Our last night... together?

[romeo]

Det at være Lexie så tæt, var en behagelig følelse, som bragte Romeo et velbehag uden lige! De havde måske aldrig lagt nøgne for hinanden, og måske det var en underlig følelse, men.. han nød virkelig synet af hende! Han nød at være hende tæt, og han vidste at han lige så ville nyde at have hende tæt på sig, for andet kunne han ikke når det var hende! Han ønskede at indfri hendes ønske om at fjerne de gamle spor, indsætte nogle nye og lade hende vide at det ikke behøvede at ske i svig og smerte, men at det lige så kunne bringe én nydelse, for det var præcis hvad han ønskede. Han mærkede tydeligt hvordan hans kælen mod hendes nedre måtte påvirke hende, hvordan hun klemte sine knæ ind mod hans ribben, selvom det ikke gjorde ham noget. Et sted ville han gerne have at hun slappede af, men så længe dette var et tegn på nydelse og ikke på ubehag, så fortsatte han, for han gik ud fra at hun ville sige til hvis han gjorde noget som ville bringe hende ubehag, og at gøre noget hun ikke ville, kunne han ikke finde på! Hvilket han også håbede på at hun vidste, for han ønskede at tage hensyn til hende, være nænsom og blid – så meget som det var ham muligt. Hendes ønske om mere, fik ham til at trække på smilebåndet, ligesom hendes stakåndede tone. Neglene der borede sig ned i hans skuldre, gjorde det kun tydeligt at hun måtte mene sine ord, hvilket naturligvis måtte glæde ham. Han vendte roligt de mørke øjne mod hende, hvor han sendte hende et mildt smil. Armene der gled omkring hans nakke og kysset mod hans kind, fik ham til at trække på smilebåndet. Han trak roligt hånden til sig, der hvilede ved hendes underliv, hvor han strøg hånden op ad hendes krop igen. Han tog ikke blikket fra hende, som han tog ordentlig plads mellem hendes ben. Han løftede hånden og strøg den blidt over hendes kind, som han sendte hende et betryggende smil. „Jeg elsker dig Lexie,” hviskede han i en kærlig tone – eller så kærlig den nu kunne blive. Han lod hånden søge fra hendes kind, ned til hendes hofter, hvor han placerede begge hænder, for at give sig selv bedre støtte. Han lagde sin overkrop ned over hendes, hvor han næsten måtte trække vejret af lettere forventning, som han tilmed sank den klump der sad i hans hals. Det var første gang de trak den så langt, og han ønskede virkelig at være nænsom ved hende. Han fjernede den ene hånd fra hendes ene hofte, som han i stedet for tog omkring hendes ene hånd, hvor han sammenflettede deres fingre. „Det skal nok gå,” hviskede han roligt mod hendes ene øre, inden han trykkede sine læber imod hendes i et lidenskabeligt kys, idet han selv måtte forene sin krop med hendes, så nænsomt som det var ham muligt. Han brød roligt kysset, kun for at vende blikket mod hende, så han var sikker på at han intet ubehag så. „Jeg elsker dig,” hviskede han roligt, som han trykkede omkring hendes hånd, inden han startede med selve akten …

[Deleted]

Lexie var et sted virkelig grebet af en frygtelig spænding som hun bare ikke kunne skjule. Hun ønskede at Romeo skulle fjerne de gamle spor, sætte nogle nye og vise hende at det ikke behøvede at gøre ondt, hvilket det stort set altid havde gjort det. Hun elskede ham, hun vidste at han ville passe på hende og det var også en af de grunde til at hun for alvor ville lade ham komme så tæt, for det var virkelig noget som hun efterhånden virkelig måtte ønske. De havde taget det stille og roligt, de havde taget et skridt af gangen, så selvfølgelig var det også noget som i sandhed måtte glæde hende! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, men hun stolede på ham, stolede på at han ville vise hende behaget i det hele, selvom det bestemt heller ikke vart noget som sagde så lidt, for hun havde aldrig nogensinde ladet nogen komme hende så tæt på af sin frie vilje, men lige Romeo.. han var virkelig et kæmpe og massivt undtag for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han tolkede hendes besked som hun ønskede det, var selvfølgelig noget som kun gjorde hende så glad, for hun ønskede virkelig at mærke ham tæt på! Hånden som han førte videre op af hendes krop, var noget som kun måtte bringe hende et direkte behag hvor hun direkte endte med at sitre og ryste af ren og skær forventning. Hun vendte blikket roligt mod ham, som han tog pladsen mellem hendes ben. Hun ønskede det.. han ønskede det, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre. Hjertet hamrede som det aldrig nogensinde havde gjort før, selvom det på ingen måder var af frygt, men snarere det modsatte og det var noget som hun rigtig godt kunne lide. ”Jeg elsker også dig, Romeo..” endte hun med en dæmpet stemme, for det var ikke engang fordi at det var en løgn. Hun stolede på ham som hun aldrig nogensinde havde stolet på en anden før. Så kærlig som hans stemme var, så var det mere end rigeligt for hende, for hun kunne se i hans blik, at han i sandhed måtte mene det. Hun trak vejret dybt, idet at han tog omkring hendes hånd. Ikke fordi at det var noget som hun sagde noget som helst. At det hele nok skulle gå, var noget som hun var klar over, for.. hun stolede jo trods alt på ham, for hun havde jo virkelig ikke nogen grund til at skulle handle anderledes og specielt ikke hvis det skulle komme til ham! Kysset gengældte og besvarede hun mere end glædeligt. ”Det ved jeg..” endte hun roligt og med et stille smil, idet hun kunne mærke at han trængte ind. At akten skulle til at starte og det hele, var noget som for det første kunne gøre hende en anelse urolig, selvom.. det var slet ikke noget som hun følte for øjeblikket. Hun følte en.. glæde..? En lykke? Hun kunne ikke rigtigt beskrive det, men det var bestemt heller ikke noget negativt! Tvært imod, så var det faktisk noget.. rart. Hun faldt faktisk til ro med tanken om at have ham så tæt. Så tæt som nogen elskende overhovedet kunne komme og det var virkelig bare en rar fornemmelse…

[romeo]

Det at komme Lexie tæt, fjerne de gamle spor og indprente nogle nye, var noget som Romeo ville glæde sig til, for han ville gerne vise hende at der var intet at frygte, at man også kunne nyde at være tæt på en anden person, desuden så virkede hun til at slappe en anelse mere af, på trods at han stadig kunne mærke at der var en anelse usikkerhed over hende, for hun var en anelse anspændt endnu, selvom hun havde bedt ham om at trække den videre, så han ville gerne efterkomme hendes ønske. Idet han lod sig trænge ind i hende, måtte varmen med det samme skylle ind over ham. Han ønskede at fjerne frygten, slette sporene efter vampyrerne, på trods hendes krop var mærket af en masse bidemærker, men.. dem havde han altid set bort fra, for hun var virkelig smuk med de ar! Han ønskede ikke at dele dette øjeblik med nogen anden kvinde, for der var virkelig kun Lexie! Den eneste han elskede så højt som han gjorde. Han trykkede ganske blidt omkring hendes hånd, et sted for at vise at han tænkte på hende, og at han tog hensyn, for andet kunne han ikke finde på! Han mærkede hvordan varmen og behaget skyllede ind over ham, som han måtte påbegynde akten, kun for at ville fjerne alle spor, og dog gjorde han det så mildt og nænsomt som han kunne, også for at lade hende vænne sig til følelsen af at have ham oppe i sig, for før kunne han ikke finde på at sætte tempoet eller noget andet op. Han endte med at lukke øjnene ganske blidt i, som han trykkede læberne imod hendes i et lidenskabeligt kys, inden han satte akten i gang i et stille og nænsomt tempo …

… Det sidste støn forlod Romeos læber, som han endte med at nå sit klimaks, hvor han lagde sig ganske roligt over Lexie, der stadig måtte hvile trygt under ham. Han var endt lettere forpustet og med sved dækkende hans muskuløse krop, ligesom det lille lag af fugt. Dynen dækkede ham fra midten af ryggen og ned, hvor han selv holdt Lexies krop skjult for alle andre, selvom de godt nok var alene. Han endte med at trække sig ud af hende, hvor han roligt lagde hånden mod hendes kind, som han strøg ganske blidt. „Er du okay?” spurgte han roligt, som hans mørke øjne faldt til hendes. Han lod ganske let sin tunge stryge over hans bløde læber, også for at fange eftersmagen af hendes. Han lagde roligt armene omkring hende og trykkede hende ganske blidt ind til sig, et sted også for at vise at han var der for hende, for at efterlade hende som var hun affald kunne han ikke finde på! Han skænkede hendes nøgne skulder et blidt kys, inden han lagde hovedet mod den og tæt ved hendes hals, imens han sukkede lettende. Hun havde efterladt ham med en følelse af velbehag og nydelse, som han aldrig havde følt før, og hvor han dog havde elsket at være tæt på hende! Det havde han virkelig ikke andet end at kunne nyde! Han trak vejret dybt og tungt, hvor han også mærkede hvordan udmattelsen pludselig slog ind over ham. Nat var det jo stadig, selvom det ikke gjorde ham noget, så kunne de begge få lidt hvile, inden de stod op. „Jeg elsker dig Lexie,” hviskede han kærligt mod hendes øre.

[Deleted]

Tanken om at være mænd tæt på, var noget som konstant havde skræmt Lexie, udelukkende på grund af det som hun altid havde haft at slås med, for det havde virkelig været intenst, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. de frygtelig mange år med misbrug havde i den grad gjort sit, selvom hun virkelig ønskede at Romeo skulle gå ind og fjerne de spor, kun for at efterlade sine egne, for det ville hun faktisk være rigtig glad for hvis han ville gøre. Hun stolede på ham som den eneste, for ikke at glemme, at hun ikke havde nogen anelse om hvad missionen ville gøre med hende eller noget som helst, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun ønskede bare at mærke ham, vide at han elskede hende, som hun også ønskede at bekræfte at det i den grad også var gengældt. Som han kom på plads, så mærkede hun varmen for alvor eksplodere i hendes indre, for.. det gjorde jo ikke engang ondt. Hun ønskede at det skulle ske. Dette var noget som fjernede den endelig usikkerhed, hvor hun alligevel lå og knuget omkring hans hånd. Hun vendte de mørke øjne mod ham, som hun tydeligt faldt langt mere til ro. Kysset var noget som hun mere end glædeligt besvarede, da han valgte at starte hele akten…

… Den ekstase som Romeo havde fyldt Lexie med, var noget som bragte hende et behag uden lige! Det sidste dybdegående støn forlod hendes læber, idet at han måtte nå sit klimaks og han gjorde det dybe stød i hendes indre. Følelsen var virkelig fantastisk, hun havde aldrig nogensinde oplevet noget lignende! At det jo så var Romeo som hun skulle opleve det med, var slet ikke en tanke som hun kunne fortryde på nogen måde! Måske at hun var ung, men hun vidste hvad hun ønskede sig og det at hun havde bedt ham om denne tjeneste; At fjerne alle de spor fra hende, var intet som hun på noget tidspunkt ville være i stand til at fortryde på nogen måde! Hun lagde sig stille ned i sengen, hvor han var endt med at ligge ved siden af hende, hvilket hun heller ikke havde noget imod. Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod ham. Selv hun var dækket af sved. Hun havde faktisk ikke troet at selve akten kunne være så.. hård! ”M-mere end okay.. Jeg.. jeg har det fantastisk..” hviskede hun næsten stakåndet, idet hun roligt lagde sig ind til hans skikkelse, som han lagde armen om hende. Skjult for alle andre end ham, men han havde jo heller ikke hånet hende for at være den som hun var, selvom hun vidste at kroppen ganske vidst ikke var meget at prale af, så var det jo egentlig bare sådan at det måtte være i det store og hele, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hånden lagde hun roligt mod hans fugtige bryst som hun strøg ganske let, da hun vendte de mørke øjne mod ham. Hans hvisken var noget som kun fik hende til at smile, for det var bestemt også noget som hun nød at skulle lægge øre til, det var helt sikkert! ”Jeg elsker når du siger det, Romeo..” hviskede hun blidt. ”Jeg elsker også dig.. virkelig højt,” gengældte hun med en stemme kun præget af sandhed. Når hun var sammen med ham, så var hun mere eller mindre den samme Lexie som hun havde været som magiker, der var ingen forskel, det var vel også fordi at hun følte sig tryg omkring ham?

[romeo]

At komme Lexie så tæt, som det var Romeo menneskeligt muligt, var noget som han virkelig havde nydt! Han havde også nydt det at han havde slettet de gamle spor og efterladt nogle nye, nogle nye spor som ikke ville blive fjernet, medmindre hun lod andre komme tæt på hende, men det tvivlede han på, for han vidste at hun elskede ham, ligesom han elskede hende, og han ønskede kun hende, som han vidste at hun kun ønskede ham, hvorfor så søge til andre? Han vidste godt at det var det som Malisha ønskede for hans vedkommende, men den kvinde kunne rende ham et vis sted og skride til helvedet, for han gad virkelig ikke lytte til hende! Den eneste grund til at han blev her, var fordi at Lexie var her, nu hvor hun skulle væk, hvorfor skulle han dog så blive? Selvfølgelig fordi han måske kunne sørge for at få hende tilbage igen, ved at snakke med Malisha, for han vidste at Malisha også var den som kunne få Lexie hjem igen, og som kunne få hende sikkert hjem, og det var da bestemt hvad han havde tænkt sig! Han skulle nok sørge for at hun ville komme hjem igen, eller hjem var det jo ikke ligefrem, men det var her hvor han hørte til nu, og han ønskede ikke at leve et liv uden Lexie, for hun var virkelig den eneste som han elskede! Måske hun var ung og han var en del ældre end hende, men det havde ingen betydning for ham, for hun var perfekt præcis som hun var. Hendes ord fik ham til at trække på smilebåndet. Så længe han ikke havde gjort hende ondt så var han glad og tilfreds. Han løftede hånden og strøg den ganske blidt over hendes kind, som han kun lod hende søge ind til hans krop og stryge hans fugtige bryst. „Du er fantastisk,” hviskede han kærligt mod hendes ene øre, som han kyssede hende blidt på håret, inden han lagde sig godt til rette ind til hende og med hende i sine arme. Han elskede hende virkelig! Det kunne han ikke lave det mindste om på, og det havde han bestemt heller ikke tænkt sig! Han trak på smilebåndet til hendes ord. Så længe hun ikke blev træt af at høre ham sige at han elskede hende, så var han glad! Og selvfølgelig også så længe det var gengældt, selvom han ikke var et eneste sekund i tvivl om det, for han vidste udmærket godt at hun elskede ham, det beviste hun jo op til flere gange, såsom da hun havde opgivet sit liv i lyset for at følge ham i mørket, derfor ville han også gerne holde på hende! For han ønskede ikke at leve uden hende. „Du burde hvile dig lidt,” hviskede han roligt, som han trak dynen op over skuldrene på hende, inden han strøg hende ganske blidt og beroligende over håret. Måske der kun var ganske få timer til at det var daggry og hun skulle møde Malisha, men derfor ville lidt søvn gøre godt, også for hans vedkommende. Han strøg hånden fra hendes hår, over hendes kind og til hendes hage, hvor han vendte hendes blik imod ham, inden han skænkede hendes læber et dybt og kærligt kys, kun for at trække sig igen. „Du er mit et og alt,” hviskede han i en lavmælt og dog mild tone, som han trykkede hende godt ind til sig.

[Deleted]

Lexie havde aldrig nogensinde oplevet noget lignende hen af dette, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Det var også først nu for alvor, at hun havde den følelse af ro i kroppen og i sindet, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun følte næsten for at græde? Romeo havde været så mild og så blid ved hende, han havde vist hende, at det ikke behøvede at gøre ondt og at det faktisk var behageligt når det kom til en som man faktisk ville og ønskede at være sammen med! Og det var hun ham virkelig taknemmelig for! At der bare var timer til hun skulle stå overfor Malisha vidste hun et sted godt, selvom det nu slet ikke var det som hun ønskede at tænke over, for hun ønskede virkelig ikke at tage af sted, selvom den tøs virkelig ikke havde skænket hende noget andet valg. Hun var uønsket, hun var ung, hun var uduelig og alt mulig andet som hun opfangede i hjørnerne og det var alt sammen noget som gjorde ondt, for hun prøvede for pokker at leve op til de skyhøje forventninger som måtte være der til hende! Et sted så var det vel bare Konstantin som så hvor meget hun virkelig prøvede? Hun trænede hårdt, hun havde budt mørket velkommen i sin lyse sjæl og de slog hende langsomt ihjel indvendig, det slog lyset ihjel, også selvom det til tider stadig måtte vise sig og specielt når hun havde Romeo ved sig alene, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. De mørke øjne gled stille mod hans skikkelse og med det samme stille smil på læben. Hun kunne ikke undvære ham for noget, og det var noget som hun ønskede at han skulle vide, for hun var virkelig bange for at han ville finde en anden når hun var udsendt på denne selvmordsmission. Hun skulle da om ikke andet, så gøre det så godt som muligt, så hun kunne komme hjem igen og tilbage til ham! Hun rystede stille på hovedet. ”Det er dig som er fantastisk, Romeo..” hviskede hun blidt. Han holdt lyset lidt i hende og specielt når de kunne være sammen på denne her måde, så selvfølgelig var det noget som gjorde hende glad og ikke mindst lykkelig, for det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo egentlig bare den skindbare sandhed. Romeo værnede virkelig om hende, og det var noget som hun i den grad også godt kunne lide. At han gentog de store ord så mange gange, var da slet ikke noget som hun ville blive træt af at høre på! Hun lagde sig ind til ham, som han valgte at putte hende godt og trygt under dynen og ind mod hans favn, det var noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide. ”Mhmm.. Du har ret, men.. jeg vil gerne nyde den sidste tid med dig..” endte hun med en dæmpet stemme, som hun vendte de mørke øjne mod ham. Kysset besvarede hun mere end glædeligt, hvor selv smilet kun bredte sig til hans sidste ord, for det var bestemt ikke noget som kunne blive bedre end det, det var helt sikkert! ”Mit liv er meningsløst uden dig, Romeo.. Du er alt for mig..” endte hun dæmpet mod hans øre. Hånden lagde hun roligt mod hans bryst som hun strøg ganske let. Hun ville bare nyde tiden så meget som muligt!

[romeo]

Det at komme Lexie så tæt, var slet ikke noget som Romeo kunne fortryde, for det havde han virkelig nydt! Det var virkelig en fantastisk følelse som hun havde sat i ham! Han var kun glad for at hun havde stolet nok på ham til at lade ham trække den videre, for så kunne han endelig slette de gamle spor fra vampyrerne og plante nogle nye, gode og langt bedre spor, hvor hun faktisk kunne opleve dette som en nydelse og ikke en smerte, for han kunne ikke finde på at være andet end mild ved hende! Han elskede hende virkelig! Ord som han aldrig ville blive træt af at fortælle hende! Han vendte roligt blikket mod hende til hendes ord, hvor et skævt smil gled over hans læber. Han fandt hende fantastisk og det var virkelig kun Lexie som han ønskede tæt på sig, for hun var den eneste som havde fanget ham på den måde! Han fortsatte med at holde trygt omkring hende, så hun vidste at han ikke ville slippe hende og forlade hende, for det kunne han virkelig ikke finde på! Han udnyttede hende ikke, tværtimod var han der for hende, eller han prøvede i hvert fald på det, for han kunne desværre ikke stille noget op imod Malisha, selvom han i den grad ville forsøge! Den kvinde skulle bestemt ikke tro at hun kunne tage Lexie fra ham! Bare tanken gjorde ham stiktosset! Hendes ord mod hans øre, og hånden mod hans bryst, var alt sammen noget som han nød og som fik ham til at smile. Han sørgede for at dynen lå tæt omkring hende, hvor han ikke slap hende på noget tidspunkt. „Vi skal nok nå at nyde tiden sammen Lexie.. det lover jeg,” hviskede han kærligt mod hendes øre, som han strøg hende ganske blidt over håret. Han lænede sig roligt ind mod hende og skænkede hendes pande et blidt kys. „Uanset hvor langt du bliver trukket fra mig, så vil mit hjerte altid tilhøre dig.. jeg vil altid vente på dig, om det så er i en evighed,” hviskede han i en varm tone, som han fortsatte med strøgene, der fortsatte ned over hendes bløde og varme ryg. Uanset om Malisha vandt denne gang, så ville han blive ved med at kæmpe, og til sidst ville han vinde, uanset hvad det så end skulle koste ham! Han nægtede at give slip på Lexie, for hans kærlighed var stærkere end mørket i ham! Han sendte hende et stille smil. „Hvil dig Lexie.. jeg vil være her igen, når du åbner øjnene,” lovede han hende, som han skænkede hendes læber et blidt kys, kun for at lægge sig ned i sengen igen, hvor han måtte lægge sig til rette, med armene omkring hende og hende trykket godt ind i hans favn, så han kunne mærke at hun var der og blev der. Uanset hvor længe han skulle vente, så ville han vente på hende! Selvom han ville gøre alt for at få hende tilbage igen! Han trak vejret dybt og tungt. Han var selv ved at være godt træt, han var jo vågnet midt om natten uden at hun havde været der, hvor han ikke havde kunnet falde i søvn igen, selvom hun var kommet tilbage, efter at have snakket med Malisha. Men den kvinde ønskede han ikke at skænke en eneste tanke, for Lexie fyldte virkelig hans sind, sjæl og hjerte.

[Deleted]

De gamle spor var fjernet og nye og langt bedre var blevet placeret i hendes sind, og det var en tanke som Lexie rigtig godt kunne lide! Romeo havde vist hende at det var noget som man ved lethed også kunne nyde, hvis det var noget som man ville, og det var noget som hun havde gjort denne gang. Hun stolede på ham og hun vidste, at han ikke ønskede at udnytte hende, selvom det havde været hendes.. krop som havde været skeptisk. Den huskede og erindrede vel også det som var sket de mange andre gange, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne sige noget til. Hun var rolig, det havde været en fantastisk oplevelse, for ikke at glemme, at det som gjorde den speciel, var det faktum, at hun havde været i stand til at nyde den sammen med ham, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Det var måske meget at love hende, men hun stolede på hans ord, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile. Hun nikkede ganske roligt til hans ord, hvor hun lagde sig godt og tæt ind mod hans skikkelse, for hun nød det i allerhøjeste grad også! Hun lukkede øjnene let, som hun skænkede hans kind et blidt kys. ”Lov mig det..” endte hun dæmpet. Måske at det var meget at bede om, men hun ønskede muligheden for at nyde det sammen med ham – specielt hvis det i sinde, faktisk skulle være sidste gang at de skulle være sammen. Om ikke andet, så ville hun gøre sit for at sørge for at hun kunne komme hjem til ham igen! Hun ønskede ikke at undvære ham mere end det som måtte være højest nødvendigt, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed og endda også på alle måder! Hans ord varmede hende virkelig og det var noget som selv efterlod hende med en farve i kinderne og det føles i den grad også godt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun trak vejret dybt. ”Jeg nægter at lade dig vente på mig i en evighed. Det er alt for lang tid..” endte hun dæmpet. Hun ønskede jo heller ikke at han bare skulle sidde og vente og alligevel.. så håbede hun også at han var helt sikker på at det var hende som han ville have, at det var hende som han ville have på denne her måde og så tæt på sig, som det kæreste i hans liv. Hun var jo bange for at Malisha formåede at manipulere ham til alle de andre tanker, for hun var jo bare en plet i vejen og hun vidste det jo godt! At han direkte måtte insistere på at få hende til at hvile, var bestemt heller ikke en tanke som hun var så meget for, for hvordan skulle hun så kunne nyde at være tæt på ham?! Hun endte med at nikke, som hun mødte hans læber. Et kys som hun gengældte og besvarede selv med den største glæde! Ganske roligt valgte hun at lægge sig til ved hans side, hun krøb roligt tæt ind i hans favn, hvor hun valgte at lægge sig, så han kunne lægge armene omkring hende. Det var nemlig en tanke som hun rigtig godt kunne lide og mere end det som hun kunne lide noget andet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. ”Jeg kan godt lide, at du holder om mig på den måde.. Det er noget af det som jeg kommer til at savne mest..” Foruden ham selvfølgelig, så var hans favn det bedste som hun viste af. At skulle undvære ham, var en tanke som direkte måtte skræmme hende!

[romeo]

De havde måske en hård tid i møde, for Romeo tvivlede på at Malisha tillod ham at gå, eller følge med Lexie eller noget andet, selvom han slet ikke vidste hvad den kvinde ville af ham! Han vidste ikke hvad hendes planer med ham var, men mon han ikke fandt ud af det før eller siden? Det var ikke fordi det var en tanke som måtte behage ham på nogen måde, tværtimod! Han vidste godt at Lexie ønskede at nyde det sidste stykke tid med ham, men.. hun havde brug for hvile, og hvis hun virkelig skulle til Procias, så ville han gerne have at hun var udhvilet, så hun kunne tænke klart og så der ikke skete hende noget, for hendes sikkerhed betød virkelig alt for ham! Han var ligeglad med hvad alle de andre sagde, for hans hjerte lå hos Lexie og det ville det altid gøre! Han nægtede at give slip på hende! „Det har jeg jo lige gjort,” mumlede han tydeligt træt, som hans øjne blev lukket i. Han var opfyldt med velvære og behag, efter den skønneste tur med hende! Desuden så havde det også gjort ham træt, selvom han var tydeligt tilfreds med at have slettet de gamle spor efter vampyrerne og havde sat sig nogle nye i hende, så hun også vidste at det ikke behøvede at gøre ondt, så hun vidste at man selv kunne finde nydelse ved det, for det var en oplevelse som han gerne ville have med hende! Hendes ord var noget som fik ham til at trække på smilebåndet. Hvis han kunne undgå at skulle vente på hende i en hel evighed, så var det da kun bedre for hans vedkommende! „Ikke desto mindre er det bedre for mig,” endte han med et skævt smil, selvom øjnene stadig var lukkede, for han var selv træt, og han ville ikke have noget imod at få lidt mere søvn, for der var stadig nogle timer til, før de skulle op. Desuden så skulle han nok være der for hende, når de gik Malisha i møde, for han kunne ikke finde på at efterlade Lexie til Malisha selv, for kvinden ville da håne hende det sidste stykke ud af Dvasias! Desuden.. så ville han jo gerne være der til at tage afsked med hende. Om han så skulle følge hende hele vejen! Mest af alt, ville han gerne tage med hende, for så var han da sikker på at hun var i sikkerhed! Et smil bredte sig på hans læber, da hun valgte at krybe helt ind i hans favn, som en lille skræmt pige, hvor han kort vendte blikket mod hende, kun for at trække morende på smilebåndet, selvom han kun lagde sig til rette igen, hvor han endnu engang måtte lukke sine øjne blidt i. Han strøg hende blidt over håret. „Du skal ikke tænke på det Lexie.. jeg vil altid være med dig, uanset hvor du befinder dig.. jeg elsker dig ufattelig højt..” hviskede han kærligt, som han trykkede hende ekstra godt ind til sig. „Sov godt Lexie..” Hans ord var blevet en mindre mumlen, da han selv ikke kunne holde sig vågen, som han selv måtte glide hen i en dyb søvn, da den endnu engang måtte tage ham i sin dybe favn og føre ham ind i drømmeland, hvor han selv var sammen med hende. Han ville altid være der for hende! Og han ville vente på hende, uanset hvor længe det var ham krævet!

//Out

[Deleted]

Lexie vidste udmærket godt, at hun på ingen måder var den mest populære ved hendes leder, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne sige noget til, for hun prøvede virkelig! Men det var tydeligvis aldrig nok! Hun kæmpede med mørket, hun kæmpede med magien og gjorde alt for at vise at hun virkelig ønskede at vise at hun hørte til her og sammen med Romeo! At hun var en kvinde som kunne leve op til den standard som Romeo var puttet i kategori med, for hun ønskede virkelig ikke at miste ham for noget som helst! Evigheden var virkelig en lang tid, men hun agtet at love ham at hun ville komme hjem til ham igen, hun ville komme hjem, fuldføre sin mission og så søge til ham igen som hun altid ville have gjort det, selvom hun vidste at det blev en ekstrem hård opgave! Hun havde et par timer før hun skulle af sted, og hun ville virkelig ikke bruge den tid på at sove! At selv han måtte være træt, var noget som hun tydeligt kunne se og en tanke som hun faktisk fandt morende. Hun trak morende på smilebåndet, hvor hun roligt valgte at nikke til ham. ”En evighed får du ikke lov til at vente i.. Jeg lover at komme før det..” hviskede hun med en rolig og ganske så blid stemme, for det var jo heller ikke fordi at det var løgn på nogen måde. Tungen strøg hun let over sine læber, idet at hun roligt puttet sig godt og trygt ind i hans favn, for hun ønskede og hun elskede virkelig at ligge der. Specielt hvis det i sidste ende, faktisk skulle være det sidste sted som hun ville være i stand til at søge til på denne her måde. Hans ord var virkelig noget som måtte varme hendes indre, og automatisk sørge for, at hun virkelig så brændende ønskede at have muligheden for at komme hjem og tilbage til ham, for det var virkelig en utrolig fornemmelse og endda på alle måder overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke! Hun vendte blikket mod ham. I hjertet ville han altid være, og det var ikke noget som nogen ville kunne rive fra hende på denne her måde!”Du er i mit hjerte, Romeo.. Og der vil du for altid være, uanset hvad der sker.. det kan jeg love dig..” hviskede hun endeligt og med det samme stille smil på læben. ”Jeg elsker også dig,” hviskede hun endeligt, idet hun roligt lagde sig til ved ham og selv måtte give efter for den søvn som ellers var så nødvendig selv for hende. ”Sov godt, min elskede..” hviskede hun blidt, som hun selv lagde sig til og lod øjnene roligt glide i. At ligge i hans arme, at mærke ham så tæt på sig og med det hele, så var det noget som kun gjorde, at det var langt nemmere for hende selv, at skulle give efter for søvnen, som hurtigt måtte overmande hende og drage hende med sig direkte til det store drømmeland.

//Out