Replacement?

[Deleted]

Anyalina var måske udspekuleret som intet andet, men selv hun havde sine fejler og mangler og selv hun lærte jo trods alt hver eneste dag og endnu, så hun skulle nok få Romeos tillid på et tidspunkt! Ikke bare fordi at det var et nål som hun ville have, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. At være så forsigtig, var hun under normale omstændigheder på ingen måde, men hun kunne jo også se at Romeo virkelig havde ondt, og det at.. udnytte ham som sådan, var slet ikke noget som kom på tale, for det fik de ingen alverdens tung ud af, nogen af dem, så selvfølgelig var det noget som hun kunne stå fuldkommen fast på. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham som han havde formået at få tøjet af, for det var bestemt ikke fordi at han skulle skjule sig, for den krop var da noget enhver tøs ville have, det var helt sikkert! Smilet var slet ikke noget som man kunne tage fejl af på nogen måde, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Tungen strøg hun let over læberne som hun lod hovedet søge let på sned, som hun roligt lod ham gå i bad, så hun kunne tage sig af sengen i stedet for, for den var lige så ved at være godt ulækker! Han havde jo sovet i det samme i… alt for lang tid, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet!
Som hun havde sagt, så skulle han bare kalde på hende når det var nødvendigt at få sæbet det ind, som han ikke selv kunne nå. Ja, hun kunne vel godt være lidt venligsindet og faktisk give ham den hjælpende hånd, for det var bestemt heller ikke noget som hun selv ville tage det mindste fejl af i den anden ende. Hun vendte blikket ganske kort i hans retning. Det var jo heller ikke fordi at hun gennemrodede hans ting eller noget som helst, nej, hun… ordnede vel bare lidt af det som skulle ordnes? Desuden ville hun klart finde det behageligt at komme i en ren seng når man havde været i bad! Hans ord var drillende, det kunne hun høre, så det var noget som lettede stemningen lidt om ikke andet, så det var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod som sådan. Hun vendte blikket ganske roligt mod ham endnu en gang. ”Tja.. du kan jo ikke gøre det selv, så må vi andre jo bare træde til, ikke sandt? Hjælpe de svage til tops?” Ja, hun havde faktisk en smule humor og så længe, at hun kunne høre at han mente det i sjov, så gik hun bestemt heller ikke amok over det, som hun normalt ville have gjort det, for hun var ikke den type som man bare legede med som sådan! Hun gik roligt tilbage til ham på badeværelset. ”Så vend dig om, så skal jeg nok sæbe dig ind,” endte hun sigende. At han stod der i det rene ingenting, var slet ikke noget som hun kunne sige det mindste til, for han var faktisk en ganske flot mand, så meget havde hun allerede fundet ud af, selvom det ikke var fordi at hun kunne gøre noget ved det, for det var jo trods alt Lexies ejendel, ikke sandt? Sæben tog hun til sig, hvor hun begyndte at sæbe sine hænder ind, kun for at vende sig mod ham, så hun kunne få ham sæbet ind i stedet for.

[romeo]

Det ville gøre underværker med et bad, hvilket selv Romeo så frem til, skønt han stadig ikke var meget for at det var Anyalina der skulle hjælpe ham. Måske Lexie ikke var der, måske at hun var død, men derfor respekterede han hende stadig, og alt det som.. var ham, tilhørte altså Lexie! Derfor var han ikke meget for at lade en anden kvinde komme tæt ind på ham, men han kunne ikke få sig selv til at smide hende ud, han savnede virkelig selskab, for han havde været utrolig ensom siden han havde set Lexie tage af sted, skønt han havde forsøgt sig med alt, for at få hende tilbage, eller han havde prøvet på det, for Malisha havde jo ikke ligefrem vist sig og det irriterede ham virkelig! Og da han havde forsøgt at gå til Konstantin – godt nok på en meget hård måde – så var han endt med at blive pryglet. Og fordi han havde brugt magi, så havde det taget på hans kræfter, så han snart ikke kunne stå op selv. Han måtte dog erkende at han var glad for at hun gad hjælpe ham og uden at håne ham for det, for et bad var virkelig tiltrængt efterhånden! At mærke det lune vand skylle mod hans krop, var noget som virkelig var en fryd! Han kunne ikke lade vær med at sukke, for han kunne mærke hvordan det rensede hans krop fri for snavs. Det var dog besværligt at sæbe sig selv ind, specielt fordi hans arme virkede så pokkers slappe og ømme, at han snart ikke kunne sæbe sit eget hår ind. Resten af kroppen var ikke så svært, fordi han ikke skulle løfte armene, men ryggen kunne han desværre ikke selv nå i sin tilstand. De mørke øjne faldt let på hendes skikkelse, hvor han ikke kunne lade vær med at smile, som hun var i færd med at gøre rent, hvilket virkelig morede ham! Han betragtede hende blot som hun kom ud på badeværelset, hvor han himlede let med øjnene til hendes ord. „Når jeg kommer til kræfter igen, så mind mig om at jeg skal vise dig, at jeg ikke er svag,” svarede han morende, hvor han ikke kunne lade vær med at smile ved tanken. Han rakte hende roligt sæben, inden han vendte sig om, helt uanfægtet over at han stod fuldstændig nøgen. Vandet havde skyllet det meste skidt af ham, men derfor ville sæben gøre underværker og fjerne stanken! Han stod blot stille, så hun kunne få hans ryg sæbet ind. Hans mørke øjne betragtede den mørke væg foran sig, hvor han mærkede hvordan hendes hænder strøg over hans nøgne ryg. Øjnene lukkede han let, hvor han bed tænderne svagt sammen. Det fik ham til at længtes efter kærtegn, Lexies kærtegn, skønt han vidste at Lexie ikke ville komme foreløbig og et sted var han jo bange for at han ikke ville finde hende, han var bange for at hun var i fare, og det irriterede ham at han ikke kunne gå nogen vegne, fordi han var så smadret som han var. Han vidste godt at hvis han tog efter hende nu, så ville han være sårbar og let at dræbe for en modstander, så det ville være frygtelig dumt!

[Deleted]

Anyalina vidste allerede fra start af, at hun på ingen måder ville være i stand til at erstatte tabet af Lexie. Hun regnede vitterligt ikke med at den tøs ville overleve et møde med en horror, men det var virkelig underordnet. Hvis hendes selskab var nok, så var hun tilfreds, for det var noget som alligevel krævede en vis tillid, og det at han bad hende om hjælp og uden at blive hånet eller nedgjort for det, var vel også.. et skridt på vejen i den rigtige retning? Det var hvad hun håbede selvfølgelig! At han ønskede Lexie hjem, kunne hun et sted godt forstå, for hun havde efterhånden fået lidt af deres historie fortalt – af Malisha om ikke andet, for hun var jo nødt til at vide hvad hun skulle arbejde med og hvad hun ikke skulle, for hun var jo alligevel nødt til at gribe denne sag helt rigtig an, ellers ville det da først for alvor gå helt galt, og det ønskede hun ikke! Romeo havde da om ikke andet så ikke kylet hende ud endnu, så det var vel også kun en god ting? Hun fik redt hans seng op med nyt sengetøj, så var den måske også mere lækker at ligge i, for det andet havde virkelig været ulækker! At det så havde moret ham at se at hun havde skiftet det, tog hun sig ikke af, for det arbejde var noget som hun sagtens kunne lave, uden at det behøvede at være svagt eller at lege husmor, for det var bestemt heller ikke noget som hun ville få det mindste ud af i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte tilbage til badeværelset og tilbage til ham. At se ham stå der i ingenting, var nok en ret som var forbeholdt Lexie, men det var nu heller ikke noget som han sagde noget til? Uanset, så var det jo heller ikke fordi at hun regnede med at skulle tage Lexies plads i hans seng, for det var virkelig en grænse som hun bestemt heller ikke ønskede at krydse, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Udmærket.. det skal jeg så huske,” påpegede hun sigende, som hun tog imod sæben. Det var jo heller ikke fordi at hun ikke kunne lade være med at kigge, nu hvor det var der han stod – i det rene ingenting, for han havde bestemt ikke noget som han burde skjule, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være. Hun fik smurt hænderne ind i sæbe, kun for at føre hænderne over hans ryg, så hun kunne få ham sæbet godt og grundigt ind, for det var efterhånden også ved at blive godt tiltrængt! Allerede nu så han jo meget bedre ud, end det som hun ellers havde set ham som, som det første! Et let smil passerede let hendes læber. ”Hvis du så tør lægge barberkniven i mine hænder, så kan jeg give dig den barbering bagefter.. så du kan være bekendt at omgås med folk,” tilføjede hun roligt, som hun fik det sidste smurt ind. At det mindede ham om Lexie, var faktisk slet ikke en tanke som faldt hende det mindste ind på nogen måde. Det var slet ikke i de baner at hun var vant til at tænke i det hele taget.

[romeo]

Det morede virkelig Romeo at se Anyalina i færd med at redde hans seng og skifte sengetøj, selvom det ikke gjorde ham det mindste, for skulle han være ærlig? Så var det rart med lidt hjælp. Han ville aldrig selv have tænkt på at skifte sengetøjet, så han var glad for at hun var der – utrolig nok. Hun virkede ikke til at være det værste selskab, tværtimod, så han kunne heller ikke få sig selv til at smide hende ud, for det var rart ikke at skulle være alene hele tiden, ensomheden var aldrig sjov, og det kunne måske også få ham til at tænke på andet end hvor meget han savnede Lexie, for det gjorde ondt at tænke på at han skulle undvære hende, for han elskede hende, og han følte sig så magtesløs og håbløs, når han ikke kunne tage ud for at søge efter hende, for han ville da miste livet hvis han mødte en modstander i denne tilstand! Blikket gled mod Anyalina, som hun kom hen til ham, hvor han blot lod hende tage sæben, som han selv vendte sig om, så hun kunne få ham smurt ind. Han trak let på smilebåndet til hendes ord. Han var ikke svag, og hvis hun virkelig troede det, så måtte han da bevise det modsatte! Når han engang havde fået kræfterne igen, så han også kunne give hende lidt modstand, når hun skød en energikugle mod ham. At hun smurte hans ryg ind, var noget som han godt kunne mærke at hun gjorde grundigt, hvilket morede ham. „Jeg tror at du blev fristet,” svarede han drillende, som han kort så sig over skulderen så han kunne skæve mod hende, hvor han ikke kunne skjule det morende smil der havde fundet vej til hans læber. Han havde intet imod at hun sæbede ham ind og hjalp ham – sjovt nok – men det var vel fordi han havde savnet selskab og at hun ikke var så slem igen? Som han nok havde troet til at starte med. Desuden var det også langt bedre, når de ikke stod og hånede hinanden. Hendes følgende ord fik ham til at blinke let overrasket og forundret med øjnene. Han så sig endnu engang over skulderen og kunne se hende ud ad øjenkrogen, hvor et skævt smil gled over hans læber. „Tør jeg nu også det?” spurgte han morende, inden han igen så frem for sig. En barbering ville gøre godt, selvom han faktisk var en anelse urolig ved at lade Anyalina lege med barberkniven, men.. det var vel et tegn på tillid? Som hun var så ivrig efter at vise ham. Han trak let på skuldrene, uden at han tænkte over at hun sæbede ham ind. „Men udmærket. Når du nu er så vild efter at lege min mor, så kan du da godt få lov til at lege med barberkniven,” svarede han drillende, som han blot blev stående. Han så sig let over skuldrene igen. „Er du snart færdig med ryggen?” spurgte han morende, som en hentydning til hans første ord om at hun var blevet fristet. Det morede ham at hun gjorde alt dette for ham og endda frivilligt, selvom han stadig havde sine anelser og fornemmelser om at hun arbejdede for Malisha, for hvad kunne ellers være grunden til at hun var så forsigtig og god mod ham?

[Deleted]

For Anyalinas vedkommende, så var det virkelig for ulækkert at blive liggende i det samme sengetøj så længe, også fordi at Romeo virkelig havde lignet noget som var løgn! Alene det at kunne få ham ud under det rendende vand, var noget som tydeligt måtte gøre underværker for hendes del, for det gjorde det hele langt nemmere for hende at slå sig til ro med, om det var noget som man ville det eller ikke. Umiddelbart så havde hun ikke mødt nogen mand som direkte havde vækket nogen interesse ved hende. Tvært imod, så kunne hun bare godt lide at lege.. Det var jo trods alt også det som hun altid havde gjort, for hun vidste allerede nu, at det aldrig nogensinde ville blive muligt for hende at skulle finde permanent sammen med Romeo, selvom hun vidste at Malisha ønskede det, for det kunne hun virkelig ikke! Der var grænser selv for hende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Det var skam ikke fordi at hun ikke kunne holde igen, for det kunne hun godt, hun kunne sagtens lave sjov, men det krævede bestemt også at hun havde en form for tryghed og ro i situationen og i og med at hun vidste at hun var stærkere end ham, så var det faktisk en kende.. svært. Det var vel altid meningen at det var manden som skulle være stærkere end tøsen ikke sandt? Hun vendte blikket ganske sigende mod ham og med den samme rolige mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. ”Skal du virkelig fremstille mig som et lystent dyr?” påpegede hun med et drilsk smil på læben. Hun havde faktisk humor, selvom det var sjældent at den i det hele taget måtte komme frem, men det var virkelig underordnet i denne situation. Han havde brug for hjælp og faktisk, så var det en styrke i hendes øjne at bede om hjælp, frem for det modsatte, for det var jo slet ikke noget som nogen kunne gøre noget ved alligevel. Hendes hænder bevægede sig ganske roligt over hans ryg og med den samme rolige mine, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn. Hun vendte blikket sigende mod ham, for hun mente det faktisk, når hun sagde, at hun gerne ville give ham den barbering. Hun himlede let med øjnene og rystede på hovedet. Selv hun var knapt nok påvirket af at han stod der foran hende i det rene ingenting, for man havde vel set en blottet mand før? Hun vendte blikket mod ham endnu en gang. ”Jeg kan sagtens lade være, Romeo. Jeg regnede bare med at det ville være behageligt at få ordnet det hele, nu hvor vi var i gang,” endte hun ganske sigende, som hun fik resten af hans ryg sæbet ind – alt fra hans nakke og hele vejen ned mod hans lænd, så det hele kunne blive vasket og rengjort ordentligt. Hun rystede sæben af sine hænder og gik hen, kun for at tage et håndklæde, så hun kunne vaske sine hænder. ”Så få vasket dig, så vi kan komme videre..” tilføjede hun en anelse utålmodigt. Ak ja, der var bare visse ting som hun aldrig nogensinde ville blive tålmodig til, og bare det der med at skulle stå og vente, det havde hun bestemt heller aldrig været den bedste til, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende.

[romeo]

Det var nu rart at komme i bad, og selvom det faktisk forundrede Romeo at Anyalina ville hjælpe, så var han alligevel glad for det og ikke mindst værdsatte han hendes hjælp, for hun gjorde jo langt mere end hvad han havde bedt om hjælp til, såsom at skifte sengetøjet, for det var slet ikke noget som han havde regnet med at hun ville, og et sted så var han næsten i tvivl om hun gjorde det modvilligt eller om hun faktisk gjorde det af egen fri vilje. Han var dog kun glad for at hun hjalp ham uden at håne ham. Hendes ord fik ham til at trække morende på smilebåndet, hvor han for en kort stund så tænkende ud i luften. „Hm.. det er trods alt meget sjovere,” svarede han morende, som han kort skævede over sin ene skulder for at se på hende, skønt han kun lige kunne se hende i øjenkrogen. Han lod hende blot smøre hans ryg ind i sæbe, hvor det faktisk var rart at have noget … rent på sig! Han måtte erkende at det andet virkelig var blevet for meget for ham, og selvom han havde været meget imod at hun havde været hos ham til at starte med, så følte han sig pludselig taknemlig for det, for det virkede allerede som om han var kommet på bedringens vej. At hun ville hjælpe ham med barberingen havde han ikke det mindste imod, selvom han måtte erkende at tanken gjorde ham en anelse nervøs, for.. det var ikke ligefrem hvad han havde regnet med, desuden så var han snart bange for at hun ville tage hans liv, når hun fik muligheden.. men så ville Malisha vel også gøre det af med Anya? Han var faktisk slet ikke sikker på hvad han egentlig betød for sin kusine, selvom Anyalina havde gjort det tydeligt at hans kusine havde store planer for ham. Han nikkede dog endeligt. „Det ville jeg værdsætte,” svarede han sandfærdigt, hvor han denne gang ikke lavede sjov, så hun faktisk vidste at han talte sandt, for det ville gøre godt med en barbering, selvom han ikke var så meget for det, for det skulle ikke undre ham, hvis hun var hård ved ham og hans ansigt var altså smadret i forvejen! Som hun var færdig, så så han sig let over skulderen, for at se hende gribe om et håndklæde og tørre sine hænder. Et skævt smil gled over hans læber, som han trak forhænget helt for igen. „jeg skal nok skynde mig,” svarede han roligt, som han tændte for vandet igen, hvor han lod det falde ned på hans krop og skylle ham ren af sæben, hvor hans egen krop faktisk blev ren igen, hvilket var en helt befriende følelse! Det havde han faktisk savnet! Han lagde hovedet en anelse tilbage, så han også kunne få sæben ud af hans halvlange krøllede lokker, hvor han sukkede let. Da han var sikker på at sæben var helt væk, slukkede han roligt for vandet, hvor han sukkede endnu engang. Han rakte hånden ud og greb omkring et af håndklæderne som lå parat i forvejen, hvor han let tørrede sit hår, ansigtet og sin krop, kun for at binde det rundt omkring hans liv, så det dækkede for hans ædle dele. Han trak forhænget for, hvor han trådte ud med et let og tilfredst smil på læberne, for nu var han faktisk ren, hvilket nok gjorde ham langt mere attraktiv i forhold til det andet. Han vendte sig mod hende med det skæve smil. „Nå.. er du klar?” spurgte han næsten.. ivrigt? Han følte sig næsten helt fornyet! Han måtte dog stadig støtte sig en anelse op ad væggen, så han var sikker på at han ikke faldt om af udmattelse – søvn ville også gøre godt!

[Deleted]

Anyalina havde faktisk ikke noget imod at hjælpe ham, for hvis der var noget som hun stadig stod fast på – som hun ikke havde løjet om overfor Romeo, så var det at hun faktisk hellere så at man hjalp de svagere med til tops, snarere end at skille sig af med dem, for det var slet ikke noget som man fik det mindste ud af uanset, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang en løgn i den anden ende. Hun vendte blikket direkte mod ham ved hans ord, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile. ”Det lyder jo næsten som det er dig der har lyst Romeo.. Pas nu på,” endte hun dæmpet og med en ganske sigende mine, for det var bestemt heller ikke fordi at hun ville have noget imod det som sådan, for det var ved at være utrolig lang tid siden at hun havde fået noget selv, selvom hun bestemt ikke regnede med det, nu hvor han også havde Lexie at tænke på, men hun havde vel allerede gjort det tydeligt, at hun ikke var ude på at erstatte tøsen? For det var hun virkelig ikke! Hun havde hjulpet ham med at blive smurt ind, hvor det også var tydeligt for ham, at han virkelig nød af tanken om at skulle få et bad og det var en tanke som hun kun måtte more sig over. Det var virkelig de små glæder i livet som gjorde det hele, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for det var jo ikke engang fordi at de var en løgn på nogen måde, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være når det måtte komme til stykket. Hun havde fået redt hans seng op, så den var klar til ham med nyt sengetøj og det hele, så det andet kunne blive vasket, for det var helt klart noget som hun selv måtte foretrække, for det andet blev virkelig alt for ulækkert, selv for hendes vedkommende! Et stille smil passerede let hendes læber, som hun igen kom ud på badeværelset, da han var endt færdig med sit bad. Allerede nu kunne hun se en helt anden mand, selvom hun helt klart også var spændt på at se hvad skægget måtte skjule. Det var ikke fordi at hun direkte var den som viste den største interesse for deres slags, men lidt var der nu af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for hun var jo en stolt en af slagsen, og hun kunne også godt lide at vise det en smule frem, for det var en tanke som hun specielt godt kunne lide. ”Du lyder næsten ivrig..” endte hun me den direkte morende stemme, for det var bestemt heller ikke engang fordi at det var løgn. Barberkniven fandt hun roligt frem og noget barberskum oveni, så hun kunne komme i gang. Et sted så var det også en situation som dette, der gjorde hende direkte spændt. At han kun sad i håndklæde, var virkelig ikke noget som rørte hende, selvom hun stod fuldkommen fast på, at han bestemt ikke havde nogen grund til at skjule sig. Af hvad hun havde set, så var han en umådelig flot mand, og hun var faktisk ekstremt kræsen. ”Så sæt dig ned, så vi kan komme i gang. Vi kan jo ikke have, at du skvatter sammen,” endte hun med et drilsk smil på læben. Hun gjorde en gestus mod toilettet som han med lethed ville kunne sidde på.

[romeo]

Om Romeo burde stole på Anyalina eller ej, vidste han endnu ikke, men det var vel egentlig noget som han fandt ud af med tiden? Han vidste bare at han skulle være påpasselig med denne race, for den var på ingen måder troværdig! Og da specielt ikke hans kusine, så han var yderst forsigtig angående Anyalina. Han kunne dog ikke komme udenom at det var rart med noget ordentligt selskab, med en som faktisk ville kunne forstå hans tanker og handlinger, desuden virkede hun jo slet ikke så hård og fast igen, men tværtimod til at hun havde en humor og det kunne han godt lide! Han kunne godt lide en kvinde, der forstod at more sig på en god måde, uden at det indebar smerte for andre. Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor han ikke kunne holde et let grin tilbage. „Hey! Det er ikke mig som har set dig nøgen..! Endnu,” svarede han drillende, uden at smilet falmede det mindste. Han regnede ikke med at se Anyalina nøgen, og han satsede bestemt heller ikke på det, for han elskede stadig Lexie og alt der tilhørte ham, tilhørte stadig hende, det var Lexies ’ejendom’ og det ville han slet ikke lægge skjul på, men derfor var det rart at kunne more sig alligevel, for det havde han jo også savnet! Han havde været alene i flere uger, hvis ikke måneder, for han havde mistet tællingen, så han havde virkelig været ensom og alene, hvilket var gået op for ham, nu hvor han var sammen med Anya. Derfor var han også glad for hendes selskab. At komme ud af badet var noget som gjorde godt og havde efterladt ham med en helt fornyet energi, for det var noget som virkelig havde gjort underværker og ikke mindst gjort utrolig godt! Han følte næsten at han kunne trække vejret uden at skulle blive forulempet af en grim stank. Han trak på smilebåndet til hendes ord, imens han trak let på skuldrene. „Tja.. badet gjorde bedre end jeg havde regnet med,” svarede han sandfærdigt. Det var faktisk ikke løgn! Han havde ikke regnet med at det ville gøre så godt med et bad, men det havde virkelig også været på tide! At hun fandt barberkniven og barberskummet frem, fik ham til at sende hende en let morende mine. „Jeg er vidst ikke den eneste der virker ivrig,” svarede han drillende. Han nikkede roligt til hendes ord, hvor han tog plads på toilettet, med intet andet end det hvide håndklæde til at dække ham fra livet og ned mod knæene. Det var dog ikke fordi han følte ubehag ved at sidde i så lidt, for.. han var ikke utilfreds med sin krop, tværtimod, så var han faktisk stolt af den! Specielt fordi han altid havde været handicappet, men det var han ikke længere, så han værdsatte skam sin friske og sunde krop, der ikke havde en eneste fejl! Når man havde været slemt igennem, så værdsatte man tingene på andre måder end mange ville gøre, og han gik utrolig højt op i en sund og rask krop! „Tja.. skulle jeg skvatte om, så er du jo nok så sød og hjælpe mig op igen,” svarede han drillende, som han hævede hagen, som tegn til at hun måtte gå i gang. Han valgte at give hende lidt af sin tillid og så var det jo op til hende at bevise om et var det værd eller ej.

[Deleted]

Anyalina var sådan set ligeglad med om Romeo stolede på hende eller ikke. Det som egentlig var det vigtigste for hende, var at han viste hende denne form for tillid, for det var den som hun havde brug for, i og med at det var den som hun skulle arbejde videre med. At han stod der i det rene ingenting, var slet ikke noget som rørte hende som sådan, selvom det nok ville have gjort det under normale omstændigheder, men hun var virkelig nødt til at holde sig selv i lidt kort snor, ellers ville det først ende med at gå galt. Hun vendte blikket mod ham ved hans ord, også selvom det hemmelighedsfulde glimt hvilede i hendes øjne. Ja, hun kunne sagtens være som alle andre, også selvom det faktisk var noget som forekom hende så frygtelig sjældent. ”Der var dit stikord; Endnu.” endte hun tydeligt morende. Det morede hende alligevel at se ham reagere sådan på det hele, for det var virkelig underholdende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn som sådan. Hun havde fået skiftet sengetøjet, og hun stod egentlig bare klar med barberkniven nu, også fordi at hun var direkte spændt på hvad der måtte gemme sig under skægget som han gik rundt med, men det var jo trods alt også noget som hun ville finde ud af meget snart, selvom det nu heller ikke var en tanke som rørte hende som sådan, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Tungen strøg hun let over sine læber. Ja, hun kunne måske virke en smule ivrig, men hun var faktisk utrolig nysgerrig af sig, og det skjulte jo et eller andet! Og nu hvor kroppen bestemt ikke var noget som fejlede noget, så ville hun da også se hvad der gemte sig bag det skæg! ”Jeg er nok mere.. spændt på at se hvad der gemme sig bag de tykke skægstubbe kære Romeo.. Det er jo trods alt dig som tør lægge kniven i hånden på mig,” påpegede hun sigende, også selvom det måske ikke var fordi at hun ønskede at gøre ham ondt, men af den grund, så agtet hun dog at vise ham, at hun faktisk var en som han kunne stole på, for det var tydeligt at han var faldet langt mere til ro med hende omkring sig, hvilket var en tanke som hun i den grad også havde det helt fint med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde, for det var jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun himlede med øjnene og rystede på hovedet til hans ord. ”En warlocks stædighed.. det kan jeg lide,” endte hun ganske sigende, som hun roligt gik hen til ham. Barberskummet fik hun på plads omkring hans mund, over hans kinder og nedover kæben – alle steder hvor skægget måtte være i vejen! Kniven hævede hun derefter, for roligt at lade den glide mod hans ansigt for at få fjernet alt det som måtte minde om hårvækst som hun selv måtte vove at påstå måtte være i vejen, hvilket ville sige, at skægget blev fjernet! Det var at holde tungen ret i munden, for så forfærdelig som han så ud med alle de mærker, så var det jo heller ikke fordi at hun ønskede at være hård eller noget lignende af det, for det måtte vel være ømt nok i forvejen?

[romeo]

Måske Romeo ikke havde været meget for at stå nøgen foran Anyalina til at starte med, men det var også kun fordi han ikke ønskede at være respektløs overfor Lexie, for det hele var trods alt hendes ret! Men han var virkelig glad for at komme i bad, eftersom det virkelig havde gjort godt! Og han havde jo ikke kunne vaske sig selv på ryggen, så der havde han haft brug for Anyas hjælp, hvor han også værdsatte at hun faktisk i det hele taget gad, at hjælpe ham, for det ville han normalt ikke have troet omkring deres race. Mange så hjælp som svaghed, hvilket generelt lå til warlockernes ego, men Anyalina så ud til at være anderledes, hun mindede en del omkring ham selv, hvilket han et sted fandt skræmmende, for han var bange for at han ville falde i hendes fælder lidt efter lidt. Han slap et kort grin til hendes ord, hvor han blot rystede smilende på hovedet af hende. Det glædede ham kun at hun også havde lidt humor, for det var faktisk befriende end at man konstant skulle være morderisk, kold, kynisk og psykotisk bare for at kunne more sig, for sådan så han slet ikke selv på det! Han blev roligt siddende på toilettet, hvor han blot betragtede hende, som hun fandt tingene frem, hvor det næsten måtte forundre ham at hun slet ikke spurgte, hvor de lå. Hendes ord fik ham til at trække på smilebåndet. „Tro mig.. der gemmer sig ikke andet end et forslået ansigt,” svarede han sandfærdigt. Han var snart bange for at han ville blive langt grimmere, når først skægget var væk. Hans ene øje var hævet og havde fået et blåt mærke, hans ene kindben var hævet og rødt, han havde et blågulligt mærke på kæben, et flækket øjenbryn og små sår og ridser rundt omkring på næsen, kinderne og i panden, så han var på ingen måder en køn mand i øjeblikket, eftersom han slet ikke lignede sig selv. Hans ansigt var hævet og det gjorde ondt som bare fanden! Han lod hende roligt smøre ham ind i barberskum, hvor han blot blev siddende og prøvede at gøre det så let for hende som muligt. Han endte med at klemme øjnene let sammen af og til, specielt når hun ramte de ømme steder, for det gjorde ondt! Han svarede ikke på hendes ord, selvom han dog smilede, for det var lidt svært at sige noget som helst, når man var smurt ind i næsten hele ansigtet. Han holdt hovedet og hagen hævet stadig, så det var lettere for hende at komme til, for der var jo selv en anelse skæg ned ad halsen. Til tider så fik hun trykket barberkniven for dybt ned i hans hud, så det efterlod ham med små ridser og sår, hvilket fik ham til at brumme ganske let. Det var nok ikke noget som hun var vant til i hvert fald! Og dog, så værdsatte han hendes hjælpe, for han vidste slet ikke hvordan han selv skulle komme til at gøre alt dette selv, han kunne jo knap nok løfte armene, fordi den ene havde været skubbet ud af led, men den havde han fået på plads igen – men den gjorde altså ondt af den grund!

[Deleted]

Anyalina mente det faktisk når hun sagde, at hun ikke så på det at bede om hjælp som en svaghed, for det gjorde hun ikke. Måske at det var det som gjorde, at hun var lidt anderledes end deres egen slags, men det var hende virkelig fuldkommen underordnet. Hun havde normalt heller ikke noget med dette broderskab foruden når Malisha bad hende om noget – ligesom hun havde gjort i denne situation, men Romeo havde vist sig som en mand som var selvkritisk nok til at vide, at han ikke kunne klare det uden hjælp, og det var jo faktisk det som kunne ende med at redde hans liv i flere situationer. En som Malisha var slet ikke en som ville bede om hjælp, så meget vidste hun jo selv allerede, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket mod ham. Jovist vidste hun hvor tingene var. Det var jo næsten på de mere oplagte steder på badeværelset, så det var egentlig ikke fordi at det var så svært igen, men det var hende nu lidt ligegyldigt af den grund, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Du ser måske mærker, ar og sår.. det er da ikke ensbetydet med, at det er det som jeg kommer til at se, så snart vi får pelsen af dig,” endte hun sigende. At lægge barberkniven i hånden på hende, kunne ganske rigtigt vise sig at blive lidt af en udfordring – for hende om ikke andet, for det var bestemt heller ikke en pligt som hun var vant til at skulle tage sig af, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, det var helt sikkert. Hånden lod hun roligt glide mod hans hage, for at hæve hans hoved i den rette højde for hende, så hun kunne få ham barberet. Det kunne godt være at hans ansigt var ømt og det hele, men det var underordnet! Det hjalp dem ingenting, hvis de ikke bare kunne få det af ham, og hun gjorde det faktisk så forsigtigt som det nu måtte være hende menneskelig muligt, og selv det at skulle sige ’undskyld’ var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til, for han havde jo trods alt også selv givet hende lov til at gøre hvad det nu end var at hun gjorde, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Et stille smil passerede roligt hendes læber, hvor hun selv ikke kunne lade være med at vende blikket let mod ham. ”Jeg vil ikke just påstå at det er en grim mand som gemmer sig bag det lange hår,” endte hun sigende, som hun roligt fjernede den sidste studs langs hans hals og videre over hans kind, selvom det alt sammen var ganske forsigtigt. Ganske vidst godt forslået, men det var jo heller ikke noget som hun ikke var vant til at se, for det var det i allerhøjeste grad. De var jo trods alt warlocks. Det var jo deres hverdag.

[romeo]

At lægge barberkniven i Anyalinas hænder, var måske en anelse risikabelt, fordi Romeo faktisk gav hende en tillid, som hun hurtigt kunne udnytte og tage hans liv ved, men.. han tvivlede ærligt talt på at hun var her for at dræbe ham, for som hun selv sagde, så havde hans kusine store planer for ham, skønt han på ingen måder var sikker på hvad det var. Han var heller ikke sikker på at han ville bryde sig om det, men det fandt han vel ud af? Måske han tilmed kunne få Anyalina til at tale over sig, for han var stadig sikker på at hun arbejdede for hans kusine, for hvad skulle hun ellers lave her? Af den grund måtte han erkende at det var rart med lidt ordentligt selskab, for det havde han ærligt talt savnet! Mest af alt savnede han jo bare Lexie, hendes nærvær, hendes kærtegn, hendes kys, det at holde om hende om natten og mærke at hun også holdt om ham. Han savnede at høre hendes stemme, at kunne indsnuse hendes søde duft og se hende smile til ham, og tanken om hende, gjorde ham kun langt mere trist, for det var vel ved at være en måned siden at han sidst havde set noget til hende? Han var bange for at hun var kommet noget til, og hvis Anyalina talte sandt og en horror havde hende, så.. ja, han turde slet ikke tænke tanken! Han trak på smilebåndet til hendes ord. „Vi får at se,” svarede han sigende, som han hævede det ene bryn, hvor han blot lod hendes hæve hans hage en anelse mere, så hun kunne komme til. Han var virkelig forslået – selv bag skægget, og hvis hun fandt det smukt, så vidste han snart ikke hvad hendes type var. Han kunne dog ikke ligefrem prale af at hun var god til at barbere, for det var hun altså ikke! Det gjorde virkelig ondt til tider, fordi hun pressede for hårdt og fik revet hul i huden, så han endte at sidde igen med små rifter – og når det skete, så spærrede han øjnene op og kom med en tydelig utilfreds brummen. Det var ikke ligefrem fordi hun var en som tog særlig meget hensyn, skønt han godt kunne mærke at hun prøvede at gøre det så forsigtigt som hun kunne, men det var alligevel tydeligt at hun ikke var vant til det. Han blev siddende på toilettet til hun blev færdig, hvor et skævt smil gled over hans læber til hendes ord. „Igen: bliv nu ikke for fristet,” svarede han drillende, hvor hans læber faktisk kunne ses spille ud i et muntert smil. Han løftede hånden, som han gned sin hage, der var blevet fin og glat, hvilket kun fik ham til at trække på smilebåndet yderligere. Han kom roligt og langsomt op på benene, hvor han vaklede forbi hende og hen til spejlet og håndvasken, så han kunne se sig selv i spejlet. Hans kæbe, hals og hage, bar et par røde rifter, og så man bort fra hans mange mærker og sår, så var han faktisk så god som ny! Han tændte for håndvasken og vaskede sit ansigt rent, inden han tog et håndklædet og tørrede sig. Han sukkede ganske let, som han rettede sig op igen. „I forhold til at du er ny, har du faktisk gjort det udmærket,” svarede han sandfærdigt, som han gav sig til at studere sig selv i spejlet, som om han var betaget af sig selv. Han vendte sig roligt mod hende, og med et skævt smil.

[Deleted]

Det var måske noget af en chance at tage, i og med at han valgte at give hende barberkniven, men hun kunne allerede have taget hans liv så frygtelig mange gange, og det var ikke noget som han havde gjort, så selvfølgelig var det også noget som selvfølgelig gjorde sit for hans vedkommende, men det var jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun var måske en kende hårdhændt, men det var sådan at hun altid havde været, så det at det gjorde ondt, når hun barberede ham, for det var slet ikke noget som hun tænkte over, for det var jo slet ikke noget som lå til hende normalt! Hun hjalp ham måske fordi at der var tanker bag, hvilket hun allerede var klar over, at han var klog nok til at selv finde ud af, men hvad det var, var selvfølgelig noget som var en kende sværere at finde ud af, og det var jo også noget som gjorde sit for deres vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Så det at hun kom til at snitte lidt i ham, var faktisk noget som hun ikke havde gjort med vilje, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, for det var slet ikke noget som hun kunne eller gjorde med vilje. Hun gjorde roligt arbejdet færdigt, også selvom hun kunne se at hun havde ramt ham lidt for dybt – specielt der hvor han havde sår og mærker fra før af, for der var huden jo ekstra irriteret. Det var så også først nu at hun for alvor kunne se den omgang som Konstantin havde tvunget manden igennem og et sted så var det faktisk også en tanke og ikke mindst en ting som næsten måtte more hende. Romeo var ikke en som var bange for at kaste sig i krig hvis der var noget som han ville, hvilket faktisk var en tanke som hun måtte sige sig ganske imponeret af. [oclor=blue]”Du ved slet ikke hvad der skal til for at friste mig, kære Romeo..”[/color] endte hun sigende, som hun roligt lod ham rejse sig, så han kunne betragte sig af hendes arbejde i spejlet. Selv var hun faktisk ganske tilfreds med udfaldet, også fordi at det ikke var noget som hun gjorde hver dag. Faktisk så var det ikke noget som hun havde gjort før, så selvfølgelig var det noget som også gjorde utrolig meget for hendes vedkommende, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Armene slog hun roligt over kors, som hun roligt betragtede ham. At få lov til at se ham ordentligt, for ikke at glemme at han faktisk var en flot mand bag alle hans mange sår og mærker, hvilket hun godt kunne se. Faktisk det at se ham smile til hende, var noget som hun faktisk godt kunne lide, for hun kunne jo faktisk godt være ordentlig imod ham. Hovedet lod hun søge let på sned. ”Det klædte dig at komme af med pelsen. Nuvel..” Hun vendte sig mod hans soveværelse. Hun vidste udmærket godt, at det hele skulle gøres i små etaper, det vidste hun udmærket godt. ”Jeg går ud fra, at du gerne vil sove i en nyopredt seng?” endte hun ganske stilfærdigt, som hun vendte sig mod ham. Hun kunne jo trods alt altid komme ind og se til ham på et senere tidspunkt og fortsætte arbejdet for hans tillid?

[romeo]

Det var ikke fordi Romeo stolede så meget på Anyalina at han ville lægge sit liv i hendes hænder, for han var sikker på at hun ville dolke ham i ryggen, så snart hun fik chancen – og ikke mindst, hvis det kunne redde hende selv. Måske hun var flink over for ham nu, men selv han havde set hvor hadefuld hun kunne være, for hun havde jo selv kastet en kugle efter ham, og mon ikke hun havde haft lyst til det mange gange, hvis ikke det som var værre? Måske hun ikke ville dræbe ham nu, og måske hun heller ikke ville gøre det senere hen, men det var fordi hun arbejdede for Malisha, og ingen var dumme nok til at lægge sig ud med hans kusine, for de vidste at det ville gå galt. Det var vel også derfor han et sted var ’fredet’, og det var nok også derfor at Konstantin ikke havde dræbt ham, men bare efterladt ham forslået og halvkvæstet. De mørke øjne betragtede sig af Anyalinas skikkelse, da hun blev færdig, selvom det havde efterladt ham med et par rifter, og nogle var på de steder han var forslået, så det gjorde ekstra ondt! Hårdhændet var hun, men.. det kunne han faktisk godt lide. Et sted var han vant til alt det sukkersøde, han kom jo trods alt fra Dvasias, og han måtte erkende at tøserne fra Dvasias var utrolig anderledes – mange var bare utrolig billige af sig, men Anyalina var anderledes. Hun havde ben i næsen. Han betragtede hende morende ved hendes ord. „Så fortæl mig, Anya.. hvad skal der til for at friste dig?” spurgte han morende, skønt der faktisk var en vis alvor i hans tone, for han var faktisk nysgerrig på at vide det. På trods af rifterne, som hun havde givet ham, så var resultatet faktisk blevet godt. Han lod sin hånd glide over hans glatragede hage og kæbeparti, hvilket faktisk føltes utrolig godt! Det skæg havde taget livet af ham, ligesom stanken, men nu følte han sig næsten frisk som en havørn igen! På trods han stadig kunne mærke, hvordan hans ben svajede under ham, fordi hans krop stadig var udkørt. Han vendte blikket fra ham selv i spejlet til Anyalina, da hun udtalte sine ord. Han nikkede ganske roligt. „Nu hvor du var så sød at rede den op for mig, så tror jeg at jeg kan sove godt for en gangs skyld,” endte han morende, som han roligt vaklede mod døren, selvom han stadig støttede sig til det han kunne komme til. Han stoppede op i døren og vendte blikket mod sengen, hvor selv den så godt ud! For en gangs skyld virkede alt så.. fristende. Alt havde virkelig været beskidt førhen! Han så sig over skulderen. „Gør du også mit værelse rent?” spurgte han drillende, inden han fortsatte ud i værelset, hvor han kom ganske langsomt, men sikkert hen til skabet, som han åbnede. Han lod håndklædet falde til gulvet, så han endnu engang stod fuldstændig blottet, uden en trævl på kroppen. Han fandt et par underbukser frem, som han langsomt og næsten usikkert fik på, hvor han var tæt på at vælte op til flere gange. Han lukkede roligt skabsdøren igen, inden han vaklede hen imod sengen, som han næsten forsigtigt rørte ved, som om han var bange for at den skulle brase sammen.

[Deleted]

Anyalina vidste godt, at hun måske havde gjort for mange ting til at det kunne virke troværdigt, men det var noget som hun faktisk var fuldkommen ligeglad med i denne stund. Desuden gjorde hun det også kun fordi at hun ikke havde noget andet valg, for Malisha gav hende jo ikke ligefrem noget ved! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang og med den samme ganske kortfattede mine som tidligere, for det var ikke noget som hun ønskede at gøre anderledes. Et sted kunne hun jo faktisk godt se at det hele så ud til at være lidt for meget iscenesat, men det var nu heller ikke noget som rørte hende som sådan, for det var jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun trak vejret dybt og rystede så på hovedet. ”Ønsker du da ligefrem at friste mig?” spurgte hun ganske kortfattet og uden at lave ændringer i minen. Umiddelbart var han en flot mand, men hun selv søgte efter lidt andre ting, men det var nu heller ikke noget som rørte hende som sådan, for det var jo bare sådan at det endelig måtte være når det måtte komme til stykket. Tungen strøg hun let over læberne, som hun vendte sig tilbage til soveværelset igen. Malisha havde planer for ham, og det var nu heller ikke noget som hun ville blande sig mere i end det som hun gjorde nok i forvejen, for normalt var det ikke hende som direkte blandede sig i Malishas ting, for hun vidste at det kun for alvor ville gå ud over hende i den anden ende, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ønskede sig, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for. Hun havde redt Romeos seng op, så han kunne komme i en god og ren seng i stedet for det andet, for det havde da virkelig været ulækkert. Hvis det var sådan en mand Lexie under nogen omstændigheder skulle komme hjem til, så ville hun nok også tænke lidt ekstra over sit valg med henblik på mand! Hun rystede de tanker ud af hovedet, også fordi at det slet ikke var noget som ville gavne hende uanset, så var det jo bare sådan at det var. ”Det håber jeg. Det andet var virkelig ulækkert..” endte hun ganske kortfattet. Det var jo ikke engang fordi at det var løgn! Hvor længe havde han sovet i det beskidte sengetøj? Nu var det jo heldigvis vasket! Hans sidste ord var dog ikke noget som hun anså som morsomt, for hun stod der bestemt heller ikke som hans rengøringsdame! Hun vendte blikket direkte fast mod ham. ”Ligner jeg måske en rengøringsdame, Romeo?” spurgte hun ganske kortfattet. Hun rystede fast på hovedet, idet hun roligt endte med at bevæge sig mod døren. ”Få dig noget søvn. Det ser dig ud til at være tiltrængt..” endte hun ganske kortfattet, som hun endte med at åbne døren. Hun så sig kun ganske kort tilbage i retningen af ham, også selvom der stadig ikke var nogen følelser at spore. Hun var ikke let til følelser, hun var ikke den som bare åbnede sig op for folk. Nej, hun var manipulerende og hun fik det som regel som hun ville have det. Det havde hun jo gjort hele livet. ”Sov godt..” endte hun sigende, som hun endte med at forlade hans værelse.

//Out