hun behøvede og han ønskede at give hende det, når hun bad om det, så hun ikke blev ladt tilbage helt uhørt. Han ønskede ikke et forhold hvor han skulle være den dominante hele tiden, hvor han havde magten og hvor han bestemte det hele, for i et forhold for ham, var det vigtigt at begge parter blev hørt, at de begge fik deres behov hørt og stillet. Hun skulle være med ham mindst hundred procent før han ville gennemføre en så stor ting sammen med hende, at trække den så langt, blot for at forene dem som havde de været én. Desuden var det jo faktisk selv lang tid siden at han sidst havde været sammen med en kvinde, for det var virkelig ikke noget han gjorde med enhver! Han vidste at det selv måtte betyde noget for Malania og at det ikke bare var en selvfølge med forholdet, skønt det dog klart var en bonus, men.. han ønskede virkelig ikke at gøre det med nogen anden end Malania, desuden havde hun jo faktisk også gjort det klart for ham ved deres første møde, at tage rolige og små skridt i stedet for at storme frem, og der var han jo faktisk helt enig med hende. Derfor følte han heller ikke noget hastværk i øjeblikket, for han ønskede virkelig at nyde det, hvert et eneste sekund som der gik, skulle nydes og kun fordi at det var med hende! Hun betød virkelig alt for ham og intet skulle ødelægge noget som helst for dem! Derfor ville han også kæmpe ihærdigt for at finde en løsning på deres fuldmåneproblem, for nok kunne han godt leve med at hun blev en del af mørket, men hvis han skulle være ærlig, så ønskede han ikke at miste hans lysvæsen, for det var trods alt hende som han var blevet forelsket i, det var hende som havde taget ham med storm. Men han var overbevist om at de nok skulle finde ud af det, at de nok skulle finde den løsning! Dog ønskede han ikke at tænke på det i øjeblikket, ikke nu hvor han havde hende så tæt. Hånden der måtte kæle så intenst for ham, var noget som han ikke kunne andet end at nyde, som det også fik de søde suk og få støn til at bryde hans læber. Øjnene var så tunge at han ikke magtede at holde dem åbne, desuden havde han alligevel hende indprentet i hans sind, eftersom han tænkte på hende døgnet rundt, så derfor var det naturligvis også hende han så for sig, og ikke nogen anden tilfældig kvinde! Han lod sin egen hånd stryge ganske blidt, langsomt og dog noget så nænsomt ned over hendes nøgne krop, som han klart nærede den dybeste respekt for selv hendes krop, desuden ønskede han jo også at hun skulle nyde det og ikke føle sig snydt. Hånden faldt ganske roligt omkring hendes lår, som han strøg ganske blidt med en enkelt finger, inden den strøg blidt om mod hendes inderlår, blot for at stryge op mod hendes eget underliv i en noget så forsigtig og blid bevægelse, for han ønskede ikke at hun skulle føle nogen former for ubehag! Han brød ganske let kysset, blot for at skænke hendes hals et blidt kys, hvor selv det kys måtte være langsomt, så hun var i stand til at følge og mærke hver eneste af hans bevægelser og berøringer. Han startede en blid og langsom række af lidenskabelige kys ned langs hendes hals, blot for at fortsætte ned langs hendes skulder og over hendes kraveben, imens hele hans krop måtte sitre af behag og nydelse, hvor selv de havblå vinger måtte dirre ganske let. Alt sammen takket være hende!

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania var virkelig bare forbandet glad for, at hun havde Pierce ved sig. Den mand var virkelig intet andet end guld værd set i hendes øjne, det var slet ikke noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af når det endelig måtte være, for han var virkelig værd sin egen vægt i guld og mere til! Han var den som havde tageth ende tæt, vist at selv en som hende, faktisk kunne slå sig til ro med en mand og med et forhold som så ud til at kunne vare, hvilket i den grad var noget af det som gjorde det hele så meget bedre for hendes vedkommende, det var end ikke noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af overhovedet! Han gjorde hende lykkelig og han gjorde hende hel. Han gav hende følelsen af at være noget ganske særligt. Det var ikke noget som man direkte kunne sige sig, at nogen anden havde formået at gøre det, for det var langt fra sådan, at det måtte være tilfældet. Hun strøg roligt over hans kind og uden at bryde kysset. Det var virkelig bare rart at have ham så tæt på, at vide at det var hende som måtte skænke ham den nydelse og at det ikke var nogen anden! De satte pris på de samme ting, de prioriterede mere eller mindre på den samme måde og de gik begge stille og roligt frem, hvilket i den grad var noget som gjorde deth ele så meget nemmere og så meget lettere for hende, at man skulle tro at det måtet være løgn! Hun sukkede let nydende, selvom det var dæmpet i kysset. At han selv måtte nyde hendes egen behandling af ham, var noget som måtte få hende til at smile indvendig, for han fortjente det virkelig. Hun ønskede at mærke ham tæt på, hun ønskede at føle ham som det ganske særlige som hun måtte være i hans liv, og det var uden at sætte kravene for højt. De kunne ligge her til fuldmånen skulle stige op, hvis det skulle være det som skulle til og hun ville være ligeglad. Hun havde ham og så var alt andet fuldkommen ligemeget også set i hendes øjne, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. At hans hånd søgte over hendes lår, fik hende kun til at spænde. At den søgte til hendes inderlår, var noget som kraftigt måtte få hende til at sitre, hvor hun næsten roligt lagde sig ned på ryggen, så hun kunne sprede benene bare en smule for ham. Med andre ord, så fik han selv det grønne lys. Hun ønskede at lade ham komme til, ønskede at vise ham, at det var ganske okay at komme hende så tæt på og det var okay at røre hende på den måde. Kysset slap hun som han selv brød det, selvom det slet ikke gik mod sin ende endnu! Halsen blottede hun stille for hans mange kys, for det var virkelig intet andet end dejligt! Hendes hjerte hamrede som en sindssyg mod hendes bryst og med varmen som måtte brede sig ud i hver eneste tænkelig lille del af hendes egen krop. Det var helt utroligt hvad han kunne sætte i hende i form af følelser, velvære og det begær som blot måtte boble lige på indsiden af hendes egen hud. Hun slap et svagt suk, lod hovedet synke helt ned i sengen og med det klare behag at skulle mærke. Det hele var hans fortjeneste, det var kun ham alene som fik hende til at føle sig på denne måde, og det var nu heller ikke noget som måtte sige så lidt, tvært imod! Hånden fortsatte den kælen for ham, selvom hun måtte stoppe jo længere ned af hendes egen krop som han måtte søge. Hun kunne ganske enkelt ikke nå mere. Ikke fordi at det var noget som gjorde hende noget som sådan, for.. han ville vel ikke stoppe det endnu? Hun ønskede ikke at passere hans grænser bare sådan. De havde god tid, der var intet hastværk og det var så sandelig også meningen, at de skulle have lov til at nyde det, hvilket hun i den grad også måtte gøre lige for øjeblikket. Hun svajede svagt i ryggen og lod armene roligt søge omkring ham. Den ene hånd søgte til hans vingeled som hun nussede ganske roligt og let. Hun havde efterhånden fundet ud af, at det var noget som kunne bringe nydelse ligesom det andet hun havde foretaget sig. Og hun ønskede bestemt også at han skulle nyde det!

[pierce]

Tiden kunne flyve af sted for Pierce ville virkelig ikke mærke sig af den på nogen måde. Når han var sammen med Malania, var det virkelig som om at tiden måtte gå i stå, skønt at den alligevel gik, hvor hver gang han skulle skilles fra hende havde det været med sorg. Glæden bredte sig ganske roligt i hans krop, for nu hvor de var flyttet sammen, så ville han se hende hver dag, så ville han kunne holde hende tryg hver nat, foruden ved fuldmånen, men stadig, han ville komme til at være så meget sammen med hende at den bare tanke måtte gøre ham så.. lykkelig! Han kunne virkelig ikke fatte sit held, og når han tænkte over det, så var han mere end bare velsignet, når han havde fået sådan en gudinde! Selvom at Malania var langt bedre end enhver gudinde! Hun var mere end perfekt i hans øjne! Alle havde fejl, alle fejlede af og til, men man fejlede jo rent faktisk først når man gav op, hun var så stædig, hun havde et stort temperament, hvis man kørte det op i det røde felt og hvis man trykkede på de forkerte punkter, hun var ikke bange for at sige sine meninger, som hun også stod fast ved, så var der lige det at hun var blevet til et monster – når fuldmånen bød sig, såsom i aften, men alle de fejl, alle de ting som folk nok ville mene var dårlige, det gjorde hende bare så perfekt! Måske der var mange mænd, der kun var ude på at få en kvinde, som var brugbar under lagnerne, men Pierce ønskede altså en kvinde der.. Nej, han ønskede kun Malania og der var kun én som var som hende, og det var hende selv. Han ønskede kun hende, fordi hun var så fantastisk, så unik, så utrolig som hun var, for hun var virkelig alt det som han ønskede sig. De ønskede begge to at gå frem med små skridt, hvor de faktisk måtte gå hånd i hånd med det hele, hvor de var ens på mange måder og dog alligevel så forskellige på så mange måder, at man skulle tro at det var løgn! De blev aldrig enige, det var vel derfor de gik på så mange kompromisser? Det morede ham faktisk i den anden ende. Han mærkede alle hendes krops reaktioner og vibrationer på hans mange berøringer og kærtegn, hvor han ikke kunne andet end at nyde det som hun gjorde ved ham! Han smilede ganske let, som hun spændte i låret, da han berørte det, skønt det var med forsigtighed, for han ønskede ikke at hun skulle føle ubehag eller at han overskred hendes grænser, ikke når han var så påpasselig med ikke at gøre det. At hun stoppede med sin kælen blev han næsten helt utilfreds med, for det havde virkelig været fantastisk! Dog gjorde han ikke noget yderligere ud af det, for det var vel hans egen skyld, når han måtte søge længere ned af hendes krop? Kyssene fortsatte lidenskabeligt fra hendes kraveben og ned mod hendes bryst parti, imens han roligt lagde sig godt tilrette imellem hendes ben, når hun nu spredte dem for ham. At hendes hånd søgte til hans vingeled, var nu ikke noget han havde regnet med. Han svajede ganske let i ryggen, hvilket blot resulterede i at han trykkede sig tættere mod hende egen krop, hvor han ganske roligt stoppede kyssene mod hendes krop, som et nydende suk forlod hans læber, da hun begyndte at nusse hans vingeled. Hun havde faktisk ramt et ømt og noget så følsomt sted, hvilket blot gjorde det hele ti gange bedre! Vingerne måtte næsten krumme sig helt sammen af nydelse, hvor de dirrede ganske let, hvilket hun sikkert tydeligt kunne mærke. Han lagde sig ganske roligt på plads over hende, med hænderne hvilende i madrassen tæt ved hendes sider, imens han roligt åbnede øjnene, dog blev de kun halvt åbnet, som nydelsen nærmest bød ham i at lukke dem i igen. Han betragtede hendes smukke ansigt og hendes flotte ansigtstræk, som hans pande roligt var stødt mod hendes. Han kunne virkelig ikke være mere heldig! ”Jeg elsker dig,” hviskede han i en dæmpet og dog noget så varm tone. Måske havde han allerede sagt det, men han kunne heller ikke lade vær med det! Hun fortjente at få det at vide! Han ønskede at trække den længere, men han ville også have hende med sig.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Tiden måtte virkelig flyve for Malanias vedkommende, selvom det føles som den måtte stå ganske stille når hun endelig var sammen med Pierce. Det alene måtte bare være hende en fornemmelse som ikke slog ind særlig ofte, men det var nu noget som hun blot måtte nyde noget så frygtelig godt af! De respekterede hinanden, de tolerede hinanden og hinandens grænser, og det var jo trods alt også det som gjorde, at det var tilladt at skulle komme så tæt på hinanden, netop fordi at de havde den tilid og tiltro. Ikke at det var noget som hun ønskede at skulle kaste fra sig bare sådan uden videre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, for det var vel bare sådan, at det måtte være? Der var jo ikke noget større som hun kunne gøre ved det. Ingen måtte være direkte herre over deres følelser. Det var hun bestemt ikke, men hun kunne så sandelig heller ikke gøre noget andet end at nyde godt af det i det store og hele! Hun nød virkelig den følelse af at være tæt på ham som hun var ny og vide, at de begge måtte sidde med ønsket om at trække den videre. Måske at det var hurtigt i manges øjne, eftersom de ikke havde været sammen længere end det som de havde, men det var hun ligeglad med. Hun havde alt hvad hun nogensinde kunne drømme om og det var ham. Hun havde ham ved sig og bedre kunne det så sandelig heller ikke blive! Hun elskede den mand og det var i den grad med hele hendes hjerte! Armene søgte roligt om ham hvor hun dog på ingen måde måtte stoppe de strøg og den nussen ved hans vingeled, netop fordi at hun kunne fornemme på ham, at han kunne lide det. Det var noget som bare måtte få hende til at smile! At hendes kærtegn var stoppet var jo ganske enkelt fordi at hun ikke kunne nå det mere, men at dette også påvirkede ham på denne måde, var noget som virkelig måtte more hende! Hans krop var ikke helt ukendt for hende, selvom hun aldrig havde oplevet den på denne måde. Det var noget som i den grad også måtte gøre det hele så spændende, så nyt og så fremmed for hende, netop fordi at det var noget som hun faktisk også selv måtte have lyst til i stedet for alt det andet, det var slet ikke noget som man skulle komme udenom. At han lagde sig på plads mellem hendes ben, var noget som virkelig bare måtte få hende til at sitre noget så voldsomt. At mærke ham så tæt på sig, hvor selv lysterne måtte stige hende til hovedet! Det var ganske enkelt utroligt, så meget som det måtte gøre ved hende lige netop nu, det var helt vildt! Panden mødte roligt hans og med et stille og roligt smil på læben. At hun formåede at bringe ham den nydelse, var noget som gjorde det hele så meget bedre for hendes egen del, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket, det var heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Hun sendte ham et stille smil. ”Jeg elsker også dig,” hviskede hun igen. Hun lukkede øjnene stille, som hun ganske forsigtigt lod hovedet søge på sned, så hendes læber igen måtte komme i kontakten med hans egne igen, for hun længtes allerede efter dem! At mærke dem helt tæt på sine egne og på denne måde, som kun måtte gøre det hele så meget bedre! Hun rokkede sig ganske forsigtigt på plads under ham, nærmest som hun blot bød ham til at komme så tæt på som han overhovedet ville kunne komme. Han havde hende med sig og hun agtet at fortsætte til den bitre ende! Hendes fingre fortsatte nærmere tirrende ved hans vingeled, hvor den anden roligt strøg ham over brystet. Hun ønskede virkelig at have ham med sig hele vejen, for nu havde hun også valgt at skænke ham det grønne lys til at trække den videre og virkelig vise hende hvordan det skulle gøres når det var noget som man måtte ønske af hjerte, fremfor alt det andet. Dette føles bare så rigtigt!

[pierce]

At være Malania så tæt, var noget som faktisk måtte betyde utrolig meget for Pierce. Han havde hele vejen igennem været tolerant, når det kom til hende og alle hendes behov, og det var der så sandelig også en grund til! Han ønskede at vise hende at han elskede hende, at dette var af hjerte og ikke af helt andre og forkerte grunde! Han havde hele tiden ville bevise sit værd, at hun kunne stole på ham, at han ikke ønskede at være hende utro på nogen måde, at han ville blive hos hende, beskytte hende, holde hende sikker og i god behold, for hun var virkelig hele hans liv! Hans verden ville ikke kunne fortsætte uden hende i sit liv, nej den ville simpelthen gå under! Hun var virkelig alt det som han måtte ønske sig, hun var hans et og alt, hans eneste ene. Hvordan skulle han ikke kunne elske hende, hvordan skulle han ikke kunne modstå hende, når hun netop var alt det som han kunne drømme om? Når hun var den mest perfekte kvinde i hele verdenen? Set i hans øjne naturligvis, for det ville jo altid være en relativ ting, men Malania var virkelig perfekt i hans øjne, måske fordi at hun besad så mange fejl, men alligevel var sig selv? Det var jo faktisk noget som han måtte værdsætte ved hende, det at hun ikke tog sig af alle andres meninger, men bare var sin egen, det var jo også det som gjorde at hun havde sin egen personlige charme. Uanset hvad hun gjorde, så ville han elske hende, så ville han støtte hende og selvom de var gået på kompromis, så kunne han ikke helt holde sin del af aftalen, for han var nød til at holde øje med hende, når natten faldt på, han var nød til at sikre sig at hun ikke ville gøre skade på andre eller selv ville blive angrebet og dræbt, for han elskede hende for højt til at kunne lade hende rende rundt i den tilstand, hvor hun ikke havde nogen kontrol over sig selv og sine handlinger! Han ønskede ikke at hun skulle gøre noget dumt, der havde følger og konsekvenser med sig! Desuden så skulle hun jo sove, og det var ikke ligefrem fordi der blev så meget søvn i øjeblikket, ikke når de faktisk var ved at trække den så langt, som de aldrig havde gjort før, og efter hans mening var det bestemt ikke tidligt, for de havde jo alligevel været sammen i flere måneder, desuden kunne han ikke fortryde alt det som han havde gjort med hende, han kunne ikke fortryde at han var fundet sammen med hende og nu lå så tæt på hende, for det var inderligt hvad han måtte ønske. Hun skulle være kvinden i hans liv, hun skulle være med i hans fremtid og ikke kun være hans nutid, hun var virkelig det som han ønskede sig! Hendes fingre over hans vingeled var virkelig noget af en fantastisk følelse! Det var virkelig behageligt og på alle måder endda! Det fik det til at sitre i hver en del af ham, hvor selv hans hjerte måtte slå en tand hårdere og mere fast imod hans brystkasse. Han kunne ikke lade vær med at smile til hendes ord, for han vidste at hun mente dem og det var derfor han lukkede hende så tæt ind på ham, han stolede på hende, og han havde vel heller ikke grund til andet? Læberne trykkede han villigt imod hendes, hvor han måtte kvæle et sødmefuldt suk. Øjnene gled i, hvor han tydeligt mærkede, hvordan hun lagde sig til rette under ham. Han nød virkelig alt ved hende, men han ønskede ikke at gøre alt dette, at trække den længere, hvis hun ikke var med ham, men hun ønskede vel det samme som han måtte gøre? Armene gled ganske roligt omkring hendes krop, hvor hans lod sine tomler stryge ganske blidt over hendes bløde hud, inden han ganske langsomt og blidt måtte trænge op i hendes varme indre, blot for at forene sig med hende, netop som kun to elskende burde gøre. Han elskede hende af hele sit hjerte og han kunne virkelig ikke finde på at give slip på hende, og slet ikke nu! Han trak sig blot halvt ud af hende, for at trænge ind i hendes skød igen i et ganske roligt, blidt og nydende tempo, for han ønskede virkelig ikke at haste igennem dette, ikke når han ønskede at nyde det!