Our last night... together?

[Deleted]

Det at ligge og putte havde aldrig rigtigt været noget som Lexie havde taget sig tid til. Normalt blev hun skræmt af at nogen i det hele taget fik hendes krop at se, også fordi at hun slet ikke var stolt over den selv. Det var vel heller ikke noget at sige til, på grund af den måde at hun var blevet behandlet? Hun var fyldt med ar, slemme bidemærker og ellers generelt spor efter vampyrer, for hun havde virkelig ikke været andet end et stykke legetøj for dem, hvilket i sig selv, faktisk var noget som gjorde voldsomt ondt. Romeo havde taget sig af hende af den grund og det var noget som hun virkelig var ham taknemmelig for. At han var mest fristet til at blive i mørket, var noget som hun på sit vis godt kunne forstå og det var noget som hun også accepterede helt fint. Hun ønskede selvfølgelig bare muligheden for at kunne tage med ham og ikke mindst blive der sammen med ham, også fordi at det virkelig var ham som holdt hendes hjerte og det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at gøre det anderledes for noget som helst i denne her verden, om det var noget som man jo så ville det eller ikke. Ganske vidst var hun ikke den typiske warlock, men hun prøvede i det mindste, selvom det var langt nemmere, når hun vidste at han holdt hende i hånden og hjalp hende igennem det, som hun selvfølgelig også ønskede at hjælpe ham!
At trække den videre, var en tanke som et sted gjorde Lexie nysgerrig og skræmt på samme tid. Hun stolede virkelig på Romeo og hun ønskede at han skulle fjerne de spor efter de mange vampyrer som havde gramset og berørt hende igennem alle disse år, for det var virkelig slut nu! Hun vendte blikket stille mod ham, som han kaldte hende for en prinsesse. ”Det der, kan jeg godt gå hen og blive alt for vant til,” påpegede hun med en morende stemme. Kysset gengældte hun mere end glædeligt og med en næsten følelse af en længsel! Det føles virkelig som var det hundrede år siden hun sidst havde været i kontakt med de søde læber som han havde, selvom hun vidste, at det slet ikke var tilfældet. Som han roligt tog fat i kjolen og ganske roligt fik den trukket op over hendes hoved, så den skambidte krop måtte komme til syne under dynen, var noget som fik hende til at smile et svagt og ikke mindst næsten usikkert smil. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst. Ganske rigtigt, så havde hun været mænd tætte før, men det havde altid gjort ondt.. det havde altid gjort så ondt! De mørke øjne vendte hun roligt mod hans skikkelse, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile. Hånden gled let fra hans kind og roligt nedover hans krop, som han dækkede dem med dynen, hvilket var noget som hun slet ikke havde det mindste imod på noget som helst tidspunkt. ”Du er gudeskøn,” hviskede hun blidt. Malisha var virkelig ikke noget som hun tænkte på i denne stund. Hun trak vejret dybt. Hvad hun skulle gøre og hvad hun ikke skulle gøre, vidste hun faktisk ikke. Hånden søgte fra hans bryst og stille nedover hans mavemuskler. Selv ønskede hun jo at kende hver eneste lille del af ham, også fordi at han havde den betydning for hende som han havde; Noget særligt, unikt og meget specielt.

[romeo]

De havde aldrig trukket den videre, for et sted havde Romeo aldrig rigtig haft lyst til at gøre det, han vidste hvilken slem fortid hun havde haft, han vidste hvad hun var gået igennem, for hun havde jo selv vist ham det, for længe siden. Han holdt af hende, han elskede hende og han havde aldrig tænkt på at gøre hende ondt, gå for hurtigt frem eller gøre noget som ville bringe hende ubehag, for han respekterede hende, accepterede hendes behov og ønsker, derfor ville han aldrig gøre noget som kunne bringe hende ondt! Han holdt for meget af hende. Måske mørket var i ham, forgiftede hans krop og sind, men han elskede stadig Lexie, for hun var hans lys, uden hende ville han blive ond og følelseskold, men hun holdt noget af det gamle i ham, hun holdt på hans hjerte, hun bar hans hjerte, som han bar hendes og aldrig ville han svigte hende! Hun var og blev hans et og alt! At hun så ville have ham til at fjerne de gamle spor fra vampyrerne, var noget som han et sted tog som en ære, for det glædede ham at hun ville lukke ham så tæt, som han også ønskede at mærke hende. Han ville gerne fjerne sporene, så hun også ville kunne huske det at have en mand tæt på som noget godt, for han ville ikke gøre noget ondt mod hende! At skade hende blev det sidste han ville gøre! Desuden ville han gerne fjerne hendes frygt, for de nærede samme had til vampyrerne, vampyrerne havde taget hans familie fra ham flere gange, hans mors familie og hans elskede som tilmed havde været gravid med hans barn. Han foragtede det væsen mere end noget andet! Noget som faktisk gav ham en fælles ting med hans kusine, med Malisha. Han trak på smilebåndet til hendes ord. Hun var hans prinsesse, alt ville han gøre for hende, ære hende i al evighed, som han også ville elske hende. ”Det er godt min prinsesse,” hviskede han kærligt mod hendes øre, som han kyssede hende fra øret og ned mod kæben og videre ned over hendes hals. Han ønskede at mærke hende tæt på sig, han ønskede at have hende tæt, også hvis dette blev deres sidste nat. Som han fik hende afklædt, vendte han roligt blikket mod hende. Han kunne tydeligt se hendes skambidte krop, men.. den var smuk i hans øjne, perfekt. Han ønskede at fjerne sporene, ønskede at bringe hende nydelse og behag, i stedet for frygt og smerte. Han betragtede hende roligt, som hun lod hånden søge fra hans kind og ned over hans krop, hvor maven måtte gå i spænd, da hun nåede dertil. Han trak kun på smilebåndet til hendes ord. ”Måske.. men du overgår enhver gud,” hviskede han roligt, som han løftede hånden og strøg den over hendes kind. Hun lå nærmest helt nøgen for ham, det var kun hendes trusser der dækkede det private sted. Han lagde sig roligt ned over hende, så han kun kunne betragte hendes ansigt, det smukke ansigt han kunne kigge på i al evighed uden at blive træt af synet. Han lod roligt sin pande søge mod hendes, så han kunne se hende i blikket. ”Jeg beskytter dig. Jeg gør dig ikke ondt,” hviskede han dæmpet. Et sted var det en hentydning til at han ikke ville gøre det som vampyrerne, for det var det sidste han ville! Desuden ville han gerne gøre hende tryg ved situationen, da han kunne se usikkerheden i hendes øjne. Han sendte hende et betryggende smil, som han lod hånden søge fra hendes kind og ned over hendes krop, ned mod hendes underkrop, til hendes trusser.

[Deleted]

At Romeo direkte ikke havde haft lyst til at trække den videre, var selvfølgelig også noget som gjorde Lexie betydeligt mere usikker end det som hun havde været fra før af. Hun ønskede jo også at respektere og acceptere hans behov og grænser, for hun vidste at han elskede hende. Selvom han var startet ud med at være en træner for hende og intet andet, så havde det hele vist sig anderledes da lynet havde ramt ham og han var faldet for hendes fødder og direkte var gået i døden for hende. Det havde knust hende og det var der at det for alvor var gået op for hende, at hun slet ikke kunne undvære ham og det kunne hun bestemt heller ikke nu! Den eneste som hun ønskede så tæt på og den eneste hvis hjerte hun ønskede at holde om og vogte, det var Romeos. Han var virkelig den eneste mand som nogensinde havde haft en sådan en betydning for hende, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han ville passe på hende, hvilket var noget som hun var fuldkommen overbevist om, men af den grund, så var hun virkelig bange for at Malisha ville få ham på andre tanker, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig på noget tidspunkt overhovedet! Tanken var noget som direkte måtte skræmme hende og endda frygtelig, frygtelig meget! At hun var hans prinsesse, var noget som hun samtidig godt kunne leve med i det store og hele, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Et stille og tilfredst smil passerede let hendes læber, som hun lagde sig til rette under ham. Hun stolede på ham og hun stolede blindt på ham. Hun vidste at han elskede hende, for hun havde også set hvor meget han havde gjort for hendes skyld. Hans kys og hans kærtegn var i den grad også noget som tydeligt måtte behage hende, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket roligt mod ham. ”Det der kan jeg godt lide,” hviskede hun roligt og med et stille smil på læben. At komme videre, at trække den videre og samtidig lade ham vise hende at det var noget som man faktisk også var i stand til at nyde af, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det, kunne det? Hænderne søgte roligt og stille nedover hans krop. Selv ønskede hun at kende til enhver lille tænkelig del af ham og dette var jo en glimrende start! Sådan som han spændte, så måtte hun selv rødme lidt. Selvom mørket også var blevet en tydelig del af hende, så var det deriblandt også ham som holdt lyset i hende på denne her måde. Han holdt hendes hjerte, han holdt om det, som han holdt om hende og det var noget som hun virkelig kun måtte sige sig, at være ekstremt glad for. Hendes skambidte krop var deriblandt grunden til at hun ikke turde at være nogen så tætte, men man skulle jo tage chancer i livet og hvis det var noget som hun ville gøre, så var det i den grad at være tæt på Romeo. Hun vendte blikket stille og roligt op mod ham og med den samme rolige mine som tidligere. Selvom hun vidste, at hun ikke var den kønneste af krop og udseende, så vidste hun til gengæld også at det var rent held at hun var i live i det hele taget. Hun trak vejret dybt, som han lod panden møde hendes. Han var virkelig for god ved hende. ”Det.. det ved jeg,” hviskede hun stille. Som han lod hånden søge nedover hendes krop og ned til trussekanten, så begyndte hun tydeligt at sitre og hjertet hamrede mere fast mod hendes bryst, men det var med.. spænding og nysgerrighed. Hun lod tungen let stryge over hendes læber, som hun selv roligt lod hånden søge over hans side og videre over hans lænd. ”Du må godt,” hviskede hun stille og selv med en stemme præget af en lidt større selvtillid end tidligere.

[romeo]

Lexie havde været igennem meget, hun var blevet misbrugt det meste af sit liv, hun var blevet svigtet af sin familie, så meget vidste Romeo i hvert fald, for meget havde hun jo fortalt ham, dengang han selv havde været stum, utroligt så meget de begge var gået igennem, og utroligt så langt de var nået, selvom han på ingen måde fortrød det, for de var gået igennem tykt og tyndt for hinanden og de var stadig sammen, og selvom hun måske blev sendt til Procias, så ville han stadig være der i Dvaias og vente på hende, for hun var virkelig den eneste han elskede, den eneste han havde et godt øje til og hun var den eneste som han ønskede så tæt på, selvom det godt nok var første gang de trak den så langt, hvis hun da tillod ham det, for måske han var blevet mørk i sind og sjæl, men han ville stadig ikke gøre noget mod hende som bragte hende ubehag, og han ønskede ikke at trække hende tilbage til fortiden, for han vidste godt at hun ikke brød sig om at have nogen tæt på, hvilket også var grunden til at han slet ikke havde lagt noget pres på hende, for.. hvorfor skulle han? Det at være nogen så fysisk tæt var jo ikke det eneste som betød noget, det betød kun en lille del af forholdet, der var så meget andet som spillede ind, og for hans vedkommende, så var det at hun havde det godt, tillid og loyalitet, noget som han satte langt før alt andet! Han trak på smilebåndet til hendes ord, som han strøg hende blidt over kinden. At hun rødmede, da hun lod hænderne søge ned over hans krop, fik ham kun til at trække svagt på smilebåndet. Måske hun fandt det pinligt og måske en anelse ydmygende, men.. uanset hvor skambidt hendes krop var, uanset hvor mange ar hun havde på kroppen, så fandt han hende stadig ufattelig smuk! Han vidste dog ikke helt hvordan hun havde det med situationen, for han ønskede ikke at tvinge hende til noget, eller give hende følelsen af at hun ikke havde noget valg, for ønskede hun ikke at trække den videre i øjeblikket, så behøvede de skam heller ikke, så ville han stoppe det med det samme, for han ønskede at hun skulle være med og ikke imod det. Han lå roligt og betragtede hende, mærkede hvordan hendes hænder søgte ned over hans krop og fandt hvile ved hans lænd, hvor han selv lod hånden hvile roligt og fraværende ved hendes trussekant, næsten overvejende om han skulle trække den videre eller ej. Han skænkede hendes mundvig et blidt kys. Hun lød langt mere selvsikker i sine ord, selvom han nu stadig var i tvivl om hun ville have det eller ej, så han valgte at lade vær med at trække den videre for nu, som hans hånd søgte væk fra trussekanten og mod hendes hofte i stedet for, hvor han lagde sig tæt ned mod hende. Han lod roligt armene søge omkring hendes krop, hvor han egentlig blot blev liggende og holdt omkring hende, holdt hende tæt, hvor han kunne mærke hendes nøgne hud imod hans egen, hvilket bragte ham ikke kun varme, men også et savnet behag. „Du betyder alt for mig,” hviskede han kærligt mod hendes ene øre, hvor det også var en erklæring på at han ikke ønskede hende ondt. Han ønskede et sted blot at gøre hende tryg ved situationen, men han var ikke helt sikker på hvordan.

[Deleted]

Lexie havde altid stolt på Romeo. Han havde aldrig givet hende en grund til at skulle gøre noget andet og det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af i den anden ende. Hun elskede ham virkelig og det var noget som hun i den grad også ønskede at vise ham og helst så godt som muligt. Specielt nu hvor hun var udsendt på denne mission som desværre krævede at han blev her, selvom det nu heller ikke var en tanke som hun brød sig meget om i det store og hele. Den tanke alene var noget som direkte pissede hende af. Hun vendte blikket mod ham og med et stille smil. Selvom hun var direkte flov og direkte ydmyg overfor den, for man kunne bestemt heller ikke sige at hendes liv havde været meget at prale af. Alle havde svigtet hende og dem som ikke havde, de havde udnyttet og misbrugt hende. Det var nu heller ikke noget som hun ønskede at tænke videre over i den anden ende. Han havde aldrig hånet hende, nej det helt modsatte. Han havde altid hjulpet hende og det havde han gjort siden hun havde fortalt ham det. Hun var heller ikke meget for at skjule det, for hun havde virkelig brug for at få det ud og hun stolede blindt på ham! At han ikke bare hastede i gang, var noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide, det var det bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun fik lov til at vænne sig til det hele, så selvfølgelig var det noget som hun virkelig var glad for. De mørke øjne hvilede på hans skikkelse over hende, også som hun kunne se at han faktisk.. ønskede at trække den videre? Han tog hensyn til hende og hendes behov og det var selvfølgelig også noget som gav udtælling i den anden ende. Hun trak vejret dybt og vendte blikket stille mod hans bryst. Han havde virkelig en fantastisk krop, som han også havde en fantastisk personlighed. Hånden vandrede let over kanten til hans underbukser. Selv måtte hun et sted samle modet til at trække den videre? Det havde altid været en situation som havde bragt hende ubehag, men hun vidste allerede nu at han ville passe på hende, så selvfølgelig gjorde det også sit for hendes vedkommende. Hans ord var noget som direkte fik hende til at smile, hvor fingrene varsomt søgte ind på indsiden af hans underbukser, hvor hun ganske varsomt begyndte at trække dem med. Hun holdt dog øje med ham samtidig, i tilfælde af at der skulle være tegn til ubehag eller noget lignende af den slags, for det var slet ikke noget som hun ønskede på nogen som helst måde overhovedet. ”Jeg kan ikke leve uden dig,” hviskede hun stille mod hans øre. Den anden hånd gled roligt omkring hans nakke og trykkede ham helt tæt ned mod sig. De havde aldrig trukket den så langt, også selvom det var noget som hun virkelig ønskede, specielt hvis det skulle være den sidste og eneste gang at de ville have muligheden for det. Hun trak vejret dybt og med hjertet hamrende mod hendes bryst. Det var et sidste ønske til ham og hun håbede selvfølgelig at han var med hende. Hun plantede et stille kys mod hans kind. Hun elskede ham og hun ønskede virkelig så brændende at vise ham det.

[romeo]

Det at trække den videre, var ikke et tegn eller en bekræftelse for Romeo at Lexie elskede ham, for det var han skam allerede fuldkommen klar over. Hun havde allerede vist ham det og bekræftet det for ham, da hun havde valgt at gå mørkets vej sammen med ham, så han vidste godt at hun elskede ham. Det var også grunden til at han ikke pressede på med at få hende tæt på sig, for han ville ikke bringe hende ubehag, han ville ikke miste hende, og han ville gerne tage hensyn til hende, uanset hvor kold og ligeglad han end følte sig, for den eneste person han faktisk ikke var ligeglad med, det var Lexie! Han kunne dog godt mærke at hun var en anelse usikker og utryg ved situationen, men han forstod hende skam også godt, specielt med alt det som hun havde været udsat for, men han ville virkelig ikke misbruge hende, han ville ikke svigte hende, tværtimod! Han trak ikke hendes trusser af, da han faktisk langt hellere ville lade hende bestemme tempoet, så var han sikker på at han ikke overskred hendes grænser og at det gik i det rette tempo. Han blev roligt liggende over hende, med armene omkring hende. Han beskyttede hende, som han ville passe på hende og gøre hende sikker og tryg, for andet kunne virkelig ikke falde ham ind! Han lod dog blot hende udforske hans krop, for han nød at hun berørte ham på den måde, og som hun også havde eneret til! Han sendte hende et betryggende smil, som hendes hånd fandt vej ned til hans underbukser. Han ville ikke gøre hende noget ondt, desuden havde hun al tilladelse til at trække den videre, så længe det gik efter hendes tempo. Han kunne ikke lade vær med at smile, som hun begyndte at trække ned i hans underbukser, selvom det virkede til at gå så umådeligt langsomt, det var jo direkte pirrende! Og dog nød han det, for det bragte en form for spænding, en spænding han faktisk havde savnet. Hendes hviskende ord mod hans øre og det at hun trykkede ham tættere på sig, fik ham kun til at smile, hvor han hellere end gerne lod sig komme tættere på hende, for det havde han virkelig savnet! Han bøjede let i nakken og skænkede hendes nøgne skulder et blidt kys. Hun lå allerede halvnøgen under ham, og han afskød ikke synet, tværtimod måtte han indrømme at han faktisk nød det! Og dog ville han gerne gøre det særpræg på hende, vaske alt det andet bort og faktisk give hende en god oplevelse for en gangs skyld. „Jeg slipper dig aldrig,” hviskede han i gengæld mod hendes ene øre. Uanset hvor længe hun skulle være væk, så ville han vente på hende! „Jeg vil altid være din.” Han tog imod hendes kys mod hans kind, inden han lagde sig en anelse mere ned mod hendes ene side, så han bedre kunne stryge hende over kroppen. Han tog ikke blikket fra hende, da han hele tiden ville vide hvad hun følte, vide om hun nød det eller om det bragte hende ubehag, for var det det sidste så ville han stoppe med det samme. Han lod fingrene nærmest danse henover hendes smukke krop, hvor hånden fandt vej til hendes ene blottede bryst, som han kort strejfede i en pirrende bevægelse. Hvis hun skulle være tryg ved situationen og ønske ham tæt, så kunne han vel lige så godt få hende til at ønske mere? Hans hænder skulle hun i hvert fald ikke være bange for!

[Deleted]

Det var bestemt heller ikke fordi at Lexie var utryg ved Romeo, for det var hun virkelig ikke! Alene den tanke om at skulle undvære ham, miste ham eller bare.. tabe ham langs vejen, var noget som skræmte hende, for ikke at glemme, at hun kun havde onde og grumme oplevelser ved dette. Hendes første gang var bestemt heller ikke noget som man kunne prale af. Hun havde været ærlig overfor ham allerede fra start af. Hun havde og var en skrøbelig en af slagsen, hun havde brug for at andre var der til at passe på hende og det at han ville, var noget som virkelig kun glædet hende! Hun havde fulgt ham i mørket, hun havde givet afkast på det lys til fordel, for det som skræmte hende mere end noget andet, selvom det langt fra var så skræmmende når han var der sammen med hende og ikke mindst også for hende, for det var hende en virkelig glædelig tanke og fornemmelse. At han ventede på hende, var virkelig noget som gjorde hende glad, for det var noget af det som hun havde brug for at vide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun lukkede øjnene ganske let, idet hun begyndte at trække hans underbukser ned, og derved også valgte at blotlægge ham og hans skikkelse for hende, selvom det nu heller ikke var noget som hun havde noget imod som sådan. De mørke øjne vendte hun mod hans skikkelse endnu en gang og med det samme lette træk på smilebåndet. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at miste ham eller virke for blødsøden eller noget i den stil, men dette var bare en side som han fik op i hende. At vide at det var okay og det hele, hvilket var noget som virkelig hjalp hende umådelig godt på vej. Hun smilede let for sig selv og med den samme rolige mine i ansigtet, som han lagde sig mere ned på hendes side og lod hænderne vandre over hendes krop, hvilket hun bestemt heller ikke havde det mindste imod, for det var virkelig en umådelig rar fornemmelse! Hans hvisken, var noget som virkelig gjorde hende glad, for det var også sådanne ord som hun havde brug for at vide. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, som han lod hånden roligt nå hendes bryst. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, selvom det var et.. behag som skyllede over hende og ikke det modsatte, hvilket var noget som selvfølgelig gjorde hende glad! Et svagt suk brød let hendes læber, idet at hun skød brystet en kende frem mod ham – vel også som et tegn til at det var okay at han gjorde lige så? Hun nød det og ikke mindst også af hans forsigtighed, for det var noget som i den grad også måtte tirre hende frygtelig meget, at man skulle tro at det måtte være løgn! ”Godt..” hviskede hun stille til hans ord, idet hun skubbede hans underbukser ned, hvor hun fik dem sparket varsomt af ved hjælp af foden, så han endte blotlagt for hende. Hænderne søgte stille over hans hofte, selvom hun undgik hans underliv. Et sted var hun vel.. en kende usikker? Hun havde aldrig gjort det med en hvor hun faktisk havde haft lyst til det før! Hun endte dog alligevel med at lade hånden glide varsomt over det. Selv hun var en frygtelig nysgerrig en af slagsen.

[romeo]

Romeo forstod godt hvorfor Lexie var usikker på denne situation, selvom han ønskede at gøre hende tryg ved den, for han ville ikke gøre hende ondt, på trods han havde mørket i sig, men det vidste hun vel også godt? Han havde aldrig gjort hende ondt, og han havde stadig ikke lyst til det, tværtimod var det hende som holdt bare lidt lys tilbage i ham, og hans følelser ville bestemt aldrig ændre sig overfor hende! Hun var og blev hans øjesten, hvilket hun altid ville være! Han ville selvfølgelig vente på hende her i mørket, når hun tog til Procias, selvom han selvfølgelig ikke kunne sige hvad der ville ske i mellem tiden, for han kunne ikke spå fremtiden, han vidste bare at hans hjerte lå hos Lexie, desuden så måtte han jo kæmpe imod Malisha, for han vidste at hans kusine ville holde ham tilbage, når han ville prøve at tage med Lexie, for han kunne ikke lade hende tage af sted alene! Selvom han et sted allerede nu vidste hvordan det ville ende, for han kunne jo faktisk ikke stille noget op imod Malisha, uanset hvor højt han end ønskede det. Derfor ville han faktisk også bare gerne nyde den sidste tid han havde med hende, og det var der ingen der skulle ødelægge! Han lod hende blot trække ned i hans underbukser, selvom han stadig ikke gjorde noget for at blotlægge hende, for han ville gerne have at hun valgte tempoet, at hun bestemte hvad der skulle ske, og dermed gøre hende tryg ved situationen. Hans hånd der fandt vej til hendes bryst, kælede blidt og i en masserende bevægelse med det. Han nød at være hende tæt, og han ville gerne være den som bragte hende nydelse, og han ville bestemt være den eneste der gjorde det! Han skænkede hendes læber et dybt og intenst kys, hvor hans mørke øjne roligt måtte glide i, som han trykkede sig tæt ind mod hende, alt imens han kunne mærke hende fjerne hans underbukser og dermed blotlægge ham helt, selvom han intet havde imod det, for han fandt det hverken ydmygende eller pinligt, for alt det som hun kunne se, alt det som hun kunne røre, tilhørte hende, og det var han skam ikke pinlig berørt over! Det sitrede let i ham, som hun lod hånden stryge over hans hofte, hvor han roligt brød kysset, for at fortsætte ned over hendes hals, hvor hånden ved hendes bryst, søgte ned over hendes maveskin og ned mod hendes hofte, som han selv nussede ganske blidt, dog uden at gøre noget videre. At hun lod hånden søge mod hans underliv, fik ham til at trække svagt på smilebåndet, selvom han ikke gjorde noget for at stoppe hende. Et næsten lydløst suk brød hans læber, hvor han roligt blev liggende ved hende, førte sine læber ned over hendes nøgne skulder, imens han lod hende bestemme hvad der ellers skulle ske, for han var skam en tålmodig mand, han kunne sagtens vente og give hende al den tid hun skulle bruge. Han kunne stadig mærke at hun var usikker, selvom han også kunne mærke at hun var nysgerrig, men på den anden side, havde de jo aldrig trukket den videre sammen. „Jeg elsker dig,” hviskede han kærligt mod hendes ene øre, næsten for at gøre hende langt mere tryg, imens han lod sin hånd stryge hende fra hoften og ned mod låret, som han kærtegnede ganske blidt. „Du er mit et og alt.” Han lod roligt de mørke øjne søge til hendes, så hun også vidste at han mente dem, for det gjorde han!

[Deleted]

Lexie ønskede slet ikke at være så usikker som hun følte det omkring dette. Hun havde aldrig nogensinde trukket den så langt med andre på den frivillige måde før, så selvfølgelig var det noget som gjorde ekstremt meget for hendes vedkommende. Hun trak vejret dybt og med det fast og hamrende hjerte mod hendes bryst. Et sted af ren nervøsitet, selvom hun selvfølgelig stolede på Romeo. Han var den eneste som hun ønskede at gøre dette med, og det var noget som hun selvfølgelig håbede at han vidste. Den eneste som hun ønskede skulle komme så tæt på denne her måde. At han ville gå mod Malisha for at komme med hende, var bestemt heller ikke noget som hun ønskede, for hun vidste godt at dette sagtens kunne blive hendes eneste mulighed for at vise hvad hun var i stand til, for ikke at glemme, at det samtidig også var en måde hvorpå at de kunne rives fra hinanden. Hun agtet at komme hjem og tilbage til ham igen! Hun ønskede slet ikke at være adskilt fra ham, for hun frygtede virkelig for konsekvenserne ved det. Som hun varsomt fik han blotlagt, så kunne hun stadig godt lide at han tog det så roligt, selvom det stadig var noget som måtte tirre hende og temmelig meget endda! Hun kunne ikke huske om hun overhovedet havde nydt at have en så tæt på før, ladet dem udforske hendes krop, mærke, tirre og pirre ligesom Romeo gjorde det for øjeblikket, så selvfølgelig var det noget som havde en temmelig så stor betydning for hende selv, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Kysset lod hun blive brudt, hvor hun blottet halsen for ham og lod ham mere end glædeligt komme til, for det var virkelig, virkelig dejligt! Hun lukkede øjnene ganske let ved hans kys ned over hendes krop, hvor hun ikke engang stoppede ham. Hun kendte ikke engang sin egen krops reaktioner på alt dette, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun gibbede let med øjnene, som det gav et kraftigt sug igennem hendes krop ved hans kys og hans mange kærtegn. ”Jeg.. jeg elsker virkelig også dig, Romeo,” hviskede hun roligt mod hans øre. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at lyve for ham, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. Hun vendte blikket roligt mod ham. Han var så rolig og ikke mindst så tålmodig, at det var noget som man skulle tro var løgn, og det var noget som hun virkelig var glad for. Han mente ordene, det var noget som hun tydeligt kunne fornemme på ham og selvfølgelig var det noget som hun godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Et stille smil bredte sig på hendes læber og uden at skjule det. Hånden kælede let for hans underliv, hvor den anden lagde sig mod hans kind. ”Du må godt,” endte hun roligt. Han gjorde hende virkelig nysgerrig. Forbandet meget endda, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet! Hun kyssede roligt hans mundvig og derefter skænkede hun hans læber et kys. Hun kunne slet ikke få nok af ham! Han var virkelig hendes et og alt og det var noget som hun selvfølgelig var kendt med i den anden ende. De mørke øjne faldt til hans blik. Hun lystede ham virkelig!

[romeo]

Det var slet ikke fordi det kunne falde Romeo ind at være egoistisk i sådan en situation og være ligeglad med Lexies følelser, for han vidste at hun ikke brød sig om at have folk tæt på sig, netop fordi hun havde været det igennem, som hun havde. Han ønskede dog ikke at hun skulle forbinde det med sin fortid, for han ville virkelig ikke gøre hende fortræd på nogen måde! Han elskede hende og han ønskede at være sammen med hende. Han ønskede at mærke hende tæt på, men hvis hun stoppede ham, så ville han sådan set ikke have noget imod det, for han ville ikke bringe hende ubehag, han ville ikke ødelægge det hele, eller miste hende for den sags skyld. Han vendte roligt de mørke øjne mod hendes skikkelse. Måske hendes krop var skambidt, men han fandt hende stadig smuk, hun var ham stadig unik og noget ganske særligt, og han ønskede skam også at vise hende, hvor smuk hun var i hans øjne, selvom det var svært, hvis hun ikke tillod ham. Han ville dog ikke tvinge hende til noget som helst, for han tog hensyn til hende og respekterede hende, og ønskede hun virkelig at stoppe det, jamen så ville han også stoppe, for at gå imod hende kunne han ikke finde på. Han trak roligt på smilebåndet til hendes ord, så længe hun elskede ham, så var han glad, og selvom hun skulle til Procias, så ville han blive og vente på hende, for han elskede hende, og han ønskede virkelig ikke andre end hende! Hendes hånd der kælede for hans underliv, var noget som fik et suk til at bryde hans læber, for han nød virkelig af hendes kærtegn og berøringer! Hendes ord sagde han dog intet til, for han vidste at hun stadig var usikker på det, så han ville stadig gerne gøre hende mere tryg ved situationen. Han mødte hende dog mere end glædeligt i hendes kys, hvor hans øjne gled i, så han blev omgivet af det betryggende mørke. Han lod hånden søge fra hendes hofte hen mod hendes trusser, hvor han lod en finger kæle for hendes underliv udenpå stoffet. Han ønskede at have hende med sig, vise hende at det ikke kun behøvede at hive smerte med sig, men også nydelse, for han ønskede at hun nød det, han ønskede at bringe hende det behag, som hun bragte ham, han ønskede at hun skulle være godt tilpas ved situationen, selvom han tvivlede på at han ville kunne fjerne hele usikkerheden, ikke før han havde vist hende at der intet var at frygte hele vejen igennem. Han gjorde kysset langt mere lidenskabeligt, hvor et suk roligt brød hans læber, som et tegn til at han nød hende, og det var alt hvad hun gjorde ved ham, for andet kunne han virkelig ikke! Han fortsatte med at lade hånden kæle for hendes underliv, selvom det stadig var udenpå stoffet, et sted for at få hende til at ønske mere, give hende nydelse og vise at han ikke gjorde noget som ville gøre ondt på hende, for det ønskede han virkelig ikke på nogen måde!

[Deleted]

Lexie var fuldkommen ny i denne situation og det var noget som et sted skræmte hende. Et sted også bange for at hun slet ikke kunne leve op til Romeos forventninger? Hendes fortid var ikke noget at prale af, han kendte til den og han tog hensyn til dette, hvilket selvfølgelig var noget som hun var meget glad for, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun lukkede øjnene ganske let. Usikkerheden kunne måske ikke fjernes helt, men hun stolede mere end nok på ham til at lade ham komme hende så tæt på, fjerne de mange spor som hun måtte brænde inde med og som ingen havde været i stand til at fjerne fra hende – før nu om ikke andet. Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, hvor det også var tydeligt at hendes egne forsigtige kærtegn af ham, var noget som bragte effekt med sig. Hun ønskede selvfølgelig kun at stille ham tilfreds, at være en kvinde i hans liv som kunne give ham det hele, for det var vel noget som enhver kvinde ønskede at skænke manden i deres liv? Det var bestemt sådan for hende! De mørke øjne vendte hun roligt mod ham endnu en gang og med det stille og skæve smil på læben. Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun havde nogen intentioner om at skjule for ham, for han bragte hende et behag uden lige. Kysset som hun holdt og besvarede med den største glæde, selv uden at bryde det, så kunne hun også sagtens mærke hvordan han bevægede sig i retningen af hendes underliv. Hånden som begyndte at kæle for hende udenpå stoffet, var noget som efterlod hende med et kraftigt sug i maven. Den fornemmelse var helt fremmed og ny for hende! Det sendte voldsomme impulser igennem hende, hvilket svagt fik hende til at trække benene til sig og derved klemme ham en anelse da han var placeret mellem dem. Hun elskede ham virkelig og han var den som hun ønskede at leve livet sammen med, så det var jo selvfølgelig noget som hun håbede at han var enig i. Hun kunne virkelig ikke undvære ham for noget som helst i denne verden. Jo mere vant at følelsen måtte blive for hendes vedkommende, jo bedre følte hun sig i denne situation. De små suk som brød hendes læber, blev tydeligt dæmpet i deres hede og intense kys. Hun ønskede virkelig at han var den som skulle fjerne de mange spor for hende, for det var virkelig en ekstrem ubehagelig fornemmelse at vide at det endnu måtte ligge der. Hun skubbede sig roligt til rette under ham, spredte benene igen for ham, hvor hun prøvede at slappe af, selvom det var svært når han skulle pirre og tirre hende på den måde! Kysset brød hun roligt, selvom hun på ingen måder slap ham. De mørke øjne vendte hun roligt mod ham endnu en gang og med den samme intense mine som tidligere. Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skjule for ham. ”Du tirrer mig..” hviskede hun en kende stakåndet. Det var virkelig utroligt at han kunne have den form for påvirkning af hende, at det var direkte uhyggeligt!

[romeo]

Der var ingen tvivl om at Romeo tog hensyn til Lexie, for andet kunne han virkelig ikke! Han vidste hvad hun var gået igennem i form af misbrug, tortur og andet slemt, og endda ved det væsen som han selv måtte hade til helvedet; vampyrerne. Det var faktisk den eneste ting han havde voldsomt tilfælles med hans kusine, for han ønskede virkelig den race uddød! Hver gang han så det væsen, så kunne han flå det levende! Specielt med alt det ondt som den race havde forvoldt ham. Og også det som var sket med Lexie, han bar jo et ar på siden og mod ryggen af det lyn som faktisk havde slået ham ihjel, selvom Lexie havde fået ham genoplivet igen, det havde dog haft sine konsekvenser at dø, for han havde måske kun været død i ganske få minutter, men det havde gjort at han ikke kunne huske hvordan man gik og brugte musklerne i benene, hvilket virkelig havde tæret på hans humør. Men mørket var dog noget som havde healet det punkt, for nu var der intet galt med, han kunne gå, han kunne løbe, han kunne sparke, han kunne svanse, han kunne danse, han kunne simpelthen alt med benene! Og resten kroppen med! Det var en befriende følelse og én som han ikke ønskede at give slip på! Han kunne tydeligt mærke hvordan hans kælen måtte påvirke hende, hvordan hun måtte samle benene og presse dem mod ham, hvilket kun morede ham og fik et lille træk frem ved den ene mundvig. Han nød at han havde denne effekt på hende, at han kunne få hende til at reagere på denne måde, selvom det jo faktisk var første gang, men han måtte indrømme at selvom det var første gang, så nød han det virkelig! Han kunne svagt høre hendes suk, selvom de blev blandet af og til med hans egne, da han heller ikke selv var upåvirket af hendes egen kælen, som virkelig fik begæret frem i ham! Han elskede det som hun gjorde, han nød det ganske enkelt! Han mærkede tydeligt, hvordan hun måtte sprede benene igen og hvordan hun prøvede at slappe af, selvom han også kunne mærke at hun stadig var en anelse anspændt, men det måtte han jo bare se om han kunne få fjernet. Han lod hende blot bryde kysset, hvor han vendte blikket mod hende. Hendes ord fik ham dog til at trække på smilebåndet. „Godt,” hviskede han drillende mod hendes ene øre. At han tirrede hende, var skam også meningen, hvilket også var grunden til at han fortsatte, og endda lagde en anelse mere pres på med fingeren, så det blev langt mere intenst. Han fortsatte sådan i et stykke tid, inden han lod den anden hånd søge ned til den anden, selvom han denne gang begyndte at trække ned i hendes trusser, for at få dem af hende, så hun endte med at ligge lige så blottet som ham selv. Han nød at mærke hende så tæt på sig, og mærke hendes bløde og varme hud imod hans egen, for det skabte et dejligt behag i ham. Han gjorde dog ikke noget, foruden at han fortsatte at kæle for hendes underliv, selvom hans hånd og fingre denne gang var i kontakt med den bløde hud, der omgav det, som gjorde hende til en kvinde. Han ønskede at få hende til at slappe af, lade hende blive vant til situationen uden at føle sig helt så usikker og faktisk brænde inde med ønsket om mere.

[Deleted]

Lexie vidste at Romeo tog hensyn og det var også noget af det som hun kunne lide. Hun vidste godt at hun ikke var det som man ville forbinde med en typisk dvasianer, for.. det var hun ikke. lyset hvilede stadig i hende og det var noget som mørket konstant fortsatte med at prøve at ødelægge for hende, prøve at udkonkurrere, men når hun var samen med ham, så kunne hun føle sig lidt hen som den Lexie som hun altid havde været. De mørke øjne vendte hun roligt mod ham og med den samme mine som tidligere. Hun elskede ham virkelig og det at han tog så meget hensyn til hende og det som var sket for hende, for hun kunne slet ikke huske at have været i nærheden af nogen som helst, hvor hun faktisk havde været i stand til at nyde det, for.. det var aldrig nogensinde sket, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Vampyrerne var faktisk skyld i den frygt som hun havde følt for mørket, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo ikke engang løgn, for de havde holdt hende ved sig igennem frygtelig mange år. Misbrugt hende, udnyttet hende, drevet hende helt ned i kulkælderen frem til hun havde set en oplagt mulighed til at stikke af, og det var noget som hun havde gjort! Romeo var dukket op i hendes liv senere hen, hvilket var noget som kun viste hende, at det var noget som hun kunne være frygtelig glad for! En mand med hjertet på det rigtige sted og en som passet på hende, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hans kælen var noget som hun tydeligt også skulle vænne sig til, for hun havde aldrig oplevet noget lignende. Hun… nød det jo faktisk og det var noget som næsten overraskede hende mere end det som godt måtte være. Det tirrede hende virkelig! Hun ønskede at opleve mere, hun ønskede at han skulle slette sporene og det var vel også tydeligt og oplagt efterhånden? Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst. Det var virkelig utroligt at han skulle have en sådan en effekt på hende, for det var virkelig.. frygtelig intenst! At han roligt valgte at klæde hende af, så hun selv måtte ligge lige så blottet som det han selv gjorde, var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, jovist var det underligt for hende at ligge sådan her og så tæt på en fyr som hendes hjerte begærede mere end det nogensinde havde gjort med nogen andre, så selvfølgelig var det noget som gjorde forbandet meget for hendes vedkommende. Hun mærkede det kraftige sug i hendes mave, da han kom i kontakt med hendes nøgne hud ved skødet, hvor hun igen klemte omkring ham med benene. Ikke fordi at det var ondt ment, men det var.. uvant. Hun vidste slet ikke hvad hun ellers skulle gøre. Neglene borede sig svagt ned i hans skulder ved hans nakke, idet at hun sukkede dæmpet ind mod hans øre. Hånden gled stille mod hans kind, idet at hun førte hans blik mod sig. Næsten krævende mødte hun hans læber i et kys. At det skulle opleves på denne her måde, var virkelig helt utroligt! Tæerne krummede hun, benene forsøgte hun at slappe af i, selvom det hele var så.. overvældende. Der var alt for mange reaktioner på en gang!

[romeo]

Romeo tog hensyn til Lexie fordi han ikke kunne finde på andet, han ville ikke bare køre igennem for at blive tilfredsstillet for det handlede slet ikke om at blive tilfredsstillet, men om at bekræfte hende, som han gerne ville vise hende at der intet var at frygte – når hun var sammen med ham om ikke andet. Han ønskede ikke at udnytte hende, som han ikke ønskede at misbruge hende, for hun var vigtig for ham, hun var hans et og alt og den eneste som han faktisk stolede på, for han vidste at hverken Malisha eller Konstantin var til at regne med, og det sagde virkelig ikke så lidt! Som han fik hende afklædt, så hun lå lige så blottet som ham; helt splitternøgen begge, vendte han roligt blikket mod hende. Hun var smuk på trods af de bange bide- og skammærker, for hun var virkelig unik af den grund! At Malisha prøvede at skille ham fra hende var noget som virkelig måtte irritere ham, selvom det også kun gjorde det langt vigtigere for ham at udnytte tiden med hende, for han ville ikke tillade noget andet! Han vidste dog ikke hvordan hun havde det med at ligge helt nøgen sammen med ham, selvom hun intet burde skamme sig over eller havde at være flov over, for han nød virkelig synet! Et syn som kun tilkom ham! Han mærkede dog tydeligt hvordan hun måtte klemme ham med sine ben igen, da han lod hånden komme i kontakt med huden ved hendes underliv, selvom han prøvede at være nænsom og få hende til at vænne sig til tanken, for han ville ikke trække den videre før hun bad ham om det. Han ville have hende med på vognen, som han faktisk lod hende bestemme tempoet og hvad der skulle ske. Han ville bare gøre hende lidt mere vant til situationen så hun ikke var så usikker, selvom han også vidste at han ikke kunne fjerne hele hendes usikkerhed. Han mærkede tydeligt hvordan hun borede neglene ned i hans skuldre ved hans kælen, hvilket fik ham til at sukke ganske let. Han fortsatte dog med at kæle hende, blot for at lade hende vænne sig til følelsen, for han kunne tydeligt mærke at hun blev anspændt igen. Han vendte roligt blikket mod hende, da hun valgte at lægge hånden mod hans kind og dreje hans hoved så han så mod hende. Kysset som hun tvang ham i, så krævende og dog så blidt, var noget som fik ham til at sukke nydende, for det føltes virkelig rart! Han trykkede sig ned imod hende for at lade hende mærke ham, hvor han fortsatte med at kæle for hendes nedre, så hun kunne vænne sig til det. Han var dog usikker på om hun virkelig ønskede at trække den videre eller følte sig tvunget til det, for han ønskede ikke at trække den videre hvis hun ikke følte for det, for han kunne aldrig drømme om at gøre noget som ville bringe hende ubehag! Han vidste dog at det nok ville gøre ondt, men det var kun til hun var vant til følelsen, for måske hun havde prøvet det før, men det var jo alligevel lang tid siden at hun havde været nogen tætte, og vampyrerne havde jo ikke ligefrem været milde ved hende.

[Deleted]

Lexie kunne virkelig godt lide at Romeo tog så meget hensyn til hende, for det var han virkelig også den eneste som havde gjort. Det var noget som selvfølgelig også gav pote i den anden ende, for hun havde ikke noget imod at ligge nøgen sammen med ham, for han havde intet gjort hende – selvom det var noget som ganske automatisk efterlod hende med følelsen af.. det ubehagelige, for det var det eneste som hun havde at relatere det hele med. De mange gamle oplevelser med en situation som denne her og det var bestemt heller ikke fordi at det havde været behageligt den gang! Den kælen som han sørgede for i det nedre, var noget som tydeligt havde effekt på hende. Hun var vant til at de havde trykket sig i hende, gjort sig færdig og bare efterladt hende igen, selvom.. det var vel ikke noget som Romeo kunne finde på? Det var noget som hun dog alligevel af den grund, var fuldkommen overbevist om, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Selvom hun klemte omkring hans ribben ved at mase benene mod ham, så var det bestemt heller ikke noget som man skulle se på som en direkte negativ ting på nogen måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun prøvede at vænne sig til det, for ikke at glemme, at hun allerede nu kunne sige at.. det føles godt. At det faktisk var noget som hun godt kunne lide, selvom dette nok blev den eneste gang i et stykke tid med den opgave som Malisha havde sendt hende på, selvom hun vidste at det var en opgave præget på det rene selvmord! At mærke ham trykke sig helt tæt på hende, var noget som virkelig lod et sug trænge igennem hendes mave, hvor hun direkte endte med at trække sig en anelse sammen. Kysset valgte hun at holde, hvor hun blev mere og mere rolig ved hans gøre. Hun havde jo aldrig været udsat for dette, hvor det faktisk havde været med en følelse af direkte behag. Men lige nu var det virkelig tydeligt at det var noget som måtte fylde hende. Det pirrede og det tirrede hende virkelig, og det i sig selv, var heller ikke en følelse som man just kunne sige at hun var vant til, for det var hun bestemt heller ikke, det var helt sikkert! ”M-mere..” endte hun lettere stakåndet som hun havde valgt at bryde kysset. Neglene var direkte boret ned i hans skulder, hvor hun direkte klamrede sig fast til ham, næsten som var hun bange for at han ville forsvinde for hende, hvilket slet ikke var noget som hun ønskede sig! At det skulle vise sig at være en drøm som hun skulle vågne op af hvert øjeblik det skulle være, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig! Selvom hun direkte dirrede af det voksende begær som han placerede i hende, for det var virkelig en helt og særdeles ubeskrivelig følelse! Hun ønskede virkelig mere af det som han gav hende. Denne følelse af.. behag, en varme uden lige og så vide, at han var der til at vise hende det, at passe på hende og det hele, hvilket var noget som gjorde det hele så meget bedre! Armene hvilede fast omkring hans nakke, som hun roligt lænede sig frem og skænkede hans kind et blidt kys. Hun nød virkelig alt det som han gjorde ved hende!