Starting up a new life..?

[Deleted]

Alec skænkede Jelicka en følelse af virkelig at kunne være en kvinde, så selvfølgelig var det noget som betød meget for hende. Han passede på hende, han gjorde meget for hende og han holdt hende tryg og sikker på afstand og væk fra vagterne og andet som faktisk var ude efter hende, fordi at hun havde hjulpet ham i udgangspunktet. At han lå og strøg hende over håret og over ryggen, var noget som hun virkelig godt kunne lide, for det var også noget som gjorde hende rolig, om det var noget som man så ville det eller ikke, så var der ikke noget som man kunne gøre ved det på denne her måde, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun trak vejret dybt, hvor hånden bare fortsatte roligt og stille over hans bryst. Det var ikke engang noget som hun direkte tænkte over, det var egentlig bare noget som skete, også fordi at han ikke så ud til at have noget imod det, hvilket selvfølgelig var noget som gjorde hende direkte glad, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hun endte med at slippe en let latter til hans ord, hvor hun endnu en gang forsigtigt vendte blikket mod ham. Hun kendte ikke rigtigt til hans grænse endnu, så selvfølgelig var hun en kende mere påpasselig. Sjovt nok.. overfor ham, så var hun virkelig altid forsigtig! ”Så er det jo heller ikke meningen at du skal få det til at lyde som en direkte dum ting,” påpegede hun med et stille smil på læben.
At Alec var blevet rolig igen, var noget som gjorde det samme med Jelicka, for hun ønskede virkelig ikke at gøre ham usikker eller noget som helst i den stil. Hun vendte blikket roligt mod ham, som han trak tæppet op omkring hendes skuldre. Hun burde også sove nu, hvilket var noget som hun tydeligt kunne mærke, selvom hun slet ikke følte for at sove! Dette var noget som de var nødt til at finde ud af først. Kysset ønskede hun at tildele ham og det var noget som hun faktisk selv havde lyst til. Hun smilede let for sig selv, hvor hun igen roligt lagde sig til rette og lyttede til hans ord. Hun nikkede stille til ham, hvor hun jo faktisk alligevel godt kunne forstå ham. Hun kunne selv rigtig godt lide at være her og ikke mindst også fordi at hun var sammen med ham. Hun ønskede virkelig ikke at efterlade ham, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Han kunne ikke undvære hende? Hun kunne bestemt heller ikke undvære ham! Hun trak vejret dybt og vendte blikket en anelse tænkende mod vinduet. ”Jeg tror snarer du skal være mere bekymret for Greven end for Grevinden, Alec,” sagde hun stille. Måske at Isaac var en mærkelig type, men hvis han var kendt med at Alec var i live, så var hun heller ikke i tvivl om at han ville handle på det og det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede. Hun var måske selv en mærkelig en, en med mærkelige holdninger og meninger, for ikke at glemme hendes mange mærkelige tendenser, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til. Hun vendte de mørke øjne stille mod ham. Hvis Alicia var kommet over det, så troede hun heller ikke på at kvinden ville rive op i det igen. Hun smilede let til hans ord. ”Så lad os pakke og tage af sted?” foreslog hun med et stille og alligevel muntert smil på læben. Et sted så.. glædet hun sig vel også til at få ham fuldkommen for sig selv?

[alecander]

Alecander havde ikke det mindste imod at mærke hende så tæt på sig, for faktisk nød han det. Et sted var de aldrig så.. kærlige overfor hinanden. Jovist kunne han holde om hende om natten, hvis hun bad ham om det, for han vidste at hun var mørkeræd, hvilket heller ikke sagde så lidt, når hun var det som hun var; et lysvæsen. Men ellers lå de faktisk aldrig så tæt og strøg hinanden, som han strøg hende over håret og ryggen, og hun ham over brystet, han måtte dog indrømme at han faktisk nød det, for det var rart at blive berørt på denne måde, eftersom han ikke kunne huske hvor lang tid siden det var sidst. At hun slap en latter, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, for han nød at høre hende grine! Det var som sød musik i hans ører! Desuden så kunne han også langt bedre lide, når hun var i godt humør, end når hun var så trist og bedrøvet. Han kunne dog ikke selv lade vær med at slippe en kort latter, da hendes smittede af på ham, inden han selv vendte blikket mod hende. Han strøg hånden fra hendes ryg og mod hendes kind, hvor han strøg hende ganske blidt. ”Ikke det? Synes ellers altid din stædighed får dig ud i problemer,” svarede han drillende, som han blinkede ganske let til hende, inden han slap en kort latter, blot for at ligge hovedet ned i puden igen. Han nød tiden med hende, så.. hvorfor skulle han dog give slip på hende? Det ville han jo alligevel fortryde i sidste ende, for han ville virkelig komme til at savne hendes selskab! Han kunne jo ikke benægte at han var blevet utrolig glad for hende.
At tage Jelicka med sig, var noget som Alec faktisk gerne ville, selvom han faktisk gerne ville blive her i Manjarno, for det var her han bedst kunne lide det. Desuden var det tæt på alting, det var det neutrale land hvor alle var velkommen, så her kunne han jo bedst falde ind, ligesom Jelicka ville kunne, her var her desuden heller ikke så mørkt igen, som der var i de andre lande. Hendes kys mod hans hals, var noget som han faktisk havde nydt, selvom hun aldrig havde rigtig havde kysset ham før. Han vendte roligt blikket mod hende til hendes ord. Skulle han hellere frygte greven? Han trak svagt på skuldrene. ”Ved du slet ikke hvad I kvinder er i stand til at gøre med os mænd?” spurgte han drillende, selvom det faktisk var sandt. Hvis Alicia sagde til Isaac at hun ikke ønskede at gøre ham noget, så ville Isaac heller ikke røre ham, for så ville Isaac føje Alicia, netop fordi han elskede hende og heller ikke selv ville rive op i sårene ved sin egen hustru. Det var vel typisk kærlighed? Så han frygtede mere Alicia end Isaac, for det var hende som kunne bestemme det hele. At hun ville af sted nu, fik ham til at vende blikket lettere overrasket mod hende, selvom han endte med at slippe en munter latter. ”Nu?” gentog han morende, inden han rystede smilende på hovedet af hende. Han satte sig en anelse op, inden han førte hende ned at ligge ved sin side. ”Jeg tror minsandten at du skal sove først, ellers klarer du vidst ikke turen,” endte han morende, som han blinkede ganske let til hende. Han lod hende lægge sig til rette, inden han trak det varme uldtæppe op over hende.

[Deleted]

Dette var normalt aldrig noget som skete, men Jelicka måtte indrømme, at dette var noget som hun kun måtte nyde noget så frygtelig godt af, om det var noget som man så ville det eller ikke. Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme mine som tidligere. De kunne ganske rigtigt ligge på madrassen sammen, også fordi at hun var mørkeræd. Det var ikke engang løgn. Det værste for hendes vedkommende, det var virkelig at være i nærheden af mørket på denne her måde, selvom hun var for stædig til at vende sig væk fra det, for så indebar det jo trods alt også at hun skulle se bort fra ham og det ønskede hun ikke. Hun rystede smilende på hovedet og med blikket hvilende på ham endnu en gang. Hun trak vejret dybt og med et tydeligt muntert smil på læben. ”Virkelig? Jeg troede da, at du ville nyde at få mig ud af de problemer igen..” påpegede hun morende. Det var jo trods alt også noget som han havde gjort. Han havde fået hende ud efter at hun havde sluppet ham fri af korset midt på gaden. Hun stod jo faktisk i en form for taknemmelighedsgæld til ham, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om.
Jelicka nød det virkelig sammen med Alecander og hun trives virkelig også godt her i Manjarno. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at tage herfra selv, men hvis hun ønskede at være sammen med ham. Hvilken effekt at kvinder kunne have på mænd, var faktisk noget som hun var ukendt med, for hun havde.. aldrig rigtigt været nogen tæt, så hvordan skulle hun da kunne finde ud af det på denne her måde? Hun blev liggende roligt over ham og med blikket hvilende mod ham med den samme næsten tænkende mine. ”Det.. tror jeg ikke..” mumlede hun stille, som hun vendte blikket stille mod hans hals – lige der hvor hun havde valgt at placere sit kys. Ikke fordi at det var noget som hun havde gjort før, men.. det var nu heller ikke noget som hun tænkte over som sådan, det var vel egentlig bare at tage tingene som de kom? Hun gjorde selv ting uden at tænke over det. Faktisk så var det noget af det som hun faktisk var bedst til. For hendes vedkommende, så kunne de jo egentlig næsten tage af sted med det samme? Hun vendte blikket mod ham. ”Ja? Hvorfor ikke? Tage af sted i ulm og mørke, hvor ingen ser os.. det ville da være perfekt!” sagde hun morende og med det samme stilfærdige smil på læben, for det var virkelig ikke noget som hun ønskede at skjule på nogen som helst måde overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. At han dog ikke var helt enig, var noget som et sted også måtte irritere hende, men det var ikke noget som hun sagde noget som helst til på nogen måde. Hun rystede stille på hovedet og lagde sig ved siden af ham. Træt var hun, for hun havde været tvunget til at undvære ham igennem det sidste lange stykke tid. Han havde jo faktisk også været ude hele dagen! ”Okay.. en time. Måske to, og så kan vi tage af sted!” sagde hun som hun roligt lod ham putte hende under dynen, for det var faktisk umådelig rart. Hun nød faktisk rigtig meget når han puslede om hende på denne her måde.

[alecander]

Jelicka var mørkeræd, det vidste Alec godt, derfor var levede han også mest som et normalt menneske, da han allerede havde vænnet sig til deres døgnrytme. Han sov ikke altid, for det havde en vampyr ikke behov for, desuden jagede han af og til midt om natten, forlod hende som hun lå i sine søde små og trygge drømme, hvor han altid kom hjem inden hun vågnede op, så han igen var der til at beskytte hende i mørket. Han var mest sammen med hende i dagtimerne, for der var hun jo selv vågen, desuden var hun også tryg der, hun var jo trods alt et lysvæsen, og han ville gerne bruge tiden sammen med hende, så han gjorde det gerne for hendes skyld. Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor han ikke kunne lade vær med at slippe en munter latter. „Om jeg ligefrem nyder det? Tja.. jeg tror mere jeg gør det fordi jeg er nød til det,” svarede han drillende, som han slap en munter latter endnu engang. Han vendte roligt blikket mod hende og strøg hende blidt over håret. „Men nogen skal jo være din prins på den hvide hest, der kommer dig til undsætning,” endte han morende, som han blinkede drilsk til hende. Han kunne godt lide at redde hende ud af problemerne, desuden så var det jo ikke fordi at hun var en ballademager, til tider foretog hun bare de forkerte valg foran de forkerte folk, fordi hun var som hun var, men han var der altid for hende, han holdt altid hånden over hende, og andet kunne han bestemt heller ikke finde på! Han elskede at være den som beskyttede hende, et sted så følte han også at det var ham en pligt, hvorfor vidste han ikke, men det var som om alle hans instinkter greb ind, når hun kom i fare, som om det faldt ham helt naturligt.
Normalt var de aldrig så tætte og kærlige overfor hinanden, at de skænkede hinanden kys og kærtegn, men.. Alec kunne virkelig ikke lade vær! Han nød at være så god mod hende, specielt fordi han lige havde skubbet hendes skulder ud af og led og havde skældt hende ud, for det ønskede han ikke. Desuden så var han stadig usikker på hvornår han havde skubbet hendes skulder ud af led, men.. den skulle nok komme sig, den havde bare brug for hvile og så skulle det nok gå. Han sagde dog intet til at hun havde skænket ham et kys, for det var noget som han faktisk havde nydt! Han vendte roligt blikket mod hende, som hun ikke lød til at være enig. Han blinkede let med øjnene, inden et skævt smil gled over hans læber. „Tro mig Jel.. en kvinde kan sno enhver mand om sin finger, hvis hun vil,” endte han stilfærdigt, „så længe de bruger de rette midler.” Han blinkede drilsk til hende, som han fortsatte med at stryge hende over håret, inden han lagde hovedet ned igen. Han holdt virkelig meget af Jelicka, og han kunne ikke finde på at efterlade hende her, så hellere tage hende med! Der ville han også bedre kunne holde øje med hende og beskytte hende hvis hun kom i klammerier. Men at hun ville af sted nu og her, var noget som måtte more ham, skønt han dog ikke ville tage af sted nu, for hun havde brug for søvn, så selvfølgelig skulle hun sove! Han slap en mild og dog munter latter og rystede smilende på hovedet. „Du er alt for ivrig min kære,” endte han morende, som han fik hende puttet under dynen, hvor han lagde sig selv ved siden af hende, udenpå tæppet, så kun hun var under. Han lænede sig ind mod hende. „Sov.. så vækker jeg dig når vi tager af sted,” hviskede han roligt, som han strøg hende over kinden, inden han lænede sig ind og skænkede hendes mundvig et blidt kys.

[Deleted]

Alec havde allerede gjort forfærdelig meget for Jelicka og selvfølgelig var hun ham evigt taknemmeligt for det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. hun nød at han faktisk havde lagt sin døgnrytme om til at være vågen om dagen, for.. ja, han var den eneste af hans slags som hun havde set vandre rundt i solen! Foruden grevinden selvfølgelig som man så i tide og utide når hun endelig var ude, men Alec? Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde hende det mindste og det at han var hvad han var, så hjalp han også meget på hendes direkte paniske angst og rædsel for mørket, for ellers ville hun bestemt heller ikke have rendt ud i mørket efter ham. Selvom der måske var svagt, svagt lys så var hun slet ikke i stand til at se noget som helst derude og det var jo heller ikke fordi at hun ville have at han bare skulle gå! Det var virkelig noget af det sidste som hun havde lyst til! Hun holdt af ham, hun nød at han altid var der for hende, reddet hende ud i de mange underlige situationer som hun tilsyneladende var alt for god til at falde i, selvom det slet ikke var noget som hun gjorde med vilje! Det var ligesom om at hun bare sagde det forkerte overfor de forkerte mænd og det var virkelig ikke noget som hun gjorde bevidst! Hun vendte blikket stille mod ham. ”Du nyder det.. indrøm det!” sagde hun med en morende mine. Ellers ville han vel heller ikke være omkring hende konstant? Hvis hun ikke gjorde andet end at gå ham på nerverne?
Kys og kærtegn var virkelig nyt for dem begge to, men hvad Jelicka vidste, så var det en måde hvorpå at man kunne vise for folk at man holdt af dem. Så meget var hun klar over, og det var jo egentlig heller ikke fordi at han skubbede hende væk eller noget som helst, så selvfølgelig var det noget som kun måtte glæde hende og endda frygtelig meget i den anden ende. Hun lagde sig roligt til rette ved ham, nød hans strøg over hendes kind eller igennem hendes hår. Hun elskede virkelig når folk puslet med hendes lange hår! Øjnene lukkede hun stille. Skulderen havde han ganske rigtigt skubbet af led, men det var noget som hun havde glemt allerede. Hvorfor tænke på det? Det var der virkelig ikke nogen grund til set for hendes vedkommende. Hun trak vejret dybt og vendte så igen blikket roligt mod ham. Han skubbede hende jo heller ikke væk, når hun valgte at skænke ham disse kys og kærtegn, hvilket selvfølgelig var noget som gjorde hende glad! Hun ville bare gerne med ham, hun ønskede virkelig ikke at blive efterladt her, for hun havde virkelig ikke nogen andre at gå til, om det var noget som man ville det eller ikke. At han direkte skulle grine af hende, var noget som tydeligt fik hende til at ryste på hovedet. ”Jamen..!” beklagede hun sig, som hun igen lagde sig til rette ved ham. Det var faktisk rart når han lå der og holdt om hende. ”Okay så..” mumlede hun stille og en anelse utilfredst, for hun ønskede faktisk at komme af sted og meget gerne snart! Kysset til hendes mundvig, var noget som fik hende til at rødme en anelse. Ingen havde nogensinde været hende så tæt på. ”Men så skal du love at vække mig!” sagde hun med en bestemt tone, næsten som havde hun ikke været noget andet end et lille barn, men altså.. hun var virkelig ivrig! Også hvis det betød at hun kunne få ham lidt for sig selv!

[alecander]

Alec holdt ganske vidst af Jelicka og han var lidt usikker på hvilken måde han faktisk holdt af hende på, han vidste bare at han ikke ønskede at der skete hende noget, han ønskede det bedste for hende og det var et sted også derfor han ønskede at tage af sted uden hende, for han var virkelig ikke sund for hende, han var ikke god for hende, for han var en del af mørket, som hun frygtede, han var eftersøgt, hvilket bragte hende i fare og det ønskede han ikke! Han ville virkelig bare have at hun skulle leve et sikkert liv, et liv i lyset, hvor hun kunne finde en ordentlig mand der var god for hende, som ikke fik hende i vanskeligheder. Dog var det faktisk ikke fordi at han var meget for tanken om at en anden mand var i hendes liv, for han nød jo faktisk at være den som kom hende til undsætning, han nød at redde hende ud af de små og store problemer hun selv rodede sig ud i, for hun havde en underlig vane til at sige de forkerte ting og et sted var det morende, men han ønskede heller ikke at der skulle ske hende noget. Han himlede svagt med øjnene, selvom han ikke kunne lade vær med at smile morende, hvor han roligt vendte de sorte øjne mod hende. „Ja, ja.. jeg nyder det,” gav han roligt efter, selvom hun havde ret, for han nød at være hendes prins på den hvide hest, der altid kom hende til undsætning og gav han slip på hende, så ville han virkelig mangle og savne hende, for han måtte indrømme at hun var kommet frygtelig tæt ind på ham i den tid de havde boet sammen her på det gamle værelse i ruinerne. Han fortrød ikke noget og heller ikke den dag de havde mødt hinanden, for det havde ført dem hen til denne aften, hvor de faktisk valgte at ’stikke af’ sammen.
At Jelicka ville af sted med det samme, var noget som virkelig måtte more Alec, selvom det dog ikke kom på tale, for han vidste at hun var træt, hun havde brug for søvn og han vidste at hun i det hele taget ikke brød sig om mørket, så han ville vente til at hun havde fået sin søvn og det var blevet lysere, selvom han undlod at sige det, for så blev hun sikkert kun mere utilfreds, hvilket han heller ikke ønskede. At hun skulle til at beklage sig, var noget som morede ham endnu mere, selvom han blot blev liggende tæt ind til hende med armene godt omkring hende, så han kunne holde hende tæt. Smilet falmede ikke det mindste, hvor han lagde hovedet tæt ind mod hendes, så hans pande hvilede mod siden af hendes eget hoved, her hvor han også kunne indsnuse hendes søde duft. At kysset mod hendes mundvig havde fået hende til at rødme morede ham, selvom han intet gjorde ved det, for han vidste jo godt at de normalt aldrig var så tætte på hinanden, men.. han kunne faktisk ikke lade vær, for han havde faktisk lyst til det. „Du rødmer,” bemærkede han drillende, næsten for at få hende på andre tanker end at de skulle stikke af, for de nåede det jo nok. Desuden ville han ikke løbe nogen steder uden hende, han ønskede faktisk at tage hende med. Han fortsatte med at stryge hende over kinden, uden at han tog blikket fra hende. De lå måske tæt, men tæppet skilte dem dog fra hinanden, hvilket også indikerede at de ikke var et par, for normalt sov han jo faktisk på gulvet ved siden af hende, for søvn skulle han ikke altid bruge, han var vampyr og skulle egentlig kun bruge blod. „Jeg skal nok vække dig,” lovede han hende roligt.

[Deleted]

Jelicka holdt faktisk utrolig meget af Alec, ja lige på hvilken måde havde hun ikke rigtigt fundet ud af endnu, selvom hun dog agtet det på et tidspunkt, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme rolige mine. Han var den som hun et sted ønskede ved sig. Følelser og alt det som måtte minde om det, var ukendt for hende og en ting som hun faktisk fandt en anelse skræmmende, men det var bestemt heller ikke fordi at hun ville beskrive ham som direkte usund for hende. Hun nød det når han kom hjem og var i fin stand, at se ham smile, at mærke ham tæt på sig, selvom dette var ganske anderledes. De havde aldrig været så tætte på hinanden, men hun måtte erkende at hun kunne lide det. Han havde altid været over hende, passet på hende og reddet hende ud af diverse situationer som hun havde en skræmmende tendens til at falde i på denne her måde og hun nød det. Han hjalp hende faktisk langt mere end det som hun var i stand til at beskrive og mere end det som folk havde gjort hende på normalt basis. Hun smilede tilfredst ved hans ord. ”Godt!” sagde hun tilfredst og lagde sig roligt til og tæt ind mod hans krop. Måske at den var kold og det hele, men hun nød det faktisk af den grund. Det gjorde og det gav hende kun en god grund til at søge direkte ind under tæppet og ind mod ham og det var noget af det som hun i den grad nød mest af!
Jelicka slappede af når hun lå der sammen med Alec. De var ikke et par, hvilket hun også havde det fint med, for alene den tanke om at han sov på gulvet og lod hende ligge på madrassen, var noget som hun selv ikke brød sig meget om i den anden ende. Hun blev liggende og med hans arme om hende. Det var noget som hun faktisk godt kunne lide, om det var noget som man ville det eller ikke. På ingen måder ønskede hun at han skulle stikke af uden hende og lade hende være her, for det ønskede hun bestemt heller ikke! De ledte vel også efter hende? Nu hvor hun lå der sammen med ham, så var det hele bedre! At han kommenterede hendes rødmen, var noget som kun gjorde det hele så meget værre, hvor den røde farve kun for alvor måtte tage til. Smilet var bestemt heller ikke til at skjule! ”Gør jeg..?” spurgte hun med et stille smil på læben. Hun gemte ansigtet en anelse mere ind mod ham. Hun var virkelig træt, det var hun virkelig, men det at skulle ikke gå ud over deres tur til.. ja, hvor de nu valgte at tage hen! Hånden kom stille fri af tæppet og lagde sig roligt mod hans bryst, selvom det var ganske forsigtigt. Hun ønskede ikke at gøre det ubekvemt for ham. Øjnene gled stille i som hun roligt var endt med at slappe fuldkommen af. Det var i den grad forbandet rart for hende at ligge der sammen med ham. Hun nikkede selv tydeligt en anelse døsig. Hun var mere træt end det som hun lige kunne huske at være og et sted så var det noget som virkelig måtte irritere hende et sted. ”Husk det,” bad hun endeligt, som hun stille endte med at glide fuldkommen ind i søvnen.

//Out

[alecander]

Hvad der helt præcist var mellem dem, vidste Alec virkelig ikke, men ærligtalt så tænkte han heller ikke så meget over det, for han vidste bare at han holdt af hende, at han ikke ønskede at der skete hende noget ondt, og ja.. han ønskede bare det bedste for hende. Af den grund kunne han godt lide at være den som beskyttede hende mod fare og udfordringer, han kunne godt lide at være den som hun søgte til, den som gjorde hende tryg, selvom hun normalt ville være mad for hans væsen, for hun var trods alt et lysvæsen, og han en vampyr, det at de var sammen på denne måde, hang overhovedet ikke overens med hinanden! Han kunne dog ikke få sig selv til at gøre hende noget ondt! Ikke noget som var med vilje i hvert fald, for et sted endte han jo alligevel med at såre hende af og til, hvilket han faktisk altid fik det dårligt med, utroligt nok. Han var dog glad for at han havde taget hende med sig hertil, for hun var kommet tæt ind på ham og det kunne han ikke fortryde på nogen måde overhovedet! Han smilede muntert, hvor han blot lod hende søge tættere ind mod hans krop, selvom hun ikke kunne finde varme hos ham desværre, men derfor kunne man vel godt finde tryghed? Han trykkede hende blidt ind til sig, med de stærke arme beskyttende omkring hendes skikkelse, hvor han ikke tillod at noget ondt skete hende! Han ville være der til at passe på hende og gøre hende sikker! At hun rødmede havde han intet imod, selvom han måtte slippe en kort men mild latter, da hun valgte at putte sig mere ind til ham for at skjule det. Han strøg hende blidt over kinden. „Ja du gør.. men det klæder dig,” hviskede han i en kærlig tone mod hendes ene øre, som han fortsatte med at stryge hende over kinden, inden hånden søgte igennem hendes hår, for at lægge sig omkring hendes krop endnu engang, så han kunne holde hende tæt. Han puttede hende godt under tæppet, så han var sikker på at hun ikke ville fryse, for han ville heller ikke have at hun skulle blive syg! Hånden hun lagde mod hans bryst, vendte han roligt de sorte øjne imod, inden han kort skævede mod hende. Et varmt smil gled dog over hans læber, hvor han tog den ene hånd til sig og lagde den over hendes, et sted for at vise hende at det var okay at hun rørte ham, at hun var tæt på ham, for han ville ikke gøre hende noget ondt, tværtimod! Han trak vejret dybt – selvom det ikke var ham nødvendigt, men luft var han jo nød til at trække hvis han skulle tale. Han klemte ganske blidt omkring hendes hånd. „Jeg skal nok huske det,” lovede han hende i en hviskende tone mod hendes øre, som han blot lod hendes falde i søvn. Han skænkede hendes kind et ganske blidt kys. „Sov godt Jelicka,” hviskede han roligt, selvom han tvivlede på at hun fik det med, for hun virkede allerede til at være faldet i søvn, noget som også kun gjorde det klart for ham, hvor træt hun egentlig havde været, hvilket også var grunden til at de skulle vente med at tage af sted, for ellers ville hun da ikke klare turen! Han selv blev dog blot liggende med armene omkring hende, holdt hende tæt og lyttede egentlig bare til hendes vejrtrækning og indsnusede hendes søde duft.

//Out