You belong with me

[ryan]

Som Ryan havde forladt Arenaen sammen med Leah i et mørkt lysglimt, nøjagtig som warlockerne fra arenaen også havde gjort det, så havde han fokuseret på Kroen i Manjarno, hvor de også endte med at dukke op i endnu et mørkt lysglimt midt inde i kroen, hvilket fik folk til at gispe og blive forskrækkede, som de dukkede op i det blå. Hans krop var utrolig smadret og kvæstet, han havde brugt sine sidste magiske kræfter på at få dem herhen, selvom at det eneste han havde tænkt på, var at få hende indenfor og ind i varmen så hun ikke frøs. Han havde godt lagt mærke til at hun havde været beskidt, som hun selv havde sagt så havde hun ikke haft nogen steder at søge hen, så hun havde boet ude i det åbne, hun havde ikke været tæt på nogen mand, hvilket han vidste, kunne dræbe hende på længere sigt! Han var måske jaloux over at vide at hun lå med andre mænd, men han ønskede heller ikke at hun skulle miste livet fordi hun ikke passede sine behov! Som han landede inde i kroen og mærkede hvordan varmen skyllede ind over ham, endte hans ben med at kollapse under ham, hvor han faldt sammen og endte med at falde ned i det ene bord, som han væltede. Der var ikke så fyldt, da det var sent på natten, de fleste sov garanteret, men der sad da visse personer herinde, fik noget at spise og drikke, selvom de fleste nok var på Den Brændende Flamme for at more sig. Han landede direkte på det hårde gulv, hvor hans krop skælvede ganske let. Han havde ondt over det hele, selvom hans sår var begyndt at heale, men de var stadig mudret til af den beskidte jord som han havde lagt på. Bartenderen og gæsterne i kroen skævede nysgerrigt mod dem, selvom at bartenderen så langt mere streng ud end resten, for han fandt sig ikke i at nogen kom buldrende på den måde og ødelagde tingene her, hvor det næsten kunne se ud til at de var ude på ballade. Det var dog det sidste som Ryan ønskede, faktisk ville han bare have et værelse så både ham og Leah kunne få noget hvile, hvor det skulle ikke undre ham at hun også havde brug for det. Hun måtte ikke have sovet særlig behageligt de sidste mange dage, hvis hun havde sovet udenfor under åben himmel! Måske hun havde levet elendigt på horehuset, men der havde alt det nødvendige været, mad, en seng og mænd til at stille hendes behov, ikke fordi at han brød sig om det sidste, det var jo grunden til at han havde givet hende lejligheden. Og han fortrød virkelig at han havde skubbet hende fra sig, smidt hende ud, for det havde jo slet ikke været meningen! Han satte roligt hænderne i gulvet, for at prøve på at rejse sig igen, selvom at det resultere i at hale hans krop måtte begynde at ryste, fordi han brugte sine sidste kræfter på at komme op på benene igen. Han støttede sig halvt om halvt til det væltede bord, hvor hans ben rystede da han satte fødderne i gulvet, for at se om han kunne rejse sig. Han vendte blikket mod bartenderen. ”Et værelse tak,” svarede han i en fast og dog hæs tone, der var høj nok til at manden ville kunne høre ham. Han så ikke videre tilfreds ud, selvom han ændrede blikket, da Ryan hev en pengepose frem.

[Deleted]

Det kraftige lysglimt og det at blive forflyttet på den måde, var noget som virkelig kom bag på Leah, for hun havde aldrig rigtigt brudt sig om magi som sådan. At komme direkte fra det ene sted til det andet, var altid noget som ramte hende med et tydeligt og ellers så kraftigt ubehag. Det gispede helt i hende, som fodfæstet forsvandt under hende i form af den våde og grusede grund og blev erstattet af det varme gulv, hvor hun selv røg direkte i jorden, da hun måtte dukke op i det som måtte være kroen i Manjarno. At se Ryan selv falde og direkte over i et bord som væltede, så han dernæst måtte ryge i gulvet, var noget som fangede hendes interesse, for hun var virkelig bekymret for ham og hun havde tænkt meget på ham igennem de sidste mange dage. Lige hvor mange vidste hun ikke, men det var vel egentlig også underordnet? Også selvom hun udmærket godt vidste, at det at undvære en mand igennem så skræmmende lang tid, men det var nu en straf som hun var mere end villig til at tage og som hun havde fortalt ham, så følte hun slet ikke for at skulle være sammen med en anden mand, for det efterlod hende virkelig med en forfærdelig samvittighed, så hun havde stoppet det allerede inden de var kommet helt tæt på hinanden! Hun vendte sig mod ham og ikke mindst med en mindste bekymring. ”R-Ryan..” endte hun med en dæmpet og alligevel bekymrende hvisken. Hun kæmpede sig stille op på benene og hen til ham. Hun vidste godt at hun ikke var helt så velkommen på dette sted, for hun havde kredsede meget omkring dette sted, hvor hun som regel havde oplevet det faktum, at hun blev jaget direkte væk, for hun vækkede ubehag blandt gæsterne her på stedet, selvom det ikke var noget som gjorde det nemmere for hende. Hun krøb igen stille under hans arm, så han havde noget at holde fast i, så hun også kunne hjælpe med at holde ham oppe. At få sig noget hvile, var bestemt heller ikke noget som hun ville sige nej tak til, for det var længe siden, at hun havde oplevet det faktum at hun kunne sove i en seng og faktisk bare.. hvile. Selvom han måske havde været en idiot overfor hende, så kunne hun alligevel ikke undgå at føle skyld for det hele, for hun havde jo været sammen med en anden mand, også selvom hun havde haft brug for det og at de ikke havde haft nogen forpligtelse overfor hinanden. Bartenderen tog fat i den lille pose penge, kun for at give Ryan en nøgle i gengæld. ”Værelse 24,” var alt som han sagde til dem, hvor Leah også vendte sig mod ham. ”Kom, Ryan.. Du har brug for hvile..” hviskede hun med en dæmpet stemme, som selv var præget af den bekymring som hun følte i sindet. Desuden så skulle hun have hans sår renset og få ham på top igen og.. ja, så smuttede hun vel også tilbage til gaden derefter igen? Selvom det slet ikke var noget som hun havde lyst til, så var det nu heller ikke noget som hun fortalte ham direkte eller åbent, for hun ville heller ikke give ham mere at tænke på. Hun ønskede virkelig ikke at være ham en byrde hvis hun ellers kunne blive fri for det.

[ryan]

Hvad Leahs planer måtte være, var noget som Ryan havde svært ved at regne ud. Han vidste ikke om hun var kommet tilbage, fordi hun ønskede at bo i hans lejlighed igen, et sted for at udnytte ham så hun havde et sted at være, for skulle han være ærlig? Så kunne han ikke rigtig blive klog på hende og sine egne følelser. Han vidste godt at de aldrig havde været et par og derfor havde han ikke haft nogen ret til at skælde hende ud og blive rasende, men.. han kunne jo faktisk godt lide hende, det var jo også derfor at han blev jaloux ved tanken om at hun var sammen med en anden mand. Han vidste ikke hvad han skulle gøre, men nu måtte de jo se hvordan dette møde gik, for de kom jo faktisk altid op at skændes, selvom det faktisk ikke var sket denne gang – endnu om ikke andet. At hun kom hen for at hjælpe ham op på benene igen, var noget som faktisk måtte glæde ham, for måske han ikke havde gidet at tage imod hendes blod, men han takkede bestemt ikke nej til hendes hjælp! Han var glad for at hun havde opsøgt ham igen, for ellers havde han jo stadig lagt ude på den kolde jord med regnen skyllende ned over ham. Man kunne tydeligt høre at regnen havde taget til, men Alaster havde jo også skabt en uvejr med sin kugle, et uvejr han var blevet ramt af. Han var iført et sært mundering, hvilket også var grunden til at folk skævede mod ham. Han bar det læderagtige nederdel – til mænd, nogle sandaler og mindede mest af alt om de gamle gladiatorer. Han havde bare intet sværd. Han tog imod nøglen, som han holdt i et løst greb, inden han nikkede til Leahs ord og fulgte med hende ud i baglokalerne. Han var virkelig udkørt, men det måtte hun vel også være? Han gik lettere vaklende, selvom han støttede sig op ad hende, for han kunne ikke gå uden hendes hjælp. Han vendte blikket op mod det lille nummer over dørene, hvor alle de lige tal var på højre side og de ulige på venstre. Han gjorde et let nik mod en dør længere fremme. ”Dér,” mumlede han hæst, som de kom hen til værelse 24, hvor han stak nøglen ind, for at låse døren op. Han trak nøglen til sig og åbnede døren, så de kunne komme ind, hvor han regnede med at hun ville skubbe døren i igen. Han vendte blikket rundt i det lille værelse der ikke var særlig stort. Der var en dobbelt seng, en kommode med et spejl over sig og ellers en dør ud til badeværelset, hvor det også var den dør han betragtede. ”Badeværelse,” mumlede han kortfattet, som en kort besked om hvor han skulle hen. Han var nød til at få renset sit sår, hvilket et bad vel kunne hjælpe på? Han satte selv kursen mod badeværelset, hvor han selv brugte væggene til støtte og andet som han kunne. Badeværelset var en del mindre end værelset, som bestod af et badekar, bruser, et lille skab, et toilet og ellers en håndvask. Det var et af de finere værelser de havde haft, eller faktisk det som havde svaret til pengene. Han slap hende roligt, som han faldt på knæ ved badekaret, som han begyndte at skrue op for. Han vendte kort blikket ud mod soveværelset. ”Gå du bare ind og.. hvil dig,” svarede han med den hæse stemme der dog var rolig. Han skulle bare i vandet og så skulle han nok klare sig.

[Deleted]

Leah var virkelig ikke ude på at udnytte Ryan. Hun havde virkelig været oprigtigt bekymret for ham, så det var vel også noget som skulle have lov til at give en eller anden form for udtælling i den anden ende? Hun havde virkelig ikke bedt om det kaos som hun havde fået, også selvom hun vidste at det var hendes egen skyld. Hun holdt af ham og det var virkelig også den eneste grund til at hun var blevet væk fra ham, også fordi at han havde gjort det så tydeligt, at det var et ønske som han havde været i besiddelse af. Han havde været vred på hende af grunde som hun egentlig ikke kunne forstå, for de havde jo aldrig været et par, så.. de havde jo altid haft hver deres liv. Nu hvor hun havde muligheden for at gøre lidt igen for alt det andet som han havde gjort, så var hun også glad. Om ikke andet, så kunne hun få lov til at føle sig bare en smule nyttig og det var noget som hun i den grad også var glad for i den anden ende. Hun støttede ham som han fik nøglen, hvor hun førte ham med sig ned af døren bagerst i kroen, for at komme ned til værelserne. Selv ønskede hun egentlig bare at få ham ind, så sårene kunne renses og så få ham i seng, så han kunne hvile. Selv så måtte hun jo bare tage det hele derfra og så finde ud af hvad hun selv skulle gøre. Hun støttede ham så godt som hun nu kunne, for selv hun kunne godt ruge en god hvil, selvom.. ja, det var jo hans værelse, for han havde betalt for det. Hun trak vejret dybt og hjalp ham indenfor, hvor hun skubbede døren i med foden, så de endelig kunne få lov til at være lidt alene, uden at skulle frygte for at en warlock eller noget andet måtte komme i nærheden. Hun hadet når folk stirrede efter hende, også fordi at hun var hvad hun var, men hvad pokker skulle hun sige? Hun kunne jo ikke gøre for det! ”Badeværelset.. okay,” mumlede hun dæmpet, som hun stille lod ham vandre i retningen af det så han kunne komme derud. Hun slap ham som han nærmest måtte falde på knæ ved siden af badekaret, hvor hun så til med en bekymring. Selv kunne hun godt bruge et bad og en god og lang hvil i en varm seng, men det var ikke noget som hun som sådan følte, at hun havde retten til. Hun slog de tynde arme forsigtigt omkring sig selv. Det skræmte hende selv, at hun kunne mærke det så tydeligt, men med hendes naturlige og spinkle bygning, så lagde det sig faktisk ekstremt tydeligt og ekstremt hurtigt, om det jo så var noget som hun også var temmelig træt af. Hun lod hovedet søge let mod dørkarmen, hvor hun betragtede ham. Han så i den grad ud til at kunne bruge en hjælpende hånd, men hun vidste slet ikke.. Ja, hvad skulle hun da gøre? Hun bed sig en anelse i læben og gik så hen til ham. ”Har du.. brug for en hjælpende hånd?” spurgte hun roligt og ikke mindst med en dæmpet stemme. Hun prøvede for sit vis at skjule den sensuelle røst bare en smule, selvom det virkelig heller ikke var nemt for hende.

[ryan]

Leahs hjælp var faktisk noget som Ryan satte utrolig stor pris på. Han var vant til at klare sig selv, men han havde godt kunne mærke hvor øm og kvæstet hans krop havde været og han vidste at hvis hun ikke var dukket op, så havde han stadig lagt ud i regnen. Som de kom ind i værelset, kunne man tydeligt høre regnen der slog imod det ene vindue som de havde, og det var tydeligt at Alaster havde skabt et stort uvejr over området. Man kunne selv høre det buldre, hvilket næsten fik det til at trække sig sammen i hans krop, for han måtte indrømme at det gjorde ondt at blive ramt af lyn, det var sket for ham to gange nu, og det efterlod ham faktisk.. skræmt. Han lod let den ene hånd søge til hans nakke. Han bar stadig Alasters mærke, som det havde brændt sig ind i hans hud. Han bed sig svagt i den bløde underlæbe, hvad nu hvis lynene ville forfølge ham resten af livet med det mærke i nakken? Så ville han ikke kunne gå udenfor en dør når det begyndte at tordne og lyne. Det gøs let i hans krop, for han brød sig bestemt ikke om tanken! Blikket vendte han ganske let mod Leah, som hun støttede ham hele vejen ud mod badeværelset. Han forstod slet ikke hvorfor hun var så hjælpsom imod ham, for han havde slet ikke fortjent det! Det følte han da ikke at han havde, og.. det havde han vel heller ikke? Men hvorfor gjorde hun det så? Det forvirrede ham ærligtalt, specielt fordi at han havde bedt hende om at forlade ham og aldrig komme tilbage igen. Blikket gled mod vandet der strømmede ud fra vandhanen, for at fylde badekaret, hvor han ellers blot blev siddende på knæ og hvilede sig op ad kanten. Han var træt og udmattet, hvilket vel også var tydeligt at se på ham? Han glippede døsigt med øjnene, idet han vendte blikket mod hende, som hun kom hen til ham. ”Hvorfor går du det Leah?” spurgte han hæst og dog kortfattet. ”Hvorfor hjælper du mig?” Han så spørgende og forvirret op på hende, som han rynkede brynene ganske let. Jo hun havde sagt at hun havde bekymret sig for ham, men.. derfor behøvede hun da ikke at hjælpe ham? Det havde han ikke fortjent i hvert fald! Han rakte stille ud mod hanerne og slukkede for vandet da badet var godt fyldt. Han satte hænderne imod badekarets kant, inden han trak sig op og blot lod sig dumpe ned i det varme vand, hvilket fik ham til at udstøde at halvkvalt skrig, som det sveg i hans sår! Hans krop dirrede ganske let, idet han lagde hovedet mod badekarets kant, og prøvede at slappe af. Han drejede hovedet og vendte blikket mod hende. Hun var selv beskidt, så meget kunne han da se. ”Vil du ikke også have et bad?” spurgte han ganske roligt. Han var nød til at ligge i vandet, der allerede var blevet en anelse beskidt af mudderet. Men bruseren var jo helt fri, så hun havde jo selv muligheden for det. Han lod hænderne søge under vandet, hvor han trak det resterende tøj af sig, for at smide det ud over kanten. Han havde jo faktisk ikke andet end sine underbukser og så lædernederdelen. Han trak vejret dybt og sukkede næsten fredfyldt. Det var virkelig dejligt at få renset sårene! Han skulle bare ligge i vandet og få sårene til at heale sig ganske stille og roligt, hvilket han også tydeligt kunne mærke.

[Deleted]

Lige hvad der var sket inde i selve Arenaen, havde Leah ingen anelse om, men hun fandt vel ud af det før eller siden. Hun vidste egentlig bare at det uvejr var kommet frembrusende, for hele dagen havde det været et så smukt et vejr og pludselig ar det bare.. helt anderledes. Magi måtte have gjort det, også selvom hun hurtigt måtte konstatere at det måtte være en yderst kraftig en af slagsen som havde gjort det. Selv vidste hun at hun slet ikke burde være i nærheden af ham, nu hvor han havde gjort det så tydeligt for hende, at han slet ikke havde ønsket at have noget som helst med hende at gøre, hvilket også var noget som hun havde accepteret, selvom det virkelig havde gjort ondt. Forbandet ondt endda, men hun havde lært at leve med det. Det var jo ikke første gang hun blev skrottet så snart at det endelig så ud til at gå i hendes retning når det kom til det hele. Det var bare hendes.. liv vel? Hun bed sig let i læben, som hun endelig havde fået ham ind på værelset, hvor de kunne være alene, også selvom.. der var jo kun en seng og den skulle han vel benytte sig af, når han havde fået renset sårene? Hun trak vejret dybt, som hun bare så ham sidde der ved karet og stirre ned i vandet. Et sted så ville hun selv nyde tanken om at komme i bad, tanken om at kunne blive ren igen, for det var heller ikke noget som hun havde været længe. Hun kunne slet ikke huske hvornår hun havde været i vandet sidst! Hans ord var noget som direkte måtte chokere hende, hvor hun endnu en gang var sikker på at hun havde gjort et eller andet direkte.. forkert? Hun bed sig let i læben, hvor hun ganske kort vendte blikket en anden vej. Ikke fordi at hun ville virke afvisende, men mere.. fordi at hun måtte tænke over tingene? Hun trak vejret dybt og vendte så blikket tilbage mod ham. ”… Det ved jeg ikke..” sagde hun stille. Selvfølgelig var det en blank løgn, for hun vidste skam godt hvorfor hun gjorde som hun gjorde det, selvom det nu heller ikke var noget som hun ville sige åbent for nogen som helst, hvis hun ellers kunne blive fri for det. Hun bed sig en anelse i læben og vendte så blikket væk endnu en gang. Hun lænede sig stille op af dørkarmen, selvom det direkte måtte gispe i hende, idet han slap sit skrig, da han kom op i badekaret. Hun vendte blikket mod ham allerede med det samme, hvor hun alligevel af samme grund, også var trådt adskillige skridt mod ham, kun for at stoppe igen. Her i lyset, kunne hun virkelig også godt se hvor beskidt hun egentlig var, hvor forfærdelig hun egentlig så ud kontra hvordan hun ellers ville have været det. Hun lukkede øjnene ganske let. Nu hvor han var i sikkerhed, så kunne hun slappe mere af, men så kunne hun til gengæld også mærke hvor ondt hun egentlig måtte have det. Det var jo noget som hun havde glemt for en ganske kort stund. Hun gled stille ned, hvor hun satte sig på gulvet. Hun vendte blikket mod ham, hvor hun stille rystede på hovedet. Han havde smidt hende ud af en grund, så.. det var jo egentlig heller ikke fordi at hun regnede med at blive. ”Nej, det.. det er okay, Ryan,” afveg hun stille. Hun vidste udmærket godt at hun direkte så herrens ud, men hvorfor skulle hun gøre noget ved det? Hun ville ligne noget der var løgn igen om en dag eller to alligevel.

[ryan]

Ryan kunne virkelig ikke blive klog på Leah! Hun forvirrede ham virkelig! Hun havde givet udtryk for at de ikke burde leve i samme verden, at de levede hvert deres liv og at det skulle forblive sådan, så.. hvorfor stod hun her så nu? Hvorfor var hun kommet tilbage og hvorfor hjalp hun ham så meget? Hun virkede bekymret for ham og til at hun gerne ville vise sin omsorg, selvom.. han forstod vitterligt bare ikke hvorfor. Selvfølgelig var han glad for at hun var dukket op, for ellers havde han da ikke haft en chance for at klare sig! Hun havde virkelig hjulpet ham ved at dukke op, faktisk en perfekt timing! Han kunne desuden også tydeligt mærke hvor meget han havde savnet hende, nu hvor hun var i hans selskab igen, for det var jo helt ekstremt! Han kunne ikke komme udenom at hun faktisk havde fået en betydning for ham, at han var begyndt at blive utrolig glad for hende og begyndt at kunne lide hende, lige såvel som han også var begyndt at holde af hende, det gjorde han virkelig! Selvom han vel ikke rigtig havde vist det ved at smide hende ud? Det havde jo sådan set heller ikke været hans mening! Den lejlighed havde han jo faktisk købt til hende, det var slet ikke meningen at hun skulle bo på gaden! Om hun ville have ham i sit liv eller ej, så ville han gerne have at hun flyttede ind i lejligheden igen, så var han sikker på at hun havde det godt, for han selv var vant til det hårde liv ude i det åbne, men han kunne heller ikke blive syg, som hun jo faktisk var i stand til! Kom hun ikke i bad, så ville det gå ud over kroppen, for den havde ikke godt af at være beskidt! At hun ikke vidste hvorfor hun hjalp ham, kunne han ærligt ikke tro på, desuden kunne han mærke på hendes hjerte at hun løj for ham, ligesom han også kunne se det i hendes blik. ”Hold nu op Leah.. du skal anstrenge dig noget mere, hvis du skal lyve for en vampyr,” svarede han stilfærdigt og næsten sammenbidt. Hun gad ikke at fortælle ham grunden til at hun hjalp ham, og et sted var han faktisk bange for at hun kun gjorde det for at vinde ham over på sin side igen, så hun bare kunne udnytte ham selvom.. havde hun udnyttet ham, så havde han vel også kunne mærke det på hende? Han sukkede roligt, som han lagde sig til rette i badekaret, hvor han faktisk lå nøgen, selvom at skummet fra sæben måtte skjule hans krop. Desuden så havde hun jo faktisk set det hele før, så det var ikke fordi at han fandt det pinligt eller akavet på nogen måde, tværtimod faktisk! At hun ikke ville have et bad forundrede ham dog mest, hun havde måske tænkt sig at gå allerede? ”Udmærket,” endte han stilfærdigt. Han ville desuden ikke tvinge hende til noget. Han rettede sig en anelse op. Han havde vendt sig til det varme vand, hvor han også tydeligt kunne mærke at det gjorde godt for hans sår. Han strakte den ene arm og vinkede hende hen til sig med sin pegefinger. ”Kom her,” bad han roligt og med den hæse stemme, som skulle han fortælle hende noget, desuden så var det også anstrengende at skulle tale med en høj stemme, så det var lettere at have hende tættere på sig, for hun var jo alligevel et stykke væk fra ham.

[Deleted]

Leah ønskede bare ikke at være til besvær. Den tanke var noget som hun fandt direkte afskyelig! Han havde valgt at sende hende væk, bad hende om at blive væk og det var også det som hun havde gjort. Hun havde ikke været i nærheden af lejligheden siden han havde smidt hende på port, selvom det alt i alt, faktisk var en tanke som virkelig måtte gøre noget så frygtelig ondt. Ikke fordi at det var noget som hun ville sige direkte eller åbent for ham på denne her måde, men.. det var vel også tydeligt at se? At han ville vide hvorfor, var en tanke som faldt bag på hende. Var det ikke lige meget hvorfor hun gjorde det, men at hun havde gjort det? Hun vendte blikket stille mod ham. At han jo så kunne spore hendes løgne, var noget som direkte måtte irritere hende. Hun himlede let med øjnene, også selvom hun blev siddende på gulvet og med benene trukket helt op under sig. Det var faktisk noget som gjorde ondt at tænke på, men.. hun havde ondt, også fordi at hun ikke havde haft en tæt på sig igennem skræmmende lang tid nu. Hun turde slet ikke tænke på hvor længe det egentlig var, for det var faktisk lang tid, at hun havde undværet det. Men hun kunne bare ikke døje tanken om at have en mand tæt på sig! Kun en havde sat et behag i hende ved den nærhed og det var Ryan. En følelse som hun nu alligevel ikke regnede med at hun ville genopleve og det var heller ikke noget som hun direkte kunne få sig selv til at sætte snuden op efter – tvært imod. Det var i den grad heller ikke fordi at hun ville udnytte ham og vinde ham over på sin side igen, for det var faktisk noget af det sidste hun ville. Denne afvisning var noget som hun i den grad havde taget forbandet hårdt på! Hun havde aldrig oplevet det, at hun havde taget det på denne her måde før, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt. ”Nej.. undskyld..” mumlede hun stille, som hun vendte blikket mod sengen. Den i sig selv, som var så indbydende som intet andet, men hun kunne da ikke lægge sig i den! Det var jo ikke hendes! At han så direkte bad hende om at komme tættere på, forundrede hende dog alligevel. Hun endte med at nikke, hvor hun kravlede hen til kanten af karret, hvor hun satte sig. At han havde ondt, at han havde brug for pausen, var også noget som hun tydeligt kunne mærke og det var heller ikke fordi at hun ønskede at være i vejen for noget som helst af det. ”.. Hvad er der?” spurgte hun stille og ikke mindst med en nysgerrig stemme. Et sted så gik hun jo næsten ud fra at han ville takke for hjælpen og så sende hende ud igen? Ikke fordi at hun regnede med andet.. hun turde vel heller ikke at regne med andet? Hendes hjerte hamrede mere fast mod hendes bryst jo tættere på ham at hun måtte være, selvom det var noget som hun virkelig prøvede at undgå at lægge mærke til, men det kunne hun ikke. Hun nød virkelig at være ham tæt på, hvilket i den grad også var noget som var gået op for hende på den hårde måde i den tid hvor de havde været nødsaget til at undvære hinanden. Det havde været hårdt for hende om ikke andet og konsekvenserne kunne hun jo så mærke dybt i det indre. Det slog hende langsomt ihjel.

[ryan]

Hun fik virkelig ikke meget ud af at lyve overfor en vampyr! Det burde hun da efterhånden have regnet ud? Det var jo ikke første gang at Ryan sporede en løgn hos hende. Men han kunne da forstå at hun ikke ønskede at lade ham vide hvorfor hun ville hjælpe ham, selvom det selvfølgelig gjorde ham nysgerrig og så kunne han måske også mere finde ud af denne situation, for han vidste ærligtalt ikke helt hvad han måtte føle eller ej, for han var utrolig glad for at se hende igen, men han turde heller ikke helt håbe på at hun blev, for.. det gjorde hun vel ikke? Det vidste han jo ikke! Og når hun så heller ikke gad at fortælle ham noget, så hjalp det ikke ligefrem på det! Han rystede let på hovedet, som hun undskyldte overfor det. ”Du skal ikke undskylde,” svarede han roligt og stilfærdigt. Det var jo heller ikke fordi at han ville tvinge hende til at fortælle ham det, normalt ville et menneske ikke kunne spore en løgn, så det var jo heller ikke fordi at han ønskede at irritere hende ved det, som han jo også kunne mærke at han gjorde. Det kom ham selvfølgelig til gavn, selvom.. hvis hun ikke fortalte ham sandheden så var det ærligtalt svært at finde ud af hende! Hun forvirrede ham virkelig! Han sukkede ganske let, både en anelse opgivende og dog også lettende, for det var virkelig rart at være i badekarret, mærke vandet omklamre hans nøgne krop og rense hans sår, som selv var i færd med at heale sig, så han igen kunne blive god som ny. Han vendte roligt blikket mod hende, da hun kravlede tættere på ham, som han havde sat sig en anelse op, så han bedre kunne se hende, han lænede sig roligt imod kanten og dermed også tættere mod hende, uden at han tog blikket fra hende. Han kunne mærke at hendes hjerte slog hårdere imod hendes bryst, jo tættere på hun måtte komme, hvilket et sted måtte more ham, plus han også kunne se nysgerrigheden i hendes blik. Han kunne ikke lade vær med at tænke på, om hun også havde savnet ham. ”Jo.. ser du..” Han lænede sig en anelse frem mod hende, inden han i en hurtig bevægelse, lod sin ene arm søge under ved hendes skulder, inden han trak hendes overkrop op over kanten, blot for at lade sin anden hånd glide mod hendes ene lår, så han også kunne få trukket hendes underkrop med op i badekaret, så hun endte nede i det varme vand sammen med ham. Et lettere tilfredst og næsten uskyldigt smil gled over hans læber. ”.. jeg vil have du skal i bad,” endte han roligt, som var intet sket, inden han vendte de dybblå øjne mod hende, hvor han ikke kunne holde den muntre latter tilbage, hvilket et sted kom bag på ham selv, for.. det var lang tid siden at han havde morede sig oprigtigt og ikke på sin sindssyge måde. Han lod den ene albue glide mod kanten imens hånden hvilede mod hans hoved og holdt det oppe, hvor de dybblå øjne hvilede på hendes ansigt. Han lod den frie hånd stryge igennem skummet, inden han prikkede hende på næsen og tørrede noget af skummet af på hende, hvor et morende smil gled over hans læber. Han havde virkelig savnet hende!

[Deleted]

Leah vidste udmærket godt hvorfor hun havde valgt at hjælpe hende, selvom det var noget som slet ikke gav nogen mening for hende selv, så.. det var vel også derfor hun ikke sagde noget? Hun ville ikke snylte mere på ham. Det var noget som hun var færdig med! Hun ville klare sig selv, hun ville ikke være afhængig af andre, for hun kunne jo tilsyneladende ikke gøre andet end at ødelægge det, som hun havde ødelagt det mellem hende og Ryan, selvom.. der havde vel egentlig ikke rigtigt været noget andet end venskab mellem dem? Det var om ikke andet, så sådan at hun så på det, ellers havde hun heller ikke ladet nogen andre komme hende så tæt som hun havde ladet Nate den dag hvor hun havde mødt ham, selvom det kun havde været den ene dag. ”Det.. forvirrer bare selv mig..” mumlede hun stille. Det var faktisk en sandhed. Hun vidste ikke hvorfor hun havde hjulpet ham direkte og så alligevel.. Det var virkelig en forbandet forvirrende tanke at sidde med og det var faktisk noget som gjorde hende direkte frustreret! Hun vendte sig mod ham som han havde kaldt hende til sig. At han ikke kunne komme til hende, kunne hun nu godt forstå, så hun havde intet imod at skulle kravle hen til ham, hvis han nu havde noget at fortælle hende. Jo tættere på en mand hun var, jo mere ondt havde hun, for kroppen skreg virkelig efter at fornemme og mærke en mands kærtegn og den intime nærhed, selvom hun virkelig havde nægtet sig selv den glæde og den fornøjelse, for hun kunne virkelig ikke falde til ro med det på nogen måde! Hun gispede helt, da han tog fat i hende og mere eller mindre bare rev hende op i vandet som tydeligt måtte løbe over kanten, da hun måtte lande der. Hun var røget helt under, idet hun hurtigt kom op igen og vendte sig mod ham. Håret klistrede sig til hendes ansigt og med vandet som i den grad også var blevet langt mere beskidt også på grund af hende, hvor hun vendte sig direkte mod ham og med den samme mine som før. Hun burde slet ikke være ham så tæt på, for det gjorde ondt! Hun prøvede virkelig bare at bide det i sig, selvom det virkelig ikke var nemt. Hun sendte ham et skævt smil som hun vendte blikket mod vandet som var langt mere brunt end det var klart. ”Nu hvor du er så.. insisterende,” påpegede hun med et skævt smil. Hun trak sig ned i den anden ende af karet, også for ikke at være ham i vejen, men også for sin egen skyld, så hun heller ikke kom helt for tæt på ham. At han tørrede sæbe ud i hendes ansigt og prikkede hende på næsen, fik hende til at smile langt mere naturligt, for om hun ville det eller ikke, så havde hun virkelig savnet ham. Selvom det ikke var ord som hun havde sagt. Hun sank en klump, inden hun vendte blikket mod ham. ”Du kunne ikke have ladet mig smide tøjet først, før det blev vådt?” spurgte hun med et mere drilsk smil på læben. Der var dengang hvor de havde hygget sig, den gang hvor de kunne ligge og stirre på stjernerne. Det sidste stykke tid, der havde hun gjort det selv, selvom det virkelig ikke var det samme. Visse ting gjorde man bare med Ryan! Et sted så.. manglede hun ham virkelig og frygtelig meget endda og værre var det nu hvor hun faktisk måtte være så tæt på ham som det hun måtte være lige i øjeblikket.

[ryan]

Det var ikke fordi at Ryan ville kræve at hun fortalte ham alt. Han vidste godt at man havde hvert sit privatliv, for det var jo heller ikke fordi at han ville fortælle hende alt, så det gik jo begge veje, derfor ville han heller ikke være bestemmende, nu hvor han endelig var sammen med hende igen! Han nægtede simpelthen at ødelægge det igen! At hun sagde at det forvirrede hende selv, kunne han dog godt høre på hende var sandt, men det ændrede nu ikke på at det gjorde ham nysgerrig, selvom han stadig ikke ville tvinge hende til at sige det. Han rystede let på hovedet og viftede lettere afvigende med den ene hånd. ”Det gør ikke noget Leah.. Du behøver ikke fortælle mig det,” svarede han stilfærdigt, som han vendte blikket mod hende. Han mente det faktisk. Han ville ikke være den bestemmende og krævende, for.. et sted kunne det vel være ligegyldigt? Det vigtigste var at hun var her, og.. at hun forhåbentlig ville blive her sammen med ham, for han ønskede ærligtalt ikke at hun skulle gå og forlade ham igen. Det ville han ikke tillade! Ikke uden at han havde fået det gjort godt igen! I den tid han havde siddet inde i en lille celle uden at kunne komme fri, havde han også lært at han ikke kunne undvære hende, han havde virkelig savnet hende og længtes efter hende. Og han savnede og længtes stadig efter hende. At hun gispede, som han trak hende op i karet, hvor vandet flød ud over kanten, morede ham nu kun, hvilket det tydelige morende smil også måtte afsløre på hans læber. Han kneb dog øjnene lettere eftertænksomt sammen, da hun valgte at placere sig nede i den anden ende, for karet var jo faktisk bredt nok til at de begge ville kunne lægge oppe i den samme ende. Han tænkte ikke over at hun havde ondt og ikke havde været sammen med mænd, for.. han hyggede sig allerede. Han kunne dog ikke lade vær med at tænke på om det måske var for tidligt? Egentlig tåbeligt, for de havde allerede været hinanden helt tætte før, han lå der helt splitternøgen, men han havde jo intet som hun ikke havde set før. Han trak på smilebåndet ved hendes ord. ”Jeg insisterer,” svarede han morende, som han blinkede drilsk til hende. han morede sig nu oprigtigt når han var sammen med hende, det kunne han virkelig ikke komme udenom! At hun nævnte tøjet, fik ham til at trække på smilebåndet, så man kunne ane den øverste tandrække. Han satte sig en anelse op, så han faktisk også kom tættere på hende. ”Jeg tvivler ærligtalt på at du frivilligt var gået med, hvis jeg havde spurgt om du smed tøjet og sprang i,” svarede han stilfærdigt og med det drillende smil på læberne. Han rykkede sig tættere på hende, så de lå i samme ende, hvor han lod den ene hånd søge mod hendes kappe, som han hev fast i snoren og ganske let løsnede den, inden han krøllede kappen sammen, blot for at lægge den ned på gulvet i badeværelset. Han vendte roligt blikket mod hende igen. ”Men det tørrer jo tidsnok,” tilføjede han sigende. Han lænede sig ganske let ind mod hende og skænkede hendes kind et prøvende og næsten urørligt kys. ”Jeg har oprigtigt savnet dig, Leah,” svarede han lavmælt mod hendes ene øre, inden han trak hovedet en anelse til sig, for at afvente hendes reaktion.

[Deleted]

Det var ikke alt som Leah selv kunne forstå, så selvfølgelig var det også noget som gjorde meget for hendes vedkommende. Kunne hun forklare hvorfor hun hjalp, så havde det måske været anderledes, men lige hvorfor hun gjorde det, vidste hun bare ikke, hvilket i den grad var noget som selv måtte frustrere hende! Hun ønskede ikke at være en belastning for Ryan, hun ønskede ikke at snylte på ham og med alt det som han allerede havde gjort for hende, så var det jo kun en grund mere for hende til at skulle søge væk derfra og det indebar altså ikke at tage bade og sidde og sludre for at holde sig tør. Hun havde virkelig savnet ham, så meget var da gået op for hende, selvom der ikke rigtigt havde været noget som hun kunne gøre ved det, og det var noget som i den grad også havde gjort ondt, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun sukkede indvendig. Hvorfor skulle det hele være så indviklet og så kompliceret?! Det var slet ikke noget som hun kunne forstå sig på og et sted, så var det også noget som gjorde hende direkte vred og direkte irriteret, det var der heller ikke nogen tvivl om. At han jo så havde valgt at rive hende direkte med sig op i karet, havde både overrasket hende, glædet hende, men også gjort hende direkte panikslagen, for hun skulle bare ikke tættere på ham end det som var hende højst nødvendigt, det var der heller ikke nogen tvivl om! Hun vendte sig direkte mod ham, som hun havde placeret sig ved den anden ende af karet. Det gjorde ondt og det brændt virkelig i hele hendes krop som intet andet, selvom hun ikke ville sige det til ham. Han vidste vel ikke hvad der skete for en sensuel dæmon når de ikke fik den intime nærhed og nu hvor hun faktisk var så tæt på en mand som havde bragt hende det behag, så kunne hun i den grad godt mærke den smerte som virkelig måtte stikke til hende, det var virkelig forfærdeligt! Hun tog sig let til brystet, også som han måtte komme helt tæt på hende. Det stak og det gjorde ondt! Hun bed sig i læben og trak let på skuldrene. ”Det er.. jo såmænd rigtigt nok.. Jeg vil ikke være til mere besvær..” Hun vendte blikket stille mod ham. Hun mente det faktisk. Så meget som de havde været oppe at slås, så kunne hun jo kun have været til besvær for ham og det var heller ikke en tanke som hun brød sig meget om, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet og den tanke var noget som faktisk gjorde frygtelig ondt at skulle tænke på. Som han lod hånden søge op under hendes kappe, så satte det en voldsom sitren i hende som aldrig nogensinde før, også selvom han bare fjernede den og smed den på det ellers så våde gulv. Hun trak vejret dybt og lukkede øjnene som han skænkede hendes kind et kys. Måske næsten uden at røre det, men hun kunne i den grad godt mærke det. Hans ord var noget som ramte hende, hvilket fik hende til at blinke fast med øjnene. Hun var sikker på at hun hørte forkert, hvor hun vendte blikket mod ham. ”Du… du har.. savnet mig?” gentog hun næsten uforstående. Sådan som han havde råbt og skreget af hende, hvordan kunne man så savne vedkommende? Ikke fordi hun ønskede at stile spørgsmål ved det, men.. hun følte virkelig bare at hun stod på bar bund! Hun havde jo intet at vende tilbage til!

[ryan]

Det var ikke fordi at Ryan ønskede at forvirre hende mere, for han vidste godt at han havde været et kæmpe fjols. Han havde skældt hende ud fra hak til nak, bedt hende om at forsvinde, sagt at han havde væmmedes ved hende og kaldt hende for en horetøs, men.. han havde jo aldrig ment et eneste ord! Men hvad skulle han havde sagt? At det gjorde ham jaloux at vide at hun havde det behov som hun havde som sensuel dæmon? At han holdt af hende, var glad for hende og faktisk blev jaloux ved tanken om at hun var sammen med en anden mand? At det direkte havde stukket ham i brystet, da han havde set hende sammen med den anden mand? Det ville han jo aldrig nogensinde få over sine læber! Hun havde gjort ham direkte blød og sårbar, og han havde slet ikke brudt sig om den tanke, så han var gået i forsvar, lukket sig inde i sig selv og da han så havde mødt hende, havde han flippet fuldstændig på hende, men sandheden var, at han ønskede at være den eneste, som han også havde fortalt hende den første gang de havde været hinanden så tætte. Han havde virkelig længtes efter hende og savnet hende mere end noget andet at han slet ikke kunne fatte det selv! Men hvordan skulle han overhovedet nogensinde få hende fortalt alt det? Han ønskede ikke at være mere ynkelig end højst nødvendigt! Han rynkede let brynene til hendes ord. Det var tydeligt at han virkelig havde fået hende overbevist om alt det pis han havde fyret af den aften, og det gjorde virkelig ondt at vide! ”Leah! Du er ikke til besvær! Det har du.. aldrig været,” svarede han stilfærdigt, selvom de sidste ord blev udtalt en del mere lavmælt. Han mente sine ord. Hun havde aldrig været ham i vejen, hun havde aldrig været ham til besvær, faktisk havde han nydt at han kunne gøre alle de ting for hende, vise sig selv fra den gode side af, hvor det også kun var hende som havde set den side. Han havde nydt at åbne op for hende på den måde, hvilket han virkelig ikke fortrød på nogen måde! Det havde jo aldrig været hans mening at smide hende ud fra lejligheden! At hun blev overrasket over hans ord, kunne han tydeligt se. Han nikkede dog ganske roligt. ”Mhm,” mumlede han som svar. Han havde savnet hende, noget så frygtelig voldsomt endda! Han løftede den ene hånd op fra vandet af, hvor han lod den stryge ganske blidt over hendes kind, lod en finger følge hendes kæbeparti og blot for at være i berøring med hende, mærke hende, som han næsten havde glemt hvordan hun så ud og hvordan hun føltes. Han havde helt glemt hendes varme. Han blinkede let med øjnene og betragtede hende lettere eftertænksomt. ”Jeg ved godt at jeg var et fjols den aften Leah, men.. vreden løb af med mig, og selvom du måske ikke tror mig, så.. mente jeg ikke et eneste ord som jeg sagde,” forklarede han stilfærdigt og i en dæmpet tone. Han ville ikke lyve over for hende, ikke nu hvor hun endelig var her! Han ville gerne gøre alt godt igen, få hende hjem i lejligheden, som han jo kun havde købt for hendes skyld. Han trak roligt hånden til sig igen, hvor han vendte blikket ned mod vandet og væk fra hende. ”Jeg er virkelig ked af det..” Han vendte let blikket mod hende. ”Jeg håber du kan.. tilgive mig.”

[Deleted]

I den tid hvor Leah havde rendt rundt alene. I disse mange dage eller uger eller hvor lang tid det nu havde været, for lang tid havde det i hvert fald været! Så havde hun kun været mere og mere overbevist om at Ryan virkelig havde ment de ord som han havde skænket hende. At hun var en simpel horetøs, en prostitueret og en snotdum tøs som man kun måtte væmmes over, hvilket var noget som hun havde hørt mange sige, men hun havde aldrig nogensinde reageret på det som når han havde fortalt hende det. Det havde virkelig været noget af det værste som hun nogensinde havde været igennem, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst nu hvor hun endelig var kommet tæt på ham endnu en gang, hvilket var noget som hun vidste at han ville være i stand til at læse. Ikke fordi at det gjorde det meget bedre, for det var en tanke som efterlod hende med et kraftigt ubehag. Han kunne læse hende som en åben bog hvis det var det han ville, han kunne endda gå direkte ind i hendes hoved og læse svarene, hvis det var det han ville, hvilket et sted også var en tanke som måtte skræmme hende og frygtelig meget endda, for hun havde aldrig nogensinde bedt om det, men det var næsten nemmere, hvis han bare gik direkte ind og læste hende og fandt ud af om han ville have hende til at blive, eller om hun skulle gå med det samme. Nu var hun jo gennemblødt alligevel, så det at vade rundt ude i regnen, var nu heller ikke noget som hun ville tage så hårdt igen. Den effekt som han havde på hende, var noget som kun måtte skræmme hende og endda forbandet meget, hvilket heller ikke var noget som hun ville sige direkte, hvis hun ellers kunne blive fri for det, men.. han skulle vel have det at vide før eller senere, selvom det nu ikke var noget som hun brød sig om. At han hævede hånden og lod den stryge mod hendes kind, var noget som satte en tydelig sitren i hende, hvor hun lod hovedet søge mod den. Lige den der side af ham, havde hun virkelig savnet! Kroppen hungrede efter de kærtegn og jo mere det fortsatte, jo værre blev det jo faktisk. Ikke fordi at hun ville bede ham om at stille hende det behov, for det kunne hun da slet ikke tillade sig! Hånden knyttede hun ekstra godt ind mod sit bryst, da det var der det stak mest, selvom det prikkede og stak i hele kroppen. Hun krummede selv tæerne, hvor hun vendte blikket direkte mod ham, som han holdt inde. Næsten som hun.. ønskede at han skulle fortsætte? Hun sagde dog ikke noget til det, hvor hun bare valgte at lytte til hans ord i stedet, som hun håbede at han ville forklare det dybere. Hun vidste jo slet ikke.. Han savnede hende? Havde han virkelig savnet hende? Det var slet ikke ord som hun havde regnet med at høre fra hans side af, specielt efter deres forrige møde! Hun blinkede med øjnene, hvor selv en mindre farve viste sig i hendes kinder. Hun vidste slet ikke hvad pokker hun skulle sige! ”Du.. du mente ikke noget af det du sagde?” gentog hun forvirret. Hun var jo vant til at folk mente det som de sagde, så.. hvorfor var han så anderledes? Hun nikkede. ”Selvfølgelig tilgiver jeg dig, Ryan.. Jeg fortjente det jo.. det du sagde om mig.. Det er jo rigtigt..” sagde hun stille. Nu havde hun brugt så lang tid på at acceptere det. Hun kunne ikke bare vende til det modsatte bare sådan.. Det kunne hun ikke.

[ryan]

Ryan kunne tydeligt mærke hvordan hendes hjerte måtte hamre hurtigere imod hendes bryst, da han kom tættere på hende, selvom han ikke tog sig af det, for.. det var jo faktisk ikke første gang. Desuden så kunne han måske regne effekterne ud på grund af hendes hjerte, men det var ikke altid at han kunne hendes følelser, han vidste ikke om det var fordi at hun var bange for at han skulle slå hende, selvom at det kunne han virkelig ikke drømme om! Han ønskede ikke at hun skulle hade ham, eller være bange for ham, som alle andre var, han ønskede bare.. at de skulle gå tilbage til lejligheden, leve livet sammen i Dvasias, nu hvor han endelig havde fået hende væk fra horehuset. At hun lod hovedet søge mod hans hånd, som han strøg den over hendes kind, så kunne han næsten regne ud at hun nød det, hvilket var noget som faktisk lettede ham utrolig meget! Han lænede sig roligt ind mod hende, næsten som om han ville have de skulle sidde tæt, selvom han endte med at trække sig tilbage igen, så han kunne betragte hende helt, ved hendes ord. Det var rigtigt?! Hun gik da ikke rundt og troede på det?! Okay.. han havde måske lydt en anelse overbevisende så vred som han var blevet, men.. hvor var han en idiot! At hun tilgav ham, var han selvfølgelig glad for – hvis hun mente det – men hendes andre ord, de gjorde ham næsten irriteret! Han greb fat omkring hendes hånd, der hvilede ved hendes bryst, næsten for at få hendes opmærksomhed. ”Hvad snakker du om?! Intet af det er rigtigt!” svarede han stilfærdigt og næsten.. vredt. Han tiede dog let stille, som han vendte blikket væk. Han ville ikke til at råbe af hende igen. Han sukkede indædt og vendte roligt blikket mod hende igen. ”Det var kun noget jeg sagde fordi jeg blev vred Leah.. jeg mente intet af det! Utroligt nok, holder jeg af dig, og at se dig stå i armene på en anden mand, gjorde mig.. jaloux, det gjorde mig vred og så mødte jeg dig og alt det.. kollapsede,” svarede han stilfærdigt og vendte blikket ned mod deres hænder. Han sukkede stille, som han slap hendes hånd, blot for at lægge sig op på ryggen og glide mere ned i vandet, så kun hans hoved var over og hvilede ind mod kanten. ”.. jeg ønsker at være den eneste,” mumlede han langt mere dæmpet, hvor han ikke ville have noget imod hvis hun ikke hørte det. Sandt var det dog. Det var det han selv havde sagt til hende da han havde besøgt hende i horehuset, hvor de var endt helt tætte. Han hadede tanken om hendes behov, at hun skulle bruge en mands nærvær, og at hun var sammen med andre mænd, for han.. kunne vel lide hende? Meget. Det gjorde ondt at vide at hun gik til andre, selvom han slet ikke havde nogen forpligtelser overfor hende og omvendt. Han burde slet ikke være blevet sur på hende, det havde han jo faktisk ingen ret til! Dog gjorde det mere ondt at vide at hun faktisk havde overbevist sig selv om alt det han havde sagt havde været rigtigt, for han havde jo ikke ment noget af det! Han pustede let til vandet, så små dråber sprang, næsten blot for at have noget at lave, som han faktisk ventede på hendes reaktion. Han var ikke typen der åbnede sådan op, men.. han følte bare at det var nødvendigt, han ønskede ikke at miste hende igen!