You belong with me

[Deleted]

Denne effekt havde Ryan altid haft på hende. Den kraftige hjertebanken, den følelse af, at hun slet ikke vidste hvad hun skulle sige, det var alt sammen noget som bragte hende et behag og et ubehag på en og samme tid. Ikke fordi at det var noget som gjorde det nemmere for hende og specielt ikke nu hvor hun faktisk havde utrolig ondt. Det var måske ikke en situation som han kunne sætte sig i. Men havde hun altså og det var heller ikke fordi at hun krævede at han skulle forstå. Det kunne fint koste hende livet at trække den meget længere og hun vidste det jo godt, men hvad skulle hun gøre, når hun nægtede at gå til en anden, for hun kunne virkelig ikke klare den samvittighed som ramte hende med det samme! Hun vendte blikket stille mod ham. At han sad så tæt på hende, var noget som kun gjorde smerten langt mere intens, men den var behagelig alligevel. Det var rart at sidde ved siden af ham uden at han væmmes direkte ved hende, ligesom han havde råbt og skreget af hende tilbage dengang, så det var vel heller ikke noget som måtte sige så lidt når alt endelig måtte komme til alt? Hånden som hun knugede fast ind mod hendes bryst, som han dog valgte at tage fat i, var noget som fik det til at sitre helt i hende, hvor hun vendte blikket næsten forskrækket mod ham. Alt det som han havde kaldt hende, var jo rigtigt og hun vidste det jo godt! Hun brød sig bare ikke om det, når han skulle råbe af hende! Det vækkede bare alt for mange ubehagelige minder fra sidst! Hvorfor var hun blevet så svag? Det var heller ikke fordi at det var en tanke som hun brød sig meget om, men hun kunne virkelig ikke gøre for det! Hun bed sig let i læben og så igen tilbage i retningen af ham. Hendes hjerte startede for alvor med at hamre mod hendes bryst ved hans ord. Det var slet ikke noget som hun kunne forstå sig på! Han var jaloux? Hvorfor havde han ikke bare sagt det i stedet for at råbe af hende? Hun trak hånden forsigtigt til sig igen og lagde den trykkende mod hendes bryst igen. ”H-hvad er det du.. du prøver at fortælle mig, Ryan?” spurgte hun en kende forvirret. Hun kunne skam godt huske at han havde fortalt hende at han ville være den eneste, hvilket havde glædet hende, for han var også den eneste som havde efterladt hende med et så tydeligt behag i sindet, at man skulle tro at det måtte være løgn. Det var virkelig bare.. dejligt, men at han så i sekundet efter havde kylet hende ud på gaden, så vidste hun virkelig ikke helt og det var heller ikke fordi at hun brød sig om at være så forvirret, men hun kunne virkelig ikke gøre for det! Hun var kun gået til andre når det virkelig havde været nødvendigt, når hans kys og hans kærtegn ikke havde været nok til at mætte hende, hvor hun selv desperat kunne mærke hvor ondt det egentlig måtte gøre for hende bare at sidde så tæt på ham som det hun gjorde i øjeblikket. Benene trak hun en anelse op under sig. Tøjet klistrede sig til hendes krop og det samme gjorde hendes hår, selvom hun ikke tog sig af det lige nu. ”Jeg forstår ikke.. jeg er forvirret..” Hun tog sig selv til tindingerne. Det stak virkelig i det indre, og det var noget som i den grad også måtte gøre ondt!

[ryan]

Det var sjældent at Ryan egentlig åbnede op på den måde, faktisk brød han sig ikke om det, men han var faktisk skrækslagen for at han ville miste hende igen. Nu hvor hun var her – noget som han var utrolig lettet og glad for – så ønskede han ikke at lade hende gå igen! Det kunne han ikke! Så måtte han bide stoltheden i sig og åbne op! Hvis det var det som kunne holde på hende, så gjorde han det hellere end gerne! Han ønskede vitterligt ikke at miste hende igen! Det gjorde ondt bare at tænke på! At hun havde ondt, var slet ikke noget som han tænke over, selvom at hun havde sagt at hun ikke havde været nogen tætte, det eneste han egentlig tænkte på, var at gøre det hele godt igen, han prøvede at tage sig sammen til at fortælle hende hvad han mente, men det var ærligtalt ikke særlig let! Det var som om at hans tunge slog knuder, når han bare tænkte på det! Det irriterede ham faktisk utrolig meget! At hun ikke forstod ham, kunne han et sted godt forstå, selvom han heller ikke havde fortjent hendes forståelse, han havde fortjent et lag tæsk efter alt det han havde kaldt hende og tilmed fået hende til at tro på ham. Han vendte roligt blikket mod hende, hvor han satte sig op igen. Han lod hovedet søge en anelse på sned, inden han lod tungen glide over sine læber for at fugte dem. ”Jeg prøver at fortælle at jeg..” Han sukkede svagt. Han kunne ikke få ordene over læberne, han ønskede ikke at gøre sig selv til grin, hvis hun ikke følte det samme som for ham. ”Jeg vil gerne have at du kommer hjem igen,” indskød han roligt, det havde måske ikke været det som han ville have fortalt hende til at starte med, men sandt var det dog. Han lænede sig mere ind mod hende. ”Jeg købte lejligheden til dig Leah, for at du kunne starte et nyt liv, det ønsker jeg ikke at tage fra dig,” tilføjede han mildt og sendte hende et prøvende smil. Han lænede sig det sidste stykke ind og skænkedes hendes læber et forsigtigt og dog noget så blidt kys, som han dog ikke holdt særlig længe, før han trak hovedet til sig igen. ”Kom med hjem,” bad han i en dæmpet og hviskende tone. Hvis hun ikke ønskede at bo sammen med ham, så kunne hun jo bare få det for sig selv, som det havde været meningen i udgangspunktet, han var jo kun flyttet ind, fordi at hun ikke ønskede at bo der alene, hvilket han også havde den dybeste respekt for, men han ønskede ikke at hun skulle leve ude på gaden! Det kunne hun da dø af! Plus det heller ikke var sundt for hende! Han trak sig en anelse væk fra hende. ”Bare.. tænk over det,” tilføjede han roligt, som han vendte blikket ned mod vandet. Hun sad stadig i sit tøj. Han lod roligt hånden søge under vandet, hvor han greb fat omkring hendes kjole, som han begyndte at trække af, inden han vendte blikket mod hende. ”Men nu skal du i bad,” svarede han stilfærdigt, det var jo grunden til at han havde trukket hende her op i udgangspunktet. Som kappen krøllede han også kjolen sammen for at lægge den ned på gulvet. Vandet var måske ikke det reneste mere, men han kunne ikke have at hun rendte rundt og var beskidt! Han lænede sig mod hende og tog fat i sæben, som var bag hende, inden han smurte en masse ind i hænderne, som han førte mod hendes hoved, hvor han begyndte at smøre hendes hår ind i sæben i masserende bevægelser. ”Bedre?” spurgte han med det morende smil på læberne.

[Deleted]

Leah vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere på det hele. Ryan forvirrede hende virkelig. I det ene øjeblik havde han råbt og skreget af hende, kaldt hende det ene eller det andet og nu lå de i det samme badekar, hun lå godt nok med psykiske smerter uden lige og han lå nøgen. Det var heller ikke fordi at det var en tanke som gjorde det meget nemmere for hende på den ene eller den anden måde, for hun hadet virkelig at være blevet placeret i denne situation, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, hun følte sig pludselig svimmel, også selvom den smerte var noget som havde afholdt hende fra at finde den tilstrækkelige hvile, for det var virkelig noget som måtte gøre ondt. Hun vendte blikket stille mod ham. Hun ønskede at forstå ham og den tankegang som han havde sat sig i, selvom det ikke bare var noget som man kunne gøre sådan her uden videre! At han ønskede at hun skulle komme hjem igen, var hende dog en lettelse. Det betød et varmt sted at sove, en tryg tilværelse og.. ham? Hun blinkede let med øjnene, hvor hun svagt bed sig i læben. Det var langt nemmere end den hårde og kolde jord som hun sov på hver eneste aften. At han så kom tættere på, var heller ikke noget som gjorde smerten nemmere for hende at udholde, for det gjorde ondt nok som det var i forvejen! Hun vendte blikket ganske kort ned mod vandet, inden hun vendte sig mod ham endnu en gang. Det var nu heller ikke fordi at hun nåede at besvare hans sidste ord, inden han skænkede hendes læber et kys. Det fik det til at sitre for alvor i hende, hvor hun mere end glædeligt måtte besvare det. Det var noget som hun virkelig havde savnet, for ikke at glemme, at den intime nærhed var noget som nærede hendes krop på en måde som ikke mad kunne gøre det! Det var dog alt for kort, idet at han valgte at slippe hende og trække sig. Smerten dukkede op igen. Det var jo heller ikke fordi at et enkelt kys måtte være nok, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. ”Jamen.. jeg..” Hun tav som han tog fat i kjolen, kun for at rive den af hende. Ikke fordi at det gjorde hende noget, den var så beskidt og lasede, at man næsten bare kunne smide den ud af den grund, selvom hun ikke brød sig om det. Han havde set det hele før, selvom det nu heller ikke gjorde situationen mindre akavet. Hun vendte sig mod ham og ikke mindst med en klar og tydelig usikkerhed i minen. At han tog sæben og begyndte at sæbe hende ind, havde hun heller ikke noget imod. At være ham nær gjorde i den grad også godt. Hun trak vejret dybt og lukkede øjnene. Hun behøvede virkelig ikke nogen betænkningstid. Hvis han ville have hende med hjem, så skulle hun med glæde gøre det! ”Det hjælper..” Hænderne var stadig foldet ved hendes hjerte og let trykket ind mod hendes hud. Han var tæt på hende, han kærtegnede hende, også selvom det bare ikke var nok, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke, så kunne hun ikke gøre noget for at ændre på lige netop det faktum. Hun sukkede stille, hvor hun rettede sig op og vendte sig mod ham. ”Ryan, jeg.. jeg har virkelig ikke brug for betænkningstid. Du.. du skal bare vide, at.. at jeg gerne vil med hjem,” afsluttede hun dæmpet, ikke mindst med en stilfærdig mine.

[ryan]

Blikket hvilede roligt på Leah. Om hun ville med hjem igen eller ej, vidste Ryan ikke, for skulle han være ærlig, så havde han svært ved at gætte sig til, hvorfor hun i det hele taget var kommet tilbage, han kunne kun sige at det var noget som virkelig måtte lette ham. Det glædede ham at se hende hos ham igen, det glædede ham at hun ville pusle om ham, for så vidste han at hun ikke var ligeglad med ham, selvom han dog ikke havde fortjent det på nogen måde, for han vidste godt at han havde gjort hende ondt og selvom han fortrød det, så gjorde det jo ikke alt godt igen. Men han ønskede dog at prøve at redde op i det, han ville gerne have at hun flyttede ind i lejligheden for han kunne ikke lide at se hende på denne måde, hun havde ondt, hun var beskidt, hun var mere eller mindre en gadetøs, selvom det klart var bedre end en prostitueret! Uanset så fik hun lov til at beholde lejligheden, for den var trods alt købt til hende og ikke ham selv, han var kun flyttet ind fordi hun havde ønsket det. At hun besvarede hans kys var noget som måtte glæde og lette ham, selvom at det selv var for kort efter hans mening! Han havde virkelig savnet hende! Det at mærke hendes læber, det at mærke hendes berøringer, det at vær hende nær, det hele havde han savnet! Det var selv lang tid siden at han havde været en kvinde nær, selvom at han dog ikke ville ødelægge alt ved at lægge op til noget med hende, for han ville bare gøre det godt med hende, få hende med hjem og så kunne de tage alt derfra. Som han fik trukket kjolen af hende og lagt det ned på gulvet der selv var vådt, vendte han igen blikket mod hende. Han havde allerede set det hele ved hende før, så det var ikke ligefrem fordi det var nydt for ham, desuden så havde hun ikke noget at være flov over, for hun var bogstaveligtalt perfekt udseendemæssigt! Han smilede let til hendes ord, som han fik hendes hår smurt og masseret ind i sæben. Han skænkede hendes nøgne skulder et blidt kys, inden han lod hænderne søge ned over hendes nakke og skuldre og ned om ryggen, indtil de nåede vandet, for også at få hendes krop vasket. Han gav hende roligt sæben som tegn til at hun skulle vaske resten af sin krop. Han vendte roligt blikket mod hende ved hendes ord. At hun ikke havde brug for betænkningstid men gerne ville med hjem, var noget som virkelig måtte glæde ham! Han trak uvilkårligt på smilebåndet, som han næsten blev helt munter og glad, for han ville virkelig gerne have hende med hjem! Det var gået op for ham da han havde siddet i den lille celle, at han ikke kunne undvære hende, at han savnede hende og længtes efter hende, så det var virkelig en tilfredsstillelse i sig selv, at sidde ved siden af hende og gøre hende med selskab! ”Det glæder mig Leah, utrolig meget!” svarede han sandfærdigt, som han skænkede hendes kind et blidt kys. Han greb roligt omkring bruseren, der var koblet fast til badekaret, som han holdt over hendes hoved, inden han tændte for vandet og vaskede hendes hår rent igen. At sidde her med hende, var noget som han faktisk havde savnet ufatteligt meget!

[Deleted]

Leah vidste virkelig ikke hvordan hun skulle tage det hele, eller i hvilken retning han mente sine ord. Hun havde ligget aften efter aften i sin egen misnøje, kun sig selv og sine egne tanker og hun havde i den grad også tænkt frygtelig meget igennem det og jo mere hun tænkte over det, jo mere måtte hun jo give ham ret. Hun var gået direkte fra den ene mand til den anden, taget hvad hun havde haft brug for og så fortsat sit liv, ligesom altid og uden samvittighed. Nu havde det virkelig forholdt sig helt anderledes og det var heller ikke noget som hun brød sig om, for om hun ville det eller ikke, så havde Ryan virkelig en utrolig stor betydning for hende. Lige hvordan han havde gjort det, var hun faktisk usikker på, men han havde virkelig formået at komme ind under huden på hende på en måde som hun ikke kunne beskrive. Hun følte for at åbne op for ham, bede ham om hjælp, hvilket hun normalt aldrig nogensinde ville have gjort det, men her stod hun altså, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hans kys og hans kærtegn havde hun savnet og det samme med at kunne søge direkte til hans favn, for det var noget som hun virkelig manglede. Et sted hvor hun kunne føle sig tryg og endda i nærheden af en mand, hvilket i den grad også måtte være noget så frygtelig nyt og ukendt for hendes vedkommende! Hun trak vejret dybt. At mærke hans læber mod sine egne, så følte hun sig virkelig hjemme, for det var i den grad noget af det som hun havde savnet mest af det hele! Hun hævede hånden, kun lige for at nå at lægge den mod hans kind, idet han trak sig væk fra hende. Det var virkelig overstået for hurtigt og det var noget som hun i den grad godt kunne mærke i hendes eget sind! At fortælle ham at hun havde ondt, ville hun ikke, for han skulle virkelig ikke føle sig forpligtet til at gøre mere end det som han var i gang med allerede, for han burde da hvile! Han havde det jo heller ikke særlig godt, så meget vidste hun jo! Hun bed sig en anelse i læben som hun vendte blikket mod ham.
At mærke hans masserende fingre henover hendes hovedbund og så nedover hendes krop til de nåede vandets overflade, var noget som hun i den grad nød af. Kroppen nærmest sugede til sig af den nærhed som han gav hende, for det var virkelig, virkelig nødvendigt. Det var bestemt heller ikke fordi at hun brød sig om at skulle være afhængig af det på denne her måde, men hun havde virkelig ikke noget andet valg! Hun vendte blikket stille mod ham, hvor hun sendte ham et langt mere naturligt smil. Det var virkelig godt at blive sæbet ind, også selvom hun havde glemt hvor behagelig hans puslen omkring hende faktisk kunne være. Det var noget af det som hun i den grad også havde savnet mest, hvis hun skulle være helt ærlig. At det glædet ham at få hende med hjem, kunne hun nu godt lide. Hun håbede jo selvfølgelig bare ikke at han troede at hun ville snylte på ham! At han tændte for vandet og lod det løbe igennem hendes hår, fik hende til at lukke øjnene, da det løb direkte nedover hendes ansigt. Hun vendte blikket ned mod sæben som hun havde i sine næver, idet hun begyndte at sæbe resten af sig selv ind. ”Og.. j-jeg vil have at du.. også skal være der,” tilføjede hun dæmpet.

[ryan]

At være i Leahs nærvær igen, var noget som bragte Ryan ro. Han havde ikke haft det så godt i lang tid. Efter at han havde smidt hende ud af sit liv, så var det gået op for ham, at hans gamle liv havde været utrolig ensartet, det var Leah som havde vist ham en hel ny vej, man kunne vel sige at hun havde gjort hans liv til et eventyr? Hun havde gjort ham til en anden mand, en bedre mand. Men alt det havde han givet slip på, da han havde valgt at give slip på hende. Han ønskede ikke at vise denne kærlige side af sig selv til nogen anden, det var en side som kun forekom Leah, netop fordi hun var den eneste der havde fået den side frem. Utroligt at tænke på, når han faktisk havde voldtaget hende under deres første møde. Et sted morede tanken ham, specielt når man så på hvordan de sad den dag i dag. Han lod en finger søge under hendes hage, som han løftede hendes blik og så hun lænede hovedet en anelse bagud, så han bedre kunne styre vandet og så det ikke ville ryge ned i hendes ansigt. Han brugte sin frie hånd til at stryge igennem hendes hår, for at få sæben ud af det. Han havde faktisk aldrig set hende så beskidt før. Måske hun havde haft et.. beskidt arbejde på horehuset, men hun havde i det mindste kunne komme i bad og havde haft en seng at sove i! Men at hun ikke var gået tilbage til sit gamle liv, glædede ham da, for så havde han da alligevel haft en anelse indflydelse på hende og hendes liv, noget som glædede ham utrolig meget! Han vendte kort blikket mod hende, som hun vaskede resten af sin krop fra alt mudder og snavs, inden han igen vendte opmærksomheden mod hendes hår, som han fik skyllet fri fra sæbe og snavs. Han lyttede til hendes ord, hvor de faktisk måtte overraske ham. Hun ville stadig have at han skulle bo sammen med hende? Han blinkede let med øjnene, som han slukkede for vandet og lå bruseren fra sig igen. Han lod hovedet søge en anelse på sned. ”Du vil stadig have at jeg skal bo hos dig?” spurgte han roligt og dog.. uforstående, for det havde han slet ikke regnet med! Et muntert smil brød hans læber, hvor han drejede hendes ansigt og skænkede hendes læber et dybt og længselsfuldt kys, som han holdt i betydelig længere tid end det sidste. Han brød det ganske let, uden at smilet ville falme det mindste. ”Jeg vil med glæde bo sammen med dig!” endte han sandfærdigt og med det muntre smil, hvor han slet ikke kunne skjule sin glæde, men et sted.. så ville han heller ikke skjule den. ”Så længe du bare vil bo i lejligheden i stedet for på gaden,” tilføjede han roligt Han vendte roligt blikket mod hendes krop, hvor han lod hovedet søge en anelse på sned. ”Ved at være færdig?” spurgte han ganske let. Han havde taget sig af hendes hår, som ikke længere var fedtet og fyldt med snavs, hvor hun jo igen mindede om den smukke sensuel dæmon, som havde fanget ham allerede fra starten af. Han lod let den ene arm falde omkring hendes smidige og slanke krop, som han trykkede ind mod sig. Han havde stadig ondt i brystet, selvom såret var healet, for hans ribben var jo trods alt blevet brækket og næsten knust. Såret på hans ryg havde fået et lag over sig, så det ikke længere blødte, dog ville det efterlade et ar ligesom det han bar på brystet.

[Deleted]

Ryan havde haft en kæmpe påvirkning af hendes liv, selvom det måske heller ikke var noget som hun var særlig meget for at skulle fortælle ham, men det var nu bare sådan at det var. Det var ganske tydeligt også for ham, at der var en voldsom påvirkning ind der? Hendes hjerte hamrede som en besat mod hendes bryst nu hvor hun endnu en gang var tæt på ham. Det var hende en lettelse at han ikke valgte at skubbe hende væk ligesom han havde gjort det sidst de havde stået ansigt til ansigt. Endnu en gang kunne hun genkende den Ryan som hun havde delt lejlighed med, selvom det ikke havde været for særlig lang tid. Igen hvor længe de havde været fra hinanden, det vidste hun virkelig ikke. Det eneste som hun vidste, var at det havde været skræmmende for hende. Hun var gået fra at have en favn at søge til, til.. at ligge der i det som hun havde, gik og stod i, og det var slet ikke en tanke som hun brød sig synderlig meget om, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak vejret dybt, som han lagde hånden under hendes hage og fik hende til at kigge på. Hvorfor puslede han sådan om hende, når han selv ikke havde det særlig godt? Det var slet ikke noget som hun kunne forstå sig på!
Hans puslen omkring hende, var virkelig noget som måtte sætte et voldsomt behag i hende som hun bare ikke kunne beskrive, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun var nu bare glad for at han virkede så.. glad for at hun ville dele lejlighed med ham. At han igen tog fat i hende og vendte hende om, kun for at skænke hendes læber et dybt kys, chokerede hende virkelig. For det var slet ikke noget som hun havde regnet med at skulle opleve bare sådan uden videre! Hun faldt dog hurtigt til ro, hvor hun kunne besvare det og selv med den største glæde. Det føles bare så rigtigt, når hun endelig var sammen med ham! Hånden hævede hun igen, hvor hun kun nåede at stryge mod hans kind, idet han trak sig væk fra hende, hvor hun vendte blikket mod ham, som han havde valgt at slippe hende. Det lettede hende virkelig at vide, at han ikke var vred eller sur på hende. Hun skulle nok tage sig sammen omkring mænd, hvis det var det som han blev jaloux over, selvom hun vidste, at det var noget som kun måtte gå kraftigt ud over hende selv i den anden ende, hvis det endelig var det, men det behøvede han ikke at vide. Han skulle ikke forpligtes til noget som helst. ”Det.. det glæder mig virkelig, Ryan,” sagde hun med et smil. Igen følte hun sig som noget værdig. Ikke noget som folk så ned på, men ikke når hun var sammen med Ryan! Det var igen den der mærkværdige fornemmelse som han satte i hende og nu hvor hun blev ren igen, så følte hun sig igen.. smuk. Det var første gang igennem ekstremt lang tid, at hun havde siddet igen med den følelse og den fornemmelse. Hun nikkede stille som han slog armen omkring hende, hvor hun mere end villigt lod sig komme tæt på ham igen. At han havde voldtaget hende første gang de havde set hinanden, var slet ikke en tanke som hun tænkte. Ikke nu hvor hun faktisk.. elskede ham? ”Mhmm.. Jeg føler mig pludselig så ren,” sagde hun med et skævt smil. Det var jo faktisk utrolig længe siden, at hun havde haft muligheden for et bad!

[ryan]

Det var rart at sidde sammen med Leah igen. Det var rart at have hende så tæt på sig, for hun skænkede Ryan en følelse som han helt havde glemt og som han faktisk savnede; hun skænkede ham en følelse af velbehag. Han vidste godt at hun var sensuel dæmon og at hun havde sit behov, eftersom de ikke var et par, så havde han jo ingen forpligtelser overfor hende, men det kunne han alligevel ikke lade vær med at føle at han havde, for.. han havde hjulpet hende så meget, han havde lovet at hjælpe hende, og han var en mand af sit ord, selvom han blev betegnet for at være psykopat, men stadig! Han følte at det var hans pligt at hjælpe hende, specielt fordi han havde givet hende sit ord på det, og så var der jo lige det faktum at hun var indpræget ved ham. Hun var den person, for ham, som var den eneste han havde disse særlige følelser for, i vampyrernes verden ville man jo nok kalde hende for sin mage, andre sin eneste ene, og det var også en grund til at han følte disse forpligtelser og også grunden til at han følte sig bedraget, når hun gik til andre. Men hvordan skulle han dog sige det til hende? Da han havde forklaret hende det første gang, havde hun jo heller ikke forstået det specielt godt, hvilket han så også godt forstod, for det var jo egentlig også ret indviklet at forklare, på trods det egentlig var ganske simpelt. At det så lige var Leah, en sensuel dæmon, som tilmed havde været prostitueret, som han skulle være indpræget på, det forstod han virkelig ikke! Et sted var hun jo faktisk som skabt for ham, for han var en mand med store og mange lyster og hun var en som havde et behov for en mands nærvær, så det hang jo faktisk meget godt sammen.
Ryan blinkede let til hende ved hendes ord og sendte hende et muntert smil. Så længe hun var glad, så kunne han slappe af, for han ønskede ikke at såre hende, som han tydeligvis havde gjort, men så måtte han jo gøre det godt igen! At hun blev færdig med at vaske sig, fik ham til at trække på smilebåndet. ”Vi kan jo heller ikke have at du render rundt og skræmmer alle væk med din lugt,” svarede han drillende, inden han lænede sig ind og skænkede hendes kind et blidt kys. Han rejste sig ganske let op, selvom det var lettere vaklende, for han var stadig en anelse om og svag i kroppen. Han trådte ud over kanten og stillede sig mod skabet, som om han slet ikke lagde mærke til at han var splitternøgen, men på den anden side, så havde hun jo set det hele før, og han var ikke skuffer over sin krop, det eneste der så slemt ud, var det ar han havde på ryggen, fordi han var blevet ramt af et lyn. Han åbnede roligt skabet, imens han nynnede for sig selv. Han tog et mellemstort håndklæde, som han bandt rundt om livet på sig selv, inden han tog et mindre et, som han svang omkring sin nakke, et han skulle bruge til sit hår, derefter tog han et større et sammen med et mindre et og gik hen til badekaret igen. Han lagde de lille over sin ene skulder, inden han foldede det store ud. ”Kom,” opfordrede han roligt, som tegn til at hun skulle rejse sig, for at få svøbt kroppen ind i håndklædet som ham selv.

[Deleted]

Leah var virkelig lettet nu hvor hun igen kunne ligge tæt ved Ryan igen. Det var virkelig noget af det som hun havde savnet som intet andet overhovedet, så det var heller ikke fordi at det var noget som sagde så lidt. Det var først nu at hun for alvor kunne sige, at hun kunne slappe af. Hun havde ellers været direkte paranoid igennem de sidste mange dage og det var virkelig ikke sjovt! Hun havde været vant til at han havde holdt omkring hende, han havde holdt hende tryg, fortalt hende hvor værdifuld hun var og at hun var langt mere værd end det liv som hun havde haft igennem hele hendes liv og så havde han kylet hende ud på grund af en misforståelse, hvor hun end ikke havde fået lov til at forklare noget som helst! Hun ønskede jo ikke at forpligte ham til noget som helst hvis hun ellers kunne blive fri for det. Han havde allerede gjort så meget for hende, at det at skulle bede og kræve om mere, slet ikke var noget som hun kunne få sig selv til! Et sted så ønskede hun ikke at være en belastning for ham. Han havde så også været den eneste som hun var kommet så tæt på og uden at skulle sidde igen med lysten eller fristelsen til at skulle slå ham ihjel som hun havde gjort ved så mange andre. Han havde i den grad vist sig at være helt anderledes, så selvfølgelig var det også noget som virkelig måtte betyde ekstremt meget for hende!
At ligge tæt ind mod hans krop igen, lettede hende, også selvom det virkelig gjorde ondt at være tæt på nogen som helst, uden at få det som man virkelig havde brug for! Men han havde ondt, han havde brug for hvile, så hun kunne da slet ikke finde på at kræve mere af ham! At han ville bo med hende, glædet hende virkelig! Så vidste hun da at hun ikke ville være alene og at han ville være omkring hende, så kunne hun bestemt heller ikke bede om mere, for det var virkelig alt det som hun havde været bange for, som hun havde fået serveret og med løftet om at det aldrig ville ske. Hun ville ikke miste ham og hun ville heller ikke blive ensom. Som han rejste sig op og forlod badekaret, selvom hun fulgte ham meget nøje som han rejste sig. At han var fuldkommen blottet var nu heller ikke noget som rørte hende. Hun var vant til at se nøgne mænd, selvom Ryan specielt, slet ikke havde noget som helst at være flov over. Han havde virkelig en fantastisk krop! Hun mærkede hjertet banke mere fast mod hendes bryst, hvor hun vendte sig næsten forlegent væk. At se det, var næsten som en tortur, for det gjorde virkelig, virkelig ondt! Denne gang måtte hun skære en mindre grimasse. Hun kunne ikke undvære det for længe mere nu, selvom hun bare bed det i sig. Han skulle bare ikke vide hvad det gjorde ved hendes slags, at skulle mangle det. Hun vendte sig mod ham som han havde fundet håndklæde også til hende. Hun rejste sig forsigtigt op, selv fuldkommen blottet eftersom kjolen havde forladt hendes krop. Hun trådte selv forsigtigt ud af badekaret og tog det omkring sig, så hun kunne få lov til at dække sig selv til. ”.. Tak Ryan,” sagde hun dæmpet.

[ryan]

Ryan havde virkelig manglet Leah igennem alle de dage, som han havde undværet hende. Han havde slet ikke været hjemme i Dvasias, for han var blevet slået ned lige efter at han var gået om hjørnet, efter han havde forladt hende. Han havde ikke været hjemme i lejligheden, nej han havde tilbragt tid i en lille dum celle, blot for at vente på at det blev hans tur til at kæmpe, hvilket virkelig havde gjort ham arrig! Men det havde også givet ham lov til at tænke, hvor han havde fundet ud af, at han virkelig ikke kunne undvære hende. Han ønskede jo heller ikke at miste hende! Det var gået op for ham, at hans liv virkelig havde været intet uden hende i det, hvis han gik tilbage til sit eget liv, så blev alt jo så.. ensartet! Han ville bare have hende med hjem, i hvert fald ville han bare have at hun boede i lejligheden, om det så var med ham eller ej, for det var ham som havde fået hende væk fra horehuset, hvor hun trods alt havde haft mere end som på gaden! Derfor skyldte han hende at lade hende beholde lejligheden. Den var desuden heller ikke specielt dyr, den var så heller ikke direkte billig, men det skulle også være perfekt for hende! At hun så gerne ville have at han boede der sammen med hende, lettet ham faktisk, mere end hvad han lige kunne beskrive! Han ønskede hende ved sin side!
Ryan tog sig ikke af at han stod fuldstændig blottet. Det var jo ikke fordi at hun ikke havde set det før, ikke engang hans krop. Badet havde virkelig gjort godt! Det havde renset hans sår, så han kunne lade dem heale ganske stille og rolig, han vidste dog at de indre smerter ville tage længere tid om at komme sig, og han kunne tydeligt mærke at hans krop stadig var kvæstet, for han kunne knap nok stå op uden at hans ben truede med at knække sammen under ham. Han nægtede dog at lade det ske! Han var ikke svag og det skulle hun bestemt heller ikke tro! Så hellere bide i det sure æble og tage sig sammen! Som hun rejste sig op, lod han roligt håndklædet falde omkring hendes nøgne krop, hvor han gav hende det lille håndklæde til håret. Han lukkede ganske let vandet ud af badekaret ved at fjerne proppen, inden han hang hendes kappe og kjole til tørre på kanten af badekaret efter at han havde vredet dem godt, så de ikke var helt våde. De havde vidst begge brug for nyt tøj, han havde ikke andet end sine underbukser og det sjove nederdel, hun havde ikke andet end den lasede kjole. Han tog omkring det lille håndklæde som hvilede omkring hans nakke, for at begyndte at tørre det halvlange korte hår. Han smed roligt håndklædet fra sig ved håndvasken, inden han igen stillede sig bag hende. ”Klar?” spurgte han roligt, selvom han ikke videre gav hende mulighed for at svare, da han gik ned i knæ og løftede hende op i sine arme, så han havde en arm ved hendes knæ og en omkring hendes ryg. Han blinkede let og morende til hende, som han gik ud af badeværelset og ind i værelset med sengen. Det var nu rart med et bad! Og det skulle ikke undre ham, hvis hun var af samme mening. Han lagde hende roligt fra sig på sengen, inden han selv lagde sig ned ved siden af hende.

[Deleted]

Leah havde i den grad også manglet Ryan igennem det sidste stykke tid. De havde jo heller ikke rigtigt set noget til hinanden i adskillige dage før det store skænderi, så det var faktisk også ekstra lang tid at hun havde vandret rundt alene og det var i den grad også noget som tydeligt havde sat sig på hendes egen krop, sind og sjæl, for det føles virkelig som det brændte nu hvor hun var så tæt på en nøgen mand og endda en som hun kunne lide! Ikke fordi at hun ville åbne munden op og sige noget om det, selvom han nok fandt ud af det, når han bad hende om at sove og hun ikke kunne, fordi det simpelthen gjorde for ondt! Hun knyttede næverne ganske let bare alene ved tanken. Hun kendte ham jo. Han havde jo faktisk.. stort set altid bekymret sig om hende, hvis man så væk fra den første gang at hun havde set ham, for der havde det bestemt heller ikke været lutter lykke, det kunne hun da fint garantere på denne her måde, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hendes hjerte slog fast mod hendes bryst, det strammede i hver eneste muskel og det stak i hendes sind, det var virkelig ikke behageligt på nogen som helst måde overhovedet! Han havde skænket hendes liv en form for.. mening.. en ting som hun slet ikke kunne forstå, for hun havde aldrig nogensinde været afhængig af nogen som helst før og nu stod hun i denne situation, hvor hun ikke kunne være noget andet og det forvirrede hende virkelig. Det skræmte hende endda at hun kunne være så afhængig af et andet væsen!
At Ryan var helt blottet, var faktisk noget som gjorde ondt for hende at se, for han var den som hun ønskede tæt på, men ikke kunne få sig selv til at bede om det. Bare at mærke ham tæt på, var noget som gjorde meget for hende, men.. helt tæt var jo altid det bedste, men det kunne hun bare ikke. Hun tog sig let til brystet som hun rejste sig op, så hun kunne få håndklædet viklet omkring sin krop og derved også have muligheden for at skjule sig bare en smule, for det var også noget som hun havde tydeligt brug for. bare at finde varme, få noget tørt tøj og det hele, var alt sammen noget som hun ville sætte utrolig stor pris på, det var der heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. At han gik ned i knæ og hævede hende i sine arme, fik hende til at gispe direkte, hvor selv smerten tydeligt måtte sætte sig i brystet denne gang. Hun tog sig til det og med et mindre gisp, selvom hun prøvede at skjule det. Han skulle virkelig ikke bekymre sig for hende og han skulle bestemt heller ikke føle sig tvunget til noget som helst, for det var bestemt heller ikke meningen ved noget af det. ”Du.. du burde hvile, Ryan,” påpegede hun sigende. Han havde jo knapt nok kunne få sig selv op i karet og nu ville han bære hende? Det var slet ikke nødvendigt set i hendes øjne, hvilket i den grad også var noget som hun kunne forsikre ham om! Hun vendte blikket stille mod ham satte hende på sengen. Den var virkelig meget blødere end det som hun huskede sådan en. For ikke at glemme, at det var nemmere end den kolde og fugtige jord! Hun tog stille om håndklædet og låste det let over hendes bryst, hvor hun sendte ham et stille og lettere anstrengt smil.

[ryan]

Ryan vidste godt at han ikke burde bære hende, specielt ikke når hans krop var så svækket, men det var jo hvad han altid gjorde! Måske han havde ondt, hans krop var kvæstet og han havde brug for noget hvile og ikke mindst søvn, men han ville ikke ødelægge det hele nu hvor hun var her! Så skulle intet stå i vejen! Det tillod han vitterligt ikke! At hun sagde at han burde hvile og endnu engang bekymrede sig for ham, fik ham til at smile ganske let. ”Det burde du også,” svarede han stilfærdigt. Hun måtte ikke have sovet særlig godt de sidste mange nætter, hvis hun havde sovet ude i det åbne! Hun havde haft brug for et bad, som han selv havde og hun havde sikkert også brug for noget som – som han også havde. Han lagde sig en anelse tættere mod hende, som de nu begge lå i sengen. Han lagde dog tydeligt mærke til hendes næsten.. anstrengende smil? Havde hun ondt? Det var også først der at det slog ham, at hun ikke havde været tæt på nogen mand siden skænderiet. Men.. gjorde det så ondt? Han lænede sig ned og skænkede hendes kind et blidt kys. ”Du har ondt.. har du ikke?” spurgte han roligt i en blid hvisken mod hendes det ene øre, hvor han trak hovedet en anelse til sig, så han kunne se hende ind i de isblå øjne. Han var måske træt, men han ville gerne fjerne smerten, hvis det var noget som kunne redde hende. Han løftede den ene hånd som han strøg ganske blidt over hendes krop, inden han lod den finde hvile mod hendes ene hofte, som han strøg i nogle masserende cirkelbevægelser. Han ønskede ikke at hun skulle have ondt, specielt ikke hvis det var hans skyld! Han ville bare have at hun skulle være i sikkerhed, at hun havde det godt og følte sig tryg, selvom han havde revet alt fra hende, da han havde smidt hende ud af lejligheden, hvilket jo faktisk heller ikke havde været hans mening. At hun så gerne ville flytte ind igen og tilmed sammen med ham, var noget der glædede ham! Han havde savnet hendes selskab, hendes nærvær og alle hendes kys og berøringer. Han var glad for at hun havde opsøgt ham, at hun stadig kunne bekymre sig om ham, selvom han godt nok ikke havde fortjent det på nogen måde, men han havde jo heller ikke ment et eneste ord som han havde sagt. Han var blevet jaloux, vred og til sidst havde det ædt ham op indefra at han var endt helt stiktosset og rasende. At han så lige skulle møde hende, havde han ikke troet, men det var også der at tiøren var faldet. Utrolig hårdt endda. Han løftede den ene hånd og strøg den blidt over hendes kind, som han fjernede nogle af hendes våde lokker. Han sendte hende et stille smil, som han lagde sig tættere på hende. ”Jeg har savnet dig,” hviskede han mildt, selvom han allerede havde fortalt hende det, men det havde han virkelig også! Rigtig, rigtig meget! Han lænede sig ned og skænkede hendes læber et blidt kys, hvor hans øjne gled i. Han ville aldrig nogensinde føle sig forpligtet til at stille hendes behov, det var noget som han altid havde haft en oprigtig lyst til. Som han havde sagt; han ønskede at være den eneste. Han ønskede at være den mand, som kunne tilfredsstille hende bedre end nogen anden kunne. Denne gang holdt han kysset, som han gjorde det langt mere længselsfuldt.

[Deleted]

Alt det som Leah havde haft at slås med, så var hun udmærket godt klar over, at det var helt og holdent hendes egen skyld, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som hun som sådan kunne gøre ved det direkte. Hun var selv skyld i sin egen tilstand, for hun kunne jo bare være gået tilbage til Horehuset hvis det var det eller finde en anden mand, hvilket i sig selv ville have været en let og enkel sag for hende! Men hun kunne ikke. Hun kunne simpelthen ikke få sig selv til det, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke. Hun havde virkelig været ramt af en samvittighed uden lige, hvilket i den grad heller ikke var noget som skete hver dag for hendes vedkommende. Det var nyt og det var fremmed og det havde bare ikke været særlig behageligt på nogen som helst måde! ”Det.. det ved jeg godt..” mumlede hun stille, som hun lagde sig tæt ind mod hans krop. Bare at mærke ham så tæt på, var noget som kunne hjælpe bare en smule, også selvom han vel havde fundet ud af det? Hun fortalte ham jo ikke den fulde sandhed? At han spurgte ind til hendes smerte, var noget som fangede hendes opmærksomhed. Hun bed sig let i læben, som hun let bed sig i læben og nikkede så endeligt. Hun havde faktisk meget ondt, selvom det slet ikke var noget som han skulle tænke på! ”Det.. det er min egen skyld..” hviskede hun stille. ”Ikke tænk på det,” bad hun dæmpet. Han skulle slet ikke tænke på det! Hun lukkede øjnene ganske let, som han begyndte at kærtegne hendes krop i stedet for. Det var bare ikke retfærdigt, at han skulle til at gøre det, når han havde så desperat brug for hvilen! Hun bed sig en anelse i læben, også selvom det virkelig var rart, også fordi at det var kærtegn som han valgte at skænke hende, så kunne det i den grad heller ikke blive bedre, set i hendes øjne. Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme rolige mine som før. Lige hvordan det foregik før man skulle i Arenaen for at kæmpe, vidste hun ikke, men hun havde i sin egen ensomhed bare brugt tiden på at tænke, det var heller ikke fordi at der var meget andet for hende at lave, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke. Hun ønskede ham ved sig, hun ønskede ham i lejligheden hvis det var der hun var. Var det så svært at forstå at det var.. ham som hun virkelig måtte ønske. Hun vendte blikket stille mod ham ved hans ord. Det lettede hende at høre, også selvom det slet ikke var ord som nogen som helst havde skænket hende før, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke. Der var nok langt flere som ønskede hende død, end der var folk som ønskede hende i live. Hun hævede hånden og strøg den roligt over hans kind. ”Jeg har virkelig manglet dig, Ryan..” For hende, så var det virkelig et kæmpe skridt at sige det, men hun følte virkelig for det. Hun ønskede at han skulle vide hvordan hun havde det med det hele og specielt omkring ham. Hun mødte ham mere end glædeligt i hans kys som hun besvarede med den klare og tydelige længsel. Det gjorde ondt, men hun bed det i sig. Lige nu ville hun bare nyde det faktum, at hun havde fået Ryan tilbage og denne gang ville hun i den grad ikke slippe ham!

[ryan]

At få noget hvile skulle nok få godt, men bare det at ligge her i sengen, sammen med den kvinde Ryan ønskede, så kunne det virkelig heller ikke blive bedre! Når han var sammen med hende og med de ord hun havde skænket ham, så blev han glad og så lagde han ikke mærke til smerten i hans krop, selvom hans bryst var ufattelig ømt! Men han tog sig ærligtalt ikke af det, da han langt hellere ville ligge her sammen med hende, skænke hende et par kærtegn og kys, give hende følelsen af at være tryg og glad igen. Han ville så hjertens gerne gøre det godt for hende igen! Det var vel heller ikke så svært at forstå? Han vidste godt at han havde gjort hende uret, at han havde været et kæmpe fjols og han fortrød virkelig alt det han sagde, selvom det frustrerede ham at han ikke kunne gøre det om! Men så længe hun bare kunne tilgive ham med tiden – for han var ikke sikker på at hun havde ment det ude i badet – så skulle det hele nok gå. Så længe hun havde det godt og at hun var glad, så kunne han ikke være andet end storslået tilfreds! Han kneb øjnene en anelse bekymret sammen til hendes ord. Hun havde ondt? Det var ikke noget som han brød sig om! At hun så bed ham om at han ikke skulle tænke på det, vidste han var noget pjat! Selvfølgelig ville han ligge og tænke på det! Det var ikke kun hende som bekymrede sig for ham, det gik jo lige så meget den anden vej! ”Selvfølgelig tænker jeg på det.. det ved du godt,” svarede han stilfærdigt. Hun gjorde det altid til, som var det ingenting, selvom det var ganske alvorligt og han brød sig ikke om det! ”Hvorfor har du gjort det mod dig?” spurgte han stilfærdigt og ikke mindst bekymret. Måske han ikke brød sig om at hun var sammen med en anden mand, men.. han ønskede jo heller ikke at hun skulle dø eller komme til skade for den sags skyld! Han.. holdt utrolig meget af hende og nok mere end det som han lige ville gå og indrømme for sig selv. Han fortsatte de blide strøg og kærtegn mod hendes hofte, hvor han sendte hende et kærligt smil, som hun hævede hånde og lod den stryge imod hans kind, hvilket fik ham til at lukke øjnene halvt i. At hun havde manglet ham, kunne han ikke forstå, ikke med alt det som han havde fyret af, men han måtte dog indrømme at det lettede ham noget så frygteligt og glædede ham uden lige! Han trak blot på smilbåndet ved hendes ord, selvom han ikke nåede at svare på det, før han mødte hendes læber i et længselsfulde kys, hvor hans øjne gled helt i af ren og skær nydelse. Hvor han havde savnet at mærke hende på denne måde! Han lagde sig blidt sine arme omkring hendes krop, inden han lagde sig mere ind over hende, så han næsten lå ovenpå hende, for han havde trods alt ondt i brystet, selvom han ikke skænkede det den største tanke, for han bed gerne smerten i sig, for hendes skyld. Han lod den ene hånd stryge ned over hendes krop, hvor han let tog omkring hendes lår, som han bøjede en anelse, så han bedre kunne kærtegne og stryge det. At være i kontakt med hendes nøgne, varme og bløde hud, var noget som fik det til at sitre i hans krop!

[Deleted]

Leah kunne tydeligt gætte sig frem til at Ryan virkelig måtte have ondt, og det var heller ikke fordi at hun ville gøre det værre. Selv havde hun ondt, at det var gået ud over hendes søvn de sidste dage, men det var nu heller ikke noget som hun tog sig af. Det var et valg som hun havde taget, og så var det jo egentlig bare at tage tingene som de måtte komme, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hendes egen smerte var hendes egen skyld, for hun kunne jo bare vælge at give efter for hendes behov, for hun vidste jo at de var der, så hvorfor ikke bare gøre det fra start af, i stedet for at trække den så langt ud som dette? Det var jo heller ikke noget som gav nogen mening, men hun havde bare ikke været i stand til det! Hun vendte blikket stille mod ham og ikke mindst med en rolig mine. ”Du.. gør det til et større problem end det er, Ryan.. Jeg.. kunne ikke..” forklarede hun stille. Det var virkelig ikke så nemt igen, men hun havde bare ikke kunne få sig selv til at være tæt på nogen anden, hvilket faktisk et sted også havde gjort ondt, for hun vidste, at det var nødvendigt, også for hendes eget vedkommende. Ikke fordi at det var det som hun tænkte mest på lige netop nu, ikke nu hvor hun havde fået ham så tæt på igen og hans kærtegn og kys var noget som et sted også lettede hende. Meget endda. Hun lukkede øjnene ganske stille, som hun lagde sig ned i sengen og med ham ved sig. Han havde ondt, og det var mere eller mindre også det eneste som hun egentlig måtte tænke på. Hun ønskede slet ikke at han skulle få det værre end det som han allerede måtte have, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun bekymrede sig virkelig for ham på en måde som hun slet ikke kunne beskrive, også selvom hun efterhånden også havde sine anelser, selvom det slet ikke var noget som hun ville frem med, hvis hun ellers kunne blive fri for det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun trak vejret dybt endnu en gang. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, som han kærtegnede hendes krop. Benet bøjede hun, som håndklædet varsomt måtte glide op igen, ellers måtte det jo egentlig bare ligge i vejen. Ikke fordi at det gjorde hende noget. Han havde jo set det hele og han havde endda oplevet hende helt tæt på, hvor han var en af de få som var i stand til at fortælle om det fordi at han havde overlevet det, men.. hun lystede slet ikke at slå ham ihjel som hun havde gjort ved så frygtelig mange i den anden ende. Det havde virkelig taget en fatal drejning efter hun havde mødt ham og et sted så kunne det forvirre hende mere end hvad godt var! Hun nænnede virkelig ikke at bryde kysset med ham, ikke nu hvor hun endelig havde fået ham fuldkommen tæt på sig, for det var virkelig noget af det som hun havde savnet mest af det hele, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke. Armen gled ganske varsomt omkring hans nakke, hvor hun selv trykkede sig tættere på ham. Hun valgte selv at tage en smule styring. Kroppen og behovene steg mere og mere i hende. Jo tættere på ham som hun var, jo mere hun tog imod af hans kys og kærtegn, jo mindre ondt gjorde det faktisk. Hun lod øjnene glide i, blot for at lade sig omringe af det betryggende mørke.