Ice vs. Fire..!

[ilosonic]

Det var ikke fordi at Ilosonic havde noget imod at være Ilaria så tæt, for han nød det – det gjorde han virkelig! – men der var også noget som var skræmmende ved det, for han havde aldrig nogensinde følt sig på denne måde før, han havde aldrig følt en så stor effekt fra en kvinde som hun måtte give ham, og så var der jo også lige det faktum at det ikke kun var ham som kom tættere på hende, men også hende som kom tættere på ham. Han var den typiske enspænder, men det havde hun virkelig formået at ødelægge i det øjeblik hun havde besluttet sig for at blive – han fortrød det selvfølgelig ikke, for han var kun glad for hendes selskab, men.. han havde forandret sig. Han var ikke den kække, kyniske og kolde person, som han havde været før, han var blevet blød og god – god mod hende og kun hende. Det undrede ham dog, at han var blevet så forandret, at han var blevet så blødsøden mod hende, for det var jo.. direkte forkasteligt! Han hadede at han var blevet så forandret, han tog normalt aldrig hensyn til andre! Det var ham det hele handlede om! Det havde det jo altid gjort! Men hvorfor skulle det så være så anderledes med hende? De mørke øjne betragtede hende ganske let. Selvom han var i færd med at rejse sig, så opfangede han godt hendes ord, hvilket fik ham til at smile ganske let. Hun havde lyst? Han gad dog ikke tvinge hende til at trække den videre, for det følte han virkelig ikke at han havde behov for, det havde han slet ikke lyst til, for han ønskede kun at skænke hende den nydelse og det behag og den lyst som hun også måtte skænke ham. Han var ikke bange for at smide tøjet foran hende, for hun ville ikke være den første der så ham i så fald, desuden så havde han jo faktisk også set det hele af hende, og han var skam heller ikke ked af sin krop, for den var muskuløs og flot – af en mands krop at være om ikke andet. Han betragtede hende blot, som hun rejste sig op, så hun endnu engang måtte stå helt blottet for ham, hvor hun jo heller ikke havde noget at skjule for ham, også fordi at han havde set det så mange gange, men hun var virkelig også smuk! Et smil passerede hans læber, som han slog håndklædet omkring hendes krop og lod hende overtage, så hun kunne få det bundet ordentligt fast. Han slog roligt armene omkring hendes mave, hvor han trykkede hendes krop ind mod hans front, inden han skænkede hendes nøgne skulder et blidt kys. ”Med ind på værelset? Det er ikke ligefrem fordi at min varme gør det bedre for dig,” svarede han stilfærdigt. Han gik kort ned i knæ, blot for at løfte hende op i sine arme, som da han havde båret hende herop i udgangspunktet. Han smilede skævt til hende, som han bar hende ind i det andet rum, hvor han satte hende på sengen, inden han gik hen og åbnede de to vinduer som hun måtte have, så kulden udenfor kunne trænge ind i rummet – hvilket måtte genere ham, men han overlevede gerne for hendes skyld. Han blev dog stående ved det sidste vindue, som han havde åbnet, hvor han betragtede hende lettere afventende, han vidste ikke om han egentlig skulle gå eller om han skulle blive, for han ønskede heller ikke at ødelægge det, som de lige havde delt ude på badeværelset.

[Deleted]

Ilaria kunne bestemt heller ikke gøre noget andet end virkelig at nyde at have Sonic tæt på sig. Han respekterede hende og det var jo næsten som om at de måtte fungere som et par nu hvor de faktisk havde tilbragt mere eller mindre hver eneste aften sammen igennem så frygtelig lang tid. Ikke fordi at det vel var noget som kunne overraske hende, for det var bestemt ikke fordi at hun var vant til at skulle lade nogen komme hende så skræmmende tæt på, for normalt så brød hun op allerede længe inden at de overhovedet ville nå så langt, at hun ville lade folk se den ellers så blottede krop og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun sagde det mindste til hvis hun dog ellers var i stand til at skulle blive fri for det i den anden ende. Hun var normalt meget forfængelig, men han havde jo trods alt set hende når hun havde stået på sit svageste, så det var vel også noget som måtte spille tydeligt ind, også for hendes vedkommende i den anden ende, så det var jo heller ikke fordi at han ikke havde oplevet mere eller mindre alle sider fra hendes side af. Hun bed sig svagt i læben og fik endelig fæstet det håndklæde omkring hendes liv, så hun var i stand til at skulle skjule sig bare en smule. Hun vendte sig stille mod ham og med det stille smil på læberne. Ikke fordi at det var noget som hun ville skjule for ham, for han havde virkelig en ganske særlig betydning for hende og det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. At han lod armene slå sig omkring hendes mave og trykke hende ind til sig, var noget som efterlod hende med en tydelig sitren. Det måtte jo faktisk more hende, for det kunne jo næsten se ud som om at de stod der som et par. Kysset som han måtte tildele hendes nøgne skulder, var nu heller ikke noget som hun kunne skjule, måtte behage hende, for det gjorde det i allerhøjeste grad, hvad end om det var noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Ikke fordi at hun nåede at sige noget som helst inden han havde hævet hende i armene, hvor hun måtte udtrykke et let gisp, for det var slet ikke ventet! Hun måtte slippe et ganske let grin som hun vendte blikket mod ham. ”Du er varm uanset om vi er herude eller om vi er på badeværelset, kæreste,” påpegede hun sigende, som han satte hende ned på sengen for at gå hen og åbne vinduerne. Hun lod hovedet søge let på sned, som han bare valgte at blive.. stående? Hun rejste sig ganske varsomt for at gå ham i møde. Det var heller ikke fordi at hun ønskede at han skulle gå. Hun havde heller ikke bedt ham om at gå der hvor hun skulle i bad og det havde i den grad hjulpet hende. Hun følte sig langt mere frisk nu end det som hun havde været før, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hun stillede sig foran ham og vendte de isblå øjne stille mod ham og med den samme stilfærdige mine. ”Du behøver ikke blive stående ved vinduet.. du ved lige så vel som jeg, hvad kulden gør ved dig,” påpegede hun sigende. Ikke for at virke belærende eller noget som helst, men også for at få ham.. lidt tættere på sig vel?

[ilosonic]

At de mere eller mindre lignede et par, var vel også det som folk egentlig troede at de var? De havde gået arm i arm, da de havde været udenfor, hvor de tilmed havde kysset, så havde der været nogen i nærheden, ville de jo nok også tro at de var sammen, desuden var der sådan set heller ikke noget at sige til det, for de var begge to dæmoner, det var vel kun naturligt at den samme race fandt sammen? Skabte racen og ens generation videre? Folk havde jo troet at Ilaria var Ilosonics tøs allerede fra start af, fordi han havde taget hende med sig ind i landet. Det var heller ikke fordi at folks meninger rørte ham, for det gjorde de ikke, desuden lignede og mindede de jo også om et par, specielt når de var så tætte som de var, når han holdt om hende på denne måde – selv når de var for dem selv – og skænkede hende de kærtegn og kys som han gjorde, selvom.. han nød virkelig at bringe hende denne form for nydelse og behag, ligesom hun også måtte skænke ham det – og han nød det virkelig også! At hun gispede da han løftede hende op, fik ham til at fnise for sig selv. Det var rart at se hende i den feminine rolle, som hun havde været hele dagen i dag, hvilket han også ville give hende plads til, for han ønskede ikke at hun skulle lave om på sig selv, men netop være sig selv. Han holdt af hende for den person hun var. De mørke øjne betragtede hende kort, som hun kaldte ham for kæreste. Han huskede tydeligt deres første møde hvor hun havde hadet når han havde kaldt hende for ’smukke’ eller noget lignende og nu var hun selv begyndt at kalde ham for søde ting, som kæreste? Ikke fordi det gjorde ham noget, for det gjorde det bestemt ikke! Og han kommenterede det heller ikke, for det fik han ikke det mindste ud af. ”Måske.. men jeg ødelagde dit bad,” svarede han stilfærdigt, som han sendte hende et skævt smil. Løgn var det jo ikke engang, man kunne jo ikke engang kalde det for et bad, desuden havde han gjort vandet varmt, så hun havde ikke fået meget kulde ud af det. Han betragtede hende blot fra vinduespladsen af, hvor han blev stående, da hun rejste sig gik mod ham. Han lod hovedet søge en anelse på sned, uden at han så væk fra hende, for det kunne han ikke. Han lod hende komme helt hen til ham, inden han løftede sin ene hånd, som han strøg blidt imod hendes kind, imens han så lettere tænkende på hende, inden et morende smil brød hans læber. ”Viser du bekymring for mig nu?” spurgte han morende og løftede sigende det ene øjenbryn. Ikke fordi at han havde noget imod det, men det lignede hende bare ikke. Han gik stille et skridt mod hende og væk fra vinduet, hvor han lod armene glide omkring hendes krop, blot for at begynde at gå, så hun var nød til at bakke, hvor han satte kursen mod sengen. ”Det ligner dig ellers ikke,” påpegede han stilfærdigt. Han lod roligt sin pande falde mod hendes, hvor hans næsetip måtte berøre hende ganske let. Han stoppede roligt op, da de kom til sengekanten, hvor han ellers blot blev stående med armene omkring hendes slankekrop, der var dækket af det hvide håndklæde.

[Deleted]

Jo mere at Ilaria måtte tænke over det, jo mere lignede de jo faktisk par ude i det offentlige, selvom det nu ikke var noget som hun sådan rigtigt ville tænke over det lige for tiden, for det var virkelig, virkelig rart at være sammen med ham på denne her måde, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det jo faktisk bare den rene sandhed. Hun bed sig let i læben. Det var jo slet ikke fordi at hun sådan set var vant til at skulle have det på denne her måde, selvom det var noget som kun gjorde det hele til noget bedre et sted. Hun var åbnet op for ham og hun arbejdede også på at skulle åbne helt op, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt på nogen måde overhovedet. Hun sukkede indvendig. Dette var virkelig nyt, men det at han lod hende få det albuerum som hun havde brug for, det gjorde kun det hele så meget for hende selv, for han lod hende gøre det på sin måde og i hendes tempo. Hun rystede smilende på hovedet. ”Du har da aldrig nogensinde ødelagt det. Jeg rev dig jo med op i det, gjorde jeg ikke?” spurgte hun med en sigende mine. Ikke fordi at det var noget som man skule tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun havde nægtet ham at skulle gå nogen steder, hun havde nægtet ham det at skulle lade hende være alene, for hun var vel blevet.. for glad for ham? Hun havde været så vant til at han var omkring hende på denne her måde, så selvfølgelig var det også noget som virkelig måtte spille frygtelig godt ind på det, også for hendes vedkommende, og nej, det var virkelig ikke fordi at hun bekymrede sig for ham som sådan! Hun sendte ham en næsten fast mine, som hans arm måtte glide omkring hendes liv endnu en gang. ”.. Bekymret? Skulle jeg da være bekymret for dig?” Hun hævede sigende det ene bryn, men det var nu heller ikke fordi at hun sagde noget som helst til det. Et sted var det vel bare.. sandt? Sandt, at hun brød sig om ham, at hun holdt af ham og med det hele, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Tungen strøg let over hendes læber, som panden måtte møde hans, hvor hun måtte gå baglæns, som han måtte bevæge sig i retningen af sengen, hvor hun blev stående som han måtte stoppe op. Endnu en gang måtte hendes blik falde direkte i hans blik. Det var jo heller ikke fordi at der var noget decideret interessant andet at skulle kigge på foruden ham, nu hvor han var der. Hun lod hænderne roligt lægge sig mod hans overarme og med det samme smil på læben. Ikke fordi at det var noget som hun kunne lade være med nu hvor hun endelig måtte stå der som hun gjorde det lige for øjeblikket. Hun trak vejret stille og dybt. ”Jeg mener.. jeg ville ikke ødelægge det, som vi havde på badeværelset.. Det var.. hyggeligt.. på sin egen ganske særlige måde..” fortalte hun ærligt. Der var vel heller ikke nogen grund til at skulle lyve for ham når det endelig måtte komme til stykket, vad ned om det var noget som man ville det eller ikke, for hun måtte desværre erkende, at hun virkelig var endt med at skulle blive rigtig, rigtig glad for ham, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Den ene hånd gled stille mod hans skulder, hvor den lagde sig roligt til hvile. Hun ville stadig have ham tæt på.

[ilosonic]

Det at de måtte ligne et par, var ikke noget som Ilosonic havde noget imod, for.. de var jo egentlig selv skyld i det. De var hinanden nær, de kyssede hinanden og de kærtegnede hinanden, så det var jo kun klart at folk måtte tro at de var et par, men lige præcis hvad de måtte være vidste han til gengæld ikke, for det var jo ikke fordi at de havde trukket den videre på nogen måde og han tvivlede også på at det ville ske lige foreløbig, men af den grund så ønskede han stadig at kunne holde om hende, at kunne kærtegne hende og kysse hende, som de havde gjort ude i badekaret på badeværelset, han ønskede ikke at det skulle stoppe eller finde sin ende endnu, selvom de havde bevæget sig ind på værelset. Et morende smil gled over hans læber ved hendes ord. ”Så sandt,” svarede han lettere eftertænksomt, som han kort trak på skuldrene. Hun havde jo faktisk selv hevet ham i det, så det var jo faktisk hende som havde været skyld i at vandet var blevet varmt, men.. hun måtte vel også have ønsket at få ham med i? Ønsket at få ham tæt på sig? Det havde hun jo også fortalt ham inden han havde rejst sig, at hun havde lyst til at få ham tæt på, men mente hun der at få ham helt tæt på? Han ønskede ikke at ødelægge det hele ved at mistolke hende, så han måtte jo bare følge hende i hendes tempo og se om han kunne læse hendes mange gåder af ord og ønsker. De mørke øjne hvilede på hende, hvor han godt lagde mærke til den faste mine, da han spurgte om hun var bekymret for ham, men hun havde trods alt bedt ham om at flytte sig fra vinduet, hvor han endnu engang gav efter for hendes ord. Han smilede skævt til hende. ”Nej.. du behøver ikke være bekymret for mig, jeg er stor og stærk nok til at kunne passe på mig selv,” svarede han stilfærdigt, som han blinkede drilsk til hende, helt forkert var det jo faktisk ikke, for han havde jo klaret sig til nu og tilmed reddet hende og ham selv ud af en dødskamp. Han skævede kort mod hendes hænder som hun havde lagt mod hans overarme og skuldre, inden han så tilbage mod hendes smukke isblå øjne. Det var rart at kunne holde om hende, uden at hun skulle hugge hovedet af ham, uden at han skulle tænke sig om, men fordi at hun også selv måtte ønske det og nyde det – det gik han da om ikke andet så ud fra. Han stod kort stille, lyttede til hendes ord, inden han tænkte over dem, hun ville ikke ødelægge det som var sket ude på badeværelset? Et stille smil gled over hans læber, som han løftede sin ene hånd og strøg den blidt over hendes kind. ”Du ødelagde ikke noget Ilaria,” forsikrede han hende, som han skænkede hendes læber et kortvarigt og dog blidt kys. ”Vi kan genoptage det, hvis du vil, eller lade det ligge,” tilføjede han roligt og trak svagt på skuldrene. Han ville ikke tvinge hende til noget, for når han tænkte over det.. havde hun så overhovedet været en mand helt tæt på før? Det var ikke fordi at det gjorde ham noget, eller at han ville håne hende for det, men det gjorde kun at han blev mere eftertænksomt og mere påpasselig.

[Deleted]

De opførte sig som et par når de endelig var sammen, også mere når de var rundt i det offentlige, selvom det nu ikke var noget som der var sket særlig meget af i det sidste, men det var jo så også sådan at det nu måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget man ville det eller ikke. Hun var blevet glad for ham igennem hendes sygdomsforløb og hun måtte desværre erkende, at det virkelig var rart med en som hun kunne give sig hen til, en som hun kunne åbne for og uden at blive hånet tilbage for at stå der som svag, for han havde set hende på det svageste som hun nogensinde havde stået på og han havde slet ikke gjort grin med det, hvilket i den grad også var noget som virkelig måtte gøre hende glad i den anden ende, så det var heller ikke fordi at det var noget som måtte sige så lidt. ”Netop.. Det er bestemt heller ikke fordi at du har ødelagt noget,” påpegede hun stilfærdigt. Sandt var det jo trods alt, nu hvor hun selv havde revet ham op i karet, kysset ham og kærtegnet ham på den måde som hun havde gjort det, for det var vel også bare et tydeligt tegn på at hun vel også havde nydt det på denne her måde, om det jo så var noget som man ville erkende det eller ikke, så var det jo heller ikke fordi at der var noget som helst, som man direkte kunne gøre ved det på denne her måde. Hun lod hovedet søge let på sned. Så længe, at han fulgte hende når det kom til hendes tempo, så var det jo også kun noget som måtte betale sig. Hun lod hånden blot hvile mod hans skulder. Sandt at de ikke behøvede at trække den videre, men.. det var noget som hun ønskede. Den lyst og den nysgerrighed havde han i den grad også formået at sætte i hende, for hun havde aldrig prøvet at gå så langt hvor hun faktisk også ville være i stand til at nyde det! En gang skulle jo være den første og får øjeblikket, så ønskede hun bestemt også, at.. det var ham som skulle vise hende det. At det jo faktisk var noget som man var i stand til at nyde på denne her måde. Hun trak vejret dybt og uden at skulle se det mindste væk fra ham, for det var end ikke noget som hun kunne få sig selv til. Hun var som fanget af ham, tryllebundet til hans skikkelse som havde han også været en sensuel dæmon, selvom det jo langt fra måtte være tilfældet. ”Den store og stærke Ilosonic.. Pas nu på du ikke bliver for hovmodig.” Hun blinkede let til ham, selvom det jo faktisk måtte være ord som hun måtte mene. Hun var stadig meget hen af en dvasianer, hun vidste hvordan tingene måtte hænge sammen og hun vidste hvad det kunne gøre ved folk, at blive for overivrig og overmodig, for det var kun noget som kostet frygteligt i den anden ende. ”Specielt nu hvor Procias minder så meget om hjemlandet,” tilføjede hun stilfærdigt. Hun lod hånden fortsætte fra hans skulder, igennem hans hår og lagde sig i hans nakke, hvor hun selv mere end glædeligt måtte tage imod de strøg som han måtte tildele hendes kind. Det var virkelig en rar fornemmelse og kun fordi at det var ham som måtte skænke det til hende på denne her måde. Det var virkelig også noget af det som gjorde det til noget af det bedste ved det hele. Hun trak vejret stille og dybt. ”Hvad så hvis jeg.. ønsker at trække den videre?” De isblå øjne vendte hun stille mod ham. Hun havde aldrig været i stand til at nyde det før, så det at give sig hen til ham på den måde, var i den grad en forbandet stor ting!

[ilosonic]

Det at de var kommet så langt, kommet så tæt at de nærmest begge havde ligget nøgne, var noget som faktisk måtte forundre Ilosonic, for det var ikke noget som han havde regnet med ville ske lige foreløbig, men det havde vel også været hendes sygeforløb, som havde gjort det hele? Som havde bragt dem tættere på hinanden? Det var jo først der at han rigtigt havde haft en undskyldning for at holde om hende, selvom han allerede før det, var kommet til at holde af hende, for ellers ville han aldrig have reddet hende. Men det var først under hendes sygeforløb at han sådan rigtigt var kommet tæt på hende, hvilket vel også havde givet pote i den anden ende? ”Udmærket,” svarede han i en dæmpet tone. Han havde ikke ødelagt noget? Så ville han bestemt heller ikke klage, for han måtte indrømme at han havde nydt tiden med hende ude i badekaret. Han havde nydt at være hende tæt, at kysse hende og kærtegne hende, som havde hun været hans kvinde, selvom det godt nok ikke var tilfældet, men hvem vidste hvad der egentlig kunne ske? Han havde ikke engang regnet med at komme hende så tæt, så han vidste jo faktisk ikke hvad der videre kunne ske af overraskelser, men han kunne da indrømme og erkende så vidt, at han ikke fortrød noget som helst af det som var sket imellem dem, faktisk var han glad for det, ligesom han også havde nydt det, for det havde bragt ham tættere på denne kvinde, som ellers havde været så iskold og afvisende til at starte med, men han havde faktisk formået at ramme hendes hjerte og smelte den isklump som det havde været omgivet af, noget som han faktisk kun var glad for, foruden at det jo så også var gået den anden vej. Han smilede skævt og noget så morende til hendes ord, inden han endnu engang måtte gå ned i knæ for at løfte hende op i sine arme, denne gang, så hun havde et ben på hver sin side af ham, hvor de også endte tættere på hinanden. De mørke øjne så ikke væk fra hendes isblå øjne, for det var blevet ham en umulighed efterhånden. ”Hovmodig? Mig? Jeg tvivler,” svarede han lettere afvigende og med den morende undertone, som han blinkede drilsk til hende, imens smilet blot bredte sig på hans rosenrøde læber, for han vidste jo godt at hun havde ret. Hånden der strøg igennem hans hår og lagde sig i hans nakke, havde han intet imod, faktisk nød han det! Han holdt hende tæt ind til sig, også så det var lettere at holde hende oppe, hvor han ikke så væk fra hendes smukke ansigt, for hun var virkelig som en sensuel dæmon i hans øjne; tiltrækningen var så stor, ligesom lysten og længslen, selvom.. dette bare var langt bedre. Han lyttede til hendes ord, inden et mildt og stille smil bredte sig på hans læber. ”Tja.. i så fald, må jeg jo bøje mig for dronningens ønske,” svarede han i en lettere ydmyg og formel tone, som han blinkede let til hende, inden han førte dem det sidste stykke hen til sengen, hvor han roligt satte hende ind på sengen, blot for at kravle efter, hvor han trak dem ind på midten, hvor han lagde sig og trak hende over sig, uden at han så væk fra hende. Han strøg hende blidt over kinden. ”Du behøver ikke Ilaria,” hviskede han i en dæmpet tone, som han lod sin tommel stryge over hendes bløde læber.

[Deleted]

Ilaria havde slet ikke regnet med at skulle have Sonic så tæt på sig, som hun nu havde endt med at skulle få det, for.. det var noget som ganske enkelt havde forundret hende og på alle måder, for hun var normalt slet ikke den type som lukket mænd så tæt på. Hun klarede sig bedst alene, hun ville ikke være afhængig af andre, men nu hvor hun stod i denne situation, så.. måtte hun jo erkende, at hun havde været direkte afhængig af ham og på alle måder igennem hendes sygeforløb, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke, så måtte det jo trods alt bare være sådan at det nu endelig måtte være. Hun trak vejret roligt og dog dybt uden at hun så det mindste væk fra ham af. At han selv havde nydt det, var noget som man nærmest kunne læse i hans blik, for det var heller ikke fordi at han havde kigget på hende med væmmelse. Måske at han havde gjort det i starten, men der havde de jo trods alt også provokeret hinanden på alle måder endda, det var der bestemt heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun var virkelig blevet glad for ham, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det nu måtte være i den anden ende. Han havde berørt hendes hjerte allerede, det var der ikke nogen tvivl om, for det var heller ikke fordi at hun kunne gøre noget ved det, eller ville gøre noget ved det. Han var i færd med at smelte den isklump som måtte omringe hendes hjerte, det som ingen anden var kommet i nærheden af og hun var under en kraftig og tydelig påvirkning af det hele, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun måtte slippe en klar latter til hans ord, også selvom det tydeligt måtte dø ud, da han valgte at hæve hende, hvor hun endte med et ben på hver sin side af ham. Håndklædet måtte derfor også krybe helt op af hendes lår og lagde sig helt tæt til hendes krop. De isblå øjne vendte hun stille mod ham, hvor selv det drillende glimt, slet ikke var noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. ”Du er vidst lidt for selvsikker, Sonic.. Det kan hurtigt blive din død,” påpegede hun sigende. Det var ikke fordi at det var noget som hun ville tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket, for det var heller ikke fordi at hun ønskede at han skulle komme galt af sted. Tvært imod, det var noget af det sidste som hun ønskede på nogen som helst måde overhovedet! At han førte hende hen til sengen, lagde hende ned og trak sig selv ind på sengen, hvor hun mere end glædeligt måtte følge ham. Hans strøg mod hendes kind, var noget som i sig selv, fik hende til at smile. Det var virkelig, virkelig rart at skulle være der sammen med ham. Det var det virkelig. ”Er det fordi at du ikke vil, Sonic?” spurgte hun endeligt. Hvis det var fordi at han ikke havde lyst, så måtte hun jo selvfølgelig bare sørge for at det var noget som man måtte acceptere, for det var bestemt heller ikke fordi at hun ikke gjorde det, for.. ja, hun var jo trods alt blevet lidt for glad for ham?

[ilosonic]

Ilaria var ikke typen der lukkede op for mange, specielt ikke mænd, for hun var en enspænder, hvilket Ilosonic allerede havde vidst siden dag et, det var også derfor at det måtte forundre ham så meget, at det lige var ham som var kommet hende så nær, for.. det havde han virkelig ikke regnet med, han havde ikke engang troet om sig selv at han ville lade nogen komme tæt ind på sig, for han var selv en lukket person, der ikke lod nogen komme ind, som var højrøvet og provokerende, som var rapkæftet og altid skulle komme med en bemærkning, men det var anderledes med Ilaria, hun havde virkelig formået at komme ind på hans liv, hvor han for første gang viste hensyn, respekt og gensidighed, hvor han holdt mundet lukket og ikke hånede hende, selvom chancen havde budt sig mange gange. Han var blevet glad for hende. At hendes latter døde ud, da han måtte løfte hende op i sine arme, var noget som fik ham til at smile morende, selvom han nu også nød at lytte til hendes latter, for den var måske kold mange gange, men.. den var alligevel som sød musik i hans ører, som hendes stemme generelt måtte være for ham. At håndklædet måtte krybe op ad hendes lår, var ikke noget som han som sådan måtte lægge mærke til, for hans blik var som tryllebundet til hendes, for han kunne virkelig ikke se væk! Hun var som en sensuel dæmon, desuden var hun jo nærmest ligeså smuk som dem, så der var jo ikke den store forskel. Han smilede skævt og morende til hendes ord. ”Tja.. så må du jo bare være der til at passe på mig.. ikke sandt?” spurgte han stilfærdigt, som han blinkede drilsk til hende. Han vidste godt at det kunne blive hans død ved at være for hovmodig, men lige når han var sådan overfor hende, så tvivlede han på at han ville dø, for her var jo ikke andre end dem, desuden så var han skam ikke dum og undervurdere folket her til lands, selvom han da havde formået at skabe et storslået kaos, noget som han nærmest var helt stolt af. Han lod hende blot følge ham ind på sengen, så de kunne komme ned og ligge, hvor der denne gang ikke var noget vand i vejen. Han så dog lettere undrende på hende, som det nu var hende der spurgte om det var ham som ikke ville, men det var vel fordi at han havde spurgt hende så mange gange? Han rystede kort på hovedet. ”Jeg har lyst.. men jeg ønsker ikke at tvinge dig til noget, desuden vil jeg heller ikke have at du skal gøre noget som du vil fortryde senere hen,” svarede han stilfærdigt, som de brune øjne måtte betragte hendes ansigt, idet han strøg sin hånd fra hendes kind og ind gennem hendes våde hår, som måtte skille sig for hans fingre som var det vand. Utroligt nok, så tænkte han faktisk på hende som det første, selvom han altid kun havde tænkt på ham selv, men.. det kunne han ikke, når han var sammen med hende, for han vandt ikke noget på kun at tænke på sig selv, desuden ønskede han også at tænke på hende og sætte hende lidt i første række, så hun også kunne mærke at hun var velkommen her og at han ønskede at gøre noget godt for hende, for han ønskede at gøre hende glad.

[Deleted]

Ilaria var vant til at skulle klare det hele på egen hånd, det ville jo så sige, at hun aldrig nogensinde ville have nogen tæt på sig, hvis hun dog ellers kunne blive fri for det. Hun holdt af ham og hun var desværre blevet meget glad for ham, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun var blevet glad for ham, ikke bare på grund af alt det som han jo faktisk havde gjort for hende, men alt det andet oveni, for det var virkelig ikke noget som sagde så lidt. Hun havde stået som svag overfor ham og det var jo så her at hun måtte stå endnu; Hun stod frisk og rask udelukkende på grund af ham. Havde det ikke været for ham, så havde hun været død for længst, selvom det nu ikke var noget som hun tænkte meget over. At mærke dette i form af lyst og fordi at det faktisk var noget som hun måtte lyste, så var det heller ikke noget som sagde så lidt, for igen, så var det en følelse som han efterlod hende med og det var virkelig bare.. behageligt! Hun vendte blikket stille mod ham, som de endnu en gang var endt i sengen. Denne gang under lidt andre vilkår end det som det havde været sidst. ”Tja, nogen skal jo passe din ryg, ikke sandt?” Hun blinkede let til ham. Hun ville faktisk gerne beskytte ham, for hun ønskede ikke at han skulle komme galt af sted og da specielt ikke fordi at han skulle være så forbandet hovmodig, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. ”Vi kan jo ikke have, at du farver de flotte tæpper helt røde af blod… vel?” Hun blinkede drillende til ham. Hvorfor ikke bare lave lidt sjov ud af det hele? Det var jo heller ikke fordi at de havde decideret behov for at skulle tage det hele så alvorligt. Det var jo heller ikke fordi at de stod i en situation, hvorpå at det måtte være krævet af dem på denne her måde. Hun var alene med ham, hun smed absolut alt væk fra sig som man kunne kalde for nogen som helst hæmninger på denne her måde, hvilket hun den grad heller ikke gjorde i det offentlige, for det at vise sig svag, var bestemt heller ikke noget som hun normalt ville gøre det! Hun hadet det virkelig, men.. han havde taget det pænt, hvilket i den grad også måtte give pote i den anden ende. Tungen strøg let over hendes læber, hvor hun selv måtte sende ham et roligt smil. Hun kunne jo ikke lade være! At han tog sig af hende, at han tænkte på hende som det første, var noget som gjorde hende glad. Hun nød faktisk at stå lidt i centrum, for lidt egocentrisk havde man vel også lov til at være? Også når man var hvad hun var? Hun lod en finger glide over hans læber, som et tydeligt tegn til at han skulle tie. ”Det er næsten sødt af dig, at tænke på mig, på den måde Sonic. Jeg ved hvad jeg vil have.. og det ligger allerede under mig,” påpegede hun stilfærdigt, hvor hun selv måtte lade et stille smil brede sig. Ikke fordi at hun kunne skjule det, og det var bestemt heller ikke hendes hensigt. Hånden forlod hans læber, kun for at stryge over hans kind i stedet for ganske roligt og nænsomt. ”Jeg har aldrig gjort noget som jeg har fortrudt.. og dette skal bestemt heller ikke blive det første,” tilføjede hun blidt. Der var vel heller ikke nogen grund til løgne.

[ilosonic]

Ilosonic var, om han ville det eller ej, blevet utrolig glad for Ilaria. Han var ikke vant til at vise hensyn på denne måde, men.. lige med Ilaria, så kunne han virkelig ikke gøre andet! Han holdt af hende, det kunne han ikke komme udenom og når det kom til stykket, så var det vel heller ikke så slemt igen? Det kunne umuligt være slemt at have bare en enkelt, som man kunne betro sig til, som man kunne åbne op for og som man kunne vise omsorg ved, en som man kunne gøre alt med, uden at blive hånet og uden at håne igen, som man kunne.. være fri sammen med, for det var virkelig befriende at være sammen med hende. Jo hun var stor i munden, hun var rapkæftet og hun var krævende, for hun vidste hvad hun ville have og hun var utrolig dominant, men.. det var jo alt sammen det som han nød ved hende, som han nød ved en kvinde, for hun var virkelig en ud af en million! Han havde aldrig mødt nogen som Ilaria, jovist var der da de kvinder som var bestemte, specielt af de højerestående i Dvasias, men.. Ilaria var bare.. så unik, så specielt, hun var noget ganske særligt … selvom hun jo ikke ville høre på hans komplimenter, for hun troede ham vel ikke? Det undrede ham ikke, for han var den type som han var, men når han komplimenterede hende, så var det også fordi at han mente dem, og det var uden nogen bagtanker. ”Og hvem er bedre til det end dig?” spurgte han selv, som han blinkede drilsk til hende, selvom.. han ville godt turde, at ligge sit liv i hendes hænder, for han stolede faktisk på hende – som den eneste. Og han gik ud fra at han også havde bevist sit værd og sin troværdighed? Han havde trods alt reddet hende fra døden flere gange efterhånden. Han slap en munter latter ved hendes ord, hvor han rystede smilende på hovedet. ”Tja.. så vidt jeg husker, så er det kun mit blod som er blevet gydt, fordi jeg har reddet dit liv,” svarede han stilfærdigt og dog med en morende undertone. Sandt var det jo faktisk. Hun var sluppet helskindet ind i Procias, fordi han havde reddet hende fra soldatens klinge ved den store grænsemur. Og så var der jo også lige det faktum at han havde reddet hendes liv fra den virus, som faktisk kunne have dræbt hende. Han tiede fuldkommen, da hun lagde en finger over hans læber, hvor han blot stirrede op på hende, imens han lyttede til hendes ord. At hun ønskede ham, var faktisk noget som måtte.. glæde ham? Det fik pludselig hans hjerte til at så en tand hurtigere mod hans bryst, næsten som om at han var.. spændt, på hvad der skulle ske. Et mildt smil gled over hans læber, ved hendes strøg af hans kind, hvor han roligt løftede sin den ene hånd, som han lagde mod hendes kind. Han løftede hovedet fra madrassen og skænkede hendes læber et blidt kys. ”Udmærket,” endte han. Han overgav sig til hende, han ville bare forsikre hende at hun ikke havde behov for det og at han ikke ville blive sur eller utilfreds, hvis hun stoppede – selvom.. han faktisk selv ønskede at det skulle ske. Han lod sin anden hånd stryge hende ned over ryggen, inden den tog plads ved hendes lænd, hvor han så noget så afventende og spændt op på hende, som om han ventede at hun skulle gøre det næste træk og dermed trække den videre, for han ville stadig gøre det i hendes tempo!

[Deleted]

Der var vel heller ikke nogen grund til at skulle løbe fra sandheden? At Ilaria virkelig var blevet glad for Sonic? Det var skam heller ikke fordi at hun ville lade alle og enhver komme så tæt på hende på denne her måde, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det nu måtte være, om det var noget som man ville det eller ikke, så var der ikke rigtigt noget som man kunne gøre ved det. Hun lod hovedet søge ganske så let og stille på sned, hvor selv ikke smilet kunne skjules. Hun holdt virkelig af ham, selvom det ikke var noget som hun direkte havde sagt med nogen som helst former for ord, hvis man ellers kunne blive fri for det. Hun lod hovedet søge let på sned, hvor hun selv ikke kunne lade være med at himle med øjnene. ”Indrøm det bare… Du nyder at spille helt,” påpegede hun stilfærdigt. Hun havde jo set det, også selvom det var hans blod som var udgydt den aften, men.. hun havde jo taget sig af ham derefter. Hun havde jo faktisk syet ham, tvunget ham til at hvile og nu lå de der begge to; Hun lå over ham og med ham under sig, kærtegnede hinanden, kysset hinanden og i bund og grund, så behandlede de hinanden og opførte sig som intet andet end et par, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så kunne han virkelig ikke gøre noget som helst ved det, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Tungen strøg hun stille over sine læber og med et stille smil. Det var heller ikke fordi at hun kunne lade være med det, nu hvor hun endelig havde ham så tæt på sig, hvor alt måtte ske under hendes præmisser! Det var ham som hun måtte ønske også som det eneste, da alt det andet slet ikke var noget som betød det mindste for hende på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det nu måtte være i den anden ende. Hun lod hovedet søge let på sned, som han lod hånden glide igennem hendes hår, for det var virkelig, virkelig rart. Kysset var noget som hun gengældte mere end glædeligt og alligevel så var det noget som man ville det eller ikke. Hun besvarede det som var det hende bare en ganske så naturlig ting. ”Så er dronningen også storslået tilfreds..” påpegede hun sigende og med det samme stille smil på læben. Ikke fordi at hun ville skjule det for ham. Han havde set hende blottet og nu lå hun der og kun skjult af et håndklæde, selvom det nu ikke var noget som hun tog sig meget af lige nu. Hun nød nemlig frygtelig godt af hans kærtegn, det var virkelig noget af det bedste, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun lænede sig stille frem, hvor hun igen måtte lade læberne møde hans. Han havde gjort hende blød et sted, han havde smeltet den isblok hendes hjerte måtte hvile i og et sted, så.. stod han vel også med det i sine hænder for øjeblikket? Hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det bare en kendsgerning også for hendes vedkommende. Den anden hånd gled stille mod hans blottede bryst og med den samme rolige mine. Det var skam heller ikke fordi at hun ville haste frem. Hun havde aldrig oplevet det, hvor det var noget som hun selv ønskede det.. der var hun virkelig i et stort og ukendt farvand.

[ilosonic]

Det at kunne være Ilaria så tæt, uden at blive hånet, vise hende en blød side, hvor det tilsyneladende også var gengældt, for han havde jo set hvor mild hun pludselig var blevet, hvor god hun pludselig opførte sig overfor ham, selvom.. det gjorde ham ingenting, for det var faktisk rart at de kunne ligge her og slappe af, faktisk være i stand til at tale pænt til hinanden uden at de skulle hakke og skændes og råbe og nærmest rive totter ud på hinanden. Han nød det virkelig, som han aldrig havde nydt det før, selvom det også var en fremmed følelse, for han havde aldrig nogensinde følt noget lignende for en kvinde før og han ønskede virkelig at have hende helt tæt på sig, og det var uden at han tænkte på sine egne behov, men faktisk satte hende i første række, for han kunne ikke drømme om at overskride hendes grænser på nogen måde! Det ønskede han ikke! Han smilede skævt og morende til hendes ord, for han kunne da slet ikke andet! Han nød at spille helt? Skulle han være ærlig, så havde han faktisk nydt at være hendes helt, lade hende falde ind i den feminine rolle, ikke fordi at hun var hjælpeløs, for han vidste godt at hun kunne klare sig selv, men han nød nu at være den som reddede hendes liv, som han allerede havde reddet to gange fra døden. ”Måske.. jeg nyder at være din helt,” svarede han stilfærdigt, som de mørke øjne bar en flammende og noget så livlig glød, en glød som aldrig havde været tændt før i det ellers så kyniske blik. Hun havde virkelig tændt følelser i ham, som han aldrig nogensinde havde følt før, og han forstod ikke hvorfor, men.. det skete bare, det var sket uden at han havde lagt mærke til det! Det forundrede ham virkelig selvom.. ja han nød det vel et sted også? Det var jo faktisk meget rart at kunne give sig hen til en person på denne måde, til den samme person vel at mærke! Det var på sit vis befriende at kunne åbne op, at der var en som lyttede til en. Han smilede et lille og dog tilfreds smil til hendes ord. ”Og jeg ønsker kun at tjene min dronning,” hviskede han i en noget så betaget tone, næsten som om at han var helt solgt, hvilket han vel egentlig også var? Han mødte hende i kysset, hvor øjnene allerede måtte glide i med det samme, for han kunne ikke holde dem oppe når behaget pressede sig på, på den måde. Et kort suk af fryd gled over hans rosenrøde læber, som han lod en hånd falde i hendes nakke, for at holde hendes hoved fast og tæt på hans eget, så hun ikke kunne trække sig, og også blot et tegn på at han ønskede at mærke hende og have hende tæt på sig, for det var det største ønske han måtte brænde inde med i øjeblikket. Hånden mod hans bryst, fik det til at sitre i hele hans krop, hvor han selv lod hånden stryge fra hendes lænd og op ad hendes ryg igen, inden han lod en finger følge håndklædets kant, indtil den kom rundt til der hvor de skar hinanden og holdt det omkring hendes krop, som han løsnede det ganske let. Der var ikke meget som dækkede hende, og derfor var det heller ikke særlig svært at blotlægge hendes smukke og nøgne krop igen. Han kastede håndklædet fra sig, så det måtte lande et uvilkårligt sted på gulvet, inden han slog armene omkring hende, rullede let rundt, for at vende dem, så hun selv ville have lettere ved at komme til.

[Deleted]

Selvom Ilaria var en isdæmon og var det hele vejen igennem, så havde hun så sandelig også en blød side og det var en side som Sonic havde formået at vække i hende, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. At han jo så ikke havde hånet hende for den, var jo så også det som gjorde det hele så meget bedre også for hendes eget vedkomne, om det var noget som hun ville det eller ikke, for hun nød virkelig af hans omsorg, det at hun kunne give sig hen til en, åbne sig for en og vide, at man ikke blev hånet for at vise sig fra en mere.. svag side, var det vel? Ikke fordi at det nu var de tanker som hun måtte gøre sig, for det var bestemt heller ikke noget som hun ville få det mindste ud af i den anden ende, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare den rene sandhed og på alle måder som man overhovedet kunne tiltænke sig det, så var der ikke rigtigt noget at gøre ved det. Han var den som faktisk måtte få hende til at slappe af, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt, for der skulle normalt meget til før hun kunne slappe af i en anden mands selskab, men han havde virkelig vist sig at være.. anderledes vel? Han havde passet på hende, han havde vogtet om hende og faktisk reddet hendes liv hele 2 gange, men det var jo så bare sådan at det nu måtte være, ikke fordi at det var noget som hun direkte ønskede eller kunne få sig selv til at gøre noget som helst ved når det endelig måtte komme til alt. Hun lod hovedet søge let på sned, hvor hun betragtede sig af hans skikkelse under hende. Hun holdt af ham, hun var blevet glad for ham og det sidste som hun kunne finde på, var at skulle rejse herfra! ”Så er det jo godt, at jeg nyder at være den unge tøs som helten må komme til undsætning,” påpegede hun med et drillende glimt i øjet. Så længe, at det var ham som gjorde det, så havde hun heller ikke noget imod det, selvom hun var vant til at hun fint kunne passe på sig selv, så var det jo bare noget som man måtte bide i sig i tide og utide. Der var jo selvfølgelig også de stunder, hvor man bare måtte bide stoltheden i sig og bare erkende tingene som de var; Det var i alle fald det som hun gjorde lige i øjeblikket. Hun smilede tilfredst ved hans ord. ”Godt..” hviskede hun som hun havde ladet læberne møde hans i det dog intense og nærmest krævende kys. At han besvarede det, var i den grad også det som gjorde det hele til noget ganske særligt, også for hendes vedkommende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt når det endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om. Øjnene var gledet i for længst som hun holdt det, lod ham kærtegne hende, mærke hende, som hun også kunne mærke, at han måtte ligge der under hende. Hånden i hendes nakke, havde hun bestemt heller ikke noget imod, hvor hun bare lod den ligge der, lod ham fjerne håndklædet og for at vende dem om. Den ene hånd gled selv stille om bag i hans nakke, hvor den frie hånd stille måtte søge nedover hans faste og veltrænede mave, kun for at skulle løsne håndklædet bare en smule og fjerne det fra hans egen krop. Det var jo heller ikke fordi at det var en kamp at skulle blotte ham for hende. Hun trak vejret dybt, som hun lod hånden søge tilbage over den faste mave. Hun ønskede bare at mærke ham og helt tæt på.

[ilosonic]

At de var kommet så langt, var noget som faktisk var forundrende, specielt fordi at de var de to typer som de måtte være. De havde begge været indelukkede personer, de havde begge to været kolde væsner, der ikke havde vist hensyn til andre end dem selv, hun havde haft en isblok omkring sit hjerte, som han havde haft en brændende varm flamme, som ikke var til at komme i nærheden af, selvom.. det havde lykkedes hende. Hun havde formået at slukke den ild, som havde hvilet omkring hans hjerte, hvor hun havde berørt det på en måde, som han aldrig var blevet berørt før, og det var faktisk utrolig rart. Det var rart at være nogen så tætte, ikke bare fysisk, selvom det jo faktisk var der at de var på vej hen, men det var rart at have en person som man kunne åbne sig for, som man kunne betro sig til og som ville lytte uden at håne én, for hun støttede ham jo faktisk i det hele, hvilket han ikke kunne være andet end storslået tilfreds med. Han var begyndt at holde utrolig meget af hende og han fortrød virkelig intet af alt det som de havde været igennem, for hvordan skulle han kunne det? Han var kommet hende så tæt på og nu lå de så her, klar til at trække den videre, selvom han dog aldrig havde troet at dette ville ske og han havde aldrig stræbt efter det, for.. ja hun havde været som hun havde, sagt at hun ville gøre ham et hoved kortere, hvis han kom hende tæt på, men han havde selv kysset hende flere gange og han havde endnu sit hoved, han var endnu i live, så det måtte jo også være fordi at hun ønskede det? Han smilede skævt til hendes ord. Hun ønskede at være jomfruen i nød? Det var faktisk ikke ord han havde troet at han ville høre fra hendes side af, for hun havde jo altid været så selvstændig, så kold og så dominant at man skulle tro at hun ville hade at blive reddet, men han nød nu også at være hendes helt. Han strøg hende blidt over kinden. ”Min lille dronning i nød,” hviskede han drillende, som han greb hende om hagen og skænkede hendes læber et blidt kys. At være hendes helt, ville han bestemt ikke klage over, for han nød jo faktisk at se hende indtage den feminine rolle, selvom han dog vidste at hun ikke selv var meget for det, men han havde jo ikke hånet hende for det. At ligge under hende og være hende underdanig, var ikke noget som han havde noget imod, for.. han havde ikke noget problem med at give hende lidt af styringen, for han gjorde jo faktisk det hele i hendes tempo. Han så kort ned mod hende, som han havde fået dem vendt, hvor kysset kort blev brudt, selvom der ikke gik lang tid, inden han trykkede sine læber mod hendes i et nyt intenst og lidenskabeligt kys, hvor hans øjne endnu engang måtte glide i. Han lod hende blot fjerne hans håndklæde, så han kun lå i sine sorte bokseshorts, der endnu var en smule våde, efter at have ligget i badekaret sammen med hende. Han lod den ene hånd stryge ganske blidt ned over hendes smukke krop, inden han placerede den mod hendes lår, som han kærtegnede ganske blidt. Han nød at være hende tæt på, så han var i stand til at mærke hver en del af hendes krop.