You belong with me

[Deleted]

For Leah, så var dette virkelig en tortur uden lige. At have en mand så tæt på, men ikke tæt nok på til at trække den videre, også selvom hun vidste at det var direkte forfærdeligt at tænke på, at det faktisk var noget som kunne slå hende ihjel i den anden ende, hvis hun ikke fik det, for hun skjulte det bestemt heller ikke bag en undskyldning! Det var faktisk sandt for hendes vedkommende og hun brød sig heller ikke om det! Hun nød at have ham tæt på sig, også fordi at det var ham som var hende tæt på denne her måde. Det var sjovt nok som det kunne få hende til at falde en anelse til ro, det lod hende vide at hun var sikker, også fordi at han ikke allerede bare var kørt i for at få det overstået. Et sted så.. håbede hun også at han gjorde det fordi at han selv havde lyst til det og ikke bare fordi at hun ikke ville have at han skulle gøre det fordi at hun havde ondt. Det var og blev jo som sagt hendes egen skyld og hun vidste det. Så var der heller ikke nogen grund til at skulle køre mere i det end det som allerede var sket set i hendes øjne. Hun trak vejret dybt, hendes hjerte hamrede mod hendes bryst og ikke mindst også skreg efter at få lov til at få ham tæt på sig igen. At han kaldte hende ved alle de titler, var nu heller ikke noget som hun havde noget imod. Et sted kunne man vel godt sige, at han tæmmede dæmonen i hende? Det bæst som hun var tvunget til at skulle bære inde med til tid og evighed? Og tanken nød hun. Sammen med ham, så følte hun sig godt tilpas, hun følte sig tryg og ikke mindst også sikker, hvilket kun var noget som gjorde det hele så meget bedre, også set i hendes øjne. Som hun endelig kunne få øjenkontakt med ham og med neglene nedover hans krop, så glemte hun næsten at han selv havde ondt og sikkert brækket en masse også fordi at han var kommet til skade. Lige nu var hun ganske enkelt for egocentrisk til at skulle gøre noget andet og det var slet ikke hendes mening, men hun kunne virkelig ikke styre det hele bare sådan uden videre. At hendes tryglen var som musik for hans øre, var noget som kun fik hende til at smile. ”Er det så en god eller dårlig ting?” spurgte hun roligt. At han tog pladsen mellem hendes ben, gjorde hende virkelig intet, hvor hun mere end glædeligt gjorde plads til ham. At hun kunne få det hele nu, få stillet sulten som hun måtte brænde inde med, også fordi at det var så længe siden at hun var mættet helt, så selvfølgelig var det også noget som gjorde meget for hendes vedkommende! Hænderne gled ganske roligt omkring hans nakke, som hun bøjede let i benene, også for at gøre det nemmere for ham, men også for at hun kunne stilles tilfreds også med at få ham helt tæt på, for det var da noget som hun ville nyde af som intet andet, også fordi at han var den eneste som kunne stille med den form af tilfredsstillelse. Som han trykkede sig i hende og lod akten begynde, så måtte hun endnu en gang komme med et af de dybe og langtrukkende suk. Hun havde helt glemt helt præcist hvordan det var at have ham så tæt på sig! Denne gang valgte hun at underkaste sig hans vilje idet hun selv gled helt ind i ekstasen som det bragte hende.

[ryan]

Alt det som Ryan havde sagt til Leah under deres sidste møde, var slet ikke noget som han havde ment. Han holdt faktisk utrolig meget af hende, han ville gerne være der for hende, hjælpe hende og være den som bragte hende følelsen af at være sikker og tryg. Han ønskede at være den eneste, hvilket virkelig ikke havde været en løgn de gange han havde sagt det. Men at se hende med en anden mand, havde bare gjort alt værre for hans del. Han vidste godt at hun havde sit behov og han ønskede som sagt heller ikke at hun skulle komme til skade, få ondt eller værre.. dø, af ikke at være en mand tæt, men han foretrak egentlig at hun kom til ham, selvom at han slet ikke ejede de forpligtelser overfor hende, som hun heller ikke gjorde for ham, men hvad skulle han gøre? Det var sådan at han ønskede det skulle være og det.. var det bare ikke. Det gjorde ham dog alligevel utrolig glad at vide at hun ikke havde været andre tætte, om det jo så var fordi at hun kun ønskede ham tæt på sig, eller fordi han havde sagt de ting til hende, vidste han ikke og hun virkede heller ikke til at ville fortælle ham det, men derfor var han glad for at det nu var ham som lå i hendes favn og ingen anden mand. ”Det er selvfølgelig en god ting,” hviskede han stilfærdigt mod hendes ene øre og dog med en morende undertone. At ligge hende så tæt, at han kunne mærke hver centimeter af hendes krop, indsnuse hendes søde duft, var alt sammen noget som bragte ham velvære og et behag. Han havde virkelig savnet hende utrolig meget! Han længtes direkte efter hende.
Nydelsen skød igennem Ryans krop, da han valgte at trække den videre, så han blev forenet med hendes gudeskønne og perfekte krop, der var så varm at det måtte smitte af på hans egen kolde. Det var måske lang tid siden at han havde været en kvinde tæt, men der var ingen som kunne hamle op med Leah! Hun var og blev den, som han oprigtigt ville have på sig. Han lod hende vænne sig til følelsen af at have ham oppe i sig, inden han valgte at starte akten …

… Som det sidste støn og suk forlod Ryans læber, idet han nåede sit klimaks, faldt han mere slapt ned over hende, hvor hans krop næsten dirrede af den nydelse som var så lang tid siden at han havde oplevet. Hans åndedræt var blevet tungere, som han nærmest følte sig helt forpustet. Han trak sig ganske let ud af hende, hvor han trillede om på ryggen ved siden af hende. Blikket vendte han op mod loftet, hvor han trak vejret dybt næsten for at få pusten igen. ”Du er fantastisk,” mumlede han lettere åndeløst, inden et kækt smil gled over hans læber, som han lagde sig om på siden, med den ene arm støttende i madrassen, så han kunne betragte hende helt. Hovedet faldt en anelse akavet på sned, som han løftede den ene hånd og strøg den blidt over hendes kind. ”Nu slipper du for at trygle mere,” svarede han drillende, som han lænede sig ned og skænkede hendes læber et blidt kys. ”Medmindre du trygler for en omgang til,” tilføjede han med det samme kække smil på læberne. Det var rart at have hende ved sin side igen, for han havde lige såvel manglet hendes selskab som alt andet.

[Deleted]

Leah havde ikke været en eneste mand tæt på, og det var et valg som hun havde taget bevidst, det var end ikke noget som hun ville skjule det mindste for hans vedkommende, men lige hvorfor.. det var det psykiske som hun helst ikke ville ind på, for.. hvad nu hvis han ikke brændt inde med det samme som hun gjorde? Hun ville jo heller ikke stå der som et kæmpe fjols overfor ham. Også selvom han havde fortalt hende at alt det som han havde fortalt hende, ikke var ord som han slet ikke havde ment, så var de gået så psykisk ind på hende, at det slet ikke var noget som hun kunne skjule, for det havde virkelig gjort frygtelig ondt, med alt det som han havde kaldt hende. Det var nok heller ikke noget som hun kunne glemme bare sådan uden videre, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak vejret dybt. For nu så var det slet ikke de tanker som hun befandt sig særlig meget i. Han havde fået hende til at tænke på helt andre ting. Ikke fordi at det var noget som forundrede hende, for det var noget som gjorde hende noget, for det var noget som virkelig måtte lette hende som intet andet overhovedet, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. ”Så skal jeg heller ikke klage,” hviskede hun roligt mod hans øre.
Som han valgte at trække den videre og hun selv måtte blive ramt af behaget som slet ikke var til at tage fejl af, så kunne hun tydeligt mærke hvordan han kunne bringe hende det behag. Det var han også den eneste som faktisk kunne gøre ved hende, så selvfølgelig var det noget som virkelig havde en voldsom stor betydning for hende! Hun slap et dæmpet og tungt suk. I sig selv, så var det kun ham som hun virkelig ønskede at have så tæt på sig, også fordi at han havde vist hende, at han ikke bare var ude på at udnytte hende, han var ikke ude på bare at tage og så smutte.. det havde han faktisk aldrig gjort. Som akten måtte starte op, så gled hun ud af denne verden og ind i sin egen. En verden hvor kun Ryan og hende selv var til stede..

.. Som akten gik mod sin ende, de sidste støn og suk var kommet og da klimakset langt om længe kunne nås, så var det noget som hun tydeligt kunne mærke. Et sted så var det noget som bragte hende et tydeligt behag, det gjorde ikke længere ondt og hun kunne i den grad også mærke at hun virkelig var træt, for nu var det ikke smerten som var det stærkeste og mest tydelige i hende. Hun sank let sammen i sengen, som hun roligt vendte sig mod ham endnu en gang. Hendes hjerte slog fast mod hendes bryst, i og med at hun virkelig faldt godt til ro igen og det var så meget nemmere ind til hans krop, selvom hans var kold og kølig at ligge ind til, så var det ikke noget som havde den største betydning for hende på nogen måde. Måske at hun ikke var fuldt ud mættet lige nu, men det var hende i den grad en kæmpe hjælp og endda også på alle måder og det var det som også gjorde meget ved det. Hans strøg mod hendes kind, fik hende let til at lukke øjnene. At han nu kaldte hende fantastisk fik hende bare til at smile. ”Jeg er en sensuel dæmon, Ryan.. Det her er mit speciale,” påpegede hun med et morende smil. Hun lagde sig ganske forsigtigt ind til ham. ”Det kunne du lide, hva´? Jeg tror det er klogest at du får hvilet lidt.. du er stadig tilskadekommet,” påpegede hun sigende som hun varsomt hævede hånden og lod den stryge mod hans bryst. Ganske varsomt.

[ryan]

Det at nå klimakset efterlod Ryan med en følelse af behag, nydelse, velvære og tilfredshed alt blandet sammen, hvor han virkelig ikke kunne finde ord. Det var så lang tid siden at han havde været tæt på en kvinde, tæt på hende, at han havde glemt hvor godt det egentlig føltes. Han sukkede saligt, som han kort måtte lukke øjnene for at komme tilbage til virkeligheden igen, som akten havde forladt ham i en verden af ekstase. Det havde virkelig været fantastisk! Han lod ganske roligt tungen stryge over de blege læber, som han vædede dem ganske let, inden han igen vendte blikket mod hende. Han betragtede hende med et næsten menneskeligt og kærligt skær i de dybblå øjne, hvor det også kun var hende at han var så rolig og munter overfor. At se hende lukke øjnene til hans kærtegn var noget som fik ham til at smile ganske let, for det beviste da kun at hun nød hans berøringer. Han lod hende blot lægge sig ind til ham, som han lod hånden stryge fra hendes kind, ned over hendes krop, som den lagde sin mod hendes side, så han kunne trykke hende det sidste stykke ind mod sin front, som han lå på siden. Han lænede hovedet ned og skænkede hendes pande et saligt kys. ”Du er måske sensuel dæmon og det er måske dit speciale Leah, men det er ikke grunden til at jeg nyder at være dig tæt,” svarede han stilfærdigt, som han vendte blikket direkte mod hendes isblå øjne. Han nød det oprigtig, fordi han holdt af hende, og nok lidt mere end hvad han egentlig ville indrømme over for sig selv. ”Blev du mættet?” spurgte han roligt, et sted også for at skifte emne. Han ønskede ikke at hun skulle gå rundt og have ondt, men det burde vel have hjulpet bare en anelse at have ham tæt? Han lod hovedet søge en anelse på skrå til hendes ord. Han lod hende blot stryge hånden over hans bryst, hvor han kort vendte blikket ned mod det ar han havde fået. Den lille kugle var gået igennem marv og ben for at gå ud igennem hans skulderblad, en smerte som han ikke kunne glemme! Ligesom det lyn han var blevet ramt af. Han lod roligt sin hånd falde over hendes mod hans bryst, hvor han vendte blikket mod hende. ”Jeg har det fint,” forsikrede han hende, som et mildt smil gled over hans læber. Hun bekymrede sig for meget om ham! Han førte roligt hendes hånd op til hans mund, hvor han skænkede hendes håndryg et blidt kys. ”Desuden har jeg ikke lyst til at hvile mig endnu,” tilføjede han roligt. Nu havde han endelig fået hende tilbage, så ville han da klart også udnytte tiden! Han ville ikke bare lægge sig hen og sove, et sted var han bange for at han ville vågne op og være alene igen. Hvis dette var en drøm, havde han klart lyst til at blive her. Han lagde sig roligt ned over hende, hvor han sendte hende et skævt og muntert smil. ”Trygler du ikke lidt mere for mig?” spurgte han drillende, som han lænede sig ned og skænkede hendes hals et blidt kys. At han virkelig havde fået en sensuel dæmon til at trygle for at trække den videre, det ville han virkelig ikke glemme! Det morede ham virkelig! Selvom han også var overbevist om at hun ville komme stærkt igen, for om han ville det eller ej, så var dette virkelig hendes hjemmebane.

[Deleted]

Leah havde virkelig glemt hvor godt det føles at have en mand så tæt på sig. Det var jo trods alt en af de ting som hun havde givet afkald på efter alt det med Ryan sidst de havde set hinanden. Hun ønskede bare ikke at han skulle påtage sig flere forpligtelser end det som godt måtte være i den anden ende, for.. hun ville virkelig ikke være alt for afhængig af ham, også selvom hun slet ikke havde noget imod at være omkring ham på denne her måde. Han fyldte hende altid med et velvære som intet andet, det var end ikke noget som hun ville skjule. Hun afslørede det vel også tydeligt, nu hvor hun lod ham komme tæt på sig, nu hvor hun heller ikke havde været tæt på nogen andre? Ikke fordi at hun ville køre mere rundt i det, men hun nød virkelig at have ham tæt på sig og specielt når det var ham for det var noget.. specielt. Det var noget specielt som hun ikke rigtigt kunne beskrive med nogen former for ord, men det var der og det var det som gjorde det til noget ganske særligt. Mæt var hun langt fra, men hun var mættet nok til at hun ikke behøvede at tænke på smerten, for den var ophørt, hvilket i den grad måtte lette hende. Ryan havde en betydning for hende, selvom hun ikke var meget for at erkende det, så havde hun virkelig følt sig ensom mens de havde været adskilt, også selvom hun vidste at det havde været hendes skyld. Lige hvad Ryan måtte føle for hende, var hende temmelig ukendt og det var heller ikke fordi at hun ville rode rundt i det, for det ville hun ikke. Hun ville egentlig bare nyde tiden og tage med hjem igen når han igen følte sig stærk nok til at kunne gå, for hun havde virkelig været skræmt sådan som han havde set ud! At se ham så tilskadekommet var virkelig noget af det værste af det hele, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Han fik hende kun til at smile. ”Virkelig..? Og.. hvorfor vil du ellers være mig så tæt, Ryan?” spurgte hun roligt. Et sted så fiskede hun jo efter ledetråde, selvom hun prøvede at gøre det så diskret som det nu var hende menneskelig muligt. Hun strøg roligt hånden over hans kind, som han endnu en gang valgte at trække sig op over hende, selvom det slet ikke var noget som hun havde det mindste imod på nogen måde overhovedet! At han havde det fint, var noget som hun var glad for, også selvom hun ønskede at han skulle hvile. Han havde i den grad også brug for det efterhånden, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig skulle komme til stykket. At han tog omkring hendes hånd og skænkede den et kys.. hun måtte erkende, at hun slet ikke kunne huske, at have set ham så.. kærlig og omsorgsfuld for hende, så selvfølgelig var det noget som gjorde hende noget så frygtelig glad. Hun smilede let som hun mere end glædeligt valgte at besvare hans kys. Hånden sammenflettede hun forsigtigt ind med hans egen, også mest for.. at holde ham helt tæt på. ”Jeg klarer mig nu, Ryan..” svarede hun roligt. Helt mæt var hun ikke. Hun kunne ikke huske hvornår hun sidst havde været det. ”Og.. er det dig som ønsker en omgang nummer to?” tilføjede hun en anelse drillende, selv uden at det tydeligt forførende smil falmet fra hendes læber.

[ryan]

Ryans lyster var måske utrolig store, han skulle snart bare se en kvinde og så var han tændt og ønskede hende tæt, men det var noget helt andet med Leah. Hun tiltrak ham på en hel anden måde, ikke fordi at hun var sensuel dæmon, for det betød slet ikke noget for ham, ja hun kunne måske udfylde hans vildeste fantasier og mest saftige drømme, men.. det var hvad han ønskede at gøre ved hende. Han ønskede at tilfredsstille hende, selvom det denne gang nok kun var ham som havde nået sit klimaks, uanset så var det også kun fordi at hun havde brug for hans nærvær og derfor var langt mere udholdende end det som han selv kunne hamle op med. At hun spurgte ind til hans ord, undrede ham et sted ikke, selvom han ville ønske at hun havde ladet det ligge. Han sukkede lydløst for sig selv. Han var ikke særlig god til det med følelser, selvom han denne gang var langt mere omsorgsfuld og kærlig imod hende end det som han havde været førhen, men det var også kun fordi at han ønskede at vise hende sin gode side, vise at han holdt af hende og ønskede hende, for at gøre deres forrige møde godt igen, for han vidste godt at han havde såret hende, det havde han da tydeligt kunne fornemme på hende, og han havde ikke ment et eneste ord, så han ville gerne have hendes tilgivelse, godt nok havde hun sagt at hun havde tilgivet ham, men.. det kunne han ikke helt tro på, derfor ville han gerne kæmpe for at vise hende at han ikke havde ment de ord. Han trak vejret dybt og pustede det ud i et næsten opgivende suk. ”Det ved jeg i..” Han stoppede sig selv, som blikket faldt på hendes smil. Det gik op for ham at han brugte den samme undskyldning gang på gang ’det ved jeg ikke’, men det var jo faktisk løgn. Hvorfor han prøvede at holde sig selv for nar vidste han ikke, men han ville bare ikke virke.. svag. Han var allerede blevet gjort så blød i forvejen at det var direkte.. forfærdeligt! ”Jeg nyder at være dig tæt, fordi jeg.. holder af dig,” svarede han stilfærdigt og i en langt mere dæmpet tone, som han vendte blikket ned ad sig selv, blot for at undgå hendes blik. Han vendte dog hurtigt de dybblå øjne imod deres hænder, da hun valgte at sammenflette deres fingre, hvilket fik et mildt smil til at glide over hans læber. Det sitrede helt i ham, som hun valgte at besvare hans kys, hvor han slap et næsten fredfyldt suk, som det blev brudt igen, hvor et saligt smil gled over hans blege læber. Han nød virkelig at mærke hende på denne måde! Hendes kys, hendes berøringer, det hele var så.. underligt beroligende. Alt føltes okay, når han var sammen med hende. At hun klarede sig, lettede ham dog, for han ønskede ikke at hun skulle gå rundt og have ondt. Et morende og dog kækt smil gled over hans læber til hendes ord. ”Selvfølgelig ønsker jeg en omgang nummer to.. hvis ikke en omgang nummer tre,” svarede han drillende, selvom det jo et sted var sandt. Han elskede at være hende tæt, at være i stand til at mærke hver centimeter af hendes gudeskønne krop. Han skænkede hendes kind et blidt kys, som han klemte blidt omkring hendes hånd.

[Deleted]

Måske at Leah havde fortalt Ryan at hun tilgav ham og det gjorde hun skam også, for ellers ville hun heller ikke have fortalt ham det. Hun var selv skyld i det, hvilket også var noget som hun var fuldkommen overbevist om. Hun havde jo trods alt brugt det sidste lange stykke tid på at tænke over det og hun var kun kommet frem til en konklusion; Det havde jo været sandt. Det hele og alt det som han havde fortalt hende, havde jo været sandt og den tanke var slet ikke noget som hun ønskede at tænke på, for det var faktisk også noget som gjorde noget så frygtelig ondt. Var hun ikke mere værd end det? Det var det som gjorde hende frygtelig usikker. Hun ønskede vel egentlig bare at vide, at han så mere i hende end bare.. det her? En som man kunne hygge sig med i sengen i tide og utide, for det var noget som hun efterhånden var så frygtelig vant til, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det bare noget som hun måtte indse. Hun havde været en hore, hun var ikke noget andet end en simpel prostitueret og jo mere hun tænkte over det, jo mere kunne hun faktisk væmme sig over sig selv! Hun bed det bare i sig lige nu. Hans ord var nu alligevel noget som overraskede hende. Han holdt af hende? Et sted så vidste hun ikke i hvilken retning at hun skulle tolke det. Om det var i den retning som hun håbede og bad til eller.. om det bare var på en.. ven-måde? Hun vidste det ikke og det var noget som gjorde hende langt mere usikker end det som godt var. ”Hvordan skal den forstås?” spurgte hun næsten forsigtigt og uden at tage blikke det fra ham. Hun frygtede ham ikke som sådan og nu hvor han havde gjort det klart for hende, at han ikke var sur på hende eller lignende, så turde hun også godt at kigge ham i blikket uden at tøve det mindste, så det var vel også bare en god ting? Hendes hjerte bankede en anelse hurtigere nu. Hun havde fået stillet den værste sult, også selvom det kun var ham som havde fået lov til at opnå det klimaks, så var det nu heller ikke noget som hun sagde noget til. Generelt, så var det faktisk frygtelig sjældent at hun fik lov til det i det hele taget, men det var vel bare ting som man vænnede sig til? Det var om ikke andet det som hun var vant til, også fordi at det var de færreste som havde den udholdenhed som skulle til, netop for at stille hendes slags tilfreds, så det var vel heller ikke noget som direkte kunne bag på nogen som helst? At han var klar til en runde mere forundrede hende nu heller ikke, også selvom.. hun ville da vide hvad hun stod med, også selvom hun da bestemt heller ikke ville sige nej til det. Det var faktisk umådelig rart at have ham så tæt på igen. Det var først nu at hun følte at det hele nok skulle gå, hun havde hans favn at søge til og alt føles.. helt som det skulle. Hun grinede ganske let. Tydeligt lokkende og ikke mindst forførende af sig, men det var jo så bare det. ”Tror du virkelig at du kan holde til to omgange til? Du skulle jo nødigt anstrenge dig.. Du har brug for hvilen,” påpegede hun roligt og med en stilfærdig stemme. Hun trykkede let omkring hans hånd, som hun roligt lagde sig helt tæt ind til ham. Hun havde det bedst når hun kunne mærke ham helt tæt på.

[ryan]

Det var en befrielse at ligge hos Leah igen. Ryan vidste godt at det hele ikke var løst endnu, for han vidste at hun stadig havde det dårligt over alt det som han havde sagt, hvilket også var grunden til at han var så kærlig og omsorgsfuld overfor hende, så hun ville finde ud af at han mente det, når han sagde at han ikke havde ment et eneste ord som han havde sagt til hende den aften, for det havde han virkelig ikke! Jo han var blevet vred, han var blevet grøn af misundelse og utrolig jaloux, hvor alt bare var fløjet ud af ham, men han holdt af hende, han væmmedes ikke ved hende, for hvordan skulle han kunne det? Hun var så smuk, godt nok var hendes ydre perfekt, men hendes indre var mindst lige så smukt som hendes ydre, han ønskede ikke at miste hende og han havde ikke gjort andet end at fortryde alt det han havde sagt efter at det havde forladt hans mund. Han havde ikke gjort andet end at tænke på hende i den tid han havde siddet i en celle og selv under kampen havde han tænkt på hende. Det var gået op for ham at hans liv var elendigt uden hende i det! Hun gav hans liv et mening i stedet for at han bare rendte rundt og dræbte folk og voldtog kvinder. Han var en hel anden mand, når han var sammen med hende, en bedre mand, og det var også den mand han ønskede at vise hende at han var, han ønskede at leve op til hendes forventninger. Blikket søgte ganske let mod hende til hendes spørgsmål. Var det ikke indlysende? Han blinkede let med øjnene. ”Det..” Han holdt inde, som han næsten betragtede hende undrende. Det var vel også tydeligt at hendes spørgsmål kom bag på ham? I hans øjne var det indlysende, men det var også kun fordi at han vidste hvad han mente. Han trak svagt på skuldrene. ”.. som jeg siger det vel?” Han tænkte sig kort om, inden han igen vendte blikket mod hende, det var vel også en mulighed for at gøre op i det som han havde sagt til hende sidst? ”Jeg væmmes ikke ved dig Leah, det kan jeg ikke. Jo, du har måske lagt i med mange mænd, været en prostitueret, men.. jeg lovede at få dig fri fra det sted, og det fortryder jeg ikke. Jeg har ikke gjort andet end at tænke på dig, siden.. den aften. Jeg har længtes efter dig, savnet dig og ikke mindst manglet dig ved min side,” svarede han sandfærdigt, som han betragtede hende med ganske roligt blik, hvor han løftede sin ene hånd og strøg den blidt over hendes kind, imens han sendte hende et mildt smil. Han ønskede ikke at lyve for hende og han kunne ligeså godt lade vær med at lyve for sig selv og acceptere tingene som de var! Hendes latter var noget som satte et sug i hans bryst, hvor han nærmest følte at hans hjerte måtte slå igen. Han blinkede let med øjnene. Han havde virkelig glemt hvor dejlig en latter hun egentlig havde, selvom det heller ikke var tit han fik lov til at høre den, de skændes jo altid. Han fnøs kort, som han roligt slap hendes hånd, for at lægge armene omkring hende, hvor han trak hende over sig. Smerten i brystet bed han i sig, for den skulle ikke forhindre ham i at hygge sig og more sig med hende! ”Anstrenge mig? Må jeg blive fri! Det var ingen sag at pirre dig,” svarede han drillende, som han blinkede morende op til hende, inden han selv slap en kort latter, der faktisk var oprigtig. Han løftede ganske let hovedet, for at fange hendes læber i et lidenskabeligt kys.

[Deleted]

Leah var stadig frygtelig usikker på alt for mange ting, også selvom hun ikke reagerede som hun normalt ville have gjort det. Igen så var det en mærkværdig påvirkning at Ryan havde på hende, selvom det ikke altid var noget som hun anså som nogen dårlig ting, for det var faktisk utrolig rart at hun havde nogen at henvende sig til på denne her måde, for det var heller ikke noget som hun var vant til, det var noget som hun tydeligt også kunne sige med en klar ærlighed. Hun var altid vant til at rende rundt selv, passe sine egne ting, stille sine lyster, slå ihjel og ellers bare leve livet, selvom det klart havde ændret sig efter at Ryan var kommet ind i billedet. Lige hvordan han kunne have den påvirkning af hende, og ikke mindst hvorfor, var slet ikke noget som hun kunne forstå sig på, men det havde han og et sted så var det også en tanke som glædet hende. Hun havde en favn at søge til, en mand som hun slet ikke lystede at slå ihjel, selv efter at hun havde været ham så tæt og endda også flere gange. Lige i hvilken retning at hun skulle tolke hans ord, var noget af det som i den grad også gjorde hende meget usikker, selvom hun dog agtede at finde ud af det før eller siden. Hun vendte blikket ganske roligt mod ham og med den næsten spørgende mine. Måske at det var åbenbart for ham, men det var det i den grad ikke for hende! Hans ord lettede hende, også selvom hun ikke vidste helt præcist hvordan den skulle forstås, men det var nu så bare sådan at det nu måtte være når alt endelig måtte komme til alt. Hun sendte ham et stille smil. At han holdt af hende, glædet hende. ”Det er du den første som siger til mig.. hvor jeg kan fornemme at du faktisk mener det,” sagde hun stille. Sandt var det. Han kommenterede ikke hendes ydre på den samme måde som så mange også havde valgt at gøre det, selvom det nu heller ikke var noget som hun ville fortælle ham. Det var vel irrelevant på sit vis? Hun lagde sig tæt ind mod ham, hvor hun igen roligt lod hånden finde hvile mod hans bryst, hvor hun strøg det ganske let med tomlen. Hun havde virkelig glemt hvordan det var at ligge så tæt ind til ham, mærke den tryghed som han alene havde været i stand til at skænke hende, for den følelse havde virkelig været.. utrolig. Hun havde aldrig følt sig så alene som det hun havde gjort uden ham, selvom der sikkert havde været mange steder som hun kunne søge mod, men hun havde ikke gjort det af den grund. At han direkte havde manglet hende, at han havde tænkt på hende, det var alt sammen noget som igen førte til at hun følte at hun var et individ med betydning. Hun var nok sølle og usikker og der skulle ikke meget til for at vælte hende af pinden, men hun var nu den som alligevel lagde mærke til de små ting og det var virkelig noget som hun måtte nyde noget så frygtelig godt af, det var slet ikke noget som man skule tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun lod sig blive trykket ind mod ham, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile et morende smil. I sig selv, så var det sjældent. Hun lod hånden i stedet for, ganske roligt stryge mod hans kind. ”Det var,” påpegede hun morende. ”Nu er jeg ved styrke igen.. hvem tror du så kommer til at bede og trygle næste gang?” Hun blinkede let til ham. Hun var jo trods alt på sin hjemmebane!

[ryan]

Hvorfor Ryan blev så blød og helt anderledes når han var sammen Leah forstod han virkelig ikke, for hun var bare en sensuel dæmon, en prostitueret og alligevel havde hun fanget ham i sit spind, hvor han ikke engang havde lyst til at slippe ud af det igen. Han var kommet til at holde af hende og nok mere end det som han lige ville gå og indrømme for sig selv, og da slet ikke for hende! Eller.. et sted ville han jo gerne have at hun vidste hvordan han havde det med hende, for så forstod hun ham måske bedre, men.. hvordan skulle han få det formuleret uden at det lød direkte dumt? Han ønskede ikke at åbne op for at hun så skulle få chancen for at le ham direkte op i ansigtet, for så var han bange for at han vred halsen om på hende. Men på den anden side, hver gang han havde prøvet at åbnet op havde hun kun smilet og blevet glad, så mon hun overhovedet ville håne ham? Han vendte roligt blikket mod hende, hvor han prøvede at læse hendes reaktion. Hun sendte ham et smil, så ud til at være glad for hans ord, så.. han kunne vel godt fortælle hende det? ”Det er klart at du fornemmer at jeg mener det, når jeg også gør det,” svarede han stilfærdigt, hvor han betragtede hende alvorligt, som tegn til at han mente sine ord og ikke bare lavede sjov. Han løftede sin hånd, hvor han lod en finger følge hendes smukke og perfekte ansigtstræk, i et blidt kærtegn, hvor det milde smil ikke ville forlade hans læber på noget tidspunkt. Han trak vejret dybt, som han nærmest mandede sig op for at få alt sagt, så hun ikke stod tilbage med ubesvarede spørgsmål. ”Jeg ønsker ikke at miste dig Leah. Jeg nyder dit selskab, og ikke bare fordi du er sensuel dæmon, men fordi du.. du ændrer mig, du har givet mit liv en hel anden betydning, det har jeg da i hvert fald fundet ud af i den sidste tid,” svarede han sandfærdigt, hvor han sendte hende et prøvende smil. Han ønskede ikke at lyde direkte dum, selvom han selv følte sig sådan og et sted var han bange for at hun fandt hans åbning som en mulighed for at håne ham. Han følte sig helt ubehageligt sårbar når han åbnede op på denne måde og han brød sig ikke om det, specielt fordi han var usikker på hvordan hun ville reagere. Blikket vendte han roligt mod hende, som han havde fået hende trukket op på sig, hvor han lagde sig godt til rette under hende. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord og blinkede drilsk til hende med det ene øje. Han vidste at hun havde ret, for dette var jo faktisk hendes hjemmebane og ikke hans. ”Ha! Du får mig aldrig til at trygle!” svarede han lettere selvsikkert og næsten med et udfordrende glimt i blikket. I hans verden, var det altid ham som var den dominerende og den som tog kontrollen, men han kunne næsten gætte sig til at hun var den med kontrollen normalt i sin hverdag. Hans øjne gled halvt i som hun strøg ham over kinden, hvor han betragtede hende med et næsten.. kærligt blik. Han løftede sin ene hånd, hvor han lod sin tommel stryge hende over læberne, imens han næsten betragtede hende undrende og vurderende. ”Jeg vil have dig med hjem igen,” hviskede han roligt, måske et stort emneskift, men han mente det og hun skulle vide at han oprigtigt ønskede det!

[Deleted]

Leah faldt virkelig bare til ro når hun var sammen med Ryan, så det var egentlig heller ikke noget som måtte sige så lidt. Det var kun sammen med ham, at hun følte oprigtigt for at kunne slappe af. Der var ikke noget som hun havde brug for at tænke over på denne her måde, så selvfølgelig var det også noget som hun var frygtelig taknemmelig for, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Også selvom han efterlod hende med så mange reaktioner og så mange forskellige påvirkninger som hun ikke rigtigt kunne finde hverken hoved eller hale i, så.. prøvede hun sig i det mindste frem. Hun hånede ham ikke for at åbne op. Han havde jo også gjort det tydeligt at han ønskede at hun skulle gøre det samme, og hun prøvede selvom det ikke var nemt. Nu var hun jo så gået et massivt skridt tilbage i sin personlige udvikling, for nu var hun igen nået til det punkt, hvor hun virkelig var panisk bange for at gøre noget forkert, for det var slet ikke noget som hun ønskede på nogen måde! Hun hadet til dels at han skulle have den påvirkning af hende, for hun vidste slet ikke hvad det betød eller noget som helst og hun kunne ikke fordrage når hun ikke havde kontrol på det som skete omkring hende! De isblå øjne søgte stille til hans skikkelse som han fortsatte sin tale. Hvert et ord som han skænkede hende, var noget som kun fik hendes hjerte til at hamre mere og mere fast mod hendes bryst. Hun ønskede ikke at håne ham for at åbne op. Nej, hun ønskede snarere at belønne ham, for det fik hun da langt mere ud af! ”:.. Skal det være en god ting?” spurgte hun næsten forsigtigt. At han ikke ønskede at miste hende, var noget som lettet hende, for.. hun ønskede jo heller ikke at miste ham, også selvom det havde været et mindre kaos, så havde det i den grad også været hendes egen skyld – igen! At han blotlagde sig på den måde, var faktisk noget som hun godt kunne lide. Det var noget som nærmest.. fristede hende til at gøre det samme og selvfølgelig var det også noget som havde en ekstrem stor betydning også set i hendes øjne, for det havde det virkelig! Hans ord fik hende til at smile. ”Skulle det være en udfordring?” spurgte hun. Hun skulle nok få ham til at trygle og bede, hvis det endelig var det! Og hun vidste helt præcist hvor hun skulle ramme en mand og nu hvor det heller ikke var første gang at hun var tæt på ham, så havde hun sine egne måder hvorpå at hun nok skulle få ham til at bede og trygle om mere. Hun var ikke en sensuel dæmon for ingenting, så hun vidste godt hvilke knapper hun skulle trykke på. Hun havde jo trods alt gjort det før, også selvom det kun havde været en lille demonstration i ren vrede og fortvivlelse tilbage dengang, men det ændrede jo ikke det helt vilde for hendes vedkommende. Hans kærtegn af hendes ansigt, var noget som tydeligt måtte få hende til at lukke øjnene af det rene behag, for det var virkelig en ekstrem dejlig fornemmelse at sidde igen med, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af. At han ønskede hende med hjem, glædet hende. Hun vendte blikket roligt mod ham. ”Så snart at du føler du har styrken, Ryan.. så kan vi tage hjem,” hviskede hun blidt. Selv den tanke glædet hende og det var også tydeligt!

[ryan]

Ryan kunne nok mærke Leahs krops reaktioner, men det var til tider svært at finde ud af hvad hun egentlig følte og tænkte på. Han kunne i princippet bare gå ind og læse hendes tanker, hvilket klart også ville hjælpe ham langt mere! Men han respekterede hende for meget til at ville gå ind og nedbryde hendes mest private sted. Han kunne dog tydeligt mærke hvordan hendes krop faldt til ro ved hans berøringer og ord, hvordan det satte hendes hjerte til at slå hårdere imod hendes bryst, hvor han næsten gik ud fra at det var fordi at hun kunne lide dem? Hun smilede i hvert fald og virkede glad, så mon ikke? Han lænede sig ned og skænkede hendes læber et lidenskabeligt kys, hvor han brummede lettere af behag, inden han trak hovedet en anelse tilbage igen, hvor et muntert smil gled over hans læber. ”Det tror jeg nok,” svarede han stilfærdigt uden at smilet ville falme. Han lod hovedet søge en anelse på sned, som han kort betragtede hende eftertænksomt. ”Det er nyt.. et sted skræmmende at du kan ændre så meget på mig og påvirke mig så meget, men.. jeg nyder det. Det er gået op for mig at mit liv var ensformigt, som en cyklus der gik igen og igen, indtil du brød den og førte mig hen ad en ny vej, og det fortryder jeg ikke,” svarede han stilfærdigt, selvom han ikke vidste om hans ord hjalp hende, for han kunne ikke rigtig selv sætter en finger på det, han vidste bare at han var glad når han var sammen med hende, han følte sig oprigtig når han var sammen med hende. Han løj ikke for hende, for det fik han ikke noget ud af, desuden ville han gerne gøre det godt igen, for han brød sig ikke om at såre hende – underligt nok, men det gjorde et sted ondt at vide at han havde gjort hende fortræd på den måde, det var hans skyld at hun ikke havde været en mand nær, fordi han havde sagt alt det til hende, selvom han fortrød det til den bitre ende! Han var dog glad for at hun havde opsøgt ham igen, for ellers var han ikke endt her med hende. Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor han betragtede hende lettere vurderende. ”Tja.. jeg tror ikke at du kan gøre det,” svarede han en anelse overlegent og kækt, selvom han faktisk vidste at hun var i stand til at få ham bede og trygle, for hun var trods alt sensuel dæmon, hun kunne få ham til hvad som helst hvis hun brugte sine kræfter mod ham, selvom at det klart ville være snyd! ”Så ja.. det var en udfordring,” svarede han morende og blinkede lettere udfordrende til hende. At hun lukkede øjnene ved hans berøring, var noget som fik ham til at smile ganske let, for det glædede ham at han havde den effekt på hende, det gav ham følelsen af at han stadig kunne gøre noget godt og ikke bare ødelægge det hele for hende, for det ønskede han ikke. ”Det vil jeg så se frem til,” svarede han i en dæmpet og dog sandfærdig tone, som han let fjernede nogle af hendes mørke lokker fra hendes ansigt, som han strøg dem om bag hendes ører. Blikket tog han ikke fra hende, som det var blevet ham umuligt. Hun havde altid været god til at fange hans opmærksomhed og interesse, det havde hun gjort helt tilbage under deres første møde, selvom det møde vidst ikke var til at prale af.

[Deleted]

Leah havde virkelig bare brug for at vide hvor hun stod med Ryan. Det var heller ikke fordi at det var en enkelt ting, for det var det ikke. Det at hun valgte at åbne sig sådan overfor nogen, var frygtelig nyt, det var skræmmende, men han gav hende trods alt også lysten til at prøve noget nyt og det var alligevel rart på sit vis. Hun ønskede ikke at han skulle være vred på hende, også fordi at hun vidste at hun havde lavet en masse som hun slet ikke burde og det var nu heller ikke noget som hun kunne gøre for den dag i dag. Hun ønskede at være et bedre menneske og et bedre væsen end det som hun havde været fra før af, men nu hvor hun stod her som hun gjorde det den dag i dag og med de ord som han havde kastet i hovedet på hende på den mest forfærdelige måde som hun nogensinde havde været ude for, så var det selvfølgelig noget som gjorde meget, også for hendes del. Ganske vidst havde hun været knust over det, og det havde gjort frygtelig ondt, men hun havde taget ved lære af det, og det var vel også det vigtigste? Hans ord var noget som gjorde hende glad og alligevel usikker, for hun havde ikke nogen anelse om hvor fanden hun stod med det hele i hænderne. Hun vidste ikke hvor hun havde ham og hun vidste ikke hvor hun havde noget som helst! ”Du… får det til at lyde som var jeg noget.. særligt, Ryan,” påpegede hun stille og næsten med en forsigtig stemme. Hun ønskede ikke at gøre ham irriteret netop fordi at hun ikke forstod hvad han ville frem til, men hun kunne i den grad heller ikke få sig selv til at håne ham for at åbne op, for han gav hende lysten til det samme, selvom hun slet ikke vidste hvordan hun skulle gøre det! ”Men… det.. det samme har du jo også gjort for mig.. Det knuste mig at høre din mening om mig..” Hun bed sig let i læben. Hun var faktisk bare ærlig overfor ham og ærlighed kom man vel også længst med? At blive kaldt væmmelig, en simpel prostitueret og horeunge, var noget af det værste som hun havde hørt og specielt fordi at det var noget som han havde kaldt hende! Hun puttede sig ganske forsigtigt ind til hans skikkelse. Hun sendte ham et morende smil. At udfordre en sensuel dæmon på hendes område, var bestemt heller ikke noget som han ville få det mindste ud af og det var noget som hun nok skulle vise ham! ”Du tror ikke på at jeg kan gøre det?” Hun vendte blikket mod ham. At det jo så var en udfordring, var noget som morede hende, for så skulle hun skam nok få ham til at trygle og bede om at trække den videre. Hun vidste jo også helt præcist hvordan hun skulle gøre det, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit også for hendes vedkommende! Han kunne gøre meget godt, men han havde i den grad også gjort meget skidt, ligesom set på deres første møde, hvor han faktisk havde valgt at voldtage hende i stedet for. den tanke var nu heller ikke noget som hun tænkte mere over den dag i dag, for hun ville slet ikke kunne se sådan på ham. Ikke når han havde vist sig at være en anden mand i dag, for det var noget af det som hun var mest taknemmelig for – at han faktisk havde ændret sig. ”Mhmm.. Også mig..” hviskede hun roligt, som hun denne gang valgte at trække sig hen over ham og derved tvinge ham ned på ryggen. Bevidst så undlod hun at lægge vægt p hans bryst, netop fordi at hun vidste at han var øm og havde ondt. Hun lod blikket søge direkte til hans, lokkende og fristende. Hun kunne jo lige så godt bare.. gå i gang?

[ryan]

Ryan vidste godt at han havde gjort meget ondt mod Leah, både fysisk som psykisk, men det fysiske havde mest været i starten hvor han havde mødt hende, hvor det psykiske mere var kommet med tiden, efter at han var begyndt at holde af hende, selvom han faktisk ikke helt forstod sig på de menneskelige følelser, for.. hvis man holdt af nogen, hvorfor så ikke vise det i stedet for at sige det stikmodsatte af hvad man følte og mente? Det forvirrede ham, men det var som om at han arbejdede imod hans egen lyst til at fortælle hende hvordan han havde det med hende. Et let smil gled over hans blege læber ved hendes ord, hvor han tydeligt kunne høre på hende at hun var en anelse usikker. Et sted gik det ham selvfølgelig på at hun ikke vidste hvor han ville hen med sine ord, for det var vel ikke så svært at se igen? Men han gad ikke hidse sig op over det, for det fik han desuden ikke det mindste ud af, han kunne ligeså godt bare mande sig op og sige hvad han virkelig følte for hende, så hun ikke kunne være i tvivl, men.. han kunne bare ikke få ordene over sine læber! ”Du er noget ganske særligt for mig Leah,” svarede han i en lavmælt tone, hvor de dybblå øjne hvilede på hende med en mindre varm glød, så varmt det nu var en vampyr muligt. At det havde knust hende at han havde sagt de ord om hende, undrede ham ikke, selvom det ikke ligefrem hjalp på samvittigheden, men med det han havde kaldt hende havde han heller ikke fortjent at føle sig godt tilpas med det. Han nikkede ganske svagt. ”Det.. det ved jeg godt, og det er jeg ked af Leah. Det var ikke min mening at gøre dig oprevet eller såre dig,” svarede han dæmpet, som han vendte blikket nedad, næsten som han skammede sig, hvilket også var præcis det han gjorde. Han ville gerne gøre det om hvis han kunne, men på den anden side, så havde han også lært på den hårde måde, at han ikke kunne undvære hende, at han holdt af hende og manglede hende.
At udfordre en sensuel dæmon på hendes hjemmebane, var måske ikke særlig smart, men et sted var det også for at finde ud af hvor Ryans grænser gik når det kom til hende, hvor udholdende han egentlig var, selvom hun kunne gøre det så let som ingenting, for med hendes evner indenfor erotikken, så havde han jo faktisk ikke en eneste chance. Det morede ham dog, desuden så kunne han ikke lade vær med at udfordre hende, for det var jo typisk ham. Han rystede let på hovedet med det kække smil om læberne. ”Nej.. der skal beviser til før jeg er overbevist,” svarede han stilfærdigt og lettere selvsikkert. At få hende med hjem, var noget som han ville se frem til, for han havde manglet hende i det sidste stykke tid, selvom han ikke havde været hjemme i lejligheden, for han havde slet ikke forladt Manjarno, netop fordi han havde tilbragt tid i en lille celle, blot for at vente på at han skulle i dødskamp. Han vendte blikket lettere overrasket op mod hende, da hun valgte at trække sig hen over ham, for at tvinge ham ned på ryggen. Et morende og noget så udfordrende smil gled over hans læber, da han havde sine anelser om hvad hun ville i gang med. At hun ikke lagde vægten på hans bryst, var dog noget som han var glad for, for nok han var udholdende men selv en vampyr kunne have så ondt at der ikke skulle meget til før de beklagede sig – ligesom nogle brækkede ribben. Hendes lokkende og fristende blik, var noget som kun morede ham, hvor han blinkede lettere udfordrende til hende.

[Deleted]

Leah vidste ikke helt præcist hvorfor hun fandt sig i det, men Ryan havde jo stadig gjort meget ved hende psykisk og det var i den grad heller ikke fordi at hun brød sig om den tanke eller fornemmelse! Hun havde altid gjort det som passede hende, men det kunne hun sjovt nok ikke når han var der og omkring hende, hvilket i den grad også måtte frustrere hende forbandet meget. Hans mening om hende, var noget af det værste som hun længe havde oplevet, men hun havde vel i bund og grund heller ikke noget andet valg end at acceptere at sådan var det? At hun ikke var noget som var værd at samle på? At hun var tvunget til at finde en mand eller en million og bare nyde livet som hun altid havde gjort det, med andres mænds blod på hænderne? Tanken havde ikke været videre fristende, men Ryan havde skam også gjort meget godt for hende. Han havde fået hende til at indse at hun var meget værd, selvom hun slet ikke følte sig sådan. Hun var faktisk utrolig usikker af sig og det var en tanke som hun slet ikke brød sig om på nogen som helst måde overhovedet! Hun vendte blikket stille mod ham. At hun var noget særligt for ham, var noget som kun fik hendes hjerte til at hamre og slå fast mod hendes bryst. Det var ikke noget som nogen nogensinde havde fortalt hende før, så selvfølgelig var det noget som betød meget for hende. Det lettede hende og det beroligede hende at høre, hvis hun skulle være helt ærlig. Hun betragtede ham stille og ikke mindst med en ganske så usikker mine. Han forvirrede hende virkelig og det var noget som hun slet ikke brød sig om! Hun rystede let på hovedet. ”Sket er sket, Ryan..” afveg hun stille. Hun vidste da slet ikke hvad hun skulle sige!
At udfordre en sensuel dæmon på hendes hjemmebane, skulle Ryan nok finde ud af, ikke var det smarteste valg! Selvom Leah virkelig nød at være sammen med ham, for det gjorde hun virkelig, så var det slet ikke noget som ændrede på det faktum, at hun måske slet ikke.. burde være der? Han var kommet til skade, han var kommet galt af sted og her lå de og skulle til en omgang nummer to? Denne gang var det dog hende som stod med alle fordelene. Hun havde ikke længere ondt, også selvom hun på ingen måder var mættet endnu. Der skulle faktisk utrolig meget til, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så kunne hun vitterligt ikke gøre for det! De isblå øjne hvilede direkte i hans. Denne gang var det hende som skulle få ham til at tigge og bede for mere, det var slet ikke noget som man skule drage det mindste tvivl om overhovedet! Hånden lagde hun varsomt mod hans bryst og lod den roligt søge nedover hans mave. Han skulle nok finde ud af, at det slet ikke havde været det smarteste at gøre, også selvom det slet ikke var noget som gjorde hende det mindste, for hun nød og elskede faktisk at være sammen med ham, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. ”Den overbevisning må jeg jo så arbejde på, ikke sandt?” hviskede hun roligt mod hans øre og med det samme tilfredse smil. Hun ville ikke lægge vægten mod hans bryst, ganske enkelt fordi at hun allerede havde fornemmet at han havde ondt, så det var jo trods alt også en ting som man måtte tage til sig. Hun lagde hovedet mod hans skulder, idet hun tildelte hans hals en række kærlige og intense kys, hvor hun selv lod tungen lege lidt med mod den kolde hud. Hånden lige så fortsatte længere og længere ned. Hun skulle nok få ham til at tigge og trygle for mere, det var hendes mål.