From the fireplace's glow..

[Deleted]

Ilaria var udmærket godt klar over hvad varme ville gøre ved hende og det i sig selv, gjorde jo dette til en umådelig stor risiko at skulle løbe, men hun havde vel heller ikke noget andet valg? Hun var nok ikke meget for at ligge for tæt på ham, for han var sikkert som en brændeovn at ligge op af når hun havde det som hun havde det lige i øjeblikket. Hun vendte blikket op mod ham. Det var svært for hende at skulle holde en ganske normal temperatur set i hendes øjne. Hun var selv ikke den koldeste at ligge ind til, for.. hun kunne ikke holde kroppen kold og det var også der at det var gjort tydeligt for hende, hvor de egetlig måtte være på vej hen efterhånden. Tanken var heller ikke noget som bifaldt hende det mindste på nogen måde, for.. Ja, hun døde vel? Hvis det ikke var fordi at sygdommen ville tage hende, så vidste hun også godt, at denne varme i den grad udgjorde en trussel for hende, men den sygdom skulle bare væk! Hun døde jo alligevel hvis hun bare blev liggende, så hvorfor ikke bare gøre et forsøg? Hendes vejrtrækning var tung, forbandet tung som lungerne kun måtte blive svagere og svagere. Hun havde det i den grad heller ikke særlig godt. ”Det ved jeg godt det gør, Sonic..” Hendes ord var en let vrissen, for det var jo bare sådan at det måtte være? Hun var syg, hun var svag og hvis hun døde af hans varme, så ville hun personligt komme tilbage, kun for at tage ham med i faldet! Hun nikkede med et stille smil på læben. ”Det er jo det man siger,” medstemte hun roligt. At han bekymrede sig for hende, var noget som fik hende til at smile i det indre, for det var virkelig en rar fornemmelse at sidde igen med. At nogen faktisk tænkte på en. Måske at hun var stolt og meget stolt endda. Så meget som hun selv havde skulle slås med af krig, kamp og det som var værre, så var det et simpelt virus som skulle tage knækken på hende.. Hun kunne virkelig ikke fordrage den tanke! Hun ønskede bare ikke at nogen skulle vide, at hun ville ligge her og i grevens favn på denne måde. Ikke fordi at det ville svine hans rygte meget mere til, men hun ønskede ikke at blive fremstillet som det ene eller det andet. Hun havde jo trods alt også læst om hvordan den gamle dronnning var blevet fremstillet og det ønsket hun bestemt heller ikke. ”Og du lover at holde mund,” sagde hun ganske kortfattet, som hun lod ham løfte op i dynen. Hun sad bogstavelig talt i ingenting, for det var for ubehageligt når hun havde det sådan. Hun bed sig svagt i læben og lagde sig stille om på siden og med ryggen til ham som han bad hende om. Nok var hun ikke den som normalt tog ordre eller ønsker fra nogen, men lige her, vidste hun godt, at det var direkte nødvendigt. Armene som han lod falde omkring hendes skikkelse, var noget som kraftigt måtte få hende til at stivne. Ikke bare på grund af varmen som hun måtte mærke, men også fordi at hun slet ikke var vant til det at skulle have nogen mænd så tæt på hende, som det hun måtte have lige i øjeblikket! Nok startet han ud med en jævn varme, så lod hun sig også blive trykket ind mod hans favn og med armene foldet over hendes bryst. Hun lå og stirret ind i væggen, for hun måtte virkelig tage sig selv i nakken for ikke at ende med at gøre modstand, for han lå her.. skænket hende noget af de værste som nogen overhovedet kunne skænke hende, selvom det kunne redde hendes liv. Hendes hjerte startet fast med at hamre mod hendes bryst, selvom rytmen var en anelse ustabil, så var det ikke rigtigt noget som hun bed sig mærke i lige nu. Hun lå næsten stiv i hans favn og med hænderne så kraftigt knyttet at de næsten måtte ryste. Hun prøvede at trække vejret dybt. ”.. Du havde ret. Det her er virkelig varmt,” hviskede hun en anelse anstrengt. Den varme gik hende i den grad på!

[ilosonic]

Ilosonic vidste godt at hun ville komme til at få det utroligt varmt, især også fordi hun var isdæmon, men det at hun kunne sige at hun frøs var noget som faktisk måtte gøre Sonic en smule bekymret for.. det burde hun slet ikke være i stand til! Han ville kunne holde ud at bade i en vulkan, hvor hun ville kunne holde ud at befinde sig på det højeste bjerg med sne og en isnende vind, så han ville aldrig nogensinde kunne få det for varmt, hvor det var stik modsat med hende og så fortalte hun ham at hun frøs?! Det betød blot at han snart var nød til at gøre noget ved den sygdom! Han nægtede desuden at overlade hende til døden, for hun var da slet ikke færdig her på jorden endnu! Desuden.. hvem skulle ellers holde ham med selskab? Være efter ham og håne ham? Noget som hun jo var så forbandet god til! Et sted brød han sig ikke om hende, men det meste i ham gjorde og det var hans forpligtelse som greve at få hende gjort rask igen, det var også derfor at han havde sendt Valarie væk. Et sted havde han været ligeglad med om den kvinde havde kendt til hans far og rent faktisk været én af hans kvinder, men.. noget i ham gjorde ham også nysgerrig, for hun var dvasianer? Det var næsten som om der lå noget mere i det, så det havde måske været dumt af ham ikke at forhøre sig med hende? Uanset så var det for sent og uanset så lå det jo fortiden til, så han måtte jo bare fokusere på at få Ilaria rask igen. At hun skulle vrisse af ham fik ham til at himle med øjnene. Det var utroligt så sur hun kunne være! Så negativ. At hun ville have ham til at holde mund med dette fik ham næsten til at smile kækt til hende. ”Tja.. i princippet kan du jo ikke vide om jeg siger det videre eller ej.. og hvad er du bange for? Det er jo lige før du får et godt rygte ved at folk finder ud af det.. de vil nok tro at du lægger under dynen med den nye smukke greve,” hviskede han drillende mod hendes ene øre, hvor han blot lød selvglad for at irritere hende den tand mere. ”Og det er jo ikke engang løgn!” tilføjede han stilfærdigt. Hun lå jo rent faktisk under dynen sammen med ham, men alle andre ville nok tro at de lavede noget andet end som hvad de gjorde. Desuden var det vel ligegyldigt? Det var jo ikke fordi det kunne ødelægge hendes rygte. Han kunne godt mærke at hun blev helt stiv, som han lagde armene omkring hende, hvilket fik ham til at more sig. Han vidste at hun ikke havde haft nogen mand så tæt på sig, for han havde jo også været den første som havde kysset hende. Hele 3 gange havde han haft fornøjelsen af at mærke hendes bløde, kolde læber mod hans egne varme. Han kunne også godt mærke at hun lå helt nøgen under dynen, hvor han selv kun lå med den nøgne overkrop, for det eneste han havde behov for at varme var hendes overkrop, hendes lunger og hjerte, netop fordi at det var dér virussen havde lagt sig. Det var så også et farligt sted som det havde valgt at placerer sig, og derfor måtte han også passe på at han ikke brændte hendes organer op. Han lod sin ene hånd søge ned langs hendes arm, hvor han greb fat omkring hendes knyttede hånd, som han strøg beroligende. ”Jeg ved det,” svarede han roligt. Han var varm, og han ville være ekstra varm for hende, fordi hun var isdæmon, men hun havde intet at miste. ”Men du må da indrømme at jeg er … hot,” tilføjede han drillende, hvor han kluklo ganske let. Han sørgede for at hans faste bryst hele tiden var i kontakt med hendes ryg, så han hele tiden holdt hende varm. Han skruede dog ikke op for varmen endnu.

[Deleted]

Nok lå Ilaria uden så meget som en trævl på kroppen, men det var nu ikke fordi at det var de tanker som hvilede stærkest i hende lige nu. Lige nu ar det kvalmen, det var den svimmelhed og det var de små hiv efter vejret som kom i tide og utide, uden at hun direkte kunne gøre noget som helst ved det. Ikke fordi at det var noget som hun ville skjule, for han havde vel også fundet ud af hvor elendigt hun havde det? Ellers ville han da heller ikke fortsætte med at opsøge hende som han havde gjort det? At hun frøs var ikke noget som hun nogensinde havde prøvet før og det var i den grad også noget så frygtelig ubehageligt, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun kneb øjnene sammen. At have hans arme omkring sig, var virkelig noget af det værste som hun havde oplevet! Ikke fordi at det at ligge tæt på en mand var noget som forekom særlig ofte, men det at have hans brændende arme rundt omkring hende, var virkelig noget som gjorde forbandet ondt! Hendes hjerte slog fast, dog meget ujævnt mod hendes bryst. Der var slet ikke nogen tvivl om at hun måtte være syg! Det var ikke fordi at hun ønskede at være sur eller pessimistisk, men hun var bare fast i det og det havde hun altid været. At han måtte pille hendes argumenter fra hinanden, var noget som blot fik hende til at smile, for.. det var jo sandt? Hun lå i grevens favn og under hans dyne, ikke fodi at det var noget som gjorde hende det mindste, for.. et sted så var det faktisk rart at skulle ligge hvilende ind mod hans favn, selvom det var svært at finde behaget vd den brændende fornemmelse! ”Smukke og smukke..” Hendes stemme var hæs, som hn næsten måtte koncentrere sig om at snakke, for det var virkelig hårdt nok som det var fra før af! Hun klemte øjnene let sammen og lod sig blive trykket ind til ham. Et sted var det.. behageligt at skulle komme så tæt på en anden. ”Det er ikke mit rygte jeg er bange for..” Hun havde jo trods alt selv skeletter i skabet og det var jo heller ikke fordi at han vidste alt om hende endnu og det var også sådan at hun agtet at skulle holde det! Direkte måtte hun erkende, at hun ikke havde de største forventninger til at overleve denne sygdom, men hun ville blive frygtelig glad hvis hun kunne overleve det, for det andet var virkelig bare frustrerende! Hans hånd som søgte ned langs hendes arm for at tage fat i hendes, fik det til at sitre. Det havde sat sig ved hendes hjerte og ved hendes lunger og hun kunne mærke det! Hun blev dog mere rolig ved hans strøg mod hendes hånd, hvor hun vendte blikket stille ned af sig hvor hun kun lige kunne skimte hans arm omkring hende. Det brændt virkelig i ryggne og ved hendes bryst! Hans ord var noget som næsten fik hende til at grine og det førte til et mindre hosteanfald igen, hvor hun næsten krummede helt sammen i kroppen. Det var virkelig ubehageligt! ”J-jeg tror det var årets joke,” sagde hun en anelse anstrengt, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile, for det var virkelig for morsomt! Han var en flot og charmernede mand, den måtte hun jo give ham, men der var vel heller ikke nogen grund til at skulle tilfredsstille ham på den måde? Hun vendte blikket stille mod ham over sin ene skulder. Hendes øjne var fuldkommen matte og nu hvor hun jo havde ligget i hans favn i så pas lang tid, så blev hun også mere og mere rolig omkring det, for det var vel også at vænne sig til varmen? Selvom den virkelig var forbandet ubehagelig! ”Men.. jo.. Du har jo din chame,” sagde hun med en dæmpet stemme og med et stille smil på læben. Der var jo heller ikke nogen grund til at lyve fuldkommen for ham.

[ilosonic]

Ilosonic havde intet imod at Ilaria var fulgt med ham, for hun havde givet ham selskab, det var bare ærgerligt at hun skulle blive ramt af denne sygdom, hvor han måtte prise sig lykkelig for at han ikke selv kunne blive syg, for så var han da ikke kommet særlig langt! Så ville han havde fået smidt Marius ud af huset for blot at stille træskoene bagefter, hvad skulle han også bruge det til? Men at det så skulle gå ud over Ilaria var noget som faktisk gjorde ondt, især fordi han bar denne forpligtelse overfor hende, det var hans skyld at hun var taget med ham, så det var også hans skyld at hun var blevet syg. Det var måske ikke til at sige om hun var blevet syg alligevel, hvis hun ikke var taget med ham, men det havde hun gjort, så det var hans ansvar at gøre hende rask igen! Han trak dynen tæt omkring deres kroppe, så han var sikker på at hun ikke blev mødt af en kold vind også, for det ville faktisk bare forværre det hele. Måske hun hadede hans varme, men hun skulle bare lige vænne sig til den jævne varme, inden han igen måtte sætte varmen op, så hun igen kunne brokke sig og vænne sig og sådan ville han blive ved indtil virussen var ude af hendes krop. Lige nu var hun godt nok ikke stærk nok til det, men når hun engang blev stærk nok, så kunne hun faktisk fryse bakterierne ned, ved at gøre sig selv så kold, ligesom når han gjorde sig varm, så de ville brænde op, hvis de satte sig i hans krop. Dog ville bakterierne aldrig komme ud af hendes krop, der var han så den eneste der kunne hjælpe hende, hvilket han skam også havde tænkt sig! Han smilede morende til hendes ord. ”Jeg er da smuk.. og jeg har godt set de blikke du sender mig, som da jeg smed trøjen,” svarede han drillende. Det var egentlig bare rent gæt, men det behøvede hun jo ikke at vide. Han vidste ærligtalt ikke hvad hun mente om ham, men hun mente vel det samme som ham? Han gik hende på nerverne, men hun kunne ikke komme udenom at hun nød hans selskab? Sådan havde han det med hende. ”Du er ikke bange for dit rygte? Er du bange for at folk begynder at snakke om mig, fordi jeg ligger sammen med en smuk dæmonkvinde? Jamen, så lad da bare folket tale, for i princippet kan jeg ikke se der er noget galt i det,” svarede han stilfærdigt. Rygter gik hurtigt, om de havde gjort noget eller ej, så ville der kommer rygter, fordi hun boede her, så det kunne jo være ligegyldigt. Han ønskede dog at gøre hende rask og der var han virkelig ligeglad med hvilke rygter der kunne komme af det! Det var jo bare dumme rygter! At han faktisk kunne få hende til at grine fik ham til at smile, selvom det falmede, da det endte ud i et hostefald. ”Undskyld,” hviskede han roligt, selvom tanken om at han fik hende til at more sig da måtte glæde ham! ”Årets joke? Jeg er hot.. hottere end hot,” svarede han drillende, hvor han selv kluklo ganske let. Det var jo faktisk ikke helt hen i vejret, for han kunne blive utrolig varm, men det var jo så ikke ligefrem det han havde ment. Som hun vendte blikket over skulderen og så på ham, sendte han hende blot et muntert smil. Han stoppede ikke sine strøg over hendes håndryg, for han ønskede at hun skulle slappe af, det gjorde faktisk det hele meget lettere for hende. Han så næsten forundret på hende, da hun sagde at han faktisk havde sin egen charme. Men på den anden side, det havde alle vel? Han smilede et lille selvsikkert og dog drillende smil for sig selv. ”Nårh ja.. der var vel en grund til at du kyssede mig,” påpegede han drillende, som han lagde sig tæt ind til hendes krop, med den ene arm krydset over hendes bryst, hvor den anden holdt omkring hendes hånd.

[Deleted]

Ilaria ville da slet ikke klandre Sonic for at hun var blevet syg, for det var fuldkommen hendes egen skyld, selvom hun ikke rigtigt vidste hvad pokker det var at hun måtte fejle, så var det jo bare sådan at det nu måtte være, det var slet ikke noget som man kunne komme det mindste udenom overhovedet. Hans varme var noget som virkelig gik i kamp med hendes svage kulde og den blev slået.. Hun følte virkelig at hun lå på dødens rand og det var virkelig ikke en hyggelig fornemmelse! Tænderne bed hun svagt sammen, for hun måtte virkelig kæmpe for ikke at gøre modstand, for den varme var mere dræbende end det som sygdommen var i sig selv! At ligge så tæt på en anden og samtidig få lov til at være kvinden, var faktisk en utrolig behagelig fornemmelse, det var slet ikke noget som hun kunne komme udenom og de strøg over hendes hånd, var faktisk noget som fik hende til at slappe en anelse mere af, for det var ikke nemt når man følte at det brændt i brystet og i ryggen, fordi hun lå så tæt på en ilddæon som det hun gjorde lige i øjeblikket, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af overhovedet! For det var virkelig varmt for hende at skulle ligge der og så tæt på ham som det hun gjorde lige i øjeblikket! Kunne hun rødme, så havde en farve sikkert meldt sig i hendes kinder. Hun rystede stille på hovedet. ”Jeg lagde bare mærke til.. at.. du ikke har noget at skjule,” påpegede hun med et svagt træk på skuldrene. Sandt var det, selvom der lå lidt mere i det. Han var virkelig en flot mand, selvom hun ikke var meget for at skulle give ham den form af tilfredsstillelse, for det ville hun da heller ikke få det mindste ud af. Hun ville ikke indtage den svage rolle! Sådan som han pillede hendes argumenter fra hinanden, var faktisk noget som måtte frustrere hende noget så voldsomt og hun kunne ikke fordrage den tanke! Det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af når det endelig måtte komme til stykket. ”Du.. du har vel ret..” Det var ikke ofte, at hun tog de former for komplimenter til sig, men hun kunne næsten fornemme på hans ord, at det faktisk var noget som han måtte mene og det var noget som gjorde hende glad. Den mand var da også umådelig selvsikker! Det var noget som irriterede hende sammtidig med at det faktisk gjorde det nemmere for hende at indtage den feminine rolle. Hun vendte blikket stille ned mod deres hænder, hvor hun roligt spredte fingrene, for at flette dem sammen med hans i stedet for. Hun var ved at falde godt til ro med varmen ,selvom det virkelig ikke var nemt, for hun følte virkelig at hun var ved at dø! Igen måtte hun ligge og stirre ind i væggen, for hun måtte virkelig tage sig selv i nakken ,for ikke at ende med at gøre noget som hun nu måtte være temmelig sikker på at hun ville fortryde i den anden ende. Det var jo heller ikke fordi at hun normalt ville lade folk komme hende så tæt på. Hun kunne ikke fordrage, at han i det hele taget skulle se hende når hun var syg. Hun smilede let for sig selv. ”Tja.. Du bad jo om kysset,” påpegede hun stilfærdigt, hvor hun slap et let grin. ”Desuden.. det smagte,” påpegede hun med en rolig mine, som hun endnu en gang måtte vende blikket mod ham ved at se over sin skulder. Når han var der, så var det svært nok i sig selv, at få hende rolig, men han klarte det da ganske udmærket. Hun følte virkelig at hun kogte og det var efterhånden også frygtelig tunt at skulle bevæge sig det mindste, for det tog virkelig på hendes energi og det var i den grad også hårdt! Den anden hånd lagde hun over den som lå ved hendes bryst som hendes øjne stille gled i. Det tog hårdt på hende selv at skulle ligge der og så tæt på ham som hun gjorde det. ”Det er virkelig varmt..” mumlede hun let for sig selv, som hun lod hovedet glide tilbage på plads igen og med blikket mod væggen. Det var virkelig varmt!

[ilosonic]

Nok var Ilaria nøgen og han havde skam heller ikke set noget af hende, foruden at han kunne mærke at hun var helt nøgen. Dog gjorde det ham intet, for det første havde han set utallige kvinder nøgne, for det at være sammen med en var ikke første gang, for det anden var hun en smuk kvinde, så det at ligge her med hende var nu ikke noget han havde noget imod. Desuden lå han her også kun for at gøre hende rask igen og ikke for noget som helst andet, han tvivlede desuden også på at hun ville have ham så tæt på sig, hun brød sig vel egentlig ikke om ham? Det var ikke fordi hun gav udtryk for det, men noget måtte hun da kunne lide ved ham siden hun havde valgt at blive, okay, hun kunne ikke gå nogen steder når hun var syg, men efter han havde smidt Marius havde hun jo også valgt at blive og dagen efter det også. Han klagede skam heller ikke, for han nød hendes selskab, desuden hvis hun døde eller gik, så ville han højst sandsynligt blive ensom. Han smilede for sig selv til hendes tøven i hendes ord. ”Jeg har ikke noget at skjule?” gentog han tænkende og dog med den drillende undertone, ”så.. du finder mig altså hot!” konstaterede han drillende, hvor han ikke kunne lade vær med at slippe en munter latter. Han vidste ikke hvordan hun så på ham, men han havde intet at skjule, for han sørgede skam for at han ikke endte med at blive en fed gammel mand, der ikke kunne røre sig en meter! Han var ung og aktiv! Sådan skulle det også forblive! Han rystede smilende på hovedet af ham selv og dog også af hende. ”Du er ikke vant til komplimenter er du?” spurgte han roligt, selvom at det ikke var særlig svært at regne ud, for hun havde hele tiden været ret afvigende, hvis han kom med et kompliment. Han trak svagt på skuldrene. ”Jamen så siger jeg da bare sandheden i stedet for en kompliment; du er smuk.” Han løftede hovedet en anelse, for at betragte hendes ansigt, hvor det skæve smil hvilede på hans læber. At hun spredte sine fingre og flettede dem ind mellem hans, måtte faktisk forundre ham, for det var ikke noget som han havde regnet med. Det gjorde ham dog intet, så han lod blot sine varme fingre glide ind mellem hendes, hvor hans tommel fortsatte sine strøg over hendes håndryg. Han trak på smilebåndet som hun slap sit grin igen. Det var faktisk rart at høre at hun også kunne grine og ikke kun vrisse af ham. ”Det smagte?” gentog han, hvor han endnu engang løftede hovedet, for at lade de mørke øjne falde på hende. ”Smagte af hvad?” spurgte han videre. Hun gjorde ham jo helt nysgerrig! Han vidste faktisk ikke om hun havde nydt kysset eller ej, for det første han havde stjålet af hende havde hun nok ikke, så havde hun selv valgt at kysse ham, og inden han var gået havde han taget et til. Men hvad skulle han gøre? Det føltes.. anderledes at kysse en med kolde læber – en isdæmon. Han måtte dog sige sig at være glad for at hun var dæmon og ikke en eller anden race, for det var altid mere rart at omgås sin egen slags end en hel anden race. Hendes anden hånd som hun lå over hans som han havde krydset over hendes bryst, havde han heller ikke noget imod. Han skænkede hendes nøgne skulder et blidt kys og nikkede ganske roligt. ”Jeg ved det godt, men prøv og se om du ikke kan slappe af,” sagde han roligt, selvom han vidste at det ville blive svært for hende, ikke nok med at han var varm, men hun var hans modsætning, han var hendes svaghed så han forstod hende skam godt.

[Deleted]

Lå Ilaria i tøjet, så ville det kun gøre det endnu værre for hende. Det var trods alt et faresignal nok i sig selv at hun faktisk måtte fryse, for det var slet ikke noget som en isdæmon burde være i stand til at sige! Hun lukkede øjnene let. Den varme drænet hende for energi, udelukkende fordi at hun også måtte kæmpe for ikke at ende med at slå noget så kraftigt til ham, fordi at det var så varmt som det var. Det var helt vildt! Hendes hjerte slog let og fast mod hendes bryst, som hun virkelig prøvede at skulle falde til ro, for nemt det var det bestemt heller ikke, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun tav allerede med det samme ved hans ord, hvor hun vendte blikket direkte mod ham igen over skulderen. Det var jo slet ikke sådan at det skulle forstås, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun himlede let med øjnene og vendte blikket hurtigt væk fra ham igen. Han havde jo ret og det var også det som måtte være hendes store problem i denne situation, det var slet ikke noget som hun ville have frem, for det var.. pinligt nok som det var i forvejen? ”Det er noget du tror,” sagde hun med en kortfattet stemme, selvom det hele nok var kommet en anelse for hurtigt til at kunne virke direkte troværdig. Der var jo noget over ham som hun ikke kunne lade være med at vende sig mod og det var noget som hun virkelig måtte være så skræmmende træt af på alle måder endda! Hvor han ville hen med de komplimenter vidste hun ikke, men hun kunne ikke komme udenom at hun virkelig nød dem. Hun trykkee forsigtigt omkring hans hånd som hun holdt i sin egen. ”Tja.. Enhver normal dvasianer som komplimenterer en kvinde, har normalt kun en ting i hovedet. Jeg har aldrig haft en grund til at tage deres ord for gode varer,” fortalte hun selv lige ud af posen. Hun kunne godt fornemme at han rettede sig til bag hende, at han hævede hovedet, for det gjorde at bare en lille del af hendes ryg og nakke ikke var dækket af hans egen varme krop, for det var virkelig ved at blive ren hede efterhånden og det var virkelig ikke behageligt på nogen måde overhovedet! At han var så nysgerrig, var da noget som i den grad også måtte more hende og grænseløst endda! Hun trak svagt på smilebåndet. ”Ja, det er jo ikke godt at vide,” påpegede hun stilfærdigt, som hun vendte blikket stille tilbage mod væggen igen, blot for at trykke sig selv en anelse tættere ind mod hans favn. Et sted var det jo selvfølgelig rart at der var nogle som ville holde om hende, for det var hun i sig selv, slet ikke vant til! Hun trak vejret dybt igen selvom det peb en anelse i lungerne, ligesom når man havde lungebetændelse, for det var i sig selv, heller ikke nogen behagelig fornemmelse overhovedet. Hun lukkede øjnene let. ”Du skal være så glad for at jeg ikke dasker til dig Sonic.. Det er en kamp bare at blive liggende,” forklarede hun stille. Det lå hende naturligt til at slå det som ville skade hende og det var også det som han gjorde lige i øjeblikket ved at varme hende på denne måde, og det var bestemt heller ikke særlig behageligt og så alligevel.. Det forvirrede hende! Hun sank klumpen stille i halsen som hun lukkede sine slanke fingre om armen som hvilede over hendes bryst. Hun måtte bare have noget at holde fast i og derfor fandt hun også den undskyldning for at ligge så tæt på ham og holde fast i ham som hun gjorde det. Det var jo en glimrende undskyldning? ”Men jeg prøver..” mumlede hun endeligt som hun lagde hovedet træt ned på puden. Dette var virkelig noget som måtte udmatte hende frygtelig meget!

[ilosonic]

At det var varmt for Ilaria, kunne Ilosonic godt regne ud, han vidste godt at det var hårdt for hende, netop fordi hun var isdæmon og at hun var svag overfor hans varme. Det var desværre bare nødvendigt for hende, hvis hun ikke ønskede at dø, for han var nød til at få den virus ud af hende, han var nød til at gøre hende rask igen. Han kunne ikke skjule det morende træk i mundvigen som hun tav med det samme ved hans ord og så tilbage på ham, hvor han faktisk kæmpede for ikke at flække af grin. Han måtte dog slippe en kort latter, som hun valgte at himle med øjnene og vende blikket væk fra ham igen. Han smilede lettere selvsikkert ved hendes ord. Det var noget som han troede? ”Du benægter jo bare!” afveg han stilfærdigt, hvor han trak på skuldrene så godt som han nu kunne, som han lå ned. ”Og hvad er der galt i det? Jeg finder dig smuk.. og du finder mig tiltrækkende – det er som en balance der går lige op,” tilføjede han roligt, som betød det ingenting. Det var utroligt at hun var så meget imod at give komplimenter, desuden vidste han måske ikke hvad hun mente om ham, men han havde set hvordan hun havde set på ham da han havde smidt trøjen, hun havde sagt at han havde en hvis charme, så … der måtte vel være noget? Det irriterede ham faktisk at hun ikke ville fortælle ham noget, men han gjorde ikke mere ud af det, for han kunne jo faktisk være ligeglad. Han vendte blikket mod hende, da hun trykkede omkring hans hånd, hvilket fik ham til at smile et svagt smil. Måske hun hadede hans varme, men det virkede ikke til at hun var bange for at have ham tæt på sig, for ellers ville hun vel heller ikke holde fast i ham, flette deres fingre sammen? Han trak svagt på skuldrene. ”Måske.. men her ligger du fuldstændig nøgen og jeg har stadig ikke prøvet på noget, så det må vel betyde jeg mener mine komplimenter?” spurgte han stilfærdigt, næsten som prøvede han at overbevise hende om det, finde de rigtige argumenter for at hun skulle tro på ham. At hun ikke ville fortælle ham hvordan det havde smagt at kysse ham, gjorde ham irriteret! Og hendes ord hjalp bestemt heller ikke det mindste på det! ”Jamen.. du..” Han gav en irriteret brummen fra sig, inden han lagde sig ned igen og trykkede hende mere ind til sig, hvor hans mørke øjne blot betragtede den golde væk med et irriteret blik. Hun skulle absolut også være så pokkers stolt! Og han vidste at hun nød det, når han blev nysgerrig! Han kunne ikke selv tage det! Han hadede det! Og alligevel lå han her og reddede hendes liv! Han fnøs kortfattet til hendes ord. ”Jaså? Det kan godt være du ikke kan lide det, men jeg kan også bare gå og så lade dig dø?” foreslog han med den lille irriterede undertone. At hun greb omkring hans arm havde han intet imod, det fik ham næsten også til at slappe af igen, så den irriterede mine kunne forlade ham. Der var jo heller ikke nogen grund til at hidse sig op. Han nikkede roligt, som hun sagde at hun prøvede. ”Du må hellere vende dig om.. jeg er nød til at varme begge sider,” forklarede han roligt. At ligge bryst mod bryst med hende var ikke noget han havde det mindste imod, men han kunne jo så ikke vide om hun ville have det. Han havde ikke prøvet på noget indtil videre, så hun måtte vel også have lidt tillid til ham? Hun havde desuden intet at miste, fordi hun ville dø hvis han ikke gjorde dette ved hende.

[Deleted]

For Ilaria var dette forbandet varmt, selvom hun vidste at et var nødvendigt, så var hun bestemt heller ikke meget for det. Hun hadet og nød at have ham så tæt på, og det var de to ting om virkelig måtte forvirrer hende, for det gav virkelig ikke nogen mening! Varmen fæstede sig, det kunne hun da tydeligt mærke, for et drænet hende virkelig forbandet meget for energi og det var ikke noget som sagde så lidt. Hans varme kunne slå hene ihjel hvis han ikke var påpasselig med den og hun vidste det jo godt. Hun gik bare døden i møde hvis hun ikke gjorde noget, så kunne hun lige så godt bare gøre et forsøg og så se hvor de ville ende henne. Hun rystede stille på hovedet og med et stille smil. ”Hvis det ikke var fordi at jeg lå syg, så havde jeg smækket til dig,” påpegede hun stilfærigt, selvom den drilske undertone var at spore, da det heller ikke var noget som hun ville skjule for ham som sådan. Det var slet ikke noget som hun ønskede og slet ikke noget som kom på tale for hendes eget vedkommende, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hendes hjerte hamret fast mod henes bryst og hun blev svimmel. Det var virkelig hårdt nok i sig selv! Hun smilede svagt for sig selv. ”Du.. du har aldrig givet mig en grund til andet.. end at tro på dig,” påpegede hun roligt. Sandt var det. Hun ville heller aldrig nogensinde være blevet her sammen med ham, hvis det ikke var fordi at hun havde stolet på ham, et var slet ikke noget som man skulle tage fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun klemte øjnene svagt sammen. Den irriterende brummen fra hans side af, fik kun hendes smil til at brede sig. ”Hvad er det jeg hører? Er greven utilfreds?” Hun morede sig med tanken også selvom det måske var en lidt tør humor, så var det jo trods alt bare sådan at det nu end måtte være. At han ville lade hene ligge her og dø, var nu ikke noget som hun havde troen på at han ville. ”Ville du lade mig ligge og dø, så havde du ikke opsøgt mig dag efter dag, Sonic,” påpegede hun stilfærdigt. Han havde udvist en bekymring og det var noget som hun faktisk havde nydt godt af, for.. det havde været rart at nogen faktisk måtte tænke på hende på den måde, for det var sket ikke noget som hun var vant til. Det var rart at være og føle sig en anelse feminin til tider. Hun trak vejret dybt, selv med den dirren i kroppen. Det brændt virkelig og det at hun måtte holde om ham, for at hindre sig selv i at skulle daske til ham, var jo heller ikke noget som gjorde det nemmere for hende på nogen måde! At han ville have hende til at vende sig om, var hun nu ikke synerlig begejstret for. Hun bed sig i læben. ”Er det nu nødvendigt?” spurgte hun. Ikke fordi at hun ville gøre det til en kamp af nogen slags, men.. hun måtte bare vide det. Hun rystede dog endeligt på hovedet af sig selv. Hun ville heller ikke lade den stolthed slå hene ihjel! Så ville hun da være meget bedre tjent uden den! Hun slap stille hans hænder, idet hun nærmest måtte kæmpe med sig selv for at skulle vende sig om og mod ham. De isblå øjne faldt mod ham, selvom de var tydeligt matte, om øjnene var hun næsten helt rød, for det var noget som virkelig tog på hendes energi og det var voldsomt meget! Hun trak vejret dybt og lod blikket falde mod hans bryst. Hun hadet virkelig det faktum, at han skulle se hende når hun havde det så elendigt som det hun måtte have lige i øjeblikket, for det var virkelig ikke behageligt på nogen måde! Hun vendte blikket derefter til siden. Det var virkelig flovt!

[ilosonic]

Det var ikke et helvede at være tæt på Ilaria mere, for Ilosonic kunne tydeligt mærke at hun ikke var nær så kold som da hun havde været frisk. Når hun så sagde at hun frøs, så begyndte bekymringen at melde sig, for hun burde slet ikke være i stand til at kunne fryse! Hun var isdæmon for pokker da! Det beviste også bare at hun var ved at være døende, at det ikke bare var en lille snue som hun havde fået sig, men hvad det helt præcist var at hun havde fået vidste han ikke, det eneste han vidste, var at han ville have den skide virus ud af hende og det kunne kun gå for stærkt! Han smilede drillende ved hendes ord, selvom hun nok ikke blev i stand til at se det, fordi han lå bag hende. ”Vi ved jo begge at du nyder at have mig liggende,” påpegede han drillende, hvor han ikke kunne lade vær med at smile selvsikkert. Han vidste at hun hadede hans varme, men hun havde da ikke klaget over at have ham liggende tæt på sig, og hun var tilmed splitter nøgen. Godt nok havde hun ikke noget andet valg end bare at ligge og vente på at dø, så hun kunne jo ligeså godt give ham en chance, se om hun klarede sig igennem hans varme og højst sandsynlig blive rask igen – det var hvad han håbede på, for han ønskede ikke at hun skulle dø, for måske hun var en irriterende, stædig, stolt kvinde, så kunne han ikke gøre andet end at nyde hendes selskab, skønt hun da til tider måtte gå ham på nerverne, men sådan var det vel bare? At hun faktisk stolede på ham, var ikke noget han som sådan havde regnet med, for han havde ærligtalt troet at hun ikke havde stolt fuldkommen på ham, men det glædede ham dog om ikke andet, for han var skam heller ikke ude på at skade hende og det havde han vidst bevist? Han havde reddet hendes liv og sprunget ind foran hende, hvor han havde taget slaget i stedet for, og nu lå han her og holdt om hende, så hun ikke skulle kæmpe med den sygdom helt alene, så noget havde han vel bevist overfor hende? ”Det glæder mig da, at du stoler på mig,” svarede han stilfærdigt, hvor han smilede et lille skævt smil. Det forundrede ham egentlig, men han havde nu heller ikke tænkt sig at gøre hende noget, selvom han faktisk kunne dræbe hende på stedet med sin varme. Han kunne tydeligt mærke hvordan hendes hjerte måtte banke mod hendes bryst, for han havde trods alt den ene stærke arm omkring hende, hvor han holdt omkring hendes hånd med den anden. Han fnøs ganske let til hendes ord. ”Tja.. det beviser vel bare at jeg så bekymre mig for din kolde ende?” svarede han lettere flabet, imens det kække smil hvilede på hans læber. Han havde dog bekymret sig for hende, hvilket han endnu var, men han måtte indrømme at det faktisk glædede ham at ligge tæt på hende, at kunne snakke med hende, for han vidste ikke om dette ville blive sidste gang. Han vidste ikke om han var i stand til at redde hende. Han lod hende blot vende sig i hans favn, hvor han ikke slap hende det mindste og da hun havde vendt sig, trykkede han hende blidt ind til sig, så han også kunne varme hendes front, hvor hendes hjerte måtte slå mod hendes bryst. Han strøg hende beroligende over ryggen, inden han tog den ene hånd til sig, som han lagde under hendes hage, så han kunne vende hendes blik mod sig igen, så han kunne se hende i øjnene. ”Jeg skal nok få sygdommen ud af dig Ilaria,” lovede han hende, hvor han sendte hende et alvorligt blik. Han lod hende skam ikke bare dø bare sådan!

[Deleted]

Ilaria havde ikke styrken til at skulle sin krop nedkølet som hun heller ikke kunne det med rummet, og så lige det faktum, at hun virkelig måtte føle at hun frøs, var heller ikke noget som man skulle tage som et godt tegn på nogen måde overhovedet! Det at han lå der og faktisk ønskede at give hende denne form af hjælp, var noget som virkelig måtte gøre hende noget så frygtelig glad for.. Det var heller ikke noget som nogen nogensinde havde gjort for hende før – Med andre ord, så var det heller ikke noget som nogen havde fået lov til at gøre ved hende før, for hun var virkelig ikke noget som hun ønskede at bede nogen om. At være så desperat at hun ville ligge der og bede dem om at holde om hende? Så var det meget nemmere når han tilbød hende det med det grundlag som han gjorde det! ”Måske i dine vildeste drømme, søde Sonic,” påpegede hun ganske stilfærdigt. Hun var nok stadig stolt, for det var ikke noget som hun bare ville lægge fra sig på denne måde. Varmen gik hende virkelig på og hun havde i den grad også mest lyst til at skulle slå så kraftigt til hende som det var ham menneskelig muligt, også selvom hun var udmærket godt klar over at det ville ende med at koste hende livet, så hun prøvede virkelig at holde sig i skindet! Hun måtte dog ærligt erkende at hun nød at have ham så tæt på som det hun havde lige i øjeblikket.. Hun nød det virkelig, så var det jo ikke en tilfredsstillelse som han havde brug for at skulle ligge igen med! Når hun var sammen med Sonic så kunne hun være en kvinde.. Hun kunne være feminin og det var i den grad også en forbandet savnet følelse og på alle måder endda! For det var virkelig ikke ofte, at hun i det hele taget måtte få lov til det, så var det jo bare at nyde det så længe, at det måtte være hende menneskelig muligt. ”Du har aldrig nogensinde givet mig grunden til andet. Jeg ser ikke hvorfor jeg ikke skulle stole på dig.” Hun sendte ham et træt og tydeligt udmattet smil, for hun var efterhånden derude, hvor hun måtte kæmpe for at holde sig vågen. Den varme var virkelig noget som måtte udmatte hende noget så grusomt! Han lå bogstavelig talt der med hendes liv i hans hænder og han kunne knuse det med det samme, hvis det var noget som han ville og hun stolede på ham.. Det var heller ikke fordi at hun havde noget at tabe på det. Hun rystede stille på hovedet. ”Tja.. At noget så simpelt som et virus skulle tage knækken på mig, var nu heller ikke ventet..” Hun trak stille på skuldrene og lagde sig tæt ind til ham igen. Det var rart at ligge der og med hans arme omkring hende. Det var klart noget af det bedste ved det hele og det var heller ikke fordi at det var noget som måtte sige så lidt når det endelig måtte komme til stykket. Hun var en kvinde for en gangs skyld og med andre til at passe på sig. Som hun havde det nu, så var det heller ikke noget som hun ville være i stand til at gøre selv. Strøgene over hends ryg, fik hende virkelig til at dirre og sitre, for det var virkelig behageligt på sit vis og alligeve så brændende varmt som intet andet overhovedet! Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod ham som han lagde hånden mod hendes hage. Det brændt virkelig! Hendes øjne var matte og de var tydeligt trætte, selvom hun mildest talt, slet ikke turde at lægge sig til at sove.. Hvad nu hvis hun aldrig vågnet igen? Hun måtte erkende, at det faktisk var en tanke som måtte skræmme hende bare lidt. ”Det er et frygtelig, frygtelig stort løfte, Sonic,” påpegede hun stilfærdigt. At han ville gøre sit for at hjælpe hende, var hun dog frygtelig taknemmelig for. ”Men… tak,” tlføjede hun efter lidt, hvor hun igen måtte sende ham et stille og roligt smil.

[ilosonic]

Ilaria var måske utrolig stolt, hun var ikke bange for at sige sin mening og alt det kunne virkelig gå Ilosonic utrolig meget på nerverne, men han havde set få gange, når hun havde indtaget den feminine rolle, når hun havde smidt isdronningen på hylden, når hun havde smidt stoltheden og faktisk været åben for ham, men det var kun sket i nogle sekunder og så lukkede hun sammen, så lukkede hun ham ude igen, holdt facaderne og barriererne oppe. Det var faktisk noget af det som måtte irriterer ham mest! Han havde også lagt mærke til at hun ikke turde at give ham komplimenter, som om hun var bange for at han ville håne hende for det, men det var vel fordi han var så flabet som han var? Men her lå han, hun var syg og tilmed fuldstændig nøgen, men han havde ikke engang så meget som prøvet på noget, han havde end ikke hånet hende for at være ved at blive knækket af noget usynligt, noget man ikke kunne se, fordi det var en simpel virus. Han fnøs ganske let til hendes ord, hvor han rystede smilende på hovedet. ”Så.. du kan altså ikke lide at jeg holder om dig?” spurgte han stilfærdigt, for det måtte jo næsten være sådan, siden hun sagde nej til at hun kunne lide det, men på den anden side forstod han hende godt, for han var trods alt hendes svaghed, han var hendes modsætning. Han smilede ganske let til hendes ord, hvor han lod sin hånd stryge ganske blidt over hendes ryg, nu hvor hun havde vendt sig om. Han sørgede for at dynen ikke forlod deres krop – mest hendes, så hun kun ville kunne mærke hans varme, for han var bange for at hun ville blive forkølet og at den forkølelse så ville slå hende ihjel, fordi hun i forvejen bar denne virus. ”Du har ret.. jeg har aldrig givet dig grund til andet,” svarede han stilfærdigt. Han havde ikke givet hende grund til ikke at stole på ham og han ønskede heller ikke at hun skulle begynde at betvivle ham, for han ønskede ikke at gøre hende skade, ellers ville han heller ikke ligge her og prøve at redde hende fra at dø, for det at dræbe en virus var ikke ligefrem let! Men han nægtede at lade hende dø! Han smilede mildt, som hun lagde sig ind i hans favn og til hendes ord, inden han skænkede hendes pande et blidt kys. ”Vi skal nok få virussen ud af dig Ilaria.. og jeg ved det ikke er let at vænne sig til noget som man hader, men du er nød til at prøve at slappe af, så jeg kan varme din krop, dit blod og dræbe de små bakterier!” svarede han stilfærdigt, som hans mørke øjne betragtede hende ganske let. Han vidste at hun ville få svært ved at slappe af, at det brændte for hende, men han havde allerede skruet mere op for varmen end som han var startet ud med, så hun måtte vænne sig til det, siden hun endnu var så rolig som hun var. Han lod den ene hånd søge op ad hendes ryg, som han strøg hende blidt over håret. ”Måske det er et stort løfte, men det er også et løfte som jeg har tænkt mig at holde,” svarede han fast. Han gav ikke op! Han havde allerede skruet godt op for varmen og hun var endnu så rolig som hun hele tiden havde været, hvilket blot betød at det gik den rigtige vej. Måske hun var udmattet og træt, hvilket han også tydeligt kunne se på hende. Han strøg hende blidt over kinden. ”Du burde se om du ikke kan sove Ilaria.. det vil gøre godt for dig,” svarede han stilfærdigt, som han prøvede at fange hendes øjne i en øjenkontakt. Hun var træt, det kunne han både høre, mærke og se på hende.

[Deleted]

Sandt at sige, at Ilaria var en frygtelig stolt kvinde, men hun havde da nok indblik til at kunne sluge lidt af den og specielt i disse situationer hvor hun vidste, at hun ikke havde styrken til at klare det selv. For det var bestemt heller ikke nemt for hende lige nu! Det var ikke fordi at hun ikke kunne lide hans arme omkring hende, for det kunne hun skam. Det var hans varme som var hendes største problem ,selvom hun virkelig prøvede at slappe af, så gjorde det heller ikke sagen nemmere for hende netop fordi at hun kunne mærke at han havde skruet op for temperaturen, så var det jo noget som hun bare måtte prøve at skulle bide i sig. Det var bare ikke nemt! Hun vendte blikket mod ham, hvor hun svagt kneb dem sammen. ”Jeg tror udmærket godt du ved hvad jeg mener, Sonic,” sagde hun stilfærdigt og med det svage og trætte smil på læben. For hun havde det virkelig ikke særlig godt. Hun havde det helt af helved til og det var heller ikke noget som måtte sige så lidt når det endelig måtte komme til stykket, for det var det bestemt ikke. Hun trak vejret lettere hurtigt som hendes hjerte tydeligt måtte slå mod hendes bryst. Hun var bestemt også taknemmelig for hjælpen som han måtte give hende ved at ligge der og holde om hende, selvom varmen var hende en lige så stor trussel som den virus som hun havde fået. Hun hadet virkelig den tanke! Kysset til hendes pande, var kun noget som fik hende til at smile ganske svagt. Det var.. rart et sted at kunne være bare lidt feminin til tider, at have ham til at holde om hende, for det var klart noget af det bedste ved det hele. Det var ikke noget som hun havde oplevet igennem igennem ekstremt mange år nu. ”Det er ikke bare at vænne mig til det, Sonic.. Din varme er mig lige så stor en trussel som den virus i mig.” De matte isblå øjne faldt stille til hans skikkelse og med den samme mine. Ikke fordi at hun ville kunne skjule hendes udmattelse, for den var virkelig ekstrem lige for tiden, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Jo mere han måtte skrue op for varmen, jo mere måtte hun spænde i kroppen, for det var virkelig forbandet ubehageligt! De små strøg over hendes kind, fik hende stille til at vende blikket mod ham igen. Det var ikke fordi at hun var bange for døden som sådan, men.. den var nu lidt uhyggelig af den grund. Hun trak vejret dybt, som hun igen måtte knytte sine næver, for ikke at ende med at slå til ham, for det krævede virkelig vilje at skulle blive liggende. Hun sank klumpen i halsen og med blikket hvilende på ham. Hun var så fristet til at give efter for den søvn! ”Du kan jo ikke garantere, at jeg vil vågne op igen,” begyndte hun stilfærdigt og med et svagt træk på skuldrene. Ikke fordi at hun havde nogen planer om at stille træskoene! Slet ikke! Tungen strøg let over hendes læber. Varmen føles virkelig som den var ved at slå hende ihjel indefra, for hun følte virkelig at hun måtte koge så pludseligt! Hun prøvede at trække vejret dybt, hvor hun i tide og utide uden at tænke over det, prøvede at køle ned, hvilket heller ikke hjalp hende det mindste! Hun sukkede dæmpet og lagde hovedet trygt tilbage i sengen, som hun lod øjnene glide i. Det her tog virkelig frygtelig meget af hendes energi og det gjorde ondt.. Det var så udmattende, at det måtte gøre ondt! Hendes hænder forblev så knyttet at hendes negle borede sig ned i hendes håndflader. Hun måtte bare fjerne fokus fra lysten til at slå ham, for det var i den grad noget af det som hun havde mest lyst til lige i øjeblikket!

[ilosonic]

Ilaria var svag overfor Ilosonics varme, så det undrede ham ikke at hun ønskede at komme væk fra ham. Han måtte dog indrømme at han nød at holde omkring hende, selvom det ikke var noget som han ville fortælle hende, for han vidste at hun alligevel ikke ville tro ham og hvis hun gjorde, så ønskede han ikke at give hende den tilfredsstillelse! Men han vidst at det ville blive svært for hende at slappe af og det ville sikkert være sværere for hende at kunne falde i søvn. Hun var dog nød til at prøve at slappe af, selvom han vidste at det var svært for hende, netop fordi de var modsætninger og han var hendes svaghed. Han fnøs ganske let til hendes ord og nikkede kort. ”Ja.. du kan ikke lide min varme,” svarede han stilfærdigt, som han roligt vendte blikket ned mod hende igen. Han ønskede at hjælpe hende, få den virus ud af hendes krop, så hun igen kunne leve uden at skulle trække vejret anstrengende, uden at hun skulle fryse, for det burde være umuligt for hende. Han betragtede hende ganske fast til hendes ord. ”Måske min varme også er dig en svaghed og kan dræbe dig ligesom den virus, men min varme er kun farlig hvis jeg lader den skade dig, og jeg mener det Ilaria! Jeg lader hverken min varme eller denne virus skade dig!” Han så hende stilfærdigt i øjnene og ganske alvorligt, for han mente det! Han lod hende ikke dø! Det var det sidste som han ønskede! Måske han allerede havde fået skruet godt op for varmen, men den havde endnu ikke gjort hende noget, skønt han så let som ingenting kunne få hendes organer til at brænde op, men hvorfor skulle han gøre det? Men siden han kunne det, så kunne han også få alt andet til at koge indeni hende og sådan kunne han dræbe den bakterie der var indeni hende, selvom hun skulle være utrolig udholdende, men han vidste at hun havde en god viljestyrke, så mon ikke det skulle gå? Han kneb øjnene sammen til hendes ord, hvor han igen vendte blikket ned mod hende. ”Ilaria, jeg lover dig.. der sker dig intet, foruden at jeg får den virus ud af dig!” svarede han fast. Han strøg hende roligt over håret. ”Så.. se om du ikke kan få noget søvn,” tilføjede han roligt, uden hans strøg stoppede, som han nærmest prøvede at berolige hende. Han betragtede hende blot, som hun sukkede og lagde sig ned og med de lukkede øjne. Han fortsatte sine strøg over hendes hår, hvor han lænede sig frem og skænkede hendes kind et blidt kys. Han skulle nok få hende gjort rask igen, han ville hjælpe hende og det var også det eneste der betød noget. Han var ligeglad med hvad der skulle til, han ønskede bare ikke at hun skulle dø, for hun skulle hjælpe ham med oprøret, hun skulle hjælpe ham her i Procias, ellers var han alene og han havde nok brug for allierede, men han havde også brug for folk til at tale med, ellers ville ensomheden nok få sit kram på ham og så ville han naturligvis også blive drevet til vanvid af de procianere og deres mange prædikener. Han var måske vant til ensomheden, for en enspænder var hvad han var, men han måtte indrømme at han ville blive skør af at skulle bo her i Procias helt alene. Han vidste at det måtte blive udmattende for hende at være tæt på ham, men han var sikker på at denne nat nok skulle være nok til at kunne udrydde den dumme bakterie. Han håbede på det, så de måtte jo se på hvordan hun havde det i morgen.

[Deleted]

Ilaria havde det virkelig ikke for godt og det var heller ikke fordi at hun havde den største tro på at dette ville virke, men.. man kunne vel håbe på det og så se hvor de ville ende henne når det endelig måtte komme til stykket. Han gjorde ikke grin med at hun lå der og det var også noget af det som gjorde hende langt mere rolig, for hun fandt virkelig denne situation så frygtelig pinlig, at man skulle tro at det måtte være løgn! Ikke en eneste mand eller kvinde for den sags skyld havde fået hende tvunget direkte i jorden, men dette skulle gøre det? Det gjorde hende direkte vred, rasende og så frustreret, for det var pinligt! Hun sendte ham blot et træt smil. ”Det føles virkelig som jeg brænder indvendig..” Hendes ord var en hæs hvisken, for det var heller ikke meget energi som hun havde. De isblå øjne hvilede tydeligt mat på hans skikkelse. At han ikke ønskede at der skete hende noget, kunne hun da tydeligt se og mærke, hvilket hun faktisk også var glad for. Meget endda! Hun ville lyve hvis hun ville påstå at hun ikke trives her sammen med ham, selvom de havde deres kontroverser omkring temperaturen og hvorvidt de skulle være i samme lokale, men det var jo ikke noget som de ikke kunne finde ud af. Det gik vel udmærket hvis de endelig måtte tage sig sammen til det? Hun sukkede stille, selvom det slet ikke var med vilje, det var næsten som hun måtte holde vejret bare for en kort stund før hun slap det ved hver eneste vejrtrækning, for det var ikke specielt behageligt, at skulle stå i denne situation, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun lagde sig tæt ind mod ham. Dette krævede virkelig hendes vilje og det var bestemt heller ikke nemt for hende på nogen måde for hun var virkelig træt og hun var udmattet! Hun ville bare ikke vise sig mere svag end det som godt måtte være for hendes vedkommende! Næsten som hun allerede var gledet halvvejst over i en dvale, for det her var virkelig noget som tog ekstremt på hendes manglende energi og det var heller ikke noget som måtte sige så lidt! Hun lagde den ene hånd forsigtigt mod hans hofte, hvor hun lukkede den direkte knugende omkring hans bukser, bare for at finde noget at holde om, for hun var virkelig panisk bange for at ende med at slå så frygteligt til ham hvis hun gav slip på den kontrol som hun havde lige nu. De strøg mod hendes ryg var faktisk behagelige, også selvom det virkelig føles som var hun ved at smelte! ”Jeg skal prøve..” sagde hun stille. Ikke et direkte ja og ikke et direkte nej, for hun ville bare gerne.. komme ovenpå og ud af det her, for det slog hende virkelig ihjel i det store og hele og hun hadet det! Øjnene gled stille i som udmattelsen nærmest for alvor måtte overfalde hende og tage hende fast i grebet. Hu ntrak vejret dybt og med en svagere dirren i kroppen som hun ikke kunne skjule og det var heller ikke hendes hensigt. Hun ville elske at hjælpe ham med hans oprør her til lands, hun ville nyde at stille ham med et selskab som han nok ikke kunne skaffe sig andre steder her i landet også fordi at hun var en dæmon ligesom ham selv. Jo mindre hun kunne tænke på lige nu, jo lettere var det for hende at skulle falde fuldkommen til ro. Ganske roligt og efter adskillige minutter, så faldt hendes krop langt mere til ro og ind i den dog så ubehagelige søvn og urolige søvn. Hun kunne bare ikk holde sig oppe ganske enkelt fordi at hun havde det elendigt og var så udmattet og hans varme gjorde det jo heller ikke meget bedre for hende! Grebet omkring hans bukser endte igen slapt som hendes hånd gled ned og lagde sig i sengen mellem dem som hun blev liggende. Det var vel også tydeligt, at hun ikke ligefrem ville vågne igen lige foreløbig?

//Out