Replacement?

[romeo]

Man skulle gøre sig fortjent til tillid, og Romeo var ekstrem påpasselig med hvem han lukkede tæt på sig. Den eneste han havde tæt på sig, foruden Lexie, var den lille dreng, som han fik til at lave små ærinder for ham, og det var ikke engang fordi han stod knægten tæt, men han kunne godt lide lille Andrews selskab, han var en munter lille dreng, skønt han uden tvivl var en warlock og han var sikker på at drengen nok skulle blive til noget stort en dag. Han gav knægten et par skillinger for sit arbejde, kunne til tider træne lidt magi med ham, for.. nu havde han jo ikke Lexie hos sig, så det blev uden tvivl ensomt, når man ikke havde noget selskab! Han betragtede hende ganske kortfattet. Han vidste ikke om han burde stole på Anyalina eller tilbringe tiden med hende, for han turde faktisk ikke stole på hende, netop fordi han var sikker på at hun stod sammen med Malisha, men.. hun virkede alligevel fornuftig. Hun skilte sig ud fra de andre warlocks, men det var vel fordi hun selv ikke var den yngste men faktisk selv havde mange års erfaring? Han kunne dog godt mærke at hun ikke var på alder med Malisha, men var yngre, skønt det ikke gjorde ham noget, for så forstod hun ham måske bedre? „Måske..” mumlede han kort for hovedet, som han vendte blikket væk fra hende. Han vidste godt at det krævede at han selv brugte tid sammen med hende, men.. han var ikke sikker på at han burde. Han var ganske ensom og det vidste han godt, så lidt selskab ville faktisk gøre godt, men han var ikke sikker på at Anyalina var det helt rigtige selskab, og dog var han vel nød til at give hende en chance for at finde ud af det? Det var han ærligt talt ikke meget for! Blikket vendte han mod hende, da hun havde fået ham revet op på sengen, hvilket havde været ganske smertefuldt! Han sagde intet til hendes ord, skønt smilet heller ikke falmede, for han ønskede ikke at lægge sig ud med hende – for så ville han da først og fremmest være død, han havde jo ikke en chance i denne tilstand! Han endte med at se forundret på hende og døren, da hun valgte at lave den for ham, skønt han faktisk var glad for det, for han værdsatte virkelig privatlivets goder! Og han gad bestemt ikke have at folk skulle kunne kigge ind, når de gik forbi! Han så roligt fra døren og til Anyalina, da hun henvendte sig til ham igen. Han trak vejret dybt og sukkede let, inden han roligt fik sig kæmpet ordentligt op i sengen, hvor han børstede stumperne fra gavlen ned på gulvet, da hendes kugle også havde ødelagt et hjørne af sengen. Han så roligt op mod hende. „Hvis du kan holde en beskidt og stinkende mand ud, er du da velkommen til at blive,” svarede han roligt, hvor hans blik blev sigende, næsten som om han gik ud fra at hun var for fin til at gide blive her. Han havde ikke kræfter til at gå i bad, desuden så var hans krop så smadret at han snart ikke engang kunne tænde for vandet! Han var virkelig ynkelig i denne stund, og han hadede det, men hvad skulle han gøre ved det? Der var en grund til at hans hår var fedtet, hans hud beskidt og han direkte havde fået skæg i hele hovedet.

[Deleted]

Romeo troede og stolede ikke på Anyalina, selvom hun bestemt heller ikke havde regnet med andet. Om ikke andet, så var hun stadig temmelig overbevist om at det hele nok skulle ændre sig, hvis det var noget som hun gav sig tid til, selvom hun ikke var den som normalt var udstyret med den bedste tålmodighed, selvom hun vel bare måtte gøre det så godt, som det nu måtte være hende menneskelig muligt? Hun var meget yngre end Malisha, for Malisha toppet jo listerne sammen med Konstantin, så der skulle meget til, før man kunne hamle op med dem, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til som sådan, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket direkte mod ham. Hun stod direkte og spillede bolden hen til ham, hun lod det hele ske faktisk på hans præmisser, også fordi at hun var nødt til at arbejde lidt for hans tillid, selvom hun bestemt heller ikke regnede med, at den bare ville komme bare sådan uden videre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Et stille smil passerede roligt hendes læber. ”Det er ren fakta, min kære Romeo.. Hvordan skulle du da kunne finde tillid til mig, hvis vi ikke tilbringer bare.. lidt tid sammen? Vi har ting til fælles.. Vi er begge ensomme.. og jeg kan se det på dig.. Hvem ville da ellers finde et værdigt selskab i en sølle ung knægt?” spurgte hun stilfærdigt. Det var bestemt ikke fordi at hun ville håne ham, for det var ikke engang løgn. Hvis der var noget som Anyalina var kendt med, så var det ensomheden, for selv hun var lidt anderledes end så mange andre, hun opsøgte ikke folk på den samme måde, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være når det måtte komme til stykket. At se ham ligge der på sengen, så var det også klart for hende, at han intet kunne stille op mod hende, så han gjorde i den grad klogt i at blive liggende og tage en ordentlig tone over for hende! Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at opvarte ham i hoved og røv, men det var bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun slog armene roligt over kors, som hun havde samlet hans dør. Et sted, så var det jo egentlig bare et forsøg på at vise ham, at hun var på hans side, for.. et sted så var hun vel lidt hen af begge? Hun gjorde det kun fordi at det var en opgave som hun var blevet sendt på, men det var virkelig underordnet for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, for det var sådan her, at hun faktisk gerne ville have det. Hun trak let morende på smilebåndet. ”Tjo.. et bad og en barbering burde gøre underværker, tror du ikke? Jeg vil klart nyde det mere, når jeg ikke er i selskab med en mand som gud forbyde, lugter og ligner en abe,” påpegede hun roligt, selvom der var noget.. drillende over hendes stemme? Hun forsøgte da om ikke andet, selvom det bestemt heller ikke var helt nemt for hende, men det var vel tanken bag, at man bare kunne forsøge, og så tage det hele derfra? Et sted så var hun også sikker på, når tilliden var på plads om ikke andet, at de faktisk kunne være i stand til at nyde hinandens selskab på et mere.. realistisk plan.

[romeo]

Måske at Romeo ikke stolede på Anyalina, men det kunne jo godt ændre sig med tiden. Han ville dog være påpasselig og ikke mindst være på vagt hele tiden, specielt når det kom til hende, for han turde ikke give sig helt hen til hende, for at hun så skulle dolke ham i ryggen! Det ville tage lang tid før han ville stable noget tillid op til hende, for i øjeblikket var han kun skeptisk og det ville han jo nok være fremover, men tiden måtte jo vise hvad der ville ske, ikke mindst vidste han godt at han var nød til at tilbringe mere tid sammen med hende, hvis han skulle give hende en chance, spørgsmålet var jo så bare om han gad tilbringe tiden med hende. Skulle han være ærlig? Så ønskede han ikke nogen kvinde tæt på sig, han gad egentlig ikke nogen anden tøs’ selskab, for han savnede mest af alt bare Lexie, men.. Anyalina havde fuldstændig ret i at han var ensom, han havde jo ikke andre selskaber end lille Andrews, og det var jo ikke engang fordi han kunne tale med knægten om noget som helst, for han ville jo alligevel ikke forstå. Han vendte de mørke øjne mod hende, efter at have kigget væk i et stykke tid. „Du skal ikke undervurdere den yngste generation Anyalina.. Andrew vil vokse op og blive en god og dygtig warlock, han har alt det som skal til,” svarede han roligt, „men du har skam ret i at han ikke ligefrem er det mest foretrukne selskab.” Løgn var det ikke og hvorfor skulle han da også lyve? Han var ikke sikker på om han turde at tilbringe tiden med hende, for han ville helst ikke ende med at blive røvrendt i den anden ende! Hvad Malisha havde af planer anede han ikke, men det lød til at Anyalina kendte en del til det, så måske han kunne få det ud af hende, hvis han tilbragte tiden med hende? Han så lettere eftertænksomt op i loftet og vurderede de mange muligheder. Han fik jo intet ud af at være selv i.. ja gud ved hvor mange måneder! Han ville jo ende med at dø af kedsomhed og ensomhed! Han var faktisk overrasket over at hun havde fikset hans dør, skønt han var taknemlig for det, for han havde ikke selv kræfter til at lave den foreløbig og han gad virkelig ikke have at folk kunne kigge ind og se hvor ynkelig han var! Han trak let på smilebåndet til hendes ord, selvom han faktisk var forundret over hendes drillende tone, for han havde slet ikke regnet med at en kvinde som hende kunne drille! Det gjorde dog det hele langt bedre, for så var hun da ikke en stivnakket warlock som de fleste var! „Tro mig Anya.. hvis jeg kunne havde jeg for længst taget et bad og en barbering, men det er ikke let, når man er så afkræftet og gennemtæsket, at man knap nok kan løfte armene for at tænde bruseren og barbere sig,” svarede han roligt, som han vendte blikket mod hende igen, med et skævt smil – skønt man snart ikke kunne se hans læber for al det skæg. Han vidste godt at han var beskidt, og mest af alt lignede en fattig tigger, men hvad skulle han dog gøre? Han havde ingen til at hjælpe sig, og ligefrem bede om hjælp til at komme i bad og få en barbering, det nægtede han!

[Deleted]

Det kunne godt være, at Anyalina var en warlock med alt hvad det indebar, men hun kunne sagtens være fornuftig af den grund, der skulle Romeo så sandelig ikke tage fejl af hende. Normalt var han på ingen måder den type som hun ville opsøge – ja, generelt, så opsøgte hun aldrig nogen som helst, så det at Malisha havde fået hende til det, var virkelig stort, for hun ville normalt aldrig gøre noget lignende af dette, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Han var skeptisk til hende, det var der heller ikke nogen tvivl om, men det var jo trods alt bare noget som hun måtte arbejde med, ofr det var ikke fordi at hun som sådan havde noget andet valg. Hun havde sin opgave at fuldføre, og det var noget som hun helt klart agtet at gøre det! Et kynisk smil bredte sig på hendes læber, som hun let trak på skuldrene, som betød det ingenting. ”Af den grund, er han stadig en som man med lethed ville rydde af vejen, hvis han kom på tværs Romeo.. Vores dagligdag er på ingen måder så rosenrødt, at der er tid til drengestreger,” endte hun ganske kortfattet, for det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at bringe det hele op til en form for diskussion med ham, for så var de tilbage ved det første skridt, og det var bestemt heller ikke noget som hun ville! At han ikke var det foretrukkende selskab, forundrede hende dog ikke, selv en som Romeo havde vel brug for et mere.. voksent et af slagsen? Ikke fordi at det var noget som hun ville køre rundt i, for det var jo bare naturligt. ”Jeg tænkte det nok,” endte hun ganske sigende og med den samme kortfattede mine, som hun endnu en gang gled på plads ved siden af ham i sengen. Et sted så var det vel også.. lidt synd, at han skulle ligge på værelset dag ud og dag ind, kun med selskab af en sølle knægt? Ikke fordi at hun sagde det, for blev hun for blødsøden, ville det blive for oplagt, at der stak noget under, men det var nu heller ikke noget som hun ønskede sig, tvært imod! Hvis der vart noget som han i den grad godt kunne bruge, så var det et bad og helt klart også en barbering! Det kunne være, at det var noget som gjorde det lidt nemmere for hende at relatere til noget som dette? Ikke fordi at det var noget som hun direkte ville sige.. sådan direkte, men måske hentyde til det? At spørge om hjælp, behøvede skam heller ikke være en dårlig ting, for selv hun havde fået lov til at se Malisha i hendes tilstand, og selv nu afhang Konstantin og Malisha sig af hinanden, så.. hun kunne vel godt hjælpe? Forsøge om ikke andet? ”Tjo… du har muligheden nu, ikke sandt? Hvorfor ikke gribe den?” endte hun sigende. At lade hende lege med barberkniven, var selvfølgelig et tegn på tillid, selvom hun bestemt ikke regnede med det, men man kunne vel.. håbe? Også for at hun skulle se, hvor hun egentlig måtte stå med ham efterhånden, for han virkede da langt mere rolig omkring hende nu, så det bevægede sig vel i den rigtige retning?

[romeo]

Måske Romeo var mistænksom overfor Anyalina, men det var der bestemt også meget gode grunde til! Han stolede virkelig ikke på nogen og denne kvinde var ingen undtagelse! Specielt ikke fordi hun selv havde sagt at hun var kommet på Malishas vegne – eller i hvert fald at hans kusine havde opfordret hende til at kigge forbi og fortælle ham nyheden omkring Lexie, men det var en nyhed som han ikke selv troede på, for han vidste at hun stadig var i live og han skulle nok finde hende, når han engang igen havde genvundet sine evner! Han nægtede simpelthen at give op! Desuden så havde han lovet Lexie at han ville vente på hende! De mørke øjne vendte han op mod Anyalina til hendes ord. „Måske han hurtigt kan blive udslettet og ryddet af vejen, men hvorfor dræbe den yngre generation, når det er dem der skal tage over os på et senere tidspunkt? Uanset hvad, så udgør de vores fremtid, og der har vi brug for gode, loyale og stærke soldater, folk med potentiale, såsom Andrew,” svarede han ganske kortfattet, hvor han allerede talte om racen som om han havde været en del af den hele sit liv. Det var ikke ligefrem fordi han ønskede at være warlock, men han måtte erkende at det havde løst mange af hans fysiske problemer, han kunne gå igen, han kunne løbe og slås som en vild, hvis det var det han ville, og det var noget som han jo altid havde drømt om at han kunne, og nu hvor han havde chancen og muligheden, så havde han faktisk ikke lyst til at give slip på den kraft, selvom han også godt kunne mærke hvordan mørket i ham måtte forandre ham. Han var blevet langt mere kold og alt det som elverne havde oplært ham til at stå for, det følte han slet ikke for at stå for længere. Og et sted så selvom at han følte sig ligeglad, så følte han sig alligevel respektløs overfor dem, for de havde jo taget ham til sig, fået fjernet mørket i ham, og nu skulle han kæmpe med det igen? Det forvirrede ham virkelig. Blikket vendte han næsten vantro og overrasket mod hende til hendes ord, for.. tilbød hun ham sin hjælp? Han blinkede lettere forvirret og ikke mindst overrasket til hendes ord, hvor han næsten troede at han havde hørt forkert. Han slap en kort latter, da han faktisk troede at hun lavede sjov med ham, men.. var hun den type? „Ja det vil du kunne lide, at se mig endnu mere ynkelig, så du også kan håne mig for det,” endte han sigende, som han lagde armene over kors og let så væk, hvor han fnes ganske let. Skulle hun give ham et bad og barbere ham? Det var da.. ja, det kunne han ikke tro på! Som hun tog plads på sengekanten vendte han de mørke øjne mod ham igen, hvor han kunne se at hun ikke lavede sjov. „Sig mig.. vil du virkelig hjælpe mig ud til bruseren, hjælpe mig af tøjet og give mig et bad, for at give mig en barbering?” spurgte han lettere fattet, hvor det var tydeligt at han ikke var sikker på om hun lavede sjov eller ej. Et bad var nok det han kunne bruge mest, for han var virkelig.. afskyelig og beskidt efterhånden! Han kunne godt bruge et bad, men at Anyalina skulle hjælpe ham.. se ham nøgen.. ja, det var han nok ikke så meget for, mest af alt, fordi han følte at det var en ret der kun forekom Lexie. Tænderne bed han ganske let sammen ved tanken.

[Deleted]

Romeos tillid, var selvfølgelig noget af det som Anyalina måtte tage med tiden, for hun var overbevist om at hun nok skulle få den på et tidspunkt, hvis det var det som hun ville, om det var noget som han ville det eller ikke, for det var bestemt ikke noget som hun bare valgte at opgive på denne her måde! Hun vendte blikket direkte mod ham. Der var ingen tillid, men han snakket da stadig med hende, så det var da ikke en komplet afvisning, hvilket selvfølgelig gav hende mange ting, som hun kunne sætte sig til at arbejde med, og det var noget som gjorde det hele bedre for hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Et svagt træk fandt sted i hendes mundvig. Dette var langt fra den kvinde som hun var normalt, men hun var jo.. nødt til at spille lidt med for at vise Romeo at hun var lidt på hans side, for det var vel også noget som han havde brug for? ”Man skulle næsten tro, at du havde været warlock hele livet med den indstilling, Romeo.. Jeg kan godt lide det,” endte hun ganske sigende. Et sted måske for at skifte emne lidt, for hun var temmelig morderisk selv, om det var kvinde, barn eller mand som stod i vejen for hende, så tøvede hun slet ikke med at slå dem ihjel, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun blev dog alligevel siddende på hans sengekant. Han var i den grad en mand som kunne bruge et bad og en barbering! Han lignede for pokker da en svækket abe som han sad der, og det var selv svært for hende at tage det seriøst! Lexie var blevet slæbet med efter en horror, så selv ikke Anyalina havde troen på at tøsen havde overlevet, for hun havde i den grad set direkte forfærdelig ud! Men det var underordnet. Hvis Romeo havde troen på at hun var i live, så var det jo en indfaldsvinkel som hun kunne bruge, og det var bestemt heller ikke noget som hun tøvede med at gøre, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for. at få Romeo i bad, var bestemt ikke noget som hun ville håne ham for. Tvært imod, så synes hun det var svagt ikke at bede om hjælp når det var nødvendigt – som i denne stund. Hun vendte blikket direkte mod ham ved hans ord, for det var på ingen måder, noget som forundrede hende på nogen måde overhovedet! Tungen strøg hun let over læberne. ”Svaghed er ikke at bede om hjælp når det er nødvendigt, men ikke at gøre det når det er nødvendigt, Romeo. Er en race noget, hvis man ikke kan hjælpe hinanden? Selv til tops? Man er ikke stærkere end det svageste led.. Man kan gøre som Malisha gør; At skille sig af med de svage, eller man kan gøre, som jeg finder mere rigtigt; Hjælpe de svage med til tops..” endte hun ganske kortfattet. Det var faktisk rigtigt. Det var en lige lovlig grotesk måde Malisha valgte at stille det hele op på! Det havde selv til nu kostet mange af de stærkere af slagsen livet! Hun trak let på skuldrene til hans følgende ord, for hun lavede bestemt heller ikke sjov for denne stund, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Det eneste du skal gøre, er at spørge,” endte hun sigende. Et tegn på tillid, var det vel også at lade hende sidde med barberkniven i hånden?

[romeo]

Måske at Romeo ikke stolede på Anyalina, men det var vel også underordnet? Han kendte hende ikke, så hvis hun ville have hans tillid, jamen så måtte de jo lære hinanden at kende først, problemet var jo så bare, om han gad lære hende at kende. Han turde faktisk ikke stole på hende, for han kendte godt til warlocks, de var snedige væsner, der manipulerede med folk, for til sidst at dolke dem i ryggen, sådan bestod de fleste warlocks, og hvorfor skulle Anyalina være anderledes? Hendes ord fik ham til at fnyse ganske let. Han lød som havde han været en warlock? Det var på ingen måder meningen! Han svarede ikke på hendes ord, et sted fordi han slet ikke vidste om han brød sig om at være warlock eller ej. Han havde været magiker, og han kunne stadig huske hvordan han havde været førhen, men.. nu hvor han var warlock så kunne han ikke lade vær med at tænke på hvilken svans han havde været. Han var langt stærkere nu og det var en styrke som han godt kunne lide, desuden så var det jo ligegyldigt om han var warlock eller magiker, uanset hvad han gjorde, så skete der hele tiden noget mellem ham og Lexie, man skulle næsten tro at deres forhold var forbandet. Han så ikke på Anyalina, skønt hun sad på sengekanten ved siden af ham. Han var ikke meget for at skulle spørge hende om hjælp, selvom hun selv havde opfordret at de skulle lægge hånen på hylden og faktisk tale ordentligt til hinanden. Han kunne virkelig godt trænge til et bad, det var slet ikke det, men det krævede at hun hjalp ham af med tøjet og tændte bruseren, og.. det var en ret som forekom Lexie, han kunne ikke gå bag hendes ryg, men på den anden side, så kunne han heller ikke holde sin egen stank ud, han kunne ikke klare at være så beskidt, for det var jo lige før at hans eget tøj blev ødelagt af fugt! Hendes ord tænkte han kort over, inden han vendte blikket mod hende. „Det.. kan du have ret i,” svarede han roligt. Han kunne faktisk bedre lide Anyalinas måde – at hjælpe de svage til tops, for Malishas handling og det med arenaen, det havde kostet mange liv, selv mange stærke warlock havde ladet livet, fordi Konstantin satte jævnaldrene op imod hinanden, han selv havde slået en stærk warlock ihjel, så Malishas plan var faktisk ikke særlig gennemtænkt! Han betragtede Anyalina ganske sigende og vurderende for en kort stund, uden at så meget som et eneste ord forlod hans læber. „Tja.. jeg kunne godt bruge et bad og en barbering, er ved at gå til af stanken,” mumlede han sigende. Han kunne virkelig ikke holde sig selv ud, så et bad ville virkelig gøre utrolig underværker! Han sukkede ganske let og nikkede så. „Udmærket, jeg kunne godt … bruge.. din hjælp,” svarede han tydeligt modvilligt, hvor der vidst ikke var nogen tvivl om at han var stædig og havde svært ved at spørge om hjælp, men nu havde han gjort det! Han satte sig en anelse hen til hende, næsten som tegn til at hun skulle hjælpe ham op, for det havde han næsten ikke engang kræfter til, ikke efter at have skudt en trykbølge imod hende, og smide sig ned på gulvet, for at undvige hendes egen kugle. Utroligt at hun faktisk var blevet – men det var jo også det som gjorde ham skeptisk.

[Deleted]

I det store og hele, så var Anyalina ikke så forskellig fra resten af deres slags, selvom hun stod fast på at Malishas måde at handle på, havde været direkte forkert, så hvis det var en indfaldsvinkel til Romeo, så var det så sandelig også en som hun agtet at gøre brug af ,det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham og med det samme lette træk på smilebåndet, for det var da slet ikke noget som hun kunne lade være med. Hun var egentlig ganske rolig og det at skulle sidde og håne og nedgøre hinanden, var jo heller ikke noget som nogen af dem fik det mindste ud af, om det var noget som man ville det eller ikke, for det var jo ikke engang en løgn! Det gjorde det hele kun værre! At han gav hende ret i hendes udtalelse var noget som kun fik hende til at smile, for så kunne hun ikke være andet end tilfreds! ”Du er enig med mig.. Men Malisha gør som hun vil? Jeg kan ikke se at det hun gør, hjælper os på andet vis end til større frustration, end det som godt er.. men det er nu bare mig..” Hun trak let på skuldrene. Hun var måske meget udspekuleret, men der var grunde til at hun havde den betydning for Malisha som hun havde – en betydning som på ingen måde ville hjælpe hende at afsløre for Romeo! Hun vendte blikket ganske sigende mod ham. At han sad her, trofast og loyal og ventede på Lexie, var en tanke som hun faktisk måtte beundre, for det var der bestemt heller ikke særlig mange mænd som ville have gjort i hendes sted, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! At han havde brug for et bad, var noget som hun kun måtte give ham ret i, for han stank virkelig! Og det var i den grad også en forfærdelig dunst som han gik rundt med! Et svagt smil passerede roligt hendes læber. Hun kunne sagtens lade vandet løbe for ham og hjælpe ham af med tøjet og.. hjælpe ham med det besværlige, men det var så også det! Det andet var på ingen måder et område som hun ville vandre ind på, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Du stinker virkelig,” erkendte hun direkte. Hun var bestemt heller ikke god til at skulle pakke tingene ind, men det var vel også underordnet? Hun betragtede ham roligt, som han alligevel lod ordene komme og faktisk bad hende om den hjælp, hvor smilet kun bredte sig. Et sted var det vel også et tegn til en påbegyndende tillid? Det håbede hun i hvert fald, for ellers blev det virkelig en forbandet lang periode for hende, for hun var jo nødt til at holde mandens fokus væk fra Lexie og på hende selv i stedet for, selvom hun vidste, at det på ingen måder, var noget som gjorde det nemmere for hende, men det var vel bare at prøve i det store og hele? Hun nikkede stille. ”Fantastisk! Kom med mig så..” At han havde sat sig tæt ved hende, sagde hun ikke noget til, selvom hun under normale omstændigheder, virkelig ville stirre efter ham. Hun tog omkring hans overarm, også for at hjælpe ham op at stå, hvor hun alt imens faktisk gjorde det en anelse forsigtigt, for det var faktisk også tydeligt for hende, at han virkelig havde ondt! At få ham i bad og få ham barberet ville uden tvivl gøre underværker! Selv for hende!

[romeo]

Selvom Romeo ikke var meget for at erkende det, så havde han faktisk visse ting tilfælles med Anyalina, det kunne han jo allerede nu høre, selvom han var usikker på om det bare var noget som hun sagde, for at sige det, så hun kom tæt ind på ham, for han var virkelig sikker på at hun arbejdede for Malisha, det var en fornemmelse han havde, og som han gjorde klogt i at lytte til. Han vidste at Lexie ikke var død, og når han fik det bedre, så ville han også ud og lede efter hende, skønt det ikke blev foreløbig, for han var virkelig smadret. Han kunne knap nok bevæge sig uden at det gjorde ondt i enhver muskel, men det havde jo nok også noget at gøre med at han brugte sin energi hele tiden, såsom denne aften, da han havde skudt en trykbølge mod Anyalina. Han vendte blikket sigende og lettere skeptisk mod hende. Måske han var enig med hende ved dette ene punkt; Malishas handlemåder, men derfor skulle der stadig mere til før han havde tillid til hende! „Måske.. Men Malisha finder før eller senere ud af at hun ikke får fjernet det svageste led, uanset om hun vil det eller ej,” svarede han signede. Han var enig i at Malisha ikke gjorde det på den bedste måde og da slet ikke for racens bedste! For hun udryddede jo halvdelen af hendes egen race, hvilket ikke ligefrem var lederagtigt. Der var mange ting han ikke kunne lide ved sin kusine, men han måtte erkende at hun virkelig – på sin egen forskruede og vanvittige måde – gjorde det bedste for racen, eller hun forsøgte på det om ikke andet, desværre kunne hun bare ikke se når hun gjorde fejl og se hvor det havde bragt hende; hun lå hjemme i Konstantins manor, hvor hun var blevet overfaldet og havde været døden nær, selvom han ikke længere vidste hvordan hun havde det, men hun kom vel desværre på bedringens vej? Han fnes kort til hendes ord, for han morede sig over at hun var så direkte, selvom det vel bare lå til hende? Hun pakkede ikke tingene ind og det kunne han faktisk godt lide. „Og derfor vil et bad gøre godt!” konkluderede han roligt, som han fik sig trukket hen til hende. Han vidste godt at han stank og at han var beskidt, og derfor ønskede han også et bad, for det var vel efterhånden på tide? Som hun lagde en hånd mod hans overarm og fik ham trukket forsigtigt op på benene, vendte han roligt blikket mod hende, som han kom op at stå. Han kunne mærke hvordan hans ben syrede under ham, hvor han var nød til at støtte sig op ad hende. Han lagde en arm omkring hende, hvor han holdt sig tæt ind til hendes skikkelse, så han ikke væltede. „Og jeg som troede at du ikke kunne være forsigtig,” svarede han morende, som de kom ud på badeværelset. Det var ikke særlig stort, et enkelt skab, en håndvaks, toilet og så en bruser. Han slap hende roligt for at stille sig hen til væggen ved bruseren, som han støttede sig op af. Hans mørke øjne vendte sig mod hende, selvom han stadig ikke var meget for at hun skulle hjælpe ham, men.. havde han et valg? Han var selv ved at være træt af at stinke som en svinesti! Han gjorde et let hovedkast mod bruseren, som tegn til at hun skulle tænde for den, for det kunne han jo knap nok selv.

[Deleted]

Anyalina havde bestemt heller ikke regnet med Romeos fulde tillid i aften, men man skulle jo trods alt starte et sted, og det at holde Lexie ude af samtalen, var vel også et skridt på vejen? Uanset hvad, så kunne hun bestemt heller ikke tvinge ham til at glemme hende, så det var bestemt heller ikke hendes hensigt, men.. måske få ham til at åbne op for nogle andre muligheder, for han kunne skam også få så meget andet som sikkert også kunne være bedre end Lexie i længden, selvom det nu heller ikke var noget som hun direkte ønskede at bringe på banen bare sådan. Hun vendte blikket direkte mod ham. De havde faktisk en del lighedstræk, hvilket vel også var derfor at Malisha havde valgt hende til denne opgave? Ikke fordi at det var noget som hun sagde noget som helst til, for det kunne hun slet ikke, så var det virkelig bare at tage tingene som de nu måtte komme. Hun nikkede med et stille træk på mundvigen til hans ord. ”Hun ønsker at racen skal stå som den stærke, sågar overgå vampyrerne.. som man ikke skal glemme, er skyld i at hun har det som hun har det lige nu,” endte hun sigende. Jovist, så var det faktisk en tanke som morede hende, selvom hun bestemt ikke havde forklaret den morskab overfor Malisha, for hun ville ikke tøve med at slå ihjel hvis det endelig var det! Hun betragtede Romeo med en ganske kortfattet mine. At han blødte en smule op, var selvfølgelig noget som gjorde det hele nemmere, også selvom hun stadig kunne ane bare lidt af det lys som også havde været i ham, men det var virkelig underordnet for denne stund, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Tungen strøg hun let over sine læber. Han stank virkelig, og det at hun var direkte så næsten ud til at.. more ham? Ikke fordi at det var noget som hun sagde noget til i det store og hele, for det var jo egentlig bare sådan at det nu måtte være når alt endelig måtte komme til stykket. ”Og en barbering! Du ligner virkelig en abe..” endte hun ganske kortfattet, idet hun havde taget fat omkring ham, kun for at hjælpe ham op på benene. Hun kunne faktisk godt være forsigtig! Hun vendte blikket mod ham og selv med et svagt træk på smilebåndet. ”Jeg gider ikke samle dig op fra gulvet som en klynkende baby..” Uanset om det var et alvorligt taleemne, så var hendes ord faktisk udtalt i morskab et sted. Hun fik ham med ud på badeværelset, hvor hun slap ham, da han stillede sig ved muren. Hun betragtede ham ganske kortfattet, frem til hun bare gik hen og lod vandet løbe i stedet for – med en dejlig og behagelig temperatur ikke mindst. Hun vendte sig mod ham. Hun ville jo ikke bare stå og rive tøjet af ham, hvis det kunne være, at det var noget som han ville selv. ”Kan du selv..? Eller skal jeg hjælpe?” endte hun ganske sigende. Ja, et sted så var det vel også i respekt for ham? Selvom den personligt ikke var særlig stor, men hun var for pokker da nødt til at spille lidt med på det, selvom det bestemt heller ikke var lige nemt altid, men det var nu heller ikke noget som hun kunne gøre noget ved! Opgaven var en af den slags som hun virkelig bare var nødt til at klare, og så måtte hun jo bare lægge det ekstra i det, som det nu måtte være.

[romeo]

Det var ikke fordi at Romeo var meget for at vise Anyalina tillid, tværtimod så var han virkelig meget skeptisk overfor hende og det ville han være i lang tid, for en warlock der nævnte Malisha som noget af det første, var bestemt ikke én han ville lægge sin lid til! Desuden var det ikke første gang at Malisha sendte en tøs hen for at trøste ham, men han måtte erkende at Anyalina var anderledes. Hun havde ben i næsen og et sted virkede hun.. skræmmende troværdig, og det var den tanke han slet ikke brød sig det mindste om! Det var med garanti derfor Malisha havde sendt hende, fordi hun var snedig, og han var faktisk i tvivl om de havde noget til fælles eller om et bare var noget som hun spillede på. Hendes ord fik hans smil til at falme. Selvom han gerne ville fryde sig over at en vampyr havde smadret Malisha – hvilket han faktisk også gjorde – så kunne han ikke lade vær med at væmmes ved tanken om det væsen! „Vampyrer..” vrissede han i en dæmpet tone med en tydelig foragt. Han hadede det væsen mere end noget andet på hele denne Jord! Det var endda et had der var større end det han nærede til sin kusine! Det var også grunden til at han var blevet vampyrjæger. Vampyrer havde taget så meget fra ham at det var helt ekstremt! De havde taget hans mors familie fra ham, de havde taget hans elskede fra ham, som havde ventet deres ufødte barn, og igen da han havde fundet sammen med Lexie, var der kommet en og havde voldtaget hende, hvor det også havde kostet ham livet, skønt hun havde helbredt ham. Hvis der var et væsen han hadede så var det og blev vampyrer! At få hjælp til at komme ud på badeværelset, var noget som han nu ikke var så meget for, for han brød sig ikke om at få hjælp af andre – noget der altid havde lagt til ham, for han havde jo altid været handicappet, men alligevel havde han altid kunnet klare sig selv, og nu hvor han ikke kunne, så følte han sig virkelig ynkelig! Specielt fordi han ikke var handicappet. Han himlede let med øjnene. „Ja, ja.. og en barbering,” endte han kortfattet, som han rystede let på hovedet, skønt han ikke kunne skjule det lille morende smil på hans læber. Han lod hende blot tænde for bruseren, for det kunne han ikke engang selv. Han vendte blikket mod hende, skønt han forblev støttende op ad væggen. Han bed tænderne sammen i en modvillig mine, for han var ikke meget for at hun skulle hjælpe ham ud af tøjet! „Bare blusen..” svarede han roligt, som han vaklede hen til toilettet og slog brættet ned så han kunne sætte sig. Det højeste han kunne løfte sine arme, var til en vandret stilling, derefter måtte hun hjælpe ham af med blusen. Den skulle forestille at være hvid, skønt den havde fået en mere grå nuance, eftersom han havde haft den på siden.. ja i alt for lang tid! Han løftede roligt armene så højt han nu kunne, skønt det ikke var så højt igen, hvor han vendte blikket mod hende. „Okay.. træk,” svarede han roligt, som han blot blev siddende på toilettet, så hun kunne trække den af ham.

[Deleted]

Anyalina vidste udmærket godt, at det var en tillid som hun var nødt til at arbejde med, men det var på den anden side, så også noget som hun faktisk var fast bestemt på. Om ikke andet, så havde Romeo vist sig som en lidt anden mand end det som hun havde fået forklaret af så mange andre, for han var faktisk til at snakke med. Om ikke andet, når man ikke snakket om Lexie i hvert fald, det havde hun lært. Hun betragtede ham med et ganske kortfattet blik. At manden måtte fryde sig over, at hans kusine havde fået tæsk af en simpelt vampyr, var noget som hun godt kunne forstå, for det var virkelig underholdende selv i hendes øjne! Men at han selv havde et stærkt had til det væsen var nu heller ikke noget som hun ville blande sig i. Hun betragtede ham med en ganske sigende og ganske så kortfattet mine. Lige nu var det hans tillid som hun ønskede at få arbejdet lidt med, også selvom.. det så da ud til at gå lidt i den rigtige retning om ikke andet? Hun nikkede. ”Lige præcis,” svarede hun med en ganske sigende mine, som hun langt om længe fik ham bakset op på benene, for selv i hendes øjne, så var det tydeligt for hende at se at han virkelig måtte have ondt, selvom der nu heller ikke var noget som hun som sådan kunne gøre ved det alligevel, om det var noget som man ville det eller ikke. hun kunne forsøge selvfølgelig, men det var så også det! At få ham med sig ud på badeværelset var da et skridt på vejen, for han stank virkelig! Og den barbering var i den grad også tiltrængt! Hun vendte sig mod ham og med et stille smil på læben. Hun kunne måske ikke erstatte Lexie, men hun kunne da give ham lidt andre ting at tænke på, og så var hun i det store og hele faktisk også tilfreds med det, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bestemt heller ikke fordi at det var en løgn som sådan, det var helt sikkert. Hun lod vandet løbe til ham og med blikket hvilende på hans skikkelse. At han tog plads så hun kunne få blusen af, tvang hende direkte til at skulle bide kommentarerne i sig, for det at håne ham og nedgøre ham lige nu, var bestemt heller ikke noget som hun ville få det mindste ud af alligevel! Hun nikkede. ”Udmærket.. bare.. sid stille,” endte hun sigende. Det lå bestemt heller ikke normalt til hende at skulle være så forsigtig, for normalt ville hun bare rive det hele af ham og tvinge ham i bad, så det hele kunne overstås, men hun var nødt til at tænke lidt i andre baner i denne situation, og det vidste hun udmærket godt, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt også bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun gik hen til ham, tog fat i blusen og begyndte ganske forsigtigt at vikle den af ham, uden at det skulle gøre for ondt, inden hun roligt smed den fra sig på gulvet, med fingrene spredte, for den var virkelig ulækker! Han havde i den grad haft den på i alt for lang tid! ”Jeg tror virkelig det er på høje tid med et bad.. Andet? Eller skal jeg sætte mig ind på værelset og vente på at du er færdig herude?” endte hun ganske sigende, som hun roligt betragtede ham. Selv kunne sengetøjet nok også få brug for at blive skiftet efterhånden!

[romeo]

Romeo vidste at han skulle passe på omkring Anyalina, hvilket han også havde tænkt sig, selvom hun faktisk virkede.. okay? Én ting havde hun haft ret i, hendes selskab ville sikkert være langt bedre end lille Andrews, for han var kun en lille dreng og han havde efterhånden brug for et voksent selskab, selvom han måtte erkende at han savnede Lexie. Det var så lang tid siden at han snart ikke kunne huske hvordan hendes berøringer var, hendes kys, skønt deres afskedsnat havde været fantastisk, og derfor havde han også en del imod at det var Anyalina – en anden kvinde – som skulle hjælpe ham af med tøjet, hjælpe ham i bad og ikke mindst hjælpe ham med en barbering, for der ville han da have foretrukket Lexie. Han var snart skeptisk om hun ville tage chancen og håne ham, for det lå jo bare naturligt til warlocks! Hvorfor hun så var så forsigtig og god ved ham, forstod han ikke, for tidligere havde hun haft lyst til at flå ham levende, hun havde jo kastet en energikugle mod ham, så hvorfor ville hun i det hele taget hjælpe ham? Han kunne ikke blive klog på hende, men han var mere end sikker på at Malisha havde sendt hende. Desværre var han for ensom til at han gad sende hende bort, for.. det ville faktisk gøre godt med lidt selskab, selvom han snart ikke kunne huske hvordan man førte en samtale med andre, for han talte ikke rigtig med nogen, og da han havde konfronteret Konstantin havde han fået prygl og det havde så bragt ham hertil! Han blev blot siddende på toilettet, da hun bad ham om at sidde stille, hvor han blot lod hende trække den beskidte bluse af ham, hvor hans muskuløse krop kom til syne. Normalt havde han aldrig været den muskuløse type, skønt han havde haft markante muskler, men efter at han var kommet ind i mørket, havde en del ændret sig. Han havde ikke været handicappet, hvilket han også havde udnyttet til at træne sin krop en del, skønt han knap havde kunnet bevæge sig i de sidste par uger! Han kom let op på benene igen, hvor han støttede sig til væggen. Han vendte blikket mod hende til hendes ord. „Jeg…” Han stoppede sig selv og himlede med øjnene, fordi han virkelig hadede den tanke om at bede lige hende om hjælp! „Jeg kan ikke sæbe mig ind på ryggen,” erkendte han en anelse sammenbidt, hvor han vendte blikket mod hende. Han ville måske kunne sæbe sit eget hår ind, sit bryst og nedefter, men han ville ikke kunne nå sin ryg. Han gav slip på væggen, da han havde genvundet sin balance, hvor han fumlede med bæltet til sine bukser, som han lod glide ned til anklerne sammen med hans underbukser, så han stod fuldstændig blottet. Han trådte roligt hen til bruseren, hvor han kort så tilbage mod hende. „Nu må du ikke blive fristet.. vel,” svarede han morende, inden han trådte ind i badet, hvor han trak forhænget for. Et let suk brød hans læber, da vandet skyllede ned over hans krop, hvilket virkelig føltes befriende! Hans blik faldt mod vandet, der blev malet helt brunt af støv og mudder og andet skidt, der havde været på hans krop, hvor han lavede en grimasse ved synet, for det var virkelig klamt! Han var virkelig glad for at var i bad! Det kunne han jo så takke hende for.

[Deleted]

Anyalina havde ikke det mindste imod at Romeo var så forsigtig som han var, for hvad skulle hun da sige til det? Det var jo heller ikke fordi at hun kunne gøre noget ved det, uanset hvad! Malisha havde sendt hende, det kunne hun heller ikke skjule for ham, han ville ven snarere blive mere skeptisk hvis der var en kvinde som bare var kommet rendende bare sådan? Hun vidste udmærket godt, at hun på ingen måder kunne erstatte Lexie, og det var skam heller ikke noget som hun var ude på, for det ville hun bestemt heller ikke få det mindste ud af i den anden ende, det vidste hun udmærket godt. Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang, og med den samme mine som før, for hvorfor ellers lave om på tingene som de måtte være i denne stund? Hun sendte ham faktisk et roligt smil. At han var kommet til skade fordi at han havde kastet sig i strid med den forkerte, var jo så bare en ting som han måtte lære af i stedet for at gøre det igen på et senere tidspunkt! Et voksent selskab var måske en smule mere tiltrængt end ved et barn, men selv en som Romeo tog vel hvad man kunne få? Hun valgte bevidst ikke at nedgøre eller håne ham, men også fordi at det slet ikke var noget som hun ville få det mindste ud af i den anden ende, for hun vidste godt, at det slet ikke ville gavne hende på nogen som helst måde i den anden ende, og hvis der var noget som hun slet ikke ønskede, så var det at gøre det hele mere besværligt end det som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. Hun havde valgt at hjælpe ham ud på badeværelset, hvor hun havde ladet ham sætte sig, så hun kunne få blusen af ham, selvom hun dog måtte erkende, at hun godt kunne lide hvad hun så. Under det beskidte tøj befandt der sig faktisk en ganske.. flot krop. Med kroppen, så kunne hovedet vel heller ikke se så tosset ud? Næsten med et mystisk glimt i øjet, så vendte hun blikket mod ham endnu en gang. At han ikke selv kunne sæbe ryggen ind, kunne hun skam godt se, og det var vel heller ikke fordi at det direkte var nødvendigt for at blive intimt? Det var slet ikke noget som hun var ude på! ”Du kalder bare når ryggen skal sæbes ind, Romeo..” endte hun sigende. Hun gad bestemt heller ikke at stå der og bare.. opføre sig som en mor som skulle overvåge sit eget barn, for det var bestemt heller ikke hvad hun gad bruge tiden på! At han så bare uden problem smed det sidste tøj som han havde så han stod der i det rene ingenting, var noget som næsten uden at hun lagde mærke til det, fik smilet til at brede sig i hendes mundviger, for hun kunne bestemt godt lide hvad hun så! En ganske flot mand! Ikke noget vidunder at det var en mand som det der Lexie var faldet for. Bare synd at hun ikke var der til at passe på det! Hans morende ord fik hende kun til at… grine? ”Tanker er tolkfrie, ikke?” endte hun ganske sigende, som hun lod ham krybe i bad selv. Selv gik hun tilbage i soveværelset, hvor hun begav sig til at trække betrækket af hans seng, så der kunne komme noget nyt på. Det var vel også rart at lægge sig i en ren seng efter et bad? Desuden var det andet selv for ulækkert til hende!

[romeo]

Selvom Romeo helst ville være påpasselig og smide Anyalina ud, så måtte han erkende at han ikke havde noget valg, for han havde brug for et ordentligt selskab og hun virkede faktisk til at være.. god nok, langt mere fornuftig og havde tydeligvis en hjerne på den øvre etage, i forhold til mange andre warlocks, hun virkede.. ja, vel som ham selv? Lidt som en outsider, hun var anderledes, og alligevel var det tydeligt at hun var en fuldblodswarlock. Det var dog ikke noget som han havde noget imod, for det kunne være at hendes selskab ville blive godt nok for ham, for det var jo nær ved at han begyndte at tale med sig selv, hvilket han faktisk også gjorde til tider, så det var kun tydeligt at han havde brug for et ordentligt selskab! At hun var så forsigtig da hun trak blusen af ham, var noget som morede ham, og det var jo faktisk lidt fristende at spille med, at lege lidt rundt med hende, fordi det virkede som om at hun bed alt i sig, for sådan som hun havde skudt den energikugle efter ham, så tvivlede han på at hun var den forsigtige type, med andre ord måtte der jo være noget hun ville opnå, og det havde hun jo også allerede givet ham svaret på; hans tillid. Dum var han ikke, det var nok det sidste man kunne kalde ham, men det var ligegyldigt, han havde brug for noget selskab, så han havde ikke tænkt sig at smide hende ud, heller ikke selvom Malisha muligvis havde sendt hende, for han var efterhånden utrolig ensom. Han nikkede roligt til hendes ord. „Udmærket,” endte han roligt. At hun smilede, da han havde smidt resten af tøjet, kunne han godt se, hvilket også var grunden til hans udtalelse. At hun tilmed grinte af dem, kom faktisk bag på ham, selvom det slet ikke gjorde noget, for det viste at der også var lidt.. humor i hende? At det ikke kun var krig, død og ødelæggelse, som der for eksempel var i Malisha, tøsen tænkte jo nærmest ikke på andet, og det var den eneste grund til at hun morede sig! Han fnes morende til hendes ord, hvor han rystede let på hovedet af hende, idet han trådte ind i badet, skønt han undlod at svare på hendes ord. Han lod hende blot gå ud i værelset og.. ja han anede ikke hvad hun lavede, men han kunne høre at hun rumsterede rundt, hvor han næsten blev skeptisk igen. Han tog sig dog ikke af det, men mærkede hvordan vandet skyllede ham ren, og det føltes virkelig fantastisk! Han sukkede endnu engang, hvor han roligt slukkede for vandet, så han i stedet for kunne sæbe sig ind. Han tog om sæbet og fik en masse sæbe i hænderne, så der var nok af det hele. Selvom det gjorde ondt, tvang han sig selv til at holde ud, så han kunne få sæbet sit halvlange, krøllede hår ind, hvor han sukkede let. Han tog derefter overkroppen og underkroppen, inden han trak forhænget en anelse til siden, så han kunne se ud, hvor han vendte blikket mod Anya. Han kunne ikke lade vær med at smile, da han kunne se at hun tog sig af sengen. „Anya.. jeg kunne godt bruge en hånd,” kaldte han efter hende, hvor de mørke øjne betragtede hende. Han kunne ikke skjule smilet, da han så hende stå med sengetøjet. „Det klæder dig som rengøringsdame.” I stedet for at hans tone normalt ville være hånende, så var den faktisk drillende, hvor han ikke kunne skjule det morende smil.